Lærer til lærer

Læs meget mere lærer til lærer – for eksempel »Bevægelse og læring«, »Innovation som udfordring«, »Undervisningsdifferentiering i matematik« på à folkeskolen.dk

undervisningsdifferentiering

– skoleledelsens opgaver

Jette NauNtofte

skoLeLeder på skovBakkeskoLen I odder

kan det være rigtigt, at lærerne stadig ikke leverer varen, næsten 20 år efter at undervisningsdifferentiering blev skrevet ind i folkeskoleloven som et bærende princip? det mener jeg ikke. som skoleleder oplever jeg hele tiden lærere, der sætter deres kompetencer i spil og differentierer undervisningen, så den passer til den enkelte elev.

Inspireret af professor Hilbert Meyers oldenburgerdekalogs ti teser, som er Meyers bud på, hvad der ifølge hans forskning karakteriserer god undervisning, har skovbakkeskolen formuleret sine egne seks kriterier for, hvad vi betragter som kvalitet i undervisningen.

Projekt Tandem

et af de seks kriterier hedder God undervisning er differentieret undervisning, et andet er regelmæssig evaluering på alle niveauer. Begge kriterier beskriver spor og gode råd, man kan følge for at nå målet: en differentieret undervisning. Læreren tager afsæt i evalueringen af elevernes læring (feedback) til at afstikke nye mål og udvælge nye materialer og metoder (feedforward), så den enkelte elev føler sig udfordret på sit eget niveau.

I ledelsen har vi desuden udarbejdet en professionel underviserprofil, som beskriver de forventninger, ledelsen har til skolens undervisere. den professionelle underviserprofil fremhæver faglig dygtighed, pædagogisk og didaktisk metodik og læringspsykologisk ekspertise. Lærere på skovbakkeskolen skal kunne give og modtage feedback. de skal kunne forholde sig til sig selv som undervisere og gennem refleksion og dialog være med til at udvikle kvaliteten i undervisningen. så hvordan sikrer vi som ledelse, at det ikke bare er dyre ord på papiret? og hvordan hjælper vi lærerne i gang til at handle på grundlag af de velmente tanker, teorier og strategier? det gør vi for eksempel gennem et andet indsatsområde: projekt Tandem, hvor to kolleger træder i pedalerne samtidig og dermed hjælper hinanden med at nå målene. To kolleger med hver sin klasse går sammen om at planlægge og beskrive et undervisningsforløb, som samtidig afprøver et eller flere kriterier for kvalitet i undervisningen. en pædagogisk leder iagttager undervisningen, interviewer elever og er sparringspartner i den efterfølgende fælles refleksion over kvaliteten i det gennemførte undervisningsforløb.

Gode udviklingsmuligheder

Tandemmakkerparret beskriver i skemaer, hvad de ønsker at have fokus på, hvilke mål de har valgt som udgangspunkt for forløbet, og hvordan de vil synliggøre målene for eleverne, så eleverne kan forstå og arbejde for at nå dem. der angives tema, indhold, tidsplan og metode sammen med spor for opfyldelsen af målene. desuden beskriver de, hvordan de løbende vil evaluere, indsamle dokumentation og vurdere, hvordan elevernes læring skrider frem.

ved et møde med den pædagogiske leder inden undervisningsforløbet går i gang, sikres det, at der er en fælles forståelse af, hvad det er, lærerne ønsker at udforske og udfordre sig selv med. Hvilke kriterier er i fokus og hvorfor/hvordan? Hvad vil man især have ledelsen til at undersøge? den pædagogiske leder og tandemholdet aftaler, hvornår ledelsen skal observere undervisningen ud fra de aftalte fokuspunkter. når undervisningsforløbet er slut, mødes tandemholdet og evaluerer foreløbigt på spørgs-

Under Lærer til lærer på målene: Hvad gik godt? Hvad kan gøres bedre? folkeskolen.dk kan du fortælle Hvad lærte vi? Hvad ønsker teamet at drøfte med om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder. ledelsen i den afsluttende evalueringssamtale? vi har erfaret, at selvom enkelte lærere kan synes, det er møjsommeligt at dokumentere og udfylde skemaerne, så oplever de fleste, at der ligger gode udviklingsmuligheder i tandemsamarbejdet, blandt andet fordi det tvinger til større nøjagtighed, når planlægningen skal italesættes over for andre. Tandemmodellen rammesætter den didaktiske planlægning på en måde, der inspirerer til refleksioner og pædagogiske diskussioner, som ikke fremkommer, når man planlægger alene.