Konfronteret: »Arbejdstidsreglerne er en barriere for at udvikle folkeskolen«

REFORM

f oto: Bo t ornvig

»Arbejdstidsreglerne er en barriere for at udvikle folkeskolen«

KL vil i de kommende overenskomstforhandlinger af med lærernes arbejdstidsregler og i stedet lade lederen prioritere opgaverne. Målet er, at lærerne skal undervise mere, og skolens hverdag bliver mere fleksibel.

Maria Becher Trier Spørger formand for kl’s løn- og personaleudvalg miChael Ziegler svarer:

Ikræveratkommeafmedallearbejdstidsregler.MenkunneIgåmedtilenaftale,hvislærernevar paratetilatundervisemereoglavemerefleksibleregler?

»Nej, det tror jeg ikke. Det her har været en drøm for os i over ti år. Det, vi har spillet ud med, gør, at det er svært at mødes midtvejs. Man kan ikke have en halv arbejdstidsaftale, for så har man stadig en aftale. Det her krav er det allervigtigste af de krav, vi stiller«.

Hvaderdet,lærerneikkeskallave,hvisde skalbrugeenstørredelafarbejdstidenpå undervisning?

»Den enkelte skole må forholde sig til de konkrete udfordringer. hvis lærerne skal undervise mere, er det en lokal prioritering, hvad de skal lave mindre af. Det kan være færre møder. Det kan være en mindre rigid tilgang til, hvor meget tid der bliver sat af til hver eneste undervisningstime. Det hænger ikke sammen med virkeligheden, at der er sat den samme tid af til læreren, der har 6.a med de stille, artige piger, og til læreren i 6.b med alle rødderne. Man må have tillid til, at god ledelse kan løse den opgave«.

HvadmenerduomDLF’stilbudom25 timersundervisning?

»DLF tager pauserne og kalder dem for undervisning, og på den måde puster de undervisningstimetallet op. Det kalder jeg optisk bedrag. Det giver ikke mere undervisning«.

MenIharskåretmassivtpåfolkeskolen. Dererskårettiprocentaflærerstillinger-

DLF tager pauserne og kalder dem for undervisning, og på den måde puster man undervisningstimetallet op. Det kalder jeg optisk bedrag.

Michael Ziegler

ne,ogdererskåret2,5milliarderpåskolerne–hvorforharIbrugforateffektiviserefolkeskolenyderligere?

»Jeg synes ikke, vi skal spare mere på folkeskolen. Når det er sket, er det, fordi der har været en krise. Men det her er ikke et spareprojekt. Der vil blive sparet, når det er nødvendigt – ligegyldigt hvilke arbejdstidsregler man har«.

Hvislederenskalforholdesigtilhver lærersforberedelse,vildetsåikkeudløse størrebureaukrati?

»Nej. i praksis er det ikke bureaukratisk for sygeplejersker og hjemmehjælpere. en leder kan godt udstikke rammer og krav for skolens lærere. Og en leder ved godt, hvilke klasser der kræver mest. Vi skal passe på, at vi ikke undervurderer skolelederen«.

Hvormegetbetyderjereskravomtilstedeværelse?

»Vi vil have en arbejdstidsaftale, der er et blankt stykke papir. Der er nogle ydre rammer for, hvor mange timer man skal arbejde og så videre. Men papiret fyldes ud af skolelederen i god dialog med medarbejderen. Udgangspunktet er et tilstedeværelseskrav. Og så kan lederen vurdere, om det er mere hensigtsmæssigt, at nogle timer bliver brugt hjemme«.

HvordanvilIsikre,atlærerneharpladstil atarbejdepåskolen?

»Det skal man finde ud af lokalt. en arbejdsplads i dag er grundlæggende en laptop. Og så skal man selvfølgelig have en god stol at sidde på og et bord med mere. Der er jo plads på en skole. Jeg tænker ikke, at det i praksis vil være det store problem«.

Hvordanvildenenkeltelærerudepåskolenopleveforskellen?

»De vil komme til at arbejde lige så meget som i dag. De vil som udgangspunkt komme til at være i deres fulde arbejdstid på skolen, og de vil opleve deres skoleleder i en tydeligere ledelsesrolle«.

mbt@dlf.org