Folkeskolen nr. 10, 2024

Folkeskolen 10·2024

Hver anden lærer overvejer at forlade faget

Ni millioner udlån tager ikke fejl – kom med på CFU’s lager

Guide til karaktergivning

Tema

Hele vejen rundt om din vejlederrolle

Strukturerede og komplette indsatser til både elever og fagteam

Praktiske værktøjer og gode råd til din planlægning

Inspiration og faglige input til dig som vejleder

Opgavebank med masser af valgmuligheder

Køreklare materialer og oplæg

Aktuelle temaer.

Læsevejledning

Matematikvejledning

Hjælp til din rolle som læse- og matematikvejleder

Gyldendals portaler til vejlederne indeholder komplette indsatser til både elever og fagteam. Som vejleder får du køreklare oplæg og undervisningsforløb, redskaber til planlægning og andre værktøjer, der understøtter dit daglige vejledningsarbejde på skolen.

Læs mere på gu.dk/laesevejleder og gu.dk/matematikvejleder

Tema: Nye veje som lærer

Sparekrav til CFU vil ramme materialer til undervisningen

Er du kørt sur i lærerfaget, er der hjælp at få – og andre job at finde.

Kender du jobbet?

Hvorfor skal det være så kedeligt i undervisningen, når nu eleverne elsker fis og ballade? Den undren fik

Katrine Bøndergaard Jensen til at skrive om humor i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen. Ved du, hvad Katrine nu arbejder som?

Anbefalinger Tysk

Folkeskolens faglige rådgiver, lærer Bjarne Czeloth, finder inspiration til sin undervisning på tyske hjemmesider og hos tyske medier, der er tilgængelige fra Danmark. Her finder han for eksempel sjove madudsendelser og får ideer til foldebøger om den tyske bundesliga.

Rettelse

I Folkeskolen nummer 9 har vi desværre opdaget to fejl. I en artikel om diabetes havde vi forvekslet kulhydrater med kalorier, og på et danmarkskort over professionshøjskolerne havde vi givet Via UC en afdeling i Viborg. Det skulle selvfølgelig have været Silkeborg.

Folkeskolen siden1883

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet. folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS

141. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, debatredaktør (vikar), krki@folkeskolen.dk · Jennifer Skydt Andersen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Roger™ SoundField

Skåner lærerens stemme, sænker

støjen

og sikrer elevernes fokus

I et klasselokale findes mange forskellige lydkilder og lærere kan ofte have behov for, at hæve eller anstrenge stemmen for at blive hørt. Få et værktøj som skåner en af lærerens vigtigste redskaber: Stemmen. Roger SoundField hjælper eleverne høre og forstå læreren bedre, hvilket giver bedre fokus i klassen og mindre støj. SoundField er simpelt at sætte op, nemt at anvende og giver en effekt med det samme.

Hvilket klasselokale foretrækker du?

Nedenfor ses forskellen på et klasselokale uden og et med Roger SoundField, hvor læreren taler i et roligt stemmeleje. Med SoundField i lokalet bliver lærerens stemme spredt ud, og alle elever kan høre. Læreren har ikke behov for at hæve stemmen. Volumen på lærerens tale, justeres automatisk efter aktiviteterne i lokalet.

Prøv Roger Soundfield uden beregning eller binding i 30 dage.

Scan QR koden eller besøg soundfield.dk

Lærermikrofon

Højtaler

I en ny undersøgelse erklærer 73 procent af lærerne, at folkeskolernes dårlige økonomi går ud over elevernes faglige udvikling, fordi der for eksempel mangler penge til materialer og undervisningsmidler.

68 procent siger, at resurseknapheden også går ud over elevernes trivsel.

Tallene fremgår af en undersøgelse blandt flere end 2.100 lærere og børnehaveklasseledere fra Danmarks Lærerforening.

Er du blevet krænket? Så klag

Hovedstyrelsen i Lærerforeningen har vedtaget et såkaldt ”kodeks for samvær”, der skitserer, hvordan alle medlemmer af foreningen bør opføre sig, når man deltager i faglige arrangementer i foreningen.

Som led i kodekset har foreningen også indført en klageinstans vedrørende krænkelser. Hvis personer fra formandskabet, fra hovedstyrelsen, kongresdelegerede eller kredsstyrelsesmedlemmer opfører sig i uoverensstemmelse med kodeks, kan enhver indberette det til den nye whistleblowerordning.

”Vi har desværre set nogle uheldige sager i andre organisationer og har på den baggrund vurderet, at vi er nødt til at have et kodeks og nogle klare procedurer for, hvad vi gør, hvis det samme skulle ske hos os”, siger Thomas Andreasen, der er blevet formand for whistleblowerudvalget.

Leder kan ikke garantere ansattes sikkerhed

Personalemanglen på Enghaveskolen i Odense er så presset, at Arbejdstilsynet har udstedt to strakspåbud, fordi arbejdsmiljøet "akut forringer de ansattes sikkerhed og sundhed". De ansatte har svært ved at nå at holde pauser og nå på toilettet.

Skolen er en heldagsskole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme. I Arbejdstilsynets rapport beskrives elevgruppen som ”ekstremt kompleks og støttekrævende”, hvilket gør, at de ansatte er i "konstant alarmberedskab".

Skolens leder, Jørgen Schoop, siger, at det ikke er muligt at leve op til Arbejdstilsynets krav uden hjælp fra kommunen: ”Det fordrer langt mere personale, for at vi kan garantere elevernes trivsel og de ansattes sikkerhed”.

Fejl at sende tillidsmand hjem

Det var en fejl at fritage tillidsrepræsentanten på Blågård Skole på Nørrebro fra tjeneste. Det erkender Københavns Kommune, der nu skal betale en bod på 65.000 kroner som led i et forlig med Lærernes Centralorganisation.

”For mig at se er forliget med til at betrygge vores tillidsrepræsentanter i, at de kan udføre deres opgave uden at skulle frygte for repressalier”, siger Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening.

Sagen om problemer med arbejdsmiljøet på Blågård Skole, hvor først lærernes tillidsrepræsentant blev fritaget fra tjeneste og siden også tre af skolens ledere, er fortsat ved at blive undersøgt.

Foto: Jesper Knudsen, privat, Jakob Lund, Villads Kirk Thomsen, privat

Lysten kom tilbage med legen

I tre år har lærer

Anne Marie Tidemand været frikøbt en femtedel af sin arbejdstid for at være med i Lego Fondens Play@Heart-projekt, som Lyngholmskolen i Farum har været med i.

Projektet har givet hende en mere eksperimenterende tilgang til undervisningen.

"Jeg har fået en fornyet lyst til at være lærer. Jeg ser et andet lys i øjnene på mine elever – de synes pludselig, at undervisningen er både sjov og meningsfuld", siger hun.

Før i tiden underviste hun udelukkende efter bøger og portaler, men i dag er det efterhånden længe siden, at hendes elever har haft en matematikbog i hænderne. Senest har hun afholdt "Den store bagedyst" i matematik.

"Her skulle eleverne undersøge, hvad målene på papstykkerne skulle være for at passe sammen, og beregne omkredsen, hvis de vil lave en flot rund kage", fortæller Anne Marie Tidemand, der også underviser i engelsk og natur/teknologi.

Man skal være meget forsigtig med at sammenligne karakterer direkte over tid uden yderligere kontekst.

Matematikkonsulent i Horsens Kommune Rasmus Ulsøe Kær om det problematiske i, at Undervisningsministeriet sammenligner afgangselevers karakterer fra år til år.

Lærer Henrik Vesterløkke var i år blandt de nominerede til A4 Mediers pris som Årets Tillidsrepræsentant. Han gjorde en stor forskel for kollegerne efter en bombetrussel mod Skolen på Amagerbro i København sidste år. Episoden fik en kollega til at nominere ham, fordi han fik rusket op i kommunen, så de sendte en krisepsykolog ud til skolen.

”Særligt tallet for, hvor meget eleverne bruger teknologi til andet end undervisning, er ret vildt”. Professor Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet, der har været med til at gennemføre den danske del af ICILS-undersøgelsen om 8.-klasseelevers computer- og informationskompetencer, er bekymret over udviklingen. I 2013 var det 14 procent af lærerne, der mente, at it distraherede eleverne i undervisningen, i 2018 var tallet vokset til 55 procent, og i den nye undersøgelse er det hele 72 procent af lærerne, der nu er enige i udsagnet.

Strammere ordensregler skydes ned

Skolens organisationer har givet deres besyv til den politiske beslutningsproces omkring en ny ordensbekendtgørelse for folkeskolen.

Hvordan bliver mere eftersidning modtaget?

Den klassiske eftersidning skal bruges mere, hvis det står til regeringen, som vil åbne op for, at elever kan sættes til at rydde op, gøre rent eller lignende i forbindelse med eftersidning. Men eftersidning er en straf, der hører fortiden til, argumenterer en række organisationer i deres høringssvar til de ændringer af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen og tilhørende vejledning, som regeringen har fremsat.

Danske Skoleelever beskriver eftersidning som et forældet afregningssystem, hvor straf benyttes i stedet for dialog. Skolelederforeningen kalder det et levn fra en tid, hvor skyld og skam blev pålagt eleverne, og skriver ligesom Skole og Forældre, at muligheden for at give eftersidning helt bør fjernes.

Hvad skete der med den fysiske guidning?

Danmarks Lærerforening (DLF) og Skolelederforeningen er skuffede over, at begrebet fysisk guidning ikke er med i den nye ordensbekendtgørelse. DLF konstaterer i sit høringssvar direkte, at regeringens udspil ikke giver lærerne ”de handlemuligheder, der er behov for”.

Hvor meget ansvar skal lægges på forældrene?

I dag kan fysisk berøring for nemt blive tolket som magtanvendelse, som kun må tages i brug, hvor elever er til skade for sig selv eller andre, og det efterlader både ringe muligheder for at gribe forebyggende ind i konflikter og en risiko for, at læreren kan blive anklaget for unødig magtanvendelse, mener DLF.

Ord: Villads Kirk Thomsen og Mette Schmidt vkth@folkeskolen.dk, msc@folkeskolen.dk

I vejledningen til ordensreglerne er forældrenes ansvar for deres børns adfærd blevet tydeligere. Her er det nye, at forældre kan blive pålagt forskellige ”pligter” såsom at følge deres barn i skole eller deltage i møder om barnets opførsel. Den del er Skolelederforeningen tilfreds med. Men regeringen vil også straffe forældre, som ikke lever op til påbuddet, ved at tage børneydelsen fra dem. Det er en økonomisk straf, som både Skolelederforeningen og Skole og Forældre er dybt kritiske over for:

”Vi har en bekymring for, hvorvidt det at straffe forældre økonomisk kan ramme en gruppe af forældre, som i forvejen befinder sig i komplekse vanskeligheder og har svært ved at skabe gode opvækstvilkår for deres børn og unge”, skriver Skolelederforeningen i sit høringssvar.

Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk. Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Vil du grine hele vejen til banken?

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kunne glæde sig over at få udbetalt over 130 mio. kr. i renter.

Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/dlf eller ring 3378 1930.

SÅDAN GØR

Provstegårdskolen

Provstegårdskolen har udviklet en række brobygningstiltag i skole og skolefritidsordning, som sigter på at lette overgangen for områdets børnehavebørn.

Vi er på besøg i dag, så vi kan lære, hvordan det er at gå i skole” ”

Ord: Emilie Palm Olesen

Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Det er mandag morgen på Provstegårdskolen i Odense. Klokken har ringet ind, men ude i skolegården er der fyldt med børn, der med opmærksomme øjne og spidsede ører venter på instruktioner fra de voksne. Børnene er delt op i grupper og får besked på at stille sig nydeligt på række, én efter én.

Det er dagens første øvelse for de omkring 30 femårige børn, der netop har taget hul på deres allerførste ”skoledag”. De kommer fra nærliggende børneinstitutioner og er på … →

Leg med tal, raketter af sugerør og sprogfitness. Provstegårdskolen i Odense blander leg og faglighed på brobygningsdage, hvor børnehavebørn allerede i løbet af efteråret får et glimt af livet i skolen. Dagene er led i en større indsats for at øge trivslen hos de små ’’skolestartere’’.

besøg til brobygningsaktiviteter inden den rigtige skolestart næste år.

Lion på fem år fra Børnehuset Honningkrukken er helt klar på, hvad der foregår:

”Vi er på besøg i dag, så vi kan lære, hvordan det er at gå i skole”, forklarer han.

Og han ved allerede, hvad han glæder sig mest til, når han inden længe begynder på Provstegårdskolen, hvor hans søster også går:

”Det bedste er legepladsen. Den er meget sjovere end vores”.

Inden Lion kan tage hul på legepladsen, bliver børnene sat i gang med målestoksøvelser. Angelina ligger helt udstrakt og ubevægelig på den lune asfalt. Hun smiler, mens kammeraten Milas omhyggeligt stiller sko op på en række ved siden af hende, fra tå til hoved, og hun venter tålmodigt på, at det bliver hendes tur.

”Sådan!” erklærer Milas.

”Sejt! Kan du så tælle, hvor mange sko

Angelina måler?” spørger matematikvejleder Anne Algren.

Milas peger på hver enkelt af skoene, mens han tæller. Sammen med sin makker løber han hen til murvæggen og får skrevet den seks sko lange Angelina på oversigten. Så er det Angelinas tur til at måle Milas.

Færre nye ansigter

Det er i dag matematikvejlederne, der står for aktiviteten ”leg med tal”, der har været en halvårlig begivenhed i næsten to år. Andre gange er aktiviteterne ”sprogfitness”, der har eksisteret i fire år, eller ”science”.

Matematikvejlederne Anne Algren og Jesper Nielsen har delt skolegården op i

Børnenes introduktion til måleenheder er sjov og eksperimenterende med sko og støvler. Her lægger Mathilde fra 2.b krop til.

Det hjælper altid på trygheden, når ens søster allerede går på den skole, man skal starte på. Den tryghed har Lion.

Sådan er overgangen til skole på

Provstegårdskolen

Brobygning: "Leg med tal", "sprogfitness" og "science" er brobygningsaktiviteter, der ligger i foråret og efteråret. Her bliver børnehavebørn fra området inviteret til leg og læring.

Om støj i skolen

Åbent hus: Inden skoleindskrivning holder skolen åbent hus. Her kan forældre og børn følge en børnehaveklasse og se, hvad de laver på en helt normal hverdag.

Kom og kig: Dørene til forårs-SFO’en åbner nogle dage inden opstart, så børn og forældre kan se, hvor de skal være.

Forårs-SFO: Når børnene starter i forårs-SFO i marts, kender mange allerede skolen. De vil også hurtigt lære deres kommende børnehaveklasseleder at kende, fordi hun har faste besøgsdage i forårs-SFO’en. Generelt er der et tæt samarbejde mellem børnehaveklasselederen og pædagogerne i forårs-SFO’en, der ofte holder møder og bruger den samme læreplan.

Velkendte pædagoger: Når børnene begynder i børnehaveklassen, følger pædagogerne fra forårs-SFO'en dem fra august til marts, hvor de skal tilbage i forårs-SFO'en til et nyt hold.

Matematikvejlederen Anne Algren er førstetræner på det olympiske "pust til papir"-hold. Jo længere børnene kan puste, jo længere skal de bagefter med legoklodser måle, hvor langt papiret kom.

forskellige sektioner, hvor der foregår en leg med tal på hver af dem. Børnene roterer med jævne mellemrum og får prøvet det hele. Ud over målelegen med skoene skal børnene også puste til sammenkrøllet papir og måle, hvor langt de kan puste. De skal også dyste i skokast og lave en særlig udgave af den klassiske ”forbind prikkerne”-opgave, men hvor børnene selv udgør prikkerne, der skal forbindes med rødt garn i den rigtige rækkefølge.

Brobygningsdagene handler ikke kun om at blande leg og faglighed og på den måde vise børnene et glimt af en rigtig skoledag. De handler lige så meget om, at børnene kan lære skolen at kende og få ejerskab over den.

”Børnene glemmer nok, hvad vi har lavet i dag, men når de starter i skole, vil de huske skolegården, gangene, og hvor toiletterne ligger. Allerede det gør, at den første tid i skolen bliver bare lidt tryggere”, siger Anne Algren.

Hun fortæller, at børnene plejer at huske hende, når hun kommer på besøg i for-

års-SFO'en, og når børnene er begyndt i børnehaveklassen.

”De kender mit ansigt og ved, hvem jeg er, fordi de har været på besøg. Det gør tingene lidt lettere, fordi der er så mange nye indtryk og nye ansigter ved skolestart. Skolen bliver afmystificeret”.

2.-klasser hjælper til

Som assistance har matematikvejlederne skaffet en håndfuld 2.-klasseelever. De er fordelt på de forskellige poster og har til opgave at forklare de små børn, hvad legene går ud på. De prøver at holde god ro og orden, hvilket godt kan være en udfordring, fortæller Agnes og Lulu, der går i 2.b:

”Jeg er faktisk overrasket over, hvor gode de er til at forstå, hvad de skal. Men de forstår ikke, at de ikke skal løbe over til skoen, før de alle sammen er kastet, og det er lidt irriterende”, siger Agnes, der bemander skokastposten med hård hånd.

Lulu synes, det er sjovt at være med til at give børnehavebørnene en god tyvstart på

skolen. Hun kan selv huske, hvor svært det var at begynde i børnehaveklassen:

”Jeg ville bare gerne ud at lege, og det var svært, at man skulle sidde meget stille. Det var virkelig rart at have min veninde, som jeg også gik i børnehave med, for ellers kendte jeg ikke nogen”.

Tryghed for børn og forældre

Lulu var ikke alene med sine bekymringer, da hun begyndte i skole. I et stort forskningsprojekt fra 2019 har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgt omkring 5.000 børns skolestart. Undersøgelsen viste blandt andet, at 10 til 20 procent af børnene ikke trives i forbindelse med skolestart, og at næsten halvdelen er nervøse ved overgangen. Især frygten for ikke at få legekammerater fylder.

I samme projekt har forskerne også fundet en sammenhæng mellem, at de børn, der trives dårligst i børnehaveklassen, også klarer sig dårligt senere i livet. De får for eksempel i lavere grad gennemført en ungdomsuddannelse.

Trivsel er netop grunden til, at Provstegårdskolen har indført brobygningsdagene, fortæller Henriette Toftebjerg Friis, afdelingsleder på skolen.

”En god overgang til skolen er så vigtig for både børnenes læring og trivsel. Det kan virke enormt voldsomt at skulle sige farvel til alt det trygge og gå ind i noget, der er utrygt. Her kobler vi de to verdener hos børnene og gør det hele velkendt”, fortæller Henriette Toftebjerg Friis.

”Vi kan mærke en forskel både for børnene, der starter her, og for forældrene, der føler sig godt taget i hånden. Og samtidig får vi gjort et indtryk, så vi bliver det naturlige skolevalg for familierne i området. Vi har en privatskole lige om hjørnet, og selvfølgelig vil vi gerne give forældrene et tydeligt billede af, hvem vi er, og at vi tager trivslen seriøst”.

Forårs-SFO skal være en hjælp Brobygningsdagene er bare ét af flere indsatsområder på Provstegårdskolen, der skal lette skolestarten. I Odense Kommune er der forårs-SFO fra marts måned, og Henriette Toftebjerg Friis vil gerne gøre

Tal er ikke kun noget, man siger. Det er også noget, børnehavebørnene på skolebesøg kan holde i hånden.

3

brobygningsaktiviteter

1. LEG MED TAL

Skolegården (eller biblioteket, når det er for koldt) deles op i forskellige stationer, som de forskellige børnehold roterer imellem. To matematikvejledere og en håndfuld hjælpere fra 2. klasse hjælper med at facilitere øvelserne. Der er matematik-OL og matematiklege, hvor der skal måles med forskellige enheder, for eksempel sko eller plastkasser. Leg, eksperimenter og bevægelse er i fokus.

2. SPROGFITNESS

Er inspireret af lignende projekt i Aalborg. Det er især rim og remser, der lægges vægt på i forsøget på at styrke børns sproglige udvikling og

fremme den auditive opmærksomhed på sproget. Sprogøvelserne kombineres med motoriske aktiviteter, da bevægelse understøtter læringsprocessen.

3. SCIENCE

Sammen med elever i 4. klasse eksperimenterer børnehavebørnene med forskellige scienceforsøg på en sjov og kreativ måde. De har blandt andet bygget rumvæsener af piberensere og raketter af sugerør, der blev skudt af mod planeter, der var gemt rundtom på biblioteket, hvor der var base.

Mathilde og Emilie fra 2.b tager deres brobygningsopgave meget seriøst. De skriver børnenes navne og mål på tavlen. når de har stablet kasser og målt med sko.

Provstegårdskolen til et godt sted at gå i forårs-SFO.

Derfor er der faste rutiner for, hvordan forårs-SFO’en bliver en sammenhængende og hjælpende overgang for børnene i stedet for det modsatte. Blandt andet følger pædagogerne i forårs-SFO’en børnene med ind i børnehaveklassen, indtil pædagogerne skal starte forårs-SFO op igen. Der er også byttedage, hvor børnehaveklasselederen får besøg af forårs-SFO-børnene i børnehaveklassen, mens de nuværende børnehave- …

klassebørn besøger forårs-SFO’en og deres ”kendte” pædagoger.

For børnehaveklasseleder Charlotte Wøllekær er de forskellige tiltag for at lette overgangen afgørende for at få forårs-SFO'en til at lykkes.

”Hvis ikke vi havde det samarbejde, så risikerede vi, at forårs-SFO'en blot ville være endnu en overgang for børnene. Men jeg synes klart, jeg får nogle tryggere børn i børnehaveklassen nu end før. De har allerede et godt fundament, nogle har fundet venner, de kan finde vej rundt på skolen og ved, hvem jeg er. Det er små ting, men det betyder så meget for børnene, der ellers godt kan være utrygge ved så meget nyt på en gang”, siger Charlotte Wøllekær, der har arbejdet på skolen i 12 år, hvoraf der har været forårs-SFO i ti af dem.

For afdelingslederen handler den samlede pakke af tiltag om at øge trivslen blandt de nye små elever.

”Forårs-SFO skal handle om at lette overgangen og lave en gnidningsfri skolestart. Og det forsøger vi virkelig at gøre med de forskellige tiltag. Ordningen har været udskældt mange steder, men jeg kan ikke genkende de problemer hos os”, siger Henriette Toftebjerg Friis.

Skaber glæde begge veje

Ude i skolegården hjælper Konrad fra 2.b Ibrahim, Malak og Venus fra Haustruphave Børnehus med at bygge tårn. Egentlig handler øvelsen om mål, hvor to i gruppen skal stable kasserne ved siden af den tredje og stoppe, når kasserne når op til hovedet.

når "de små" skal lære at kaste sko og støvler rigtig langt.

Men de tre legesyge næstenskolebørn vil hellere prøve at bygge så højt et tårn som overhovedet muligt.

Konrad fra 2.b forsøger først at dæmpe gemytterne og få børnene til at overholde reglerne for legen. Men efter at den niende kasse er stablet, som ellers var rekord, må han overgive sig til morskaben.

”Jeg holder lige her”, siger han hjælpende til Ibrahim, som forsøger at få den tiende kasse oven på det ustabile kassetårn.

Jeg tror helt klart, at det er med til at lette overgangen til skole, som godt kan virke skræmmende.

Eksperimentet slutter brat, da alle ti kasser skvatter sammen og falder ned på asfalten med en høj skramlen. Ti kasser var altså maksimum, men Konrad husker dem på, at Venus altså kun målte otte kasser, så det hjælper han hende med at notere på sedlen.

For matematikvejlederen Anne Algren har det en kæmpe værdi, at eleverne i 2.

Siw Krupsdahl, pædagog

Førskole kan give mistrivsel

Der er tegn på, at børn, der har gået i førskoletilbud, trives i lidt mindre grad end børn, der ikke har gået i førskoletilbud –primært på grund af utrygheden i de mange skift. Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Vive har blandt andet undersøgt, hvilken betydning førskoletilbud har for 160.000 børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder. Børn, der har gået i førskoletilbud, sammenlignes med børn, der starter i skole i august.

Undersøgelsen viser, at

62 procent af 160.000 børn i folkeskolens almene børnehaveklasser har gået i førskoletilbud i perioden 2017-2020.

klasse bliver involveret i brobygningsaktiviteterne.

”Jeg vælger de elever, som er fagligt godt med og er gode til at forklare. Jeg vælger også dem, som vil få noget særligt ud af at skulle forklare og lære fra sig. De kan udvikle de matematiske kompetencer ved at genfortælle og få succesoplevelser. Og jeg kan se, at de bliver løftet af det. De er både stolte og lærer meget”, siger hun.

Et godt førstehåndsintryk

Al den adrenalin fra det vilde tårnbyggeri har hobet sig op i nogle af børnene, som bliver urolige og begynder at sparke til kasserne. Siw Krupsdahl, der er pædagog i Haustruphave Børnehus, foreslår, at børnene løber et par runder i skolegården for at komme af med energien. Konrad fra 2.b lø-

ber med, og imens fortæller Siw Krupsdahl, at hun er meget begejstret for ordningen på Provstegårdskolen, hvor børnehusene bliver inviteret på besøg.

”Børnene kommer herhen med nogle, de kender, og får et godt førstehåndsindtryk. Jeg tror helt klart, at det er med til at lette overgangen til skole, som godt kan virke skræmmende. Nu har de set det og fået leget heroppe”.

Siw Krupsdahl har også en fornemmelse af, at forældrene er glade for, at der bliver gjort noget for at lette overgangen:

”Det giver en tryghed for forældrene. Så kan børnene fortælle, hvordan det var at være i skole, når de kommer hjem”. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Helt konkret viser analysen, at der i børnehaveklassen er to procent højere mistrivsel blandt børn, der har gået i førskoletilbud, i forhold til børn, der er begyndt direkte fra børnehave. · ·

Børnene fra Børnehuset Honningkrukken og pædagog Marianne Kjølbo Brems glæder sig til at komme hjem i de velkendte rammer efter en lang dag i skole.

Anbefalinger

Tysk

Bjarne Czeloth er tysklærer på Hasle Skole i Aarhus Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/tyskfransk

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Tysk tv for børn

Jeg støder ofte på det problem, at jeg får øje på en spændende udsendelse, som jeg godt kunne tænke mig at bruge i undervisningen, men jeg kan ikke tilgå den, fordi jeg ikke befinder mig i Tyskland.

Man kan selvfølgelig begynde at fifle med VPN, men jeg er begyndt at gå en anden vej. Jeg arbejder med dem, jeg har adgang til. De tyske nyheder for børn, "Logo" på ZDF-tivi, er et godt eksempel. Hvis udsendelsen fra i går ikke er tilgængelig, vælger jeg bare udsendelser fra dagene før.

På samme måde er det værd at bruge lidt tid på at kigge på ARD’s mediathek på ardmediathek.de. Her fandt jeg denne sjove madudsendelse: "Auf die Hand: Fast-Food-Gerichte". Udsendelsen varer en halv time og præsenterer hjemmelavet fastfood som fritter med chilisovs, döner med seitan og fladbrødspizza med spinat og ost.

Udsendelsen er tekstet, så der er gode muligheder for at arbejde sprogligt. Opskrifterne og flere informationer kan man finde ved at søge på titlen på ndr.de.

Bundesligafodbold og foldebøger

Fodbold er et godt emne at diskutere i tyskundervisningen, og man kan finde aktuelle informationer på bundesliga. com. For de fodboldinteresserede er der alle resultater, stillinger, videoer og tekster og masser af stof, man kan bruge i undervisningen.

Det er oplagt at sætte eleverne i gang med at lave foldebøger om fodbold. Man kan arbejde i mindre grupper, hvor hver gruppe arbejder med én fodboldklub. I foldebogen skal der være informationer som placering på landkortet, hvilken by og hvilken delstat der er tale om, sportslige resultater, berømte spillere og så videre. Arbejdet med foldebøger er ofte meget motiverende for eleverne, er min erfaring.

Er det mere oplagt med en anden sportsgren, så er kicker.de en god kilde. Her kan man finde andre sportsgrene end fodbold.

Tyskmaterialer på nettet

Sidst, men ikke mindst, er jeg faldet over hjemmesiden einfachdeutschlernen.com, hvor man kan søge på "materialien zum download". Her ligger der et hav af tekster i pdf-format, link til indtaling af teksterne og opgaver. Jeg har ikke afprøvet alle tekster, men jeg er ikke stødt på nogle, der ikke virkede.

Man kan arbejde med lytte- og læseforståelse, og der er rigtig mange forskellige tekster om mange forskellige emner. Til teksterne er der arbejdsspørgsmål. Det hele er meget nemt at gå til og kræver ikke særlig meget tid.

Man kan som lærer vælge at arbejde med én tekst til hele klassen, eller man kan præsentere klassen for flere forskellige tekster, sådan at eleverne har mulighed for at vælge ud fra det, de synes lyder mest interessant.

Du kan søge tyske tv-programmer på ardmediathek.de og ndr.de

Søg efter tekster og materialer på einfachdeutschlernen.com Find information om tysk sport på bundesliga.com eller kicker.de

Gør dine elever

sikre i trafikken

med gratis involverende forløb, der lærer eleverne at passe på sig selv og hinanden

76 %

af skolerne gennemførte

Gåprøven i skoleåret 2023/2024

Cyklistprøven

5.-6. klasse

Med Cyklistprøven får dine elever testet deres viden om færdselsreglerne for cyklister. Bagefter skal de ud at cykle en rute i tra kken og vise deres færdigheder.

30.000

elever k besøg af LIVE i skoleåret 2023/2024

Gåprøven

0.-1. klasse

I Gåprøven møder dine elever

Albert og Rose, der er ude at gå en tur. Undervejs skal eleverne hjælpe dem og lære om færdslesreglerne for fodgængere. Forløbet afsluttes med en praktisk prøve, hvor eleverne viser, hvad de har lært.

64 %

af skolerne gennemførte

Cyklistprøven i skoleåret 2023/2024

Sikker Tra k LIVE

8.-10. klasse

Din klasse får besøg af en person, der har været ude for en alvorlig tra kulykke og lever med varige mén. Foredraget berører temaer som etik, moral, venskab og ungdomskultur.

"Det var en mega god historie. Den k virkelig en til at lytte og tænke. Normalt kan det godt være svært at få en hel gruppe 14-årige til at sidde stille, men alle sad bare og lyttede.”

Udskolingselev, skoleåret 2023/2024

Guide

Illustration: Johan Nord

Karakterer er bare et tal – sådan rammer du rigtigt

Hvordan undgår du, at eleverne får en mavepuster, når deres første standpunktskarakterer lander? En erfaren lærer og en forsker giver deres bedste råd til, hvordan du forbereder dig selv og dine elever.

Ord: Sebastian Bjerril

”Husk, at det bare er et tal”. Sådan siger lærer Maria Roneklindt til sine elever på Antvorskov Skole i Slagelse, og ofte bliver ordene efterfulgt af: ”Tallet definerer jer ikke som menneske”.

Sætningerne er Maria Roneklindt bevidst om at gentage flere gange i starten af 8.-klassernes skoleår, som er første år med de berygtede – og frygtede – karakterer. Budskabet tager hun også med på årets første forældremøde, så forældrene klædes på til at forstå, hvad elever får karakterer for i dag.

Da Maria Roneklindt begyndte som lærer, havde både hun og eleverne et helt andet forhold til karakterer. Her gik hun ikke op i

systematisk at tale med eleverne inden deres standpunktskarakterer.

”For 15 år siden fyldte karaktererne slet ikke det samme for eleverne, og de fyldte også mindre for mig”, fortæller hun.

I starten af sit lærerliv mente Maria Roneklindt for eksempel, at dovenskab burde straffes, i håbet om at en lav karakter ville vise sig at blive en slags øjenåbner for eleverne.

”Som ny var jeg meget sort-hvid. Hvis en elev ikke havde afleveret nogen af sine opgaver, gav jeg -3 med en bemærkning om, at jeg ikke havde modtaget noget at vurdere ud fra”, fortæller hun.

I dag er Maria Roneklindts syn på den gode karaktergivning radikalt forandret, fordi hun er blevet ”meget klogere”, siger hun.

”Der kan være tusind årsager til, at et ungt menneske ikke deltager i undervisningen eller ikke får afleveret sine opgaver. Tidlige

re tænkte jeg, at det måtte være dovenskab, men nu er jeg mere bevidst om de 999 andre muligheder. Så dem bliver jeg nødt til at afsøge for at kunne bedømme eleven”.

Det gør hun for eksempel med spørgsmål som: Hvordan går det derhjemme? Har du svært ved at koncentrere dig? Har du haft en dårlig dag? Hovedpine?

Vurdering på bred baggrund Maria Roneklindt oplever, at eleverne lægger meget mere i karaktererne, end tallet faktisk repræsenterer. Første gang hun for alvor blev opmærksom på et markant skifte hos eleverne, var, da et 10-tal i en prøve fik en pige i klassen til at græde.

”For mig er det en megagod karakter. For hende var det en sølvmedalje, som betød, at hun ikke havde fået det bedste, hun kunne få”, fortæller hun.

For 15 år siden fyldte karaktererne slet ikke det samme for eleverne, og de fyldte også mindre for mig.

I dag gør Maria Roneklindt altid en grundig indsats for at sikre sig, at hun har noget at vurdere hver af sine elever på. Drejer det sig om eleven, der for tiden lider af skolevægring, forsøger hun at aftale et tidspunkt, hvor hun kan tale med i telefon eller over Teams. Det kan også være, at hun kan aftale med forældrene, at eleven laver en enkelt opgave derhjemme.

I engelsk er hun begyndt at gå en tur med hver af de elever, som hun har svært ved at vurdere: ”Så går vi og taler engelsk i fem minutter. På den måde har jeg nok til at vurdere en mundtlig karakter”.

I et mindre fag som samfundsfag er det ofte gruppefremlæggelser, hun vurderer

Maria Roneklindt, lærer på Antvorskov Skole i Slagelse

på. Helst fremlæggelser foran klassen, men hun er også begyndt at lade grupper fremlægge med hende som eneste publikum, for nogle elever har ikke lyst til at fremlægge foran hele klassen, siger hun.

Et tal siger ikke alt

Maria Roneklindt er stor modstander af at opmuntre eleverne ved at sige, at det vigtigste er, at de gør deres bedste: ”Det er et lorteudtryk, synes jeg. For hvad vil det egentlig sige?”

I stedet forsøger hun at påtale alle de ting, karaktererne ikke siger noget om: ”Du får ikke karakterer for at være en meganice person eller en god kammerat, og så peger jeg på kvaliteter ved eleven, som karakte rerne ikke giver mig mulighed for at be dømme”.

Lektor og ph.d. på læreruddannelsen i Aarhus Solveig Troelsen er enig

i, at det er en god ide at pege på begrænsningerne ved karaktersystemet. I sin ph.d. påviste hun, at samme præstation kan blive bedømt vidt forskelligt. Det viste sig, da hun fik en håndfuld censorer til at bedømme de samme opgaver i skriftlig fremstilling. Samme prøve blev af én censor bedømt til et 4-tal, mens en anden gav topkarakteren 12.

”Det er en så lav pålidelighed, at det er uantageligt, at vi bruger det til at sortere elevernes fremtidige muligheder efter”, siger hun.

Solveig Troelsen foreslår, at man fortæller eleverne, at karakterer ikke er et præcist

”Forklar eleverne, at både karakterskalaen og det, at de eksempelvis i dansk skal have en mundtlig karakter og karakterer for skriftlig fremstilling, retskrivning og læsning, er politisk bestemt, og at der er mange andre ting i dansk, man

Hvis man ikke kan begrunde en karakter over for eleven, så er det nok ikke den rigtige karakter.

ikke bliver målt på”, siger hun og tilføjer, at eleverne også med fordel kan få at vide, at karakterer ikke er den eneste måde at vurdere dem på.

Solveig Troelsen foreslår også, at lærerne inden første karaktergivning giver en grundig introduktion til skalaen. For inden da kender eleverne kun 2- og 12-taller fra måden, de bliver omtalt i medierne på.

”Hjælp elever til at forstå, at man ikke behøver et 12-tal for at være god nok. Det er faktisk meningen, at det kun er ti procent af eleverne, der skal have den karakter”, siger hun, med henvisning til at skalaen er indrettet sådan, at der er sat procentsatser for fordelingen af karaktererne.

Og så kommer lektoren med et råd om at gå i gang med opgaven i god tid:

”I første omgang starter man med at placere eleven i midten, over eller under. Og så går man og tænker lidt og holder lidt øje med de elever, man er i tvivl om. Herefter kan man så lægge sig fast på, om det så er et 10- eller 12-tal – eller 2 eller 4”, siger hun og tilføjer, at det er meget vigtigt at formulere begrundelserne for sig selv og meget gerne på skrift.

”Hvis man ikke kan begrunde en karakter over for eleven, så er det nok ikke den rigtige karakter”. ˟

Solveig Troelsen, ph.d. og lektor ved Via UC bje@folkeskolen.dk

Få et uforpligtende tilbud på

Med hjælp fra vores erfarne rejserådgivere er din genvej til en gnidningsfri planlægning og store oplevelser. Vi laver altid gratis uforpligtende tilbud! Skolerejsen´25 Ring på 70 22

Find din rejserådgiver og start planlægningen:

Sådan gør du elevernes første karakterblad til en god oplevelse

Gør det klart for eleverne, at det ikke er din beslutning, at de skal have karakterer, og husk at tage dig god tid til at bedømme dem.

1. Overvej, om du har nok viden om eleven til at kunne give en karakter. Hvis ikke, skal du forsøge at få noget at vurdere ud fra. Prøv at få eleven til at skrive noget i undervisningen, eller få eleven til at tage en lytte-/læse-/grammatikprøve på en af onlineportalerne. Eleverne er ofte glade for at få en chance mere.

2. Drop ideen om, at det kan være motiverende at få en lav karakter.

3. Undlad at bruge udtrykket: ”Du skal bare gøre dit bedste”. Det er alt for ukonkret. Fokusér på konkrete positive sider ved eleven, og hvor eleven kan blive bedre.

4. Tal med eleverne om, at karakterer langtfra giver et samlet billede af deres kvaliteter.

5. Diskuter med dine kolle- ger, hvordan I tackler karak- tergivning af elever, der ikke dukker op, for eksempel på grund af skolevægring.

1. Start din bedømmelse i god tid. Det giver dig mulighed for at være opmærksom og undersøge sagen, hvis du er i tvivl om, hvor du skal placere en elev.

2. Giv dig selv benspændet at beskrive, hvad eleven kan – i stedet for at fokusere på mangler. Dine argumenter bliver mere konstruktive og giver et bedre afsæt til at tale med eleven om, hvad der skal til for at blive endnu bedre.

3. kvalitativtArgumenter frem for hvorkvantitativt.Bedøm, deltagergodteleven i stedet for hvormeget.Der er en kedelig tendens til,at mundtlige ka- rakterer begrundesmed,hvor meget eleven siger.

4. Husk, at argumenterne for en karakter over for dig selv, eleven og forældrene er mindst lige så vigtige som tallet.

5. Karakterer er ikke et pædagogisk redskab – bare en måleenhed. Lad for eksempel være med give "pædagogisk karakter" for at få eleven til at tage sig sammen.

FORSKEREN

Fra fagene

”

Uacceptable

forhold ved eksamen”

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Censorerne ved landets læreruddannelser har slået alarm over forholdene ved årets eksamener i håndværk og design. Som en censor udtrykker det i årets censorrapport:

”Hvis deres eksaminator havde været underviser i håndværk og design, tror jeg også, at selve prøven havde været mere fokuseret i forhold til studieordningens bestemmelser. Holdet ville have haft godt af at have en uddannet H&D-underviser!!”

Og censoren står ikke alene. Ved tre eksamener bliver det bemærket, at eksaminator ikke

underviser i faget på uddannelsen eller slet ikke er uddannet i faget.

"Det er helt uacceptabelt", siger censorformand Merete Weimann i rapporten og fortsætter:

"Det bør være påkrævet, at eksaminator er en fast håndværk og design-underviser på uddannelsesstedet og selvfølgelig er kvalificeret fagligt, ikke en timelærer eller en underviser fra billedkunst".

Skal din klasse skrive et afsnit til næste sæson af DR-serie?

DANSK

DR Ultra har sat gang i en konkurrence, hvor ti vinderklasser får mulighed for at forfatte et afsnit til næste sæson af serien "Klassen".

Serien følger en gruppe elever i deres skoledag, og serien er blandt andet blevet til ved at inddrage juniorredaktører og seere og gennem et samarbejde med BørneTelefonen.

Konkurrencen er målrettet dansk i 4.-6. klasse, og DR Skole har udarbejdet et gratis inspirationskatalog med læse- og skriveøvelser, som lærerne kan bruge i undervisningen.

Øvelserne leder frem mod, at eleverne kan indsende deres

idéer til, hvad et afsnit af serien skal handle om, via dr.dk/klassenskriver.

Blandt de indsendte idéer med flest stemmer finder DR ti vinderklasser, som får besøg af en skuespiller og en manuskriptforfatter, som sammen med eleverne vil forfatte et afsnit til den nye sæson af "Klassen".

Kampagnen er en del af projektet Alle ord tæller, som har til formål at skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn.

folkeskolen.dk/dansk

folkeskolen.dk/håndværkogdesign

Skolebiblioteket gør comeback

PLC

Først var det København, nu følger Aarhus Kommune måske trop på sine 45 folkeskoler: Vender tilbage til begrebet skolebibliotek i stedet for pædagogisk læringscenter (PLC), der blev indført med folkeskolereformen.

Det er rådmand for Børn og Unge i kommunen, som mener, at det giver bedst mening, at alle medarbejdere bruger

betegnelsen "skolebibliotek", for hverken forældre eller elever er helt med på, hvad et PLC egentlig er.

“Jeg har talt med læringsvejlederne i kommunen, og de fortæller, at halvdelen af skolerne allerede bruger betegnelsen 'skolebiblioteket', når de taler om den fysiske lokalitet, altså dér hvor skolens biblioteksbøger er samlet”, siger Thomas Medom (SF).

Opfordringen gælder dog kun skolebibliotekernes fysiske lokation på kommunens 45 skoler, lyder det fra rådmanden: “Jeg mener stadig, betegnelsen PLC kan give fin mening, når der er tale om læringsvejlederne og deres funktion på skolerne, som jo omhandler mere end bøger og fysiske undervisningsmidler”.

folkeskolen.dk/plc

Redigeret af Mette Schmidt

Søg festpuljen nu på grundlovsfesten.dk eller scan QR koden

Dorthe

Woght Larsen

Novo Nordisk

Efter 11 år som lærer begyndte jeg at synes, at elevernes hårde sprog sled på mig. Jeg var glad for jobbet – der var gode kolleger og gode børn. Men forældrenes krav eskalerede, i den tid jeg var lærer, og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at ændre personlighed. Jeg fornemmede en indebrændthed.

Jeg har før arbejdet hos Novo Nordisk, så jeg søgte tilbage. 1. juni begyndte jeg som operatør i pakkeriet. På sigt skal jeg arbejde i skiftehold, det vil sige om natten og på helligdage. Så har jeg fri på andre tidspunkter. Det er den udfordrende del af mit nye job. Men det gode i Novo er, at der er sat tid af til at blive oplært og til at få hjælp af kolleger. Der er en god kultur med stor respekt om det arbejde, jeg udfører”

Nye veje som lærer

Lærere overvejer i stor stil at skippe skolen

Tema

Illustration: Sidsel Sørensen Foto: Thomas Nielsen

Ord: Maria Becher Trier

Hver anden af folkeskolens lærere og børnehaveklasseledere overvejer at forlade faget.

Det skyldes dårlige vilkår, siger Lærerforeningen, mens arbejdsgiverne finder det naturligt, at nogle vælger en ny karrierevej.

cent af pædagogerne i daginstitutioner, at de overvejer at forlade pædagogfaget. På skole- og fritidsområdet gælder det 39 procent af pædagogerne.

”Det bekræfter jo, at lærerne ligger meget højt sammenlignet med en faggruppe, som man går sammen med hver dag. Det bør få alle alarmklokker til at ringe. Man må se på, hvad man kan gøre for at rette op på det”, siger Thomas Andreasen.

Manglende tid presser

Af de medlemmer, der inden for det seneste år har overvejet at forlade faget, svarer lidt over halvdelen, at overvejelsen skyldes manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser/tid. Den årsag, der er valgt næstflest gange, er det psykiske arbejdsmiljø.

Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget?

Dorthe Woght Larsen har gjort det, som mange lærere går rundt og overvejer. Hun har søgt væk fra lærerfaget. Efter 11 år som lærer begyndte hun i sommer som operatør hos Novo Nordisk i Kalundborg.

”Hvis jeg ikke føler mig tilpas et sted, så bliver jeg ikke ved med at affinde mig med det. Jeg prøver at løse det, men hvis jeg kan mærke, at det er for svært, så finder jeg en anden vej”, siger Dorthe Woght Larsen.

57 procent af DLF's medlemmer i folkeskolen har overvejet at droppe lærerjobbet og skifte fag inden for det seneste år. Og mere end hver tiende har gjort alvor af det og søgt et job uden for folkeskolen.

Tallene kommer fra DLF’s medlemsundersøgelse, som 11.795 kommunalt ansatte lærere, børnehaveklasseledere og speciallærere har svaret på. Undersøgelsens svar foruroliger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Lærerforeningen.

”Det er et bekymrende højt antal lærere, som på en eller anden måde går med overvejelser om at forlade lærerfaget. Hvis bare en del af dem gjorde alvor af det, ville lærermanglen blive et endnu større problem, end den allerede nu er”, siger han.

Sammenligner man tallene med pædagoger, går flere lærere end pædagoger med tanker om at forlade deres fag. I BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023 svarer 49 pro-

For Dorthe Woght Larsen handlede det om, at hun blev en version af sig selv, hun ikke brød sig om:

”Det er mentalt meget hårdt at være i skolesammenhæng. Børn kan tale hårdt. Nogle gange tænker man: Det siger et barn på otte år da ikke”, siger hun. ”Jeg har ikke lyst til at være seks år mere i skolen og så ende med at være megasur og indebrændt, når jeg går på pension”.

Thomas Andreasen peger på, at vilkårene for lærerarbejdet kan føre til tanker om et andet arbejdsliv.

”Mange giver udtryk for, at de ikke kan lykkes med deres lærerarbejde. De når ikke i mål med de ambitioner, de har på elevernes vegne. Der er ikke sammenhæng mellem mål og det, man kan gøre. Det er ikke noget, som handler om en kortvarig forandring eller omstilling. Det er en varig bekymring, som mange medlemmer giver udtryk for”, siger Thomas Andreasen.

Han peger også på, at mange fortæller ham, at stress, vold og trusler skubber til deres tanker om at forlade faget, og at mange oplever, at de ikke kan få hjælp og støtte til de elever, der har behov for det:

”Det er en belastning for lærerne at skulle være i det og se, at der er elever, som ikke trives og ikke får det tilstrækkelige udbytte af undervisningen”.

Dorthe Woght Larsen er enig.

”Det er et problem, at man skal rigtig

mange ting. Vores kerneopgave er at undervise, men man bruger rigtig meget tid på alt muligt andet”, siger hun.

Invester i folkeskolen

Når undersøgelsen viser, at hver tiende har søgt et job uden for folkeskolen inden for det seneste år, er det i sig selv ikke et alarmerende tal, mener KL. Organisationen hæfter sig ved, at langt de fleste lærere gerne vil blive i folkeskolen.

”En afgang på ti procent om året kan for nogle måske lyde af meget, men det er faktisk relativt lavt. Vi kan også se, at afgangen af lærere fra folkeskolen ligger på et lavere niveau end afgangen for de fleste andre faggrupper”, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Hvad

”Når det er sagt, er der jo ikke noget underligt i, at nogle lærere på et tidspunkt i deres arbejdsliv vil prøve noget nyt – for måske at vende tilbage til folkeskolen på et senere tidspunkt”, siger han og peger på, at en del af lysten til at arbejde som lærer naturligvis også handler om udvikling og kompetencer.

”Med OK24 har vi indgået en aftale med Danmarks Lærerforening om en Kommunal Kompetencefond på skoleområdet, som styrker mulighederne for, at lærerne kan udvikle sig og dygtiggøre sig inden for deres undervisningsfag, som vi ved, at mange lærere efterspørger, siger Michael Ziegler.

Han peger også på, at aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram vil give et større lokalt råderum – for eksempel skal de nye fagplaner skabe bedre rammer for, at lærer-

er årsagen til dine overvejelser om at forlade faget?

Manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser 56 %

Det psykiske arbejdsmiljø, herunder samarbejdsproblemer 43 %

Et ønske om nye udfordringer 24 %

Mangel på fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet 22 %

Personlige årsager 13 %

5 %

Praktiske årsager (flytning, transporttid mv.)

Andre årsager 23 %

Undersøgelsen er gennemført blandt alle medlemmer af Danmarks Lærerforening, der arbejder i kommunale folkeskoler og specialskoler som lærere eller børnehaveklasseledere. Spørgsmåle ne er sendt ud via et onlineskema i Surveyxact i perioden 11. december 2023 til 15. januar 2024. Resultaterne bygger på svar fra 11.795 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 27.

ne kan benytte deres professionelle dømmekraft, ligesom der i højere grad bliver mulighed for flere timer med to voksne.

Thomas Andreasen mener, at tallene taler sit eget tydelige sprog, når næsten hver femte lærer søger nyt job, og hver tiende søger et job uden for folkeskolen.

”Den enkelte lærer mangler tid til at gøre sit arbejde ordentligt og oplever, at rammerne er utilstrækkelige. Det kræver en investering i folkeskolen, men også en investering i rammerne for at være lærer”, siger han.

Lise Krages historie

Lise Krage havde været 23 år i folkeskolen, da hun sagde op. Hun prøvede først at skifte til en mindre skole, men motivationen til lærerfaget dalede. Hun sagde op tidligere i år, og i tre måneder har hun søgt nyt job på fuld tid. Undervejs har hun taget imod flere tilbud fra Lærernes a-kasse for at få et bedre udgangspunkt for at søge væk fra lærerfaget. Hun er blevet bedre til at formulere, hvordan hendes lærerkompetencer kan bruges i andre brancher og stillinger.

”Jeg er blevet bevidst om, at jeg som lærer har en kæmpe kompetencekompleksitet. Jeg kan samarbejde, styre og koordinere, være formidlende, have mange bolde i luften, tænke kreativt, være enormt modtagerbevidst og fleksibel. Hvis man først folder planlægningen af en projektuge i skolen ud, så har du faktisk diverse projektlederkompetencer”, forklarer Lise Krage.

Lise Krages historie viser, hvorfor det er vigtigt, at Danmarks Lærerforening og Lærernes a-kasse gør noget for de medlemmer, som har lyst til at forlade faget, mener Thomas Andreasen.

”Det er en virkelighed, som findes derude. Vi bruger også mange resurser i DLF på medlemmer, som er kommet til skade i deres arbejdsliv, og som ikke kommer tilbage. Eller medlemmer, som bliver afskediget. Hvis man ikke længere kan se sig selv i faget, skal man kunne hente støtte hos sin fagforening og a-kasse”, siger han. ˟

mbt@folkeskolen.dk

Johannes Frøsig-Engel HK Kommunal

”Jeg har været i udskolingen, i indskolingen, arbejdet med ordblinde, været arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentantsuppleant. Efter seks år i folkeskolen har jeg prøvet det meste. Jeg begyndte at søge job som afdelingsleder i starten af året. Jeg blev kaldt til samtale, men landede ikke et job.

Da jeg så et job som organisationskonsulent i HK, hvor de havde mere fokus på, hvilke kompetencer man kom med, end på erfaring, søgte jeg det. De efterspurgte, at man kunne samarbejde i et team, men udføre alene, og man skulle være god til relationsarbejde. Det kan man som lærer. Jeg fik jobbet. Jeg har stadig ambitioner inden for ledelse. Jeg er ikke færdig med at undervise, og jeg brænder stadig helt vildt meget for folkeskolen”.

Nye veje som lærer

Lise Krage

Jobsøgende

”Jeg blev lærer i 2001. På et tidspunkt fik jeg et job på en landsbyskole for at se, om det kunne give mig ny motivation. Jeg har styret pædagogiske indretningsprojekter. Det drømmer jeg om at arbejde med. Det var trygt at blive på skolen med gode kolleger og god løn, men jeg sagde op for at have tid til at finde et andet job.

Jeg var på kursus i Lærernes a-kasse og lærte at oversætte mig selv som lærer, så andre brancher forstår, hvad jeg kan. Jeg har fået øje på et register af ord om mig selv, som jeg som erfaren lærer ikke tænkte over. Jeg kan styre og koordinere målgrupper, arbejde selvstændigt, jeg er struktureret og analytisk. Det er kompetencer, som rimer på projektleder. Jeg bliver bedre til at få skåret mine kompetencer og ansøgninger til. Måske skal jeg en dag tilbage til skolen, men jeg skal prøve noget andet først”.

Er du træt af lærerlivet?

Så står flere veje åbne

Føler du dig fastlåst på jobbet? Udbrændt? Eller har du bare lyst til at prøve noget andet? Så er der hjælp at hente. Lærernes a-kasse guider dig til, hvordan lærerkompetencer bliver attraktive for arbejdsgivere uden for skoleverdenen.

Ord: Maria Becher Trier

Når lærerjobbet begynder at gnave, og græsset pludselig ser blødere ud i andre brancher, så gælder det om at tænke sig om, før du går til skolelederen og siger op.

Karrierevejleder i Lærernes a-kasse Anne Boe Heilmann-Nøhr er en af fire vejledere, som næsten hver uge afholder workshoppen ”Nye veje som lærer”. Hun har selv prøvet det. At tage et valg om at droppe lærerjobbet og vælge nye veje.

preteenagere. Hun vidste, at hun ikke skulle tilbage til lærerjobbet, som havde gjort hende syg. Derfor valgte hun at skifte karriere. I begyndelsen tog hun forkerte valg og endte i blindgyder, men valgene, hun har taget, gør, at hun i dag er landet i et job, hvor hun bruger sine lærerkompetencer på en helt ny måde.

”Man kan andet end at være folkeskolelærer med det, man har med sig”, siger Anne Boe Heilmann-Nøhr.

Derfor skifter lærere fag

Det er to år siden, at kurset ”Nye veje som lærer” første gang blev afholdt. Der var plads til 12 deltagere. Nu er antallet sat op til 25 per gang, og over 900 lærere har meldt sig til kurset i år. Der er venteliste hver gang, fortæller konsulent i

Illustration: Sidsel Sørensen

Efter 16 år som lærer på flere skoler gik hun ned med stress. Hun var alene med to

Lærernes a-kasse Christina Ejby, som er en af initiativtagerne til workshoppen:

”Vi udbyder det her kursus, fordi vi i vores karrieresparring har oplevet, at det var ens emner og problematikker, som deltagerne kom med. Vi fandt frem til, at man måske reflekterer bedre i flok, end når man sidder alene”.

Hun blev overrasket over, hvor stor interessen for kurset har været.

”Vi blev lagt ned af efterspørgsel”, siger hun.

Egentlig kan det virke mærkeligt, at Lærernes a-kasse hjælper lærere væk fra faget.

Men Christina Ejby mener, at det er en vigtig løsning på et reelt problem:

”Vi har lærere, der vil et brancheskift. Spørgsmålet har været, om vi skal lade som ingenting og ignorere behovet, eller vi skal gå ind i det og være en resurse for dem. Der har vi fra start af altid valgt at hjælpe”.

Målet er at vise lærerne, hvordan man kan navigere i jobverdenen, når man har en læreruddannelse.

”Det er okay at skifte spor, når man kan mærke, at man ikke kan holde til mere. Vi hjælper med at oversætte deres lærer-dna til nye kompetencer og nye veje”, siger Christina Ejby.

Deltagerne på kurserne er i alle aldre, men der er flere erfarne end nyuddannede.

”Der er mange af de erfarne lærere, som er med, der oplever en følelse af udbrændthed og fastbrændthed. De føler sig slidte og har enten været sygemeldt tidligere eller er sygemeldt, når de kommer til os. Mange er

triste over at skulle slippe deres fag, fordi kroppen og psyken ikke kan holde til det”.

På kurserne er der også lærere, der blot er i tvivl om arbejdslivet eller har et ønske om nye udfordringer, fortæller Christina Ejby.

Find ud af, hvad du vil

Før man tager beslutningen om, hvad man skal, gælder det om at skabe indsigt i sin egen situation, lyder rådet fra karrierevejleder Anne Boe Heilmann-Nøhr. Derfor skal man først gøre sig klart, hvad der gjorde, at man valgte læreruddannelsen. Derefter grundene til, at man ikke trives i jobbet, men også se på, hvilke grunde der er til at blive i jobbet.

”Det tager mere end fem minutter at skifte retning. Det er en proces, der kan strække sig over et godt stykke tid. Man skal have tålmodighed. Derfor skal du danne dig et overblik over, hvad der driver dig, og hvad der dræner dig”, siger Anne Boe Heilmann-Nøhr.

”Ofte er der mange grunde til at blive i jobbet, for det er ikke kun skidt. Det er godt at se på, om man kan ændre på forholdene og situationen, før man søger væk”.

Anne Boe Heilmann-Nøhr forklarer, at det ofte også er en mulighed at finde en

Mange er triste over at skulle slippe deres fag, fordi kroppen og psyken ikke kan holde til det.

Christina Ejby, konsulent, Lærernes a-kasse

anden skole, en efterskole eller en anden måde at undervise på.

En anden vigtig ting er at finde ud af, hvad man vil – og ikke kun fokusere på, hvad man vil væk fra. Her er en god øvelse at gå på Jobnet og se på, hvilke job man tiltrækkes af, foreslår karrierevejlederen. Og så kommer hun med et råd:

”Når man ser på stillingsopslag, så husk, at det er arbejdsgivernes ønskeliste. Det er ikke en tjekliste. Hvis man tænker, at det her kunne jeg godt tænke mig, så kontakt arbejdsgiveren og få en snak om, hvad man skal kunne som ny kollega. Når man har kontaktet forskellige arbejdsgivere, får man et billede af, hvad det er for kompetencer, man skal gå efter at finde hos sig selv”.

På kurserne er der ofte deltagere, som har været forbi uddannelsesstudievejledere.

Det er også en mulighed, forklarer Anne Boe Heilmann-Nøhr.

”Men det gælder om hele tiden at have for øje, hvad det er for nogle job, du bliver kvalificeret til bagefter. Man skal ikke tage en efteruddannelse eller en ny uddannelse, fordi den lyder spændende. Man skal tage den med øje for, hvad man skal bruge den til bagefter”.

Da Anne Boe Heilmann-Nøhr selv tog beslutningen om at sige op, gik det op for hende, at lærerjobbet er godt lønnet.

”Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken løn du som minimum skal have, for at økonomien ikke bliver en stressfaktor. Hvad skal du bruge til faste udgifter for at have det godt? Jeg gik ned i løn, da jeg fik job i et jobcenter. Men jeg var over min smertegrænse, og jeg fik et job, som ikke var stres-

sende. Det gjorde, at jeg havde et bedre arbejdsliv. Det er også noget værd”, siger hun og fortæller, at hvis man er blevet syg af lærerjobbet, kan man få en såkaldt helbredsbegrænsning, der gør, at man ikke skal søge lærerstillinger i en periode.

”En helbredsbegrænsning er god at få lavet, hvis man er sygemeldt og frygter, at man skal søge lærerjob, hvis man bliver raskmeldt. En fritagelse betyder ikke, at man ikke må søge lærerjob, men man skal ikke”, forklarer hun.

Omformuler dine lærerkompetencer

Når beslutningen om en ny karrierevej er taget, og de første ansøgninger er sendt af sted uden et positivt svar, kan vejen væk fra lærerlivet føles uendelig lang. For mange er læreridentiteten så altdominerende, at den …

i cv’et og i ansøgninger kan være et stopskilt i jagten på en ny karriere.

”Det er meget typisk. Vi er stemplet med folkeskolelærer i panden. Det er vi uddannet til. Så hvad kan vi ellers?” lyder det fra Anne Boe Heilmann-Nøhr, som kommer med et godt råd: Lug ud i lærerordene.

”Min første overskrift på en ansøgning var 'Folkeskolelærer søger nye udfordringer'. Når en arbejdsgiver ser det, så er tanken: Hvorfor? Har hun stress?”

Derfor gælder det om at omformulere lærerkompetencer til bredere kompetencer, som kan bruges i andre brancher.

”Jeg lærte, at jeg ikke skulle fortælle, at jeg var god til at undervise 6. klasse i matematik, men at jeg har projektlederkompetencer. Det blev forbudt at skrive underviser eller folkeskolelærer i mine ansøgninger, medmindre det blev efterspurgt. Det gæl-

der om at iscenesætte sig selv over for en arbejdsgiver, så man bliver interessant”, siger hun og giver eksempler på, hvordan man kan omformulere lærerkompetencer, så de rammer de kompetencer, der efterspørges i eksempelvis kontorarbejde. Her kunne formuleringen i ansøgningen være:

”Fra mine mange år som lærer kommer jeg med redskaber til at nedtrappe konflik-

ter og få kunden til at gå fra opkaldet/mødet med et mere positivt mindset”.

Eller hvis man søger vejledervejen, kan man vise, hvad empati og evnen til at lytte også kan bruges til:

”En vejledning vil kun skabe værdi, når det sker i et tillidsrum, og jeg har stor erfaring med at skabe et åbent og velkomment rum i mit møde med andre mennesker. Li-

Mange veje fra lærerjobbet

Lærernes a-kasse har samlet en række eksempler på stillinger, hvor lærerkompetencer kan være efterspurgte – eller fag, man kan videreuddanne sig til i eller uden for skolen.

A-kassen råder altid folkeskolelærere, der overvejer at forlade faget, til at fokusere på, hvad de gerne vil hen til – i stedet for hvad de vil væk fra.

Aktivitetsmedarbejder

Beskæftigelsesmedarbejder

Biblioteksmedarbejder

Bioanalytiker

Børn og unge-konsulent

Butiksmedarbejder

Daghøjskolelærer

Dataspecialist

Efterskolelærer

Erhvervsakademiunderviser

Ernæringsvejleder

Fængselslærer

Fagskoleunderviser

Familiekonsulent

FGU-lærer

Fodboldtræner

FOF-underviser

Formidler

Friskolelærer

Fysioterapeut

Handicaphjælper

Historieformidler

Højskolelærer

Hørekonsulent

HR-medarbejder

HTX-lærer

Idrætskonsulent

It-supporter

Jobkonsulent

Jobmentor

Kirke- og kulturmedarbejder

Kommunikationsmedarbejder

Kundeservicemedarbejder

Kursusunderviser

Lærer på hospitalsskole

Lærer på læsecenter

Livredder

Museumsmedarbejder

Musikskolelærer

Omsorgsklovn

Ordblindeunderviser

Pædagog

PPR-konsulent

Projektleder

Specialskolelærer

STU-lærer

Tale-høre-konsulent

Udviklingskonsulent

Underviser i modtagerklasse

Underviser i skoletjeneste

Underviser på AMU-center

Underviser på erhvervsskole

Underviser på ungdomsskole

Vejleder

Vejleder på brobygnings- og afklaringsforløb

VUC-underviser

gesom det er nødvendigt at skabe et godt klassemiljø som lærer, er det lige så vigtigt at skabe et godt førstehåndsindtryk som coach/vejleder”.

En anden ting, som Anne Boe Heilmann-Nøhr anbefaler, er, at man prøver sig selv af i ulønnet praktik. Både for at afklare, hvad man vil og ikke vil, og for at få nye kompetencer på sit cv. Hun var selv i praktik som jobkonsulent.

”Jeg skriver min praktik som vejleder på mit cv med et årstal, selv om jeg kun var der i fire uger. På den måde udfylder jeg et hul, hvor jeg var ledig, og iscenesætter over for en arbejdsgiver, hvorfor jeg kan være interessant. Det er en måde at få supertankeren til at dreje hen mod det, du gerne vil”.

Et skridt ad gangen

Læreridentiteten er for mange så stærk, at det er meget sorgfuldt bare at tænke på, at man kan slippe den. Men der kan være gode grunde til at tænke i alternativer, fortæller Anne Boe Heilmann-Nøhr.

”Lyt til, hvad kroppen fortæller jer. I kan sagtens få en karriere i noget, der ikke stresser jer. For mig er det 14 år siden, jeg var nede med stress. Og jeg har ikke fået snerten af stress siden”, siger hun.

Anne Boe Heilmann-Nøhr betalte selv for sin uddannelse. Hun valgte at tage en vejlederuddannelse, mens hun var på dagpenge.

”Det må man faktisk gerne, hvis man har lidt penge på kistebunden. Det skal være mindre end 20 timer om ugen, og den må ikke være SU-berettiget. Man skal være aktivt jobsøgende imens og cleare det med a-kassen. Jeg brugte halvandet år på uddannelsen og kom ikke til en samtale på noget tidspunkt”.

Om nogen, så ved Anne Boe Heilmann-Nøhr, at vejen ud af lærerlivet ikke er let. Den består af mange små skridt, og det første er at pejle sig ind på, hvilken retning man skal gå, hvor store skridtene skal være, og hvad det allerførste skridt er, siger hun.

”Jeg ville bruge mine lærerkompetencer til at rådgive lærere. Jeg tog en vejlederuddannelse og blev ansat i Jobcenter København. Jeg kunne nok godt have fået jobbet uden, men det var vigtigt for mig at tage en uddannelse. Jeg var på vej mod det job, jeg drømte om: nemlig at rådgive lærere i Lærernes a-kasse. Det mål har jeg nået”. ˟

mbt@folkeskolen.dk

GØR LITTERATUREN LEVENDE MED ET FORFATTERBESØG

Invitér en forfatter ind i klasseværelset, og giv dine elever et særligt møde med litteraturens verden.

Find inspiration til forfatterbesøg på: kunst.dk/levende-litteraturmoeder

Foto: Torben Petersen

Lejrskole i Helsingør

Oplev et af Danmarks smukkeste naturområder og bo i helt ny lejrskolebygning i Helsingør Ferieby med god plads til både elever og lærere.

Ny lejrskolebygning på 375 m2

Plads til 32 elever og 3 lærer

Spisesal, storkøkken og opholdsrum

2 store baderum og 4 toiletter

4 stk. 8-personers sovesale

2 lærerværelser med badeværelser

40 feriehuse til 6 personer

2overnatninger 12.500,inkl. moms*

Ny lejrskolebygning med plads til 32 elever

*Prisen er inkl. moms, el, vand, internet, slutrengøring og 2 nætter i helt ny lejrskolebygning på 375 m2 med bl.a. fire 8-personers sovesale, storkøkken, spisesal, opholdsrum og 2 separate lærerværelser med soveplads, skriveborde og badeværelser.

Helsingør Ferieby i Nordsjælland er beliggende i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og i gåafstand til både indkøb, transport, strand og Helsingør centrum. Med spændende seværdigheder, kultur, natur og historie lige udenfor døren er Helsingør Ferieby den perfekte base for et lejrskoleophold. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt.

I samarbejde med Skoletjenesten har vi nøje udvalgt forslag til læringsoplevelser for eleverne. Tag f.eks. på udflugt til Kronborg Slot, Louisiana, M/S Museet for Søfart og Kulturværftet.

Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er mulighederne mange. Her kan lærere og elever både overnatte i de 40 smukt beliggende feriehuse til 6 personer eller samles i vores store nye lejrskolebygning med opholdsrum, spisesal, storkøkken, separate lærerværelser og værelsesgang til 32 elever med 4 hyggelige sovesale, baderum og toiletter.

Derudover har vi bl.a. legeplads, bålpladser, petanquebaner, diverse sportsudstyr og en 68.000 m2 stor naturgrund, som frit kan benyttes. Skulle behovet opstå, kan I leje vores store separate undervisningslokale med alt i AV-udstyr.

Lejrskolebygningen har to store separate lærerværelser. Et med enkeltseng, skrivebord og eget badeværelse og et dobbeltværelse med to enkeltsenge, skrivebord og badeværelse i forgang.

Sperlings

Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Stor spisesal med plads til alle

Kig til elevernes værelsesgang Opholdsrum med tv

4 hyggelige sovesale med køjesenge

NÅR CFU SKAL SPARE

Foto: Tor Birk Trads, Tuala Hjarnø og Pernille Aisinger

RAMMER DET DIN UNDERVISNING

Sidste år udlånte CFU over ni millioner analoge og digitale læremidler til skolerne. Lærerne stod i kø til det dobbelte. Nu vil politikerne skære i pengene til CFU's seks regionale centre, men de vil samtidig også have mere varieret og spændende undervisning.

Ord: Pernille Aisinger

Undervisningsmidler

”Himmelråbende dumt”, ”helt absurd” og ”indiskutabelt vejen til kedeligere undervisning”.

Sådan lyder de korte versioner af en formands, en lærers og en forskers reaktion på, at finansloven byder på en 20-procents besparelse på Center for Undervisningsmidler (CFU).

For hvis politikerne ønsker en skole med mere inspirerende og praksisfaglig undervisning og mindre kedelig skærm, med mere fuglehus og differentieret undervisning og mindre læringsportal, hvorfor skærer de så netop der, hvor lærerne henter materialer, kurser, hjælp og vejledning i en travl hverdag – nemlig på CFU?

Eller som professor Jeppe Bundsgaard udtrykker det: ”Hvis man virkelig ønsker flere varme hænder, er det forrykt at skære på CFU. Det er jo der, lærerne får varmet deres hænder op”.

Sparekrav går ud over yderskoler

De seks regionale centre for undervisningsmidler udlånte sidste år over ni millioner analoge og digitale læremidler. De kører

Regitze Flannov fra DLF er imponeret over den velsmurte maskine, de to CFU-ledere Ann-Birthe Overholt Nicolaisen og Line Maxen kan vise frem.

Sidste år udlånte CFU over ni millioner analoge og digitale læremidler.

materialer ud til samtlige grundskoler, specialskoler og ungdomsuddannelser, men grundskolerne tegner sig for størstedelen af udlånet.

Det er her, lærerne henter romaner til værklæsning, regnespil til matematik, flitsbuer til idræt, tufterammer til håndværk og design og små robotter til teknologiforståelse. Det er også her, lærere får ny pædagogisk forskning formidlet i didaktiserede forløb, her, de booker tid hos en af de cirka 120 CFU-konsulenter for at finde frem til, hvilket læsesystem de skal indkøbe, og hvor de kommer på små gratis kurser.

Allermest populære er de såkaldte tematiske materialekasser, som en CFU-konsulent har sammensat med bøger, digitale materialer og fysiske ting, som passer ind i en vejledning med inspiration til forløb.

”Vi kunne snildt låne dobbelt så meget ud, som vi gør. Men gennem de seneste ti år er vi blevet beskåret med en tredjedel af vores budget, så vi har desværre lange ventelister på de mest populære materialer. Vi har måttet skære helt ind til benet og har heller ikke længere konsulenter til alle fag på alle CFU’er”, fortæller forperson i foreningen CFU Ann-Birthe Overholt Nicolaisen. Hun er til daglig leder af CFU på Københavns Professionshøjskole.

Sidste år sagde finanslovsforslaget 20 procents besparelse på CFU, men der gik særligt SF i brechen for centrene og fik posten strøget. I mellemtiden har regeringen afsat 21 millioner kroner i 2025 og yderligere 56,7 millioner kroner hvert fra fra 2026 og fire år frem til indkøb af fysiske bøger – den såkaldte ”boggave”. Det vakte glæde hos lærere, forskere og selvfølgelig CFU. Men glæden stoppede brat med dette års finanslov, der byder på en permanent nedskæring på 20 procent – svarende til næsten 40 millioner kroner årligt fra 2025. Men kan det så ikke gå lige op? Nej, på ingen måde, forklarer Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.

”Boggaven er øremærket til fysiske bøger. Faktisk kun til skøn- og faglitteratur. Det betyder, at vi har penge til at købe bøger, men må spare på alt det andet, for eksempel de populære didaktiserede mate-

Flitsbuer på CFU's lager i Viborg.

rialekasser, som kræver CFU-konsulenter og blandede materialer”, forklarer hun. Det vil særligt ramme de små fag som håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab og idræt, hvor udlånet er alt andet end bøger, og hvor der allerede nu er få konsulenter. De vil også være nødt til at spare på transporten af læremidler til skolerne, og det vil især ramme skoler i yderkommunerne.

”Det vil reelt betyde en skævvridning i forhold til både geografi og fag. For os virker det jo helt grotesk, når vi samtidig får …

Farvekridt og Lego-robotter til brug i undervisningen.

De seneste to år er udlånet af de populære materialekasser steget med 15 procent om året. Kasserne indeholder en vejledning til et temaforløb og alle de materialer, som læreren har brug for. Her er der til et tyskforløb om Berlin med spil, kort, bøger og udstiksforme til at bage de tyske stoplysmænd. ↓

besøg fra udlandet, der vil lære, hvordan vi i Danmark underbygger den offentlige skole med et bæredygtigt system med deleøkonomi”, siger hun.

Halvandet års ventetid

Skolebibliotekar på Den Classenske

Legatskole Kia Johansen bruger CFU rigtig meget – til romanlæsning i dansk, til at orientere sig i materialer til det pædagogiske læringscenter og til materialer i håndværk og design. Hun frygter, at hendes muligheder hos CFU bliver forringet.

”I dansk ved jeg allerede nu, at jeg skal være ude halvandet år i forvejen, hvis jeg skal have en af de populære romaner i klassesæt. Men jeg har ikke noget valg, for det er helt utopisk, at skolen skulle have råd til

at følge med i behovet i dansk, der udvikler sig så hurtigt”.

I håndværk og design har hun lige nu lånt en skæremaskine, som skolen ikke ville have haft råd til at købe. Hun har også lånt ting til grøn sløjd og printkasser.

”De har virkelig gode ting, men for lidt. Så det er så ærgerligt, faktisk absurd, hvis der bliver sparet endnu mere. Hvis man virkelig vil opgradere de praktisk-musiske fag, så skal man være opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre at få børn til at synes, det er spændende, hvis man ikke har nogle materialer at arbejde med”, siger Kia Johansen.

Besparelserne på finanslovsforslaget har også fået Danmarks Lærerforening til at reagere kraftigt. Formand Gordon Ørskov Madsen har kaldt besparelser på CFU og analoge undervisningsmaterialer for ”himmelråbende dumt, når man gerne vil have flere elever til at se op fra skærmene”. Og for nylig besøgte forkvinde for DLF's undervisningsudvalg Regitze Flannov CFU i København for at få en oplevelse af, hvor bredt centrene faktisk dækker.

Sagen kort

Finanslovsforslaget for 2025 indeholder en besparelse på 20 procent på Center for Undervisningsmidler (CFU) svarende til næsten 40 millioner kroner årligt. Folkeskoleaftalen indeholder samtidig den såkaldte "boggave", hvor politikerne tilfører CFU 21 millioner næste år og 56,7 millioner hvert år fra 2026 og fire år frem.

Midlerne er afsat til indkøb af skøn- og faglitteratur, og derfor skal CFU stadig spare på de områder, som ikke omhandler skøn- og faglitteratur, hvis finanslovsforslaget vedtages som fremsat.

”Jeg tror, mange af os bare forestiller os CFU som et lager med bøger. Men det arbejde, de i virkeligheden udfører med at gøre fagene håndgribelige og hjælpe lærerne til at skabe god, varieret undervisning, er helt uvurderligt”, siger hun.

På besøget fik hun også beskrevet CFU-konsulenternes frustration over at måtte tilpasse materialebeholdningen til politikernes skiftende luner. For ti år siden var meldingen, at 60 procent af CFU’s indkøb skulle bestå af digitale materialer. Det stemte på ingen måde overens med, hvad lærerne dengang efterspurgte. Nu efter corona vil lærerne gerne have digitale materialer i kombination med bøger og didaktiseret materiale, ”boggaven” er øremærket skøn- og faglitteratur, og så skal der spares 20 procent på alt det andet, CFU tilbyder lærerne.

”Det er jo lige så dumt, som det var at insistere på det rent digitale. Det, jeg ser her med makerspaces, små robotter og tiny farms, som lærerne kan låne til innovativ teknologiundervisning, har jo intet at gøre

←

Der bliver hele tiden skiftet ud i materialerne på CFU’s seks regionale centre, så de kan følge med skolernes behov. I dag er robotter mere populære end udstoppede dyr.

120 CFU-konsulenter på landsplan hjælper lærere på 1.082 folkeskoler, 548 fri- og privatskoler, 247 efterskoler, 122 specialskoler, 157 dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, 78 ungdomsuddannelser og seks professionshøjskoler.

med at sidde låst foran en skærm”, siger Regitze Flannov.

De cirka 120 CFU-konsulenter på de seks CFU’er dækker tilsammen alle fag og står klar til at hjælpe lærerne med sparring. Det kan lyde af mange mennesker, men de fleste er deltidsansat og arbejder stadig også som lærere. Desuden skal CFU også servicere ungdomsuddannelserne ud over landets 1.750 grundskoler. Dertil kommer, at konsulenterne bruger tid på at være bindeled mellem grundskoler og forskere, fordi de både formidler forskning til lærerne og bringer praksis til forskerne.

Vejen til kedeligere undervisning

CFU er med i en række forskningsprojekter, og flere forskere har peget på CFU’s rolle i det fagfornyelsesarbejde, som netop er gået i gang.

“De pædagogiske læringscentre og CFU bliver de faglige fyrtårne, som skal vejlede lærerne, der jo kæmper med alt for lidt forberedelsestid. Der bliver en kæmpe opgave med at ruske op i lærernes opfattelse af faglighed”, siger lektor ved Nationalt Center for Skoleforskning Simon Skov Fougt.

Også professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Jeppe Bundsgaard understreger CFU’s rolle som formidler af forskning:

”Det er det sted, hvor fagligt kompetente nuværende og tidligere lærere står klar til at inspirere og vejlede lærere på skolerne. De følger med i forskning og udvikling og skaber de forbindelser, som gør, at det arbejde, jeg laver, fører til konkrete ændringer og forbedringer på skolerne og i sidste ende for eleverne. CFU er en afgørende del af økosystemet i skolen, som i forvejen er udsultet alt for meget”.

Et eksempel på CFU’s arbejde var, da Jeppe Bundsgaard sammen med andre forskere undersøgte læremidler, og

Mergecubes er eksempel på nyt materialeindkøb hos CFU.

Musik er et af de fag, der ikke længere har en konsulent på hvert CFU.

Rebekka Bærnholdt, danskvejleder på Susåskolen i Næstved, sparrer med CFU-konsulent Helle Damgaard Melin. ”Jeg har lige hørt et spændende oplæg fra en forsker om elevernes brug af nye medier. Men jeg føler mig ikke klar til at vejlede mine kolleger i, hvordan de kan bruge dem konkret i dansk. Det kan Helle hjælpe mig med".

CFU kører hver uge ud til skoler, der har bestilt materialer. Besparelser kommer især til at ramme skoler i yderkommuner, hvor transporten er dyr.

CFU er placeret på professionshøjskolerne, og de lærerstuderende kommer ofte på besøg for at orientere sig i de udstillede materialer.

CFU-konsulenterne realiserede deres resultater og siden har hjulpet lærerne til at vælge de flotte, men dårlige læremidler fra og de fagligt dybere læremidler til, som han udtrykker det.

”Undervisningsministeriet efterspørger praksisorienteret undervisning. Det er vi mange, der er enige i, men så er det helt uforståeligt, at man vil skære på CFU’s mulighed for at hjælpe lærerne til det. Den besparelse er jo indiskutabelt vejen til kedeligere undervisning”.

Den bekymring deler Lærerforeningen:

“Med fagfornyelsen ønsker vi en mere formålsorienteret undervisning, der understøtter god, varieret og motiverende undervisning, for eksempel mere eksperimenterende og praksisnært. Det kræver undervisningsmaterialer af høj kvalitet og variation, som CFU’erne kan formidle og levere. Det er både bæredygtigt og fornuftigt”, siger Regitze Flannov. ˟

pai@folkeskolen.dk

Skal folkeskolen lykkes, så skal lærerprofessionen lykkes”

I oktober kulminerede fejringen af Lærerforeningens 150-års jubilæum på en kongres, der havde fokus på at styrke lærerprofessionen. Folkeskolen har talt med lærerformanden.

Ord: Karen Ravn

Foto: Villads Kirk Thomsen

”Der er sket et skred i måden, vi driver skole på. Det skete lidt harmløst, med at ’lærerværelset’ pludselig skulle hedde ’personalerum’. Eleverne skulle kaldes ’børnene’, og vi lærere begyndte at blive kaldt ’de voksne omkring børnene’. Man begyndte at tale om ’trivselsarbejde’ i stedet for ’klasserumsledelse’”.

Rikke Johansen, Københavns Lærerforening, var en ud af rigtig, rigtig mange delegerede fra hele landet, der gik på talerstolen ved Danmarks Lærerforenings kongres i oktober for at byde ind i debatten om ”en stærk lærerprofession”.

Kongressen kulminerede i en fejring af foreningens 150-års jubilæum, og det store punkt på kongresdagsordenen var diskussionen om, hvordan man værner om arven og også får omverdenen til at se en stærk lærerprofession, der tager ansvar for at udvikle folkeskolen til en samfundsbærende institution. På storskærmen så kongressens delegerede videoer af kendte og ukendte danskere, der genså og roste deres gamle lærere. Men talerstolen var i høj grad præget af frustrationer over hverdagen i skolen. Over nedskæringer, over sprogbrug, over manglende anerkendelse.

Moralsk stress æder stoltheden

”Vi har grund til at være stolte af at være lærere. Og jeg tror også, at mange – også unge lærere – er stolte af det ansvar og den betydning, de har for børns og unges opvækst,

Lærerforeningens kongres blev afviklet den 29. og 30. oktober i København med deltagelse af cirka 300 delegerede fra hele landet.

udvikling og dannelsesproces”, siger formand Gordon Ørskov Madsen, da Folkeskolen taler med ham efter kongressen.

”Men jeg oplever også, at alt for mange glemmer den stolthed, når hverdagen bliver for presset. Det glider i baggrunden, når man oplever, at man ikke slår til som lærer og ikke formår at være den lærer, man allerhelst vil være”, siger han og henviser til det begreb, forskerne kalder ”moralsk stress”. En tilstand, man kan opleve, når man i sit arbejde ikke kan leve op til egne værdier på grund af begrænsninger, som påføres udefra.

”150-års jubilæet er en anledning til at slå et slag for den stolthed og for de stjernestunder mellem elever og lærere, som er grunden til, at man bliver lærer. Vi skal have omverdenen til at forstå, at skal folkeskolen lykkes, så skal lærerprofessionen lykkes”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Respekt for læreruddannelsen

Mange folkeskolelærere har som Rikke Johansen oplevet, at der er sket et langsomt sprogligt skred i den offentlige samtale om lærerjobbet – fra ”undervisning” til ”læring”, fra ”lærere” til ”personale”, fra ”tolærerordning” til ”tovoksenordning” og så videre. Alligevel kom det som noget af et chok, da Undervisningsministeriet sendte en ny folkeskoleaftale, regeringens og forligskredsens kvalitetsprogram for folkeskolen, i høring, og det eksplicit fremgik, at de 500 millioner kroner årligt, som Folketinget har fundet til at løfte de ti procent fagligt svageste elever i dansk og matematik, kunne bruges til pædagogtimer.

”Det understreger netop, at der er nogle, der ikke har forstået, hvor kompleks og vigtig en opgave vi varetager som lærere”, siger Gordon Ørskov Madsen og skynder sig at tilføje, at han ikke er ude på at degradere pædagogers betydning for børn i og uden for skolen, ”men når vi taler om reel undervisning, så er der altså en kompleksitet, hvor vi i læreruddannelsen netop har lært at koble det faglige stof med en pædagogisk indsigt og vælge den rette didaktiske metode”.

Lærerformanden oplever det også som manglende respekt for lærerfagets faglighed og kompleksitet, når politikerne taler

om behovet for voksne med en anden uddannelsesbaggrund i skolen.

”Den alsidighed kan man sagtens finde blandt de læreruddannede. Vi har lærere, der er fuldstændig optaget af at bringe naturen ind i skolen, lærere, der er bidt af teknologi, og lærere, der er optaget af tysk sprog og kultur. Det er det, vi skal have frem”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Én af de frustrationer, der fyldte allermest på talerstolen, var, at antallet af ikkelæreruddannede, helt unge vikarer fylder stadig mere i folkeskolen.

”Jeg tror desværre, at det handler om økonomi og en logistik, der skal gå op. Man mangler arbejdskraft, og så kan man ansæt-

te de unge i nogle få timer, og hænger økonomien så ikke sammen, kan man bare sige farvel til dem igen. Men det er udtryk for et kulturskred. Har vi virkelig ikke større ambitioner? Det er skolelederne, det er forvaltningerne – og det er nogle gange os selv, der er nået derhen, hvor en voksen, en hvilken som helst voksen, er bedre end ingenting”, sukker lærerformanden.

Opgør med eksamensskolen

Lige før kongressen vedtog Lærerforeningens hovedstyrelse en politik for, hvordan elevernes ti år i folkeskolen ideelt set bør afsluttes. Politikken er en klar afstandtagen fra eksamensskolen, hvor Danmark p.t. har

Lærerstuderende

i Aarhus Camilla Kaysen gik på talerstolen og efterlyste en national lærerstartsordning, der gælder i alle kommuner.

150-års jubilæet er en anledning til at slå et slag for den stolthed og for de stjernestunder mellem elever og lærere, som er grunden til, at man bliver lærer.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Hyldest og bekymring fra statsministeren

”Da hun åbnede Folketinget sidste år, sagde hun, at hun faktisk gerne ville have været lærer, hvis hun ikke var blevet statsminister. Jeg kan afsløre, at jeg også altid har tænkt, at jeg skulle have været statsminister – hvis altså jeg ikke var blevet lærer”.

Med den velkomst bød formand Gordon Ørskov Madsen velkommen til en særlig gæst på Lærerforeningens kongres – statsminister Mette Frederiksen. Den social-

demokratiske regeringsleder var inviteret til at tale i anledning af DLF’s 150-års jubilæum, og det markerede hun ved at understrege, at lærerne altid har spillet en markant rolle i samfundet, men at lærerne i hendes øjne i dag har mistet autoritet:

”I skolen må det være læreren, der bestemmer. Og jo, det var nødvendigt med et opgør med den sorte skole. Men det kan også blive for lige mellem børn og voksne. I kan umuligt

få et klassefællesskab til at fungere, hvis der ikke er regler, og hvis ikke de regler respekteres og overholdes”, sagde Mette Frederiksen – og så kom hun med en indrømmelse:

”Hvis vi vil have læreren som autoritet tilbage, er det ikke kun forældrene, der skal træde et skridt tilbage. Det skal også vi politikere”.

flere afsluttende prøver end noget andet nordisk land. Idealet er, at der slet ikke skal være nogen afsluttende prøver, ud over hvad læreren selv må have brug for at sætte i gang. Det blev selvfølgelig også bemærket på kongressen, hvor formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov gik på talerstolen: ”Det skal ikke være sådan, at man kan dumpe folkeskolen. Det er virkelig, virkelig et stort skridt i den rigtige retning”, sagde

han om politikken og blev mødt af klapsalver fra salen.

Birgitte Lehrmann, Ringsted-Sorø Lærerforening, var dog ikke helt så overbevist: ”Måske er det også vigtigt at afslutte et fag. Dermed ikke være sagt, at antallet af prøver ikke kan og skal reduceres”, sagde hun.

”Men at lade pendulet svinge ud til modsatte side og afskaffe alle prøver er ikke nødvendigvis befordrende for hverken elever eller kolleger. For elever er det ingen skade til, at de i trygge omgivelser, som vi som lærere kan skabe med en lærer fra en anden skole, får en erfaring med en prøvesituation, som bliver uundgåelig i et videre uddannelsesforløb”, sagde hun og fremhævede, at prøverne som et element også er med til at danne en fælles folkeskole.

Men passer tanken om helt at afskaffe de afsluttende prøver overhovedet sammen med ønsket om en stærk lærerprofession? spurgte Folkeskolen efterfølgende Gordon Ørskov Madsen. For en profession er jo kendetegnet ved, at man er klar til at invitere kolleger indenfor og kigge én arbejdsmæssigt i kortene.

”At vi vil af med eksamen i den nuværende form, er bestemt ikke udtryk for, at lærerne fremover skal gøre, som de vil, i et lukket rum”, understreger Gordon Ørskov Madsen. ”Men vi vil gerne have undervisning, der sprudler og har variation, og så duer det ikke, at samtlige prøver kræver en bestemt form for faglighed og en bestemt form for elevdygtighed, så de elever, der har talenter i andre retninger, ikke får et ben til jorden”.

Demokratidiskussion

Et kritisk pip om eksamen var dog ikke den eneste modstand, foreningsledelsen mødte på kongressen. For nogle delegerede blev 2024-kongressen også et opgør om demokratiet i foreningen. Nemlig da foreningens daglige ledelse, hovedstyrelsen, lagde op til, at den skal bruge det næste år på at skrive en samlet lønstrategi til erstatning for nogle forskellige kongresvedtagelser, der i dag udgør foreningens lønstrategi.

”Jeg siger ikke, at hovedstyrelsen er en junta. Men det må være udtryk for forskellige demokratiopfattelser, når den selv vil …

udarbejde en lønstrategi. Den kompetence bør ligge hos os medlemmer”, lød det fra Nikolaj Thomsen fra Århus Lærerforening, da han indtog talerstolen.

Hovedstyrelsen havde lagt op til, at den ville præsentere den nye lønstrategi for kongressen om et år. Men det var en garvet delegeret, Niels Munkholm Rasmussen, Odense Lærerforening, ikke tilfreds med, og han stillede i stedet forslag om, at hovedstyrelsen kan fremlægge sit bud på en lønstrategi for kongressen i 2025, hvor den så skal debatteres og til afstemning.

”Det med, at hovedstyrelsen begynder at gå på strandhugst i kongressens kompetencer, er ikke lige min stil”, sagde han.

Og det endte med, at hans formulering blev vedtaget.

Da folkeskolen.dk skrev om kongressens demokratidiskussion, reagerede formand

Gode skolerejser til dejlige priser

Vikarer får ikke "særligt" medlemskab

René Steenberg Olsen, Haderslev Lærerkreds, havde stillet et forslag om at ændre Lærerforeningens vedtægter, så unge ikkelæreruddannede vikarer kan optages som såkaldte "særlige medlemmer", der betaler lavere kontingent.

”Det er vigtigt at understrege, at vores vedtægter i dag giver alle, der arbejder på vores overenskomst, ret til medlemskab. Det gælder derfor også ikkelæreruddannede, løstansatte vikarer i folkeskolen”, sagde formand for overenskomstudvalget Thomas Andreasen og forklarede, at gruppen "særlige medlemmer" er for dem, som ikke arbejder på en overenskomst, og som derfor ikke har ret til at stemme om overenskomster eller få juridisk bistand.

René Steenberg Olsens forslag blev nedstemt.

Populære

for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge

Simonsen blandt andet med denne kommentar:

”Det var noget af det mest udramatiske, jeg har oplevet på en kongres”.

Vedtægtsændring blev ikke til noget

Også Henning Brusgaard, Egedal Lærerkreds, havde sat foreningsdemokratiet på dagsordenen. I begyndelsen af september skrev han et debatindlæg på folkeskolen. dk og spurgte, om arbejdstidsaftalen fra 2020 kom på dagsordenen denne gang, nu hvor den ikke var det på sidste års kongres.

Svaret var DLF’s ledelse var nej, men ”som du ved, kan enhver delegeret bede om at få punkter på kongressens dagsorden”.

medlemmer bag sig og melde ind seks uger før kongressen, hvis man vil have et dagsordenpunkt på. Henning Brusgaard stillede derfor forslag om en vedtægtsændring, der ville nedsætte kravene til 15 delegerede, 50 almindelige medlemmer og fire ugers frist. Men det forslag blev stemt ned med et massivt flertal.

de er kongresdelegerede, der mistænker hovedstyrelsen for at ville snige en ny lønpolitik ind ad bagdøren. Med hensyn til muligheden for at få punkter på kongressens dagsorden kan han slet ikke se problemet:

”Man skal selvfølgelig kunne sætte vigtige punkter på dagsordenen, men det mener jeg bestemt også, man kan i dag. Man skal gøre en indsats, men jeg har selv fået punkter på kongressen som delegeret – jeg har sågar indkaldt til en ekstraordinær kongres engang, så det er muligt”, fremhæver formanden. ˟

Imidlertid er det ikke helt så enkelt. Man skal have enten ni hovedstyrelsesmedlemmer, 50 delegerede eller 200 almindelige kra@folkeskolen.dk

”Kongressen er foreningens højeste myndighed, men hovedstyrelsen er altså også demokratisk valgt. De fleste er valgt direkte af medlemmerne, og formandskabet er valgt af kongressen, og vi har tæt kontakt med kredsene, som igen har kontakt med medlemmerne via tillidsrepræsentanterne. Ideen er, at kongressen træffer de overordnede politiske beslutninger – og kongressen har vedtaget foreningens lønpolitik”, fremhævede Gordon Ørskov Madsen efterfølgende. Han ærgrer sig over, at der tilsyneladen-

Du har så meget på hjerte. Skal

du ikke stille op til valg? Jeg kan li’ din tankegang.

Vil du være med til at støtte initiativer, der fremmer fællesskabet i dit lokalmiljø? Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og gøre en forskel sammen med 70 andre medlemmer, der tænker med hjertet og hjernen ligesom dig. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring og passer på over 440.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Lyder det som noget, du kan se fornuften i? Så læs mere om, hvordan du stiller op på lbforeningen.dk

I fornuftigt selskab

Anmeldelser

3-i-1-bog om mangfoldighed i teori og praksis

Tre forskellige, men forbundne perspektiver på interkulturel didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde tegner et helhedsbillede af vores mangfoldige skole.

Nutidens skole er mangfoldig. Den er både flerkulturel og flersproget og er ligesom resten af samfundet præget af socioøkonomiske, etniske, kønnede, religiøse og alle mulige andre forskelligheder. Denne brogede virkelighed er afsættet for bogen ”Den mangfoldige skole – om didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde” skrevet af fem forskere.

Det første kapitel handler om udvikling af undervisningen. Forståelsen og nødvendigheden af en interkulturel didaktik foldes ud, og med afsæt i international forskning og to konkrete cases fra en modtagelsesklasse og en almen 6. klasse analyseres og diskuteres alt fra læringspositioner og sproghierarkier til fagsyn, forventninger og valg af læremidler.

Det andet bidrag zoomer ind på sprogpædagogik og på flersprogethed som resurse. Forfatterne udfolder det formelle grundlag bag dansk som andetsprog som fagområde og præsenterer grundlæggende forskningsviden om sprogtilegnelse, flersprogethed og flersproglig udvikling. Det gør de skarpt og solidt i noget, der i sig selv kunne være en komprimeret dansk som andetsprogs-didaktik.

Bogens tredje bidrag behandler skole-hjem-samarbejde set i minoritetsforældres optik. Vi følger et somalisk forældrepar og deres søn til et forældremøde og en skole-hjem-samtale i en 2. klasse. Denne case analyseres og diskuteres med fokus på kommunikation og forventninger på både institutions- og individniveau.

Bogen kræver noget opmærksomhed, men er oplagt både i undervisning af lærerstuderende, som grundfaglighed og i undervisningsfag og et godt videns- og diskussionsoplæg til lærere og skoleledelser i udviklingen af en skole for alle. ˟

Bogen kræver noget opmærksomhed, men analyserne og de konkrete cases er et godt match.

Lotte Svane Strange Petersen, pædagogisk konsulent ved CFU, tidligere lærer og journalist

Den mangfoldige skole – om didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde

Forfattere: Helle Lykke Nielsen, Laila Kjærbæk, Line Krogager

Andersen, Peter Hobel og Søren Sindberg Jensen

269,95 kroner

136 sider

Frydenlund

Vild med visioner

En meget fin udgivelse, der kommer langt omkring og dybt ned i en lang række af mellemtrinets fag. Formålet med bogen er at give inspiration og vejledning til at give sig i kast med et projekt- og procesorienteret undervisningsforløb med kunsten som tilgang.

Måske nogle vil opleve en tekst, der til en start mangler de mere håndfaste anvisninger, men på billedsiden, der er helt fantastisk og meget omfangsrig, forstår man, hvad forfatteren har tænkt. Her er der stor chance for, at elever og underviser bliver vilde med visionerne.

Guide til fortiden

Bogen er rettet mod læreruddannelsen og undervisere og formidlere, der arbejder med fortiden. Den giver et fyldigt, nuanceret indblik i, hvorfor historiefaget er meget andet end årstal og de store linjer, og det er en både lærerig og kompleks guide til formidling af fortiden.

Det faglige niveau er højt, og der sættes også spørgsmålstegn ved, hvor højt refleksionsniveau over egen tid og livsbetingelser vi kan forvente af elever i folkeskolen. Her er tale om en bog, der peger i retning af et historiefag i udvikling, og herfra lyder en rungende anbefaling.

FORBRUGSLÅN

Forstå fraværet

Forfatternes brede og praktiske erfaringer, der hviler på en solid teoretisk forståelse for de mange faktorer, der har indflydelse på skolefravær som relativt nyt fænomen, gennemsyrer denne velskrevne bog. Det gør indholdet overbevisende, troværdigt og nyttigt, og Printz og Andersen er tydelige om, at der ikke findes enkle forklaringer og fælles løsninger på skolefraværet.

Hvor er det befriende at møde en systematisk, begrundet og anvendelig indsats uden nødvendig brug af forudbestemte trin og rækkefølger. Konklusion: Læs og anvend denne fremragende bog.

Vilde visioner – om at have gode forbindelser og dybe rødder

Forfatter: Kristina Ask 235 kroner, 144 sider

Udgiver: Kunsthal 44Møen

Bogen kan købes hos 44Møen, Laboratoriet for Kunst & Natur

148 mm 148 mm

Fortiden som et fremmed land

TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

– Historieundervisning og fortidsformidling

Redaktører: Loa Bjerre, Heidi Eskelund Knudsen og Jens Aage Poulsen

230 kroner. Fås også som i-bog til 180 kroner

198 sider

Akademisk Forlag

– lav rente og nul gebyrer

Skolefravær – Forståelser og handlemuligheder

Forfattere: Camilla Printz og

Mai Juul Andersen

300 kroner, 230 sider Frydenlund

LÅN TIL JERES DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Yellow Black

Cyan Magenta Yellow Black

Katrine Bøndergaard Jensen har i år vundet førsteprisen for bedste bachelor Kender du jobbet?

Ord:

Villads Kirk Thomsen

Foto:

Tor Birk Trads

Hvordan kom du på at skrive bachelorprojekt om humor?

”Jeg startede egentlig med at ville skrive om, hvordan man kunne komme i flowtilstand. Men så begyndte jeg at læse op på forskellige kreativitetsteorier og opdagede, at humor blev nævnt flere gange. Det undrede mig. For efter fire år på læreruddannelsen synes jeg, at humor har fyldt meget lidt, og det på trods af at humor spiller en stor rolle ude i folkeskolen, hvor både lærere og elever ofte bruger det”.

Er det sjovere at have håndværk og design end matematik eller dansk?

”Der er i hvert fald flere af eleverne, der giver udtryk for, at der er bedre plads til humoren i undervisningen. Lokalet og undervisningsformen er anderledes, der er mindre tavleundervisning, mere bevægelse og mange små interaktioner mellem elever og lærere. Det er alt sammen gode forudsætninger for, at humor kan opstå naturligt. Men jeg synes også, at humor fortjener at blive taget seriøst i et større

dannelsesperspektiv, for den findes også i alle de andre fag”.

Kan humor være med til at vække kreativitet?

”At bruge humor er faktisk en form for kreativitet i sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil sige noget, der er sjovt, bliver man nødt til at skabe tankeprovokationer og bryde med traditionelle tankemønstre – ligesom når man skal være kreativ. Samtidig kan humor være med til at lette stemningen i undervisningen og reducere frygten for at fejle. I den kreative proces er det nemlig uundgåeligt at fejle. Her kan humor være med til at skabe et rum, hvor der er plads til at grine af sine fejl. Det gør det nemmere at udvikle sig og være kreativ uden at føle sig hæmmet af, at alt skal være perfekt”.

Bruger du selv humor i din undervisning?

”Jeg bruger mest humor, når jeg skal håndtere elever, der har det lidt svært i den kreative proces, eller som er frustrerede over, at tingene ikke går, som de havde håbet. Men når jeg bruger humor, er det i høj grad ubevidst, og det er ikke sådan, at jeg tænker i planlægningen af min undervisning: 'Åh, nu skal jeg sørge for at være sjov'. De lærere og elever, jeg har interviewet til min opgave, giver også udtryk for, at det

helst ikke må blive forceret. Her ligger der et lille paradoks, for jeg mener, det er en god ide at bruge humor i sin undervisning, men man kan heller ikke tvinge det frem, hvis det ikke kommer naturligt”.

Skal man selv være sjov for at bruge humor i sin undervisning?

”Som lærer skal man ikke være komiker, man skal være lærer. Og selv om man ikke selv er den store humorist, handler det i lige så høj grad om at turde give plads til elevernes humor. Det kan godt være, at man ikke lige havde tænkt, at løsningen på en given opgave kunne være sjov, men derfor skal man alligevel turde give plads til, at humor kan være en del af elevernes løsninger”.

Hvorfor valgte du at læse til lærer?

”Jeg har tidligere læst en bachelor i kunsthistorie. I den forbindelse havde jeg et studiejob som omviser på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Her fandt jeg ud af, at jeg elskede den direkte kontakt med eleverne, og det gav mig muligheden for at dele min passion for kunst med børn og unge. Det fik mig til at indse, at jeg skulle sadle om”. ˟

vkth@folkeskolen.dk

Tillykke til årets prismodtagere

Fredag den 15. november kårede lærerprofession.dk årets bedste projekter fra læreruddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse. Se alle projekterne på: folkeskolen.dk/lærerprofessiondk.

Bachelorprojekt

1.-pris: Katrine Bøndergaard Jensen for projekt om humor i håndværk og design, Via Aarhus.

2-.pris: Frida Palmgren for projekt om samtale om elevernes tekster, Københavns Professionshøjskole.

3.-pris: Casper Thaarup og Line Gøtterup Ramsing Nielsen for projekt om frokostpausen i folkeskolen, Via Aarhus.

PD-projekt

1.-pris: Maria Christensen for projekt om inddragelse af børneperspektivet i skriftsprogsundervisningen, Professionshøjskolen Absalon

2.-pris: Mette Lindorff Hejn for projekt om undringsorienteret natur- og teknologiundervisning, Københavns Professionshøjskole.

3.-pris: Christina Folkmann for projekt om mobilpolitik og børneperspektiver, Københavns Professionshøjskole.

Særpris om skolens sprog/sprog i skolen

Jacob Stochholm Wæhrens og Anton Tinghøj Honoré for projekt om SkoleGPT i engelskundervisningen, Via Aarhus

Folkeskolens formidlingspris

Vinder i bachelorkategorien: Casper Thaarup og Line Gøtterup Ramsing Nielsen for ”Frokostpausen i folkeskolen”

Vinder i PD-kategorien: Mette Lindorff Hejn for ”Undringsorienteret natur- og teknologiundervisning”

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-2083

LJA-2085

Rudersdal Kommunee, 3460, Birkerød

Birkerød Skole søger en engageret og udviklingsorienteret lærer til indskolingen

Ansøgningsfrist: 24. nov. 2024

Antvorskov Skole, 4200, Slagelse

Lærer til udskolingen på Antvorskov Skole

Ansøgningsfrist: 24. nov. 2024

LJA-2092

LJA-2113

Nymarkskolen, 4200, Slagelse

Dansk-, tysk- og billedkunstlærer til Nymarkskolens mellemtrin

Ansøgningsfrist: 24. nov. 2024

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

2 lærerstillinger på 6. til 9. årgang på Frederiksværk Skole

Ansøgningsfrist: 24. nov. 2024

Halsnæs kommune, 3370, Melby

Matematiklærer til Melby Skole – indskoling og mellemtrin

Ansøgningsfrist: 25. nov. 2024

LJA-2109

Rudersdal Kommunee, 3460, Birkerød

Er du vores nye lærer på Birkerød skole - og brænder du for dansk og tysk?

Ansøgningsfrist: 27. nov. 2024

Rudersdal Kommunee, 3460, Birkerød

Er du vores nye matematik- og idrætslærer på Birkerød Skole? Elsker du at undervise i matematik- og idræt?

Ansøgningsfrist: 27. nov. 2024

LJA-2110

LJA-2117

LJA-2046

Københavns Kommune, 2300, København

Dansklærer til indskoling og mellemtrin på Peder Lykke Skolen

Ansøgningsfrist: 27. nov. 2024

Thy Privatskole, 7700, Thisted

Skoleleder til Thy Privatskole

Ansøgningsfrist: 1. dec. 2024

Bjørnehøjskolen, 3200, Helsinge

Visionær afdelingsleder til udskolingen på Bjørnehøjskolen

Ansøgningsfrist: 1. dec. 2024

LJA-2096

LJA-2114

LJA-2102

Jammerbugt Kommune, 9690, Fjerritslev

Skoleleder til Ørebroskolen

Ansøgningsfrist: 4. dec. 2024

Hummeltofteskolen , 2830, Virum

Hummeltofteskolen søger en dansklærer til indskolingen

Ansøgningsfrist: 16. dec. 2024

GoTutor

GoTutor søger SPS-støttegivere

Ansøgningsfrist: 26. dec. 2024

LJA-2078

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole, 8752, Østbirk

Efterskolelærer søges til Vestbirk Musik- & Sportsefterskole til engelskundervisning

Ansøgningsfrist: 26. nov. 2024

LJA-2121

LJA-1601

... og 372 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86. Nr.

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Har nogen hørt om Baumols omkostningssyge?

Af Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening

I overenskomstudvalget havde vi for nylig besøg af Nana Vaaben til en bredere samtale om tidsforståelser og -begreber i lærerarbejdet. Nana Vaaben er docent og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole og har gennem en årrække forsket på området.

Undervejs omtaltes den amerikanske nationaløkonom William Baumol og hans tese om ”omkostningssyge”, der er et uhyre relevant forståelsesbidrag i et samfund som vores, hvor såkaldt offentlig velfærd fylder omtrent halvdelen af økonomien.

Baumols tese kan kort forklares således: Først bliver det private erhvervsliv mere produktivt, hvorfor lønningerne i den del af økonomien stiger. Derefter får andre erhverv – og ikke mindst det offentlige – et

problem med at tiltrække arbejdskraft og må derfor hæve lønningerne tilsvarende. Det betyder, at kerneydelsen – i vores tilfælde undervisning – bliver dyrere, uden at sektoren nødvendigvis bliver mere produktiv, fordi arbejdet ikke kan effektiviseres på samme vis.

Baumol bibringer en grundlæggende forståelse for den langsigtede udvikling i et samfund, hvor omkostningssygen praktisk taget er indbygget i overenskomststrukturen via reguleringsordningen, fordi vi forventer og tilstræber en nogenlunde ensartet lønudvikling i de forskellige sektorer.

Når der eksempelvis bliver stadig færre lærere til højere lønninger, hvilket har været udviklingen siden finanskrisen i 2008, sætter det sig uvægerligt i arbejdsmængden, -intensiteten og -kompleksiteten for den enkelte. Sideløbende ser vi notorisk stigende forventninger fra samfund og politikere til, at skolerne leverer bedre resultater år efter år.

Konsekvensen bør være tydelig for de fleste; vigende elevtrivsel, faldende faglige resultater, et presset arbejdsmiljø samt fastholdelses- og rekrutteringsproblemer.

Baumols omkostningssyge er en dødsspiral for folkeskolen, der kun kan modvirkes af, at vi som samfund til stadighed investerer i skole og uddannelse og dermed sikrer den høje kvalitet, der er fundamentet for den samlede produktivitetsforbedring.

I et land som vores er kultur og uddannelse vores eneste råstof, hvilket altid bør være retningsgivende for de politiske prioriteringer. ˟

Baumols omkostningssyge er en dødsspiral for folkeskolen, der kun kan modvirkes af, at vi som samfund til stadighed investerer i skole og uddannelse.

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Fremtidens lærere kan ikke nøjes med en EPX

Mine dygtige lærerstuderende har, alle som en, bestået en gymnasial eksamen, og de har fået undervisning i international politik, Shakespeare, cellers opbygning, joniske søjler og tyske gloser. Det har kvalificeret dem til at studere det akademisk udfordrende og abstrakte, der er en stor del af læreruddannelsens pensum.

Derfor undrer det mig, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) foreslår, at en ny ungdomsuddannelse,

De faglige kvalifikationer, der er brug for for at kunne lykkes på en professionsuddannelse, er altså, undskyld jeg siger det, andre og mere akademisk komplicerede end dem, der er nødvendige for at kunne lykkes på en erhvervsuddannelse.

EPX’en, skal være en af hovedvejene til professionsuddannelser som læreruddannelsen. For her skal mine kommende studerende gå i klasse med den unge mand, der med dårlige danskkundskaber og en drøm om at blive social- og sundhedshjælper kæmper med de faglige krav, han stilles over for. Eller med den unge kvinde, der bruger tiden på EPX til at vente på, at hun kan få stort kørekort og få opfyldt sin drøm om at blive langturschauffør.

Jeg vil gerne understrege, at der overhovedet ikke er noget galt med at være socialog sundhedshjælper eller langturschauffør.

Men de faglige kvalifikationer, der er brug for for at kunne lykkes på en professionsuddannelse, er altså, undskyld jeg siger det, andre og mere akademisk komplicerede end dem, der er nødvendige for at kunne lykkes på en erhvervsuddannelse.

En ungdomsuddannelse, der kvalificer til både erhvervs- og professionsuddannelserne, kommer til at blive alt for bred. Der

Daniel Panduro, adjunkt på Københavns Professionshøjskole

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Anne Hammer Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Vores panel af faste debattører

Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever

Kort sagt har flere af os forladt skolen på grund af et psykisk terrorlignende arbejdsmiljø, hvor vi har frygtet konsekvenserne af at gå imod ledelsen.

36 tidligere ansatte på Blågård Skole om grunden til, at mange af dem sagde op, og hvad de mener er skolens allerstørste udfordring

er ganske enkelt for langt fra lastbilchaufføren og social- og sundhedshjælperens arbejde til folkeskolelærerens. Så det er helt forskellige ting, de skal have med i bagagen fra deres ungdomsuddannelse.

På læreruddannelsen læser man akademisk litteratur og har videnskabsteori, men det er ikke akademia for akademias skyld. En læreruddannelse er ej heller praktisk, som vi kender det fra håndværk.

På den ene side lærer de studerende om forskning, etik, fagenes grundlag og skolens formål – og på den anden side møder og lærer de om undervisning af helt konkrete elever i grundskolen. Læreruddannelsen er således dybt teoretisk, men forholder sig samtidig til konkret praksis. En praksis, man kun kan indgå kvalificeret i, når man står på et fundament af netop forskning, teori og erfaringer.

Så lad de unge gå på den samme skole, spille bordfodbold og kysse på hinanden til fredagscaféerne. Men lad dem, der ender med at blive mine lærerstuderende, få en bred og studieforberedende ungdomsuddannelse med fag, der introducerer til dybden af folkeskolens fagrække. Vi kunne kalde denne uddannelse for højere forberedelseseksamen eller studentereksamen. ˟

Inklusion er ikke noget at smile af

Mette Frederiksen, lærer på Syvstjerneskolen i Værløse, forfatter og foredragsholder

”Når jeg rejser rundt i landet, så oplever jeg, at alle smiler. Både børn og voksne”. Sådan lød det fra undervisningsminister Mattias Tesfaye i et interview med Berlingske i starten af denne måned i forbindelse med sine besøg rundt på landets skoler.

For det går, ifølge ministeren, godt med inklusionen ude i de danske folkeskoler. Ja, endda meget bedre, end folk tror, må man forstå.

Men hvorfor smiler alle dem, du møder, hr. minister?

Det er selvfølgelig både ærefuldt og spændende at have en minister på besøg. Og det kan heldigvis bringe smilet frem. Men jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at man rundtomkring på landets skoler smiler over inklusionen. Det er ganske enkelt ubegribeligt, hvor han har hentet den forestilling henne. For folkeskolen er ved at bukke under af vrangforestillinger om inklusion og grænseløse hensyn til individet.

Med mit kendskab til skolen og mine mange møder med lærere rundtomkring i landet viser der sig unægtelig et noget andet billede end det, ministeren tegner. Lærere sygemeldes på grund af stress og øgede følelsesmæssige belastninger. Der findes alt for mange beretninger om lærere, der forlader skolen, fordi inklusionsopgaven er umulig at løfte.

Så nej, Mattias Tesfaye, der er ikke meget at smile af. Det forholder sig nærmest modsat. For hver eneste dag går vi rundt i en folkeskole, der mange steder bløder. Inklusionen ser måske fin og rigtig ud på papiret. Men i praksis efterlader den en skole, der ikke er til at være i for hverken børn eller voksne. ˟

Folkeskolen er ved at bukke under af vrangforestillinger om inklusion og grænseløse hensyn til individet.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard

Professor i pædagogisk psykologi

Lyntoget rammer i 8. klasse

Lea Høxbroe Højbjerg og Nanna Ramsing Enemark,

videnskabelig assistent og adjunkt, Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet

”Hvad vil du med dit liv? Hvad drømmer du om at blive? Hvilken uddannelse vil du tage?”

Det er nogle af de spørgsmål, der virkelig begynder at ramme danske skoleelever, når de møder ind efter sommerferien og skal starte i 8. klasse. Pludselig skal de have karakterer og gå op til deres første afgangsprøve, samtidig med at forventningen om et uddannelsesvalg lurer lige rundt om hjørnet.

Igennem vores arbejde som uddannelsesforskere har vi fulgt og interviewet en række elever, fra de gik i 7. klasse til året efter 9. klasse. Her har vi fået et indblik i, hvordan eleverne i udskolingen selv oplever de potentielt skelsættende år. Ud fra de mange samtaler sidder vi tilbage med et billede af en presset ungdom.

Vi fristes til at kalde det et lyntog fra virkeligheden, der rammer eleverne, når krav og forventninger kulminerer netop der i 8. klasse.

8. klasse er der, hvor skolen for rigtig mange elever begynder at fylde endnu mere i deres hverdag end tidligere. Lektierne bliver flere, og skoleåret bliver noget andet og mindre uskyldigt, end hvad de har været vant til tidligere.

For nogle elever betyder det, at der i langt større grad skal navigeres mellem skole,

fritidsaktiviteter, job og venner. Og det kan være svært.

Flere elever italesætter direkte en oplevelse af 8. klasse som at være omgivet af pres. De bruger selv ord som ”pressede”, ”under pres” og lignende for at beskrive deres oplevelser. For en af de interviewede elever, vi her kalder Olivia, bliver det nye klassetrin kædet direkte sammen med uddannelsesvalg og beslutningen herom:

”Jeg forstår godt, at vi skal have al den her viden om uddannelser og gymnasium ind i 8. og 9. så hurtigt som muligt, så man kan tage beslutningen. Men der er også et stort pres på os. Det er virkelig … Man føler bare, at man skal tage beslutningen lige med det samme”.

Det står i kontrast til elevernes oplevelser i 7. klasse. Her er det tydeligt, at uddannelsesvalget anses for noget fjernt, som ligger ude i fremtiden. Det fylder ikke i deres tanker. Hvis fremtiden banker på døren, går overvejelserne i højere grad på, om de skal tage på efterskole eller ej.

Men som Olivia udtrykker det, bliver det anderledes i 8. klasse. Ikke fordi alle nødvendigvis har truffet det endelige valg af ungdomsuddannelse, men tankerne kredser om valget. Der er også udefrakommende krav, der gør, at de bliver nødt til at forholde sig til det igennem møder med praktik, brobygning og uddannelsesvejledning.

Når eleverne kommer i 8. klasse, møder de altså for alvor deres egne fremtidsmuligheder, men også egne begrænsninger. Ligesom der opstår en konkret bevidsthed

om, at der venter en masse afgangsprøver. I det hele taget er det her, det for mange bliver mere seriøst og alvorligt at gå i skole.

Vores interview med eleverne viser tydeligt, at mødet med karakterer spiller en afgørende rolle i forhold til det lyntog, der rammer dem. For nogle virker karakterer som en motivationsfaktor, og de kan give en form for selvtillidsboost og forståelse af det faglige niveau, de ligger på. For andre er det imidlertid forbundet med et pres og noget, som fylder i deres bevidsthed. De kan opleve, at der skabes en direkte kobling mellem karakterer og fremtidsmuligheder.

Det er en mekanisme, som eleverne oplever bliver understøttet af lærerne, men som også italesættes af de øvrige elever. Karakterer og afgangseksamen bliver anvendt og italesat af lærerne som et motivationsredskab til at aktivere eleverne i undervisningen og for at få dem til at lave deres ting.

En af de interviewede elever, vi her kalder Emma, oplever mødet med karaktererne som stressende og sætter det i forbindelse med egne fremtidsmuligheder:

”Som elev ser jeg det sådan meget, at hvis jeg får en dårlig karakter, så bliver jeg ikke til noget-agtigt. Lærerne, de forbereder os og gør os klar. Men vi ser det bare sådan lidt stressende-agtigt”.

Oplevelserne med, at skolen og dens krav om karakterer og uddannelsesvalg fylder mere, er ikke taget ud af den blå luft. Som 8.-klasseskoleelev følger lovmæssige krav, der er nye for eleverne. Her venter der et skoleår, hvor de møder standpunktskarakterer, prøver, uddannelsesvejledning, brobygning og praktik.

Vores interview med eleverne lå også på tidspunkter, hvor uddannelsesparathedsvurderingen stadig eksisterede og blev brugt.

Da eleverne gik ud af 9. klasse, bad vi dem om at se tilbage på deres udskoling.

Her peger en stor del af dem på, at de i året efter 9. klasse ikke føler, at uddannelsesvalget var så farligt, som de har en oplevelse af, at det blev gjort til.

Det samme gælder afgangsprøverne, som flere også oplever blev gjort vigtigere, end de selv oplevede, at de var, her på den anden side. Alvoren blev med andre ord gjort større, end den reelt set var.

Perspektiverne fra eleverne i året efter udskolingen bør vi tage seriøst. I disse år, hvor ungdomsårgangene bliver mindre og mindre, skabes der nærmest en kampplads om at tiltrække de unge i udskolingen til de såkaldt rette ungdomsuddannelser.

Spørgsmålet er, om denne kampplads er blevet for vild? Der er ingen tvivl om, at barren er sat højt, i forhold til hvad 8. klasse skal rumme. Kravene og forventningerne står i kø, og det er derfor nærliggende at

stille os selv spørgsmålet, om vi ikke bør sætte ambitionerne, tempoet og alvoren ned for vores udskoling?

Det er svært. Det ved vi, for toget er sat i gang. Men vores forhåbning er, at elevernes perspektiver giver stof til eftertanke, så fremtidige Oliviaer og Emmaer ikke rammes så hårdt af lyntoget i 8. klasse. ˟

Som elev ser jeg det sådan meget, at hvis jeg får en dårlig karakter, så bliver jeg ikke til noget-agtigt.

Illustration:

Adrià Voltà

Skån CFU for de politiske luner

→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Politikerne vil spare massivt på CFU. Det kommer til at gå ud over det, regeringen har sagt, at den gerne vil have mere af i den danske folkeskole.

Center for Undervisningsmidler udlånte sidste år over ni millioner analoge og digitale læremidler. Mange af materialerne køres ud til folkeskoler og specialskoler fra de seks regionale CFU-centre. Det er her, lærere kan finde alt fra skønlitteratur og regnespil til trommer og tufterammer. CFU har 120 konsulenter, hvoraf de fleste er på deltid, fordi de stadig arbejder som lærere.

Kort sagt: CFU er en deleøkonomisk skattekiste med en masse ekspertise og

materialer, som styrker undervisningen i tæt dialog med målgruppen.

Derfor virker det uigennemtænkt, når der på finansloven er lagt op til at skære 20 procent af CFU’s budget. Der gives samtidig en særbevilling øremærket bøger.

Kort sagt vil det betyde, at de fag, som er afhængige af andet end bøger – og det er især de praktiske fag som billedkunst, madkundskab eller håndværk og design – bliver ramt hårdt af besparelserne. Samtidig vil CFU være nødt til at spare penge på transporten af læremidler, og det går især ud over skoler i yderområderne.

For ti år siden ville politikerne også detailstyre CFU. Dengang skulle 60 procent af CFU’s indkøb bestå af digitale materialer, selvom det på ingen måde var, hvad lærerne manglede. Nu er det andre vinde, der blæser på Christiansborg, og igen synes politikerne, at de ved bedre end fagpersonerne.

Folkeskolen folkeskolen.dk

CFU er en deleøkonomisk skattekiste med en masse ekspertise og materialer

Men der er ikke brug for mere politisk kontrol af undervisningen. Der er brug for mere frihed til dem, der kender hverdagen i klasselokalet. Så drop spareplanen, og hold CFU fri af de politiske luner. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Tag et aktivt valg(fag)

Kan du li’ idéen om et valgfag, der igennem bevægelse og aktivitet får elever til at tage mere ansvar for fællesskabet – og bevæger andre? Så læs endelig videre

Med DGI Træner-, Leder- og Eventspire får skolen et anderledes valgfag at tilbyde eleverne.

Dine elever lærer at

Forløbet udklækker elever, der kan agere rollemodeller og får redskaber til at være igangsættere og eventma -

ƒ …tænke innovativt og kommunikere

ƒ …planlægge og gennemføre events

ƒ …være træner eller hjælpetræner

ƒ …organisere, udvikle og lede “

Det er skidefedt at være træner Rasmus, elev i 9. klasse

gere af aktiviteter på skolen eller som trænere, hjælpetrænere og ledere i mange former for fællesskaber.

Scan og hør, hvad elever får ud af DGI Træner-, Leder- og Eventspire som valgfag.

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

Så er vi to. Eller måske nærmere over 302.142.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab