Hvor kristen må jul i skolen være?
Her har alle lærerne faste faglokaler
Fra hjemløs til lærerstuderende
Tema
Bliv den leder, du godt selv ville have haft
Diplomuddannelse med 100% fokus på skoleledelse
Som leder på skoleområdet har du ansvar for at løfte elevernes læring og trivsel. Samtidig skal du realisere en række forandringer.
Derfor har vi udviklet en særlig diplomuddannelse 100% målrettet dig, som er leder på skoleområdet. Her arbejder du bl.a. med:
Hvordan du sætter tydelig retning for skolens udvikling
Hvordan du styrer ressourcerne og sikrer en ansvarlig og stabil drift
Faglig ledelse, herunder hvordan du understøtter et godt teamsamarbejde
Lederens rolle, muligheder og betydning – fra politiske mål til elevernes læring.
Undervisningen er tæt koblet til hverdagen og tager udgangspunkt i deltagernes egne problemstillinger og dilemmaer. Undervejs prøver du nye ledelsesformer og tiltag af i praksis. Du får masser af konkret inspiration med hjem.
PRAKTISK INFORMATION
Undervisningen foregår som udgangspunkt på Absalon Campus Roskilde. For at styrke netværksdannelsen indledes næsten alle moduler med et 2-dages internat på et konferencested. Uddannelsen tager i alt 2½ år. phabsalon.dk/skoleledelse Diplom i Ledelse
SCAN KODEN
OG LÆS MERE
To ud af tre skoler går i kirke til jul. Det er der delte meninger om.
Kender du jobbet?
Han trækker på sin erfaring som lærer og med klasserumsledelse, når han i dag holder oplæg for fremmede elever. Og han har god brug for sine ”oversættelsesevner”, når han pendler mellem skole og virksomheder. Hvad arbejder Andreas Fatum som?
Anbefalinger Håndværk og design
I håndværk og design er Folkeskolens faglige rådgiver Ingrid Bianco Petersen blevet så begejstret for en bog om at arbejde med læder, at hun har købt to eksemplarer: et til sig selv og et til skolens bibliotek. Hun anbefaler også små videoer, der er gode, når lærere og elever skal lege med nye materialer.
Forskning
Når sproget driller
DLD er lige så udbredt som ordblindhed og langt mere udbredt end autisme. Alligevel kender de færreste i skolen til den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse Development Language Disorder, fortæller lektor på Københavns Universitet Rikke Vang Christensen
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00
Cvr-nr: 36968559
Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)
Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup
Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883
Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk
Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
Fagblad for undervisere
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Jennifer Skydt Andersen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk
Tak for førstepladsen
Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For fjerde år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 82 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.
Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?
I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.
Gå ind på lsb.dk/dlf for at se alle fordelene, eller ring 3378 1930
49 procent af de danske 8.-klasseelever svarer i den seneste Pisa-undersøgelse, at de ofte er bekymrede for, om det bliver svært for dem i matematiktimerne. Og hele 35 procent af eleverne angiver, at de er decideret bange for at dumpe faget. Det er især flere piger end tidligere, der har ”matematikangst”.
Kort
Banebrydende nyt om ordblindediagnose
Det har stor positiv betydning at få en ordblindediagnose, og jo tidligere det sker, desto bedre. Det slår ny banebrydende forskning fast. Her har to økonomer sammenlignet elever, der på baggrund af ordblindetesten fik en ordblindediagnose, med elever, der lige præcis fik point nok i testen til at nå over grænsen og dermed ikke fik en diagnose.
Diagnosen giver adgang til både læse-skrive-teknologi og særlige indsatser, og det ser ud til at virke. For eleverne klarer sig bedre i skolen, og måske endnu vigtigere går de også i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end dem, der lige præcis ikke blev testet ordblinde.
”Så den positive nyhed er, at vi lykkes med at løfte de elever, som bliver testet ordblinde. Men der er stadig en stor gruppe, der også kunne have gavn af hjælp”, siger den ene af de to økonomer, Kristoffer Ibsen, med henvisning til de elever, der uden diagnosen ikke har adgang til de ekstra indsatser.
Nu skal gratis skolemad afprøves
Lidt flere end hver fjerde danske elev i 4. klasse svarer i en ny stor international måling, at de møder sultne i skole hver eller næsten hver dag. Og nu er tiden kommet til, at et gratis måltid skal afprøves på danske skoler. Politikerne har afsat 854 millioner kroner til forsøg med skolemad de næste fire år. Herefter vil de tage stilling til, om gratis skolemad skal rulles mere ud.
Til præsentationen af aftalen fortalte undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet), at skolemad gør noget godt for indlæringen, skaber mere lighed i sundhed, og ”det kan også gøre noget ved fællesskabet på en skole, at man spiser sammen, og at man ikke løber op i Netto og køber en energidrik og en bagel”.
Der bliver mulighed for forsøg med både gratis og delvist forældrebetalt skolemad. Hvor mange elever der får gavn af forsøgene, vides endnu ikke. Men målet er at nå flere end 20.000 elever.
Skoleledere på kursus i at håndtere journalister
De er træt af møgsager i Kolding. Efter at flere af kommunens skoler de senere år har mødt massiv modvind i medierne, har skolechefen sendt alle sine skoleledere på kursus i mediehåndtering.
“Jeg har selv stået i situationen, hvor man vågner klokken fire om morgenen og lige skal tjekke, om vi er på forsiden igen i dag. Det gør noget ved folk, og det betyder også noget for det psykiske arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere”, siger Karen Albrechtsen.
En af de deltagende skoleledere var leder på Vamdrup Skole Per Rudbæk. Han har selv prøvet at stå i en situation med dårlig medieomtale:
”Når sådan en historie kører, så fylder det det hele. Det er næsten umuligt at have fokus andre steder. Det fylder alle arbejdsdage fra morgen til aften. Og når det så ovenikøbet er en historie, der strækker sig i ugevis, kan jeg næsten ikke forestille mig, hvor hårdt det må være”.
Foto: William Brændstrup, Highwaystarz-Photography, Karen Ravn, privat, UCS10/UngVesthimmerland.
Lærere omsætter forskning til skrivehjælp
Der er masser af materialer til læsning i de små klasser, men der findes ikke ret meget til at øve skrivning. Det har to dansklærere ønsket at lave om på, så de har udviklet sitet skriveudvikling.dk, der tilbyder gratis forløb og øvelser. Og det hele bygger tilmed på erfaringerne fra verdens måske største skriveforskningsprojekt.
Hvordan fik de så tid til det? Svaret er efteruddannelse med tid til fordybelse og lyst til at nørde deres fag sammen i fritiden.
”Det skal være dér, man går hen, hvis man mangler skriveaktiviteter og vil bruge noget, som har fundament i forskning”, siger Julie Sundahl om sitet.
”Hvis vi kan være vejen til at få mere skrivning ud til elevernes første skoleår, så er det en gevinst for os i sig selv”, tilføjer Kristina Riisgaard
Der er også mange 12-talspiger, der vælger 10. klasse. De har på papiret ikke behov for at gå mere i skole. Men de er typisk ikke helt afklarede.
Uddannelsesvejleder i Vesthimmerlands Kommune
Niels Grønborg frygter, at flere unge vil vælge en forkert ungdomsuddannelse, hvis 10. klasse bliver afskaffet.
Skoleaftale ændrer på skolen
Der er givet grønt lys til regeringens skoleaftale, så næste skoleår byder på disse ændringer:
Et goddag til:
Allerede at kunne give karakterer i 6. og 7. klasse
• Færre afgangsprøver
• Juniormesterlæreordning i udskolingen
• Flere penge til nye faglokaler
• Flere penge til fysiske bøger.
Et farvel til:
• Understøttende undervisning
• Engelsk og billedkunst fra 1. klasse (rykkes til 2. klasse)
• Tysk og fransk fra 5. klasse (rykkes til 6. klasse)
Idræt som prøvefag
Krav om projektopgave i 9. klasse
Krav om 45 minutters daglig bevægelse
Krav om screening for høj begavelse
Krav om fuld kompetencedækning i indskolingen.
Drenge excellerer i matematik
Den internationale Timss-undersøgelse viser, at forskellen på drenge og pigers niveau i matematik i 4. klasse er fordoblet på fire år.
Hvad er Timss?
Timss står for Trends in International Mathematics and Science Study og tester hvert fjerde år niveauet i matematik og naturfag blandt 4.-klasseelever over hele verden. Samtidig undersøger studiet også elevernes oplevelser af uro i timerne, og om de oplever sult og træthed i skolen. Her svarer hver tiende danske elev, at de oplever undervisningsforstyrrende uro i de fleste matematiktimer, mens hver fjerde møder op sulten i skole.
Hvad var dette års overraskelse?
At drengene i 4. klasse stikker af fra pigerne i matematik. Siden Danmark første gang deltog i Timss i 2007, har der været forskel mellem kønnene i drengenes favør, men den er mere end fordoblet i perioden 2019-2023.
Samme tendens ses i afgangsprøverne for 9.-klasserne, hvor drengene også klarer sig bedre i matematik – både med og uden hjælpemidler. Til gengæld er pigerne overlegne i alle øvrige fag ved afgangsprøverne.
I natur/teknik er kønsuligheden i niveauet til gengæld faldet markant siden 2015, hvor drengene var bedst, så der i dag ikke er nogen forskel.
Hvorfor klarer drengene sig bedre i matematik?
Det er svært at sige med sikkerhed, men coronanedlukningerne kan have spillet en rolle, fordi tendensen ses på tværs af flere lande. Det mener lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Christian Christrup Kjeldsen, som har ledet den danske del af Timss-undersøgelsen. Hvis far oftere har hjulpet med matematik og mor med læsning under hjemsendelserne, kan det have skabt en forventning hos eleverne om, at matematik er et drengefag.
Ord: Villads Kirk Thomsen vkth@folkeskolen.dk
”Drenge er ikke bedre til eller mere interesserede i matematik end piger fra naturens side. Men de kan blive det, hvis vi bliver ved med at sige, at det hænger sådan sammen”, lyder en forklaring fra lektoren.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix, Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
UGE SEX TILMELD DIN KLASSE
Gratis materiale til seksualundervisningen
sexogsamfund.dk/uge-sex
Hver dag forsøger børn og unge at kontrollere, hvordan de fremstår i de andres øjne. Hver dag er der én, som står på tæer for at se højere ud og én, der diskret skjuler maven med armene. Børn og unge i grundskolen peger selv på, at et godt forhold til egen krop er det vigtigste for deres trivsel. Uge Sex 2025 handler om kropskontrol.
SÅDAN GØR
Bjergmarkskolen
På Bjergmarkskolen i Holbæk Kommune har hver lærer på 5. årgang et fast lokale, der danner ramme om undervisningen i lige netop deres fag.
Det skaber et roligt flow i min dag, at
eleverne kommer til mig i stedet for
omvendt”
På Bjergmarkskolen er de faste pladser i det klassiske klasselokale afskaffet, og eleverne på 5. årgang skifter nu lokale efter, hvilket fag de skal have. Lærer Camilla Holdt har indrettet sit nye faglokale, så det emmer af matematik og kulturfag.
Ord: Andreas Brøns Riise
Foto: Peter Helles Eriksen
På 1. sal i Blok D på Bjergmarkskolen går man først gennem skolens specialafdeling, inden man kommer til den del af skolen, hvor 5. årgang holder til. Et gangareal med sofagrupper og garderobe udgør et fællesområde for hele årgangen. Fire døre fører ind til hvert sit undervisningslokale.
”CAMILLA” står der med store bogstaver på et skilt på døren ind til lokale 20. På ske-
maet nedenunder fremgår det, at her har først 5.c, så 5.b haft kulturfag denne onsdag morgen. Nu står den på to matematiklektioner for 5.c, inden dagen sluttes af med kulturfag for 5.a.
På 5. årgang er det ikke lærerne, der flytter sig fra klasselokale til klasselokale, mens eleverne bliver, hvor de er. Det er omvendt. For i dette skoleår er de klassiske klasselokaler afskaffet, og hver lærer har nu i stedet sit eget lokale, som man kender det fra særligt engelsktalende landes skolesystemer.
Og hvis man skal forstå, hvor ideen stammer fra, skal man til en lidt overraskende kilde, fortæller årgangens matematik- og kulturfagslærer, Camilla Holdt. Nemlig til den tidligere angriber for det danske herrelandshold i fodbold Mark Strudal.
To fag smelter sammen
Forklaring: Efter fodboldkarrieren, der blandt andet bragte ham forbi den tyske klub Borussia Dortmund, uddannede Mark Strudal sig til folkeskolelærer og fik job på Bjergmarkskolen i hjembyen Holbæk. Her varetog han alle skolens tysktimer og fik lov til at indrette et lokale til formålet.
Hans kollega Camilla Holdt så misundeligt til.
”Jeg har desuden lærerveninder fra både Canada og USA, og jeg har altid syntes, at det så så inspirerende ud at få lov til at indrette et lokale til kun de fag, man underviser i. Et lokale, der emmer af fagene”, siger hun. I dette skoleår bød chancen sig endelig. 5. årgang fik tildelt fire nye lokaler og skulle slås sammen fra fire til tre klasser. Og Camilla Holdt fik solgt ideen om lærerloka-
Camilla Holdt tjekker, at eleverne har deres penalhus med ind. Skoletasken bliver i garderoben.
ler frem for klasselokaler til først årgangsteamet, så skoleledelsen.
Nu har eleverne kulturfag og matematik i hendes lokale, mens kollegaen Christine Taagaard Andersens lokale på den anden side af gangen er helliget dansk og engelsk. Årgangens yderligere tre lærere har med lidt behændig skemagymnastik fået fordelt timerne i de to sidste lokaler imellem sig. I lokale 20 regerer Camilla Holdt. Ud over to bannere med ”Kulturfag” og ”Matematik” trykt med kæmpebogstaver har hun hængt plakater fra Holbæk Museum og historiske tidslinjer op. Og under den elektroniske tavle på den ene endevæg smelter de to fag sammen i en tidslinje over matematikkens historie fra Forlaget Matematik.
Møder eleverne i døren
Klokken nærmer sig 9.50. Camilla Holdt tager opstilling ved døren, klar til at tage imod eleverne fra 5.c, der kommer ind fra pause. Den første elev dukker op. Læreren tjekker, om udeskoene er taget af, og om penalhuset er medbragt fra skoletasken, der bliver stående ude i garderoben. Alt andet, eleverne har brug for til timen, er inde i lokalet.
”Tag din mappe. Den står klar ovre i kassen”, siger Camilla Holdt. Hun har brugt pausen på at skrive programmet for de to næste lektioner op på tavlen:
1. 10 minutters ekstramatematik
2. Det tænkende klasserum om statistik
3. Side 34-35 i Multi
4. Madpakker
Eleverne indfinder sig drypvis og finder deres pladser ved de syv borde med fire grønne plastickontorstole om hvert. Oversigten over novembers siddegrupper hænger på de orange skabslåger til venstre, når eleverne kommer ind i lokalet, men her midt på måneden er der ikke længere behov for at konsultere den.
Klokken 9.57 er sidste elev på plads i lokalet og i gang med at løse matematikopgaver. Tre minutter senere bipper uret, og så er det ellers tid til en runde, hvor stort og småt fra frikvarteret kan vendes, inden næste punkt på dagsordenen.
Det kræver mange tavler at lave det tænkende klasserum. Tavlerne hænger fast i klassen og dækkes af plakater, når de ikke er i brug.
3 tip om faste undervisningslokaler
1. STRUKTUR, STRUKTUR, STRUKTUR Faste strukturer er med til at skabe den sikkerhed og tryghed, eleverne ikke har, når de ikke har eget klasselokale. Det kræver masser af kommunikation i lærergruppen.
2. ELEVERNE SKAL HAVE ET FÆLLESOMRÅDE
I fællesområdet kan eleverne være med til at bestemme, hvad der skal hænge på væggene. For eksempel produkter, de har lavet i undervisningen. Eleverne er med til at dukse af i undervisningslokalerne, men lærer at have fælles ansvar for at holde orden i fællesområdet.
3. KLASSEFÆLLESSKABET ER VIGTIGT – OGSÅ UDEN KLASSELOKALE
De første to uger af skoleåret har der på 5. årgang på Bjergmarkskolen været skruet ned for den fagfaglige undervisning til fordel for aktiviteter, der styrker fællesskabet i den enkelte klasse og på tværs af hele årgangen.
I lokale 20 hænger to bannere på væggen, som viser eleverne, hvilket faglokale de er trådt ind i: matematik og kulturfag.
Hver onsdag har 5.c ”det tænkende klasserum” i matematik. Dagens opgave tager udgangspunkt i, hvor mange kæledyr eleverne har. Det skiftes de til at fortælle, og tallet bliver skrevet op på tavlen. De fleste har nul eller et. En elev har cirka 50, hvis fisk tæller med. En anden elevs bedstefar har et æsel, men det bor i Kosovo, så det tæller ikke med.
En elev er lige begyndt i klassen og ved ikke, hvad det tænkende klasserum er.
Camilla Holdt forklarer, at det går ud på at løse en opgave i grupper stående ved hver sin tavle. Man trækker lod om, hvem der er i gruppe med hvem, og det er ikke sikkert, at alle grupperne når frem til samme resultat. Og nogle gange laver hun nogle regler undervejs.
Tavler under tidslinjer
Eleverne fordeler sig rundt i klasseværel-
set. Kulturfagsplakaterne bliver pillet ned og afslører en række whiteboards. Grupperne går i gang med at finde på måder at lave grafer over, hvor mange kæledyr eleverne i 5.c har. Nogle grupper er hurtigt færdige. Andre har svært ved at komme i gang.
”Nu prøver I, at den, der har tuschen, skal løse opgaven, og I andre skal hjælpe”, instruerer Camilla Holdt én gruppe, mens to andre grupper får besked på at lave statistik over, hvor mange søskende de har.
Klokken 10.47 er første gruppe færdig med den opgave også.
”Vask tavlen ren, og sæt min plakat op igen. Og så må I gerne hente multimat-bøgerne ovre i skabet”, siger Camilla Holdt.
Klokken 11.05 er sidste gruppe færdig og sætter ’”lærerens” plakat med en tidslinje over verdenshistorien efter Berlin-murens fald fast på whiteboardet med en magnet i hvert sit hjørne.
Efter en kort opsamling er det tid til spisepause. Penalhuse bæres ud til taskerne i
3 tips til at indrette dit eget lokale
1: Udsmykningen kan variere. Det er forskelligt, hvor meget hver enkelt lærer gør ud af at udsmykke sit lokale. Men rådet fra Bjergmarkskolen lyder at huske at skifte ud og skabe variation løbende.
2: Alt behøver ikke at være fagrelevant. Nogle lærere på 5. årgang på Bjergmarkskolen har ud over fagrelevant materiale alle årgangens klassebilleder hængende.
3: Prøv det af og justér. Det sidste råd fra Bjergmarkskolen lyder: Kast jer ud i det –men vær altid klar til at justere både struktur og indretning undervejs.
garderoben i fællesarealet, og madpakker bæres med retur. Da de er sat til livs, tager Camilla Holdt plads ved døren for at sige pænt farvel til eleverne, der forlader lokalet. Klassens dukse tørrer borde af og fejer gulvet.
”Efter pausen skal en ny klasse være i lokalet, så der skal helst være pænt og rent”, forklarer Camilla Holdt og går i gang med at skrive køreplanen for næste time i lokale 20 op på tavlen. Her står den på kulturfag med 5.a.
i dag” i døren, når timen begynder og slutter.
Camilla Holdt tager imod og siger ”tak for
Hun har bestilt en kasse hjem fra CFU (Center for Undervisningsmidler) med kopier af genstande fra middelalderen.
Kassen står klar under bordet og bliver nu taget frem. Eleverne skal i grupper diskutere, hvad genstandene er blevet brugt til.
Giver et roligt flow
To lektioner med det tænkende klasserum og tre med gruppedrøftelser i kulturfag. Femte lektion er slut, og undervisningen i lokale 20 er ovre for i dag. Der skulle have været en ekstra lærer på i nogle af timerne, men hun er taget fra som vikar. Det er særligt på den slags dage, at Camilla Holdt oplever, at det er en fordel, at eleverne kommer til hende i stedet for omvendt, fortæller hun.
”Det skaber et anderledes roligt flow i dagen og giver mig en helt anden ro som lærer. Jeg ved, hvordan jeg forlader mit lokale, og dermed også hvordan jeg kan forvente at finde det dagen efter. Man møder ikke ind til en frustration over, at en kollega ikke har fået pakket ordentligt sammen dagen før – eller dårlig samvittighed over ikke selv at have gjort det”, siger Camilla Holdt.
Også teammakkeren Christine Taagaard Andersen, der oprindeligt skulle overbevises om at prøve ideen med lærerlokaler af, er fuldstændig om bord.
”Vi har skabt nogle rum, der inspirerer til fagligt arbejde, men som er rolige. Der er noget på væggene, men det er ikke forstyrrende – det inviterer til læring. Eleverne er tunet ind og parate på en anden måde, når
timen starter. De spørger ikke længere om, hvilket fag de skal have”, siger hun.
Christine Taagaard Andersen oplever også, at både lærere og elever tager større ansvar for lokalerne, end det typisk er tilfældet med klassiske klasselokaler.
”Hvis man træder ind i elevernes klasse, er man jo på en måde på besøg. Særligt hvis man er ’ugens gæst’ som lærer i et af de små fag. Så gør man måske ikke så meget ved, at der ligger madpapir og flyder på gulvet”, siger dansk- og engelsklæreren.
”Her træder jeg ind i mit eget arbejdsrum, som jeg gerne vil have er lækkert. Jeg har aldrig tidligere brugt så meget tid på at tørre borde af og feje. Vi bidrager meget mere til, at lokalerne er indbydende”, siger Christine Taagaard Andersen.
Kræver tydelig struktur
De to lærere understreger, at ordningen kræver meget tydelige strukturer for at få til at fungere. Også tydeligere, end de oprindeligt troede.
”Der er ikke så mange forstyrrelser, når man kigger rundt. Man har dansk, når man er i dansklokalet”.
Birk
”Der kan være flere andre, der har siddet på ens plads i løbet af dagen. Det gør, at der kan være ret beskidt. Og fællesområdet kan blive virkelig beskidt”.
Carla
”Man skal ikke diskutere, hvem der må være i lokalet, hvis jeg nu for eksempel vil have venner fra a-klassen med ind. Så er man bare i fælleslokalet”.
Jeanna
Alle timer starter på samme måde med ti minutters individuelt arbejde.
”I starten tænkte vi for eksempel ikke, at der var brug for faste pladser i garderoben i fællesarealet. Det fandt vi hurtigt ud af, at der var. Der er skemaer på alle dørene, så eleverne ved, hvor de skal hen. Læreren står i døren og tager imod eleverne og sikrer, at de har taget skoene af og har penalhuset med. Alt, hvad de ellers skal bruge, er inde i lokalet. Alle timer starter på samme måde med ti minutters individuelt arbejde. Vi gør enormt meget ud af forudsigelighed. Og det kræver rigtig meget koordination i teamet”, siger Camilla Holdt.
Hvis nogle elever har brug for tryghed i form af faste pladser i klasselokalet, tager lærerne højde for det.
”Man mister ikke sine ting og er sikker på, at man har det hele, når de er i lokalet. Skoletasken er blevet meget lettere”.
Elif
”De første uger var det forvirrende, hvor man skulle hen, når man kom ind fra pause. Det virkede heller ikke til, at lærerne vidste det. Nu ved jeg, hvor skemaerne hænger”.
Elena
”De har samme plads i hvert lokale og har fem-otte elever, de skifter mellem at være i bordgruppe med. Der er nogle, der har aftale om, at de må sidde i et grupperum i pauserne, hvis de har brug for det. Vi har masser af struktur, men skal selvfølgelig også lytte til børnenes behov”, siger Christine Taagaard Andersen.
Den største ulempe ved løsningen er lærerne enige om: De ser ikke meget til deres øvrige kollegaer i løbet af en skoledag.
”Jeg er jo her”, siger Camilla Holdt og peger med en fejende armbevægelse rundt i lokale 20.
”Det er også blevet mit kontor. Vi er nok blevet sjældne gæster i forberedelseslokalet og personalerummet”. ˟
I 5. klasse er der så mange sammenfald mellem kristendomskundskab og historie, at Camilla Holdt har slået de to fag sammen til kulturfag.
abr@folkeskolen.dk
Håndværk og design
Ingrid Bianco Petersen er håndværk og design-lærer på Skelgårdsskolen i Tårnby Kommune og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/håndværkogdesign
Fortalt til Pernille Aisinger
Illustration: Sidsel Sørensen
Let
spiselig med god introduktion til læder
Bogen ’’Læderhåndværk’’ er en virkelig god introduktion til at arbejde med læder i håndværk og design. Den fortæller fint om teori, materialer og værktøjer, og forfatteren kommer hele vejen rundt på en let spiselig måde. Særligt hvis man ikke kender til læder i forvejen. Den indeholder også trin for trin-opgaver med billeder og tekst og QR-koder til videoer.
Jeg bruger den, så jeg kan lære teknikkerne selv. Man kan også kopiere til eleverne eller lade sig inspirere af et helt forløb fra den. Jeg bruger også at vise de små korte videoer på storskærm for eleverne, så de har set teknikkerne sammen først, og så kan vi derfra hjælpe dem hver især.
Jeg har købt to eksemplarer. En, der står på biblioteket, og en til den lærer, der underviser på 5. årgang, som er der, vi plejer at arbejde med læder. Vi laver typisk små ting som nøgleringe, dyr eller raflebægre.
Inspiration til at folde lampeskærme
Jeg vil også anbefale en bog om foldeteknikker i papir. Det er en engelsk bog, så den er også primært til læreren. Men jeg lader den gerne ligge fremme, så eleverne kan bladre i den og blive inspireret, og så går jeg ned og kopierer vejledningen, når de har fundet noget, de har lyst til at prøve.
Jeg bruger den på valgholdet, når vi arbejder med lamper og lys. Det betyder, at vi kan tale om designprocesser og Le Klint-lamper. Der er også små videoer, som de kan lære forskellige folde-, skære- og klippeteknikker fra. Det bliver altid en virkelig fin dag, hvor eleverne sidder og folder og leger med teksturerne i papiret for at finde ud af, hvad der ser flot ud og fungerer godt med lyset. De får rispapirlamper, som de kan lave nye udtryk til.
Det er virkelig tålmodighedsarbejde og svært finmotorisk. Nogle vil måske sige, at papir hører til i billedkunst, men jeg mener, at det her er et af de steder, fagene lapper ind over hinanden. Når vi laver lamper, er det ikke længere kun kunst, men også produkter, de designer og skaber.
Trin for trin-guider til små opgaver
Mange køber materialer til håndværk og design hos CC Hobby, hvis man har en skoleaftale. Måske lægger man ikke mærke til, at de faktisk under hvert materiale har trin for trin-vejledninger til, hvordan man kan bruge materialerne. Der er meget inspiration at hente, og videoerne går helt ned i detaljerne. Hvis man for eksempel vil sy filtdyr, så viser de, hvilke sting man kan bruge.
Videoerne ligger frit tilgængeligt gratis. De kan godt være lidt bøvlede at finde, for det er jo ikke deres primære produkt, men man kan enten søge på det, man har brug for hjælp til, eller man kan tage udgangspunkt i det materiale, man har tænkt sig at arbejde med, og så se, hvad de har af inspiration under det.
Jeg har for eksempel brugt vejledninger til filtdyr og papirflet. Der er noget til alle klassetrin, noget af det er til billedkunst, så man skal selvfølgelig vide, hvad man har med at gøre, og have for øje, at de gerne vil sælge deres materialer. Men skal man lege med et nyt materiale, jeg skal for eksempel til at lave noget med kork og fjedre, så er det et fint sted at hente inspiration.
”Læderhåndværk – teori, metode, praksis” af Mikkel Ankerstjerne, Meloni www.cchobby.dk
”Folding Techniques for designers – from sheet to form” af Paul Jackson, Quercus Publishing
Guide
Illustration: Tania Yakunova
Klap skærmen i, og gør undervisningen analog
Rundtom i landet eksperimenterer skoler med skærmfri undervisning. En skoleleder og lærer med analog erfaring fortæller, hvordan de har grebet det an – og hvad der viste sig af overraskelser undervejs.
Ord: Villads Kirk Thomsen
”Giv plads til analog læring”. Sådan lyder punkt 11 i Børne- og Undervisningsministeriets ”Anbefalinger om begrænsning af digital distraktion og balanceret brug af skærme”.
Og plads har den skærmfri undervisning fået på Virupskolen i Aarhus Kommune – for var den analoge læring før en hund i bur, havde den tidligere i år hele hundeparken at boltre sig i, da skolen holdt ”Analog August”. Der var ”skærm forbudt” for alle skolens 665 elever hele måneden – kun dem med læsevanskeligheder måtte bruge computer med et læse- og skrivestøttende program.
Efter forsøget gennemførte skoleleder Martin Christensen en rundspørge blandt skolens 42 lærere. Resultatet viste, at den største forskel blev bemærket i udskolingen, da skærme i forvejen sjældent bruges i de yngste klasser. De ældste elevers lærere bemærkede specielt en stigning i deres forberedelsestid, men også en ændring – til det bedre – i relationerne på skolen.
”Vi oplevede, at der var en større nærhed – både elever imellem og mellem lærer og elever”, siger skolelederen og peger på, at computeren i elevernes hverdag tit var en kilde til distraktion med mange fristende hjemmesider.
”Det blev muligt at trække noget tempo ud af undervisningen. Nogle af eleverne synes, undervisningen blev langsom og mindre spændende, mens andre oplevede den skærmfri måned som helt tiltrængt,
For mig handler det ikke om skærm eller ej. Det handler om at lave varieret undervisning, som alle elever kan deltage i.
i forhold til at der kan være meget run på i løbet af en normal skoledag. Nu var der bedre tid til fordybelse, tid til at sætte sig ned og snakke om tingene”, fortæller Martin Christensen.
Ud over at nogle elever fandt den skærmfri skoledag mindre spændende, bød eksperimentet også på andre udfordringer. For eksempel det pludselige fravær af forskellige digitale notesystemer, som flere af eleverne brugte til at strukturere deres skolearbejde. Men den største udfordring var den øgede forberedelsestid for lærerne. ”Undervisningen kommer til at kræve mere forberedelse, når man ikke har adgang til digitale læringsplatforme. Vi har skabt et monster inden for skoleverdenen, hvor vi er afhængige af at kunne komme på gyldendal.dk, hvis vi vil gennemføre undervisning”, siger Martin Christensen.
Digital detox
Mens lærere og elever på Virupskolen holdt analog måned, er den lokale privatskole i Tønder, Marieskolen, gået all in. Efter et lignende analogt forsøg i april 2023, som varede i 14 dage, er skolen i dag it-fri. Hverdagen på skolen er så vidt muligt skærmfri med få undtagelser som for eksempel den digitale forberedelse til 9.-klassernes afgangseksamen, hvor skærme er svære at undgå.
Lea Theodora Hartwigsen, der blandt andet er klasselærer for en 8. klasse på skolen, var nyansat og helt grøn direkte fra
Martin Christensen, skoleleder på Virupskolen
læreruddannelsen, da skolen først forsøgte sig med de 14 skærmfrie dage.
”Det var en øjenåbner for, hvor meget mere effektive og koncentrerede eleverne kan være, når de ikke bliver distraheret af deres telefoner og computere”, fortæller hun.
Lea Theodora Hartwigsen har gjort sig mange af de samme erfaringer som hendes aarhusianske kollegaer.
”Jeg bruger meget mere tid på at forberede undervisning, men jeg føler også, at jeg nu har et bedre overblik over, hvad det egentlig er, vi laver. Det havde jeg ikke i samme grad, da jeg brugte undervisningsforløb fra en af de digitale læringsportaler”, siger hun og tilføjer, at hun stadig bruger portalerne som inspiration til sin it-frie undervisning.
Prøv det af
For Lea Theodora Hartwigsen er det svært at forestille sig at skulle vende tilbage til den digitale undervisning igen efter at have set, hvad omstillingen har gjort for elevernes samvær og koncentrationsevne. Derfor anbefaler hun også andre lærere at prøve kræfter med mindre computerbrug.
”Der er ingen forkerte træk – det handler om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer i den enkelte klasse. Men det kræver, at man har lyst til at sætte sig ned og bruge tiden på det, for det kræver mere forberedelse”, siger hun og understreger, at det kan virke uoverskueligt i starten.
”Det handler om at finde en rytme”, siger den sønderjyske lærer, der også nogle gange forbereder sig fra sofaen. Så selvom forberedelsestiden kan være lang til at
Jeg bruger meget mere tid på at forberede undervisning, men jeg føler også, at jeg nu har et bedre overblik over, hvad det egentlig er, vi laver.
begynde med, forklarer hun, at materialer med tiden kan genbruges, og når først fremgangsmåden sidder der, bliver det nemmere hver gang.
Hun råder kollegaer, der eventuelt vil prøve kræfter med den skærmfri undervisning, til at give forsøget tid – mindst 14 dage og helst lidt længere. For de fleste elever har computeren nemlig været en naturlig del af deres dagligdag i årevis, og de skal også ”vænnes af”.
På Virupskolen har Martin Christensen efter forsøget fået en langt bedre forståelse af, hvad der er god undervisning for skolens elever. Derfor er balancen mellem digital og analog undervisning nu bedre tilpasset, og af samme grund svarer han også nej, når han bliver spurgt, om ”Analog August” vender tilbage i 2025.
”For mig handler det ikke om skærm eller ej. Det handler om at lave varieret undervisning, som alle elever kan deltage i – og netop det fik vi skabt megameget positiv fokus omkring hos både lærerne og eleverne i august”.
Lea Theodora Hartwigsen, lærer på Marieskolen vkth@folkeskolen.dk
Nemt og trygt i samarbejde
Skolerejser
I samarbejde vores erfarne rejserådgivere bliver opgaven med at arrangere skolerejsen mere overskueligt. Vi hjælper jer i processen fra tilbud til store rejseoplevelser.
Find din rejserådgiver og start planlægningen:
på
Sådan kan du gøre din undervisning analog
Her får du lærerens og skolelederens tip til at forsøge dig med den skærmfrie skole.
1. Spring ud i det. ”Efter de positive ændringer, jeg har set hos mine elever, synes jeg, man skal prøve at springe ud i det. Også selvom den analoge undervisning kan virke uoverskuelig til at starte med”.
2. Prøv dig frem, og juster efter den enkelte klasse. ”Der er ingen forkerte træk – det handler om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer i den enkelte klasse. Men det kræver, at man har lyst til at sætte sig ned og bruge tiden på det, for det kræver mere forberedelse”.
3. Vær forberedt på den overskydende tid. ”Jeg har oplevet, at eleverne er mere effektive, når undervisningen er analog – så hav ekstra opgaver i baghånden, og giv plads til mere diskussion og refleksion over opgaverne”.
4. Giv det tid – både for din egen og for elevernes skyld. ”Jeg synes i hvert fald, at man skal give det mindst 14 dage, som vi gjorde på Marieskolen. Det kræver en tilvænningsperiode, fordi computeren har været en del af hverdagen i årevis for de fleste”.
LÆREREN
1. Tag udgangspunkt i de lokale forhold og sørg for ejerskab. ”Jeg tror, at grunden til, at vores Analoge August var en succes, var, fordi det kom indefra – vi havde selv ejerskab over ideen, den kom ikke fra forvaltningen eller byrådspolitikerne”.
2. Involver skolens resursepersoner. ”Skolens resursepersoner er vigtige for at tilpasse en analog måned til skolens og lærernes specifikke behov og gøre den vellykket.”
3. enKommuniker tydelig ventnings-forog tilforståelsesramme forældremedarbejdere, og elever. ”Klart forventningerformulerede til alle involverede skaber et fælles udgangs- punkt, som giver forsøget de bedst mulige vilkår”.
4. Skab tid til og prioriter forberedelse. ”Forberedelsen af undervisningen kommer til at tage mere tid uden digitale lærings- platforme. På Virupskolen skar vi for eksempel ned på nogle opstartsmøder, hvilket var muligt, fordi vi holdt en skærmfri måned i forbindelse med skolestart”.
SKOLELEDEREN
PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk
og Fagbladet
Folkeskolen
Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.
Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.
Fra fagene
”Det er det bedste, der er sket for mig”
MUSIK
Helle Haltrup Jensen tilbringer alle sine undervisningstimer i musiklokaler. Det gør hun på tre forskellige skoleadresser, fordi hun er skolens eneste uddannede musiklærer.
I ti år stod hun helt alene med alle skolens musiktimer, men det har ændret sig nu. For den lokale musikskole kom og spurgte, om hun ville have en kompagnon.
”Jeg var panisk angst før det første møde. Jeg tænkte, at nu kommer der en professionel gut ud, som spiller guitar 100 gange bedre end mig og klaver
1.000 gange bedre end mig. Jeg var virkelig bange. Lige indtil vi havde haft det første møde”, fortæller hun.
I starten kom musikskoleunderviseren kun ud én lektion om ugen, men det er nu udvidet til, at de underviser sammen to lektioner hver onsdag og har én times fællesforberedelse.
”Det er det bedste, der er sket for mig som musiklærer”, fortæller Helle Haltrup Jensen.
Hvem er bedst til eleverne med støttebehov?
SPECIALPÆDAGOGIK
Hvor i landet er de bedst til at ruste elever med støttebehov til tiden efter folkeskolen? Det har en benchmarkingenhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet forsøgt at finde svar på. Ministeriet har regnet på, om unge, der på baggrund af deres karakteristika har høj sandsynlighed for at have modtaget støtte i udskolingen, er i uddannelse eller job 15 måneder efter 9. klasse.
Konklusionen er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne klarer sig, i forhold til hvad man kunne forvente. Lemvig
klarer sig suverænt bedst. Her var 11,6 procentpoint flere af eleverne med et forventet støttebehov i gang med en uddannelse eller i job efter 15 måneder. Hedensted skraber bunden med 10,3 procentpoint færre end forventet, der var under uddannelse eller i job. På landsplan kommer ministeriet frem til, at tæt på hver sjette elev med størst sandsynlighed for støttebehov ikke var i gang med en uddannelse eller i job mere end et år efter 9. klasse.
folkeskolen.dk/specialpædagogik
Billige reoler blev den bedste løsning
HÅNDVÆRK OG DESIGN
"Jeg er sindssygt glad for, at vores oprindelige plan ikke gik i opfyldelse”.
Sådan siger håndværk og design- og billedkunstlærer Marianne Due Baden. De næste tre år skal 2,6 milliarder kroner ellers friske skolernes faglokaler op for at give bedre betingelser for at gøre undervisningen mere praksisfaglig. Men på Borupgårdskolen i Snekkersten
glæder Marianne Due Baden sig over, at kommunen i sin tid pludselig valgte at smække kassen i til fornyelsen af skolens håndværk og design-lokale til en pris på 400.000 kroner. Løsningen blev i stedet billige stålreoler og plastikkasser fra Ikea. Til en samlet regning på 12.000 kroner.
De billige løsninger har vist sig at være en succes. For manglende skabslåger giver
faktisk mere orden, fordi eleverne tydeligt kan se, hvor tingene skal ligge. Og bedst af alt bliver eleverne også mere inspirerede, ”fordi de kan se næsten alle materialer og få gode ideer”, siger hun.
folkeskolen.dk/håndværkogdesign
folkeskolen.dk/musik
Redigeret af Sebastian Bjerril
67 % af danske folkeskoler går i kirke til jul.
Er du o.k. med det?
Illustration: Otto Dickmeiss
Undervisningen i folkeskolen må ikke være forkyndende, alligevel tager to ud af tre skoler eleverne med i kirke til jul. Mange steder ændrer skoler og præster sammen julegudstjenesten til en juleafslutning.
Eleverne skal ikke udsættes for forkyndelse i skoletiden”
Kristendomslærer syntes ikke, det var i orden, at skolens muslimske elever ikke kom med i kirken til jul. Så han gik i dialog med præst og imamer og fik ændret traditionen til en, alle kunne deltage i – og fik gjort plads til, at skolen også markerede en muslimsk højtid.
når de øvrige elever gik til julegudstjeneste i den lokale kirke.
”Det syntes jeg rent ud sagt ikke var i orden”, siger Jakob Bo Kehling Svendsen. ”Juletraditionerne handler blandt andet om fællesskab, og så var en betydelig del af eleverne sat udenfor. Og vi markerede ikke de højtider, der betød noget for dem”.
Jakob Bo Kehling Svendsen kontaktede derfor præsten og de lokale imamer og indledte en dialog. Det var ikke helt let, for, som han siger, ”imamerne var skeptiske, og præsten var indremissionsk”.
Hans initiativ første til en aftale om, at forkyndende elementer som bøn og velsignelse røg ud af gudstjenesten. Samtidig blev en af imamerne inviteret med til at fortælle om islams syn på Jesus.
”Vi skal lære børnene om, hvad forskellige mennesker tror på, og vise dem tolerance over for den forskellighed. Det er en del af deres dannelse”, siger lærer Jakob Bo Kehling Svendsen, der blandt andet underviser i kristendomskundskab. Og han fortsætter:
”Jeg vil med glæde tage mine elever med i både kirke og moske for at lære dem om religioner, men de skal ikke deltage i gudstjenester eller udsættes for forkyndelse i skoletiden”.
I dag arbejder Jakob Bo Kehling Svendsen på Store Heddinge Skole på det sydlige Sjælland. Her er ikke mange med anden
etnisk baggrund end dansk blandt eleverne, men det ændrer ikke hans synspunkt, understreger han:
”Mit udgangspunkt for diskussionen er sekularisering. Det er det grundlag, jeg mener, at vi skal drive folkeskole på. Så vi kan fint bruge kirken til for eksempel en juleafslutning, men arrangementet skal tømmes for indhold, der kan opfattes som forkyndende”.
Imam i kirke og præst til eid
Ord: Stine Grynberg
Foto: Tomas Bertelsen
For lidt over ti år siden var hans situation en anden. Dengang arbejdede han på den nu nedlagte Lindeskovskolen i Nykøbing Falster, hvor knap halvdelen af eleverne var muslimer, og en stor del af dem deltog ikke,
”Det var faktisk vældig spændende, og jeg lærte selv en masse, jeg ikke vidste i forvejen”, fortæller han. ”Jesus er islams næstvigtigste profet, og historierne om ham er næsten parallelle til dem, vi kender fra kristendommen. For eksempel at han er født af en jomfru”.
Kirken bidrager med et budskab, som vi skylder
børnene at få med”
Julen handler om noget, der er vigtigere og vægtigere end pebernødder og gaver, og kirken er det naturlige rum for den fortælling, mener pædagogisk leder Charlotte M. Pedersen. For hende er juleafslutning i kirken dannelse.
med, at klassens lærere selv besluttede, om de ville med i kirke eller ej. En del af eleverne var muslimer, og de kunne fritages for at gå med, men på et tidspunkt fik de en ny mellemleder, som udfordrede den praksis og insisterede på, at det er dansk tradition at gå i kirke til jul, så det skulle eleverne uanset deres baggrund eller religiøse tilhørsforhold. En god beslutning, synes Charlotte M. Pedersen.
Ord: Stine Grynberg
Foto: Kåre Viemose
”Der er mange gode grunde til, at man holder traditionen med juleafslutning i kirken i hævd. Jeg synes, at den fælles juleafslutning i kirken bibringer noget tyngde til vores fejring af julen”, siger Charlotte M. Pedersen, der er pædagogisk leder på Elev Skole i Elev lidt nord for Aarhus.
”Vi bruger en hel måned på at fejre jul. Hvis det kun handler om pebernødder og kalenderlys, er det lidt fattigt og retfærdiggør egentlig ikke alt det, vi gør ud af det. Der er noget, der er større end fjernsynets julekalendere, og det har skolen en dannelsesforpligtelse til at fortælle om, synes jeg. Det er noget, vi skal give børnene med”.
Charlotte M. Pedersen er relativt ny i jobbet på Elev Skole, så det er hendes første jul der. Langt de fleste elever på skolen er etnisk danske, så det er ikke, fordi der er store religiøse mindretal at tage hensyn til i planlægningen af juleafslutningen. Og selv hvis der var, mener hun ikke, at skolen behøver at undgå kirken.
”Jeg synes ikke, det er forkyndelse eller indoktrinering, for det er en del af vores nationale og kulturelle arv at gå i kirke til jul”, siger hun. ”Det kan sagtes forsvares, at skolen bruger kirken på den måde, ud fra et dannelsesperspektiv”.
Kirke er noget, vi gør sammen
Inden hun startede på Elev Skole i august, arbejdede Charlotte M. Pedersen på en skole i Aarhus Vest. Her arbejdede skolen
”Det handler om at rumme hinanden og vores forskellige kulturer. Det gør vi ikke ved at undlade at bruge kirkerummene. Vi tog også de etnisk danske elever med i moskeen i undervisningen eller fejrede eid med dem. Vi skal ligeledes vise de muslimske børn, at julen er vigtig – ligesom deres eid er”, siger hun.
Det er vigtigt, at skolen tydeligt melder ud til elever og forældre, at det her er noget, vi gør sammen, fordi det er en del af vores kulturarv og en del af et dannelsesperspektiv, mener Charlotte M. Pedersen. Og så fremhæver hun også, at der sker noget, når man sammen som skole kommer ind i et andet rum end der, hvor man er til daglig.
”Jeg har været skolelærer i mange år og på mange skoler, hvor der er blevet holdt juleafslutning i kirken. Her får eleverne juleevangeliet fortalt, der synges nogle få julesalmer, og julebudskabet bliver udlagt for børn. Der kan for eksempel blive læst op fra børnelitteratur om jul – også den, der ikke kun handler om nisser og pebernødder”, fortæller Charlotte M. Pedersen.
Men for hende handler det først og fremmest om elevernes dannelse. Hvorfor holder vi jul og juleferie?
”Man må selvfølgelig tro, hvad man vil, men juleafslutningen i kirken bidrager med en fortælling og et budskab, som jeg synes, vi skylder børnene at få med. Julen handler om noget større end alt det, vi ser i butikkerne. Det er en arv, vi giver videre til næste generation. Det kan kirken hjælpe med”. ˟
sga@folkeskolen.dk
Lærere og ledere navigerer mellem julens faldgruber
Illustration: Otto Dickmeiss
Ord: Stine Grynberg
Meningerne er delte om skolernes julegudstjenester. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, men er det lig med kristne juletraditioner, spørger nogle. Og hvor efterlader det elever med andre religioner?
67 procent af danske folkeskoler lægger vejen forbi en kirke i forbindelse med julen, viser en undersøgelse om de mest brugte juleaktiviteter, Folkeskolen har fået foretaget blandt lærere og børnehaveklasseledere. Det gør kirkebesøget til den fjerdemest populære aktivitet i december efter klippeklistredag, luciaoptog og fælles juleafslutning.
Det er der nogle, der er glade for. ”Jul hører til i den danske folkeskole, da vi er kristne/kulturkristne med dertilhørende traditioner”, skriver en af lærerne i undersøgelsen. ”Det er vigtigt, at vi fastholder juletraditioner, selv om der er børn i klassen
med anden baggrund. Det er en del af at bo i Danmark, og vigtigt at det respekteres”, og ”De danske traditioner skal holdes i hævd. Det er sådan, det er, når man bor i Danmark”, skriver to andre.
Men langtfra alle synes, at skolens kirkegang er en god ide.
”Det kan være en udfordring, når der er børn, der tilhører andre religioner (muslimer, Jehovas Vidner). Selv om vi ikke forkynder, er det dog noget, der hører til den kristne tro”, skriver en. Mens en anden er helt afklaret om, at kirke og jul i skolen bør holdes adskilt:
”Julen skal ikke stoppes ned i halsen på ikkeetniske danske elever. Derfor skal man kunne deltage i alle traditioner uden at være kristen”, lyder en kommentar.
Undersøgelsen bygger på svar fra 2.133 DLF-medlemmer, der arbejder som lærere eller børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole.
Julegudstjeneste eller juleafslutning?
Når man taler om, at skolen besøger kirken til jul, skal man skelne mellem, om der er tale om en julegudstjeneste eller en juleafslutning i kirken, fortæller Ane Kirstine Brandt. Hun er teolog og generalsekretær i organisationen Folkekirke & Religionsmøde, som har til opgave at styrke folkekirkens møde med mennesker med andre religioner og livssyn i Danmark.
Ane Kirstine Brandt har været med til at udarbejde rapporten ”Skolens kirkegang
til jul”, som giver skoler og kirker ideer til forskellige måder at organisere samarbejdet omkring julearrangementer på. Som bekendt må folkeskolens undervisning i kristendomskundskab ikke være forkyndende, men en julegudstjeneste er ikke en del af undervisningen og derfor ikke underlagt det krav. Dog kan elever eller deres forældre blive fritaget for at deltage i forkyndende aktiviteter.
”Nogle steder ligner juleafslutningen i kirken nærmest gudstjenesten den 24. december. Andre steder ser vi, at kirken nærmest bare lægger hus til et arrangement, som skolen står for – hvor de optræder med korsang og så videre. Så er præsten en slags vært. Og så er der alle formerne derimellem”, fortæller hun. ”Der er mange måder at
gøre det på, og det er en styrke, mener jeg”. Ane Kirstine Brandts oplevelse er, at skolers og kirkers samarbejde om julearrangementer generelt er udramatisk.
”Kontakten mellem de to institutioner er typisk helt lokal og tit personlig, hvor en præst har kontakt til en bestemt lærer eller leder på skolen, og de sammen har fundet ud af en god måde at bruge kirken på. Det betyder så også, at hvis der kommer ny præst eller skoleleder, så kan forventningerne til hinanden ændre sig, og det kan give nogle udfordringer”.
Ingen plads til forkyndelse
– og dog
Forskellen mellem en julegudstjeneste og en juleafslutning i kirken handler om det lille, gammeldags ord ”forkyndelse”. En gudstjeneste er forkyndende, det vil sige, at formålet med den er at gøre budskabet kendt og vinde nye tilhængere.
Som bekendt må folkeskolens undervisning i kristendomskundskab ikke være forkyndende, men en julegudstjeneste er ikke en del af undervisningen og derfor ikke underlagt det krav. Dog kan elever eller deres forældre blive fritaget for at deltage i forkyndende aktiviteter, og skolen skal så sørge for, at der er ”betryggende tilsyn” med de fritagne elever.
Ved en juleafslutning i kirker udelades typisk elementer som bøn, prædiken og velsignelse, mens andre ritualer fastholdes, for eksempel salmesang og oplæsning af juleevangeliet. Ifølge Undervisningsministeriet skal det altid være muligt at blive fritaget for at deltage i en juleafslutning i en kirke, uanset om der indgår en julegudstjeneste eller ej.
Skoleledere: Vi er pragmatiske Tiltrædende formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas genkender Ane Kirstine Brandts billede af, at skolens og kirkens julesamarbejde som regel fungerer fint, selv om emnet potentielt er sprængfarligt.
”Det er faktisk sjældent, at vi oplever konflikter omkring det her emne, og når vi gør, er det ofte medierne, der driver dem”, fortæller hun. ”Selvfølgelig er der indimellem forældre, der sætter spørgsmålstegn ved, om skolen skal i kirke til jul, men så tager man en dialog og finder en løsning”.
Hun oplever, at mange skoleledere foretrækker, at skolen vælger modellen med juleafslutning i kirken frem for en decideret gudstjeneste:
”Skolerne er gode til at finde pragmatiske løsninger, så alle får noget ud af det. Det kan være at tage en dialog med forældrene om, hvorfor vi gør det, og hvad indholdet er. Det er det afgørende – at vi får talt sammen med dem, der er skeptiske. Hvis man har en god dialog, kan man komme langt, også med forældre og elever, som har en anden tro”.
Dialog er også vejen til at imødekomme lærere og pædagoger, som måtte have reservationer omkring at gå med skolen i kirke af personlige årsager.
”Tal sammen om det, og gerne i god tid”, foreslår Dorte Andreas. ”Aftal, at de elever, som er fritaget for at skulle deltage i juleafslutningen i kirken, kan løse andre opgaver eller lave noget andet sammen. For det er selvfølgelig lederens ansvar at tage hensyn til den mangfoldighed, der måtte være på skolen. Men som leder har man samtidig også et ansvar for, at skolen formidler både traditioner og dansk kultur, og jul i kirken er en del af det”.
Shitstorme i stedet for julesne
Mens Ane Kirstine Brandt og Dorte Andreas oplever, at pragmatisme og professionel
Som leder har man et ansvar for, at skolen formidler både traditioner og dansk kultur, og jul i kirken er en del af det.
Dorte Andreas, tiltrædende formand for Skolelederforeningen
dømmekraft gør det praktiske samarbejde mellem folkeskole og kirke tæt på problemfrit, er situationen en helt anden, når debatten rammer offentligheden.
Det fik en københavnsk lærer at føle for nogle år siden, da hun blandede sig i den offentlige debat med en kritik af skolers julebesøg i kirken. Det resulterede blandt andet i dødstrusler. Senere samme år kom det frem, at Gribskolen i Nordsjælland ville droppe den traditionelle julegudstjeneste. Skolen havnede i en regulær shitstorm, og både den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager kritiserede beslutningen offentligt.
Så selv om de fleste skoler går i kirke i fredsommelighed, er der mere på spil. Og med god grund, mener blandt andre Tim
Tre modeller for jul i kirken
Med udgangspunkt i undersøgelsen ”Skolens kirkegang til jul” har foreningen Folkekirke & Religionsmøde udviklet nogle modeller for, hvordan en julegudstjeneste eller juleafslutning kan se ud. Alle modeller varer omkring en halv time.
Model 1 ligner de julegudstjenester, man ser juleaften. Modellen indeholder forkyndende elementer.
Præludium
Velkomst
Salme
Koret synger et antal sange
Juleevangeliet læses højt af præsten
minder om en julegudstjeneste, men er uden de elementer,
Salme, for eksempel ”Det kimer nu til julefest”
Postludium, for eksempel temasangen fra årets tv-julekalender.
er uden de elementer, man normalt regner for forkyndende, og præsten spiller en langt mindre aktiv rolle end i model 1 og 2.
En klasse laver et improviseret krybbespil. Undervejs synges
salmer, som passer til det, der sker, for eksempel ”Et barn er født i
Jensen. Som adjungeret professor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet forsker han blandt andet i religionsdidaktik, uddannelse af religionslærere og sekularisering og afsekularisering.
”Nogle skoler siger, at de tager hensyn til religiøse mindretal og til religionsfriheden og derfor ikke deltager i julegudstjenester. Men der er også mange, ikke mindst politikere, men også lærere og skoleledere, som mener, at det af den ene eller anden grund er meget vigtigt, at børn deltager i kristne ritualer som en del af deres skolegang. Det er der, kampen står”.
Tim Jensen mener, at folkeskolelovens formålsparagraf bliver brugt i den kulturkamp.
”Det er en del at formålsparagraffen, at folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Man kan argumentere for, at det indbefatter dansk kultur i form af julegudstjenester og juletraditioner”, siger han og fortsætter:
”Det kan så komme i konflikt med menneskerettighederne, som siger, at der skal være religionsfrihed, og at forældre har ret til at stå for deres børns religiøse opdragelse, og at det er et indgreb i den ret at tvinge børn til at deltage i en bestemt religiøs handling. Derfor skal eleverne kunne fritages, hvad de også kan. Men der er bedre måder at håndtere problematikken på end ved at skille mindretallene ud fra noget, der skulle være en fælles oplevelse for hele skolen”.
Professoren er ikke imod, at skoler og kirker samarbejder om juleafslutningen, understreger han. Det skal bare ske på den rigtige måde.
”Min holdning er, at det er meget bedre at gå dialogens, respektens og integrationens vej”, siger han.
”Det er klart, at det er en politisk holdning, men det er også en holdning, der er bakket op af viden: Vi ved fra masser af forskning, af man risikerer at marginalisere minoriteter, hvis man kører dem over. Man støder dem fra sig i stedet for at inddrage dem i fællesskabet, og i værste fald skubber man på en udvikling, hvor de bliver radika-
liserede, hvilket netop er det, man ønsker at undgå”.
Jul som en multikulturel lysfest?
I Ateistisk Selskab er man enig med Tim Jensen i, at julegudstjenester, med formand Anders Stjernholms ord, er ”integrationsidioti”, men her mener man ikke, at juleafslutninger er meget bedre. Eller at de ikke er forkyndende, selv om elementer som bøn og velsignelse er udeladt.
”At tage børnene med ind i kirken er allerede forkyndende. At læse juleevangeliet for dem er forkyndende – medmindre, måske, man starter med at sige: ’Denne fortælling er komplet fiktion, og vi har ingen indicier for, at dette her er sket i virkeligheden’. Men det har jeg aldrig hørt en præst sige”, siger Anders Stjernholm.
I stedet skal man fortælle eleverne, at julen er en multikulturel sæsonfejring, som består af et virvar af forskellige ideer, som er kommet fra forskellige steder. Jesu fødsel er bare en af de ideer, lyder forslaget fra Ateistisk Selskab.
”Jul har vi fejret, inden de kristne kom. Det er en fest, som handler om, at det er hårdt at bo så langt mod nord om vinteren. Så kom der nogle sydfra og påstod noget om deres profet. De fik lov til at være med til festen, men de overtog den og påstod at være årsag til den”.
Ateistisk Selskab ønsker at rense folkeskolen for den positive særbehandling, de mener kristendommen får på bekostning af andre livssyn, fortæller Anders Stjernholm.
”20 procent af voksne danskere tror på Kristus. Lad os få en folkeskole, der afspejler det”.
Og lærerne? De skal få det til at fungere mellem alle faldgruberne. I Folkeskolens undersøgelse svinger holdningerne mellem: ”Jeg er træt af, at vi tvinger eleverne i kirke” til ”Selv mine elever med muslimsk baggrund elsker jul. Den beholder vi min tid ud, tak”, som der er blevet skrevet i kommentarfeltet. ˟
Ønsker du og dine kolleger mere viden om angst hos børn og unge? Kom på kursus hos CEBU, Aarhus
sga@folkeskolen.dk
Hvornår: marts eller august 2025
Hvor: DGI-huset Aarhus
På kurset vil du blive præsenteret for:
Teori og praktiske øvelser
Forståelse for og opsporing af børn og unge med angst
Konkrete redskaber til at hjælpe børn og unge med at håndtere angst
Inspiration til samarbejde med forældre og andre fagpersoner
Læs mere om kurset og tilmeld dig her
Julen er god for fællesskabet
Folkeskolen har spurgt lærerne til skolernes juleaktiviteter, og hvorfor der er så mange traditioner i december.
Julen er fuld af faste traditioner på folkeskolerne. Det er en tid, hvor lærerne skruer ned for det faglige for at kunne skrue op for trivslen. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har fået foretaget blandt lærere og børnehaveklasseledere.
Øverst på toptilisten over de mest udbredte juleaktiviteter er den store klippeklistredag, som mange skoler indleder julemåneden med. 86 procent af skolerne har en dag, hvor klasselokaler og døre pyntes med julepynt, som elever og lærere kreerer sammen.
På andenpladsen over den mest udbredte aktivitet er luciaoptoget. Det er ifølge 71 procent af lærerne en juletradition på deres skole. Stort set lige så mange har et fælles arrangement den sidste dag før juleferien. Mens en tur i kirke kommer ind på en fjerdeplads over faste juleaktiviteter. Men de mange traditioner i julemåneden handler ikke bare om at hygge og spise pebernødder. Otte ud af ti lærere svarer i undersøgelsen, at aktiviteterne i høj eller nogen grad bidrager til elevernes trivsel og klassefællesskabet. En af dem er Charlotte Gonnsen, der er lærer for en 3.-klasse på Brændkjærskolen i Kolding.
”For mig er december en måned, som står lidt i kontrast til den travle hverdag. Jeg prøver at sætte mere fokus på det hyggelige, det eventyrlige og det magiske”, fortæller hun. ”Jeg synes stadig, at faglig-
Hvilke aktiviteter har du med dine elever/på din skole i forbindelse med julen?
Klippeklistredag
Luciaoptog
Fælles juleafslutning sidste dag før juleferien
Gudstjeneste i den lokale kirke
Pynte juledør
Pakkekalender
Julebanko
Nissevenner
Julemorgensang
Julekalender (fysisk eller digital)
Folkeskolens undersøgelse er foretaget i samarbejde med Danmarks Lærerforening, der har sendt spørgeskemaet til cirka 10.000 tilfældigt udvalgte medlemmer. 2.133 har svaret.
heden er der, men det er trivslen, samværet og fællesskabet, der er i højsædet i julen for mig. Men det er jo også en af mine kerneopgaver som lærer”, siger hun.
Alt er dog ikke lutter idyl og grøn gran i løbet af december. De mange juleaktiviteter kan også give anledning til frustrationer. Som en lærer svarer i undersøgelsen:
”Jeg oplever juleklippedag som meget kaotisk. Eleverne gider alligevel ikke klippe, og jeg synes, der er et stort resursespild af papir, klister, garn, stof og meget mere”. ˟
vkth@folkeskolen.dk msc@folkeskolen.dk
Har du humor, selvironi, overblik og kan du fortælle en god historie, så er jobbet som rejseleder for Riis Rejsers gæster helt sikkert noget for dig.
Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere.
Om du kan byde ind med 4, 8 eller 15 rejser om året er ikke vigtigt, bare du er tændt og har ”rejselederen i dig”.
Se meget mere og ansøg her: www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob
Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk
Jeg kan godt lide bøllerne”
Robin Jæger var hjemløs og levede af at sælge Hus Forbi-aviser. Hun har kæmpet sig igennem HF og læreruddannelsen uden den støtte hjemmefra, som andre unge har. Hun håber at blive en skolelærer, som børn fra udsatte familier kan spejle sig i.
EEn julidag i 2018 står 19-årige Robin Jæger i Roskilde Festivals debattelt og fortæller, hvordan det er at læse til HF og samtidig være hjemløs, fordi det er bedre at bo på gaden end hjemme hos forældrene. Festivalens tema det år er ”økonomisk lighed”, Robin Jæger er inviteret gennem foreningen Hus Forbi, og hun fortæller, at salg af hjemløseaviser har været afgørende for, at hun netop har fået ”en fjollet hue på”. Hun slutter sit korte indlæg med en anekdote: At hun en dag havde pjækket fra matematik og sad og røg en joint med en ældre ven, som sagde, at hun mindede om
Ord: Peter Andersen
Foto: Katrine Noer
ham selv for ti år siden. ”Whaau, så skyndte jeg mig hen til matematikundervisningen. Jeg har ikke lyst til at sidde der om ti år”. Teltet jubler.
En decemberdag seks år senere sidder Robin Jæger et helt andet sted. Hun er næsten færdig med sin læreruddannelse på Via UC i Aarhus. Planen er at få et job i skolen og undervise børn i dansk, geografi og historie.
”Som lærer tror jeg, at jeg vil have den fordel, at jeg kan møde børnene uden fordomme og berøringsangst, men med masser af nysgerrighed. Jeg vil helst undervise i udskolingen og gerne på efterskole. Alle klasser har en elev med alkoholiske forældre, og alle klasser har en elev med ADHD. Jeg kan godt lide bøllerne”.
Jeg var på efterskole i 9. og 10. klasse, hvor jeg mødte nogle fantastiske lærere, og da fandt jeg ud af, at hvis jeg skulle blive til noget, skulle jeg ikke hjem igen”.
Efter folkeskolen og efterskolen kommer Robin Jæger i gymnasiet i Viborg. Først bor hun på et ungdomskollegium, som er betalt for et halvt år, men fordi hun ikke er gammel nok til at få SU, ender hun med at flytte ind hos en veninde.
Hun får et stipendium og flytter til Bosnien-Hercegovina med planer om at tage sin studentereksamen dernede.
”Men det kunne jeg slet ikke holde til, så efter fem måneder kom jeg hjem og begyndte på HF i Viborg, men jeg endte i
Aarhus og tog enkeltfag dér. Jeg sofasurfede hos venner og boede også ulovligt i nogle kontorlokaler. Jeg fik faktisk en bolig, men den kunne jeg ikke finde ud af at passe, og på et tidspunkt blev der slukket for strømmen”.
Mens Robin Jæger læser HF, har hun først ikke sin egen pc. Når hun skal lave opgaver, låner hun nogle gange en computer på Dokk1, som er hovedbiblioteket i Aarhus. En dag bliver hun bedt om at gå, fordi hun har sin gule Hus Forbi-taske med, og ”sådan nogen som dig skal ikke sidde og hænge her – vi er ikke et herberg”.
Til sidst får hun skaffet sig en pc og får sin eksamen, selv om det – som hun siger – i sig selv er et fuldtidsarbejde at være hjemløs.
”Jeg kommer fra et misbrugshjem, og jeg er meget heldig, at jeg aldrig har prøvet hårde stoffer. Da jeg var hjemløs, var det vigtigt, at jeg valgte misbruget fra. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg ikke skal være misbruger og kontanthjælpsmodtager, er jeg nødt til at komme videre”.
Robins fornemmelse for dansk
Det var lærerne på efterskolen, som fik Robin Jæger tændt på litteratur – og danskfaget på læreruddannelsen. Yndlingsromanen er ”Jagten på et menneske” af Svend Åge Madsen. Da Robin Jæger var Hus Forbi-sælger, var hun en af avisens ”socialreportere”, og hun interviewede faktisk Svend Åge Madsen på en gåtur i Aarhus’ gader.
”Fiasko” er en digtsamling, som er udgivet af Projekt Udenfor. Her er et af Robin Jægers digte:
På jobcenteret siger de at enhver god personlig udvikling starter med en storm men det regner og der er hul på min Hus Forbi uniform.
”Som mange andre hjemløse har jeg aldrig lært at bo, og jeg fik først en rigtig bolig og styr på mig selv, da jeg begyndte på læreruddannelsen. Tanken om at have et sted at bo kan stadig godt gøre mig nervøs”.
Lærerne på efterskolen bliver på flere måder et vendepunkt i Robin Jægers liv. Det er også dem, der får hende til at vælge læreruddannelsen.
”Jeg har mærket, at man kan blive reddet af gode lærere, og så vil jeg også gerne hjælpe de børn, der virkelig trænger til det, og der kan lærere gøre rigtig meget”.
”Omvendt er der også lærere, som ikke gjorde nok for mig i folkeskolen. Jeg ved, hvor meget viden kan gøre, og jeg vil lære børn at skrive taler, læserbreve og deltage i den offentlige debat. Jeg ved, at det kan redde nogle børn at give dem en stemme. Som dansklærer kan jeg for eksempel vise dem noget litteratur, de kan spejle sig i. Det er godt for hele klassen at læse om udsatte familier”.
Året efter sin debatoptræden begynder Robin Jæger på lærerstudiet. Hun får at vide, at de studerende kommer til at bruge mindst 7.000 kroner de første par måneder til at betale for blandt andet introweekend, fest, studierejse og bøger. For hende er 7.000 kroner et svimlende beløb, men hun fornemmer ikke, at det er et problem for hendes studiekammerater.
Flere skriver hjem til deres forældre, at alene studiebøgerne koster 3.000 kroner – send flere penge, tak! Den mulighed har Robin Jæger ikke, så den står på studielån.
”Da vi sad med vores afsluttende danskeksamen, sagde jeg: ’Nu har jeg sendt den, fedt!’ Hende ved siden af sagde så: ’Det kan jeg først, når min mor har sendt den tilbage’. Hendes mor er dansklærer, som
Robin Jæger er 26 år og lærerstuderende på Via UC i Aarhus. Hendes bachelorprojekt handler om grønlandske efterskoleelevers sproglige identitet.
Fakta om Hus Forbi
Hus Forbi er en forening, der hjælper hjemløse og socialt udsatte. Dels ved at give dem en indtægt gennem gadesalg af avisen Hus Forbi. Dels ved at tale deres sag og sætte deres behov og ønsker på den politiske dagsorden.
Avisen Hus Forbi koster 50 kroner, hvoraf sælgeren får 25 kroner, og foreningen Hus Forbi får 25 kroner til produktion, administration og støtte.
Foreningen tilbyder også andre aktiviteter og er på den måde med til at give socialt udsatte en fast holdeplads og et socialt fællesskab.
Kilde: husforbi.dk
så lige retter hendes afsluttende danskopgave, inden hun sender den ind. En anden havde en bror at skrive sammen med. Jeg oplevede, at alle andre kunne få hjælp hjemmefra”.
”Hvis der er andre end mig, der har haft en svær opvækst, er de i hvert fald ikke særlig åbne om det på studiet eller på lærerværelset. Det er ikke noget, man snakker om. Og det føles lidt underligt, fordi jeg kommer fra gaden, hvor der ikke findes hemmeligheder”.
”Jeg
føler lidt, jeg lever et hemmeligt liv på lærerværelset, det er bare en helt anden kultur. Og jeg vil i hvert fald ikke lyve, hvis de spørger”.
De fleste Hus Forbi-sælgere i Aarhus henter deres aviser på det kommunale Værestedet i Jægergårdsgade, hvor Robin Jæger også er kommet. Da hun har bestået HF, holder de en afskedsfest for hende med den klare besked: ”Du er ikke velkommen længere”. Hun bliver med andre ord smidt ud, fordi de elsker hende.
En dag skal hun og hendes studiekammerater på læreruddannelsen på en PovertyWalk, som er en byvandring, hvor socialt udsatte viser byen fra den anden side, og gåturen begynder netop i Jægergårdsgade.
”Det var virkelig ubehageligt, for jeg følte, at jeg skulle i zoo med mine medstuderende for at kigge på de hjemløse og se, hvordan de lever. Så jeg kom i god tid og gik ind på Værestedet og fik nogle rug-
brødsmadder for at falde til ro. Mine klassekammerater så mig komme ud derindefra, og da mødtes de to verdener bare pludselig.
”Vi blev vist rundt af én, der var virkelig fixetrængende, og så var det mig, der tog over og sagde: ’Vi skal lige ned til Reden, som ligger hernede’. Så måtte jeg jo fortælle om min baggrund, og jeg endte nok med at fortælle mere, end jeg havde tænkt, men det var helt fint”.
”Jeg er den første i min familie, der har taget en gymnasial uddannelse, og det er vigtigt, at eleverne kan se, at alle kan komme igennem”.
En dag, mens Robin Jæger er i praktik i en folkeskole i Aarhus, får eleverne til opgave at vælge fem kriterier, der skal til for at skabe et succesfuldt land. En gruppe drenge beslutter, at de hjemløse skal smides ud af landet, fordi de er dovne, og dem vil drengene ikke bruge penge på. Da beslutter Robin Jæger sig for at fortælle eleverne, at hun selv har været hjemløs.
”Det var nogle drenge, der havde det sjovt, men jeg sagde: ’Det bliver jeg faktisk lidt ked af’. Jeg vil da heller ikke have et land med hjemløse, men det er vildt, at de bare ville smide dem ud”.
”De blev selvfølgelig chokerede og sagde undskyld. Jeg tror aldrig, at de har fået sat ansigt på en hjemløs før, og da de så stod over for én, spurgte de selvfølgelig. Det var godt at kunne snakke om det, og konklusionen blev, at det ville være rart at have et land uden hjemløse, bare ikke på den måde”.
”Hvis børn skal blive gode, demokratiske medborgere, er det essentielt, at de oplever forskellige lærere, og at de kan se, at jeg har klaret mig, selv om jeg har været hjemløs og kommer fra en udsat familie”. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
Forskning
Måske hører han
ikke
efter, fordi han faktisk ikke forstår, hvad du siger”
I hver almindelig skoleklasse sidder mindst én elev med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Enkle pædagogiske ændringer kan gøre en forskel for børnene i skolehverdagen, fortæller lektor Rikke Vang Christensen.
Ord: Pernille Aisinger
Illustration: Hanneke Rozemuller
Det er svært at forstå, hvad Magnus vil sige i timerne. Han leder længe efter helt almindelige ord eller bruger ét, der ikke giver mening. Han retter sig ofte ikke efter fælles beskeder og har svært ved at forstå, hvad han læser. Måske kommer han tit i konflikt i frikvartererne. Og efter spisefrikvarteret er han totalt udbrændt.
Magnus kunne også hedde Marie eller Muhammed. Han kan komme fra mere eller mindre resursestærke hjem og være mere eller mindre stærk i matematik eller praktisk-musiske fag. Men fælles for Magnus, Muhammed og Marie er, at de almindelige pædagogiske greb, dansklæreren plejer at bruge for at hjælpe eleverne på vej, ikke rigtigt virker.
”Det er her, de første lamper bør blinke. Og det er her, jeg virkelig gerne vil, at læreren bliver nysgerrig på, hvordan det er med Magnus’ sprogfærdigheder. Spørge de andre lærere i teamet, hvad der virker for dem, og lige så stille spore sig ind på, om der kan være tale om DLD”, siger Rikke Vang Christensen.
Hun er lektor på Københavns Universitet og har gennem de seneste 20 år – skiftevis som logopæd i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og som forsker og underviser på Københavns Universitet – arbejdet med børn, der er ramt af det, der i dag betegnes DLD – Developmental Language Disorder.
”At et barn har DLD, betyder, at barnet har vedvarende vanskeligheder ved at tilegne sig sprogfærdigheder på samme niveau som sine jævnaldrende. Det kan handle om forståelsen, om brugen og om produktionen af sprog”.
Det er en sprogforstyrrelse, man er født med, og man kan se, at den går igen i familier, og at den ikke går over, forklarer Rikke Vang Christensen:
”Sprog er så kompleks en størrelse, så der er ikke bare ét gen, vi kan pege på. Og der er heller ikke bare én test, vi kan tage for at påvise DLD, for vanskelighederne kan vise sig på mange forskellige måder og handler i høj grad om, hvordan man kan bruge sproget i den kontekst, man er i. Men den gode nyhed er, at man kan hjælpe de her børn. Og man kan komme langt med relativt enkle pædagogiske redskaber”.
Et detektivarbejde med hvert barn
Da Rikke Vang Christensen, før hun begyndte at læse, var pædagogmedhjælper i en småbørnsgruppe på taleinstituttet i Aarhus, arbejdede man med begrebet dysfasi, når man talte om børn med sproglige vanskeligheder.
”Jeg var ansat i et års tid, og helt fra starten blev jeg nysgerrig på, hvad det er, de her børn, som snubler i sproget og ikke kan mobilisere ordene, slås med. Det blev min vej ind i logopædistudiet, og det har det været siden”, fortæller hun.
I løbet af hendes studietid blev betegnelsen ændret til specifikke sprogforstyrrelser eller SLI.
”For 30 år siden troede man, at man havde fundet SLI-genet, og man lavede en masse underkategorier, men børnene passede ikke i kasserne. I dag har man så den overordnede kategori DLD, og så kan man med det enkelte barn se på styrker og svagheder, og hvordan man kan sørge for, at børnene bruger de resurser, de har, bedst muligt”, siger hun.
Og netop det har Rikke Vang Christensen brugt de seneste 20 år på at hjælpe med. Skiftevis ude i praksis i blandt andet PPR i Brøndby og Rødovre og teoretisk på Københavns Universitet, hvor hun har skrevet
ph.d. om børn med sprogforstyrrelser, og hvor hun underviser kommende audiologopæder i emnet.
”Jeg tror, at for de allerfleste audiologopæder er det praksis, der trækker. Det at gøre noget godt for nogen. Det er et detektivarbejde, når man sidder med et barn og prøver at finde ud af, hvad der kan gøre forskellen for netop dette barn. Men jeg føler også, at jeg kan gøre en forskel ved at hæve mig op og se dem som en gruppe og finde ud af, hvad der kan hjælpe dem, og ved at uddanne andre til at hjælpe dem”, siger Rikke Vang Christensen.
Bliver let overset eller misforstået Man anslår, at syv procent af alle børn har DLD. Det svarer til, at der sidder mindst ét barn med DLD i hver skoleklasse, og at DLD er lige så udbredt som ordblindhed og langt hyppigere end for eksempel autisme. Alligevel er der langt færre i skoler og børnehaver, der kender til DLD.
”DLD er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge, som de fleste aldrig har hørt om. En af grundene til, at DLD er ret ukendt, kan være, at det kommer til udtryk på forskellige måder hos forskellige børn. En anden kan være, at sprogvanskelighederne ændrer sig over tid, og når børnene holder op med at begå talefejl, tror vi, at vanskelighederne er gået
Sådan ser du tegn på DLD
Lektor Rikke Vang Christensen opfordrer lærere til at have sprogvanskeligheder i baghovedet som en mulig årsag, når de oplever, at en elev har problemer med at følge med i undervisningen. Man kan kigge efter følgende tegn på DLD:
• Eleven er ukoncentreret.
Eleven udtrykker sig upræcist, når han eller hun bliver spurgt.
Eleven deltager ikke særlig aktivt i gruppearbejde.
Eleven forstår ikke, hvad han eller hun skal gøre i stillede opgaver.
Eleven har læseforståelsesvanskeligheder.
Eleven har vanskeligt ved at huske ord og fagbegreber.
DLD er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge, som de fleste aldrig har hørt om.
Rikke
Vang Christensen, ph.d. og lektor på
Københavns Universitet
Om forskeren
Rikke Vang Christensen er uddannet cand.mag. i audiologopædi på Københavns Universitet i 2004, hvor hun i dag er ansat som lektor.
I 2010 skrev hun ph.d.en ”Om fællestræk og variation: en undersøgelse af verbers præteritumbøjning hos danske børn med sprogforstyrrelser” ved Københavns Universitet.
Hun har skiftevis været ansat som børnelogopæd, blandt andet i PPR i Brøndby og Rødovre Kommuner, og forsket og undervist på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun har været en del af en række forskningsprojekter om børns sprogforstyrrelser.
over. Og den sidste ting er, at vi ikke har –og nok heller ikke kan – udvikle én test, der med stor sikkerhed kan påvise DLD”, siger Rikke Vang Christensen.
Risikoen for, at børnene bliver overset eller misforstået, er derfor relativt stor. En del vil måske blive ordbindetestet, og hvis de ikke har dysleksi oven i DLD, lander de nok i kategorien ”gule børn”, som har udfordringer med at læse uden at være ordblinde.
”Men det, man skal huske, er, at uanset om der er tale om DLD eller ordblindhed eller ADD eller højtfungerende autisme, så har Magnus vist os, at det skolemiljø, vi tilbyder, ikke er et, som han fungerer godt i. Og så må vi se på, hvilke pædagogiske justeringer der skal til, for at han kan fungere bedre i skolen”.
Usynlig udfordring
Men hvad kan man så gøre? Først og fremmest er det vigtigt, at lærerne ved, at DLD findes, understreger forskeren. Lærere skal have sprogvanskeligheder i baghovedet som en mulig årsag, når de oplever, at det, der plejer at virke i undervisningen, ikke virker for Magnus.
Et skridt på vejen kan være at interessere sig for, om han har været forbi talepædagogen, da han gik i børnehaven.
”Da jeg startede som logopæd for 20-25 år siden, var det nyt for os at træde ind i vuggestuen. Det er helt normalt i dag, fordi man ønsker at sætte ind tidligt. Udfordringen er bare, at resurserne til at sætte ind tidligt er taget fra skoleområdet. Så man kan risikere, at den viden, der kom i den tidlige indsats, ikke følger med videre op”, siger Rikke Vang Christensen.
Ændringen af de sproglige vanskeligheder over tid betyder typisk, at børnenes talefejl forsvinder. Men når de tydelige fejl er borte, kan det blive usynligt for den nye lærer, der kommer til, at det er sproget, der er årsagen til barnets udfordringer.
”For selv om de sproglige udfordringer ikke længere kan høres, så er de der stadig, og hver gang børnene kommer til et nyt område, et nyt fag eller emne, skal de kæmpe igen. Vi har alle sammen været for dårlige til at se, at når man holder op med at begå fejl, så betyder det ikke, at man er færdig med at have sproglige vanskeligheder”, forklarer hun.
Jo højere op i skolesystemet barnet kommer, jo sværere bliver det, for der er færre og færre voksne til at gentage på nye måder og mindre og mindre sproglig hjælp at hente.
”At børnene kommer af med de tydelige talevanskeligheder, er jo både af det gode og det onde, for det er dejligt, at de har udviklet sig, men det gør ikke deres vanskeligheder mindre. Det kan få os til at fejltolke deres adfærd som ligegyldighed eller dovenskab eller sociale vanskeligheder, mens det i virkeligheden stadig handler om, at de ikke forstår, hvad det er, vi siger til dem”.
Tydelig struktur og visuel understøttelse Hvis læreren er nået til at have en mistanke om, at sproget måske er udfordringen, er det en god ide at holde et møde med kollegerne og se, om eleven fungerer bedre i nogle fag end andre, og om der er måder at organisere undervisningen på, som fungerer bedre for eleven.
At finde ud af, at barnet har DLD, giver os ikke alle svar, men det hjælper os til at forstå, hvad barnet slås med.
Rikke Vang Christensen, ph.d. og lektor på Københavns Universitet
At få en logopæd med til mødet vil også give god mening, for selv om der ikke er en egentlig DLD-test, vil en sammensætning af forskellige observationer kunne vise, at udfordringerne bunder i sproglige vanskeligheder.
”Overordnet kan den almindelige distriktsklasse med viden og understøttelse fra AKT (adfærd, kontakt, trivsel), PPR, læsevejleder og måske ordblindevejleder fint skabe en god ramme for barnet. Men der skal lægges en plan for, hvad der kan hjælpe. Og for en del lærere vil det også kræve en vaneændring, for meget handler om, hvordan man strukturerer sin undervisning”, siger Rikke Vang Christensen.
Det handler om at have en tydelig struktur, at understøtte det sproglige visuelt og om at hjælpe børnene til at vide, præcis hvilken rolle de skal have i for eksempel gruppearbejder og andre løsere former. Langt hen ad vejen er det didaktiske metoder, som kommer de fleste børn til gode.
Så er det overhovedet nødvendigt at give de her børns udfordringer et navn?
”For nogle børn er det dejligt at vide, at det, de kæmper med, har et navn og ikke bare handler om, at de er dovne. Fra min stol her på universitetet ser det også ud til, at det er lettere at gøre noget ved ting, der har et navn, i skoleverdenen, også når det handler om at få resurser til støtte oppefra”,
Gode skolerejser til dejlige priser
Tryghed
siger Rikke Vang Christensen og fortsætter:
”Vi kunne måske godt ønske os det anderledes, men så længe verden ser sådan ud, synes jeg, det er vigtigt, at man som lærer ved, at der er noget, der hedder DLD. Og at man, hvis man justerer sin pædagogik, kan hjælpe den her gruppe af børn. At finde ud af, at barnet har DLD, giver os ikke alle svar, men det hjælper os til at forstå, hvad barnet slås med”. ˟
Hvis du vil vide mere
Nationalt Videncenter for Læsning har udgivet et antal artikler og forskerklummer og for nylig en podcastserie om DLD, hvor Rikke Vang Christensen og afdelingsleder i PPR Roskilde Katrine Klim Jacobsen diskuterer emnet og lægger op til refleksionsspørgsmål.
Søg på DLD på videnomlaesning.dk
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og Andre Læsevanskeligheder har en lang række konkrete artikler og videoer om emnet.
Læs mere på nvol.dk/sprogforstyrrelsen-dld
pai@folkeskolen.dk
AUTISMEVENLIG PÆDAGOGIK
HVORDAN UNDERVISER, MOTIVERER OG GUIDER MAN BEDST BØRN OG UNGE MED AUTISME?
DET LÆRER DU PÅ ET TODAGESKURSUS MED PETER VERMEULEN OG KOBE VANROY.
Peter Vermeulen er forfatter til den banebrydende bog ”Autisme og den forudsigende hjerne”. Kobe Vanroy er tidligere lærer men lever nu af at undervise i og rådgive om autismevenlig pædagogik. Han tager bl.a. udgangspunkt i den såkaldte ”selvbestemmelsesteori”, der har vist sig som den nok bedste metode til at undervise børn og unge med autisme.
Kobe Vanroy har desuden skrevet bogen “Autismevenlig pædagogik”, der udkommer på dansk i forbindelse med kurset.
Kurset foregår på engelsk, men der er mulighed for simultantolkning til dansk.
OBS: Kurset er også velegnet i forhold til ADHD og andre neurodivergente tilstande.
PETERVERME
Praktikerens guide til konflikthåndtering
Ved at koble to kendte metoder får forfatteren udarbejdet en letlæst og praksisnær bog om at håndtere situationer, der er på vej ud af kontrol.
Konflikthåndtering i skolen er et vigtigt og vedkommende emne. Forfatteren kobler i bogen her to metoder: Marte Meo og low arousal. Det er der kommet en lettilgængelig praksisbog ud af. Sigtet er, hvordan vi lavpraktisk kan komme uden om konflikterne med de to metoder.
Et centralt begreb i bogen er det såkaldte metodeloft, man som lærer rammer, når man ikke kan intervenere pædagogisk/ didaktisk mere og i stedet begynder for eksempel at skælde ud. Forfatteren siger, at det bliver mere og mere normalt at ramme metodeloftet. Lærerne begynder at skælde mere ud, fordi de ikke har praktiske metoder nok og er pressede. Her lanceres de to metoder Marte Meo og low arousal, som ifølge forfatteren åbner op for et dialektisk perspektiv i relationsarbejdet og samtidig er en måde at håndtere presset på.
Vi bliver altid nødt til at se det i en kontekst, når en elev opfører sig dumt. Her knyttes an til blandt andet Ross Greene, som siger, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan. Vort syn på eleven får her betydning. Det er ikke en voldelig elev, vi skal bekæmpe, men en elev, der indgår i en kontekst. Lærerens kerneopgave er nærværet og relationer. Når man er lærer, kan man ændre på sig selv, og dermed kan man ændre på situationen og bevare relationen.
Marte Meo-metoden har fokus på det, der lykkes, og at vi alle har kompetencer til at lykkes. Man skal gøre det, man allerede gør, som virker – og mere af det. På samme måde er low arousal en metode, der søger at undgå, at eleverne kommer i kaos og konflikt. Hvordan vi bevarer hovedet koldt som personale i de situationer, som er ved at spidse til. De to metoder følges fint ad i bogens cases, i videoclips om metoden i praksis og desuden i refleksionsspørgsmål sidst i kapitlerne.
De to metoder er ikke nye, og måske vil du som læser genkende mange af tilgangene. Det nye er koblingen mellem to metoder. Så en anbefaling til lærere i praksisfeltet, som søger nye tilgange til konflikthåndtering, er det en let bog at gå til. ˟
Det er ikke en voldelig elev, vi skal bekæmpe, men en elev, der indgår i en kontekst.
En ny vej til konflikthåndtering i skolen
Forfatter: Anja Kristine Hvidberg Olsen
330 kroner
192 sider
Hans Reitzels Forlag
Anmeldt af Flemming Platz, PD i psykologi, cand.pæd. og speciallærer
Teknologi og håndværk i skøn forening
Det lykkes forfatterne at holde forbindelsen mellem de overordnede begreber og forståelsen af de fagligheder, der vil kunne klæde elever og studerende på til at arbejde bevidst med nye teknologier. De enkelte kapitler i første del af bogen afrundes hver især af en kort opsamling med tilhørende refleksionsspørgsmål. Dermed bliver bogen funktionel og inspirerende som en faglig opslagsbog, der nok kan læses fra ende til anden, men som også kan bruges differentieret i forhold til behovet hos den enkelte fagperson eller studerende.
Kreativitet, teknologi og skabende processer i makerspaces og fablabs
Forfattere: Rachel Zachariassen og Peder Møgelvang Pedersen
390 kroner, 348 sider
UP – Forlaget Unge Pædagoger
Et andet syn på autoritet
Eksperter har peget på, at straf og eksklusion af elever ikke er vejen frem for et bedre skolemiljø, men det ser ikke rigtigt ud til at påvirke undervisningsministeren, og det kommer Ole Løws seneste bog, ”Tillid og autoritet i lærerarbejdet”, nok heller ikke til at gøre. Men jeg vil meget gerne anbefale ministeren at læse den. I bogen påpeger Ole Løw, at autoritet ikke blot handler om at blive respekteret, fordi man er blevet udstyret med formel magt, men snarere om en gensidig tillid, der opbygges gennem professionelt engagement og meningsfuld pædagogik.
Sæt tempoet ned i matematik
Forfatterens mission er at skabe en undervisning, som både er meningsfuld, undersøgende og kompetencebaseret. Målet er, at matematik ikke reduceres til meningsløse regler og overfladisk udenadslære. Line Maj Møller gør meget ud af, at vi skal lære at sætte tempoet ned i matematikundervisningen, så eleverne får mulighed for at reflektere, forstå og bearbejde opgaverne i dybden, i stedet for at fokusere på hastighed.
Forfatteren arbejder med ”Sved10-fasen”. Ti minutter, hvor hun som ”den tavse lærer” skaber plads til, at eleverne selv kan tænke, prøve løsninger og finde deres egne veje.
Tillid og autoritet i lærerarbejdet
Forfatter: Ole Løw
200 kroner
154 sider
Forlag: Samfundslitteratur
Tænkelyst – Ideer til at fremme matematisk tænkning
Forfatter: Line Maj Møller 333,75 kroner, 80 sider. Serie: "Lærergnister"
Forlag: Gyldendal
Jeg ved, hvor stor en supertanker skolen er”
Andreas Fatum er erhvervsplaymaker i Gladsaxe Kommune
Ord: Andreas Brøns Riise
Foto:
Sara Galbiati
Hvordan lyder den korte version af, hvad du laver?
”Jeg skaber kontakt mellem skoler og virksomheder og sørger for, at skolernes praksisforløb foregår i samarbejde med virkelighedens arbejdspladser på en måde, så eleverne får lov til at løse en reel opgave og ikke bare er på besøg og får en rundvisning. Mit arbejde på kommunens 10.-klassecenter og ungdomsskole, GXU, er koncentreret omkring indsatsen Jobsnuseren, hvor alle kommunens 7.-klasseelever årligt har en uge på et valghold på et af otte værksteder, og 9.-klasserne har mulighed for praktiske valgfag.
Dertil kommer oplæg og opgaver i forbindelse med erhvervspraktik og afvikling af større arrangementer blandt andet i regi af det lokale partnerskab ’Fremtidens faglærte’”.
Hvad er en erhvervsplaymaker sat i verden for?
”Jeg er til for at understøtte – og i nogle tilfælde løse – den del af undervisningsforpligtelsen i folkeskolen, der handler om at have en nuanceret forståelse af uddannelses- og jobmuligheder. Jeg er ret beset den, der skal sikre, at læseplanen for det timeløse fag uddannelse og job bliver overholdt”.
Hvordan kom du ind i jobbet?
”Jeg har en baggrund som blandt andet lærer på en friskole med en elevgruppe, hvor man ikke kom så langt med klassisk boglig undervisning, og som administrativ leder, hvor jeg var med til at starte en række samarbejder med lokale virksomheder. For seks år siden valgte jeg at sige op, da privatlivet skulle prioriteres for en stund.
Da jeg skulle have job igen, besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve noget nyt. Det skulle hverken være undervisning eller skoleledelse. Jeg så jobbet som erhvervsplaymaker opslået og tænkte, at jeg vidste noget om skole-virksomheds-samarbejde, rigtig meget om udskoling og ikke mindst noget om praktisk undervisning”.
Hvad bruger du din læreruddannelse til i dag?
”Jeg bruger stadig klasserumsledelse i stor stil. Når man træder ind i en klasse for at holde oplæg foran fremmede elever, er det rart at have en følelse af, at det nok skal komme til at gå godt. Desuden er det vigtigt, at jeg så at sige kan oversætte mellem skole og erhvervsliv.
Skolerne skal have oversat virksomhedsforløb til faglige mål, så det ikke bliver en forstyrrende oplevelse, men bidrager med flueben i årsplanen. Den anden vej kan jeg vejlede virksomhederne i, hvordan man bruger tiden på en god måde sammen med eleverne. Og så kender jeg til skolens tempo.
I erhvervslivet er man vant til at kunne rykke hurtigt på tingene. Min baggrund gør, at jeg ved, hvor stor en supertanker skolen er. Mine kollegaer med erhvervsbaggrund har svært ved at forstå, at man kan lave et superfedt forløb måneder ude
i fremtiden, og så siger skolen nej, fordi buskortet allerede er reserveret den dag”.
Hvordan ser dit faglige fællesskab ud? ”Der er en rigtig god dialog mellem erhvervsplaymakerne i de forskellige kommuner. Vi kan trække på hinandens erfaringer og især diskutere, hvor området står politisk. Men det er svært at sammenligne vores arbejde direkte. Der er bare forskel på at lave skole-erhvervs-samarbejder i Gladsaxe og i Frederikshavn. Jeg har også et rigtig godt fællesskab med underviserne på GXU.
Men jeg kunne da godt tænke mig, at man i implementeringen af de nye politiske udspil omkring folkeskolen – særligt i forhold til juniormesterlære og frisætningen af vejledningen – begynder at tænke i, at sådan nogle som mig skal fylde mere på det strategiske plan”.
Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have som erhvervsplaymaker? ”Jobbet varierer fra kommune til kommune. Både vores opgaver og organisering er vidt forskellige. Men overordnet betragtet er den vigtigste kompetence nok fleksibilitet. Det er ikke så vigtigt, om man har forhåndskendskab til hverken erhvervsliv eller uddannelsesverdenen. Men arbejdet handler om konstant at skifte mellem skole- og erhvervstænkning og få de to ting til at hænge sammen. Hvis man kun er i stand til at se tingene fra en skolevinkel, får man svært ved at åbne døre i erhvervslivet – og omvendt”.
Cv
Andreas Fatum
2020-nu: Erhvervsplaymaker i Gladsaxe Kommune
2018-20: Selvvalgt arbejdsfri
2015-18: Pædagogisk administrativ leder på Lille Værløse Skole
2014-15: Konstitueret viceskoleleder på Gentofte Skole
2008-15: Folkeskolelærer på Gentofte Skole
2004-08: Friskolelærer på Friskolen Skydebanegård
2004: Uddannet folkeskolelærer fra N. Zahles Seminarium
abr@folkeskolen.dk
Jobannoncer
– fra lærerjob.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen
Eksempel på kviknummer:
Lederstillinger
LJA-913
Lærerstillinger og øvrige job
LJA-1601
GoTutor
GoTutor søger SPS-støttegivere
Ansøgningsfrist: 26. dec. 2024
LJA-1600
LJA-2161
GoTutor
GoTutor søger lærerstuderende til privat lektiehjælp og andre spændende undervisningsopgaver
Ansøgningsfrist: 26. dec. 2024
DEKRA A/S, 2605, Brøndby
Grundfagslærer til DEKRA Erhvervsskole i Brøndby
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2024
LJA-1602
GoTutor
GoTutor søger erfarne undervisere til lektiehjælp, SPS og andre spændende opgaver
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2024
LJA-711
GoTutor
GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2024
LJA-710
GoTutor
GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark
Ansøgningsfrist: 31. dec. 2024
LJA-2176
LJA-2200
LJA-2192
LJA-2243
Køge kommune, 4681, Herfølge
37 timers lærerstilling på Holmehus Specialskole
Ansøgningsfrist: 1. jan. 2025
Den Frie Fakkel, 2300, København S
Friskolen Den Frie Fakkel søger engageret og erfaren matematiklærer
Ansøgningsfrist: 3. jan. 2025
Tømmerup Friskole, 4400, Kalundborg
To lærerstillinger til fagene tysk, engelsk, naturvidenskab og musik til Tømmerup Friskole
Ansøgningsfrist: 5. jan. 2025
Københavns Kommune, 2300, København S
Attraktive lærerstillinger med eventuel vejlederfunktion til Nordøstamager Skole
Ansøgningsfrist: 7. jan. 2025
LJA-2241
LJA-2231
LJA-2232
LJA-2248
Aabenraa Kommune, 6200, Aabenraa
Skolechef til Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 13. jan. 2025
Ugelbølle Friskole, 8410, Rønde
Ugelbølle Friskole søger lærer til den naturvidenskabelige profil
Ansøgningsfrist: 20. jan. 2025
Hummeltofteskolen , 2830, Virum
Matematik- og naturfagslærer til udskolingen på Hummeltofteskolen
Ansøgningsfrist: 20. jan. 2025
Greve kommune, 2650, Greve
Specialskole i Greve søger lærer til vores udskoling
Ansøgningsfrist: 23. jan. 2025
... og 183 andre job på lærerjob.dk
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?
Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.
Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vil du indrykke en stillingsannonce?
Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.
Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Blokade af skolerne Sputnik,
Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik
• Basen
• Skolen ved Sorte Hest
• Isbryderen
• Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.
Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS
Vandkunsten 12, 1467 København K
Telefon: 3393 9424
Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk
Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30
SERVICELINJEN telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.
Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE
Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A, 1205 København K
Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org
Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14
Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
Refleksioner i en nissetid
Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening
Allerede inden årets kalenderlys blev tændt, gjorde nisserne i stor stil deres indtog i medierne. En Aula-besked fra en lærer til forældrene i en 1. klasse blev blæst vidt og bredt ud, og snart havde alle en holdning til ”sagen” – også vores folkevalgte.
Jeg skal spare jer for mit syn på nisser, men jeg synes, at hele forløbet i høj grad kalder på et behov for refleksion. I skoleverdenen såvel som hos medierne.
Tillid og gensidig respekt er selve fundamentet for et godt skole-hjem-samarbejde. Uenigheder vil der næsten altid opstå i en eller anden grad i løbet af ti års skolegang, men det afgørende er, hvordan vi løser dem: At man trækker vejret og tager en direkte dialog i et konstruktivt og trygt rum for alle.
Hvis man som lærer pludselig ser sin egen besked om klassens indre liv – skrevet i et fortroligt rum og en bestemt kontekst – gengivet på sociale platforme og i flere landsdækkende medier, ja, så skaber det et pres og en usikkerhed. For læreren selv, for kollegaerne – og i sidste ende går det også ud over eleverne.
I mine øjne burde det ikke være nødvendigt at have regler for, at man selvfølgelig ikke offentliggør den slags interne beskeder. Men jeg kan godt forstå, at man på skolerne nu gør sig disse overvejelser, for sager som denne skaber en stor utryghed.
Medierne skal naturligvis beskæftige sig kritisk med livet i folkeskolen, som er vores vigtigste samfundsinstitution, og som mange har en personlig relation til. Her er der nok at sætte lys på, for eksempel manglende resurser til inklusion, besparelser på undervisningsmidler, en faldende andel af uddannede lærere og planerne om at nedlægge 10. klasse.
Men når en konflikthistorie som denne
Hent gratis læremidler til det vigtige arbejde med fx trivsel, identitet og digitalt liv hos dine elever.
På det store online ressourcesite SSFkompas.dk kan du både få inspiration til at hav af undervisningsmaterialer, tilmelde dig kurser og få viden om, hvordan du får eleverne sat i spil i undervisningen.
personificeres omkring en enkelt lærer i en navngiven skoleklasse, så er det både retssikkerhed og proportionerne, den er helt gal med.
Har offentligheden virkelig krav på at komme med helt ind i samtalen hos en 1. klasse, blot fordi det er et emne, der vil blive sludret om i frokostpauser landet over i en dag eller to? Det synes jeg ikke.
Jeg håber virkelig, at medierne bruger anledningen til at reflektere over, hvordan man sikrer en fair og afbalanceret dækning i historier, hvor børn, familier og offentligt ansatte som lærere er i centrum. ˟
Har offentligheden virkelig krav på at komme med helt ind i samtalen hos en 1. klasse?
Deltag i debatten
Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
Debat
Tre konkrete løsningsforslag til lærermanglen
Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds
I 2024 har jeg brugt langt flere kræfter på at forsvare lokale læreruddannelsers blotte eksistens, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.
I foråret kom meldingen om, at læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum skulle lukkes. Heldigvis lykkedes det os i Lærerstuderendes Landskreds, sammen med andre gode kræfter, at bevare uddannelsen i Skive – indtil videre. Kort tid efter fik de lærerstuderende i Haderslev pludselig besked om, at de fremover skulle modtage store dele af deres undervisning online.
Jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før den næste sag om nedskæringer eller forringelser banker på døren.
Sagen fra Haderslev er desværre ikke løst endnu, og jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før den næste sag om nedskæringer eller forringelser banker på døren. Det er bundærgerligt, og det er kommet utroligt meget bag på mig, at jeg overhovedet har skullet bruge tid på disse konkrete sager fra Skive, Nørre Nissum og Haderslev. For det er blot to år siden, at politikerne, i tæt samarbejde med os, landede en god og vigtig politisk aftale om den ny læreruddannelse, hvor der med aftalen fulgte et permanent løft på 125 millioner kroner årligt.
Danmark står over for en stor mangel på lærere. Derfor burde debatten handle om at sikre stærke, lokale læreruddannelser i alle dele af Danmark, i stedet for hvordan vi centraliserer endnu mere.
Det kan ikke blive ved på den her måde, hvis vi skal løse læreruddannelsens rekrutteringsudfordringer og skolernes
Anne Dræby Lünell Lærer
Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds
Anne Hammer Lærer
Anders Peter Nielsen Skolekonsulent
Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag
Vores panel af faste debattører
Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever
Tænk, hvor meget tid og
energi vi kan frigive, hvis lærerne ikke skal bruge resurser på at løse konflikter med markante forældre.
Katrine Bjerrum, arbejdsmiljøkonsulent og mor til elev i 3. klasse, om markante forældres offentlige udskamning af lærere på Aula og Facebook
lærermangel. Vi har tre konkrete løsningsforslag.
Vi må ikke gå på kompromis med de mindre uddannelsers kvalitet og en vis bredde i deres udbud af fag, hvis vi vil tiltrække flere studerende til uddannelserne. Det kræver en ændring i uddannelsernes økonomiske tilskudsordning.
Derfor bør der for det første indføres et holdtaxameter i stedet for det individuelle taxameter på de mindre uddannelsessteder uden for de store studiebyer. En underviser på et hold ”koster” jo det samme, uanset om der er ti eller 25 studerende på holdet.
I dag har næsten hver femte underviser i folkeskolen ikke en læreruddannelse.
Det er der ingen kommuner, der kan eller må se sig tilfredse med. Slet ikke, hvis der samtidig er tomme stole på den lokale læreruddannelse. Derfor skal kommunerne intensivere arbejdet for at indgå partnerskaber med lokale læreruddannelser for at få uddannet de undervisere, som lige nu ikke har en læreruddannelse.
Til sidst bør professionshøjskolerne i langt højere grad prioritere, at man kan mærke, at man går på en læreruddannelse. Når man træder over dørtærsklen ind til en læreruddannelse, skal studiemiljøet emme af dannelse, faglighed og lærerånd. Det gør der langtfra alle steder i dag. ˟
Ingen elevplan, delmål eller dokumentation for virkning
Fie
Huusfeldt, pædagogisk leder på Ørkildskolen i Svendborg
Bussen kører langsomt væk fra skolen, og børnenes ansigter lyser op, da de ser mig gennem ruderne. Jeg når lige at tænke, at det her øjeblik bliver det bedste i løbet af min arbejdsdag.
Hver uge sender vi en mindre gruppe børn i skoven sammen med to pædagoger. Her er der ingen elevplan, delmål eller dokumentation for virkning – andet end personalets fornemmelse for ungerne og de fortællinger, som børnene deler bagefter. De laver bål som det eneste anker, og så skaber voksne og børn ellers dagen sammen, afhængigt af de ideer, der opstår, og årstidens muligheder.
Dagens klasseværelse udgøres af vores beskedne skovstykke, et halvgammelt shelter og en bålplads. Her følger de voksne i børnenes fodspor, og i fraværet af fastlåste krav kan dagen folde sig ud.
Sådan har vi gjort i snart tre år på Ørkildskolen. Vi er en almindelig folkeskole, og derfor kan vi også falde i gryden med forfaldsfortællingerne, hvor ord som mellemform, low arousal, sygefravær og segregering kan slukke selv den største optimist.
Men jeg savner ærlig talt nogle simple, almindelige fortællinger om, hvornår noget bare opleves rart og stilfærdigt godt i skolens hverdag.
Udeskolen, de røde kinder og håndfoldede barkbåde er ikke en formel, som kan præsenteres i overskrifter og trække håbefulde politikere til. For harpiks på fingrene kan ikke kvalitetssikres.
Jeg lover ikke pædagogiske jordskred. For børnene er det timer med langt til horisonten, selvforglemmelse og resonans. ˟
Dagens klasseværelse udgøres af vores beskedne skovstykke, et halvgammelt shelter og en bålplads.
Niels Christian Sauer Lærer emeritus
Tine Mølgaard psykolog
Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Når forældre vælger ferier frem for skolegang, sender det et signal om, at skolen ikke prioriteres højt.
Er højt fravær
Ja, de berørte elever falder bagud
For at kunne lave den bedste folkeskole er vi helt afhængige af, at eleverne møder op. Så når jeg bliver spurgt, om et højt fravær blandt danske skoleelever er et problem, kan jeg kun svare ja.
Det er en af folkeskolens helt store styrker, at eleverne er en del af et fællesskab, og et højt elevfravær påvirker ikke kun den enkelte elev, men hele klassen, lærerne og skolen som helhed. Derfor bekymrer det mig naturligvis, at fraværet er stigende.
Men lige så klare konsekvenserne er, lige så komplekse problemer kan være årsag til, at elever ikke kommer i skole. Og vi er nødt til at skelne mellem de forskellige årsager.
Desværre ser vi en stigning i længerevarende fravær forårsaget af mistrivsel. Jeg ved, at der overalt i landet bliver iværksat forskellige initiativer for at forebygge og imødekomme skolevægring, men jeg oplever også, at skoler ofte står alene med ansvaret, mens den nødvendige støtte fra eksterne instanser som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og socialforvaltningen ikke følger med, da de også er pressede. Det er trist for alle og en uholdbar situation, der kræver politisk handling.
Til gengæld ser vi også børn, der bliver taget ud af skolen, fordi de skal på ferie. Selvfølgelig forstår jeg de økonomiske overvejelser – det er billigere at tage på skiferie i uge 5 end i uge 7 – men det er vigtigt at huske, at skolen kun har åbent 200 dage om året. Når
forældre vælger ferier frem for skolegang, sender det et signal om, at skolen ikke prioriteres højt. Det er et signal, vi som samfund ikke har råd til at sende, og det er vigtigt at huske, at alt fravær har en betydning. Også selv om det er kortere tid.
Fagligt betyder fraværet, at de berørte elever falder bagud. Lærerne skal konstant samle op og tilpasse undervisningen for at hjælpe de fraværende elever tilbage på sporet. Det går ud over tempoet og kvaliteten for resten af klassen. Skolen bliver presset på både resurser og resultater.
Fraværet skader også klassefællesskabet. Klassekammeraterne kan opfatte de fraværende som upålidelige deltagere i gruppearbejde eller sociale aktiviteter. Det skaber en negativ dynamik, der svækker trivsel og sammenhold. Derudover giver det skolen en administrativ byrde at monitorere fravær og kommunikere med forældre.
Som forældre bør man prioritere børnenes skolegang og undgå fravær, der ikke er absolut nødvendigt.
Lad os sammen signalere, at skolen er vigtig. Skolen er mere end et sted for faglig læring. Den er et fællesskab, der former vores børn og deres fremtid. Højt fravær underminerer dette fællesskab – og det må vi ikke acceptere. ˟
et problem for skolen?
Nej, jeg er lykkelig over mine børns høje fravær
Thomas Qvist, lærer og far til tre børn i skolealderen
Fraværet på landets skoler er endnu en gang stigende. Det har som forventet givet dybe panderynker hos undervisningsministeren og i Skoledanmark. For måske er det stigende fravær et udtryk for den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Selvfølgelig kan fravær være et tegn på, at en elev ikke trives i skolen, og det kan give udfordringer for læreren, hvis eleverne skal indhente det forsømte efter en skiferie. Jeg mener bare ikke, at vi skal fokusere så meget på fraværsstatistikkerne.
Mine egne børns fravær ligger heldigvis i den høje ende og over gennemsnittet. Det har det gjort gennem hele deres skoletid, og det har jeg ikke været bekymret over. Tværtimod kalder jeg det kvalitetsfravær. Min ældste startede i skole i 2014, så mine børn har kun kendt til skolen efter reformen. Selv om mange ved, at lærerne siden da har haft helt urimelige arbejdsvilkår, vil jeg gerne gøre det helt klart, at mine børn og vi forældre alle årene har været glade for børnenes lærere. Men reformen gav ringere muligheder for at lave kvalitetsundervisning – og med en rekordlang skoledag oveni tog vi en aktiv beslutning om at lade
En opfordring til alle excelark-krigerne i kommunerne og på Christiansborg: Løft hovedet, og kig på barnet eller den unge.
trivsel og lærelyst gå forud for antallet af skoletimer.
Derfor har mine børn hvert år mellem 10 og 15 procent kvalitetsfravær sammen med deres bedsteforældre og forældre. Det er blevet til ture i Zoologisk Have og museumsbesøg i København og omegn. Familiebesøg i Jylland, hygge med sandkage og varm chokolade, højtlæsning og krea i sommerhuset. Og en skiferie eller to.
Det trækker naturligvis op i fraværsstatistikken, men jeg vil vove den påstand, at det også trækker op i trivselsstatistikken og karaktergennemsnittet. Jeg er overbevist om, at det fravær er en af årsagerne til, at jeg kan levere tre superengagerede, flittige og glade børn til folkeskolens smeltedigel.
Mistrivsel kan opdages gennem højt fravær, ja, men det kan trivsel, som i mine børns tilfælde, måske også. Jeg har som lærer set mange børn uden fravær, som ikke trivedes, og jeg har i hvert fald ikke opdaget mistrivsel ved at glo på fraværsprocenten. Derfor er fraværsgennemsnittet ligegyldigt i sig selv.
Alt for ofte driver vi skole og samfund ud fra en excelark-tankegang: Hvis bare vi kan få den gennemsnitlige procent ned, så bliver det hele bedre. Jeg har derfor en opfordring til alle excelark-krigerne i kommunerne og på Christiansborg: Løft hovedet, og kig på barnet eller den unge. ˟
Julegaven og juleønsket
→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
Her i december fik vi på fagbladet Folkeskolen en julegave. Medienævnet har valgt at støtte os med to millioner kroner i indsatsen for at bygge et nyt og bedre digitalt Folkeskolen
Det er jeg kisteglad for. Ikke kun fordi støtten kommer til at være altafgørende for et lille medie med store drømme. Men også fordi vi nu får mulighed for at give alle jer skoleinteresserede det samlingssted på nettet, som I fortjener.
Hjemmesiden bliver ikke det eneste, vi laver om i 2025. Vi brygger også på flere nye nyhedsbreve med journalistik og fordele til dig, der arbejder i folkeskolen. Et af
de nye nyhedsbreve bliver skræddersyet til lærerstuderende – glæd jer.
Der vil også være noget, som får lov at være, som det plejer: det trykte magasin, som du sidder med i hænderne. 2024 blev året, hvor vi relancerede magasinet Folkeskolen. Færre og bedre udgaver har ført til, at Folkeskolen er et af de eneste medier, som oplever læserfremgang på det gode gammeldags papir. Den eneste ændring i magasinet bliver, at vi skifter til et mere klimavenligt papir i 2025.
2025 bliver også et forandringsår for folkeskolen med lille f. Vigtige elementer i den nye folkeskoleaftale rulles ud efter nytår. Samtidig skal slaget stå om det, som undervisningsminister Mattias Tesfaye har kaldt ”anden halvleg”. Det handler om alt fra indholdet i de nye fagplaner til økonomien bag aftalen. Hvis jeg må have et juleønske, så er det, at politikerne finder penge og tid til alt det, de lover.
Hvis jeg må have et juleønske, så er det, at politikerne finder penge og tid til alt det, de lover.
En ting er sikkert: 2025 bliver ikke kedeligt. Vi lover at gøre vores bedste for at gøre en forskel for skolen og alle jer, der arbejder i den.
Rigtig glædelig jul og godt nytår! ˟
Har du hørt at loyale medlemmer får rabat?
Fedt, fedt, fedt, endnu en grund til at blive sammen.
I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er fornuftigt at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.
I fornuftigt selskab
