Folkeskolen nr. 7, 2024

Folkeskolen

7·2024

”Jeg kæmper benhårdt for faget”

Tema Børn skjuler deres følelser til skolestart Lærer fyret på grund af ironi

LÆR OM DYRENE & LIVET PÅ LANDET

Du og dine elever kan få nogle sjove grin – og I kan muuuuuuh-ligvis blive meget klogere på dyrene, som findes på landet i vores nye læringsunivers, Liv på landet.

LÆRING & FÆLLESSKAB

Alle materialerne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/teknologi.

ANSØG OM GRATIS

TRANSPORT TIL GÅRDBESØG

Få betalt transporten til et gårdbesøg for hele klassen. Se hvordan på Edutainmenthuset.dk

OPLEV...

...vores store onlineunivers på Edutainmenthuset.dk

BESTIL GRATIS GÅRDMILJØ

Gårdmiljøet har 4 "temaer" – marken, stalden, hønsegården og skoven – som eleverne kan dekorere med klistermærker fra skolemælkene.

PRØV DE GRATIS MATERIALER

Lærerige print-selv opgavehæfter Faktaark om dyr

Sjove lege til både ude og inde Lav dyr mm. ud af skolemælkskartonerne 4 små videoer med sjov viden og facts

MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

TLF. 87 31 20 40

skolemaelk@mejeri.dk

Tema: Klageinstans mod

De faglige foreninger er fagenes "advokater"

Forskning:

Danskformand: De faglige foreninger skal sælge sig selv bedre.

Kender du jobbet?

Lene Emilie Fauerskov har det seneste år været på en kulturel og faglig oplevelsesrejse i forbindelse med sit job. Hun har også fået et blik for den danske folkeskole. Ved du, hvad Lene har arbejdet som?

Rettelse til magasin nr. 6

Onlinelærer Mette Cramon gør opmærksom på, at kun to – ikke fem – af hendes elever er kommet på specialskole.

Anbefalinger Madkundskab

Enhver skole bør have sin egen urtehave – til glæde for både elever, lærere og budgettet i madkundskab, mener Folkeskolens faglige rådgiver Christian Bunk Svane. Han anbefaler også den ultimative ”bibel” til madkundskabslæreren.

Forskning Børnehaveklassen

Folkeskolen siden1883

Når børn begynder i skole, bliver de ikke alene mødt med krav til deres adfærd, men også med krav til, hvad de må og skal føle. Det ville vi aldrig byde voksne, siger ph.d. og underviser på læreruddannelsen Katrine Weiland Willaa.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 130.000 i 2023

Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS

141. årgang, ISSN 0015-5837

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Jennifer Skydt Andersen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Natur/teknologi med Lakserytteren

I et gratis forløb, udviklet af Alinea i samarbejde med Andel, kan du lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.

I øjenhøjde med dine elever

Lakserytteren præsenterer det hele i sit farverige univers med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse.

Forløbet er designet til elever i 5. og 6. klasse. Det fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ‘Stof og energi’ og dækker kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.

Det digitale undervisningsmateriale kan tilgås gratis på Forstå.dk

Læs mere om Andels skoletjeneste på andel.dk/skoletjeneste

13 jobsamtaler på 212 afsendte jobansøgninger – og nul job. Karin Andersen (48 år) blev færdiguddannet som lærer sidste sommer, men trods de mange ansøgninger er hun ikke blevet tilbudt et rigtigt lærerjob i København endnu. Hun gætter på, at det skyldes hendes alder.

PPR opruster i ti kommuner

Med over 54 millioner kroner frem til 2027 får Slagelse Kommune det største beløb blandt de ti kommuner, som får puljemidler til at styrke deres PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ved for eksempel at ansætte flere medarbejdere.

"Vi har fokus på, at midlerne skal hjælpe lærere og pædagoger i hverdagen, så de nye medarbejdere skal ikke sidde på kontor. De skal ud at arbejde på skoler og i dagtilbud”, siger PPR-leder Bo Clausen.

Lolland Kommune, som har en høj andel af udsatte børn, får 22,6 millioner kroner. Og pengene falder på et tørt sted, for her vil PPR gerne sikre et bredt kompetenceløft.

"Vi vil gerne være mere praksisnære, ved at vi er med til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen med lærerne", siger PPR-leder i Lolland Kommune Mie Villemoes.

Flere lærere er tilfredse med jobbet

Det er ikke fremskridt med syvmileskridt, men flere og flere lærere svarer positivt på spørgsmål om lærerarbejdet i de medlemsundersøgelser, som Danmarks Lærerforening (DLF) siden 2013 har foretaget hvert andet år.

Muligheden for at levere god undervisning er blevet lidt bedre, færre lærere føler sig stressede, og flere føler, at de har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning, viser undersøgelsen fra i år, der bygger på svar fra 11.795 medlemmer.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er det forbedrede samarbejde med ledelsen afgørende for, at lærernes arbejdsforhold er blevet bedre.

”Det er en af forudsætningerne for, at vi også kan tage problemer og udfordringer i opløbet, sådan at vi får gjort noget ved det i tide”, siger han.

Så

mange af dine kolleger har en læreruddannelse

Hver fjerde lærer på fri- og privatskoler har hverken en ordinær læreruddannelse eller en meritlæreruddannelse, men underviser på baggrund af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse”, fortæller Chantal Pohl Nielsen, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, Eva. For folkeskolen er det tilsvarende tal otte procent.

Det viser en ny rapport fra Eva, der dykker ned i forskellene mellem den almene folkeskole og frie grundskoler og ser på lærernes uddannelsesbaggrund.

Rapporten viser således, at 70 procent af lærerne i den almene folkeskole er uddannet på den ordinære fireårige læreruddannelse, når man tæller "hoveder", mens det kun gælder for 59 procent på de frie grundskoler.

Jeg glæder mig egentlig bare til at komme i gang med hverdagen igen sammen med eleverne.

Lærer på Grønhøjskolen i Randers Camilla Hjortshøj Madsen om at være motiveret til et nyt skoleår og begynde på arbejde igen efter sommerferien

Overklassens

børn klumper sig sammen

En af konklusionerne i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er, at grundskolen i dag er mere socialt opdelt, end den har været siden slutningen af 1980’erne.

5 overlevelsestip til nye lærere

Som nyuddannet i sit første lærerjob er det bare om at låne fra garvede kolleger. Med 28 års lærererfaring i rygsækken har Mette Frederiksen fem gode råd til dig, der er ny i lærerfaget:

1

”Det er et problem, at grundskolen er blevet så opdelt, som den er. Der er ret god evidens for, at elever fra mindre resursestærke hjem har godt af at gå i skole med børn fra de højere socialklasser. Der er en klassekammerateffekt, som kan løfte og inspirere. Det kan ikke løse alle problemer, men det betyder noget”, siger chefanalytiker Sune Caspersen.

I udskolingen går mere end hvert tredje barn med overklassebaggrund i en friskole. Det samme gælder knap tre ud af ti børn i den højere middelklasse og for omkring hvert femte middelklassebarn. Det tilsvarende tal for arbejderklassens børn er cirka 15 procent og 14 procent for børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet.

2

Undgå overforberedelse, oparbejd en improvisationsbank. ”Udtænk to aktiviteter, som man kan sætte i værk på stående fod. En walk and talk eller en stafet med faglige spørgsmål.

Gør forældrene trygge ved dig som ny lærer for deres børn. Beskriv dig selv og din undervisning kort og præcist og i et professionelt sprog.

3

4

Tag dig tid og tænk over, hvad du skriver, inden du svarer på beskeder på Aula. Er du i tvivl, kan du altid sparre med en kollega.

Udøv klasseledelse fra første dag, så du klart – men venligt – viser eleverne, at du er "høvding" i klassen.

5

Vær overdrevet tydelig i, hvad du forventer af eleverne i faglige opgaver, men i høj grad også hvilken adfærd du forventer.

Foto: Privat, Peter Helles Eriksen, pressefoto, privat, pressefoto

Skal 10. klasse nedlægges?

– Måske. Men det bliver ikke i morgen

Regeringen har planer om at oprette en spritny ungdomsuddannelse som alternativ til gymnasiet. Det kan potentielt blive enden på 10. klasse

Er regeringen ved at lukke 10. klasse?

Det er svært at sige. I maj 2024 præsenterede den såkaldte Reformkommission et forslag om at indlemme 10. klasse i en nyoprettet ungdomsuddannelse ved navn hpx (Højere Praktisk Eksamen). I den forbindelse udtalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at ”kommissionen har fat i noget spændende”, men understregede samtidig, at det er vigtigt at bygge videre på de ting, der i dag lykkes i 10. klasse. På det årlige Sorø-møde om skolepolitik understregede ministeren her i august så, at regeringen ikke har truffet nogle endelige beslutninger, ”andet end at man skal kunne gå på efterskole efter 9. klasse”.

3

Hvad er argumenterne for at lukke 10. klasse?

2 Tanken bag regeringens plan om at afskaffe 10. klasse er at tilbyde et alternativ til gymnasiet for unge, som ”ikke har lyst til at vælge mellem bøger og værktøj”, siger Mattias Tesfaye. Meningen er ifølge ministeren, at hf, eux og hhx skal med 10. klasse i ”gryden” og koges sammen til, hvad der ender ud med at blive til hpx-uddannelsen. På den måde bliver der færre forskellige uddannelser, til gengæld får man en volumen af dem, så de kan udbydes i hele landet.

4

Hvad er reaktionerne på en mulig lukning af 10. klasse?

Flere af landets store skoleforeninger, heriblandt Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, er bekymrede for, at 10. klasse nedlægges. De har derfor været ude med en fælles kritik af forslaget, som de mener vil være som at skære rødderne af vores uddannelsessystem. Også på Christiansborg har ideen om at nedlægge 10. klasse mødt kritik. Blandt andre har SF’s Jacob Mark kaldt den ”tæt på at være et katastrofalt forslag”.

Ord: Rasmus Fahrendorff & Villads Kirk Thomsen rafa@folkeskolen.dk vkth@folkeskolen.dk

Hvis 10. klasse lukker –hvornår bliver det så?

På Sorø-mødet forsikrede Mattias Tesfaye om, at en reform af ungdomsuddannelserne, herunder 10. klasse, ikke bliver hastet igennem. Som eksempel nævnte han, at hans ældste søn i 8. klasse ikke bliver påvirket af reformen. Samtidig lød det fra ministeren, at han også tvivler på, at hans anden søn i 6. klasse kommer til at mærke noget til den. Det lader altså til, at en eventuel lukning af 10. klasse tidligst bliver om 3-4 år.

Sammen i vores klasse

-mindre skærm, mere fællesskab

Vi skruer op for klassefællesskabet og sjove øjeblikke sammen og ned for skærmtiden!

Her får du 3 gode grunde til at være mobilfri i jeres klasse:

Vidste du at...

Danmark er det land i EU, hvor børn bruger mest tid foran skærmen?

1

Fantastisk Fantasi

I skaber plads til at bruge jeres fantasi og finde på sjove ting, som I måske både kan opdage og opfinde sammen.

3

Nærende Nærvær

2

Fantastisk Fællesskab

Når I arbejder uden skærme, kan I øve jer i at samarbejde, støtte hinanden og løse opgaver som et stærkt hold.

Kilde: Rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Uden skærme kan I bedre lytte og være opmærksomme på hinanden.

Hvad tænker I?

Kan I finde flere gode grunde til at være mobilfri?

Hvad elsker I allermest at lave sammen uden skærm i jeres klasse?

Hvad gør jeres klasse til det bedste sted at være?

Snak sammen spørgsmåleneom i klassen. I kan også lave en planche, som I kan hænge op i klassen.

Et mobilhotel er et sted, hvor I sætter jeres mobiltelefoner, mens I er i skole

I små grupper (4-5 pers.), finder I på kreative idéer til jeres unikke mobilhotel.

Tænk over, hvordan mobilhotellet skal bygges, og hvilke materialer I skal bruge – Find også et sjovt navn til jeres hotel.

Vis jeres idé for resten af klassen og stem på den bedste idé. Byg sammen klassens mobilhotel.

Giv hinanden en high-five for jeres gode samarbejde!

z z

SÅDAN GØR

Hobrovejens Skole

Fra dette skoleår skal alle landets folkeskoler opspore højtbegavede elever og give dem flere faglige udfordringer. På Hobrovejens Skole i Randers har de været i gang et par år.

Skal folkeskolen bestå, skal den rumme alle.

Også de særligt dygtige”

På Hobrovejens Skole i Randers er lærerne lige så opmærksomme på at differentiere opad som nedad. De har fået et særligt blik for, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk hos eleverne – og tilbyder dem særlig undervisning.

Det tager lige lidt tid at komme på plads efter frikvarteret. Også lidt længere end sædvanligt, for det er kun omkring en tredjedel af eleverne til denne lektion, som normalt hører hjemme i klasselokalet.

De andre elever går i årgangens to parallelklasser, for i denne dansktime på Hobrovejens Skole i Randers er de tre 5.-klasser opdelt på fire hold på tværs af klasserne. Opdelt efter elevernes faglige niveau.

Holdet består af de elever på årgangen med det – lige nu – højeste faglige niveau i dansk, og de skal arbejde med ordklassernes navne på latin.

Hobrovejens Skole har 14 gårdvagter i hvert frikvarter. Derfor opstår der færre konflikter, og der er mere tid til at fokusere på det faglige, når timerne begynder.

Skolen har elever fra 0. til 6. klasse. Skolen har de seneste par år haft fokus på at tilbyde de dygtigste elever flere faglige udfordringer.

Langt de fleste af vores lærere følte sig inden indsatsen dygtigere til at differentiere nedad end opad.

Lene Hammerby, leder af Hobrovejens Skole

”Hvorfor er det overhovedet, at man skal bruge latinske betegnelser for ordklasserne? Hvorfor giver det mening?” spørger lærer Stine Møller Pedersen ud i lokalet, efter at eleverne er blevet inddelt i par.

”Er det ikke, fordi de latinske navne minder om engelsk?” lyder et bud fra en elev.

”Kun engelsk?” svarer Stine Møller Pedersen.

”Fordi det er det samme på alle sprog?” lyder et nyt bud fra en anden elev.

”De fleste sprog, ja. I hvert fald dem, som I kommer til at kende. Derfor skal vi øve os i, hvad de hedder på latin. Hvis man for eksempel skal på gymnasiet, bruger man kun de latinske betegnelser, og det

kan være lidt svært, hvis man pludselig skal begynde på det og ikke kender dem i forvejen”, siger Stine Møller Pedersen ud i lokalet.

Fra dette skoleår skal alle landets folkeskoler screene elever i 1. klasse, hvis man har en formodning om, at eleven er højtbegavet. På Hobrovejens Skole i Randers begyndte de allerede for et par år siden at tage tilløb til at give de dygtigste elever flere faglige udfordringer.

Det betyder, foruden at lærerne har fået en masse viden om, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk hos en elev, at skolen tilrettelægger skemaet lidt anderledes end tidligere. Hver årgang har

betegnelser for ordklasserne. Holdet er sammensat af de fagligt stærkeste elever i dansk fra tre forskellige klasser.

en parallellagt dansktime og matematiktime om ugen, hvor ikke alle elever er i deres faste klasser. Årgangen er i stedet opdelt i fire hold efter elevernes faglige niveau. Fællestimer, kaldes de på skolen. Fra dette skoleår har skolen også lagt en engelsktime om ugen som fællestime. Derudover er nogle af de rigtig kvikke elever også taget ud i en time om ugen til undervisning på helt små hold. I år har skolen også oprettet et hold kaldet ”Tænketanken” med fokus på teknologiforståelse, som alle elever fra 1. til 6. klasse med ekstra hurtige hjerner kan indstilles til af elevens lærerteam. Hobrovejens Skole har elever fra 0. til 6. klasse.

Efter at det sammensatte 5.-klassehold har arbejdet med de latinske betegnelser i par, gennemgår klassen dem i fællesskab. ”Hvad hedder genstandsled på latin, Rufus?” spørger Stine Møller Pedersen en elev, som hurtigt rakte hånden op. ”Objekt”, svarer han.

Fedt med stort fokus på det faglige Rufus er en af de elever, der har fået særligt fokus på Hobrovejens Skole. Han er dygtig til dansk og skriver historier i sin fritid –fantasy og sci-fi blandt andet – og så har han allerede en drøm om at blive forfatter. Han er glad for de timer, hvor årgangen er opdelt efter niveau. …

Nu skal lærerne finde de højtbegavede

Fra dette skoleår er det blevet lovpligtigt for lærerne i folkeskolen at screene elever i løbet af 1. klasse, hvis der er formodning om, at en elev er højtbegavet.

Til det formål har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) udarbejdet tre tjeklister: én til skolens pædagogiske personale med 21 spørgsmål, én til eleven med otte spørgsmål og én til forældrene med ni spørgsmål.

I løbet af efteråret tilbyder Stuk desuden fem temadage over hele landet om tegn på høj begavelse – screening og undervisning. Temadagene er gratis for lærere.

Læs mere på emu.dk/ grundskole/arrangementer

Stine Møller Pedersen har 5. årgang i dansk, hvor de arbejder med de latinske

Det stiller lidt større krav til måden, man underviser på, når vi både skal rumme dem, som er et par niveauer under, hvad de bør være, og dem, som er et par niveauer over.

”Jeg har det dejligt med de timer, fordi jeg er der sammen med nogle, som også er meget gode fagligt. Så kan man tale med dem om faglige ting, og jeg føler, at vi forstår hinanden bedre”, siger Rufus og fortæller, at han især er glad for, at der i fællestimerne ikke er så meget snak, der ikke er faglig.

”Det er også noget af det, jeg godt kan lide. At fokus er på det faglige, og alle har det samme fokus, i stedet for at jeg selv fokuserer, mens nogle andre sidder og taler

Sådan har skolen gjort

På hver årgang (1.-6. klasse) har skolen parallellagt en dansktime og en matematiktime om ugen, hvor årgangen opdeles efter niveau. Eleverne rykker løbende rundt mellem holdene og er ikke låst på et bestemt niveau hele året. Foruden årgangens lærere er der også koblet henholdsvis en dansk- og matematikvejleder på fællestimerne. Ud over de tre lærere på årgangen varetages et af holdene af en fagvejleder. Fra dette skoleår gøres også en engelsktime om ugen til fællestime.

om noget helt andet end det faglige”, siger Rufus.

På nogle af de frie grundskoler, som henvender sig til højtbegavede elever, skal man have en bestemt IQ, for eksempel på 130, for at blive optaget. Det skal man ikke for at blive en del af indsatsen for dygtige elever på Hobrovejens Skole, fortæller skoleleder Lene Hammerby.

Det fungerer heller ikke sådan, at man i de niveauinddelte fællestimer er fastlåst på et bestemt hold hele året. Årgangens

Elever, der skal udfordres særligt, får også tilbud om at have timer på små hold med ganske få elever i dansk eller matematik. Desuden får nogle elever lov til også at deltage i fællestimer på en højere årgang end deres egen, hvis de skal have yderligere udfordringer.

Både lærere og pædagoger på Hobrovejens Skole har deltaget i pædagogiske aftener og et seminar om høj begavelse, hvor de blandt andet har fået viden om, hvordan eleverne spottes.

lærere foretager løbende udskiftninger og opretter nye hold, i takt med at elevernes niveauer flytter sig, og ud fra hvilke emner der arbejdes med.

”Der er mange ord for den type elever. Højtbegavede elever, dygtige elever, særligt dygtige elever, eliteelever og talentelever. Hos os er vi landet på blot at kalde dem ’dygtige elever’, for der er ingen, uanset om man er højtbegavet eller særligt dygtig, som lider under at blive udfordret. For os handler det mere om, at man udviser et vist fagligt niveau og er motiveret for at lære noget mere, snarere end om man per definition er højtbegavet eller har en bestemt IQ”, siger hun.

Lene Hammerby fortæller, at Hobrovejens Skole samarbejder om kompetenceudviklingsforløb for skolens lærere og pædagoger med konsulentvirksomheden Clever Consulting og med privatpraktiserende psykolog Dea Franck. Begge er specialiserede i høj begavelse. Generelt har skolens lærere taget godt imod den styrkede indsats for de dygtige elever, oplever skolelederen. ”De har været nysgerrige og nogle gange lidt usikre på det, fordi det var et nyt fokus for os. Langt de fleste af vores lærere følte sig inden indsatsen dygtigere til at differentiere nedad end opad. Det er der ikke noget mærkeligt i, for det er det, de har øvet sig på igennem mange år”, siger Lene Hammerby.

Sandra Carstensen, lærer på Hobrovejens Skole

Lær at spotte de velbegavede

Tre af skolens lærere er også enige om, at det er positivt, at skolen har rettet en del af sit fokus mod at blive bedre til at rumme de meget dygtige og velbegavede elever.

”Det er en spændende vinkel at have på vores elever og en anden måde at se elever på, end vi hidtil har gjort. Mange af os har nok tænkt, at vi havde elever, der kunne noget lidt andet, men vi har måske ikke rigtigt haft et sprog for det eller en måde at snakke om det sammen på”, siger Sandra Carstensen, der primært underviser i dansk i 3. klasse og er en af de to lærere, som fra dette skoleår også står for ”Tænketanken”.

Den anden er Annette Cramer, som i 2023 var på et efteruddannelsesforløb, hvor en lærer fra hver af Randers Kommunes folkeskoler var frikøbt en dag om ugen for at få mere viden om at opspore og undervise de dygtigste elever. Forløbet har givet hende et andet syn på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk.

”Har vi en elev, der ligger under bordet, er der måske noget andet i vejen end det, vi i første omgang troede. Jeg ville nok tidligere have tænkt, at eleven havde nogle udfordringer af en slags. Men det kan sagtens være, at eleven mistrives på grund af manglende motivation og udfordringer”, siger Annette Cramer, som underviser på 4. årgang.

Rufus fra 5. klasse er meget langt fremme i dansk. I sin fritid skriver han fantasy- og sci-fi-historier og drømmer om at blive forfatter.

Gry opdagede hurtigt, at hun er dygtigere til matematik end sine klassekammerater. Hun er også dygtig til at køre BMX og vil gerne være professionel BMX-rytter.

Stine Møller Pedersen fortæller, at hun havde startvanskeligheder, fordi hun skulle vænne sig til også at undervise elever fra parallelklasserne. Elever, som hun ikke kendte og derfor ikke havde en lige så tæt relation til som dem i hendes egen klasse.

”For mig er det en væsentlig del af det at være lærer, at man kender barnet i sin helhed”, siger hun.

På trods af startvanskelighederne understreger Stine Møller Pedersen, at det er en god ide, at man både på skolen og generelt i kommunen har rettet fokus på de fagligt stærke elever.

”Skal folkeskolen bestå, skal den rumme alle. Også de særligt dygtige. Lige nu ser vi, også her i byen, at der er i hvert fald en udskolingsdel, som søger privatskolerne. Det er et problem for os”.

Hverken Sandra Carstensen, Annette Cramer eller Stine Møller Pedersen mener, at indsatsen rettet mod de dygtigste elever har fjernet fokus fra de svage elever, som skal have en anden form for støtte.

”Nej, det har man arbejdet ind under huden så længe, at det er en integreret del af vores arbejdsproces. Måden, man didaktisk planlægger sin undervisning på, tilgodeser helt automatisk, at der er svage elever. Det er nok i virkeligheden det, man skal sørge for at arbejde ind i den anden ende af skalaen også. Huske på, at der også er meget fagligt stærke elever”, siger Stine Møller Pedersen.

Sandra Carstensen supplerer: ”Det stiller lidt større krav til måden, man underviser på, når vi både skal rumme dem, som er et par niveauer under, hvad de bør være, og dem, som er et par niveauer over midtergruppen”.

Værn mod mistrivsel og skolevægring ”Har I husket jeres blyanter i dag?” spørger Annette Cramer.

Det har Gry fra 3. klasse ikke. Hun har dem godt nok med i skole, men ikke til matematiktimen. Den foregår nemlig ikke i hendes eget klasselokale, men på et hold med blot to elever, der skal udfordres ekstra i matematik. Normalt er der også en

3 tip til at komme i gang

Tænk i niveaudeling.

Bryd skemaet op, og læg for eksempel nogle parallelle dansk- og matematiktimer på årgangen, så der kan oprettes hold på tværs af klasserne. Dette giver mulighed for at udfordre og støtte eleverne i forhold til deres faglige niveau.

Afsæt flere resurser. Giv plads til fælles forberedelse både lærere og resursepersoner imellem. Uden den kan det være svært at skabe et kvalificeret undervisningsindhold, som kan løfte alle elever fagligt. Når eleverne oplever at have mulighed for at fordybe sig i det faglige og samtidig lykkes med det, opleves bedre trivsel hos flere elever.

Find en tovholder. Hav en medarbejder på skolen, som har særligt fokus på de dygtige elever i dagligdagen og kan vejlede i at foretage koblinger til de forskellige fag. Samtidig har vedkommende ansvaret for at holde sig ajour med den nyeste viden og formidle den til kolleger, så den bliver brugt ude i klasserne.

lidt svært for hende, men hun er langt foran sine jævnaldrende i matematik, fortæller hendes lærer Annette Cramer.

dreng fra 4. klasse på holdet, men han er blevet i sin klasse i dag, fordi hans klasse har projektuge.

Derfor er der kun Annette, Gry og Parmin, som er en anden pige fra 3. klasse.

Iranske Parmin kom til Danmark i vinter og kæmper af gode grunde stadig lidt med at lære dansk, men hun er foran sine klassekammerater i matematik. Gry og Parmin skal i dag arbejde med ligesidede trekanter.

Annette Cramer fortæller, at de også har arbejdet med ligninger og ganget ind i parenteser på det lille hold.

”Så niveaumæssigt er vi nogle gange helt oppe på 6. klasses niveau”, siger hun.

Gry opdagede, med det samme hun begyndte i skole, at hun er meget dygtig til matematik, fortæller hun:

”I løbet af 1. og 2. klasse fandt jeg ud af, at jeg er på et ret meget højere niveau end de andre. Jeg var hurtigere færdig og kunne lave opgaver, de andre ikke kunne”.

Ligesom Rufus er Gry glad for, at skolen giver hende nogle flere udfordringer. Foruden fællestimerne på 3. årgang og den ekstra time på det lille matematikhold er hun faktisk også med i fællestimerne i matematik på 4. årgang.

”Det er virkelig fedt, at jeg får noget ekstra matematik. Inden jeg fik det, var det lidt svært for mig at komme i skole, fordi det var kedeligt at gå her. Jeg gad ikke rigtigt komme af sted om morgenen, fordi jeg tænkte, at det ville blive en kedelig dag. Det er blevet bedre nu”, siger hun.

Og ifølge skoleleder Lene Hammerby er det netop det, indsatsen for skolens dygtige elever handler om: Undgå at elever ender i mistrivsel.

”Vi forsøger at komme det i forkøbet ved at udfordre og motivere eleverne. For vi ved, at mistrivsel er en risiko for meget dyg tige eller højtbegavede elever, hvis de ikke føler sig fagligt udfordret”, siger hun. ˟

rafa@folkeskolen.dk

Parmin fra Iran kom til Danmark i vinter. Dansk er stadig

3.

Anbefalinger

Madkundskab

Christian Bunk Svane er lærer på Klokkerholm Skole i Hjallerup, Brønderslev Kommune, og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/madkundskab

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

En

drøm af en grundbog

Jeg har fået en bog forærende, en ordentlig stor, rød moppedreng på 650 sider, som jeg synes er mega anbefalelsesværdig. Den er skrevet af Annelise Terndrup Pedersen, som er en af de store danske madkundskabskoryfæer. Der var engang, hvor alt, hvad der var værd at læse, kom fra Annelise Terndrup Pedersen, Jette Benn eller Helle Brønnum Carlsen.

Det er vitterligt en grundbog med alt inden for madlavning, hvor man kan slå op og finde en grundig beskrivelse af alt det, man har brug for at vide. For eksempel hvordan man laver en blanchering, eller hvordan frugter og planter er bygget op. Bogen går virkelig i dybden. Det kom bag på mig, at vi havde sådan én og så på dansk, for jeg plejede selv at bruge de internationale grundbøger, hvis jeg var i tvivl om noget.

Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at den her bog er det danske svar på Harold McGees ”On Food and Cooking”.

Få en fagdag og hold prøveprøve

Jeg vil også anbefale madkundskabslærere at afholde prøveprøver i valgfagene. Man kan gå til sin leder og bede om at få en fagdag, gerne allerede i januar eller februar.

En hel dag, hvor man arbejder, fuldstændig ligesom eleven skal til prøven. Oplægget til prøven og alt planlægningstamtammen med arbejdsfordeling og bestilling af varer tager vi så den sidste undervisningsgang inden prøveprøven. Hvis man har forberedt det godt, kan man afholde hele prøven på én dag, hvor eleverne møder ind på forskellige tidspunkter. Og de sidste fem minutter bruger vi på noget, der minder om en eksamination.

Argumentet for at afholde en prøveprøve er, at eleverne skal have noget tryghed i at skulle til prøve. Det værste for dem er faktisk, at de ikke ved, hvad der skal ske. Derfor er det så godt at lade dem opleve det på en måde, hvor resultatet ikke betyder noget. Jeg har haft elever til prøve både med og uden prøveprøve, og jeg kunne tydeligt mærke forskel.

En skoleurtehave til elever og lærere

I får også min opfordring til at anlægge en urtehave på skolen. Jeg har virkelig glæde af min. På min gamle skole havde jeg en skolehave på 900 kvadratmeter. Nu er jeg på et nyt sted, hvor jeg måtte starte fra scratch. Men man kommer langt med et par pallerammer, så jeg spurgte, om der var nogle forældre, der ville hjælpe, og det var der sørme. Vores pedel hjalp med at banke dem sammen og sætte plastic på indersiden, så de ikke rådner. Og så har jeg spurgt forældrene på Aula, om nogle har krydderurtestauder.

Jeg ved godt, at man nogle steder ikke kan have en skolehave, fordi eleverne vil skolen ondt. Det har jeg aldrig selv oplevet. Jeg tror, det hjælper, hvis eleverne selv er med til at bygge haven. Når først den er etableret, er der mange penge at spare, for krydderurter er dyre.

Hvis eleverne ikke har noget at lave i madkundskab, sender jeg dem ud med en kande vand. Så kan de også lige smage. Jeg har russisk estragon, purløg, persille, rosmarin, timian, skovsyre, citronmelisse. Og så selvfølgelig mynte, som er populær til lærerfesterne, og derfor hjælper kollegerne også gerne med til at passe haven, hvis jeg ikke er på skolen.

”Madgrundbogen” af Annelise Terndrup Pedersen, Akademisk Forlag

De siger, at det ikke er min

skyld, at min far blev syg. Men jeg er i tvivl.

Hver fjerde barn vil i løbet af sin skoletid opleve psykisk sygdom hos mor eller far. Omkring 70 procent af disse børn modtager ingen hjælp.

Børn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom, risikerer i langt højere grad end andre børn at mistrives og selv udvikle psykisk sygdom. Voksne i børns skole- og fritidsliv kan gøre en særlig forskel for disse børn.

Du kan gøre en forskel ved at henvise børn til den rette hjælp og støtte. Læs mere på gribbørnene.dk

Guide

0-25-100-0

0-100-0-0

0-3-12-0

0-13-50-0

0-12-0-0

0-50-0-0

Ord: Maria Becher Trier

Illustration: Anna Parini

Start skoleåret med at kickstarte jeres teammøde

Lærerne på Dyvekeskolen har flyttet fokus på teammøderne fra drift til skoleudvikling. Det kræver nye rammer, struktur og mod på at holde møder på helt nye måder.

→ Vil du mere end at organisere jeres arbejdstid i dit team? Så skal du læse videre.

På Dyvekeskolen på Amager i København har der de sidste to år været fokus på, at teammøder skal bruges mindre på drift og mere på udvikling. Ja tak, tænker de fleste lærere. Men hvordan kan vi så nå alt det, som er på dagsordenen uge efter uge?

Det har lektor på Københavns Professionshøjskole Stine Rahr Bruzelius nogle bud på. Hun og to kolleger har fulgt forskellige team på Dyvekeskolen og hjulpet dem med at opbygge deres egne værktøjskasser med en række redskaber, der skaber mere tid til at lære af hinanden og udvikle undervisningen på teammøderne.

Målet er at komme væk fra et ugentligt

møde, hvor dagsordenen virker uendelig. Væk fra møder, hvor det nogle gange er uklart, hvad der blev talt om, og hvem der skal gøre hvad, når mødet er slut. Væk fra at man må begynde næste møde med at opfriske hukommelsen, fortæller Stine Rahr Bruzelius.

”Der er mange ting, man kan gøre. Men noget helt konkret er værktøjet ’udrettedagsorden’, som i grove træk er bygget på en skabelon, hvor man fra start får kategoriseret punkterne på en dagsorden, så det bliver tydeligt, hvad der er et beslutningspunkt, hvad der er et orienteringspunkt, og hvornår det handler om at reflektere sammen”, siger Stine Rahr Bruzelius.

Når man planlægger teammøder ud fra en

Vi bliver skarpere på, hvad det er, vi skal løse, og hvilke udfordringer vi har, i stedet for at snakke om, hvordan vi føler, og hvordan det har været.

Ida Lund Kitter, teamkoordinator og lærer på Dyvekeskolen

udrettedagsorden, vil man hurtigt også få øje på punkter, som måske kan klares andre steder end på teammødet, forklarer Stine Rahr Bruzelius.

Værktøjer til teamsamtaler

Når hun holder workshopper på skoler, har hun en række modeller med, som teamene kan bruge, når de mødes.

”Det gælder om at have en række værktøjer, som man kan bruge til at have reflekterende teamsamtaler. Hvor man har en konkret problemstilling og øver sig i at lytte til hinanden og stille spørgsmål. Det lyder banalt, men for de fleste er det uvant”, siger Stine Rahr Bruzelius.

Spiralrunden er et af de værktøjer, mange team vælger, fortæller lektoren:

”Det er en runde, hvor alle høres i relation til det specifikke emne, og som køres på tid. Det kan køre i flere runder, hvor man i første runde kan udtrykke en pointe, og i anden runde må man så koble sig på det, de andre siger. Det er for at få flest mulige ideer frem og for at sikre, at der ikke er noget, der bliver skudt til hjørne”.

Ida Lund Kitter er teamkoordinator og lærer på Dyvekeskolen og meget glad for spiralrunden. Hun har blandt andet brugt den til at drøfte, hvordan teamet skal arbejde med børnenes sociale kompetencer, eller hvordan det er relevant for to lærere at deltage i en udviklingssamtale med et barn, de ikke ser dagligt.

”Det bliver en måde, hvor vi er enige om, hvordan vi alle bidrager”, siger hun.

Alle kommer til orde

Ida Lund Kitter oplever, at teammøderne har ændret sig markant, siden Dyvekeskolen begyndte at bruge en mere struktureret tilgang til teammøderne.

”Historisk set har vi brugt meget tid på drift på vores teammøder. Hvem sørger for boldtimer, hvem køber fastelavnstønder? Nu har vi flere udviklingsdialoger om, hvad vi vil, og hvordan vi kan gøre det sammen”, fortæller hun.

En af de ting, som virkelig har ændret sig, er, at alle kommer til orde, og alle har medansvar i teamet.

”Alle er med. Vi bruger meget samtalemodeller, som strukturerer, hvornår hvem siger hvad, og det gør, at alle kommer til orde. Det gør, at de, der ikke er vant til at sige så meget, kommer med deres holdning, og de, der er vant til at sige meget, giver plads til andre”, siger Ida Lund Kitter.

Hun står for at udarbejde dagsordenen og vælger også, hvilke samtalemodeller der skal bruges til hvert møde.

”Vi rammesætter i langt højere grad end tidligere, hvordan vi skal snakke om et emne. Når vi skal planlægge noget, så er det ikke kun emnet, men også hvordan vi har samtalen om det, og hvilken form vi bruger”, forklarer hun. ”Vi bliver skarpere på, hvad det er, vi skal løse, og hvilke udfordringer vi har, i stedet for at snakke om, hvordan vi føler, og hvordan det har været. Vi er enige om emnet, og dermed arbejder vi mere effektivt”.

Udvikler praksis sammen

Det har taget tid at udvikle en struktur, der passer til Dyvekeskolen.

”Nogle af de metoder, vi bruger, kan føles grænseoverskridende. For eksempel bruger vi det ’bevidnende team’, hvor der er en, der interviewer en anden, og så sidder der nogle med ryggen til og lytter for at kunne bevidne den samtale, der har været. For nogle er det unaturligt, nogle vil bare gøre, som man plejer, men vores oplevelse er, at

Det gælder om at have en række værktøjer, som man kan bruge til at have reflekterende teamsamtaler. Hvor man har en konkret problemstilling og øver sig i at lytte til hinanden og stille spørgsmål.

Stine Rahr Bruzelius, lektor på Københavns Professionshøjskole

fordi vi gør det på en anden måde, kommer der også noget ud af det, som vi hele tiden kan dokumentere”, siger Ida Lund Kitter.

Stine Rahr Bruzelius oplever, at der er stor forskel på, hvordan forskellige team tager imod mulighederne for at ændre på teammøderne.

”Der er team, der virkelig tager værktøjerne til sig. Men det er også den stramme struktur, som giver modstand til at starte med. Det kan føles enormt irriterende, at nogen skal styre, hvor meget taletid man har. Mange tænker: ’Vi kan da sagtens snakke sammen uden at have struktur på møderne’. Men efter noget tid oplever man-

ge, at det virker virkelig godt”, siger Stine Rahr Bruzelius og tilføjer: ”Men der er også nogle, der ikke køber ind på ideen. De bliver ved med at holde fast i en mere løs form”.

Hun mener, at de team, der tager modellerne til sig, rykker sig mere.

”Det giver dem mulighed for at arbejde meget tættere på praksis sammen. De udvikler praksis sammen, fordi der er tid til at komme i dybden med pædagogiske og didaktiske tematikker”. ˟

mbt@folkeskolen.dk

Skolerejser

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til en gnidningsfri planlægning og store oplevelser!

1.

Sådan skaber du fælles udvikling på teammødet

Her får du lærerens og lektorens bedste tip til at få større udbytte af teammødet.

Læreren

Det er vigtigt, at den, der planlægger mødet, gør sig overvejelser om, hvorfor man mødes, så mødet opleves relevant for alle, der er til stede. Find en form for, hvordan alle kan bidrage til dagsordenen til møderne.

2. Sikr, at der bliver plads til, at alle kan ytre sig. Også på en måde, hvor man kan holde det ud. Alle kan ikke tale i plenum i fire timer, for det kan ingen holde ud.

3. Find en konstruktiv form for, hvordan I snakker om børn. Sørg for at gå på opdagelse i stedet for bare at konstatere, at nogle elever er besværlige. Hjælp hinanden til at få nye handlemuligheder.

Se flere samtalemodeller til teammødet på folkeskolen.dk/4776079

Lektoren

1. Vær klar på, hvad man vil med de enkelte dagsordenpunkter. Er det en beslutning, en drøftelse eller en orientering? Det kan hjælpe i udvælgelsen af, hvad det er vigtigt at få talt om.

2. Vær nysgerrig og se teammøderne som en mulighed for at spørge ind til hinandens praksis. Ikke for at bedømme, om noget er godt eller skidt, men for at berige hinandens praksis. Det er lettere sagt end gjort.

3. Når der kommer nye kolleger til, så husk hinanden på, at det er alles ansvar at holde liv i teammøder, så hjælp de nye. Introducer nye kolleger til, hvordan man gør på jeres skole, og undersøg, om de nye har greb med, som kan komme i jeres fælles værktøjskasse.

Guide

KONGRES 2024

Danmarks Lærerforening indkalder til ordinære kongres den 29.-30. oktober 2024.

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2 1577 København V

Kongressen starter den 29. oktober 2024 kl. 10.30.

Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes § 20, stk. 6.

Rækkefølgen for kongressens behandling af punkterne aftales med kongresdirigenterne.

På hovedstyrelsens vegne

Gordon Ørskov Madsen Formand

Foreløbig dagsorden

1. Mødets åbning og valg af dirigenter

2. Forretningsorden

3. Lønstrategi

4. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter

5. En stærk lærerprofession

6. Eventuelt

Frist for at fremsætte vedtægtsændringsforslag: 17. sep. kl. 16.00.

Frist for at fremsætte dagordenspunkter: 18. sep. kl. 16.00

Forslag fremsendes til kongres@dlf.org

Fra fagene

Redigeret af Mette Schmidt

Dansklærerens

favoritforfatter

DANSK

Det er på ingen måder et særsyn, når eleverne i dansklærer

Ulla Maria Michaelsens 2. klasse hænger med hovedet nedad, spiser jordbær eller går omkring i klassen for at mærke, hvordan ordet ”slentre” føles i kroppen.

Læreren på Bjergmarkskolen i Holbæk er flittig bruger af den norske forfatter og illustrator Stian Holes bøger i undervisningen, hvor hun lader elever skabe deres egne fortolkninger af emnerne i bøgerne.

”Jeg begynder altid med at gøre noget af det, personerne i bøgerne gør. Jeg tror, det er

vigtigt, at eleverne mærker, hvordan det føles. Vi snakker også om de enkelte sætninger, smager på dem, og hver elev vælger så én ud af ti mulige sætninger, som de tegner og skriver til”, fortæller Ulla Maria Michaelsen og fremhæver især Stian Hole, fordi han leger med sproget, og fordi hans billeder indeholder flere lag, som er sjove at gå på opdagelse i.

Og så minder hun sine danskkolleger om, at billedbøger også hører til i udskolingen.

folkeskolen.dk/dansk

Rane Willerslev revser skoleaftale: Giv plads

til de kreative fag

BILLEDKUNST

Direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev undrer sig såre over, at politikerne med det seneste skoleudspil vil fjerne billedkunst i 1. klasse:

"Både fordi der er en kæmpe vigtighed i sig selv i glæden ved at tegne, og det er vores primære måde at udtrykke os på. Og endnu mere fordi innovation – økonomiordet for kreativitet – er fundamentalt for vores udvikling fremover. Det er kreativitet, vi skal leve af – evnen til at tage noget, der er udviklet i ét domæne, og bruge det i et helt andet”, siger han.

Vi er ikke længere et industrisamfund, og regnemaskinen og stavekontrollen er opfundet for længe siden. Alligevel bliver vi ved med at opføre os, som om regning og skrivning er det vigtigste, man skal lære i folkeskolen, konstaterer Rane Willerslev.

"Vi har skabt alle de her hjælpemidler, men vi tager ikke konsekvensen. Hvis vi gjor-

de, kunne vi få tid i skolen til fordybelsen og til billedkunst og de andre kreative fag, som eleverne virkelig får brug for”.

Han mener, at vi skal huske, hvad dansk pædagogik, hvor vi har udviklet vores egne kreative principper, kan.

"Det har givet utroligt succesfulde samfund. Hvorfor man så vil kaste det ud med badevandet, det er mig ufatteligt”.

folkeskolen.dk/billedkunst

Puljen til projekt morgensang er først til mølle

MUSIK

Inden dette skoleår er omme, skal mindst en fjerdel af landets grundskoler synge morgensang. Til det formål har kulturministeren afsat en pulje på ti millioner kroner, som skolerne kan søge om at få del i – men man skal skynde sig at søge.

Puljen i Kulturministeriet ventes at åbne 1. september og løber indtil 1. marts, eller indtil den er tom.

Kulturminister Jakob EngelSchmidt (Moderaterne) er gået sammen med komponist Phillip Faber om projekt morgensang. De to er enige om, at sang over en årrække er gledet ud af klasseværelserne, og at flere skoler kæmper med dårligt musikudstyr.

Ministeren slår fast, at det ikke handler om at tvinge skolerne til at have morgensang, men at få flere til at indføre

morgensang frivilligt og med en økonomisk håndsrækning.

Puljen kan søges af skoler, der ønsker at etablere morgensang eller styrke skolens indsats på området. Skolerne kan for eksempel søge om penge til sangbøger, instrumenter eller til at styrke lærernes musikfaglighed for bedre at kunne gennemføre morgensang på skolerne.

folkeskolen.dk/musik

Lærer blev aldrig hørt

i sag om mobning

Mobning

Tema

Både psykisk og selvtillidsmæssigt gik noget i stykker i en lærer, da en sag i Den Nationale Klageinstans mod Mobning endte med en fyreseddel. Men først og fremmest har læreren mistet tilliden til, at systemet giver lærere en fair behandling.

IOrd: Henrik Stanek

Illustration: Thomas Thorhauge

Igennem et halvt år forsøgte en familie at få skolen til at fjerne en lærer fra deres barns klasse, fordi de mente, at læreren talte hånende og latterliggørende til eleverne. Da det ikke lykkedes, gik de til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

På baggrund af sagens skriftlige dokumenter afgjorde instansen, at ”der foregik mobning eller lignende i klassen”. Skolen fik også påbud om at foretage en grundig undersøgelse af årsagerne og derefter effektivt løse problemet. Men instansen havde nærmest selv klarlagt årsagen:

”Reglerne udelukker ikke problemer, hvor en ansat spiller en større eller mindre rolle, hvilket er tilfældet i den konkrete sag”, skriver klageinstansen og peger på, at læreren har skabt utryghed i elevgruppen og dermed et psykisk dårligt undervisningsmiljø.

Kommunen reagerede med at indstille læreren til opsigelse. Lærerens fagforening, Danmarks Lærerforening (DLF), gik ind i sagen og fik forhindret en fyring. I stedet blev læreren forflyttet til en anden skole. Læreren er i dag tilfreds med sit nye job, men stadig chokeret over forløbet op til omplaceringen.

”Forældrene havde ikke henvendt sig til mig, før de klagede. De har udtalt sig offenligt, de er gået til kommunen og til sidst til

mobbeklageinstansen, som heller aldrig er kommet til mig for at høre min version. Det er jeg chokeret over”, siger læreren.

En skriftlig advarsel

Da forældrene første gang henvendte sig til skoleledelsen, forklarede de, at deres barn var bange for læreren. De klagede blandt andet over den måde, læreren talte til eleverne på med sarkasme og ironi.

”Jeg har ikke sagt nogle af de ting, forældrene nævner i klagen, til deres barn. Jeg har sagt det ud i klassen som led i min humor, og når stemningen i klassen har været god, men i det sekund forældrene klagede over, at jeg brugte sarkasme, ironi og humor i min undervisning, ændrede jeg min tilgang. Hvis bare ét barn er utryg ved min facon, retter jeg ind”, fortæller læreren. Skoleledelsen holdt samtaler med læreren alene, med eleven, læreren og klasselæreren sammen, med forældrene og senere med alle klassens forældre. Klassen fik tilknyttet en pædagog, så der altid var to voksne til stede i lærerens timer. Men forældrene bag klagen mente ikke, at det var nok.

”Skoleledelsen holdt mange møder med forældrene og tog initiativ til flere ændringer i klassen. Alligevel blev de ved med at klage”, siger læreren.

Sagens akter viser, at forældrene tog deres klage videre til både kommunens skolechef og siden skolebestyrelsen. Skolen holdt fast i, at der ikke var tale om mobning, men om en personalesag, som skulle løses internt. Det fik forældrene til at klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning over ”en konkret lærers pædagogiske/upædagogiske tilgang til børn”.

Jeg kan overtænke alt, hvad jeg siger, af frygt for at noget igen bliver taget ud af kontekst.

Mobbeanklaget lærer

Skoleledelsen skrev en redegørelse til klageinstansen, blandt andet om at læreren hverken havde brugt problematiske udtryk eller haft en problematisk adfærd i klassen siden den første klage, og at der var taget hånd om situationen. Ledelsen afviste desuden, at der havde været tale om mobning i lovens forstand, da der generelt ikke var et dårligt fællesskab i klassen.

Læreren beretter til fagbladet Folkeskolen om at føle sig misforstået og fejlciteret.

”Forældrene hørte om en kommentar, jeg havde sagt i klassen, og den gengav de med deres ord. Det fik jeg en skriftlig advarsel for. For mig var det tydeligt, at de forsøgte at finde noget, de kunne hænge mig op på”.

Systemet bør være retfærdigt Afgørelsen fra mobbeklageinstansen gav forældrene medhold, hvorefter kommunen greb ud efter en fyreseddel til læreren.

Sagen påvirkede læreren voldsomt, mens den stod på.

”Jeg gik med en angst for at komme ind i klassen, for hvad ville blive taget ud af kontekst næste gang? Jeg følte det som en hetz fra et hold forældre og de to­tre par, som bakkede dem op. Heldigvis skrev forældrene til 80 procent af de elever, jeg underviste, en støtteerklæring, hvor de blandt andet fortæller, at jeg er humori­

stisk, har drive og er en gevinst for skolen. Det blev jeg glad for”, fortæller læreren, der har stor respekt for, at forældrene handlede på deres bekymring.

”Som udgangspunkt reagerede forældrene på min ironi og sarkasme, men jeg havde deres barn i et par fag, som barnet havde svært ved, og det kan også have vægtet”.

Læreren ville gerne være blevet på skolen, men den største bekymring går i dag på det principielle i sagen set med læreres øjne: At klageinstansen traf en afgørelse uden at vise interesse for lærerens version af historien.

”Jeg blev gjort til syndebuk af andres fortolkninger af mine handlinger og blev kendt skyldig uden mulighed for at tage til genmæle. Min retssikkerhed er blevet krænket, for hvornår i processen skal jeg høres? Hvem kan jeg gå til, når jeg bliver anklaget? Hvad har vi af muligheder som lærere? Hvis ikke vi kan være autentiske som lærere, hvor ender vi så? Vores oplevelser bør være noget værd og tages seriøst. Det har været en umenneskelig proces for mig”.

Læreren fortryder to ting

I dag fortryder læreren selv et par ting ved forløbet: Den ene er, at læreren ikke insisterede på at forklare sig over for forældrene, men overlod kontakten til skoleledelsen.

”Min leder ønskede at beskytte mig, fordi tonen var rigtig hård. Den støtte værdsætter jeg, men jeg skulle have sørget for at blive en del af dialogen. Jeg lever i den illusion, at meget kunne have været løst med et møde mellem mig og forældrene tidligt i forløbet”.

Læreren fortryder også, at Danmarks Lærerforening ikke blev inddraget tidligere.

”Det gjorde jeg først, da jeg fik den skriftlige advarsel, som jeg fandt uberettiget. Det var otte­ni måneder for sent”.

Læreren sagde ja til at blive omplaceret, fordi det ikke blev præsenteret som en mulighed at komme tilbage til skolen. Hverdagen går godt på den nye skole, og det føles i dag som den rigtige løsning. Alligevel ligger noget og nager.

”Både kolleger, flere forældre, min fagforening og andre, som har taget sig tid til at lytte til min version, siger, at det er mig, som har været udsat for en urimelig behandling, og mange har spurgt til, om jeg var okay. Men når min side af historien ikke findes, styrer andre narrativen. I påbuddet skriver klageinstansen, at jeg i store træk bekræfter elevens udlægning af mine udsagn, men det er ikke korrekt. Det er rigtigt, at jeg har sagt nogle af de ting, forældrene nævner, men jeg vedgår ikke den måde, det er beskrevet på. Det ville jeg have fået ændret, hvis jeg var blevet hørt”. Systemet bør høre alle parter i en sag inden en afgørelse, mener læreren. folkeskolen@folkeskolen.dk

”Jeg kan overtænke alt, hvad jeg siger, af frygt for at noget igen bliver taget ud af kontekst”, siger læreren. ˟

For at beskytte alle parter har redaktionen valgt at anonymisere sagen. Folkeskolen kender lærerens navn og har desuden haft adgang til sagens akter.

En klage om mobning kan koste lærere jobbet

Læreres retssikkerhed bliver krænket, når Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør sager om relationen mellem elever og lærer uden at partshøre læreren. DLF oplever flere af den slags sager, selv om instansen ikke har til opgave at sætte lærere på anklagebænken.

Ord: Karen Ravn & Henrik Stanek

Illustration: Thomas Thorhauge

EEn lærer var millimeter fra at blive afskediget, da Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgjorde, at der havde fundet ”mobning eller lignende” sted i en af lærerens klasser. Kun fordi DLF argumenterede med, at afskedigelsen var usaglig, beholdt læreren sit job – men blev flyttet til en anden skole.

Mobning defineres normalt som en gruppes længerevarende, systematiske drilleri eller følelsesmæssige overgreb mod en person. Det havde ingen nævnt noget om i denne klasse. Familien til en elev klagede over, at læreren talte hånende og latterliggørende til hele klassen. Læreren har undervejs forklaret, at der var tale om jokes og ironi, og efter samråd med sin leder holdt læreren op med at bruge ironi

Mobning

og sarkasme, som altså skræmte en eller flere elever.

”Der sker præcis det, vi frygtede, da klageinstansen skulle oprettes”, siger formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

”Der er ikke tale om et klagenævn af eksperter, som undersøger sagen grundigt og taler med de involverede. Nej, instansen læser sagens akter og træffer en afgørelse.

At blive beskyldt for mobning er noget af det værste, der kan ske for en lærer, og det kan ikke passe, at en klage fra ét barns forældre skal få de konsekvenser”, siger udvalgsformanden.

Elever og forældre kan klage til instansen under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis de oplever problemer med mobning på skolen, og skolen ikke gør nok for at stoppe det. Men der er ikke tale om en domstol, hvor en person er på anklagebænken, og der sker derfor ingen afhøringer af hverken vidner eller involverede personer.

”Eleven, som klagen handler om, bliver partshørt ved hjælp af et spørgeskema, som forældrene kan hjælpe barnet med at udfylde. Men lærerne bliver på intet tidspunkt partshørt af klageinstansen. Deres perspektiv indgår på den måde slet ikke i klageinstansens afgørelse”, fortæller jurist i Lærerforeningen Rikke Bøttern Nielsen, som har været bisidder for blandt andre læreren i den omtalte sag.

Citater taget ud af kontekst

Den juridiske afdeling i DLF har læst dybt i klageinstansens afgørelser, fordi der har været andre sager med klager over lærere.

Rikke Bøttern Nielsen har også søgt om aktindsigt i sagen med omtalte lærer og har fået udskrifter fra blandt andet Aula og e­mails, hvor forældrene har klaget til skolen. Det er de papirer, skolens svar, trivselsmålinger i klassen og elevens besva­ …

SKOLER – VI HAR BRUG FOR JER!

DINE SKRIDT HJÆLPER ANDRE BØRN Tilmeld din skole nu på

relse af spørgeskemaet, som Den Nationale Klageinstans mod Mobning har baseret sin afgørelse på.

”Meningen med klageinstansen er at sikre, at skoler griber ind over for mobning blandt eleverne, men her klager forældre over en konkret lærer, så i stedet skal instansen håndtere en konflikt mellem de voksne. Det var ikke meningen, og man kan spørge, om klageinstansen overhovedet er egnet til det, og hvor stiller det læreren? Pointen er, at læreren ikke er kommet til orde forud for afgørelsen, som derfor fastslår unuanceret, at klassens lærer har skabt et usundt undervisningsmiljø”, siger Rikke Bøttern Nielsen.

Det kan ikke være rigtigt, at en instans, som aldrig har talt med læreren, skal føre til, at vedkommende mister sit arbejde.

Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i DLF

Forældrene giver i deres klage eksempler på, hvad læreren har sagt til klassen, men citaterne er efter Lærerforeningens mening taget ud af kontekst, så man kan ikke se, at det er foregået i sjov, forklarer Thomas Andreasen.

”Nogle lærere bruger ironi og sarkasme som en del af deres undervisning og lærerpersonlighed, for det er også en del af den verden, eleverne skal ud i. Og helt ærligt, jeg ville være ked af, hvis der slet ikke måtte være nogen former for ironi og sarkasme tilbage i skolen, fordi det måske kan blive misforstået”, siger han.

I den omtalte sag skrev forældrene til 80 procent af eleverne en støtteerklæring til læreren, hvori de netop giver udtryk for, at det ville være et kæmpe tab for skolen, hvis læreren ikke kom tilbage, fordi læreren med sin facon giver en levende, underholdende, legende og ikke mindst lærerig undervisning.

”Jeg kender ikke pågældende lærer, og det er klart, at der kan være lærere, hvis adfærd gør, at de ikke kan fortsætte som lærere. Men det rigtige ville være, at hvis

der kommer en klage, så holder man et møde og får talt om tingene. Det kan være, at læreren har brug for at blive vejledt af sin leder, som det også er sket i den her sag. Men det kan ikke være rigtigt, at en instans, som aldrig har talt med læreren, skal føre til, at vedkommende mister sit arbejde”, siger Thomas Andreasen.

”Læreren er ikke part i sagen”

Den Nationale Klageinstans mod Mobning indstillede ikke læreren til afskedigelse, understreger chefkonsulent og leder af instansen Lisbeth Alnor fra DCUM.

”Det ligger uden for vores område, om en afgørelse skal have ansættelsesretlige konsekvenser, men det er ikke beskrevet i lovgivningen, at vi kun skal behandle klager over mobning mellem elever. Det kan også være fagpersoner, som skaber et utrygt undervisningsmiljø”, siger hun. Alligevel partshører instansen ikke lærere, der klages over.

”Vi behøver ikke at høre læreren, for læreren er ikke part i sagen. Det er skolens ansvar at sikre et trygt undervisningsmiljø, så skolen er part i sagen sammen med forældre og elever. Derfor er det op til skolen at høre læreren. Det håber jeg, at skolen har gjort i den konkrete sag”, siger Lisbeth Alnor. Hun går ud fra, at skoleledere er klar over, at de skal partshøre lærere, der klages over:

Evaluering kritiserer sagsbehandling

Kvaliteten i sagsbehandlingen i Den Nationale Klageinstans mod Mobning har tidligere fået kritik. En evaluering fra 2020 konstaterede, at sagsbehandlingen udfordres af, at instansen udelukkende baserer sine afgørelser på skriftlige dokumenter.

Klageinstansen bruger dokumenter som antimobbestrategi, handlingsplan, korrespondancer mellem forældre, lærere og ledere, notater, klasselogs og trivselsundersøgelser til at undersøge, hvordan en skole har håndteret situationen i en klasse.

”At behandlingen både er bagudrettet og hviler på et skriftligt grundlag, giver flere sammenhængende udfordringer”, skriver analyseinstituttet Epinion i evalueringen til Undervisningsministeriet.

Den ene udfordring er, at der ofte mangler skriftlig dokumentation for, hvad skolen har gjort og hvorfor. Det skyldes, at skoler har begrænset tradition for at udarbejde notater og journaler.

”Skolelederne kender den lovgivning, de arbejder under, så det vil jeg absolut tro, at de ved. De inddrager selvfølgelig personalet for at finde ud af, hvad der er op og ned i en sag”.

Klageinstansen gør ikke opmærksom på, at det er skolelederens opgave at partshøre læreren, i de informationspapirer, der følger med til skolen i en klagesag.

”Vi oplyser, at skolen skal inddrage forældre, elever og pædagogisk personale, og vi tilbyder sparring, rådgivning og

”Det gør det svært for klageinstansen at træffe en klar afgørelse. Manglende dokumentation kan i sidste ende betyde, at instansen bliver nødt til at afvise en sag til frustration for klager. Manglende skriftlighed kan også frustrere skolen selv, idet den ofte mener, at den har gjort det rigtige i sagen, men ikke kan få ’point’ for det i afgørelsen, fordi den ikke har dokumenteret det”, skriver Epinion.

Samtidig kan det ofte forlænge sagsbehandlingstiden, hvis institutionerne ikke har journaliseret dokumenter med relevans for sagen.

”Det kan kræve op til flere tidskrævende partshøringsrunder med både forældre og skole, hvis dokumentation dukker op ’drypvis’, fordi partshøringen principielt skal gentages hver gang med nye frister for indsigelser”, hedder det i evalueringen.

Kilde: Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning, juni 2020

vejledning. Det benytter mange skoler sig af”, siger Lisbeth Alnor.

Den omtalte lærer blev hverken partshørt af sin skoleleder eller kommune, fortæller læreren til Folkeskolen. Læreren har altså ikke haft mulighed for at forklare, at de enkeltstående udsagn, som forældrene beskylder læreren for at have sagt i klassen, faldt, mens der efter lærerens mening var god stemning, og lærer og elever lavede sjov.

”Forpligtelsen til at partshøre det pæ­

dagogiske personale og herunder læreren ligger hos skolen og i kommunen, så det er deres ansvar”, gentager Lisbeth Alnor.

Når klageinstansen skal afgøre en sag, sætter et team af jurister, socialrådgivere og pædagogisk personale sig sammen, men de efterlyste ikke en partshøring af omtalte lærer, inden de afgjorde, at læreren havde skabt et usundt undervisningsmiljø.

”Hvis vi mangler oplysninger, efterspørger vi dem, men vi har ikke manglet noget i den konkrete sag”, siger Lisbeth Alnor.

…

DLF er parat til at rejse sager

Fordi klageinstansen skriver, at der finder ”mobning eller lignende” sted i en sag, hvor der er klaget over en navngiven lærer, vurderer DLF’s advokat Camilla Bengtson, at der er tale om en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed. Og en forvaltningsmyndighed skal leve op til ”officialprincippet” om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse.

”Det mener jeg ikke, at klageinstansen gør, når den ikke har partshørt læreren, samtidig med at det i afgørelsen vurderes, at det er læreren, som har mobbet eleverne”, siger Camilla Bengtson.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF, stemmer i:

”Det er helt skævt. Selvfølgelig skal lærerens version af sagen indgå på samme måde som klagen fra forældrene. En offentlig myndighed som DCUM har vejledningspligt og bør som minimum vejlede skolen i, at den skal indhente en redegørelse fra læreren. Det ansvar kan klageinstansen ikke lægge fra sig”, siger han.

Hvis andre sager ender med fyring, er DLF umiddelbart indstillet på at køre en

sag mod pågældende kommune. Og det sker ikke blot af hensyn til de pågældende lærere, forklarer Thomas Andreasen.

”Det er meget utrygt for resten af personalet på de skoler, hvor vi har set de her sager. Og generelt hører vi, at lærere er bange for at blive beskyldt for noget af forældre. Derfor har vi for nylig sendt et inspirationsmateriale ud til, hvordan man lokalt kan fastlægge et beredskab for, hvordan man håndterer forældreklager”, siger formanden for arbejdsmiljøudvalget i DLF.

Skoleledere er også utilfredse Blandt landets skoleledere er der også bekymring over måden, klageinstansen opererer på. Ligesom DLF var Skolelederforeningen kritisk, da klageinstansen blev etableret, men næstformand Dorte Andreas havde ikke forudset, at en kommune ville gå så vidt som at skride til fyringer. For også lederforeningen har oplevet medlemmer komme i klemme i klageinstansen.

”Vi havde frygtet, at lærere og ledere ville blive beskyldt for, at de ikke havde gjort nok for at undgå mobning blandt eleverne, men ikke det her. Klageinstansen skal ikke bruges til at finde skyldige. Den er ikke en domstol, men bør gå i dialog med skolerne langt tidligere, end når afgørelsen er truffet af en jurist, som sidder langt væk”, siger Dorte Andreas.

Også DLF har hele tiden haft en kritisk tilgang til, om instansen er den rette måde at håndtere mobning på.

”Når forældre griber til klageinstansen, er konfliktniveauet højt. Alligevel er jeg overrasket over, at instansen udpeger ansvarlige for et udfordrende undervisningsmiljø. Så handler det ikke om, hvorvidt skolen har levet op til sin handleforpligtelse om undervisningsmiljø og mobning, men om at placere skyld individuelt. Det er skudt helt forbi målet”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det er blandt andet gået for vidt, fordi instansen alene bygger sine afgørelser på skriftlige dokumenter, mener DLF’s formand.

Rekordstort antal sager i klageinstans

Den Nationale Klageinstans mod Mobning behandlede sidste år 201 sager. Det er det største antal klager på et år, siden instansen blev oprettet i 2017. Sagerne fordeler sig således:

108 direkte klager

Alle klager skal først behandles lokalt. En direkte klage er en klage, som endnu ikke har været behandlet lokalt, og som klageinstansen henviser til skolelederen eller kommunen.

55 andenbehandlingssager I andenbehandlingssager træffer klageinstansen en endelig afgørelse, fordi klager ikke har været tilfreds med afslutningen på den lokale klagebehandling.

38 påbudssager I påbudssager udsteder klageinstansen et påbud til kommunen eller uddannelsesstedet om at undersøge situationen og udarbejde en handleplan mod mobning.

Statistisk er der en overvægt af sager på 5. klassetrin, hvor en gruppe udsætter en dreng i klassen for psykisk mobning i form af stigmatisering og nedgørelse. Oftest har skolen afvist, at der foregår mobning, hvorefter klageinstansen vurderer, at problemet ikke er undersøgt grundigt nok. I cirka 80 procent af sagerne ændrer instansen skolens eller uddannelsesinstitutionens afgørelse, og i knap 70 procent af de ændrede afgørelser får skolen påbud om at foretage en undersøgelse eller afdækning af problemet.

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø

”Det er den værst tænkelige model, for det sætter retssikkerheden for lærere og skoleledere ud af spil, når de ikke har mulighed for at bidrage. Det er meget kritisabelt”.

Loven op til revision

Politikerne vedtog en såkaldt solnedgangsklausul om, at de ville tage loven op til revision efter fem år, da de indførte mobbeklageinstansen i 2017. Det er siden udskudt til 2027.

Danmarks Lærerforening vil have klageinstansen skruet tilbage til, at den alene tager stilling til, om en skole har levet op til sin handleforpligtelse mod mobning.

”Instansen skal ikke forholde sig til, hvorvidt en lærer har gjort noget forkert eller

Vi ser flere og flere konflikter mellem skole og forældre, så vi har brug for indsatser forud for egentlige klagesager.

Gordon

Ørskov Madsen, formand for DLF

rigtigt, og den skal ikke træffe afgørelser, som har ansættelsesretlige konsekvenser”.

Gordon Ørskov Madsen vil også se på, hvordan man kan løse konflikter i opløbet.

”Vi ser flere og flere konflikter mellem skole og forældre, så vi har brug for indsatser forud for egentlige klagesager. Man kan for eksempel bringe mediering ind til at få samtalen i gang, så problemet bliver løst. Eller kommunerne kan oprette en task­

force i skoleforvaltningen. Der er masser af muligheder, men det har fået alt for lidt fokus. Vi vil tage op med KL og Skolelederforeningen, hvordan vi bevæger os væk fra et stift klagesystem til lokale løsninger og virkningsfulde værktøjer”, siger Gordon Ørskov Madsen. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

UNGDOMSPARLAMENTET

Hvad skal der til?

Lad dine elever komme med idéer og forslag til love, som kan løse samfundsproblemer.

Nyt gratis læringsmateriale:

Ved dine elever nok om deres vigtigste sans?

Optikerkæden Louis Nielsen og dansktip.dk har i samarbejde udviklet gratis læringsmateriale om synet til indskolingen. Synet er for mange den vigtigste sans, men vi ved ikke meget om den. Det skal materialet ”Lær om synet” lave om på

Du kan downloade undervisningsmaterialet ”Lær om synet” på danstip.dk. Det er udformet, så det er til at forstå og bruge for lærere og elever i indskolingen. Her er det Pernille Lindhardt Steiness, optisk ekspert hos Louis Nielsen, som har bidraget til udfærdigelsen af det nye materiale.

Vi bruger synet hele tiden. Næsten uanset hvad vi laver, spiller synet en central rolle. Derhjemme, i fritiden og ikke mindst i skolen. Men hvad ved vi egentlig om vores vigtigste sans? Ikke så meget.

Derfor har Louis Nielsen og dansktip. dk sammen udfærdiget undervisningsmateriale, der formidler viden om netop synet og øjnene. På et niveau og i et sprog, der er til at forstå og til at arbejde med for lærere og børn i indskolingen.

- Synet og øjet er fascinerende, og det er nyttigt at kende lidt til vores vigtige sans. Vi bruger vores øjne hele tiden og skal passe på dem livet igennem. Derfor er viden om vores syn og øjne vigtig, fortæller Pernille

Lindhardt Steiness, der er optisk ekspert hos Louis Nielsen.

Hun har bidraget til udfærdigelsen af det nye læringsmateriale, som kan

hentes gratis og uden krav om login på dansktip.dk i PDF-format.

- Det er lige til at printe og bruge i undervisningen. Vi håber, at det kan inspirere lærere til et forløb om synet og øjnene i klassen, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

Undervisningsmaterialet tager afsæt i dansk og international forskning.

- Materialet er baseret på den indsigt, vi har om synssansen og øjnene, via dygtige danske og internationale forskere. Vi ved fx, fra både danske og svenske studier, at dagslys kan bidrage til at bremse udbredelsen af nærsynethed hos børn. Derfor har vi i undervisningsmaterialet samlet øvelser omkring tid udenfor i dagslys, fortæller Pernille Lindhardt Steiness og fortsætter.

- Skærmtid taler vi også ind i. Der er ikke evidens for, at skærmtid i sig selv udvikler nærsynethed hos børn. Det er måske snarere den tid, som skærmene tager fra tid udenfor i dagslys, der spiller ind.

Hvordan bruger du synet?

Materialet består af gruppeaktiviteter, som kan laves udendørs, en ”sandt

eller falsk”-kategori, frie øvelser og et hæfte med viden om synssansen. Skrevet og sat op på en måde, der er til at forstå og bruge i undervisningen.

- Der er materiale, der er tilpasset de yngre og lidt ældre elever. Med opgaver, der udfordrer deres viden, kreativitet og gør dem klogere.

Louis Nielsen og dansktip.dk har altså samlet en række læringsmaterialer om synet, øjnene og synssansen, som du, som lærer, kan bruge i undervisningen.

- Vi håber, at materialet kan lægge op til gode snakke, sjov og læring om en af vores vigtigste sanser, nemlig synssansen, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

Download materialet ”Lær om synet” gratis hos dansktip.dk

VÆRD AT VIDE

• Louis Nielsen og dansktip.dk har i samarbejde udviklet læringsmaterialet ”Lær om synet”. Det kan hentes gratis og uden login i PDF-format på dansktip.dk.

• Læringsmaterialet er klar til brug for lærere, der ønsker at gøre deres elever i indskolingen klogere på synssansen og øjnene.

• Gentagende undersøgelser foretaget af Voxmeter for Louis Nielsen viser, at synssansen er vores vigtigste sans. Alligevel ved vi ikke nok om den. Det skal læringsmaterialet ”Lær om synet” lave om på.

”Fagenes advokater” søger politisk indflydelse

Ida Geertz-Jensen, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion.

– lærerne vil hellere have inspiration

Rita Mogensen, formand for Sproglærerforeningen.

Ord: Andreas Brøns Riise & Emilie Palm Olesen

Foto: Rune Øe & Cathrine Ertmann

Er du medlem af en eller flere faglig(e) forening(er)?

Masser af gratis undervisningsmaterialer på internettet og vigende tilslutning til fyraftenskurser presser lærernes faglige foreninger, viser en ny undersøgelse. De frivilligt drevne foreninger kæmper videre for fagene.

EEr der stadig brug for en faglig forening for lærere i historie og samfundsfag?

Det spørgsmål stillede daværende formand for Falihos – Foreningen af lærere i historie og samfundsfag – Dennis Hornhave Jacobsen på Facebook i september 2022. I horisonten lurede foreningens generalforsamling med ét altoverskyggende punkt på dagsordenen. Efter knap ti år i spidsen for foreningen havde hele bestyrelsen valgt ikke at genopstille.

Med sit SoMe­opråb ønskede den afgående formand at gøre opmærksom på, at situationen var alvorlig. Med fire måneder til generalforsamlingen havde ingen endnu meldt sig på banen til at overtage stafetten i den frivillige forening.

Falihos, hvis historie strækker sig tilbage til 1960, risikerede at måtte nedlægge sig selv, og Skoledanmark ville miste en af sine 27 faglige foreninger.

Foreningerne, som er tilknyttet fag og fagområder i folkeskolen, drives hovedsagelig af frivillige praktikere ved siden af deres arbejde i skolen. Typisk arrangerer foreningerne konferencer og kurser, udgiver undervisnings­ og inspirationsmateriale og arbejder for at varetage fagets politiske interesser.

En tredjedel har aldrig været medlem Men hvad forventer lærerne af en faglig forening i dag? Det giver en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen et fingerpeg om. Godt 1.300 lærere har besvaret undersøgelsen. Af dem er 29 procent medlem af en enkelt faglig forening, mens syv procent er medlem af flere.

23 procent har tidligere været medlem af en faglig forening, men har meldt sig ud, mens 34 procent af lærerne aldrig har betalt kontingent til en.

Særligt ét tal fra undersøgelsen kommer bag på lærer på Slotsparkens Friskole og formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz­Jensen: At godt hver tredje lærer aldrig har været medlem af en faglig forening.

”Jeg havde nok regnet med, at det tal var højt, men ikke at det var så højt”, siger hun. Selv blev hun menigt medlem af foreningen som studerende, og det gjorde de fleste af hendes medstuderende også, husker hun.

”Om ikke andet så fordi der var penge at spare på bøger, vi skulle bruge under uddannelsen. Så jeg er meget overrasket over, at så mange aldrig har været medlem. Det tyder på, at der er en fødekæde, der er under pres”, siger hun.

Dansklærerforeningens medlemstal toppede i midten af 1990’erne på cirka 15.000. I dag har foreningen cirka 7.000 medlemmer. Og den er ikke den eneste af de faglige foreninger, der oplever, at det er op ad bakke med at tiltrække lærerne.

”Tidligere var det meget mere naturligt at være medlem af en forening. Det skulle man. I dag kommer det ikke så naturligt for folk, især ikke de unge, at være organiserede. Det er uklart, hvad de får ud af det”, siger

næstformand i Sproglærerforeningen Leon Aktor.

Lærer på Skørping Skole og formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen sammenligner med fagforeningerne, der også oplever faldende tilslutning blandt nyuddannede.

”Det er samme udfordring, vi har. Folk vil i langt højere grad have noget synligt, håndgribeligt og personligt for deres penge nu. Og det er egentlig også fair nok”, siger han.

Lærerne vil have faglig inspiration

At det netop er det personlige indhold, medlemmerne efterspørger af deres faglige forening, bekræftes i Folkeskolens undersøgelse.

På spørgsmålet om, hvorfor lærerne er medlem af en faglig forening, svarer otte ud af ti, at det er for at holde sig opdateret

på deres fag. Hver tredje lægger vægt på muligheden for at netværke med andre fagprofessionelle, og lige så mange på mulighederne for at få efteruddannelse.

Blandt de lærere, der har meldt sig ud af en faglig forening, er den hyppigste forklaring, at de finder inspiration til deres fag andre steder. Den næstmest brugte svarmulighed er, at det handler om økonomi. Kun syv procent svarer, at de ikke finder foreningens tilbud relevante.

Og spørger man de faglige foreninger, mærker de i dén grad et stigende ønske om faglig sparring og inspiration. Det ønske vil de meget gerne imødekomme. Men de understreger også, at det kan være svært at konkurrere med internettets mange og gratis tilbud.

”Lærere bruger meget Facebook til den direkte inspiration til undervisning. Og jeg ved ikke, hvordan vi skulle kunne tilbyde

Hvorfor er du medlem af en eller flere faglig(e) forening(er)?

For at holde mig opdateret om mit fag

For at få efteruddannelse/ kursustilbud

For at netværke med andre fagprofessionelle

For at styrke faget politisk 7 %

For at støtte det frivillige foreningsarbejde 9 %

Andet

Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening.

→ noget lignende”, siger formand i Sproglærerforeningen Rita Mogensen.

Derfor ærgrer det også Ida Geertz­Jensen, at der ikke er større efterspørgsel efter den opgave, de faglige foreninger står alene med: Nemlig at varetage fagenes interesser over for politikerne på Christiansborg.

Blot 12 procent af dem, der er medlem af en faglig forening, svarer, at det er for at støtte foreningens politiske arbejde.

”Jeg synes, at man overser noget, hvis man kun opfatter den faglige forening som en inspirationskilde. De faglige foreninger er dem, der sørger for at sætte faget i første række, når politikerne vil ændre noget i skolen”, siger hun.

Vil skrue op for kommunikationen

Desuden er det ofte de faglige foreninger, der har til opgave at repræsentere praktikerne i ministerielle arbejdsgrupper, påpeger dansklærerformanden. For eksempel sidder hun selv lige nu – som eneste udøvende lærer – med i den ekspertgruppe, der skal udarbejde skabelonen for nye læreplaner for folkeskolens fag.

”Vi skal selvfølgelig altid tilpasse os og arbejde benhårdt for at give medlemmerne det, de gerne vil have. Men vi er også nødt til at holde fast i, at det er en helt grundlæggende opgave for foreningen at arbejde for faget politisk. Også selv om det måske kan være lidt skjult for det menige medlem”, siger Ida Geertz­Jensen og tilføjer:

”Men undersøgelsen er helt klart et solidt vink med en vognstang om, at vi skal være mere tydelige i vores kommunikation om, hvilken betydning det har, at vi sidder med ved bordet – og hvor vigtige medlemskaber af foreningen er, for at det kan lade sig gøre. Det har vi helt åbenlyst ikke været gode nok til at formidle”.

Også i Danmarks Matematiklærerforening mener formanden, at der skal skrues op for kommunikationen omkring foreningens politiske arbejde.

”Det er både overraskende og tankevækkende, at den faglige sparring fylder så meget i forhold til det fagpolitiske arbejde. Det betyder muligvis også noget for, hvordan vi som forening skal tænke vores arbejde på fremover”, siger Jens Peter Christensen.

Skruer ned for kursusaktiviteten

Selv om mulighederne for kurser og efteruddannelse fylder meget, når lærerne svarer på, hvorfor de er medlem af en faglig forening, har flere foreninger været nødt til at skrue ned for dem de seneste år. Særligt efter lockouten af lærerne og den efterfølgende folkeskolereform i 2014 har tilmeldingerne været for nedadgående, lyder vurderingen.

I Danmarks Matematiklærerforening var der før reformen tradition for, at kredsene arrangerede eftermiddags­ og aftenkurser for medlemmerne. Nu halter det med tilslutningen, fortæller Jens Peter Christensen.

”Vi har også helt måttet droppe vores store sommerkursus, der ellers var meget velbesøgt, og som skolerne faktisk betalte for. Efter lockouten fik man jo at vide som lærer, at man var blevet normaliseret. Det vil sige, at man møder ind fra klokken 8 til 16, men til gengæld også at man mister lysten til at lave noget fagrelateret i sin fritid”, siger han.

Også Dansklærerforeningens kursuskatalog er skrumpet på grund af manglende tilmeldinger.

”Vi har måttet sande, at der slet ikke var nok, der kom på kurserne, målt op imod hvor mange resurser det tog for os som frivillig forening at administrere”, siger Ida Geertz­Jensen og peger på, at lockouten og

Hvorfor er du ikke medlem af en faglig forening?

Jeg kender ikke til en faglig forening for mit fag

Jeg synes, det er nok at være medlem af DLF

Jeg ser mig selv som lærer snarere end som faglærer i et specifikt fag

Deres aktiviteter er ikke relevante for mig

Jeg finder inspiration til mit fag andre steder

Det er for dyrt

Der findes ikke en faglig forening til mit vigtigste fag

Andet

skolereformen fortsat lægger en dæmper på lærernes lyst til at engagere sig ikke bare i foreningens kurser, men i de faglige foreningers aktiviteter som helhed.

”Der skete et knæk i forhold til læreridentiteten. Vi gennemførte selv i foreningen nogle fokusgruppeinterview efter lockouten, og lærerne var så vrede. De havde den indstilling, at de skulle være på arbejde, når de skulle være det, og resten af tiden skulle de ikke være medlem af noget som helst”, siger hun.

Stabile medlemstal Mange af de faglige foreninger afholder årskonferencer, og de er fortsat et tilløbsstykke, lyder det fra flere foreninger. På

positivsiden tæller for flere foreningers vedkommende også, at medlemstallet er stabiliseret, blandt andet ved at man har gjort det gratis for studerende at blive medlem.

En af de foreninger, der har stoppet den nedadgående kurve, er Sproglærerforeningen. Her har formand Rita Mogensen personligt ringet til de ikkeaktive medlemmer og spurgt, om det er med vilje, at de ikke har fornyet medlemskabet.

”Det var det for det meste ikke”, siger hun og peger på det som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at fastholde medlemmerne, men at det kræver en større indsats end tidligere.

Det kan de også skrive under på i Falihos.

Hvorfor har du meldt dig ud?

Fordi skolen ikke længere betaler kontingentet 13 % Jeg savnede relevante tilbud fra foreningen 7 %

Jeg underviser ikke længere i faget 10 %

Jeg vil spare penge

%

Jeg finder inspiration til mit fag andre steder 35 %

OM UNDERSØGELSEN

UNDERSØGELSEN, som Folkeskolen har udført i samarbejde med Danmarks Lærerforening, er foretaget blandt 9.894 tilfældigt udvalgte medlemmer af Lærerforeningen, der arbejder som lærer i den kommunale folkeskole. I alt 1.301 har gennemført onlineundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 13. Data er indsamlet i perioden 4.-21. juni.

På folkeskolen.dk/fag kan du på hvert enkelte faglige netværk lige nu finde artikler om den eller de faglige foreninger på netop dit område.

Da bestyrelsen i 2022 valgte at gå af efter ti år, var det blandt andet med henvisning til, at det godt nok var lykkedes at vende en dalende medlemskurve, men at det havde trukket tænder ud.

”Forventningerne til en faglig forening er bare nogle helt andre, end de var i 1970’erne og 1980’erne. Vi kan sagtens få folk til at melde sig ind. Men det kræver, at vi møder dem, trykker dem i hånden og kigger dem i øjnene”, lød det fra den afgående formand, Dennis Hornhave Jacobsen, der heldigvis ikke skulle vise sig at være den sidste på posten.

Få dage inden generalforsamlingen, hvor foreningen ellers stod over for lukning, meldte friske kræfter sig endelig på banen. Lærer på Løjtegårdsskolen Jakob Ragnvald Egstrand stillede sig til rådighed.

Svaret på spørgsmålet, om der stadig er brug for en faglig forening for historie­ og samfundsfagslærere, blev et stort, rungende ”ja”.

”Det er sindssygt vigtigt, at der er en faglig forening, der sætter fagene på dagsordenen. Men jeg ville kun gå ind i det, hvis jeg kunne gøre det hundrede procent. Det nåede jeg frem til, at jeg godt kunne”, siger han.

Den nye bestyrelse er nu halvandet år inde i arbejdet og har allerede taget store beslutninger.

Medlemsbladet er nedlagt, og der er skruet ned for udviklingen af undervisningsmaterialer. Til gengæld har foreningen indgået en aftale med mediet Ræson, så medlemmer får billigere abonnement og gratis adgang til udvalgte arrangementer. For nylig gennemførte foreningen og mediet et velbesøgt fyraftensarrangement om samfundsfags­ og historielærernes rolle i udviklingen af fremtidens samfund med Ræsons chefredaktør, Clement Kjærsgaard, som moderator.

Desuden satser foreningen på at være massivt til stede i den offentlige debat og at søge indflydelse, der hvor de politiske beslutninger om fagene bliver taget, for eksempel i ministeriets rådgivende grupper for historie og samfundsfag, fortæller Jakob Ragnvald Egstrand.

Han har nemlig et bud på, hvad der skal til for at holde sig relevant som faglig forening i 2024:

”Vi skal facilitere netværk mellem faglærerne og en dialog omkring fagene. Og vi skal vise, at vi vil noget med dem. Det er vigtigt, at de faglige foreninger drives af lærere i grundskolen, så vi har fingeren på pulsen. Men det betyder også, at man skal være realistisk og prioritere sine kræfter. Og det er i virkeligheden måske den sværeste opgave”. ˟

abr@folkeskolen.dk

Hvem er de faglige foreninger?

27 fag og særlige stillingsområder i folkeskolen har en faglig forening drevet af frivillige. Foreningerne er uafhængige af Lærerforeningen og varetager fagets/stillingens interesser politisk og tilbyder aktiviteter, kurser og materialer til deres medlemmer.

• Logopædisk Forum

• Læsekonsulenternes Landsforening

Pædagogiske Psykologers Forening

• Danmarks Specialpædagogiske Forening

Pædagogisk Læringscenterforening

• Børnehaveklasseforeningen

Praktiklærerforeningen

• Biologiforbundet

Geografforbundet

• Danmarks Naturfagslærerforening Dansklærerforeningen

• Danmarks Dramalærerforening

Musiklærerforeningen

• Den faglige forening Håndværk & Design

Danmarks it- og medievejlederforening

Danmarks Matematiklærerforening

• Dansk Skoleidræt Foreningen for Madkundskab

• Tysklærerforeningen for grundskolen

Sproglærerforeningen

• Danmarks Billedkunstlærere

Religionslærerforeningen

• Falihos – Foreningen for lærere i historie og samfundsfag

Landsforeningen af læsepædagoger

• Danmarks Vejlederforening

Dansk Specialmatematik

• Fransklærerforeningen

DLF:

Derfor er foreningerne vigtige

Godt hver tredje lærer i Folkeskolens undersøgelse har aldrig været medlem af en faglig forening. Og særligt én forklaring går igen: 66 procent svarer, at de mener, det er nok at være medlem af Danmarks Lærerforening (DLF).

Men fagforeningen og de faglige foreninger er to meget forskellige ting, understreger forkvinden for DLF’s undervisningsudvalg, Regitze Flannov.

”Danmarks Lærerforening arbejder for medlemmernes arbejdsvilkår, løn og faglige muligheder. Vi ser på folkeskolen som helhed, mens de faglige foreninger har fokus på det enkelte fag”, siger hun.

Danmarks Lærerforening har en samarbejdsaftale med de 27 faglige foreninger. Den til trods er det vigtigt, at der er vandtætte skotter mellem dem og fagforeningen, understreger Regitze Flannov.

”Deres styrke ligger også i, at de er uafhængige. De faglige foreninger bliver for eksempel inviteret med i ministeriets faggrupper. Her tror jeg, det er meget vigtigt, at det står meget klart, at det netop ikke er fagforeningen, men den faglige forening, man har med til bords”, siger hun.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at DLF samler foreningernes høringssvar til ny skolelovgivning og vedlægger dem som bilag til Lærerforeningens eget høringssvar.

”Det må endelig ikke forstås på den måde, at de er en del af Lærerforeningens høringssvar. Det er de ikke. Der er nuanceforskelle og endda uenigheder. Og det er kun sundt og godt. De faglige foreninger ser ind i skolen via deres fag, mens vi har det mere overordnede blik”, siger Regitze Flannov.

Samarbejdsaftalen indebærer også, at de faglige foreninger to gange om året holder fællesmøde i DLF's sekretariat i København. Foreningerne står selv for dagsordenen, og tjansen som arrangør går på skift. En eller flere repræsentanter for Danmarks Lærerforening er inviteret til møderne.

Hver faglig forening har desuden et medlem af DLF’s undervisningsudvalg som kontaktperson. På den måde kan Lærerforeningen holde sig orienteret om, hvad der rører sig på fagspecifikke områder, og de faglige foreninger kan komme med input til fagforeningens arbejde, forklarer Regitze Flannov:

”Nogle gange er vi helt på linje. Men der kan også være tilfælde, hvor vi ikke er det, fordi de faglige foreninger har nogle særinteresser, mens vi har et helhedsblik. Men uanset hvad skader det aldrig at orientere sig i, hvad de faglige foreninger tænker. Vi er kun interesserede i, at de er både stærke og sunde”. ˟

Hvorfor tager vi ikke

børns følelsesliv lige

så alvorligt,

som vi tager voksnes?

Børn gør en stor indsats for at være vellidt af deres lærere, når de starter i skole. Nogle gange betyder det, at børnene forsøger at skjule deres følelser, og det kan skade deres selvværd. Katrine Weiland Willaa har skrevet ph.d. om de høje følelseskrav i overgangen fra børnehave til skole.

Ord: Rasmus Fahrendorff

Illustration: Itziar Barrios

Allerede for tyve år siden, da Katrine Weiland Willaa var studentermedhjælper hos forskningsinstituttet AKF, var hun optaget af, at børn og unge skal trives, når de går i børnehave, skolefritidsordning og skole. Interessen har fulgt hende i årene som underviser og forsker på professionshøjskolen Absalon, og sidste år udkom hendes ph.d.­afhandling ”Vi vil kun have glade børn med”, som netop har fokus på, hvordan børn har det i forbindelse med deres skolestart.

Hendes tese er, at vi kan finde årsager til, at mange børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen mistrives, allerede tidligt i børnenes liv. I to år fulgte Katrine Weiland

Willaa derfor 16 børn i overgangen fra børnehave til skolefritidsordning og skole.

Noget af det, som blev tydeligt for hende, var, at de små børn er på følelsesmæssigt hårdt arbejde – ofte også overarbejde. Og at der kan drages mange paralleller mellem, hvordan voksne arbejder med deres følelser på en arbejdsplads, og hvordan børn arbejder med deres, når de er i institution og skole.

”Jeg mener, at vi er nødt til at tage børns følelsesliv lige så alvorligt, som vi tager voksnes. I mit feltarbejde skrev jeg konstant på min blok, at det her ville vi aldrig byde voksne på en arbejdsplads”, siger

Katrine Weiland Willaa.

Hendes hovedpointe er, at børnene, når de begynder i skole, ikke blot bliver mødt med krav til deres adfærd, men også med krav til, hvad de skal og må føle. Og til hvordan de følelser må komme til udtryk. Krav, som børnene ikke altid kan honorere, hvilket kan føre til skam og gå ud over deres selvværd.

Alle skal ikke kunne lide alt I sit feltarbejde møder Katrine Weiland Willaa for eksempel en pige, der er meget stille, kryber langs væggene i børnehaven og helst ikke vil have pædagogernes opmærksomhed. Da pigen er begyndt i børnehaveklasse, bliver hun efter to uger bedt om at være i centrum i en leg i klassen. Hun vil ikke, nægter og ender med at forlade klassen og løbe ud på legepladsen. Her fortæller pigen forskeren, at hun ikke kan lide at være i centrum, og at hun ikke tror, at det er noget, hun kan lære at kunne lide.

”Hun føler sig forkert, fordi hun ikke kan honorere kravet om at kunne lide det. For mig at se er det et tydeligt eksempel på, at børnene bliver mødt med krav, som kan betyde, at de kommer på følelsesmæssigt hårdt arbejde”, siger Katrine Weiland Willaa.

Hun understreger, at kravene ikke bunder i dårlige intentioner fra hverken lærere eller pædagogers side. Det handler i højere grad om de mere strukturelle krav til børn – som for eksempel hvad det vil

sige at være et skoleparat barn. For Katrine Weiland Willaa er enig i, at det hører med til at gå i skole, at man tør stille sig frem og være i centrum i klassen, ligesom det for eksempel også hører med at sidde stille på en stol og lytte, selv om man ikke har lyst.

”Men vi er meget optaget af, at børnene også skal kunne lide det, ikke blot gøre det, fordi man skal. De skal kunne lide det hele; matematik, dansk, idræt og at stille sig frem i klassen, og hvis de ikke kan, prøver vi ud fra de bedste intentioner at finde ud af, hvad vi skal gøre, for at de kan. Måske skal vi blive bedre til at acceptere, at alle ikke kan lide alt, og at man ikke er forkert, fordi man ikke kan lide alt ved skolen. Nogle ting skal bare gøres, fordi de skal gøres”.

Katrine Weiland Willaa peger på, at vi voksne heller ikke altid har lyst til at lave havearbejde eller støvsuge, men vi gør det, fordi det er nødvendigt.

”Vi stiller ikke krav eller har forventninger til os selv eller hinanden om, at vi skal nyde det imens”, forklarer hun.

Følelser indeni og udenpå

Under sine feltstudier bed hun særligt mærke i, hvordan nogle børn under skolestarten gjorde sig anstrengelser for hele tiden at være glade og smilende. Børnenes oplevelser var, at voksne bedst kan lide glade børn. De voksnes ambition om, at børnene skal være glade, er skam også vigtig og altid en ambition, der bør stræbes efter, siger Katrine Weiland Willaa. Man skal dog være opmærksom på, at det kan have den slagside, at børnene skjuler deres mere negative følelser.

Katrine Weiland Willaa understreger, at børn selvfølgelig samtidig også skal lære, at alle følelser ikke kan komme til udtryk til enhver tid, og at det nogle gange kan være en god ide at smile, selv om man ikke er glad. Det gør voksne også.

”Det er vigtigt, at børn lærer at lave følelsesarbejde, blandt andet ved at tilpasse deres følelsesudtryk til forskellige situationer. Ved at lære at lave følelsesarbejde lærer vi nemlig også at blive empatiske mennesker. Selv om det så sjovt ud, da en kammerat

3 pointer om god skolestart

1. Giv børnene tid til at falde til. Husk, at børnene ikke ved, hvad det vil sige at gå i skole. Måske kender de reglerne for, hvordan man skal opføre sig i klassen og i skolen, men de har endnu ikke lært de mere subtile usynlige regler for, hvilke følelser der er rigtige og forkerte.

2. Vær optaget af at skabe et kærligt klassemiljø med gode, trygge relationer børn imellem og børn og voksne imellem. Det kan nemlig have betydning for, hvilke følelser barnet vil opleve som rigtige og forkerte – og det kan måske give plads til at have en dårlig dag. Hvis børn er utrygge, kan det betyde, at de arbejder endnu mere med deres følelser, fordi de vil gøre alt for at få accept af omgivelserne og mærke den tryghed.

3. Anerkend, at børn er forskellige og ikke nødvendigvis alle sammen kan lide alt ved skolen. At det for eksempel også er okay, at man ikke kan lide at være i centrum eller læse højt foran de andre. Her kan man for eksempel i stedet lære dem strategier for, hvordan de alligevel kan leve op til skolens krav – men uden at komme på følelsesmæssigt overarbejde.

Om forskeren

Katrine Weiland Willaa er uddannet cand.mag.pæd.psych. og ph.d. i psykologi fra Roskilde Universitet. Siden 2009 lektor ved professionshøjskolen Absalon, hvor hun forsker og underviser lærerstuderende, blandt andet i linjefaget specialpædagogik.

I sin forskning er Katrine Weiland Willaa især optaget af børns trivsel, herunder tidlig opsporing af psykisk mistrivsel, det gode børneliv, børneliv i skolen og børns ret til at blive hørt.

Hun blev i 2023 ph.d. på afhandlingen ”Vi vil kun have glade børn med”, som beskæftiger sig med børn oplevelser og håndtering af følelsesmæssige krav i overgangen fra børnehave til skolefritidsordning og skole.

faldt og slog sig, er det ikke passende at stå og grine af det”, bruger hun som eksempel.

”Men der er forskel på at have et følelsesudtryk, som er passende til en situation, og på at forsøge at ændre på sine indre følelser”, tilføjer Katrine Weiland Willaa. I sin forskning trækker Katrine Weiland Willaa på teori fra voksenområdet. Nærmere betegnet den amerikanske sociolog og professor emerita ved University of California Arlie Russell Hochschild, som i mange år har forsket i, hvordan det at være på følelsesmæssigt hårdt arbejde kan forårsage stress og udbrændthed hos voksne på arbejdspladser.

Hun bruger stewardesser som eksempel på en profession, som konstant er på følelsesmæssigt arbejde. Det bliver forventet, at stewardesser altid er smilende og høflige over for passagererne. Men hvor stewardesserne udmærket er klar over, at de spiller skuespil og ikke behøver at bringe deres påtagne smil i overensstemmelse med deres indre følelsesliv, var det ikke tilfældet for den stille pige fra børnehaveklassen, som Katrine Weiland Willaa bruger som eksempel.

”Hun forsøger at tilpasse sine følelser til nogle udefrakommende forventninger. Børn skal kunne lave skuespillet, men de behøver ikke at forsøge at tilpasse deres indre følelser derefter og føle sig forkerte, når det ikke lykkes”, siger Katrine Weiland Willaa.

Når børn ikke kan leve op til de følelsesregler, der bliver sat i skolen, kan de ifølge Katrine Weiland Willaa opleve en følelsesmæssig dissonans. Konsekvensen af denne følelse af dissonans kan i værste fald ende ud i udbrændthed og stress.

”Hos børn kan det være noget af det, der fører til skolevægring og forskellige grader af mistrivsel. Har man hele sin skolegang været på følelsesmæssigt overarbejde, bliver det på et tidspunkt for meget, hvilket blandt andet kan betyde, at man ikke kan få sig selv til at stå op og gå i skole”, siger hun.

”En anden risiko er, at barnet mister forbindelsen til sine egne følelser og ikke kan mærke, hvad det reelt set føler, fordi det i en længere periode er så optaget af at tilpasse sine følelser efter, hvad barnet tror, at andre vil have, det føler”, tilføjer Katrine Weiland Willaa.

Forestillinger om at gå i skole

Når de små nye, der lige er begyndte i skole, skal falde til, er det ifølge Katrine Weiland Willaa vigtigt, at de får lov til netop det: at falde til. Derfor opfordrer hun til, at børnehaveklasselærere venter med at stille for mange krav, til man har lært eleverne at kende og skabt en tryg relation til børnene.

”Anerkend, at det er et stort skifte, de går igennem, og at de har nogle forventninger om at gå i skole, der måske ikke helt …

Anerkend, at det er et stort skifte, børnene går igennem, og at de har nogle forventninger om at gå i skole, der måske ikke helt bliver indfriet.

Katrine Weiland Willaa, ph.d. og lektor på professionshøjskolen Absalon

bliver indfriet. Selv om man gerne vil ryste klassen sammen på tværs, er det heller ikke sikkert, at de skal skifte alt for meget plads i begyndelsen. Det kan sætte dem på yderligere arbejde, og de har travlt nok med deres følelser i forvejen”, siger hun.

Derudover kan det også være en rigtig god ide at være nysgerrig på, hvad det er for forestillinger, børnene har med sig om, hvad det vil sige at begynde i skole.

”Tal med børnene om disse forestillinger. Måske især hvis der er tale om forestillinger om skolen, som ikke stemmer overens med det, som skolen kommer til at være”, foreslår hun.

Man bør ifølge Katrine Weiland Willaa også være opmærksom på, at den sammenhæng og glidende overgang, man forsøger at skabe fra børnehave til skolefritids­

ordning og skole med storbørnsgruppe i børnehaven og senere forårsskolefritidsordning i månederne op til skolestart, ikke altid findes set fra børnenes perspektiv.

”Børnene får én fortælling om, hvad skole er, i børnehaven – og en ny, når de kommer i skolefritidsordning. De kan for eksempel få at vide, at det er sjovt at gå i skole. Når de kommer i børnehaveklasse og senere i 1. klasse, er det ikke sikkert, at fortællingerne om at gå i skole har meget at gøre med, hvad de selv oplever. Derfor kan det tage et stykke tid for børn at lære skolen at kende og et stykke tid at lære, hvilke regler for følelser der er på spil, og hvordan man skal navigere i de regler”, siger Katrine Weiland Willaa. ˟

rafa@folkeskolen.dk

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris.

3 refleksioner til børnehaveklasselederen

1. Tænk over, at børn står over for følelsesmæssigt store krav i overgangen fra børnehave til skole. De krav, som børn møder i institution og skole, kan sammenlignes med de følelsesmæssige krav, som voksne møder på arbejdspladsen. For eksempel skal børn ikke kun tilpasse deres adfærd, men også deres følelser og måden, de udtrykker dem på.

2. Vær opmærksom på, at det at være skoleparat ikke kun omfatter at kunne opfylde skolens adfærdsmæssige krav, men også de følelsesmæssige krav, såsom at kunne lide at være i centrum. Følelsesmæssige krav, som børnene har svært ved at leve op til, kan føre til, at børn føler sig forkerte. Der kan være en tendens til at tro, at børn skal kunne lide alle aspekter af skolelivet, hvilket kan skabe en følelse af skam hos børnene, når de ikke kan leve op til disse følelsesmæssige krav.

3. Tag højde for, at nogle børn i klassen vil have sværere ved at lære kravene at kende end andre. Vær tålmodig og nysgerrig på, hvad der kan være på spil hos barnet –hvad det er, der er svært – og overvej, om der er noget, du selv og de andre voksne i børnehaveklassen kan gøre for at gøre det nemmere for barnet.

Gode skolerejser til dejlige priser

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Tryghed på rejsen

Populære skolerejser

Anmeldelser

Tæt på pædagogikkens inderste væsen

Gennem ydre påvirkning vil vi lære børn ikke at lade sig styre af ydre påvirkninger. Det er skolens og pædagogikkens paradoks, som bliver grundigt forklaret i ny bog.

”Hvad er egentlig det særlige ved pædagogik?” Sådan spørger Alexander von Oettingen i forordet til denne reviderede udgave af ”Det pædagogiske paradoks”.

Bogens anliggende er at give et svar på, hvad der egentlig udgør det særlige ved pædagogikken. Hvad er pædagogikkens grundfortælling? Og her findes grundfortællingerne hos de ”store” klassiske pædagogiske tænkere: Jean­Jacques Rousseau, Immanuel Kant, Friedrich Schleiermacher og Johann Friedrich Herbart. Herefter får Knud Grue­Sørensen et kapitel, hvor der bliver givet en kort biografisk og pædagogisk­historisk indføring i pædagogikken, og endelig er det Dietrich Benner, der giver sine bud på principper for en moderne pædagogik.

Pædagogik er et paradoks: ”Hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?” som filosoffen Leonard Nelson har spurgt. Bogens intention er at trække dette paradoks ind i såvel de klassiske grundfortællinger om pædagogikken som den aktuelle uddannelsesdiskurs.

Det nyskrevne kapitel tager skolens fysiske og aktuelle tilstand med ind i paradokset. Alexander von Oettingen spørger her, om skolen kan opdrage til frihed?

Det er en bog med tyngde. Men hvorfor har man ikke ulejliget sig med et langt mere læsevenligt layout? Her får man tænkernes livshistorie, men der er ikke et eneste billede, der kunne vise, hvordan livet var på deres tid. Der er ikke gjort brug af nøgleord i marginen, der er ingen faktabokse, der kunne forklare grundbegreberne, der er ingen hierarki i overskrifterne, der er ingen citatbokse.

Målgruppen er studerende på læreruddannelserne (og særligt interesserede lærere, underviserne på professionshøjskolerne og studerende på efter­ og videreuddannelserne). De er forvænt med fagbøger, der sætter formidlingen højt. Det kan være målet for næste revision af værket. ˟

Hvorfor har man ikke ulejliget sig med et mere læsevenligt layout?

Anmeldt af Bodil Christensen, lektor på læreruddannelsen, UCN

Pædagogik

Det pædagogiske paradoks – et grundstudie i almen pædagogik (2. udgave)

Forfatter: Alexander von Oettingen

300 kroner, 273 sider

Forlag: Klim

Lær at spotte mobning

Under overfladen kan livet i skolegården være hårdt og ubarmhjertigt – også i dag. Denne lille bog er en god guide til, hvad man som lærer skal kigge efter.

Som de andre bøger i serien ”Pædagogisk rækkevidde” er ”Tegn på mobning” en hurtigt læst sag, der nemt og overskueligt sætter den travle lærer ind i den nyeste forskning inden for emnet. Særligt siden med forfatterens anbefalinger til videre læsning er guld værd, hvis man har fået lyst til at fordybe sig endnu mere, og det har jeg helt sikkert efter endt læsning.

Mobning

Tegn på mobning

Forfatter: Stine Kaplan Jørgensen

130 kroner, e- og lydbog er gratis for DLF-medlemmer, 72 sider

Serie: Pædagogisk rækkevidde Aarhus Universitetsforlag

God idrætsundervisning kommer ikke af sig selv

”Idræt i skolen” giver et klart bud på kunsten at undervise i idræt med det tydelige sigte at kvalificere arbejdet med faget i skolen og på læreruddannelsen.

Bogen er helt tydeligt skabt på passion og glæde ved faget, og den arbejder hele tiden med lysten til at igangsætte diskussioner om kvalitet og værdier i folkeskolens idrætsfag – diskussioner, som kan skabe didaktiske nærbilleder og dermed give de bedste betingelser for at lave god idrætsundervisning sammen med eleverne.

Opgør med kedelige matematikbøger

Dejligt! Endelig en bog, der sætter fokus på en af matematikundervisningens største udfordringer: At der udgives og sælges så mange kedelige matematikbøger, hvor regler og udenadslære fylder.

Omdrejningspunktet for ”Tænk matematik” er at koble matematik i skolen bedre sammen med hverdagens problemer. Om eleverne så opfatter bogens problemstillinger meningsfulde og engagerende, er jeg usikker på. Jeg savner børnenes perspektiv på emnet. Ikke desto mindre vil jeg anbefale , at bogen får fast plads på skolens fagbibliotek!

100% skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Konkurrencedygtige priser

Idræt

Idræt i skolen – En grundbog i idrætsdidaktik

Redaktører: Jens-Ole Jensen, Thomas Piaster og Henrik Taarsted Jørgensen 500 kroner, 488 sider Akademisk Forlag

Tænk matematik – Styrk problembehandlingen i matematikundervisningen Forfatter: Peter Weng 299 kroner, 208 sider Dansk Psykologisk Forlag Matematik

Kender du jobbet?

Jeg har drømt om at gøre det her, siden jeg gik på læreruddannelsen”

Lene Emilie Fauerskov har det seneste år været rejselektor i dansk i Island.

Ord: Pernille Aisinger

Foto:

Kjartan Þorbjörnsson

Hvad har du arbejdet med det seneste år?

”Jeg har været frikøbt fra mit arbejde som lærer og vejleder i dansk som andetsprog (DSA) på Bankagerskolen for at være rejselektor ved læreruddannelsen i Island.

Som rejselektor har man primært to opgaver. Den ene er at samarbejde med danske rejselærere om, hvordan vi bidrager til danskundervisningen af islandske børn. Den anden er på læreruddannelsen på universitetet i Reykjavik, hvor jeg blandt andet har haft sprogværksteder for de studerende, som har valgt dansk”.

Hvordan kom du på at tage af sted som rejselektor til Island?

”Allerede på læreruddannelse så jeg jobopslag bagerst i Folkeskolen om, at man kunne komme til Island som rejselærer. Jeg har altid tænkt, at det skal jeg en dag. Det passede bare aldrig rigtigt ind med tre børn. Da jeg så nu var færdig med min kandidat, så jeg muligheden for at komme af sted som lektor, hvor man bor fast i Reykjavik.

Hvert år i slutningen af januar bliver stillingerne slået op af Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og

Undervisningsministeriet, redaktionen). Jeg søgte og blev kaldt til samtale i Holbæk. Der er en lektorstilling og to rejselærerstillinger, og i år tror jeg, der var cirka 30 ansøgere til min stilling”.

Hvad har været det bedste og det mest udfordrende?

”Simpelthen at være her. Det er både det mest spændende og det sværeste at finde ud af kulturen i et nyt land. Arbejdet har også været lidt svært, fordi man står på sidelinjen af en andens sprogundervisning. Alt efter hvordan den dansklærer tager imod det, man kommer med, kan det være en mere eller mindre positiv oplevelse”.

Hvordan har du brugt din uddannelse og dit tidligere arbejde?

”Jeg har trukket rigtig meget på min viden fra dansk som andetsprog. Jeg har været tilbage og undervise i folkeskolen, efter at jeg læste en kandidat, og det er jeg utroligt glad for. Man ser tingene anderledes med ny viden. Samtidig er det sundt at få omsat sin teoretiske viden til praksis, så man ser, hvad der giver mening i virkeligheden. Alt det har jeg kunnet trække på her i Island”.

Hvad er de vigtigste egenskaber at have som udsendt?

”Ud over det faglige skal man være i stand til at kunne skabe et netværk fra bunden og grine af sig selv, for indimellem kan man godt blive lidt desperat. Man er meget alene, for selv om man er af sted med rejselærerne, så er de der ikke til daglig. Hold op, hvor har jeg spurgt mange, om de ville drikke kaffe, og nogle gange er det

lykkedes, men alle har travlt. Og så har jeg endda hørt, at islandske lærere er mere åbne end danske lærere”.

Er der noget, du tager med dig hjem, som du vil gøre anderledes fremover?

”Ja, når jeg på et tidspunkt kommer tilbage til undervisningen i dansk som andetsprog, vil jeg helt klart arbejde anderledes med modtagelsen af nye elever. Jeg tror, at man nogle gange er lidt for berøringsangst over for, hvad de nye forældre har brug for. Som forælder i et helt nyt land gad jeg godt have haft en buddy. Det ville også spare lærere for mange spørgsmål”.

Hvad skal du så nu?

”Jeg skulle have været tilbage på Bankagerskolen i min almindelige stilling, men nu er jeg blevet ansat som adjunkt i dansk som fremmedsprog ved læreruddannelsen i Island. Det er en 70-procent stilling, hvor jeg kan være i Danmark størstedelen af tiden, og så har jeg fået lov til at blive på Bankagerskolen som DSA-vejleder i en 20-procent stilling.

Jeg kniber mig selv lidt i armen, for det er sådan en fed mulighed”. ˟

Vær med i det faglige netværk for dansk som andetsprog på folkeskolen.dk/dsa

CV

Lene Emilie Fauerskov (1979) pai@folkeskolen.dk

2023-2024: Rejselektor i dansk i Island.

2021: Kandidat i didaktik med henblik på dansk.

2006 – nu: Lærer på Skovbakkeskolen i Odder, Langmarkskolen i Horsens, Sprogcenter Midt i Horsens og Bankagerskolen i Horsens.

2006: Uddannet folkeskolelærer med dansk, dsa, idræt og engelsk som linjefag.

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-1642

LJA-1669

LJA-1666

Københavns Kommune, 2100, København

Visionær skoleleder til Øster Farimagsgades Skole på Østerbro

Ansøgningsfrist: 31. aug. 2024

Frederiksberg Privatskole, 2610, Rødovre

Dansklærer til overbygningsskole

Ansøgningsfrist: 2. sep. 2024

Borup Privatskole, 4140, Borup

Skoleleder søges til Borup Privatskole

Ansøgningsfrist: 5. sep. 2024

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Børnepsykolog søges til Geelsgårdskolen

Ansøgningsfrist: 8. sep. 2024

Gribskov Efterskole, 3210, Vejby

Efterskolelærer - Medie og Engelsk LJA-1675

Ansøgningsfrist: 9. sep. 2024

LJA-1685

LJA-1660

Engelsborgskolen, 2800, Kgs. Lyngby

Vi søger en fagligt kompetent dansk og klasselærer til 2. årgang – og gerne madkundskab

Barselsvikariat

Ansøgningsfrist: 9. sep. 2024

Søndermarksskolen, 4200, Slagelse

Leder til indskolingen og mellemtrinnet på Søndermarksskolen

Ansøgningsfrist: 17. sep. 2024

LJA-711

GoTutor

GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 26. sep. 2024

LJA-710

GoTutor

GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 27. sep. 2024

LJA-1602

GoTutor

GoTutor søger erfarne undervisere til lektiehjælp, SPS og andre spændende opgaver

Ansøgningsfrist: 5. okt. 2024

LJA-1633

Albertslund kommune, 2620, Albertslund

Skoleleder til Brøndagerskolen - Albertslund Kommune

LJA-1679

Ansøgningsfrist: 8. sep. 2024

LJA-1640

Kalundborg Kommune, 4270, Høng

Skoleleder til Løve-Ørslev skole

Ansøgningsfrist: 9. sep. 2024

LJA-1601

GoTutor

GoTutor søger SPS-støttegivere

Ansøgningsfrist: 5. okt. 2024

LJA-1600

GoTutor

GoTutor søger lærerstuderende til privat lektiehjælp og andre spændende undervisningsopgaver

Ansøgningsfrist: 5. okt. 2024

... og 348 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk. Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

9

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

På tide at styrke lærerprofessionen

Knap hver femte underviser i folkeskolen er ikke uddannet lærer, og det går fortsat den gale vej: I år bliver der optaget seks procent færre på læreruddannelserne end sidste år.

Den nye og forbedrede læreruddannelse er kun et år gammel, og den skal stadig have luft under vingerne. Men i en situation, hvor lærermanglen er så stor, som den er, er det dybt skuffende – og alarmerende. De nedslående tal viser, at problemerne langtfra kan løses med en ny uddannelse alene. Når de unge overvejer at gå lærervejen, men vælger den fra, så ved vi, at de ser

mod praksis. At de lytter til erfarne lærere, der fortæller om, hvordan det er at være lærer. Dels om alt det gode og givende, dels om, hvor svært det mange steder er at lykkes.

Det er ikke raketvidenskab. De unge tænker selvfølgelig meget over, hvilket arbejdsliv der venter dem på den anden side af læreruddannelsen. Derfor skal vi sikre, at de unge har udsigt til en folkeskole og et lærerliv, de har lyst til at engagere sig i og være en del af.

Jeg tror på, at flere har lyst til at blive og være lærer i folkeskolen, hvis det bliver lettere at lykkes som lærer. Det kræver flere ting. Det kræver et større professionelt råderum. At der er en økonomi omkring skolen, der gør det muligt at forberede og levere den gode, varierede undervisning. At alle lærere har en læreruddannelse. At man bliver tilbudt rigeligt med god kompetenceudvikling. Og at der er den helt nødvendige tillid til ens faglighed fra både samfund og forældre.

Og så kræver det, at politikerne i højere grad anerkender lærernes unikke og store faglighed. Ikke kun med ord, men også med handling.

Eksempelvis ved at skrotte forslaget om at lade andre fagligheder som for eksempel pædagogerne varetage undervisningen af de fagligt svageste. Ved at sikre økonomiske investeringer i folkeskolen, så færre elever falder fra og ikke trives. Stoppe med at tage opgaver ud af folkeskolen ved at finde på nye smarte tiltag som juniormesterlæren.

Lærerne er en stor og mangfoldig flok, men ønsker langt hen ad vejen det samme: At gøre en forskel for eleverne. At åbne deres øjne for verden gennem fagene. At give dem de bedst mulige forudsætninger for at gå videre ud i livet. At danne dem til at blive demokratiske medborgere med mening og retning på tilværelsen.

Derfor skal vi styrke lærerprofessionen. Så vi både kan tiltrække flere nye til faget og passe bedre på dem, vi allerede har. ˟

De unge tænker selvfølgelig meget over, hvilket arbejdsliv der venter dem på den anden side af læreruddannelsen.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Vi kan stoppe volden – hvis vi vil

Forsommerens nyhed om, at hele 46 folkeskoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet med kontante krav om reduktion af vold mod lærere, har chokeret mange. Denne udvikling må og skal standses.

Lad mig pege på tre afgørende fokuspunkter, vi skal forholde os til.

For det første: Forudsætningen for, at inklusion kan finde sted, er tilstedeværelsen af et stabilt, velfungerende fællesskab. Alligevel fortsætter man med at afmontere folkeskolens fællesskabende oplevelsesdimension på alle fronter: Lejrskoler, teater

Vi kommer ingen vegne med dette enorme problem, før vi begynder at tale langt mere åbent om dets rødder.

og skolefester – traditioner, der tidligere gav skolelivet fest og farver og fælles minder for livet – sygner hen. Klasselærerrollen undermineres, klassens fælles undervisning – for eksempel i form af fortælling, sang og musik – lægges på hylden, og den ensomme, repetitive opgaveløsning foran skærmen tager over.

For det andet: Konfliktniveauet er højest i indskolingen, når der ses bort fra specialskolerne, og det er ikke tilstrækkeligt erkendt. Det til trods for at vi lige siden den store uroundersøgelse fra 1997 igen og igen har fået dokumenteret, hvordan denne tilstand er blevet mere og mere markant. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse fra 2018 viste det sig, at 56 procent af de indrapporterede voldsepisoder fandt sted i indskolingen, 31 procent i mellemtrinnet og 13 procent i udskolingen. Samtidig så man, at 63 procent

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Caroline Helene Hermansen

Danske Skoleelever

Lene Tanggaard

Professor i pædagogisk psykologi

Niels Christian Sauer, lærer emeritus

Hvis man vil højne respekten for lærerne og have mere ro og stabilitet, så lad være med at negligere vores faglighed.

Rikke Johansen, lærer på Blågård Skole i København om lovforslaget om at lade pædagoger undervise fagligt svage elever

af episoderne finder sted over middag – til trods for at kun omkring en tredjedel af undervisningstiden ligger her. Det må stå klart, at de lange skoledage i indskolingen er en af synderne. Vel egentlig ikke så overraskende for dem, der kan huske ramaskriget, da regeringen tilbage i 2012 truede Voksendanmark med at forlænge arbejdsdagen sølle 12 minutter. De mindste i skolen fik med et pennestrøg forlænget deres ”arbejdsdag ” med to stive timer i 2013.

For det tredje: I mange af de famøse sager om alvorlig vold, mobning og chikane på skolerne hører vi om ledelser, som har negligeret foruroligende meldinger gennem lang tid. Om lærere, der bliver mødt med overfusninger og krav om at ”ændre mindset”, og desperate forældre, der ikke kan råbe skoleledelsen op. Man resignerer, og det bliver hverdag.

Vi kommer ingen vegne med dette enorme problem, før vi begynder at tale langt mere åbent om dets rødder og foretage de konkrete ændringer i skolens hverdag, der skal til for at vende udviklingen og sætte gang i en proces, som kan fyre op under glæden i skolen. ˟

Lærerstuderende møder op på uforberedte skoler

Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds

Lige om lidt starter de håbefulde, nye lærerstuderende på læreruddannelsen. Det er en forandret uddannelse, de træder ind på, for der er kommet mere og bedre praktik. Folkeskolen spiller nu en endnu større rolle som meduddanner af os kommende lærere. Praktikken er en fantastisk mulighed for at teste vores viden af, prøve kræfter med undervisning og få en forsmag på, hvad det vil sige at være lærer. Men for at den skal fungere optimalt, kræver det, at rammerne er på plads. Og det er de desværre langtfra altid. I vinteren 2024 var vi rundt på uddannelserne, hvor vi indsamlede fortællinger fra over 400 lærerstuderende. Her fik vi et klart billede af både positive oplevelser og udfordringer, lærerstuderende står over for i praktikken.

En ting står soleklart: Dygtige og engagerede praktiklærere gør en kæmpe forskel. Desværre er der også lærerstuderende, som er mødt op på skoler, uden at der var nogen, som vidste, at de kom. Flere får slet ikke den nødvendige vejledning i, hvordan man kobler teori og praksis, og det viser klart, at der er behov for flere uddannede praktiklærere, så vi sikrer, at lærerne på skolerne bliver reelle meduddannere. Det kræver indsigt i læreruddannelsen, vejlederkompetencer, tid til opgaven og engagement.

Mange af os føler os som ugens gæst på skolen og har svært ved at føle os som en del af arbejdspladsen. Integreret praktik har potentiale til at være kronjuvelen i læreruddannelsen, men det kræver, at uddannelsesinstitutioner, praktikskoler, ledere og lærere tager ansvar. ˟

Tine Mølgaard

Dygtige og engagerede praktiklærere gør en kæmpe forskel.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

psykolog

Skal folkeskolen

Ja, færre karakterer tager toppen af præstationspresset

Iben Odgaard Møller, lærer på Tåsingeskolen

Som lærer i udskolingen er det min oplevelse, at eleverne de seneste år er blevet alt for optaget af præstationer og karakterer. Elevernes øjne hviler som det første på karakteren, når de får en opgave tilbage, og den medfølgende feedback tillægger de ikke stor betydning. Karakteren, som gives for én opgave i ét fag, bliver tolket som et tal, som de tror fortæller dem noget om, hvordan de lykkes som menneske.

Jeg mener, at vi taber flere ting på gulvet på den bekostning. Blandt andet fællesskabet, fordybelsen og læringen. Derfor er vi nødt til at flytte vores fokus væk fra præstationerne og karaktererne og hen til arbejdsprocessen og fordybelsen.

I et lille års tid har min skole været en del af Undervisningsministeriets karakterfrihedsforsøg. Vi tilmeldte vores ene 8. klasse, fordi vi gerne ville undersøge, om karakterfrihed kan være med til at skabe større tryghed og trivsel i klassefællesskabet og for den enkelte elev.

tør i højere grad indgå i diskussioner, og det løfter det faglige niveau i klassen.

Samtidig er eleverne ikke længere så opmærksomme på at sammenligne sig med hinanden. Det øger trygheden i klassefællesskabet. I stedet for at spørge klassekammeraten, hvilken karakter han eller hun har fået, spørger de ind til opgavens indhold med en oprigtig nysgerrighed.

Vi har erstattet karaktererne i dansk og tysk med skriftlig formativ feedback, som vi følger op med en dialog med den enkelte elev. Det har ikke været omkostningsfrit – og er det fortsat ikke.

For det første tager det tid at skabe en kultur, hvor både lærer og elev ikke forsøger at regne ud, hvilken karakter der potentielt ligger bag feedbacken. For det andet tager det betragtelig længere tid at give skriftlig formativ feedback i stedet for standpunktskarakterer.

Jeg kan se, at færre karakterer får eleverne til at sænke skuldrene.

På trods af den korte tid, vi har været en del af forsøgsordningen, er min oplevelse, at læringsfællesskabet i klassen oftere er optaget af stoffet i undervisningen. Det vigtigste for eleverne er ikke længere at få at vide, om de bliver bedømt med en karakter, og det sætter læringen i centrum i stedet for præstationen.

Flere elever tør sige noget i plenum og i gruppearbejdet. De er mere nysgerrige og

En karakterfri skole kræver en ændring af hele vores skolekultur. Det er ikke sikkert, at karakterfrihed er svaret på, hvordan vi skaber øget trivsel og fordybelse i vores folkeskole. Men det er helt sikkert, at vi bliver nødt til at have debatten, for jeg kan se, at færre karakterer får eleverne til at sænke skuldrene og retter deres nysgerrighed mod læringen. ˟

være fri for karakterer?

Nej, karakterer gør det nemmere at pege på elevens styrker og svagheder

Morten Korsbakke, lærer på Dybkærskolen

Karakterer? Hell yeah! Jeg er stærk tilhænger af den model, vi har nu, hvor vi giver karakterer i alle fag på 8. og 9. årgang.

Der er et kæmpe dannelsesprojekt i at give karakterer.

Karakterer motiverer eleverne. Det tror jeg, at alle lærere, der har haft en klasse fra 7. årgang og frem, til de går ud af folkeskolen, har oplevet. Særligt drengene begynder at være mere seriøse og tager et meget større ansvar for deres skolegang, når de begynder at få karakterer.

Først og fremmest får eleverne en forståelse af deres faglige niveau, og hvad der forventes af dem. For de elever, der nærer et ønske om at forbedre sig, men som måske ikke tror så meget på egne evner, kan karakterer også vise dem deres fremgang.

Karaktererne er også håndgribelige for forældrene og et godt udgangspunkt i samarbejdet om, hvad de eventuelt kan støtte med i forhold til deres børns skolegang. Det er nemmere, når forældrene har noget objektivt at forholde sig til i form af en kendt karakterskala end blot lærernes ord.

Test og karakterer kan også være med til at identificere elever med behov for ekstra eller særlig støtte – så forældre, ledere, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og i sidste ende politikerne lokalt og på Christiansborg kan sikre resurser til at støtte eleven.

Selvfølgelig skal karaktergivning kombineres med konstruktiv feedback og støtte fra lærerne, så eleverne forstår, hvad

de kan gøre for at forbedre sig, og føler sig hjulpet på vej i denne proces. Karaktererne er ganske vist summative, men de kan bruges formativt.

Eleverne vil i skolen og i livet generelt opleve at blive evalueret og sammenlignet med andre. De vil blive målt på de krav og forventninger, som andre har til, hvordan en opgave skal løses. Og netop i folkeskolen er der mulighed for at lære eleverne at håndtere denne form for feedback konstruktivt.

Når man taler med eleverne om deres karakterer, giver det gode muligheder for at tale med dem om, hvad der er realistiske mål for dem som enkeltpersoner. Som lærer kan man hjælpe dem med at sætte delmål, der kan nås, og derigennem styrke selvtilliden og selvværdet hos eleverne. Desuden er det vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke er dem, vi vurderer, men den præstation, de har ydet. Der er et kæmpe dannelsesaspekt i at give karakterer og sikre, at de modtages på denne måde. Vi skal passe på ikke at beskytte eleverne imod alt, der kan gøre ondt. I stedet skal folkeskolen give dem de værktøjer, der skal til for at trives i et præstationssamfund. ˟

Den forkerte kur mod mobning

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, fagbladet Folkeskolen

→

Mobning er noget af det værste, der findes. For lærere er det gift for klassefællesskabet og elevernes trivsel. Derfor er det også en af de værste ting, man kan anklage en lærer for: at mobbe en elev.

forskningen foregår ikke efter klare eller gennemsigtige regler.

Ikke desto mindre er det, hvad flere lærere oplever, efter at politikerne har oprettet Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Instansen blev skabt med det åbenlyst gode formål at beskytte børn mod mobning. Men den var aldrig tænkt som en domstol, der kan straffe lærere uden rettergang.

Når en lærer indklages for klageinstansen mod mobning, ophører lærerens retssikkerhed. Læreren betragtes ikke som part og har ingen ret til at blive hørt. Efter-

Det oplevede en lærer, som står frem i dette nummer af fagbladet Folkeskolen. Forældre klagede over en lærer for at mobbe en elev, fordi der blev brugt ironi og sarkasme på en måde, som eleven blev ked af. Læreren blev indstillet til fyring, men endte med at blive forflyttet. Læreren blev aldrig hørt af klageinstansen i sin egen sag.

Folkeskolen folkeskolen.dk

For at løse et trivselsproblem for eleverne har man skabt ét for lærerne.

Selvfølgelig skal det stoppes, hvis en lærer mobber en elev. Mobning skal bekæmpes med alle midler. Men instansen er blevet endnu et grelt eksempel på, at læreren står retsløs i sit eget klasselokale. Det har Folkeskolen også afdækket, når en lærer anklages for krænkelser eller fysiske overgreb. Hullet graves dybere. Det værste er næsten, at det ikke kan komme bag på nogen. Både DLF og Skolelederforeningen advarede om risikoen for retsløse tilstande og unødvendigt bureaukrati, da loven blev indført. Den skulle evalueres efter fem år, men det er nu udskudt fem år mere. For at løse et trivselsproblem for eleverne har man skabt ét for lærerne. Det går ikke, og det må løses nu. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

I 144 år har vi forsikret lærere

Det hele startede i 1880 på Møn, hvor førstelærer Carl Simonsen fandt på idéen til at danne en brandforsikring for lærere. En forsikring, der var billigere – hvis lærerne stod sammen.

En medmenneskelig og gensidig tilgang var i fokus, og det er den stadig i dag, i allerhøjeste grad. For vores medlemmer kommer altid først. Lærerstandens Brandforsikring er fortsat medlemsejet og tilbyder i dag forsikringer til lærere, undervisere og pædagoger og flere andre faggrupper.

Skal vi også forsikre dig?

Scan QR-koden, læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

PÅ EVENTYR I UGANDAS BJERGE

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda!

Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

NU !

Lav pris til 1. juli

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

kr.

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule –og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også faktastof og flotte illustrationer.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted, lav flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, selv-læsere om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF

Download hele materialet

Alle opgaver og web-værktøjer

Bruges på over 1.000 skoler, 98 % af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’

. ’Eleverne er storsmilende og stolte’

. ’Fantastisk, at det er gratis online’