REFORM foto: Bo tornvig
»Arbejdstidsreglerne er en barriere for at udvikle folkeskolen« KL vil i de kommende overenskomstforhandlinger af med lærernes arbejdstidsregler og i stedet lade lederen prioritere opgaverne. Målet er, at lærerne skal undervise mere, og skolens hverdag bliver mere fleksibel. Maria Becher Trier Spørger
formand for kl’s løn- og personaleudvalg miChael Ziegler svarer:
I kræver at komme af med alle arbejdstidsregler. Men kunne I gå med til en aftale, hvis lærerne var parate til at undervise mere og lave mere fleksible regler? »Nej, det tror jeg ikke. Det her har været en drøm for os i over ti år. Det, vi har spillet ud med, gør, at det er svært at mødes midtvejs. Man kan ikke have en halv arbejdstidsaftale, for så har man stadig en aftale. Det her krav er det allervigtigste af de krav, vi stiller«. Hvad er det, lærerne ikke skal lave, hvis de skal bruge en større del af arbejdstiden på undervisning? »Den enkelte skole må forholde sig til de konkrete udfordringer. hvis lærerne skal undervise mere, er det en lokal prioritering, hvad de skal lave mindre af. Det kan være færre møder. Det kan være en mindre rigid tilgang til, hvor meget tid der bliver sat af til hver eneste undervisningstime. Det hænger ikke sammen med virkeligheden, at der er sat den samme tid af til læreren, der har 6.a med de stille, artige piger, og til læreren i 6.b med alle rødderne. Man må have tillid til, at god ledelse kan løse den opgave«. Hvad mener du om DLF’s tilbud om 25 timers undervisning? »DLF tager pauserne og kalder dem for undervisning, og på den måde puster de undervisningstimetallet op. Det kalder jeg optisk bedrag. Det giver ikke mere undervisning«. Men I har skåret massivt på folkeskolen. Der er skåret ti procent af lærerstillinger-
DLF tager pauserne og kalder dem for undervisning, og på den måde puster man undervisningstimetallet op. Det kalder jeg optisk bedrag. Michael Ziegler
ne, og der er skåret 2,5 milliarder på skolerne – hvorfor har I brug for at effektivisere folkeskolen yderligere? »Jeg synes ikke, vi skal spare mere på folkeskolen. Når det er sket, er det, fordi der har været en krise. Men det her er ikke et spareprojekt. Der vil blive sparet, når det er nødvendigt – ligegyldigt hvilke arbejdstidsregler man har«. Hvis lederen skal forholde sig til hver lærers forberedelse, vil det så ikke udløse større bureaukrati?
» Nej. i praksis er det ikke bureaukratisk for sygeplejersker og hjemmehjælpere. en leder kan godt udstikke rammer og krav for skolens lærere. Og en leder ved godt, hvilke klasser der kræver mest. Vi skal passe på, at vi ikke undervurderer skolelederen«. Hvor meget betyder jeres krav om tilstedeværelse? »Vi vil have en arbejdstidsaftale, der er et blankt stykke papir. Der er nogle ydre rammer for, hvor mange timer man skal arbejde og så videre. Men papiret fyldes ud af skolelederen i god dialog med medarbejderen. Udgangspunktet er et tilstedeværelseskrav. Og så kan lederen vurdere, om det er mere hensigtsmæssigt, at nogle timer bliver brugt hjemme«. Hvordan vil I sikre, at lærerne har plads til at arbejde på skolen? »Det skal man finde ud af lokalt. en arbejdsplads i dag er grundlæggende en laptop. Og så skal man selvfølgelig have en god stol at sidde på og et bord med mere. Der er jo plads på en skole. Jeg tænker ikke, at det i praksis vil være det store problem«. Hvordan vil den enkelte lærer ude på skolen opleve forskellen? »De vil komme til at arbejde lige så meget som i dag. De vil som udgangspunkt komme til at være i deres fulde arbejdstid på skolen, og de vil opleve deres skoleleder i en tydeligere ledelsesrolle«. mbt@dlf.org
folkeskolen / 23 / 2012 /
136682 p34-35_FS2312_konfronteret.indd 35
35
17/12/12 17.08
