Folkeskolen nr. 8, 2024

Folkeskolen

8·2024

Eleverne elsker den skemafri dag – og det gør lærerne også

Guide til den ustyrlige frokostpause

Tema

LÆR OM DYRENE & LIVET PÅ LANDET

Du og dine elever kan få nogle sjove grin – og I kan muuuuuuh-ligvis blive meget klogere på dyrene, som findes på landet i vores nye læringsunivers, Liv på landet.

LÆRING & FÆLLESSKAB

Alle materialerne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/teknologi.

ANSØG OM GRATIS

TRANSPORT TIL GÅRDBESØG

Få betalt transporten til et gårdbesøg for hele klassen. Se hvordan på Edutainmenthuset.dk

OPLEV...

...vores store onlineunivers på Edutainmenthuset.dk

BESTIL GRATIS GÅRDMILJØ

Gårdmiljøet har 4 "temaer" – marken, stalden, hønsegården og skoven – som eleverne kan dekorere med klistermærker fra skolemælkene.

PRØV DE GRATIS MATERIALER

Lærerige print-selv opgavehæfter Faktaark om dyr

Sjove lege til både ude og inde Lav dyr mm. ud af skolemælkskartonerne 4 små videoer med sjov viden og facts

MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

TLF. 87 31 20 40

skolemaelk@mejeri.dk

Tema: Low arousal breder

Lærer har succes med sin TikTok-profil

Forskning: Scenariedidaktikken er velegnet til teknologiforståelse

Indhold Folke skolen 8·2024

Kan man være lærer og tage pis på lærerrollen på TikTok? Ja, det virker!

Anbefalinger Musik

Savner du inspiration til musiktimen, og vil du gerne give dine elever en sjov og anderledes lektion med gang i, så foreslår Folkeskolens faglige rådgiver Arne Widding Nielsen en omgang body percussion warm up.

Kender du jobbet?

Rygsækken er pakket med nyt fagligt indhold, og så er han også flyttet for at forfølge sin drøm. En drøm, som betyder, at han nu træder i sine bedsteforældres fodspor. Ved du, hvad Markus Højbjerre Lindø laver?

Forskning Naturfag

Folkeskolen siden1883

Hvordan skal lærere gribe teknologiforståelse an i naturfag, og hvilken form skal undervisningen have i praksis? Det forsker postdoc Elisa Nadire Caeli og professor Morten Misfeldt i.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 130.000 i 2023

Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS

141. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

@folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Jennifer Skydt Andersen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

på din studiekonto

Få Danmarks bedste studiekonto

– ansøg på 10 minutter i vores app

Som StudieKunde i Lån & Spar får du ikke bare 5%* i rente på din lønkonto. Du får også en bank, der kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Desuden kan du beholde din studiekonto 3 år efter, du er færdig med studierne. Hvorfor får du alle disse fordele? Fordi DLF/LL er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Se alle dine fordele på studiekonto.dk

Book et møde på studiekonto.dk eller ring 3378 1930.

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF/LL

Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1,25%.

Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Alle rentesatser er variable og gældende pr. 29. juli 2024.

Ring 3378 1930 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.

Bliv StudieKunde i Lån & Spar og få det hele med:

Danmarks bedste rente

– få 5% i rente på de første 20.000 kr.

– derefter 1,25%

Kassekredit op til 50.000 kr.

– på gode betingelser

Visa/Dankort

– hæv gebyrfrit overalt i Danmark

Mastercard

– genialt, når du skal til udlandet

Valutaveksling

– hæv euro uden gebyr i vores pengeautomater

Sådan gør du:

Download appen Mobilbank Lån & Spar

Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min.

Du får svar inden for 24 timer

Hent app her:

Der er store lokale forskelle på, hvad lærere tjener på tværs af landet. Det viser tal, som Folkeskolen har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Faktisk helt op til 3.326 kroner om måneden.

3.326

Lejrskole er ulige

fordelt

Friskoler er flittigere til at tage på lejrskole med deres elever end folkeskoler. Sidste år benyttede flere end 105.000 elever og lærere fra danske grundskoler DSB's Skolerejser, der tilbyder gratis togtransport til skoler, der tager på lejrtur i mindst tre skoledage. Det viser tal fra DSB's analyseafdeling, som Folkeskolen har fået adgang til.

Men mens 37 procent af eleverne i 5.-9.-klasserne på landets fri- og privatskoler drog af sted med drikkedunke og soveposer, var kun 22 procent af alle folkeskoleelever af sted med DSB.

Kresten Dahlmand Andersen er udskolingslærer på Klostermarksskolen i Roskilde Kommune, og han kan godt lide at være af sted med sine elever: ”Der er mere tid til at snakke med eleverne. Selv når det ikke går perfekt, er det en god oplevelse at være af sted. Man får nogle fælles minder med sine elever, hvilket giver et bedre forhold til dem, når man kommer hjem. Det er intensivt, og man er træt, når man kommer hjem, men på en positiv måde”.

Lego­penge i Pisa­test

Lego Fonden har medfinansieret den test af 15-åriges kreative tænkning, der for første gang var en del af den internationale Pisa-test, fremgår det af fondens egen rapportering.

I 2019 støttede fonden en pilotafprøvning af kreativ tænkning-testen i Sydafrika, og i 2021 bevilgede Lego Fonden dels 14.874.000 kroner til OECD’s globale skolenetværk, dels 5.352.000 kroner til Pisas kreativ tænkning-projekt.

Pisa-kontoret med direktør Andreas Schleicher i spidsen oplyser i et skriftligt svar til Folkeskolen, at OECD’s beslutning om at inkludere en vurdering af kreativ tænkning i Pisa blev truffet af Pisas bestyrelse i 2017, det vil sige, før kontakten til Lego Fonden blev etableret.

Sidste år i en stor artikelserie afslørede fagbladet Folkeskolen, at Lego Fonden, der er medejer af Lego-koncernen, på fem år havde brugt 340 millioner kroner på at gøre legende læring til en central didaktik i Skoledanmark.

Lærere tier af frygt for jobbet

Frygt for negative reaktioner på jobbet holder ifølge nye taI fra Danmarks Lærerforening mange lærere fra at deltage i den offentlige debat. I en rundspørge blandt foreningens medlemmer ansat i folkeskolen svarer 37 procent, at de inden for det seneste år har undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold. Det på trods af at de havde haft lyst til det.

39 procent svarer desuden, at de har oplevet eller haft kendskab til forhold på deres arbejde, der er så kritisable, at offentligheden burde få nys om det. Ifølge Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Medieog Journalisthøjskole, er det et ”højt tal”.

”Hvis man sammenligner med Ytringsfrihedskommissionens rapport fra 2020, hvor 29 procent af offentligt ansatte svarede det samme, må man sige, at 39 procent er meget”, siger han.

I forhold til antallet af ansatte, så er den personaleomsætning høj.

Formand for Odense Lærerforening

Charlotte Holm om, at 14 ud af cirka 45 pædagogiske medarbejdere har forladt

Agedrup Skole i Odense Kommune det seneste år – nu har skolelederen fratrådt sin stilling efter kritisk rapport.

Bekymrende mange 4.g’ere i folkeskolen

"Når man – i mine øjne af nød – må ansætte ikkeuddannede, dem, man også kalder 4.g’ere, så er det altid en nødløsning”. Sådan udtaler Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, sig på regeringens vegne, efter at tal fra OECD viser, at næsten 30 procent af underviserne i den danske grundskole ikke har en læreruddannelse.

Hun håber, at den nye læreruddannelse og den nye skoleaftale på sigt vil gøre folkeskolen mere attraktiv.

I rapporten “Education at a Glance” skriver OECD, at den høje andel af ikkelæreruddannede kan udfordre kvaliteten af undervisningen: ”Selv om disse studenter afhjælper en akut personalemangel, rejser det også spørgsmålet om behovet for at oplære dem ordentligt. Selv hvis mange af dem kun arbejder på deltid, er det afgørende at fastholde kvaliteten af den undervisning, man giver eleverne”.

Førstehjælp til forældremødet

Psykolog – og mor – Rikke Yde Tordrup holder foredrag på skoler om, hvordan man som lærere undgår faldgruberne i samarbejdet med markante forældre. Her er nogle af hendes tip:

Rådgiv ikke om opdragelse. ”Forældre søger svar fra eksperter – og opfatter læreren som sådan – men gå ikke ind på den, og undlad at tale ud fra dine egne forældreværdier. 1

2

Vær ikke dommer. Når forældrene skal finde en fælles politik på forældremødet, men er dybt splittede, så opfordr til en demokratisk afstemning.

3

4

Lav et konfliktsårshjul. Hvis man laver et årshjul over, hvor konflikter med forældre kan opstå – for eksempel i forbindelse med lejrskole, idræt, motionsdag og nye pladser i klassen –kan man komme på forkant i sin kommunikation med forældregruppen.

Skab mangfoldighed i forældrerådet. Markante forældre dominerer ofte forældrerådet og sætter sig på alle pladserne. Som lærer kan du sørge for, at man kun kan være i forældrerådet i et år eller lader det gå efter klasselisten, så alle forældretyper repræsenteres.

Foto: Privatfoto, OECD/Marco Illuminati, Martin Dam Kristensen/Ritzau Scanpix, privatfoto, pressefoto, Ulrik Kongsgaard

Får læreren lov til at tage fat i eleven?

Undervisningsministeren overvejer, om lærere skal have lov til at anvende såkaldt fysisk guidning.

Hvorfor skal lærere have lov til fysisk guidning? 1

Når det handler om fysisk indgriben over for elever, er de gældende regler om magtan vendelse for uklare. Det er der bred enighed om i skoleverdenen. For de nuværende regler dækker ikke alle de situationer, hvor lærere kan finde det nødvendigt at gribe ind fysisk for at stoppe for eksempel udadreagerende adfærd. Derfor kan lærere komme i klemme og i værste fald miste deres job, viser erfaringer ne fra Danmarks Lærerforening. Derfor bad foreningen i foråret juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard slag til, hvordan lærernes retssikkerhed kan forbedres. Han pegede på vok senansvarsloven og begrebet "fysisk guidning". Et redskab, som Danmarks Lærerforening nu ønsker, at politikerne indfører på grundskoleområdet.

Hvad er fysisk guidning?

2 I voksenansvarsloven, som gælder for plejefami lier og personale på anbringelsessteder, er fysisk guidning defineret som en fysisk kontakt, som barnet eller den unge ikke modsætter sig. Fysisk guidning kan for eksempel være, at den voksne lægger en hånd på barnets skulder og uden modstand fører barnet et andet sted hen. Samtidig ligger der også i den fysiske guidning, at barnet eller den unge kortvarigt kan fastholdes. Hvad der anses som kortvarigt, skal dog vurderes individuelt og ud fra de konkrete omstændigheder. Lige så snart barnet gør fysisk modstand mod guidningen, skal den fysiske kontakt straks ophøre, ellers betragtes det som magtanvendelse. Fysisk guidning vil gøre det muligt for lærere at guide elever i forskellige situationer, uden at det skal registreres som magtanvendelse.

Hvordan påvirker de uklare regler hverdagen i skolen?

Mange lærere undgår i dag helt fysisk berøring, når de skal skabe ro i klassen, fordi de er bange for at blive beskyldt for at gå over elevernes grænser eller for at anvende magt. En undersøgelse blandt 11.800 medlemmer af Danmarks Lærerforening viser, at knap hver tredje lærer ikke tør lægge en rolig hånd på skulderen af en elev for at fange vedkommendes opmærksomhed, for at hjælpe eleven i retning af sin plads eller fysisk gribe ind for at stoppe en konflikt mellem elever.

Villads Kirk Thomsen vkth@folkeskolen.dk

Hvad er fremtidsudsigterne?

Undervisningsministeriet kigger for øjeblikket på reglerne for magtanvendelse i skolen, og minister Mattias Tesfaye (Socialdemokraterne) kom i sidste måned med en udmelding om, at han er parat til at revidere ordensbekendtgørelsen. For øjeblikket er ministeriet i gang med at vurdere DLF's og professor Jørn Vestergaards forslag. Der er dog ingen grund til at tro, at regler om fysisk guidning er lige om hjørnet – det kræver nemlig en lovændring, og den proces "kan godt have lange udsigter", siger juridisk chef og advokat i Lærerforeningen Camilla Bengtson.

Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel

Omkostninger

Renter og ÅOP

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

SÅDAN GØR

Dalmose Skole

Over hele landet arbejder skoler med praksisnær undervisning og praksisfaglighed. På Dalmose

Skole gør de det ved at lade eleverne fordybe sig efter eget valg en dag om ugen.

Man laver noget helt andet, når man har Must-dag”

Fire dage med almindelig undervisning og en dag, hvor eleverne næsten selv kan bestemme og ikke behøver at være på skolen. Fem skoler i Slagelse Kommune eksperimenterer med et anderledes skema. Dalmose Skole har valgt at gøre det på alle klassetrin i dette skoleår.

Maria Becher Trier Foto: Tomas Bertelsen

Oliver ligger på knæ i skolehaven. Næsen er stukket så tæt på den lyserøde blomst som muligt. Langsomt hiver han duften ind gennem næsen.

Det er onsdag – og dermed Must-dag på Dalmose Skole i Slagelse Kommune. 1.a har en hel skoledag, som er dedikeret til motivation, uddannelse, skoleglæde og trivsel (Must), og de veksler mellem klasselokalet og skolehaven. Deres lærer, Lene Mardahl, har planlagt, hvordan eleverne med dyr og planter skal udforske sanserne. Det er tredje dag, hvor hele skolen holder skole på en måde, hvor autonomi, kompe- …

Ord:

Vi har helt fri hænder. Og vi skal lige vænne os til, at det ikke behøver at være det helt store show hver onsdag.

tencer og fællesskab er i hovedsædet. For på Must-dage kan lærere og elever i højere grad end de øvrige dage selv bestemme over skoletiden.

”Vi har helt frie hænder. Vi skal lige vænne os til, at det ikke behøver at være det store show hver onsdag”, siger Lene Mardahl, inden hun bukker sig ned for at dufte til Olivers splint.

Medbestemmelsen må løbes i gang

Skoleleder Tina Ellekjær har været forbi 1.a om morgenen. Dalmose Skole var den sidste af fem skoler i Slagelse Kommune, der bød ind på at være med i Must-projektet. Målet er, at eleverne på sigt selv sætter

mål for Must-dagen og selv byder ind med, hvordan dagen skal bruges. Her i opstarten er dagen for de fleste stadig en dag i klassens fællesskab.

”Jobcentret kontakter virksomheder og er ved at udarbejde et kort over praktikmuligheder i området. Her i Skælskør er der ikke så mange virksomheder som i Slagelse. Målet er, at eleverne sammen med forældre kan se mulighederne. Vi har også en UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) på, for vi skal være sikre på regler og forsikringer”, siger Tina Ellekjær.

Indtil nu er kun en elev i praktik om onsdagen hos den lokale VVS’er. Men målet

Lene Mardahl, lærer

Oliver viser lærer Lene Mardahl en splint, som lugter af æble.

Nanna er i gang med en tegneopgave i skolehaven.

er, at det med tiden bliver mange flere. Efter de første samtaler om projektet på skolen blev det klart, at eleverne ikke var klar til selv at byde ind med, hvad de hver især ville bruge Must-dagen til.

”Vi troede, at de var klar til medbestemmelse, men det var de ikke. Det bliver for abstrakt. Bare det at skulle fordybe sig i et emne en hel dag har været svært”, siger Tina Ellekjær og forklarer, hvordan lærerne bruger fagene på anderledes måder på de hele dage – eksempelvis ved at eleverne selv skriver en sang og melodi og fremfører den, eller der læres historie en hel dag på Vikingemuseet.

”Nu viser vi dem, hvilke muligheder der

er, og så kan de selv vælge sig ind. Det er også en måde at give medbestemmelse på”, siger hun.

Lederne på de fem skoler har arbejdet på projektet i to år, så de er på mange måder længere end lærere og elever.

”Det er en ændring af mindset. Lærerne har snuset til det. Men vi gør det forskelligt fra skole til skole. Vi har valgt at gøre det for børnehaveklassen til 9. klasse. Vi er en lille skole, og hvis alle ikke gør det, så bliver det for bøvlet”, siger Tina Ellekjær.

For at få det til at gå op er de timeløse fag, skolens kulturelle traditioner som morgensang og fastelavn og brobygning i udskolingen lagt på Must-dage. Dermed …

Hvad er Must?

Must står for motivation, uddannelse, skoleglæde og trivsel.

Projektet er planlagt til at køre på fem skoler i Slagelse Kommune, Stillinge Skole, Kirkeskovskolen, Vemmelev Skole, Dalmose Skole og Broskolen, og projektet er blevet til i samarbejde med Absalon, Slagelse Kommune og jobcentret.

Fælles for skolerne er, at skoleskemaet i løbet af året vil bestå af fire dage med skemalagt undervisning og én dag, hvor skolen har fokus på mere selvbestemmelse, praksisfaglighed, autentiske og praksisnære undervisningsformer.

Det er op til den enkelte skole, hvordan den sidste dag bliver struktureret. Skolerne samarbejder om projektet og støtter dermed hinanden, selv om de udfolder Must på forskellige måder.

Magne er glad for Must-dagene. ”Der kan børn også bestemme lidt”, siger han.

Musiklærer Claus Madsen synes, det er en gave at have 5.a i musik en hel dag.

… er nogle af Must-dagene ikke så frie, som ønsket egentlig er.

”Til gengæld har eleverne stor indflydelse via et aktivt elevråd”, siger Tina Ellekjær.

Undervisningen er også anderledes

I 1.a stimler eleverne sammen om håndvasken. Der er ti-pause, og lærer og tillidsrepræsentant Lene Mardahl har valgt at holde fast i en del af strukturen, som findes på de øvrige skoledage.

”De er lige ved at lære det, og de har brug for en pause og lidt at spise”, siger hun.

På nogle af de andre skoler har lærerne selv kunnet vælge, om de ville være med i projektets første år. På Dalmose Skole skulle alle være med fra dag ét. Det gav lidt udfordringer i begyndelsen, fortæller Lene Mardahl.

”Vi har nok været lidt mistroiske. Der er kommet så mange ting fra ministeriet og andre steder, og man kan hurtigt tænke, om de nu vil have os til at løse endnu en opgave på mindre tid. Vi er også vanedyr, så man kan godt tænke: Hvad stiller vi lige op med det?” siger Lene Mardahl.

”Vi øffede lidt, men så gik vi i gang, og

Skolen kører projektet på alle klassetrin. Must-dage er hver onsdag fra klokken 7.35 til 13.20, og hver Must-dag begynder med morgensang for hele skolen.

Hver klasse har en lærer hele dagen, og læreren har i nogle tilfælde i samspil med eleverne forberedt dagen. Nogle dage er planlagt som fagdage, andre dage er det op til eleverne og læreren, hvad dagen skal byde på. Der er også mulighed for at arbejde på tværs af klasserne.

Elever kan komme i praktik på dagen. Praktikpladserne er fundet i samarbejde med elevernes forældre og jobcentret i Slagelse Kommune.

Når eleverne har forladt skolen efter en Must-dag, mødes lærerne og evaluerer dagen. Målet er, at forberedelse til dagen skrives ind på OneDrive, så lærerne kan lade sig inspirere af hinanden, når de skal planlægge Must-dage.

det går faktisk ret godt. Vi er tvunget til at finde ud af, hvad der er af gratis tilbud i kommunen, og vi er virkelig gode til vidensdeling. Allerede efter de første gange har vi fundet ud af, hvordan vi kan gøre undervisningen anderledes på Must-dage”.

Nanna fra 1.a åbner forsigtigt madkassen ved bordet. Hun er ikke i tvivl om, at Must-dage er gode skoledage.

”Man laver noget helt andet, når man har Must-dag. Man er ude med læreren og klassen og laver noget sjovt”, forklarer hun, og klassekammeraten Magne er enig:

”Børnene kan også bestemme lidtl. Det er dejligt at være udenfor”, siger han, mens Lilly ivrigt forklarer, at hun er mest glad for, at klassen på Must-dage har den samme lærer hele dagen.

”Hun finder på forskellige aktiviteter og sjove ting. Det er spændende at have en Must-dag, fordi man ikke helt ved, hvad der skal ske”, siger Lilly.

Plads til fordybelse og stjernestunder I 5.a er eleverne klar ved instrumenterne i musiklokalet. To sidder ved trommesæt, tre ved keyboards, mange har forskellige

Sådan arbejder lærerne med Must

← Hermann har haft bassen med hjem for at øve sig til Must-dagen.

↙ Astrid slår rytmen an på trommerne. Hun kan godt lide at fordybe sig en hel dag.

3 tip til en anderledes skoledag

1.

2.

Forældreopbakning. Skolebestyrelsen skal understøtte projektet, hvilket er utroligt vigtigt for elevernes reaktion på de anderledes skoledage.

Commitment. Man skal overbevise alle medarbejdere om at tage del i projektet, uanset hvordan man selv har det med projektet. Koordinering er vigtigt. Ekstra resurser er vigtigt i startfasen.

3.

Mod. Man skal have mod til at fejle og mod til at lide kontroltab – det gælder både ledelse og medarbejdere.

former for trommer, og to står ved mikrofonerne klar til at synge. De har selv skabt musikken, som de skal til at øve. Et digt skrevet af et par piger i klassen er blevet til en melodiøs sang.

Det er anden Must-dag, de bruger på at skabe musikken, og musiklærer Claus Madsen er meget glad for muligheden.

”Man må selv bestemme. Det handler om, at de skal fordybe sig. De skal have en

stjernestund, når de er sammen med mig. Det kan de få på den her måde”, siger han.

”Det er skønt. De vælger selv, hvad de vil spille. Men man er træt onsdag aften og også tirsdag aften, hvor jeg er nødt til at forberede mig, hvis det skal være godt. Men det giver så meget, at de har en hel dag til at lære det”.

Eleverne er enige. ”Det er fedt, fordi man højst sandsynligt bliver færdig med tingene”, siger Hermann, der som den eneste i klassebandet spiller bas. ”Jeg har aldrig spillet bas før, men i forgårs fik jeg den med hjem, så jeg kunne øve mig til i dag”.

Astrid nikker: ”Det er fedt at fordybe sig. Det bliver sjovere på den måde”.

Skoleleder Tina Ellekjær prøver at kigge forbi de fleste klasser både om formiddagen og om eftermiddagen på Must-dage. Så får hun en bedre fornemmelse for, hvad elever og lærere kan nå.

”Der er ingen tvivl om, at nogle lærere synes, det er sjovere, end andre. Men jeg bruger det eksemplarisk – så jeg gør det samme med lærerne, som de gør med eleverne. De kan selv bestemme, hvordan de griber det an”, siger skolelederen.

”Vi har skåret tiden til møder ned, fordi der skal være tid til at forberede Must-dage. Det er rimeligt, for det er noget helt nyt. Jeg har sat penge af til vikarer, når man skal ud af huset, og til materialer. Jeg har sat 100.000 kroner ekstra af til det, for ellers bliver det ikke sjovt”.

Det betyder, at der er underskud på skolens budget.

”Det koster penge at udvikle. Sådan må det være. Ellers bliver det for surt. Jeg tager også selv et par vikartimer for at få det til at hænge sammen”, siger Tina Ellekjær. Når det kommer til fagligheden, er hverken skoleleder eller lærere nervøse for, om målene nås – men nogle forældre skulle forsikres om, at læring kan ske på flere måder.

Relationsopbygning på cykel

Ti kilometer fra skolen er 8.a i gang med et orienteringsløb. Men langsomt kommer grupperne slukørede tilbage. Flere poster

Lærerne Sussi Christensen og Morten Højby Hansen bruger Must-dagen til at skabe relationer til 8.a, som de skal på lejrskole med.

er forsvundet. Sidste gruppe, som skulle tage posterne med sig, har været for hurtige.

”Det er min skyld”, siger lærer Morten Højby Hansen.

På pladsen ved shelterne står elevernes cykler. De cykler frem og tilbage til naturpladsen.

”Det er et orienteringsløb med fagligt indhold, sammenhold og bevægelse”, forklarer Morten Højby Hansen. Han er ny lærer på skolen, og han skal sammen med den lige så nye lærerkollega Sussi Christensen med eleverne på lejrtur senere på året.

Skolen prioriterer, at klasser har to lærere med, når de tager på tur. Og dagen i dag bruges på relationsarbejde i klassen. Det er vigtigt for de to nyansatte lærere –og for den senere lejrtur.

”Det er en virkelig god kombination af noget fagligt og trivsel. Det gør det nemmere at komme ud”, siger Sussi Christensen om Must-dagen.

”Ja, vi får mulighed for at smalltalke med eleverne, det er en virkelig god måde at skabe relationer på”, siger Morten Højby Hansen.

Ugen før havde han haft 9.a på samme tur, men fordi der kun er 15 elever i klassen, havde han ikke en ekstra lærer med. ”Men det er klart bedst at være to. Det tog virkelig lang tid at cykle i sidste uge”, siger han.

"Ugen føles ikke så lang"

Clara og Yazmin fra 8.a er meget glade for Must-dagene. ”Det er sjovere at være ude end at være på skolen. Vi glæder os til onsdagen”, siger Clara.

”Historie og samfundsfag en hel dag kan godt være lidt tungt, men det ender med at være sjovt. En uge føles ikke så lang, når man har haft Must. Det giver virkelig noget for fællesskabet i klassen”, siger Yazmin.

De to nye lærere, Sussi Christensen og Morten Højby Hansen, kommer fra Skælskør Skole, som er lukket. De føler, at Must-dage langt hen ad vejen ligner

For 8.a er dagen begyndt med en ti kilometer lang cykeltur fra skolen og ud til en naturplads.

de fagdage, som de havde på den gamle skole.

”Men der er mere medbestemmelse nu. Der er dage, hvor vi helt selv kan bestemme alt”, siger Sussi Christensen.

Tilbage på skolen hjælper skoleleder Tina Ellekjær med at flytte et bord-bænkesæt i skolegården. Hun er glad for at høre, at mange elever faktisk føler, at de har mere medbestemmelse om onsdagen. Men

hun ved også, at der er lang vej, før ønsket om, at eleverne selv bestemmer aktiviteterne på Must-dagen, bliver en realitet.

”Det er en stille start. Når jeg om syv år går på pension, så kan de det”, siger hun. ˟

mbt@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Musik

Arne Widding Nielsen er musiklærer på Jels Skole i Rødding, Vejen Kommune, og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/musik

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Sangskrivning med enkle redskaber

Egne sangtekster kan være en spændende måde at inddrage kreativitet og sprogudvikling i musikundervisningen på. Jeg foreslår en øvelse, hvor eleverne skriver deres egne poetiske poptekster ud fra enkle redskaber som rim, rytme og grundlæggende melodilinjer. I kan introducere eleverne for populære sangstrukturer, for eksempel vers og omkvæd, og lade dem eksperimentere med at skabe deres egne sange.

Til start kan I for eksempel analysere populære danske eller internationale poptekster, hvor I sammen ser på, hvordan vers og omkvæd er bygget op, hvilke rim og metaforer der bruges, og hvordan sangens struktur understøtter fortællingen. Sæt streg under de vigtigste ord i hver linje, og tal om, hvornår historien bliver fortalt, og hvad der gentages. Eleverne kan derefter eksperimentere med at skabe egne sange.

Som afslutning kan eleverne optræde for hinanden eller optage sangene med en simpel lydoptager og måske arbejde videre med musikken i en DAW (Digital Audio Workstation). Dette projekt kan både styrke elevernes forståelse for sangstruktur og give dem en personlig oplevelse af at skabe musik.

Rytme, koordination og samarbejde

Leder du efter en anderledes og sjov måde at arbejde med rytmik på, kan du introducere dine elever til en body percussion-øvelse, som du kan finde på YouTube. Den hedder ”Body percussion warm up”.

Øvelsen er enkel, men udfordrende nok til at holde eleverne engagerede, og den træner både rytmesans og koordination. Videoen er opdelt i små, progressive bidder, så man selv kan vælge, hvor langt man kan nå, eller måske nærmere kan bedømme det ud fra holdet. Jeg foreslår, at man bruger øvelsen som en opvarmning til en lektion om rytme, for eksempel inden I skal arbejde med at spille på percussioninstrumenter, lave sammenspil eller lære en ny rytme. Den kan også bruges som en del af en større lektion om kropsbevidsthed og musikalsk udtryk.

Ved at arbejde sammen i grupper med denne øvelse får eleverne mulighed for at udvikle deres evne til at lytte til hinanden og koordinere deres bevægelser, hvilket kan skabe en stærk følelse af fællesskab og samtidig forbedre deres rytmiske færdigheder. Den er perfekt til mellemtrinnet, hvor eleverne kan arbejde sammen i grupper.

Kulturforståelse gennem musik

Musik er et stærkt redskab til at lære om forskellige kulturer. Jeg vil foreslå at introducere en række musikalske temaer fra forskellige dele af verden, for eksempel afrikansk trommemusik, indisk raga eller måske en maori haka med dans til? Der er masser af gode videoer på YouTube med eksempler på verdensmusik, prøv også salsa eller den indiske folkedans bhangra. Der er sågar en video, hvor I synger det japanske alfabet.

En aktivitet kunne være, at eleverne arbejder i grupper med at præsentere en specifik musikstil for resten af klassen. Hver gruppe vælger en musikstil. De lytter til musikken, finder information om dens oprindelse, instrumenter og traditioner, og derefter forbereder de en kort præsentation, hvor de for eksempel også lærer deres klassekammerater nogle af de karakteristiske rytmer eller dansetrin.

Aktiviteten vil ikke kun styrke elevernes musikalske forståelse, men også deres interkulturelle kompetencer, når de oplever, hvordan musik kan afspejle forskellige kulturelle identiteter.

Søg efter "Body Percussion_Warm Up" på YouTube og find #12

Søg efter verdensmusik på YouTube

Vil du og dine elever være mestre i genanvendelse?

Tilmeld dig

allerede i dag!

I Kartondysten lærer børnene på en sjov måde hvordan mad- og drikkekartoner sorteres og genanvendes, samtidigt med at de konkurrerer om fine præmier.

Vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, fritidshjem og folkeskoleklasser – deltag i Kartondysten!

Guide

Ord: Jesper Knudsen

Illustration: Øivind Hovland

Spisepausen kan være en svær nød at knække

To ud af tre elever er sultne i skolen, fordi de ikke får nok mad i spisepausen. Med forskellige greb kan lærerne få både mætte elever og et bedre klassefællesskab, fortæller en erfaren lærer og en forsker i skolernes madkultur.

→ ”Hvis man lader som ingenting, så løber eleverne ud af klassen og fiser rundt, og hvis man viser film eller fortæller historier, så kan de ikke koncentrere sig om at spise. Så det er en rigtig god udfordring, lærerne står med”.

Sådan siger Karen Wistoft, der er docent på Københavns Professionshøjskole, og som blandt andet har forsket i madkultur i grundskolen i Norden. Hun har i årenes løb studeret rammerne for skolers spisepauser, som ikke altid forløber helt optimalt.

En undersøgelse på fem skoler på Sjælland og i Jylland, som hun var med til at udgive i 2018, viste, at knap to tredjedele af de adspurgte elever var sultne i løbet af skoledagen. Hun følger forskningen på området,

og billedet har næppe ændret sig i dag, vurderer hun.

”Sultne elever er et problem, for det går hårdt ud over koncentrationsevnen, når børnene er sultne, og derfor har det stor indflydelse på lærernes kerneopgave – undervisningen”, siger Karen Wistoft.

Lærernes håndtering af spisepausen til frokost er en del af løsningen, hvis man spørger Karen Wistoft og kollegaerne bag undersøgelsen. I rapportens opsummerende afsnit lyder den allerførste fremhævede konklusion således:

”Observationer af klassernes måltidspraksisser (…) bevidner, at der er store forskelle på, hvordan måltidet afvikles både skoler og klasser imellem. Disse forskelle

Det går hårdt ud over koncentrationsevnen, når børnene er sultne, og derfor har det stor indflydelse på lærernes kerneopgave – undervisningen.

Karen Wistoft, docent på Københavs Professionshøjskole

bygger sjældent på klare pædagogiske eller mad- og måltidspolitiske agendaer, men på de praksisser, som de enkelte klasser (og deres lærere) nu engang har udviklet”.

Karen Wistoft er derfor stor fortaler for, at skolerne hjælper lærerne med opgaven, men hun erkender samtidig, at det nok er lettere sagt end gjort:

”Det ville være fantastisk, hvis skolerne havde en ambition om at skabe meningsfulde fællesskaber igennem måltiderne. Men det er jo noget, man skal investere i som skole. Skolerne skal finde ud af, hvordan man får skabt nogle hyggelige fysiske rammer, og hvordan man forklarer lærerne, at de ikke må skælde ud, når eleverne spiser for langsomt eller for lidt”.

En tid med nærvær

På Hammershøj Skole i Viborg mener lærer Mette Ellegaard Roed selv, at hun har fundet en god praksis for spisesituationen, der ikke bare får eleverne til at spise madpakkerne, men også styrker klassefællesskabet.

”Jeg synes, at sociale medier fylder for meget i børnenes hverdag og til dels også i skolen. Så i spisepausen skal det handle om nærvær”, siger Mette Ellegaard Roed.

På hendes skole er der sat henholdsvis fem og ti minutter af til spisning i ti-pausen og inden det store frikvarter. Mette Ellegaard Roed synes dog, at spisepauserne er så vigtige, at hun afslutter undervisningen fem minutter før begge pauser.

Mens eleverne finder deres mad frem, taler hun indimellem med dem om oplevelser, de har haft, eller som de glæder sig til. Men allerførst tager hun altid en runde, hvor hun spørger alle eleverne, hvad de skal lave i det kommende frikvarter.

”Jeg snakker med dem om, hvor de går hen i frikvarteret, hvad de laver, og hvem de er sammen med. På den måde ved alle, hvor alle er”, fortæller hun. Undervejs i snakken om de kommende fodboldkampe og legeaftaler kommer det også frem, hvis en eller flere elever ikke har noget at tage sig til i pausen.

”Så spørger jeg de andre i klassen, om de har nogle forslag til, hvad man kan lave. Det kommer der mange forslag ud af, og

eleverne er også blevet supergode til at invitere hinanden med i aktiviteter. Det er ikke altid, at eleven tager imod tilbuddene, men det gør noget godt ved relationerne, når man bliver inviteret”, siger læreren, der også ser flere konkrete positive effekter.

”Tidligere var der en del konflikter i frikvartererne, som vi så skulle bruge tid på at løse i timen, og dem ser jeg ikke så mange af mere”, siger hun.

Madordning eller madpakker?

At spisesituationen har stor betydning for både læring og trivsel, er de også nået frem til på Læsø. Skolen på Danmarks nordligste ø har nemlig indført gratis skolemad, og her efter det første skoleår er den fælles madordning – hvor lærere og pædagoger spiser med børnene – blevet evalueret af forskere fra Københavns Universitet.

Eleverne spiser, lyder konklusionen, og lærerne kan konstatere ”væsentlige læringsmæssige gevinster, og at den fælles frokost har ført til et bedre socialt og undervisningsmæssigt klima i klasseværelset”.

Skolemad var igen på den politiske dagsorden i foråret, og debatten kører stadig. Karen Wistoft har tidligere stillet sig kritisk over for fælles skolemadsordninger, fordi hendes erfaringer fra forskning i flere lande var, at eleverne ikke spiste fællesmaden.

”Det var jo bundhamrende dårlig mad”, fortæller forskeren, der desuden mente, at madpakken var en vigtig mulighed for for-

I spisepausen skal det handle om nærvær. Jeg snakker med dem om, hvor de går hen i frikvarteret, hvad de laver, og hvem de er sammen med.

ældrene til at vise omsorg med et kærligt aftryk i madpakken. I dag har hun dog forladt begge argumenter. Skolemaden i Danmark er blevet mere børnevenlig, og hvor forældrenes madpakker skærper blikket på det enkelte barn, giver den fælles spisesituation fokus mod fællesskabet, forklarer hun.

”Fællesskabet er godt for, at børn spiser maden, og at dele enten mad eller smagsoplevelser hjemmefra er godt for fællesskabet”, siger Karen Wistoft og peger på, at forskning viser, at børn spiser mere og mere varieret, hvis de deler maden og spiseoplevelsen med deres klassekammerater. Og det kan sagtens lade sig gøre, selvom maden kommer fra madkassen.

”Man kan lave nogle spisetricks, hvor man beder eleverne på skift fortælle hinanden, hvad de har med i madpakken. Hvis

Mette Ellegaard Roed, lærer på Hammershøj Skole jkn@folkeskolen.dk

den sociale ulighed er for stor, kan man overveje, om de kan tale om noget andet. Det kan være, at de har noget med, som de andre skal smage, eller at de kan fortælle om, hvem de har spist med til aftensmad”, siger Karen Wistoft.

Hun minder samtidig om, at eleverne ikke må opleve et tidspres, når de spiser. For hvis de presses til at spise hurtigt eller til at spise op, kan det medføre, at de udvikler modstand mod at spise i skolen. I forlængelse af det har forskeren endnu et forslag:

”Det er også en god ide, hvis læreren spiser sammen med eleverne, så lærerens behov for selv at få frokost på lærerværelset ikke skaber et unødigt tidspres”. ˟

Få en gratis

i biffen

Sådan får du mad i elevernes maver

Hvad gør man lige for at skabe et godt fællesskab omkring frokostpausen?

Her får du nogle tip fra lærerne i Facebook-grupperne ”For os der underviser i indskolingen” og ”For os der underviser på mellemtrinnet”.

Højtlæsning. Uanset klassetrin læser mange lærere op, mens eleverne spiser deres frokost. Som en lærer på mellemtrinnet begrunder det: ”Færre og færre børn får højtlæsning hjemme, og det er bare supervigtigt”.  1.

Gumletid. Mange lærere lader eleverne spise i absolut stilhed de første fem-ti minutter af spisepausen, indtil man kan være nogenlunde sikker på, at eleverne har fået mad indenbords.

Frikvarter før frokost. Byt rundt på spisepause og frikvarter – så er der nemlig noget at tale om, mens klassen spiser. Som en lærer i indskolingen fortæller:  “Der er ikke mange konflikter, der ‘kommer med ind’, når alle skal koncentrere sig om at vaske hænder og spise efterfølgende”.

Tyg og hyg sammen. Nogle lærere sværger til en god gammeldags hyggesnak med mad i munden. “Jeg har altid spist min mad sammen med børnene. Vi taler sammen om stort og småt, ligesom hvis vi sad ved middagsbordet hjemme”, skriver en indskolingslærer.

Skærm, skærm ikke? Brugen af skærme i spisepausen deler lærerne, men mange anbefaler den mentale pause, som fælles tv-tid kan give: “Vi ser Ramasjang. De små har sgu da brug for at slappe af, det har jeg også”, skriver en lærer. Nogle viser YouTube-videoer, andre viser Ultranyt fra DR eller film med bjørnen Paddington.

Styret snak. ”I min 1. klasse snakker vi om et emne, for eksempel ‘min weekend’, ‘min drømmeferie’. Eleverne lærer at deltage i en samtale, at lytte og bidrage”, foreslår en lærer.

PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk

og Fagbladet

Folkeskolen

Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

Fra fagene

”Det er helt crazy, hvad man finder”

NATURFAG

”Det er egentlig ikke, hvor meget man finder, der er overraskende”, siger Hannah og kigger på bunken af plastikaffald, ”det er mere, hvad man finder”. Hun og hendes klassekammerater i 5.u på Skolen på Islands Brygge på Amager var med i årets Masseeksperiment, hvor skoleelever over hele landet har indsamlet og undersøgt plastaffald for et hold forskere. Eleverne i 5.u har tidligere prøvet at samle plastik i naturen, fortæller klassens natur/ teknologi-lærer, Jon Frej Siegstad.

”Jeg har tidligere lavet forløb om plastikforurening, men det ender ofte med billeder fra stærkt forurenede områder i for eksempel Indien. Det kan være svært at forholde sig til noget på den anden side af kloden". Derfor er han glad for oplevelsen i nærområdet af elevernes skole og hjem:

”Det har givet flere en aha-oplevelse at opdage, hvor mange bittesmå stykker plastik der ligger og flyder, dér hvor man færdes til hverdag, hvis man virkelig kigger efter”.

folkeskolen.dk/naturfag

Nyuddannet lærer oplevede at blive helt nyforelsket i sit fag

DANSK

”Jeg synes, danskfaget er megavigtigt, og det er fedt at vide, at vi bliver hørt i det fagpolitiske, for det er os på gulvet, der ved, hvad der er vigtigt i faget”.

Nyuddannede dansklærer Sofie Juul fik for to år siden en plads i bestyrelsen i Dansklærerforeningen. Foreningen har en ambassadørordning, hvor man tager kontakt med den nærmeste læreruddannelse for at få underviserne til at udpege potentielle kandidater til bestyrelsen.

”Det var min underviser, der præsenterede os for foreningen, og jeg havde lyst til at bakke op om et fagfagligt fællesskab, samtidig med at fordelene med rabat på materialer var tydelige”, fortæller hun.

Bestyrelsesarbejdet er kommet til at betyde mere og mere for Sofie Juul i hendes arbejde som dansklærer.

”Det er så spændende at høre de andre dele af deres

Er du en typisk lærerstuderende?

LÆRERSTUDERENDE

Kvinde i 20'erne, nordisk udseende. Sådan ser det statistiske billede af en lærerstuderende ud anno 2024.

Oplysninger fra Danmarks

Statistik tegner følgende billede af den typiske lærerstuderende:

To ud af tre er kvinder. Helt præcis var 6.569 af de 10.426 lærerstuderende i oktober sidste år kvinder. 3.857 var mænd. Kønsfordelingen blandt de ny-

optagne i år er 62-38, så heller ikke i år er det lykkedes at lokke mændene til.

Den typiske lærerstuderende er af ”dansk national oprindelse”. Det betyder, at man uanset fødested har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

Det gælder for 86 procent af de lærerstuderende. Ti procent har ikkevestlig baggrund. Og så er hun ung. Den typiske

erfaringer og anekdoter og kunne fortælle, hvad vi hver især synes er udfordrende. Jeg suger danskfaglig viden til mig og nyder at være sammen med mennesker, der deler samme passion som mig. Jeg kommer væk fra hverdagsdansk, og jeg er faktisk blevet lidt nyforelsket i mit fag”, siger hun.

folkeskolen.dk/dansk

lærerstuderende er i første halvdel af 20’erne – det var 61 procent af de studerende i oktober sidste år. Og studerende i 20- og 30-årsalderen fylder mest i klasserne på læreruddannelsen. Blot fire procent var under 20 år, mens 4,5 procent var over 40 år.

Redigeret af Mette Schmidt

Low arousal

Tema

Du kommer ingen vegne med et barn i høj arousal”

Peter Willemoesskolen bruger low arousal-pædagogik for at få rolige børn og færre konflikter i klasserne. Det virker. Men det kræver sin lærer eller pædagog at bevare autoriteten uden at hæve stemmen eller løfte pegefingeren – og et helt rum til at berolige børnene i.

Ord: Stine Grynberg

Foto: Marcus Trappaud Bjørn

”Jeg tager ansvaret fra barnet, når barnet ikke magter at have det. Så overtager den voksne, forbliver rolig – man er ikke truende, man stiller ikke krav – man er der bare”.

Sådan beskriver Tenna-Mari Christiansen sit arbejde med den pædagogiske tilgang low arousal. Hun er lærer på Peter Willemoesskolen i Assens og underviser primært i indskolingen. Sammen med sine kollegaer har hun igennem flere år arbejdet med pædagogiske tilgange, der har til formål at dæmpe konflikter med og mellem eleverne, men fra januar i år har skolen

Hvis en elev bliver for urolig i undervisningen, kan pædagogerne tage eleven ud af klassen og med i skolefritidsordningens sanserum.

mere systematisk satset på low arousal, som også kaldes rogivende eller roskabende pædagogik.

Selv om Peter Willemoesskolen er en lille folkeskole i et idyllisk hjørne af Vestfyn, har skolen i perioder haft sin andel af børn, som stak af eller var udadreagerende, og lærere, som blev sparket, truet og spyttet på.

”Det, der tit kører i mit baghoved, når det spidser til, er: ’Han har gjort det bedste, han kunne, han har gjort det bedste, han kunne …’ siger Susan Gregersen, som er pædagog på skolen og ansat i forbindelse med skolens satsning på low arousal.

”Den voksne skal tage ansvaret på sig og sige: ’ Barnet kan ikke være i det her, så hvad kan jeg ændre?’ eller: ’Hvordan kan jeg hjælpe barnet?’ Det er ikke sikkert,

at jeg selv kan ændre noget, men det kan min kollega måske. Så er det mit ansvar at skaffe den hjælp til barnet”, forklarer hun.

Ekstra hænder og øjne i klassen

Når Peter Willemoesskolen har kunnet ansætte Susan Gregersen og hendes pædagogkollega Mette Grauslund, skyldes det blandt andet, at skolen har fået en pose penge fra Undervisningsministeriet til at arbejde med udsatte børn i skolefritidsordningen. Det har været med til at give skolen mulighed for at ansætte de to ekstra pædagoger, som bringer relevant erfaring med sig, og for at bruge resurser på at uddanne personalet i low arousal-tilgangen.

De to ansættelser har gjort en kæmpe forskel, fortæller lærerne Tenna-Mari Christiansen og Jytte Aagaard. Pædagogerne har altid fungeret som ekstra voksne i en del af timerne i især indskolingen, men nu yder de også særlige indsatser for de børn, der har behov.

”Det betyder, at vi kan arbejde mere målrettet med de udfordrede børn”, fortæller Jytte Aagaard, som underviser i indskolingen og på mellemtrinnet. ”Vi har mulighed for at tage dem ud af klassen, når de er i forhøjet affektniveau, så de ikke ødelægger undervisningen for en hel klasse. Før kunne vi stå alene med tre børn, som trak i hver sin retning. Det går jo ud over undervisningsmiljøet, det kan blive helt ødelagt. For det er jo ikke kun de tre børn, der bliver påvirket, de andre kan blive bange, og så kan de ikke lære noget”.

Som udgangspunkt skal børnene selvfølgelig være i klassen, hvis de kan. Det er også noget, de to pædagoger kan hjælpe med, fortæller de. For pædagogerne spotter de elever, der er på vej til at blive urolige, mens læreren underviser.

”Det er tit simple ting, der skal til, som at give dem noget, de kan nulre med, eller lige nusse dem på ryggen. Så falder de ofte til ro og kan overkomme at være med i under-

Low arousal eksempel 1

En lærer ser, at en gruppe større drenge har kastet en slikpose fra sig i skolegården.

Hun ved, at hun vil få svært ved at få drengene til at samle den op, fordi de formentlig vil føle det som et ansigtstab. Læreren vælger at sige højt: ”I tabte vist noget”. Drengene går fnisende væk, og læreren vurderer, at det vil være nyttesløst at forfølge dem, men for vagt at lade situationen passere ubemærket.

Hun vælger selv at samle posen op og kommenterer højt til drengene og alle andre børn i nærheden: ”Det var ikke i orden – det følger jeg op på”. Selv om hun ikke fik drengene til at putte posen i skraldespanden, fik hun signaleret en værdi til drengene og alle andre.

Jytte Aagaard fortæller, at lærerne har fået et meget bedre undervisningsmiljø med en fast pædagog i klassen.

visningen lidt længere”, fortæller Mette Grauslund.

Hvis det ikke er nok, kan pædagogen tage eleven ud af klassen til en pause. Eventuelt kan de gå ned i skolefritidsordningens sanserum, hvor der blandt andet er et kuglebad og en massagebriks. Der kan barnet så falde ned og blive klar til at vende tilbage til klassen – eventuelt først efter næste frikvarter.

Børn lærer at regulere deres følelser De to pædagoger arbejder også med at træne særligt udfordrede elever i sociale kompetencer og i at regulere deres følelser. I voksenstyrede legegrupper bliver børnene bragt i såkaldt forhøjet affektniveau – de får pulsen op, bliver begejstrede og kommer op at køre på den gode måde. Og så bliver de bragt til ro igen. På den måde

lærer de gennem leg at selvregulere, og det kan de bruge, hvis de havner i stressede og konfliktfyldte situationer.

Pædagogerne har også overtaget nogle af lærernes opgaver, som ikke er undervisning, fortæller Tenna-Mari Christiansen:

”Det betyder for eksempel, at jeg ved, at der er arbejdet motorisk med de børn, der har behov for det. Det klarer pædagogerne, så kan jeg koncentrere mig om at lære dem om vokaler. Jeg har en kompetent kollega, der klarer den opgave, og det er en lettelse for mig. Den lettelse smitter af på børnene og gør, at der er mindre stress og færre konflikter imellem os”.

Kilometervis af krav og konsekvenser

Low arousal og beslægtede pædagogiske tilgange bliver ofte kritiseret for at være

Low arousal eksempel 2

En indskolingsdreng opsøger en pædagog og fortæller om en konflikt, han har haft med et andet barn. Den er endt med, at han har smidt en sko i hovedet på det andet barn og så er løbet væk. Nu har han brug for at tale med en voksen.

Pædagogen undlader omhyggeligt at løfte pegefingeren eller skælde ud. I stedet lytter hun og taler med ham om, hvad han kan gøre, næste gang han bliver vred. Hun fortæller, hvad hun selv gør, når hun bliver vred, og roser ham for at fortælle, hvad han har gjort.

krav- og konsekvensløse. Men det er ikke en kritik, teamet fra Peter Willemoesskolen er enige i.

”Vi stiller tværtimod rigtig mange krav til børnene”, understreger Jytte Aagaard.

”Vi ved, hvad de kan, og vi forventer, at de gør det. Så kan der selvfølgelig være perioder, hvor de har det skidt, og så justerer vi forventningerne til dem midlertidigt. Det gør vi, fordi det ikke giver mening at kræve noget af eleverne, som de ikke kan leve op til”.

”Og vi er tydelige i vores krav til børnene, for når de ved, hvad vi forventer af dem, så spreder roen sig”, supplerer Tenna-Mari Christiansen.

De voksne på skolen er også meget opmærksomme på, hvordan de stiller krav til eleverne. For nogle gange kan man komme til at stille krav på en måde, så barnet ikke opdager, at det er et krav, forklarer Susan Gregersen.

”Man kan indgå en aftale med barnet og for eksempel sige: ’Nu laver du den her opgave, så får du en tur i kuglebadet bagefter’. Man skal bare sørge for, at kravet er et, barnet kan honorere”.

Konsekvenser for uacceptabel opførsel er der også, understreger Jytte Aagaard: ”Selvfølgelig er der konsekvenser, for deres kammerater og deres lærere konfronterer dem jo med deres handlinger. De ved godt, når de har gjort noget, de ikke må, selv om de ikke bliver skældt ud for det i situationen”.

Når de voksne ikke skælder ud i selve situationen i low arousal-tilgangen, handler det blandt andet om, at barnet (og den voksne) er nødt til at have ro på nervesystemet, forklarer Mette Grauslund.

”Du kommer ingen vegne med et barn i høj arousal. Du er nødt til at have kroppen ’på plads’, hvis man kan sige det sådan”.

Ud fra low arousal-tilgangen straffer man heller ikke på samme måde som i lydighedsskolen.

”Vi har tidligere haft et forløb, hvor to teenagere havde lidt svært ved at være i klasserummet uden at spolere undervisningen. Vi mente, at de godt kunne tåle at få stillet lidt højere krav, så vi udviklede et sæt klare regler for, hvordan de skulle opføre sig. Reglerne udviklede vi sammen med drengene selv, og konsekvensen, de oplevede, var, at deres forældre blev ori-

enteret om deres opførsel. Det tog cirka 14 dage, så fungerede det for os alle sammen”, fortæller Jytte Aagaard.

Lærere har også triggerpunkter

Low arousal-tilgang stiller også store krav til lærerne og pædagogerne. Det er ikke en snuptagsløsning, og betingelserne skal være i orden, hvis det pædagogiske personale skal kunne operere i det.

”Vi voksne har også triggerpunkter”, siger Jytte Aagaard. ”Jeg har det selv i forhold til børn, der ikke behandler hinanden ordentligt. Når jeg ser det, skal jeg lige trække vejret en ekstra gang og måske have hjælp til at håndtere de situationer, hvis jeg skal undgå at ramme metodeloftet”.

”Metodeloftet” er et begreb i low arousal-tilgangen, som beskriver den proces, der ofte sker, når man føler sig magtesløs. Så man ikke længere kan holde hovedet koldt og kommer til at eskalere en konflikt i stedet for det modsatte.

Alle rammer deres metodeloft en gang imellem, er teamet enige om. Og det er okay.

”Hvis jeg når mit metodeloft, så skal jeg bede om hjælp. Måske skal en anden overtage situationen. Det kan gøre en verden til forskel at have kollegaer, der kan overtage, hvis man ikke kan mere”, siger Mette Grauslund.

”Og så skal man huske sig selv på, at man som voksen lærer af sine fejl. Det gælder også, hvis man rammer metodeloftet”, tilføjer Susan Gregersen.

Hvis kollegaerne ikke kan hjælpe nok, skal man fortælle sin ledelse, at her er et område, hvor man er kommet til kort.

”Vi er heldige, at vi har en ledelse, som bakker os op. Man kunne ikke gøre noget af det her uden ledelsens støtte”, understreger Tenna-Mari Christiansen.

Endelig skal man huske at tale med det pågældende barn, hvis man er kommet til at reagere uheldigt, siger Susan Gregersen.

”Vi har temmelig mange børn blandt vores elever, som har oplevet alt muligt ubehageligt. Og det, at de oplever en voksen, som siger undskyld, og som er der for dem, også efter en konflikt, efter at de har råbt og spyttet, det gør en kæmpe forskel for de børn”.

Ikke løsningen på alt

Er low arousal-tilgangen så løsningen på alle folkeskolens problemer med inklusion, uro, trusler og vold? Nej, så enkel er verden heller ikke denne gang.

”Low arousal kan aldrig stå alene”, siger Tenna-Mari Christiansen. ”Man skal ikke tænke, at man kan redde verden med low arousal. Det ville aldrig komme til at virke, hvis det var tankegangen. Der skal 1.000 ting til at få en skole til at fungere, men det vigtigste er, at man er fælles om det”.

”Nogle gange er low arousal ikke nok, uanset hvor god man er til det. Så må man have ekstern hjælp. Det kan være en ekstra voksen i klassen, eller at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal indover” siger Jytte Aagaard.

”Der er elever, som ikke kan være i en almen folkeskole”, siger Tenna-Mari Christiansen. ”Low arousal løser ikke alt”. ˟

Pædagog Susan Gregersen, lærer Jytte Aagaard og pædagog Mette Grauslund har alle fået undervisning i, hvordan de arbejder med low arousal-tilgangen.

Low arousal eksempel 3

En elev sidder i klassen og arbejder på en opgave, men har svært ved at koncentrere sig. Efter flere forsøg på at få hendes opmærksomhed bliver læreren irriteret, fordi hun afbryder sine klassekammerater og skaber uro ved at råbe og smide sine ting på gulvet. Eleven virker frustreret og stresset, og situationen eskalerer, da hun skubber sin stol bagud og råber, at hun ikke gider lave mere.

I stedet for at hæve stemmen eller konfrontere eleven direkte bevarer læreren roen. Hun tager et skridt tilbage og giver eleven lidt tid til at falde til ro, inden hun griber ind. I stedet for at insistere på, at eleven straks skal vende tilbage til arbejdet, tilbyder læreren hende en pause. Da eleven efterfølgende er faldet til ro, indgår de en aftale om, hvad eleven skal gøre, hvis hun føler sig overvældet igen.

sga@folkeskolen.dk

Hvad er low arousal-tilgangen?

Low arousal er en pædagogisk tilgang, som har fokus på at håndtere, evaluere og forandre konflikter. Tilgangen bygger på en grundsætning om, at ”mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Med afsæt i low arousal er det personalets ansvar at sikre, at barnet eller den unge kan leve op til de krav og forventninger, hverdagen stiller til dem. Ellers må krav og forventninger ændres. Målet er at undgå at eskalere konflikter, og i sidste ende at konflikter udvikler sig til vold. Det gøres ved, at læreren tilpasser sin adfærd og bevarer roen, ikke presser eleven og giver eleven en mulighed for at slippe ud af den situation, han eller hun ikke magter at være i.

Tilgangen er udviklet i 1990’erne i Storbritannien og især brugt i det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede og autister. Men tilgangen har siden bredt sig til andre lande og fra special- til almenområdet. På dansk kaldes tilgangen roskabende eller afstemt pædagogik.

Hvorfor kan tilgangen være så svær?

Det er en bogstavelig talt naturlig reaktion på en elev i forhøjet affektniveau at ønske at straffe eleven. Eleven i forhøjet affektniveau vil typisk være en trussel for fællesskabet, om ikke andet så symbolsk. Undersøgelser viser, at områder af hjernen, som har med belønninger at gøre, aktiveres, når man straffer et individ, der truer fællesskabet. Visse studier antyder, at den neurologiske belønning ved at uddele en sådan "altruistisk straf" er omtrent lige så stor, som hvis man vinder en anseelig mængde penge.

Er der bevis for, at low arousal-tilgangen virker?

Ja og nej. Der er af etiske årsager ikke gennemført store kliniske forsøg med low arousal – altså forsøg med kontrolgrupper, som ikke mødes med low arousal-tilgangen. Men tilgangens forskellige komponenter er blevet undersøgt videnskabeligt, og det er blandt andet bevist, at low arousal-tilgange mindsker antallet af voldelige episoder og fastholdelser.

Derfor skaber low arousal rolige børn – og voksne

Er det forbudt at sætte grænser i low arousal?

Det pædagogiske personale må godt sætte grænser for eleven, men ikke mens barnet eller den unge står midt i en konflikt, der kan eskalere. Grænserne er de rammer, der er sat for eleven, og de er sat i "fredstid". Hvis der opstår konflikter alligevel, er det, fordi rammerne ikke passer til eleven – og så er det lærerens opgave at ændre strukturen.

Det betyder ikke, at man skal finde sig i for eksempel vold eller trusler fra eleven. Men det betyder, at det mest effektive og sikre for læreren er at undgå at belære eller straffe barnet i konfliktsituationen. Ellers risikerer den voksne at eskalere konflikten, og det kan ende med vold mod den voksne. En vigtig pointe i low arousal-tilgangen er, at når man håndterer en konflikt, så er man ikke optaget af udvikling eller læring – kun af at læreren ikke skal slås på, at de andre elever ikke skal slås på , og at der ikke skal smadres inventar.

Er der ingen konsekvenser for dårlig adfærd i tilgangen?

Low arousal-tilgangen rummer et opgør med konsekvenspædagogikken. Tanken er, at straf eller trusler om straf i bedste fald er virkningsløse og i værste fald gør ondt værre. Eleven ved godt, at det er forkert at gribe til vold, true eller sige grimme ord, men i situationen er det det bedste, han eller hun formår at gøre. Derfor virker straf og belæring ikke.

Den pædagogiske tanke er desuden, at når personalet praktiserer tilgangen og får sat de rigtige rammer for børnene, så vil konfliktniveauet falde, fordi børnene ikke længere kommer i et forhøjet affektniveau, og der vil blive markant færre episoder med vold, trusler og grimt sprog.

Hvad er den neurologiske teori bag arousal?

Når eleven er i såkaldt forhøjet affektniveau, for eksempel fordi han eller hun er generet af larm, frigiver hjernen stresshormonet kortisol. Det trænger ind i hjernen, hvor det hæmmer evnen til at fastholde opmærksomheden, så barnet reelt ikke kan lære noget, mens det er i forhøjet affektniveau. Når niveauet af kortisol stiger, vil barnet også miste sin evne til at bruge de funktioner, der hører til i hjerneområdet præfrontal cortex, som for eksempel empati, langsigtet planlægning, impulsstyring og overblik. Fordi kortisolniveauet ikke stabiliseres før efter tre til fire timer, er der stor risiko for, at barnet i den tid igen opfører sig uhensigtsmæssigt.

Arousal smitter. Det betyder, at læreren også vil blive ophidset, hvis han eller hun bliver konfronteret med elever i højt affektniveau – medmindre læreren bevidst vælger at bevare roen. Så kan han eller hun "smitte" barnet med sin egen ro.

Ord:

Stine Grynberg

I Danmark er der hver dag ca. 4000 børn med en forælder i fængsel.

Børn af indsatte er udsatte og har brug for støtte.

du som lærer kan hjælpe.

Er blød pædagogik løsningen, når du bliver kaldt fede nar?

Sætter du grænser over for en elev, der er ved at miste selvkontrollen, risikerer konflikten at eskalere og ende med vold. Den pædagogiske tilgang low arousal skaber ro og bedre arbejdsmiljø, viser erfaringerne – men den kan være svær at bruge.

Ord: Stine Grynberg

Illustration: Anna Parini

På tre år har vold og trusler fra elever været så stort et problem på 46 skoler, at Arbejdstilsynet har vurderet arbejdsmiljøet til at være farligt for skolens ansatte. En af de forebyggende indsatser, som tilsynet anbefaler, når det giver skoler et påbud, er den pædagogiske tilgang low arousal. Low arousal, som også kaldes tilpasset eller rogivende pædagogik, breder sig i disse år på skolerne. Tilgangen handler blandt andet om, at den voksne ved at ændre sin adfærd i konfliktsituationer kan få barnet eller den unge til at ændre adfærd. Low arousal er et opgør med konsekvenspædagogikken og betragtes derfor som en ”blødere” pædagogik, der bygger på et mere humanistisk menneskesyn.

En af de eksperter, som hjælper skolerne med at implementere tilgangen, er Jakob Lentz. Han er oprindelig uddannet lærer, men arbejder i dag som selvstændig konsulent, hvor han de seneste 15 år har undervist personale i low arousal. Han har oplevet, hvordan den pædagogiske tilgang, der oprindelig blev udviklet til autismeområdet, har bredt sig til specialundervisningen, til almene skoler, til daginstitutioner og nu også er ved at indtage ældreområdet, kriminalforsorgen og meget andet.

”Low arousal handler om arbejdsmiljø. Det er en virkelig vigtig ting at gøre klart. Folk, som arbejder med mennesker, skal ikke gå ned med stress og blive udbrændte. Så når vi arbejder med low arousal, er

det for børnenes skyld, men det er lige så meget for medarbejdernes skyld”.

Et fast tilbud i Københavns Kommune

Et af de steder, der har taget low arousal-tilgangen til sig, er Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. I 2019 viste en trivselsundersøgelse, at der var en relativt stor stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplevede at have været udsat for en voldsom fysisk eller psykisk hændelse på jobbet. Det fik forvaltningen til sammen med lærernes og pædagogernes fagforeninger at udarbejde værktøjet "Styrk trivsel og tryghed", som er baseret på en low arousal-tilgang. I dag får københavnske skoler, der kæmper med et arbejdsmiljø præget af vold og trusler, tilbudt et forløb, hvor de sammen med en konsulent implementerer tilgangen, hvis skolen ellers oplever, at det er en metode, der giver mening for dem. Og det er det tit, fortæller Henrik Pedersen, projektleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

”Man tænker tit på arbejdsmiljø som et emne for sig selv, men her har vi tænkt det sammen med skolernes kerneopgave, og det er en kæmpe gevinst”, mener han.

Langt over halvdelen af skolerne i Københavns Kommune har nu været i berøring med metoden. Nogle af skolerne bruger det meget aktivt, andre har brugt det og føler ikke længere, at de har behovet, fortæller Signe Raun, chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

”Det er vigtigt at huske, at hver gang en medarbejder oplever fysisk vold, så er der et barn, som giver udtryk for afmagt, ofte fordi det er bragt i en situation med for store udfordringer. Men det er vigtigt at huske på, at det her ikke skal gøres til den enkelte lærer eller pædagogs problem”.

”Jeg synes, vi er lykkedes med at skabe viden om, hvordan man kan arbejde med problematikker med voldsomme hændelser. Vi har et værktøj, som er baseret på forskning og viden fra både det pædagogiske og arbejdsmiljømæssige felt”, siger Signe Raun og fremhæver, at tilgangen også har ført til en kulturændring: ”Lærere og pædagoger kan blive udsat for riv, krads og upassende bemærkninger,

men der er sket et skift, hvor det er blevet mere okay at tale om og sige, at der skal gøres noget ved det”.

Død over de løftede pegefingre

Men selv om low arousal-tilgangen breder sig, er det ikke alle medarbejdere, som er ubetinget begejstrede for den. Det oplever Jakob Lentz, når han er ude på skolerne.

”Når jeg afholder kurser, er der altid omkring ti procent, som sidder og tænker: ’Hold nu op, din hippie. De børn skal bare sætte sig og høre efter, når jeg beder dem om det’. Modstanden bunder ofte i, at de tror, at low arousal er en laissez faire-tilgang – at man ingenting gør, og at børnene

Hele pointen med low arousal er, at vi ikke vil gå i krig med børnene. I det øjeblik vi går i krig med dem, taber alle.

Jakob Lentz, ekspert i den pædagogiske tilgang low arousal

Low arousal eksempel 4

Under undervisningen råber en elev til en anden elev: "Hold nu kæft, fede ko!" Læreren forbliver rolig, viser ingen tegn på at være oprevet og holder sin stemme lav og neutral. Han svarer roligt: "Jeg kan høre, at du er frustreret, men vi skal tale ordentligt til hinanden". Læreren undgår konfrontation og fokuserer på at opretholde respekt. Han siger at de kan tale om det senere, og fortsætter undervisningen.

Efter timen taler han kort med eleven om, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan de kan håndtere elevens frustration fremover. De aftaler også, hvilke konsekvenser det skal have, hvis det gentager sig.

skal styre. Det er noget vrøvl – selvfølgelig skal vi gøre alt muligt”, siger han.

Jakob Lentz forstår til dels den modstand, han møder i personalerummet:

”Tilgangen starter med det menneskesyn, som hedder: ’Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det’. Det er en sætning, der hænger mange lærere ud af halsen, for det har de hørt 1.000 gange før. De har måske oplevet at gå frustrerede til deres leder kun for at få at vide, at ’barnet gør sit bedste’. Det kan jeg godt forstå, at man bliver træt af”. Men troen på, at alle børn gør deres bedste, tager livet af en af de største fjender i pædagogikken, nemlig moraliseren, fortæller han. Når lærere og pædagoger moraliserer over for eleverne, skaber de modstand og afstand, og børnene og de unge får opfattelsen af, at de ikke er medspillere, men modstandere.

”Og så er det game over. Når børnene kæmper imod dig, kan du ikke lave god undervisning”, siger Jakob Lentz.

Nogle gange er det bedste pissedårligt

For børnene gør altid deres bedste, fastholder konsulenten.

”Nogle gange er deres bedste pissedårligt. Nogle gange er det bedste, de kan, at slå, sparke og kalde læreren en klam so. Men det er stadigvæk det bedste, de kan. Og hele pointen med low arousal er, at vi ikke vil gå i krig med dem. I det øjeblik vi går i krig med dem, taber alle”.

Det betyder også, at man som pædagogisk personale skal reagere kontraintuitivt, når man bliver svinet til eller truet af en elev, der er ved at miste selvkontrollen, forklarer Jakob Lentz.

”Jeg får ofte spørgsmålet, om man ikke

skal sætte grænser, hvis man for eksempel bliver kaldt ’fede nar’. Og nej, det skal du ikke, for du vil sandsynligvis eskalere konflikten, viser forskningen. Det er simpelthen farligt at sætte grænser i de situationer. Det er sikrere at gå på arbejde, hvis du ikke gør det. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre alt muligt andet”.

En elev, der truer eller sviner sin lærer til, har ikke mistet selvkontrollen endnu, understreger Jakob Lentz. Truslerne og tilsviningerne er ”strategisk adfærd”. ”Grundlæggende er strategisk adfærd noget, børnene gør for at hjælpe os, men det bliver sjældent set som en hjælp. En trussel er en advarsel – man truer, fordi man ikke vil slå, man kæmper for ikke at komme til at slå. At true med at slå er langt bedre end at slå for alle parter”, understreger Jakob Lentz.

Low arousal skal vedligeholdes

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Selv om det pædagogiske personale på en skole har været på kursus i low arousal, kan hverdagen godt ende i vold og trusler alligevel. Det viser et af Arbejdstilsynets påbud til en konkret skole, som efter egne oplysninger har haft sine ansatte på et kursus i lige netop arousal. Fagbladet Folkeskolen har fået adgang til sagen via en aktindsigt.

”… de har en elev, som (har) udadreagerende adfærd, for eksempel i form af at slå, skubbe, true med stole og saks, stikke med saks, kaste stole, vælte borde og udøve materiel vold. Af psykisk vold kan eleven ytre ukvemsord som ’fuck dig’, ’kælling’ og ’fede so’”, står der i Arbejdstilsynets kontrolrapport.

Det overrasker hverken Jakob Lentz eller Henrik Pedersen fra Københavns Kommune, at low arousal-tilgangen ikke løser alle problemer med vold og trusler på en skole.

”Ofte handler det om, at skolen er blevet præsenteret for low arousal, har måske arbejdet med det, og så er det sygnet lidt hen”, forklarer Henrik Pedersen.

Jakob Lentz er også stødt på ikke så få skoler, som siger, at de arbejder med low arousal, men reelt ikke gør det. Det er en

En trussel er en advarsel –man truer, fordi man ikke vil slå, man kæmper for ikke at komme til at slå.

Jakob Lentz, ekspert i den pædagogiske tilgang low arousal

følge af den store opmærksomhed, metoden har fået, mener han.

”Jeg bliver jævnligt hyret af steder, der i årevis har haft det stående på deres hjemmeside, at de har en low arousal-tilgang, men jeg er den første, der underviser personalet i det”, siger han.

”De har måske lært en god måde at håndtere konflikter på, men ikke at evaluere og skabe den forandring, der skal forebygge nye konflikter. God håndtering er et vigtigt første skridt, men det er ikke nok”, siger Jakob Lentz og peger på, at der ud over løbende vedligeholdelse også skal en kulturændring til.

”Det er ikke klaret med et dagskursus og fem supervisioner. Der er steder, hvor de er kommet langt med den kulturændring, men der er også steder, hvor de hænger fast

Naturfag i spil

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

Onsdag den 27. november 2024 – Campus Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder

Carsten Rahbek – Hvad er biodiversitet?

Ulrich Hoff – Derfor er kvantecomputeren værd at vente på Jesper Bremholm – Naturfagenes læremidler

Plast fra supermarked til skraldespand – Når klimaundervisning ikke skal handle om affaldssortering – Dyrk, undersøg og spis insekter – Fra lokal natur til globalt klima – Svampemycelium –Plastmissionen – TasteMaster

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

i, at ’ungerne skal bare gøre, hvad der bliver sagt’”.

Og så er noget af det vigtigste ifølge konsulenten, at ledelsen møder medarbejderne på samme måde, som de ønsker, at medarbejderne skal møde børnene.

”Lederne skal ikke moralisere eller slå medarbejderne oven i hovedet, når der sker fejl, og de skal opstille rammer, så medarbejderne oplever autonomi. Det oplever skolelederne mildest talt ikke altid selv, men de skal alligevel forsøge at indrette sig, så lærerne oplever det. Det gør de ved gud ikke altid, som tingene er i dag”. ˟

sga@folkeskolen.dk

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab

DEt fuldtidsarbejde som lærer kan være hårdt og tidskrævende nok i sig selv – læg så oveni en sidegesjæft som influencer på de sociale medier TikTok og Instagram. Mød Esben Dall Hansen og hans profil @skolelaerer.

Ord: Villads Kirk Thomsen

Foto: Tobias Nicolai

Den 12. maj 2022 beslutter Esben Dall Hansen at tage en video af sig selv i toget på vej hjem fra hyttetur med sin klasse.

”Kender I det der med, at man har været ude med en masse elever, og så er man bare pænt træt?” siger han, mens han kigger ind i kameraet.

I baggrunden af optagelsen kan man høre eleverne begejstret udbryde: ”Han laver en Snapchat… Nej, det er TikTok”.

Esben Dall Hansen, der er udskolingslærer på Sabro-Korsvejskolen i Tranbjerg uden for Aarhus, lægger den meget korte video på TikTok, så hans elever kan se den. Og så tænker han ellers ikke videre over det. Men tingene begynder hurtigt at tage fart.   I takt med at han laver flere videoer, går nogle af dem viralt. Profilen er ikke længere

bare en sjov ting mellem ham og hans klasse. Kommentarsporene er nu fyldt med unge, der spørger ind til, hvor han arbejder, hvad han underviser i, og hvem han er.

”Jeg fik positive reaktioner fra hele Danmark. Og jeg tror, at det var, fordi de så en lærer på deres egen platform gå i øjenhøjde med dem”, siger Esben Dall Hansen, der til daglig underviser i dansk, idræt, samfundsfag, historie og kristendom.

”TikTok er et sted med rigtig mange unge mennesker, men der var ikke nogen voksne, der lavede noget reelt brugbart indhold på de unges præmisser”.

GrammaTikToks og eksamensguider

Esben Dall Hansen påstår ikke, at hans videoers indhold er unikt i sig selv, men peger på, at deres værdi ligger i, at de unge rent faktisk ser dem.

”Mange af de videoer, jeg laver, er lavet i et eller andet format andre steder før. Forskellen er bare, at jeg lægger dem ud dér, hvor børnene er. Og de har ikke haft så mange andre alternativer på den platform i forhold til at finde hjælp med det faglige”.

Flere af videoerne får over 100.000 visninger, hvilket får ham til at tænke: Er der et hul og behov her, jeg kan udfylde på en eller anden måde? Så indimellem de små, underholdende og hyggelige videoer om lærerlivet begynder han at snige korte videoer med fagligt indhold ind på sin TikTok-profil @skolelaerer.  …

Han forsøger at lave videoerne, så de passer til TikTok-formatet, ved at gøre dem

Det er vigtigt at vise børn, at vi lærere også sagtens kan tage pis på os selv.

De faglige videoer på @skolelaerer er korte, præcise og simple, så eleverne får hurtig viden om et skoleemne eller -opgave.

TikTok er et kinesiskejet socialt medie, hvor man kan dele korte videoer. I 2018 blev appen tilgængelig på det globale marked, og allerede samme år var det en af de mest downloadede i verden. I dag er der over en milliard aktive brugere på TikTok.

Appen er ekstremt populær blandt danske børn og unge. Ifølge DR's Medieforsknings rapport fra 2022 bruger 41 procent af de danske 15-29-årige TikTok mindst én gang om ugen. TikTok har en aldersgrænse på 13 år, men trods det er skærmtiden for brugerne på 9-14 år en time og 18 minutter dagligt.

Mediet bliver ofte mødt med kritik, primært på grund af dets håndtering af brugerdata, som mistænkes for at blive brugt af den kinesiske stat til at overvåge for eksempel danske borgere.

Selvom Esben Dall Hansen elsker at lave TikTok-videoer, er det passionen for at arbejde med børn og unge, der driver ham.

korte, hurtige, præcise og simple. Samtidig linker han i videobeskrivelsen altid videre til hjemmesider, hvor børnene kan finde yderligere viden om de emner, han taler om.

Esben Dall Hansen har ramt plet med sine faglige videoer. Han har for eksempel udviklet en videoserie med det smarte navn ”GrammaTikTok”, hvor han i et lynformat lærer de unge om alt fra navneord til udsagnsled og grundled ved at opfordre dem til at svare på små grammatikopgaver i kommentarsporet.

Samtidig udsender han i tiden op til eksamen et hav af guider til udskolingseleverne. TikToks med titler som ”Sådan består du din danske skriftlige afgangseksamen”, ”Fat det moderne gennembrud på meget kort tid” og ”Nervøs for eksamen? Her er lærerens råd”, som de eksamensramte elever kan søge frem. Videoer, som i år også blev en slags sparringsplatform, hvor eleverne delte noter og guidede hinanden i kommentarsporene.

Vokseværk tiltrækker sponsorer  Siden Esben Dall Hansen lagde den første video ud under navnet @skolelaerer for mere end to år siden, har profilen vokset sig kæmpestor. Den har i skrivende stund over 36.000 følgere, sammenlagt omkring 15 millioner visninger og 1,3 millioner likes på de over 700 videoer, han har lagt op indtil videre.

Men populariteten er ikke kommet af sig selv. Gennemsnitligt bruger Esben Dall Hansen en time om dagen ud over sin normale arbejdstid på at filme og redigere videoerne. Han er næsten aldrig på TikTok ellers, men hvis man fanger ham i at scrolle

rundt derinde, er det for at støvsuge mediet for trends blandt de unge, som han kan lave videoer om.

De mange følgere og visninger har med tiden også kastet en del sponsortilbud af sig – de fleste har han dog valgt at takke nej til.

”Jeg bliver nødt til at have mig selv med og kunne stå 100 procent inde for de ting, jeg promoverer, både etisk og moralsk,” siger han.

Blandt de samarbejder, Esben Dall Hansen dog har valgt at takke ja til, er en kampagne med Kræftens Bekæmpelse om at bruge solcreme i skoletiden og en lang række danskguider i samarbejde med Alinea. Ved hver video deklarerer han tydeligt, både i videoen og i beskrivelsen, at indholdet er sponsoreret, så hans følgere på TikTok kan se, at han får betaling for netop disse videoer.

Etiske overvejelser

Sponsoraftaler er ikke det eneste, Esben Dall Hansen har haft etiske overvejelser omkring. Han er meget bevidst om de problemer, der er ved TikTok som medie. Som samfundsfagslærer føler han derfor også et stort ansvar for at gøre eleverne opmærksomme på, at når de scroller rundt på TikTok og andre sociale medier, er der algoritmer, som er designet udelukkende til at fastholde deres opmærksomhed så længe som muligt.

Samtidig med at han anerkender, at TikTok på ingen måde er en problemfri platform, mener han også, at man må erkende, at det er her, de unge bruger en stor del af deres tid. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der sker derinde.

Om TikTok

4 tip til SoMe-læreren

1. Åbenhed med ledelsen: Det er vigtigt at være åben over for sin ledelse om, at man ønsker at oprette en offentlig profil, hvor man skaber indhold med afsæt i sin lærerrolle. Man bør sikre sig, at man har ledelsens opbakning.

2. Vær ikke personlig: Tag udgangspunkt i dit eget liv uden at blive for personlig. Du er stadig en forlænget arm af den rolle, du har i klasseværelset.

3. Håndtering af henvendelser: Hvis man modtager henvendelser fra elever, er det vigtigt at have en form for standardsvar, for man kan ikke hjælpe alle. Opfordr dem i stedet til at tale med deres egen lærer eller deres egne forældre om de problemer, de henvender sig med.

4. Aldrig gå på kompromis med egne grænser: Det er vigtigt at mærke efter, hvad man selv er komfortabel med at dele, og aldrig at lægge noget op, som går over ens egne grænser eller mod ens værdier.

”Burde man selv være derinde? Jeg vil i hvert fald gerne sikre mig, at der er kvalitetsindhold inde på den her platform, hvor de er så meget”, siger han.

Esben Dall Hansen har gjort sig mange overvejelser om, hvor meget han egentlig bør dele af sit arbejdsliv, specielt i forhold til eleverne, som han har en regel om aldrig at filme eller have med, så man kan høre specifikke stemmer.

Hen ad vejen er han kommet frem til, at det er bedst at holde sit arbejde på Sa-

bro-Korsvejskolen og indholdet på sociale medier mere eller mindre adskilt og i stedet optræde i skolelærerrollen mere generelt.

Hvad er rizz?

@skolelaerer har også en del sjov og ballade-videoer om lærerlivet. I én gør Esben Dall Hansen for eksempel status på det nyeste ord, eleverne er begyndt at bruge på skolen, ”rizz”, i en anden mimer han til den nyeste populære lyd på TikTok, mens han i en tredje laver den populære tag en finger ned-challenge.

For hver faglige video kommer der cirka to-tre sjove. Havde han udelukkende læringsvideoer på sin profil, tror han, at en del af børnene ville søge andre steder hen. Samtidig er de sjove videoer med til at vise en anden side af lærerlivet, hvor der er plads til at gøre grin med tingene.

”Det er vigtigt at vise børn, at vi lærere også sagtens kan tage pis på os selv. For hvis vi konstant som lærere går og tager os selv meget seriøst, så kan det hele gå hen og blive lidt kedeligt”, siger han.

”Når børnene hører, at du faktisk godt ved, at du nogle gange har en fæl kaffeånde, eller at du ikke forstår, hvad 'rizz' er, synes de, det er megasjovt, hvilket knytter jer tættere sammen”.

en forkortelse af det engelske ord ”charisma”(karisma) og beskriver en persons evne til at få andres opmærksomhed i en flirtende kontekst.

Lærer først og fremmest

På trods af at Esben Dall Hansen elsker at lave videoer til sine sociale medier, kunne han aldrig nogensinde forestille sig at droppe sit lærerjob.

”Det ville være forkert for mig, hvis jeg skulle skrue op for sociale medier på bekostning af det, der reelt driver mig – min kærlighed og passion for at undervise og arbejde med børn og unge”.

Han er ekstremt glad for at være lærer, hvilket han også mener skinner igennem i hans videoer, og det er en af de primære årsager til, at profilen er blevet en succes. Spørger man ham, om han ville ønske, at flere lærere lavede indhold på de sociale medier, er svaret dog ikke helt lige så klart.

”De bedste lærere er dem, der formår at finde sig selv i jobbet, og det gør vi alle sammen på vores måde”, siger han og uddyber:

”Det er det rigtige for mig, men jeg ville aldrig sige, at det udelukkende er en god ting at gøre”. ˟

Og det er da heller ikke nemt, men hvis du ønsker at være med på beatet ligesom Esben Dall Hansen, skal du vide, at ”rizz” er vkth@folkeskolen.dk

For hver faglige video laver Esben Dall Hansen to-tre små hurtige videoer, hvor han gør grin med alle de sjove, skæve og unikke aspekter af lærerlivet.

Hvordan skal lærerne

undervise for at lære eleverne at tage kritisk

stilling til teknologi?

Eleverne i udskolingen får nu teknologiforståelse som nyt valgfag. Faget skal klæde eleverne på til en digital fremtid med blandt andet sociale medier og kunstig intelligens. Men hvad skal eleverne lære i faget? Og hvordan skal lærerne undervise i det? Det er en gruppe forskere i fuld gang med at undersøge.

Ord: Mathilde Weirsøe

Illustration: Itziar Barrios

”Der er brug for lærere, der er eksperter i teknologiforståelse. Og det kalder på massiv efteruddannelse, men også på en arbejdsdeling, hvor nogle lærere bliver eksperter i faget og har teten i forhold til at udvikle faget lokalt på skolen i samarbejde med ledelsen”.

Sådan lyder det fra Morten Misfeldt, der er professor i naturfagenes didaktik på Københavns Universitet.

Han har forsket i krydsfeltet mellem naturfag og teknologiforståelse i mange år, og lige nu er hans forskning yderst aktuel set i lyset af forårets skoleaftale, hvor et flertal af politikerne i Folketinget vil sætte teknologiforståelse på skoleskemaet som valgfag i 7. og 8. klasse og som en mere generel kompetence, der skal integreres i udvalgte fag fra 1. til 9. klasse.

Hvordan lærerne skal gribe faget an, og hvilken form undervisningen skal tage i

4 pointer om implementering af teknologiforståelse

1. Rammen om undervisningsforløbet kan med fordel være scenariedidaktisk.

2. Eleverne skal lære at udvikle, designe og mestre teknologien. Men frem for alt skal de lære at vurdere teknologi kritisk, så de bliver klædt på til at kunne deltage i og medskabe fremtidens samfund og digitaliseringen af det.

3. Lærerne skal have massiv efteruddannelse i teknologiforståelse, ligesom der skal undervises i det på alle landets læreruddannelser.

4. Nogle lærere skal uddannes som eksperter i teknologiforståelse og være frontløbere i forhold til at udvikle faget lokalt i samarbejde med ledelsen på skolen.

praksis, er Morten Misfeldt netop i gang med at undersøge sammen med en række andre forskere, herunder professor Jeppe Bundsgaard, i projektet ”Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen”.

Med i projektet er også Elisa Nadire Caeli, der er postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Hun forklarer, at formålet med projektet er at undersøge, hvordan udskolingselever gennem nytænkende og

involverende undervisningsforløb kan udvikle kompetencer inden for maskinlæring i naturfaglige sammenhænge. Maskinlæring går kort sagt ud på, at et computerprogram bruger eksisterende data til at lære sammenhænge, udarbejde forudsigelser og genkende mønstre. Men den del kan ikke stå alene, understreger Elisa Nadire Caeli: ”I projektet har vi især blik for, hvordan eleverne lærer at forstå, tage kritisk stilling til brug af teknologi og deltage ansvarligt i udvikling af maskinlæringsmodeller. Det er helt essentielt, at børn og unge bliver bevidste om og lærer, hvordan de her systemer virker og influerer på vores alle sammens liv, og hvordan de ved at forstå teknologien bliver klædt på til at deltage i og tage medansvar for udviklingen af samfundet”.

Hands on med scenariedidaktik I foråret 2023 gennemførte forskerne en pilotundersøgelse, hvor de afprøvede et scenariedidaktisk undervisningsforløb, der integrerede teknologiforståelse i natur/ teknologi i en 6. klasse.

”Scenariedidaktikken indebærer, at eleverne arbejder med virkelighedsnære problemer og selv kommer med løsninger på dem. Og derfor er den didaktik helt oplagt i forhold til teknologiforståelse, som netop kræver, at eleverne selv udvikler teknologi og eksperimenterer, som de gjorde i forløbet her, hvor de skulle udvikle en sundhedsapp”, forklarer Elisa Nadire Caeli.

Det er ifølge forskerne helt oplagt at tilrettelægge undervisningen ud fra en scenariedidaktisk ramme, fordi det giver eleverne hands on-fornemmelse for de problemstillinger, de arbejder med. Men det betyder ikke, at al undervisning i teknologiforståelse nødvendigvis skal være scenariedidaktisk:

”Man kan for eksempel godt træne enkeltelementer af faget ved at sidde alene foran en computer og øve programmering. Men de kompetencer skal sættes ind i en større sammenhæng, og her er scenariedidaktikken en rigtig god ramme”, forklarer Elisa Nadire Caeli.

Forskerne erfarede fra pilotundersø-

gelsen, at de var nødt til at finde en bedre balance mellem de tekniske aspekter og de teknologikritiske aspekter. Der gik nemlig for meget tid med de tekniske udfordringer, der følger med at designe og udvikle en app, og det betød, at eleverne manglede tid til kritisk refleksion og diskussioner.

Hvad er vigtigst: profit eller etik?

Da forskerne i april i år gennemførte endnu et scenariedidaktisk undervisningsforløb, skete det i tæt samarbejde med både lærere og elever – og med afsæt i deres erfaringer fra pilotundersøgelsen. Derfor blev der skruet op for teknologikritiske aspekter og ned for de tekniske.

Klasselokalet blev omdannet til en startup-techvirksomhed, der skulle udvikle en sundhedsapp med fokus på kost. Men denne gang skete der lidt mere, som pirrede til de etiske dilemmaer og den kritiske refleksion hos eleverne, der skulle forestille sig, at de var medarbejdere i virksomheden. En af forskerne agerede CEO, der pludselig disruptede forløbet med et budskab om, at et rekrutteringsfirma gerne ville købe sundhedsappen med det formål at indsamle flere data om folks sundhed – for eksempel om brugernes søvn- og motionsmønstre – så de kunne rekruttere de sundeste medarbejdere.

Men er det okay? Hvor går grænserne for dataindsamling? Hvordan balancerer man som ansvarlig virksomhed profit og etik? Det skulle eleverne tage stilling til i grupper, hvor de fik tildelt et standpunkt, de skulle argumentere ud fra.

”Der er jo en masse gode diskussioner og etiske dilemmaer forbundet med at udvikle sådan en app. Er det reelt en app til forbedring af brugernes sundhed? Eller er formålet alene virksomhedens indtjening? Der er ikke rigtige og forkerte holdninger, men masser af gode diskussioner, der udvikler elevernes teknologiforståelse”. fortæller Elisa Nadire Caeli.

Svær balance i praksis

Forskerne sidder lige nu og behandler data fra det seneste undervisningsforløb

i teknologiforståelse. Her indgår også erfaringer fra de lærere, som de samarbejder med omkring forløbene. Lærernes betragtninger relaterer sig især til hele grunddilemmaet i forskningsprojektet: balancen mellem teknologiudvikling og teknologikritik:

”Det ene aspekt har konstant tendens til at dominere i en grad, hvor det andet bliver utilfredsstillende og overfladisk. Erfaringerne fra vores undervisningsforløb er gode – men de fortæller os også, at det er svært at finde den rigtige balance, når man som lærer står midt i det og skal have mange ting til at spille på én gang”, fortæller Morten Misfeldt.

I deres efterrefleksioner kom lærerne også ind på overvejelser og dilemmaer relateret til det scenariedidaktiske forløb. De handler blandt andet om, hvor åben en didaktisk metode kan være, hvis man som lærer samtidig godt ved, hvor man vil have sine elever hen:

”Lærernes rolle er at opsætte virtuelle situationer, der så at sige ’lokker’ eleverne til bestemte erkendelser. Men skal man som lærer fortælle eleverne, at det er det, man er i gang med?” spørger Morten Misfeldt

uden at komme med nogle anbefalinger, da han netop mener, at lærernes egne pædagogiske og didaktiske refleksioner er væsentlige, hvis de skal udvikle en god undervisningspraksis omkring teknologiforståelse.

Valgfagsmodel skaber ulighed

I projektet har forskerne arbejdet med teknologiforståelse i en naturfaglig ramme. I pilotprojektet var det i faget natur/teknik, og i det seneste undervisningsforløb integrerede de teknologiforståelse i biologi, som ifølge Morten Misfeldt er helt oplagt: ”Biologi rummer en masse etiske dilemmaer omkring sygdom, sundhed og miljø. Og der er mange konkrete og visuelle billeder i faget, som kom i spil, da eleverne skulle udvikle deres sundhedsapp”.

Teknologiforståelse kan ifølge forskerne sagtens integreres som kompetence i andre ikkenaturvidenskabelige fag, for eksempel dansk og samfundsfag, hvor også den kritiske dimension kan få sin plads. Men de slår begge fast, at der samtidig er brug for at få teknologiforståelse på skemaet som selvstændigt nyt fag – og ikke blot som valgfag. …

Om forskerne

Elisa Nadire Caeli er postdoc ved DPU, Aarhus Universitet. Hun er oprindeligt uddannet lærer og har også undervist i udlandet, blandt andet i Singapore. Hun har specialiseret sig i teknologi og designprocesser i en uddannelseskontekst. Fra 2018 til 2021 skrev hun ph.d. om teknologiforståelse i grundskolen, og hun har siden da været en aktiv stemme i debatten om teknologiforståelse, som hun længe har argumenteret for skal på skoleskemaet.

Morten Misfeldt er professor i digital uddannelse og matematikdidaktik og leder af Center for Digital Education, der er et samarbejde mellem Datalogisk Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i krydsfeltet mellem teknologi og matematik og har de seneste år forsket i, hvordan programmering finder vej ind i matematik- og naturfagsundervisning. Han er desuden en del af det nationale videnscenter for teknologiforståelse (tekforstaa.dk).

Du kan læse mere om forskningsprojektet ”Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen” på dpu.au.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

”Teknologiforståelse skal være for alle. Det er et almendannende fag, som vi bør prioritere højt”, siger Elisa Nadire Caeli. Hun har skrevet ph.d. om teknologiforståelse og har gennem flere år argumenteret for, at teknologiforståelse skal på skoleskemaet i den danske folkeskole.

Morten Misfeldt påpeger, at valgfagsmodellen kan føre til både kønsmæssig og social ulighed:

”Vi vil højst sandsynligt se, at det primært er drengene, der vælger teknologiforståelse. Det kan også meget vel ende med, at det især bliver elever fra uddannelsesstærke hjem, hvor mor og far er ingeniører eller økonomer, der vælger faget”.

Valgfagsmodellen kan altså lede til ulighed på flere planer, ligesom den kan risikere at stille de elever, der ikke har valgt

teknologiforståelse som valgfag, dårligere i andre fag, hvor undervisningen forudsætter et vist kendskab til teknologiforståelse, mener Morten Misfeldt og uddyber sin pointe:

”Hvis matematiklæreren skal ’koldstarte’ en gruppe elever i hver matematiktime, så kommer de elever hurtigt bagud i matematik også”.

Kig til Sverige

I Danmark har vi i mange år været frontløbere, når det kommer til digitalisering – også i skolen. Men ifølge forskerne har vi haft for travlt med at købe stort ind af computere og iPads, mens vi har forsømt at lære eleverne, hvordan de kritisk anvender og vurderer teknologien.

Mange lande har da også overhalet Dan-

Gode skolerejser til dejlige priser

mark indenom og for længst implementeret teknologiforståelse i skolen, fortæller Morten Misfeldt.

”De fleste europæiske lande er foran os på det her felt. I Sverige indførte de programmering i skolen tilbage i 2018, og i Norge skete det i 2020. Begge steder har efteruddannelse af lærerne i teknologiforståelse været helt centralt. I Sverige har de en god model, hvor de kombinerer efteruddannelse på professionshøjskoler med implementering af fagmateriale, som lærerne skal arbejde direkte med i deres undervisning på skolen. Så der ligger en god og afprøvet model på den anden side af Øresund, som vi kan skele til.” ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Elementer i teknologiforståelse

1. Digital myndiggørelse

Eleverne skal lære at gå kritisk, refleksivt og konstruktivt undersøgende til teknologien med henblik på at forstå dens muligheder og konsekvenser, herunder etiske dilemmaer, der kan opstå i både udvikling og brug af digitale teknologier •

2. Digitale designkompetencer

Eleverne skal lære at udvikle digitale teknologier, herunder strategier til at finde fejl og løse problemer, man som en digital designer skal træffe. Herigennem kan de blandt andet udvikle forståelse for, hvordan de apps, vi alle sammen bruger, er designet.

Læs mere på emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse

3. Computationel tankegang

Eleverne skal lære at analysere, modellere og strukturere data og dataprocesser. Det vil sige, at de skal lære at afkode fænomener og processer og beskrive disse i form af algoritmer og digitale modeller.

4. Teknologisk handleevne Eleverne skal lære at forstå den måde, computere fungerer på, herunder mestring af computersystemer, digitale værktøjer og tilhørende sprog samt programmering. Gennem arbejdet med dette kompetenceområde skal eleverne lære at benytte mange forskellige digitale teknologier og udvikle digitale løsninger, herunder kunne træffe den rigtige beslutning om valg af digitalt værktøj.

Undervisningsforløb og viden, der gør det let for dig og engagerende for eleverne – helt gratis

Anmeldelser

Hvad er god pædagogik til tidens børnegruppe?

Letlæst og overskueligt bud på det, vi lige nu ved virker, når der skal inkluderes. Bogen tilfører ikke anmelderen ny viden, men anbefales alligevel med glæde.

Den aktuelle situation i skolerne kalder på en ny pædagogisk forståelse, hvor der ikke skelnes mellem almenpædagogik og specialpædagogik. I stedet skal vi arbejde med god pædagogik, der er tilpasset den børnegruppe, vi har. Bogens tese rejser straks følgende spørgsmål: Hvad er så god pædagogik? Og på hvilke måder kan vi i en travl skolehverdag tilpasse denne vores børnegruppe?

Bogen ”Fra specialpædagogik til pædagogik” henvender sig ifølge forfatteren til praktikere i og omkring skolen og til de pædagogisk-psykologiske fag på læreruddannelsen. Efter en indledning og en introduktion til de otte kapitler sætter forfatteren i bogens andet kapitel inklusion på den pædagogiske dagsorden. Herefter følger kapitler om hukommelse og læring, specialpædagogik eller pædagogik, relationskompetence, klasserummet, inkluderende undervisning og dominerende fortællinger. Hvert kapitel er opbygget med teori og definitioner, der gøres konkrete ved inddragelse af konkrete cases fra skolehverdagen, og afrundes alle med en sammenfatning.

Mine spørgsmål besvares til fulde, og selv om bogen ikke tilfører mig nogen ny viden, er jeg glad for den. Jeg er glad for, at forfatteren helt tydeligt ikke er blind for, hvordan hverdagen i skolen kan se ud. Jeg er glad for, at bogen er velskrevet, hurtigt læst og letforståelig. Og sidst, men absolut ikke mindst, er jeg glad for, at forfatteren helt tydeligt har styr på, hvad der er vigtigt at vide noget om lige nu, og giver læseren kompetente forslag til praksistiltag, der kan iværksættes med det samme.

Personligt er jeg særligt optaget af kapitlerne ”Specialpædagogik eller pædagogik?” og ”Dominerende fortællinger”. Så samlet set vil jeg anbefale ”Fra specialpædagogik til pædagogik” til læreruddannelsen som et letlæst og overskueligt bud på det, vi lige nu ved virker, når vi gerne vil praktisere god pædagogik og undervisning i skolen. For den erfarne lærer kan den være en fin reminder i den daglige professionelle praksis. ˟

Jeg er glad for, at forfatteren helt tydeligt ikke er blind for, hvordan hverdagen i skolen kan se ud.

Anmeldt af Christina Krolmer, skolekonsulent på Bornholm

Fra specialpædagogik til pædagogik

Forfatter: Karina Engelund Mathiasen 311,25 kroner, 134 sider

Forlag: Dafolo Pædagogik

Tre udvalgte fra redaktøren. Læs mere om bøgerne på folkeskolen.dk/anmeldelser

Spil endnu smartere

I indskolingsdelen af ”Spil Smart”-portalen finder man inspiration til sin årsplan. Samlet set indeholder portalen forløb med dans, rytmik, sang og bevægelse, forløb med hørelære, solfasprog og lydformning, forløb med melodispil og med lette sammenspilsarrangementer for begyndere. Der er også instrumentlære og musikhistorie og musikforståelse. Til alle disse forløb er der lærervejledninger. Men hvad, så hvis man er en af de efterhånden mange ikkelæreruddannede musiklærere? Frygt ej! De gode folk bag portalen har også tænkt på jer med afsnittet: ”Til ikkemusiklærere”. Tak, siger jeg.

Musik

Spil Smart – indskolingsforløb

Priser kan ses på spil-smart.dk

Udgiver: Stepnote Publishing

148 mm 148 mm

Uundværlig

læsning for alle i kontakt med PPR

Målet med bogen er at inspirere og give lyst til videreudvikling på PPR-kontorer, i forvaltninger og i debatten om det praksisnære PPR-arbejde. Hvert kapitel i antologien er velskrevet og indholdsmæssigt velvalgt. Fremhæves bør kapitel 5 om en konkret PPR-praksis og tilgang og kapitel 10 med en skoles bud på, hvad et tæt samarbejde med PPR har betydet. De faglige redaktører skal have stor ros for antologiens afsluttende kapitel, hvor de vigtigste temaer er samlet. Har du ikke tid til at læse hele antologien, kan du med fordel begynde her.

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

Danskbegreber til baglommen

”Danskfaget fra A til Å” henvender sig ifølge forlaget til udskolingselever og elever på ungdomsuddannelserne. Bogen kan dog fint også bruges af lærerstuderende og alle, der underviser i dansk.

Det er en fin og grundig lille bog, der får meget med på lidt plads. Med lidt god vilje og lidt store bukser kan denne lille bog mases ned i lommen og komme med overalt. Så er det let at få genopfrisket de centrale danskfaglige begreber i en håndevending, og pladsen i hovedet er frigjort til noget andet.

Praksisnær PPR

Redaktører: Anna Crawford Kromann og Katrine Tranum Thomsen

372,50 kroner, 258 sider Forlag: Dafolo

– lav rente og nul gebyrer

Dansk

Danskfaget fra A til Å

Forfatter: Cecilie Bogh 235 kroner, 128 sider Dansklærerforeningens Forlag

LÅN TIL JERES DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Magenta Yellow Black

Cyan Magenta Yellow Black

Kender du jobbet?

Markus Højbjerre Lindø er ny lærerstuderende på læreruddannelsen Via i Silkeborg.

Jeg har hele min barndom fået at vide, at lærerjobbet er givende”

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Tor Birk Trads

Hvorfor har du skiftet studie?

”Jeg læste samfundsfag, fordi jeg gerne ville være gymnasielærer. Det fandt jeg ud af, at der ikke er så stor efterspørgsel efter. Når jeg så tænkte over, hvilke job der kunne være til mig, hvis jeg ikke skulle være gymnasielærer, så var det slet ikke de karriereplaner, jeg havde, og jeg kunne ikke se mig selv i en kommune, en ambassade eller et ministerium”.

Hvorfor valgte du læreruddannelsen i Silkeborg?

”Min kæreste, som nu er blevet min kone, havde læst til ernæringsassistent og fik en HF, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle bruge til. Jeg opfordrede hende til at søge ind på læreruddannelsen. Hun valgte uddannelsen i Silkeborg, så da jeg selv fandt ud af, at jeg ville være lærer, så lå den lige til højrebenet. Min kone skal ikke have samme fag, men det bliver på samme uddannelse. Jeg ved ikke helt, hvad det betyder for, hvor meget vi er sammen på uddannelsen.

Det bliver en helt ny start. Jeg glæder mig til det sociale, og jeg kunne godt tænke mig at være en del af de foreninger, der er på uddannelsen. Jeg har før pendlet mellem

Horsens og Aarhus. Vi har lige fået en lejlighed i Silkeborg, og jeg glæder mig til at bo i byen, hvor jeg skal studere”.

Hvad tiltrækker dig ved at blive lærer?

”Jeg vil gerne gøre en forskel for unge. Jeg vil føle, at jeg kan lære fra mig, fordi jeg selv er så opsøgende efter ny viden. Jeg er lektiementor for to drenge. Via mit mentorarbejde ved jeg, at jeg synes, det er sjovt at arbejde med børn. Og så vil jeg gerne prøve at formulere mig knap så akademisk, som vi gjorde på universitetet. Lære at forklare min viden på mere fantasifulde måder, så børnene kan se det i billeder”.

Hvilke fag vil du gerne have?

”Jeg skal have matematik det første år. Jeg kommer også til at vælge samfundsfag. Jeg kunne også godt tænke mig dansk, hvis det er muligt – ellers historie.

Hvilke joberfaringer har du?

”Jeg har erfaring som lektiehjælper fra MentorDanmark, og så har jeg søgt flere job som lærervikar, men ingen bed på. Jeg vil gerne fortsætte ved MentorDanmark for at få noget erfaring og tjene nogle håndører ved siden af SU.

Vi skal jo i praktik i løbet af uddannelsen, så jeg ved ikke, om jeg kan være lærervikar ved siden af. Men hvis man kan, vil jeg søge et vikarjob. Men der er rift om lærervikarstillingerne, og de kan være svære at få”.

Hvilke egenskaber er de vigtigste at have i lærerjobbet, tror du?

”Jeg tror, det er tålmodighed og formidlingsevner. Man kommer ud for, at man

skal formidle noget til nogle, som ikke forstår det i første omgang. Så skal man være klar til at omstrukturere sin måde at forklare tingene på og forklare det på andre måder. Og så skal man altid være sød og rar. Jeg vil gerne være en rollemodel for eleverne, så der er flere, der søger lærerjobbet i fremtiden”.

Hvem har inspireret dig til dit valg af uddannelse?

”Begge mine bedsteforældre har været skolelærere. De er pensionerede nu, men jeg er vokset op med at høre om, hvor glade de var for lærerjobbet. Jeg har hele min barndom fået at vide, at lærerjobbet er givende. Det var også derfor, jeg anbefalede min kone at søge ind. Og så besluttede jeg kort tid efter, at det er et job, som jeg også gerne vil have”.

Hvor ser du dig selv om fem år?

”Så er jeg forhåbentlig blevet lærer. Min drøm lige nu er at blive efterskolelærer eller lærer på en privatskole. Man hører om så meget kaos i folkeskolen, så det skal jeg først prøve kræfter med, før jeg kan afgøre, om det kunne være et job for mig. Men min drøm kan hurtigt ændre sig, hvis jeg får gode oplevelser i praktikken eller som lærervikar”. ˟

Vær med i det faglige netværk for lærerstuderende på folkeskolen.dk/lærerstuderende

mbt@folkeskolen.dk

CV Markus Højbjerre Lindø (24 år)

2024-: Læreruddannelsen på professionshøjskolen Via i Silkeborg. 2023-: Lektiehjælpsmentor i MentorDanmark for to drenge – en fysisk og en online. 2022-2024: Samfundsfag på Aarhus Universitet. 2020-2022: Sabbatår med job i Netto og Bilka. 2020: Student fra Rybners Gymnasium i Esbjerg.

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-1736

Ringkøbing-Skjern Kommune, 6950, Ringkøbing

GENOPSLAG - Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune søger læsekonsulent pr. 1. november 2024

Ansøgningsfrist: 22. sep. 2024

LJA-1756

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Dansklærer til Magleblik Skole 1. årgang

Ansøgningsfrist: 22. sep. 2024

LJA-1784

LJA-1749

LJA-1754

Lyngholmskolen, 3520, Farum

Lyngholmskolen søger en stjernelærer til vores 7.årgang.

Ansøgningsfrist: 22. sep. 2024

Frederiksberg Kommune, 1962, Frederiksberg

Skolen ved Bülowsvej søger engagerede lærere

Ansøgningsfrist: 23. sep. 2024

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Dansk og tysklærer til Skolen på Duevej

Ansøgningsfrist: 24. sep. 2024

LJA-1788

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Udskolingslærere til Birkerød Skole

Ansøgningsfrist: 24. sep. 2024

LJA-1602

GoTutor

GoTutor søger erfarne undervisere til lektiehjælp, SPS og andre spændende opgaver

Ansøgningsfrist: 26. okt. 2024

LJA-711

GoTutor

GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 26. sep. 2024

LJA-710

LJA-1687

LJA-1731

GoTutor

GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 27. sep. 2024

Frederiksberg Kommune, 1911, Frederiksberg

Skolen ved Søerne søger matematiklærer til indskolingen

Ansøgningsfrist: 29. sep. 2024

Odense Kommune, 5270, Odense

Skoleleder til Næsby Skole

Ansøgningsfrist: 29. sep. 2024

LJA-1601

GoTutor

GoTutor søger SPS-støttegivere

Ansøgningsfrist: 5. okt. 2024

LJA-1600

LJA-1732

GoTutor

GoTutor søger lærerstuderende til privat lektiehjælp og andre spændende undervisningsopgaver

Ansøgningsfrist: 5. okt. 2024

Ådum Børneunivers, 6880, Tarm

Er du vores nye skole- og helhedsleder i Ådum Børneunivers?

Ansøgningsfrist: 9. okt. 2024

... og 319 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86. Nr.

Magasin 9

Magasin 10

Magasin 11

Scan og læs mere

er eksperter i skolerejser!

98 12 70 22 Ring på 98 12 70 22

Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2025 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2024

LÆS MERE HER www.odenselaererforening.dk

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Så invester dog i lærernes arbejdsmiljø

For nylig præsenterede regeringen sit udspil til næste års finanslov.

Fra DLF’s ståsted var det her skuffende, at man fra regeringens side ikke gav folkeskolen det nødvendige økonomiske løft. Børne- og undervisningsministeren har ellers talt om en anden halvleg efter forårets folkeskoleaftale, hvor der også skal ses på økonomien. Vi lytter stadig efter fløjten. Et andet – og måske lidt overset – element i finanslovsudspillet var, at regeringen som led i besparelserne på den statslige administration vil skære på arbejdsmiljøområdet. Blandt andet gennem ned-

skæringer på Arbejdstilsynets arbejde og nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejder om udviklingen af et sundt arbejdsmiljø. I en tid, hvor politikerne gerne vil have os til at blive på arbejdsmarkedet i mange, mange år, sender nedprioriteringen af arbejdsmiljøet et meget uheldigt signal i mine øjne. Jeg savner i den grad højere ambitioner på området – det bør styrkes, ikke nedprioriteres!

Det gik nok de færrestes næse forbi i foråret, at man på mange skoler rundtom i landet har en alt for presset hverdag, hvor konflikter får lov til at vokse sig store. Hver tredje lærer har for eksempel inden for det sidste år oplevet slag, spark eller spytklatter. Det sætter sig og resulterer desværre også i sygemeldinger.

Der skal først og fremmest investeres i lærernes tid, overskud og muligheder for at lykkes med det daglige arbejde, så vi på skolerne kan forebygge og gribe situationerne i opløbet.

Men vi har – desværre, kan man sige – i høj grad også brug for et stærkt Arbejdstilsyn, der har indsigt i de konkrete problemer, man oplever på forskellige typer arbejdspladser. Her frygter vi, at besparelserne i finansloven er et skridt i den gale retning.

Zoomer vi lidt ud, ved vi, at arbejdsrelateret stress hvert år koster samfundet svimlende 55 milliarder kroner – potentialerne er altså til at tage at føle på, både for den enkelte og på den økonomiske bundlinje. Et sundt arbejdsmiljø skaber et rigere, stærkere og mere robust samfund. Der er brug for forebyggelse, viden, forskning, samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, tilsyn – og ikke mindst handling! Jeg kan kun se gode argumenter for at investere i et bedre arbejdsmiljø. For lærerne og alle andre. Det burde politikerne derfor prioritere langt højere, når de lægger budgetterne. ˟

Som led i besparelserne på den statslige administration vil regeringen skære på arbejdsmiljøområdet.

Af Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Overgangstest er et meningsløst limbo

Det er med et dybt suk, at jeg læser beskeden på Aula. For vi befinder os i en form for meningsløst limbo, mens vi venter på, at der forhåbentlig lander et brugbart pædagogisk redskab i 2026. Beskeden er klar: Det er igen tid til folkeskolens nationale overgangstest. I daglig tale bare kaldet Fnot.

Da vi i sin tid fik nationale test, var formålet vist at sikre lærerne et bedre indblik i elevernes faglige niveau. Men de eneste, der kunne bruge testresultaterne til noget, var – mig bekendt – landets datahungrende politikere.

Testene kan i bedste fald være en lillebitte brik i det store puslespil, som udgør en elevs faglige formåen.

Testene viste sig nemlig at være ubrugelige som pædagogisk værktøj, efter at elever i den danske folkeskole år efter år havde fået sved på panden over at skulle dele ord som granulaterlatteromskole og immatrikulationsfestkalksandstenindstiksbog i tre ord ved hjælp af to streger. Til de uindviede: Ja, det er rigtige eksempler.

I 2021 valgte man langt om længe at lytte til, hvad lærerne havde råbt op om i årevis. Så de nationale test blev skrottet.

Vi slipper dog ikke helt. For de nationale test skal erstattes af folkeskolens nationale færdighedstest, og mens vi venter på, at de er færdigudviklet, står den altså på Fnot. Jeg har taget en fireårig læreruddannelse og har ti års erfaring som lærer. Jeg har en rigtig god fornemmelse af mine elevers faglige niveau. Testene kan i bedste fald være en lillebitte brik i det store puslespil, som udgør en elevs faglige formåen. I testvej-

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Caroline Helene Hermansen

Danske Skoleelever

Lene Tanggaard

Professor i pædagogisk psykologi

Anne Hammer, lærer

Min opfordring er klar: Få de ledige lærere i job, og start arbejdet mod at skabe en bedre folkeskole for os alle sammen.

Camilla Inga Kostow, uddannet lærer siden 2018 om ikke at få arbejde som lærer trods lærermangel

ledningen bliver de også beskrevet som et supplement til øvrige test- og evalueringsværktøjer.

Desværre har jeg en fornemmelse af, at testene mest af alt er til, for at nogle langt væk fra folkeskolen kan holde øje med, hvordan eleverne klarer sig. Desuden kunne vi vist slet ikke regne med de seneste resultater, fordi testene ikke var afviklet på samme tid i de to på hinanden følgende skoleår.

Men er det så skidt, at både politikere og professorer kan følge med i elevernes faglige niveau og udvikling? Ikke nødvendigvis. Det må bare ikke føre til en kultur, hvor test, prøver og resultater overskygger alt. Allerede i 2. klasse måler og vejer vi børnene med Fnot, mens lærerne ihærdigt forsøger at glatte ubehagelige oplevelser ud med testchokolade og tænkekarameller og ved enten at forberede børnene grundigt eller slet ikke at forberede dem overhovedet.

Nogle beskæftiger sig slet ikke med testene efterfølgende, mens andre har svært ved at gennemskue, hvad testresultaterne betyder. Der er forskellige strategier og tilgange, men det peger alt sammen på, at lærerne har svært ved at se meningen. ˟

Vi skal tale om det allervigtigste på kongressen

Rikke Johansen, lærer på Blågård Skole, kongresdelegeret for Københavns Lærerforening

Jeg er bekymret for vores fælles folkeskole. Mest af alt over den magtesløshed og ligegyldighed, som folkeskolen præges af flere steder. Vi har brug for en samtale om vores profession. Vi har brug for at føle stolthed over det vigtige job, vi varetager. Vi har brug for, at vores profession bliver taget langt mere alvorligt. Det er ikke nok bare at sige, at lærerne skal have deres autoritet tilbage, som statsministeren proklamerede i sin åbningstale sidste år. Nej, vi skal også mærke det.

Derfor glæder jeg mig over det vigtige punkt på den foreløbige dagsorden til Danmarks Lærerforenings kongres i oktober: ”En stærk lærerprofession”.

Noget er nemlig helt galt derude på skolerne. Manglende resurser og mangelfuld arbejdstidsaftale er selvfølgelig en stor del af forklaringen. Men i min optik er der også sket et skred i den måde, vi driver skole på. Vi taler ikke længere om lærere, men om voksne. Vi taler ikke længere om klasserumsledelse, men om trivselsarbejde. Værst af alt føles det, som om folkeskolens formålsparagraf ikke længere er omdrejningspunkt i skolens hverdag, men er skiftet ud med et fælles børnesyn.

Vi er nødt til at tage den svære samtale om vores profession, og om hvordan vi genvinder respekten for vores arbejde. Det indebærer i min optik, at vi begynder en samtale om det betændte arbejdsmiljø, som netop kan skyldes et skred i måden, der drives skole på. Den samtale glæder jeg mig til at tage del i på kongressen i næste måned. ˟

Det føles, som om folkeskolens formålsparagraf ikke længere er omdrejningspunktet.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Kære mentor: Din nye kollegas behov skal i centrum

Heidi Jensen, cand.pæd. i generel pædagogik, master i læreprocesser, lærer i 24 år

Presset fra fyldte skemaer og timetal, udfordrende relationsarbejde med sårbare børn og vanskelig klasseledelse. Den virkelighed, nyuddannede lærere møder på skolen og i klasseværelserne, er ofte langt væk fra den, de forestillede sig på læreruddannelsen.

Det kan være en overvældende oplevelse, der får alt for mange til at søge andre job. Efter fire år er det kun halvdelen af en lærerårgang, der fortsat arbejder i folkeskolen. Det er katastrofalt for en skole, der i den grad mangler uddannede lærere.

Mentorordninger er en af de løsninger, der ofte peges på, når det handler om at holde fast på nye lærere. Her er drømmen, at erfarne lærere kan hjælpe deres nye kollegaer med at finde sig til rette i lærerlivet. Det var netop samtaler mellem mentorer og nyuddannede lærere, jeg sidste år satte mig for at undersøge i min afsluttende specialeafhandling i generel pædagogik

Kun 38 procent af de nyuddannede svarede, at de havde en mentorordning.

på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Efter at ideen kom til mig, gik jeg straks i gang med at lede efter nyuddannede lærere i mentorforløb, hvor jeg kunne få mulighed for at lytte med, når de havde samtaler med deres mentor. Jeg stødte dog hovedet mod muren flere gange i forløbet.

Nyuddannede lærere, der rent faktisk havde en mentorordning, viste sig svære at finde. I spørgeskemaundersøgelsen ”Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriereforløb” fra 2017 svarede 72 procent af skolelederne, at de tilbød en mentorordning. Paradoksalt nok var det på samme tidspunkt kun 38 procent af de nyuddannede, som svarede, at de havde en mentor. Det forklarer måske min udfordring med at finde dem. Når det endelig lykkedes, og jeg fortalte, at jeg gerne ville lytte til deres mentorsamtaler, svarede de samstemmigt: Samtaler? Jeg tror ikke, jeg har noget, man kan kalde mentorsamtaler.

Spørgsmålet er så, hvad mentorerne gør, når nu det tyder på, at de ikke sætter sig ned og fører formaliserede samtaler med deres nye kollegaer. Mine forskningsinterview peger mod samme pointe: Mentorer arbejder ud fra de behov, de selv havde, da de var nyuddannede.

Gennem dybtgående interview med mentorer fra tre forskellige skoler viser min undersøgelse, at de erfarne lærere er overladt til sig selv, når det gælder planlægningen af mentorforløb. De skal på egen hånd finde ud af, hvordan mentorrollen

skal udføres. Det betyder, at de kommer til at fokusere på de behov, de selv havde, da de var nye lærere.

Her tages der altså ikke højde for, om det er de samme udfordringer, den nyuddannede kollega står med i dag.

En af de mentorer, jeg har interviewet, som vi kan kalde Camilla, havde selv været ansat på flere forskellige skoler. Hver gang hun startede et nyt sted, oplevede hun, at skolekulturen var anderledes end den, hun kom fra. Det kunne være måden, man holdt skole-hjem-samtaler på, måden, man startede op på om morgenen, eller traditionerne i forbindelse med fastelavn.

Det var helt afgørende for Camilla hurtigt at blive sat ind i både traditioner og rutiner, og i forlængelse heraf ser Camilla det derfor også som selve formålet med mentorordningen at sætte sine nye kollegaer ind i, hvordan tingene plejer at blive gjort på den skole, de er kommet til.

Hvis man derimod får Asger som mentor, er det en helt anden form for støtte, man vil opleve. For Asger er dybt optaget af at hjælpe nyansatte ind i samtaler med andre kollegaer, og han går rundt og lægger mærke til, om de nye ser ud til at have det godt.

I mit interview med Asger fortalte han, at han selv havde brugt uforholdsmæssig meget energi på at finde ind i det sociale fællesskab, da han var ny. Det tog fokus fra selve arbejdet som lærer, og derfor ville han ønske, at der var nogen, som havde tilbudt ham at sidde sammen med dem til frokost eller inviteret ham med ind i en samtale.

Vi kan antage, at det er de behov, Asger nu projicerer over på sine nyuddannede kollegaer. Herfra kan man så prøve at forestille sig en situation, hvor Asger skal være mentor for en nyuddannet Camilla. Han vil primært være optaget af at hjælpe Camilla med at skabe gode relationer på

lærerværelset, mens det, hun i virkeligheden er i tvivl om, er, hvordan man fejrer fastelavn på den nye arbejdsplads. Her går det altså galt, fordi Asger ikke har inviteret hende ind til en samtale, hvor hun rent faktisk får sat ord på sine egne usikkerheder og behov i forbindelse med arbejdet som lærer.

Når rutinerede lærere vejleder nye kollegaer på baggrund af deres egne erfaringer frem for at tage udgangspunkt i en dialog med de nye kollegaer, risikerer vi at gøre ondt værre, fordi de nye lærere ikke får sat perspektiv på deres egne udfordringer.

En af de førende forskere på området, ph.d. og forskningsleder fra Via University College Lisbeth Lunde Frederiksen, har gentagne gange påpeget, at der mangler uddannelse for lærere, som har mentorrollen. Og at et vigtigt element i

den uddannelse er, at de lærer at facilitere reflekterende samtaler.

De mentorer, jeg har talt med, giver udtryk for, at mentorrollen ikke er veldefineret, at skolelederne ikke støtter dem aktivt, og at den afsatte tid er minimal. Samtidig står det klart, at når hverdagen kører, og man skal undervise, forberede, tale med forældre og gå til møder, så er det ikke mentorarbejdet, der står øverst på to do-listen.

Derfor ligger nogle af løsningerne også ligefor. Hvis vi virkelig vil have mentorordninger, der fungerer, skal der først og fremmest sættes tid af til opgaven. Der skal være tydelige mål, faste samtaler, og vigtigst af alt skal mentorerne uddannes, så de får blikket væk fra deres personlige erfaringer og i stedet bliver dygtige til at lede en reflekterende samtale med udgangspunkt i den nye lærers egen praksis. ˟

Illustration: Adrià

Vi har løsninger – men de koster

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, fagbladet Folkeskolen

→

Ofte kommer vi til at tale alt for meget om problemerne og for lidt om løsninger, når vi diskuterer folkeskolen. Indrømmet: Det gør jeg også selv lidt for tit her på lederplads.

Derfor vil jeg tillade mig at være begejstret denne gang. Jeg kan faktisk slet ikke lade være efter at have læst om, hvordan dygtige lærere og pædagoger på Peter Willemoesskolen i Assens er lykkedes med at bruge pædagogiske værktøjer til at løfte trivslen og skabe et godt og trygt undervisningsmiljø for både elever og lærere. Peter Willemoesskolen havde problemer med udadreagerende elever, spark, spyt og konflikter – ligesom mange andre skoler. Derfor begyndte man at arbejde systematisk med den pædagogiske tilgang low arousal. Formålet er at forebygge, håndtere og evaluere konflikter ud fra en grundsætning om, at ”mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Det er for eksempel en del af tilgangen, hvordan man kan hjælpe en elev ud af et højt affektionsniveau, når eleven er oppe at køre og svær at nå, ligesom der er metoder til at hjælpe eleverne med at tale om og tøjle deres følelser.

Når Peter Willemoesskolen har kunnet

gøre en forskel med low arousal, handler det i høj grad om resurser. Skolen har fået støtte fra Undervisningsministeriet til at arbejde med udsatte børn i skolefritidsordningen. Det har gjort det muligt at ansætte to ekstra pædagoger og uddanne personalet i low arousal. Lærerne på skolen er begejstrede, for de kan mærke, at indsatsen virker. Folkeskolen har en inklusionskrise. For mange børn har svært ved at passe ind i klassefællesskabet, og det underminerer undervisningen. Samtidig har vi her på fagbladet Folkeskolen for nylig afdækket, hvordan vold og udadreagerende adfærd er et systematisk problem på skolerne. Low arousal løser ikke problemet alene – slet ikke – men det er en af mange indsatser, der kan bidrage til at flytte skolen i den rigtige retning.

Lige nu sidder kommunalpolitikerne og forhandler budgetter i det ganske land. Jeg håber, at de vil læse om erfaringerne med low arousal med samme begejstring, som jeg har gjort. Og så håber jeg, de forstår, at man ikke kan spare sig ud af en krise. Til gengæld ved vi, hvad der virker. Skolerne mangler bare midlerne til at få det til at ske. ˟

Folkeskolen folkeskolen.dk

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

I 144 år har vi forsikret lærere

Det hele startede i 1880 på Møn, hvor førstelærer Carl Simonsen fandt på idéen til at danne en brandforsikring for lærere. En forsikring, der var billigere – hvis lærerne stod sammen.

En medmenneskelig og gensidig tilgang var i fokus, og det er den stadig i dag, i allerhøjeste grad. For vores medlemmer kommer altid først. Lærerstandens Brandforsikring er fortsat medlemsejet og tilbyder i dag forsikringer til lærere, undervisere og pædagoger og flere andre faggrupper.

Skal vi også forsikre dig?

Scan QR-koden, læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

PÅ EVENTYR I UGANDAS BJERGE

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda!

Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

NU !

Lav pris til 1. juli

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

kr.

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule –og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også faktastof og flotte illustrationer.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted, lav flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, selv-læsere om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF

Download hele materialet

Alle opgaver og web-værktøjer

Bruges på over 1.000 skoler, 98 % af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’

. ’Eleverne er storsmilende og stolte’

. ’Fantastisk, at det er gratis online’