Guide til lærerstuderende: Sådan vælger du undervisningsfag To
Er lærerne klar til at arbejde projektbaseret?
Tema
Monstersej talmagi er Skolemælks nyeste undervisningsaktivitet på vores læringsunivers, Edutainmenthuset.dk. Her kan du lære om tal med vores lige dele fjollede og talglade små monstre!
ELSKER MATEMATIK & TAL
Monstrene elsker matematik og tal, og de er her for at lære elever i 0.-3. klasse at regne på en sjov, legende og involverende måde ved hjælp af både tegne- og tælleopgaver og et sjovt print-selv monsterspil, hvor man både får aktiveret sin talforståelse og sin motorik og meget mere!
SCAN OG OPLEV vores store onlineunivers.
DOWNLOAD GRATIS SPILLEPLADE
Agro Food Park 13 8200 Aarhus N TLF. 87 31 20 40 skolemaelk@mejeri.dk LÆR AT REGNE
I det monstersjove spil skal man både tælle og finde sit indre monster frem i en række fysiske opgaver.
PRØV DE GRATIS MATERIALER
'Prik-til-prik'-tegneopgaver Farvelægningsark 'Print selv'-opgavehæfte Ark med tælleopgaver 'Print selv'-brætspil
MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING
Tema:
Tid
Debat
Færre timer og flere seniordage kan få lærere som Maj-Britt Späth Sørensen til at vente
I regn og slud står Jessie Mørk Borelli klar med et kram når eleverne møder om morgenen , .
”Projektbaseret læring er et genialt didaktisk værktøj til at skabe fagligt indhold”. Louise Klinge, forsker
Tema
Kender du jobbet?
Med sin læreruddannelse i bagagen har han valgt at læse videre. Han interesserer sig for fællesskab og inklusion i folkeskolen. Han trækker på sine erfaringer fra studiejobbet på et bosted for mentalt udfordrede borgere. Hvad beskæftiger Lukas Dalager Spangsberg sig med?
Anbefalinger Fransk
Selv en fransklærer kan finde inspiration ved at gå på kunstmuseum online. Folkeskolens faglige rådgiver Rikke Hjort Hvillum anbefaler i denne måned parisiske museumsoplevelser bag skærmen. Er det fransk lyd, man higer efter, foreslår hun en podcastserie fra det franske ungdomsmagasin Okapi.
Rettelser til magasin nr. 1
I temaet om onlineskoler var elevers uddannelsessituation i en figur på side 34 markeret med procent. Den rigtige angivelse var antal elever. I temaet fremgår det desuden, at Den Frie Digitale Skole har onlineklasser med op til otte elever. Det korrekte antal er seks.
I artiklen om Ghanas danske skoler stod, at 0,7 procent af DLF-medlemmers kontingent går til hjælp i udviklingslande. Det er kun 0,7 procent af den del af kontingentet, der går til hovedforeningen DLF – ikke den del, som for eksempel betales til de lokale kredse.
Redaktionen beklager fejlene.
Folkeskolen siden1883
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup
Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837
folkeskolen.dk Fagblad for undervisere
Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement
Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk
Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk
Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk
SVANEM ÆRKET
Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer
Medlemslån
Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.
Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.
Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org
Låneeksempel
Omkostninger
Renter og ÅOP
*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet
125.000 kroner. Så meget får Rie Munthe Rasmussen i erstatning efter at være blevet fravalgt til et vikariat på Ellebjerg Skole i København, efter at hun fortalte om sin graviditet.
Da Danmarks Lærerforening gik ind i sagen, stoppede også hendes tilkaldevagter på skolen. Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at hun har været udsat for diskrimination.
A20 virker lige så stille
Flere lærere oplever at have tilstrækkelig tid til forberedelse, viser den nyeste medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der blandt andet har evalueret A20-aftalen, som nu har dannet ramme om lærernes arbejdstid i tre et halvt år.
Efter at andelen styrtdykkede fra 50 til 15 procent efter lovindgrebet om lærernes arbejdstid i 2013, er andelen af lærere, der føler, at de har nok tid til forberedelse, vokset år for år. I dag er tallet 35 procent.
DLF-formand
Gordon Ørskov Madsen kalder A20 en ”rigtig god aftale”, men mener ikke, den er fuldt realiseret endnu.
”Der er nogle kommuner, der ikke bruger aftalen godt nok”, siger han og fortsætter: ”Hvis man fuldt ud levede op til A20, så ville rammerne for lærernes arbejde også blive bedre. Men det gør man ikke”.
Samtidig peger han på, at den planlagte forberedelsestid ikke nødvendigvis afspejler den reelle, da lærere ofte oplever, at tiden forsvinder til møder og andre opgaver, hvilket A20 adresserer ved at give mulighed for at skemalægge forberedelsestiden.
Populær arbejdstidsaftale opsagt
De viborgensiske lærere skal til at indstille sig på mindre forberedelsestid, efter at kommunen har opsagt den lokale og populære arbejdstidsaftale. Fra det nye skoleår bliver det den landsdækkende A20-aftale, der gælder i stedet.
”Der er mange, som i forvejen føler sig rimeligt pressede, og når der så kommer sådan en nyhed, bliver humøret lige en tak dårligere”, siger Egon Thesbjerg, lærer og tillidsrepræsentant på Stoholm Skole i Viborg.
Han beretter om lærere, der er gået på Jobnet for at se, hvad de ellers kan lave.
Ifølge ham vil en lærer med 27 lektioner på skemaet få halvanden times mindre forberedelsestid om ugen, når de mister den lokale arbejdstidsaftale. Samtidig vil dialogen mellem lærere, skoleledere og forvaltning blive reduceret til et minimum.
Frihedsforsøg forkortede skoledagen
Alle skoler undtagen én i Holbæk og Esbjerg kommuner brugte det nyligt afsluttede frihedsforsøg til at forkorte skoledagen. Det viser en evaluering fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Vipperød Skole syd for Holbæk har forkortet skoledagen for at give plads til flere tolærertimer, fortæller lærer Søren Meinert. Han håber, at de kortere dage kan fortsætte med timebanken, der kommer sammen med den nye folkeskoleaftale efter sommer.
Vives evaluering viser dog også, at friheden ikke har påvirket hverken elevernes trivsel, fravær eller det faglige niveau på de deltagende skoler.
Foto: Peter Helles Eriksen, privat, Sebastian Bjerrild, Keld Navntoft, privat, Henrik Stanek, Kristian Brasen
Boom i elevers lange fravær
Sidste skoleår var 3.200 folkeskoleelever i skole under halvdelen af tiden. Det er en fordobling på ti år, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det er en ”trist udvikling”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) og peger på onlineundervisning som en mulig løsning. Han henviser til, at ministeriet i januar iværksatte et forsøg, hvor op til 30 kommuner kan eksperimentere med onlinesygeundervisning i fire år.
Selv om ministeren generelt er skeptisk over for skærme, peger han på, at coronaundervisningen gjorde det lettere for nogle elever at deltage i undervisningen. En undersøgelse blandt forældre med elever på en af landets største onlineskoler viser, at de i høj grad lykkes med at få elever tilbage i skole. Undersøgelsen blev bragt i forrige nummer af Folkeskolen
Jeg tror, at noget af det, der i høj grad afholder mænd fra at tilmelde sig kurserne, er frygten for at blive set som ’’klam’’ eller ’’lidt for sexfikseret’’.
Annette Hildebrand Jensen om at have undervist omkring ti gange flere kvindelige lærerstuderende end mandlige i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på Københavns Professionshøjskole.
Da den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta holdt oplæg for medlemmer af Københavns Lærerforening, gav han de fremmødte lærere en opmuntrende opsang. Da en af tilhørerne i spørgerunden præsenterede sig som ”bare en helt almindelig lærer”, afbrød professoren straks: ”Du skal aldrig tænke, at du ’bare’ er en helt almindelig lærer. Du skal sige, at du er lærer og stolt af det”, efterfulgt af klapsalver fra publikum.
58 procent af lærerne peger på ”manglende konsekvenser for udadreagerende adfærd” som en af de væsentligste årsager til, at elever udviser sådan adfærd i skolen. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Formand for DLF’s arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen mener, at problemerne med vold ikke kan løses med sanktioner, men derimod bør løses gennem forebyggelse. Han understreger, at sanktioner kun bør anvendes som et redskab, når pædagogik ikke er tilstrækkelig.
Inklusion 2.0 – er det forfra igen?
Ni år efter at målet om at inkludere 96 procent af alle børn i almenskolen blev droppet, vil kommunerne nu igen skrue op for inklusionen. De første specialskolelærere har fået en fyreseddel.
Hvorfor vil specialskole
i Helsingør afskedige medarbejdere?
Helsingør Kommune vedtog sidste år en masterplan, hvorefter alle børn i videst muligt omfang skal gå på den lokale skole. Derfor skulle man tro, at almenskolerne får god brug for specialpædagogiske kompetencer; alligevel lægger kommunen nu op til at afskedige otte medarbejdere – herunder tre lærere – på Nygård Skole, en af kommunens specialafdelinger.
”Der er selvfølgelig brug for specialpædagogiske kompetencer i almenskolen, men vi ved endnu ikke, hvordan næste skoleår kommer til at se ud med hensyn til medarbejdere. Vi ved ikke, hvilke kompetencer den enkelte skole får brug for, og hvor vi for eksempel skal sætte ind i 0. klasse”, siger direktør for området Peter Arhnung.
Helsingør var en af de kommuner, der var repræsenteret på scenen ved KL’s Børn & Unge Topmøde for nylig. Topmødet kredsede netop om, hvordan kommunerne kan vende udviklingen, så færre elever kommer i specialtilbud.
En stor undersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer har netop vist, at fem ud af seks lærere har elever i klassen, der ikke får den nødvendige støtte. Og at mange af dem overvejer at forlade lærerfaget helt præcis af dén grund. Kun ti procent af lærerne oplever ikke problemet, viser undersøgelsen.
Der er bred enighed om, at der ganske vist er børn, der har behov for helt specialiserede tilbud, men at der også er børn, der havner på specialskoler, fordi de ikke fik den hjælp og støtte, de havde brug for i folkeskolen. Skolen og lærerne er pressede som følge af besparelser, der igen skyldes de store udgifter til specialundervisning. En negativ spiral, der går ud over alle børn.
Ord: Karen Ravn kra@folkeskolen.dk med inklusion?
Hvad er løsningen ifølge lærere og eksperter? 3
Flere tolærertimer, co-teaching, hvor en faglærer arbejder sammen med en lærer med specialpædagogiske kompetencer, lavere klassekvotient, bedre forberedelsestid. Det er noget af det, lærerne i DLF’s medlemsundersøgelse efterspørger, hvis inklusionen skal styrkes.
Lærerforeningen har sammensat et Skoleøkonomisk Forum af eksperter, som i en kronik i Jyllands-Posten har efterlyst ”en omvæltning af den måde, folkeskolens økonomi er skruet sammen på” og ”varige, holdbare løsninger på folkeskolernes økonomi”.
Navnet er nyt
Men det er stadig os med kopierne
I mange år har du kendt os som ’Copydan Tekst & Node’. Fremover kan du bare kalde os for ’Tekst & Node’.
Det er dem, vi er – og det, vi giver adgang til.
Lær os at kende på ny tekstognode.dk Print Skan Fotokopiér Copy-paste Download
SÅDAN GØR
Erritsø Fællesskole
Erritsø Fællesskole er lykkedes med at gøre eleverne engagerede i naturvidenskab. Et særligt undervisningsforløb slipper eleverne fri på deres egne små forskningsprojekter.
Vi er lykkedes med at lave et fællesskab, hvor man kan nørde igennem”
I Christian Storm Tholbergs naturfagsundervisning på Erritsø Fællesskole er der plads til eksperimenter. Allerede i 5. klasse kan eleverne melde sig til et forløb, hvor de står for egne forskningsprojekter.
Ord: Andreas Brøns Riise
Foto: Michael Drost-Hansen
Med rolig hånd fører Albert bladet på en hobbykniv gennem en aloe vera-stængel. Den tykke plantesaft trykkes ud i en hvid masse bestående af majsstivelse og vand. Dernæst tilsættes citron og honning, og blandingen røres godt rundt.
Målet er at fremstille en creme mod brændenældestik med naturlige, smertestillende ingredienser. Men han og makkeren Arn har haft svært ved at finde den rigtige konsistens. Albert smører lidt af cremen ud på sin hånd og tørrer efter med et stykke papir.
”Den kan tørres af uden at klistre. Så nu er mængden af honning rigtig”, konstate- …
rer han og noterer minutiøst ned, hvordan opskriften er ændret siden sidste forsøg, og hvilken effekt det havde.
De to elever går i 5. klasse på Erritsø Fællesskole i Fredericia Kommune, og de har søgt om at være med i skolens MiniForskere-forløb. I dag er den foreløbige kulmination, hvor eleverne arbejder med deres egne naturfagsprojekter, der bliver meldt til talentkonkurrencen Unge Forskere.
Kreativiteten er stor. I håndværk og design-lokalet arbejder grupperne med så forskellige emner som at lave brændselspiller af tørret tang og at undersøge, hvad der er den bedste serv i bordtennis. I gangarealet, der forbinder faglokalerne, eksperimenteres med at fremstille papir af visne blade. Og fra fysiklokalet siver en duft af opvarmet bivoks, som sammen med gulerødder er hovedingredienserne i Lineas forsøg med bionedbrydelige skruelåg til plastikflasker.
”Jeg har hørt mange brokke sig over, at lågene nu sidder fast på flaskerne. Det gør de jo, fordi de ellers ender i naturen. Så nu laver jeg nogle, hvor det ikke gør noget”, fortæller hun.
Det starter med papirfly
MiniForskere-forløbet begynder ugen efter efterårsferien. De tre første undervisningsgange står på praktiske forsøg. En af opgaverne lyder for eksempel på at lave papirfly. Først laver eleverne ét fly og måler, hvor langt det kan svæve. Dernæst foretager de ændringer én ad gangen og ser, hvilken forskel de gør.
”Det helt centrale i naturvidenskab er, at man skal kunne efterprøve resultater”, fortæller naturfagslærer og talentvejleder Christian Storm Tholberg og fortsætter:
”Så eleverne skal fortælle grundigt, hvilke ændringer de har foretaget, og hvorfor de tror, papirflyet bliver bedre eller værre af det. På den måde stifter de på en meget håndgribelig måde bekendtskab med begreber som ’hypotese’, ’prototype’ og ’variabel’”.
Basisforsøgene har desuden til formål at lære eleverne at fokusere på processen frem for resultatet. For elevernes naturlige reaktion er at konkurrere om, hvis papirfly
der kan flyve længst, fortæller Christian Storm Tholberg.
”Jeg bruger ret meget krudt på at tale med dem om, at selv om et resultat hverken er det bedste eller det forventede, så kan det stadig bruges til noget”, siger han.
De praktiske forsøg er desuden med til at introducere eleverne til en anden vigtig erkendelse: Ingen forsker er en ø, og derfor er det ikke bare tilladt, men endog tilrådeligt at kigge efter hos sidemanden.
”Man når ikke langt som forsker, hvis man ikke bygger videre på andres succes –og undgår at kopiere deres fiaskoer”, siger læreren.
Efter basisforsøgene får eleverne stort set frit spil til selv at vælge et projekt at kaste sig ud i. Der er kun to ting, de skal tage højde for:
”Det må helst ikke findes i forvejen, og det skal lægge op til praktisk arbejde, hvad
Mille og Ronja undersøger, om gamle skibsvrag bliver mindre porøse, hvis træet mættes med forskellige væskeopløsninger.
Frederikke undersøger, om hun kan få afskårne roser til at holde længere ved at tilsætte hverdagsingredienser til vandet. Ketchup og mel viste sig at være blomsterdræbere.
enten det er forsøg, undersøgelser eller en prototype. Ellers er der frit slag”, fortæller Christian Storm Tholberg.
Blomster i sukkervand
Inden eleverne får lov til at kaste sig ud i forsøgene, skal de dog lave en kort opsummering af teorien bag deres projekt.
”De skal have den basisviden, det nu kan lade sig gøre at tilegne sig, når man går i 5.
klasse. Hvis de for eksempel vil undersøge, om blomster holder sig bedre i sukkervand, starter vi med: Hvad er sukker?” fortæller Christian Storm Tholberg.
”Så vender de typisk tilbage med et svar i retning af, at det er et hvidt pulver, der smager sødt. Så beder jeg dem om at forklare det på en måde, hvor de bruger ordet ’kemisk’. Det er på det niveau”.
Normalt har eleverne MiniForskere-undervisning to lektioner om ugen. Men i dag har de en hel dag til at lave forsøg og prototyper.
Sådan gør Erritsø Fællesskole
MiniForskere er et forløb for 5. klasse, der begynder efter efterårsferien og slutter ved vinterferien. Eleverne har undervisning to lektioner om ugen, hvor de går fra anden undervisning.
Om støj i skolen
Eleverne skal sammen med deres forældre tilkendegive, at de ønsker at være med i MiniForskere. Udvælgelsen foretages af årgangens faste faglærere ud fra en vurdering af elevernes motivation, nysgerrighed og vedholdenhed. Elever, der har deltaget i 5. klasse, kan vælge at være med igen på senere klassetrin.
Forløbet starter med basiskurser, hvor eleverne lærer grundlæggende naturvidenskabelig metode og teori. Herefter går de i gang med et selvvalgt projekt.
Jeg bruger ret meget krudt på at tale med dem om, at selv om et resultat hverken er det bedste eller det forventede, så kan det stadig bruges til noget.
Christian Storm Tholberg, naturfagslærer
Bagest i håndværk og design-lokalet er Vigga og Sofia netop i gang med at undersøge, om de kan få afskårne blomster til at holde længere ved at tilsætte forskellige ting til vandet. To tulipaner har stået i hver sin vase med henholdsvis sukker og salt samt kobbertråd i 20 minutter.
Nu skal de vente på resultaterne, men de har allerede eksperimenteret lidt derhjemme.
”Vi ved: Tulipaner kan bedst lide at stå koldt, at få skiftet vand hver dag – og van-
Alle projekter meldes til konkurrencen Unge Forskere. Hvis et projekt kvalificerer sig til de regionale semifinaler eller finalen, får eleverne yderligere tid til at arbejde med projektet.
det skal være koldt – og at få klippet ender hver dag”, remser Sofia op. Hverken hjemmeeksperimenter eller medbragte materialer hører til sjældenhederne på MiniForskere-forløbet, fortæller Christian Storm Tholberg.
”I år har vi købt æg og fløde til at lave æggekage. Det er det. Blandt andet fordi forældrene bakker op om det”, siger han.
Rollemodeller er guld værd
Der er 20 pladser på MiniForskere-holdet, men 28 elever er i gang med at lave projekter denne fredag. Otte tidligere deltagere i forløbet har spurgt, om de må være med igen. Fem af dem går nu i 6. klasse, mens tre går i 8.
Dem fra 6. klasse springer basisdelen af forløbet over, mens 8.-klasseeleverne, der har været med hvert år, siden holdet startede i 2021, er så selvkørende, at de kun kommer, når de har brug for det, fortæller Christian Storm Tholberg.
Eleverne på Erritsø Fællesskole går på to forskellige matrikler, indtil de rammer udskolingen, hvor de samles på skolens tredje matrikel. At eleverne kan være med på holdet, også efter at de har forladt 5. klasse, gør, at MiniForskere også kommer til at fungere som brobygning, fortæller Christian Storm Tholberg.
”Og det er guld værd at have nogle rollemodeller for de elever, der skal i gang med deres første projekt”, siger han.
I dag har de tre piger fra 8. klasse taget plads i madkundskabslokalet. To af dem går indimellem i musiklokalet for at teste deres prototype til en ny type støjreducerende hegn. Den sidste undersøger, om
Konkurrencen fylder mest noget for eleverne, fordi de gerne vil arbejde videre med deres projekt, ikke så meget fordi de gerne vil vinde.
Christian Storm Tholberg, naturfagslærer
Malou, Katrine og Olivia fra 8. klasse er med i MiniForskere for fjerde gang. De kommer kun til undervisningen, når de har brug for vejledning.
Unge Forskere
Talentkonkurrencen Unge Forskere arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter. Konkurrencen har en seniorkategori for ungdomsuddannelserne og en juniorkategori for grundskolen.
En jury udvælger de bedste projekter til at deltage i de regionale semifinaler, hvorfra man kan kvalificere sig til finalen, der afholdes i Aarhus eller København. Til finalen dystes der om præmier og rejselegater til deltagelse i en lang række internationale konkurrencer.
Konkurrencen har gennem tiden skiftet navn og arrangør flere gange, siden den blev afholdt første gang i 1989. Den fik navnet Unge Forskere i 1996.
man kan tilsætte pulveriseret kål som en smagløs og sund ingrediens til æggekage.
Sidste år gik to af 8.-klasseeleverne hele vejen til finalen i konkurrencen Unge Forskere med et projekt om elektromagnetisk lastbiltransport. Når elevernes projekter når det niveau, kommer skolen til kort hvad angår viden og faciliteter, og så må der rækkes ud til eksterne samarbejdspartnere, fortæller Christian Storm Tholberg.
”Teorien havde vi styr på. Men at få udført værkstedsarbejdet var godt nok svært. Jeg gik først til HTX, men der var også en grænse for, hvor langt de kunne hjælpe os videre. Så vi gik videre til Syddansk Universitet, der hjalp os med en prototype”.
Fast indslag
i finalen
Alle MiniForskere-projekterne bliver meldt til talentkonkurrencen Unge Forskere, som Astra – det nationale naturfagscenter – afholder. Og det er efterhånden blevet en fast tradition, at Christian Storm Tholberg tager turen til København eller Aarhus, når finalen løber af stablen i foråret.
Siden 2017 har hans elever i alt haft 28 projekter i finalen. Og siden 2021 har 17 projekter fra MiniForskere-forløbet kvalificeret sig, selv om juniorkategorien i konkurrencen går til og med 10. klasse.
Mens efterårsferien markerer starten på forløbet, signalerer vinterferien afslutnin-
Mange ideer stammer fra elevernes hverdag. En gruppe er i gang med at kode en CO2-måler, fordi de ofte oplever tung luft i klassen. En larmende oplevelse til sidste års Unge Forskere-finale har givet en anden gruppe inspiration til en ny type støjhegn.
Bjørn og Viktor presser brændselspiller af tørret tang.
gen på det for de elever, der ikke kvalificerer sig til de regionale semifinaler. De, der slipper gennem nåleøjet, kan se frem til endnu et par uger til at arbejde videre med deres prototyper.
”Konkurrencen fylder mest noget for eleverne, fordi de gerne vil arbejde videre med deres projekt, ikke så meget fordi de gerne vil vinde. Det er meget sigende, at de også håber, at de andre går videre. Selv om de jo er hinandens konkurrenter”, siger Christian Storm Tholberg.
De fleste elever er så småt nået til det punkt på dagen, hvor der tegner sig et billede af, om forskningsprojektet lykkes eller ej.
Bjørn og Viktor har et knap så klart resultat. Deres brændselspiller af tørret tang har vist sig svære at antænde. Så nu skal de tage et valg om, hvorvidt der skal blandes brændbart materiale i, hvilket vil reducere klimagevinsten, eller om de skal gå en anden vej.
I stedet for et svar præsenterer deres lærer dem for et spørgsmål: ”Hvad drømmer I om?”
Og det er meget sigende for, hvilken rolle han har som lærer i MiniForskere-forløbet, påpeger Christian Storm Tholberg.
”Det kan være grænseoverskridende at droppe at have en plan og slippe dem løs i deres egne projekter. Jeg kan ikke hjælpe dem, når projekterne driller. Så må vi
Leah og Agnes vil undersøge, om det øger trafiksikkerheden at male fodgængerfelter i selvlysende farver.
3 tip til at komme i gang
• Fokuser på vejlederrollen. Læreren skal ikke kunne svare på alt. Læreren er i højere grad en vejleder, der skal lære eleverne selv at finde svar.
Jeg kan ikke hjælpe dem, når projekterne driller. Så må vi sammen finde ud af, hvad der i stedet kan lade sig gøre.
Christian Storm Tholberg, naturfagslærer
sammen finde ud af, hvad der i stedet kan lade sig gøre”.
Er MiniForskere så blevet til det, læreren selv drømte om? Christian Storm Tholberg holder en tænkepause.
”Jeg ville gerne i højere grad gøre det til et brobygningsforløb. Men jeg synes, vi er lykkedes med at lave et fællesskab, hvor man har mulighed for at nørde igennem
med noget, man synes er fedt”, siger han. ”Folkeskolen har behov for, at vi indimellem sætter barren højt og lader dem, der er motiverede, gå amok sammen med andre, der interesserer sig for det samme som dem selv”. ˟
abr@folkeskolen.dk
• Forventningsafstem. Elever i MiniForskere kommer fra flere klasser og forlader undervisning for at deltage. Formuler en forventning om, at de selv indhenter undervisning i andre fag, og sikr opbakning fra kollegaer og skoleledelse fra start.
Prøv ting af. Husk, at du også selv er i gang med et forsøg. Start op i det små, og prøv tingene af. Hold fast i det, der virker, og drop det, der ikke virker.
Anbefalinger
Fransk
Rikke Hjort Hvillum er fransklærer på Skovvangskolen i Aarhus Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/tyskfransk
Fortalt til Pernille Aisinger
Illustration: Sidsel Sørensen
Fransk til ørerne
Lad os begynde med lidt fransk lyd i ørerne. Hvis du trænger til selv at få lidt fransk lyd i ørerne og gerne med en podcast, der er linket til din egen og elevernes verden, kan jeg varmt anbefale at lytte til de korte podcasts, du kan finde på Okapi.
Okapi er egentlig et magasin til des collégiens, børn og unge fra 10 til 15 år. Magasinet findes online, og her finder du blandt andet podcastserien “Ma vie d ’ado“, som kan opsummeres til følgende indhold; “Ma vie d’ado”, les ados parlent entre eux de leurs délires, leurs rêves, leurs amitiés, leurs amours, leurs peines … C’est drôle, c’est émouvant, c’est étonnant … comme une vie d’ado!
Der er også et par podcasts, hvor lærere giver deres besyv med i forhold til unge og skole. Det er godt med fransk til ørerne – og netop med autentisk, dagligdags tale. Samtidig er det en fin måde at få et indblik i det franske skolesystem og elevog lærerliv på.
Fransk til øjnene Uni et ensemble
Hvor skal årets første rejse gå til? Det kan vi godt drømme om her i vintermørket, men er du ikke en af dem, der skal ud at rejse, kan du alligevel drømme dig lidt væk blot ved at slå måsen i sædet og åbne computeren. Her kan man finde samtlige kunstsamlinger fra de større museer verden over online, og klikker man ind på Musée d’Orsay, får man hurtigt fornemmelsen af at være tilbage i Paris på et lynvisit.
Arbejder dine elever med Paris i undervisningen – eller med kunst – er det også oplagt at tage på et besøg på museet, hvor man kan gå om bord i alverdens lækkerier inden for fransk kunst. Lad eksempelvis dine elever arbejde med Présentez un tableau. De kan søge på siden efter en bestemt kunstner eller et bestemt værk og kaste sig ud i at gå på en helt klassisk opdagelse i maleriet (description du tableau, les couleurs, la lumière …).
Du kan også lade dine elever skrive små opdigtede fortællinger ud fra maleriet, lade dem optage det og omsætte det til små, korte podcasts.
Hvis man så og lyttede med på Macrons nytårstale, så var der to ord, der gik igen: unis og ensemble. Det kan der være mange grunde til at gentage, men det er for os fransklærere her i Danmark også en meget vigtig opfordring i forhold til vores egen profession. Vi er ikke mange fransklærere, så det er derfor vigtigt, at vi er unis og ensemble.
En af de måder, det kan gøres på, er at holde øje med arrangementer for fransklærere. Her kan vi mødes for at samtale, dele og inspirere hinanden inden for faget. Tilmeld dig for eksempel nyhedsbrevet fra Det Franske Institut, så du får alle de gode og ofte helt gratis tilbud ind ad døren.
Få også din skole meldt ind i Fransklærerforeningen. Her vil I blandt andet modtage medlemsbladet Fransknyt fyldt med masser af nyheder og relevante artikler. Sørg endelig også for at have et abonnement i Sproglærerforeningen, hvor der også findes et medlemsblad med gode ideer og input til undervisningen, og hvor Fransk Fagudvalg blandt andet hvert år indbyder til Fransklærerens dag.
Lyt med på okapi.fr/podcast
Gå på opdagelse i museet på musee-orsay.fr/en/collections
Vi har spurgt børnene hvad de synes om ØJN skolemad:
MadModig er et ord der går igen, hos de børn vi serverer frokost for. De spiser bl.a. rødbedeburgere, fiskefrikadeller, humus og en masse frugt og grønt. Børnene får madkendskab, oplever nye smage og mærker styrket fællesskab ved at spise den samme mad.
ØJN Skolemad er nu søsat på flere skoler med stor succes. Vi kan nemt og hurtigt implementere skolemad på jeres skole, så eleverne kan tilbydes sund, bæredygtig og klimavenlig frokost.
Hvad kræver det? Det kræver et mindre godkendt anretterkøkken, samt en ufaglært medarbejder. Vi sørger for indkøb, logistik og levering. Medarbejderen snitter, varmer og anretter på skolen. Vi kan enten lede medarbejderen – eller blot hjælpe igang.
Konceptet er smidigt, effektivt, økonomisk, involverende, økologisk – og bedst af alt:
Børnene elsker maden!
Vi er klar til at servere for jeres skole – eller hele kommunen
SCAN for at se mere eller RING til 22700700 og hør hvor let det er at komme i gang.
Illustration: Adrià Voltà
Vælg fag med hjertet, men lad det ikke løbe af med dig
Du er begyndt på læreruddannelsen, det er spændende, det er nyt, og så er der det med at vælge undervisningsfag. Om fire år står du med eksamensbeviset i hånden, og det er ikke helt ligegyldigt, hvad det indeholder.
Ord:
Marianne Thøgersen
”Jeg har hovedsageligt valgt fag efter interesse, og hvad jeg synes, det vil være spændende at undervise i. Eleverne mærker, hvis du brænder for faget”, fortæller Amalie Langballe Berger om sine tre undervisningsfag på læreruddannelsen på Via University College i Silkeborg, hvor hun er tredjeårsstuderende.
Som det ser ud nu, vælger man sit første undervisningsfag, når man begynder på uddannelsen, mens de to andre følger efter på andet semester.
Amalie Langballe Berger har dansk, biologi og historie og synes, at hun ved, hvad hun går ind til – med både hjerte og hjerne. Biologi og historie optager ikke mange
timer på skemaerne i folkeskolen. Noget, hun er bevidst om:
”Jeg vil også blive dansklærer og klasselærer, men kommer ikke til hovedsageligt at være tilknyttet én klasse, da jeg med biologi og historie vil være lidt rundtomkring. Det skal man medtænke i forhold til det relationelle arbejde, men mange kan godt lide at få lidt bredere tilknytning til eleverne”.
Fag, der fylder på skemaet Ude i hverdagens virkelighed, på Damhusengens Skole, sidder skoleleder og formand for Skolelederforeningen i København Max Ulrich Larsen. Han møder løbende nye lærere, der brænder for deres fag, men som er svære at lave skema til.
”Det ideelle er en kombination af fag, man kan lide, og fag, man interesserer sig for. Men der kommer en udfordring, hvis
Er det dig at dykke ned i det skriftlige med dansk og engelsk, eller kunne det være fedt at tage børnene med ud til søer og undersøge dyrelivet? Det handler om, hvad man har lyst til.
man ikke vælger et fag, som fylder meget i et skema”.
I praktikken taler han med de studerende og opfordrer dem til at have det lange lys på:
”Når man begynder på et studie, er det svært at se fire år frem, men man bliver nødt til at være opmærksom på eller blive vejledt i, hvad det er for et skema, man kan få, og hvilken betydning det har. Man træffer nogle beslutninger, og de beslutninger har konsekvenser. Nogle gange får vi lærere ud, som har billedkunst, historie og samfundsfag. Der tænker jeg på, hvordan de har tænkt sig at fylde det ud, så de får et skema uden at blive belastet af at have mange klasser”, fortæller Max Ulrich Larsen.
Vejledning om virkeligheden
Amalie Langballe Berger synes, at underviserne på Via University College gør meget ud af at fortælle, hvilken virkelighed der venter de studerende efter endt uddannelse. Det sker på orienteringsmøder og briefings, hvor ledelse og undervisere fortæller om fagene på læreruddannelsen og skolernes behov. På stande præsenteres fagenes materialer og bøger, og underviserne er klar til at svare på spørgsmål og til at fortælle om undervisningen i deres fag i folkeskolen.
”Underviserne har været meget åbne om at fortælle, hvad skolerne har brug for. Og så er det meget op til os selv at vælge, hvad vi synes er mest spændende. Mange ældre studerende er også gode til at fortælle om deres fag. For eksempel hørte jeg, at lærer-
Amalie Langballe Berger, lærerstuderende
ne i biologi er gode til at tage os med ud i felten, så vi kan eksperimentere og opleve tingene med vores sanser. Det er megafedt, for så lærer man, hvad der kan være godt at tage med i undervisningen”, siger Amalie Langballe Berger.
Tænk på din lærerprofil
Både Amalie Langballe Berger og Max Ulrich Larsen opfordrer til at tænke i
lærerprofil, så fagene hænger sammen eller matcher hinanden.
”Min veninde, som har dansk og samfundsfag, har også valgt historie, fordi samfundsfag og historie minder om hinanden. Er det dig at dykke ned i det skriftlige med dansk og engelsk, eller kunne det være fedt at tage børnene med ud til søer og undersøge dyrelivet? Det handler om, hvad man har lyst til, og hvilken profil man vil danne for sig selv”, siger Amalie Langballe Berger.
For Max Ulrich Larsen er det en god ide at tænke i profil, men det kommer an på fagkombinationen.
”Naturfagsprofilen er for eksempel god. Med den kan du lave et fornuftigt skema.
Men har du en sprogfagsprofil, bliver den svær – medmindre du er interesseret i at få 300 børn omkring dig hver uge. Men det er også en profil. Den er bare ikke særlig holdbar”, siger skolelederen.
London i et år, men du skal undervise i det som et fremmedsprog. Og der bliver faget hurtigt uinteressant, hvis du skal have otte klasser. Så bliver det et fag, som presser dig, frem for det, der begyndte med at være din interesse”, siger Max Ulrich Larsen.
Hvilken lærer vil du være
Selv om Amalie Langballe Berger har to mindre fag, er hun ikke så bange for at gå glip af det relationelle. For hende handler det om, hvilken type lærer man vil være, og hvor meget man tager det relationelle arbejde på sig.
”Hvis du ikke lægger så meget i det relationelle, bliver du måske en lærer, som tropper op, underviser og siger farvel. Jeg vil hellere være den, som kører på det relationelle, bygger det op sammen med eleverne og viser interesse for dem, så jeg får noget tilbage. Det handler om, hvad du giver i de fag, du kommer ud at undervise i”. ˟
Han opfordrer til at huske på, at der er forskel på at læse et fag på studiet og så at undervise i det bagefter.
”Der er ikke nødvendigvis den store sammenhæng i det, du interesserer dig for, og det, der skal undervises i. Du kan godt være glad for engelsk, fordi du har boet i
Du kan godt være glad for engelsk, fordi du har boet i London i et år. Men du skal undervise i det som et fremmedsprog.
Max Ulrich Larsen, skoleleder på Damhusengens Skole i København
folkeskolen@folkeskolen.dk
Sådan bliver du klogere på valg af undervisningsfag
Læs skolelederens og den lærerstuderendes anbefalinger til, hvad du bør tænke over, inden du vælger undervisningsfag.
Hvem vil du undervise?
Vil du undervise de ældste, de mellemste eller de yngste? Og hvordan kan et skema se ud for dig, når du er færdig?
Det er ikke ligegyldigt, hvilke fag du vælger, for det har betydning for, hvad du kan undervise i og hvordan. Der er stor forskel på at granske Tove Ditlevsen og klappe stavelser.
Beslægtede fag
Tænk i, om fagene kan kombineres. Hvis du for eksempel har kristendomskundskab og samfundsfag, er historie beslægtet og derfor et fag, du nok også vil komme til at undervise i.
SKOLELEDEREN
Store eller små fag
Vælg smart. Det er fint at vælge et lille fag, men så skal du også have et større. Du kan også have to mellemfag, hvor engelsk kunne være det ene.
Tænk i profil
Det kunne være en naturfagsprofil med matematik, fysik/kemi og biologi, som samtidig er en udskolingsprofil. Som skolen ser ud nu, vil du med sådan en profil blive ansat på sekundet. Den appellerer til, at du kan få to matematikhold og to fysik/kemi-hold, og så har du nærmest fyldt dit skema ud.
Hvilken lærer vil du være?
Er du sporty? Elsker du bevægelse og fysiologi?
Er du sprognørd? Elsker du at eksperimentere og rode i jorden? Dine interesser skal bære dig igennem studiet og motivere dine elever, når du kommer ud i skolen.
Spørg dine undervisere
De elsker at fortælle om deres fag og er gode til at gøre det levende.
Har du fortrudt?
Er du blevet i tvivl om, hvorvidt du har valgt rigtigt, så tag en snak med ledelsen på din læreruddannelse. Hvis du begrunder det, kan du mange steder få lov til at vælge om.
Spørg dine medstuderende
Der er masser af sociale sammenkomster på uddannelsen, hvor du har lejlighed til at spørge andre, hvad de har valgt, og hvilke overvejelser de har gjort sig.
Du har god tid
Du behøver ikke at være afklaret, når du begynder på studiet. Det er fint, hvis du ved, hvad du vil. Men det er også okay at undersøge fagene og danne din profil hen ad vejen.
PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk
og Fagbladet
Folkeskolen
Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.
Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.
Tidligere skoleleder er Danmarks sejeste idrætslærer
IDRÆT
Det er supervigtigt, at eleverne lærer om Grønland”
DANSK
I danskfaget er det op til de enkelte lærere, om de vil undervise om Grønland. Men spørger man tidligere dansklærer Joan Eriksen, er der ingen tvivl: Grønland hører til på danskskemaet.
Hun har selv boet 11 år i Grønland, før hun flyttede tilbage til Danmark og blev lærer. Her underviste hun i over ti år sine danske klasser i grønlandsk kultur og fauna. ”Jeg synes, det er supervigtigt, at eleverne lærer om Grønland. Danmark og Grønland har haft et fællesskab i mange, mange år. Vi er en
vigtig del af hinandens historie”, siger hun.
En undersøgelse fra 2019, foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet, viser da også, at danske folkeskoleelevers viden om Grønland er mangelfuld. De kunne kun svare rigtigt på cirka halvdelen af spørgsmålene om landet, og deres viden var primært begrænset til Grønlands natur og klima – altså det naturfaglige.
folkeskolen.dk/dansk
Kit Aagesen Goth er Danmarks sejeste idrætslærer 2024 – det blev en kendsgerning, da DIF Skole OL, Dansk Skoleidræt og 300 elever med dannebrogsflag overrakte hende prisen i den hal, hun normalt underviser i, ved Nykøbing Skole.
Tidligere har hun været skoleleder, men savnede kontakten med eleverne, hvilket førte hende tilbage til lærerjobbet.
”Jeg kunne mærke, at jeg var altså bedre på gulvet. Jeg elsker den daglige kontakt med eleverne. Jeg elsker at formidle.
Og jeg elsker ikke mindst bevægelse – i alle fag. Jeg bruger det
også i stor stil i tysk og engelsk. Og jeg kan se, hvor meget det giver”, siger hun og fortsætter: "Jeg ved jo godt, at man forhåbentlig som lærer er så heldig at gøre en forskel for nogle børn. Men at der ligefrem er nogle, der mener, at man fortjener sådan en pris, er stort at opleve".
Juryen, bestående af blandt andre tidligere landsholdsspiller i fodbold William Kvist, fremhævede hendes evne til at skabe et trygt og inspirerende miljø for eleverne som en af grundene til, at hun løb med sejren.
folkeskolen.dk/idræt
Seksualundervisning går godt i biologi
NATURFAG
Seksualundervisningen skal ikke længere være et timeløst fag uden for de almindelige skolefag. I stedet flytter undervisningen ind i fagene dansk, natur/teknologi, historie og biologi.
Biologiforbundets formand, Brian Ravnborg, er positiv over for ændringerne, da han mener, at det er et af fagets kerneområder at give eleverne
forståelse for, hvad der sker med deres egen og andres krop i puberteten. Det er vigtigt at lære, at disse forandringer ikke er unaturlige eller mærkelige, men derimod biologiske processer, der har en god forklaring, fortæller han.
Ændringen er dog ikke udelukkende positiv: ”Tidsmæssigt bliver det en kæmpe udfordring. Biologi er et af de mindste fag, og vi er i forvejen presset på
tid, da afgangsprøven i faget er meget tidskrævende at gøre eleverne klar til”.
Derfor mener Brian Ravnborg, at man bør udpege, hvad biologilærerne ikke længere skal undervise i.
folkeskolen.dk/naturfag
Redigeret af Villads Kirk Thomsen
Min alder og erfaring har stor værdi for børn og kolleger”
66-årige Maj-Britt Späth Sørensen glæder sig over sin viden og erfaring efter 39 år som børnehaveklasseleder på samme skole. Hun agerer både mentor, vejleder og kulturbærer, og hun udskyder gerne sin pensionering, hvis hun kan få mere fleksible rammer på jobbet.
Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen
Foto: Sara Galbiati
”Erfaring betyder noget. Jeg har et større overblik, kan holde tingene lidt nede på jorden, og jeg bliver brugt til vejledning, som mentor, og mine kolleger sætter stor pris på, at jeg kender skolen så indgående. For det har en stor betydning for kulturen”, si-
ger børnehaveklasseleder Maj-Britt Späth Sørensen.
Hun har arbejdet på Ågerup Skole i Holbæk Kommune i 39 år, og de mange år giver en erfaring og en viden, som både hun selv og andre nyder godt af.
”Min alder og min erfaring har stor værdi for både børn og kolleger, men det er selvfølgelig en balance. Man skal passe på ikke at blive den gammelkloge, men jeg nyder stadig at udvikle mig og prøve nye ting af”.
Maj-Britt Späth Sørensen har lige rundet 66 år, og hun fortsætter gerne i jobbet, hvis hun kan få mere fleksible rammer.
”Jeg er virkelig glad for jobbet. For kollegerne, for at være en del af et fantastisk fællesskab og for børnene. Samværet med børnene giver så meget glæde og mening. Deres umiddelbarhed, de mange gode snakke og
Fuldtidsjob er hårdt, men jeg er blevet mere frisk til jobbet, efter at jeg gik ned i tid. Jeg har lidt kortere dage, og det har givet mig mere overskud.
Maj-Britt Späth Sørensen, børnehaveklasseleder
det at hjælpe dem på vej til at blive nysgerrige og videbegærlige”.
Men hun kan også mærke alderen og behovet for lidt større fleksibilitet. Så de sidste seks skoleår har hun gjort brug af retten til aldersreduktion, hvor 60-årige børnehaveklasseledere og lærere kan få reduceret deres årlige arbejdstid med 175 timer, og det har givet hende nedsat tid, hvor hun arbejder 33,3 timer om ugen.
”Fuldtidsjob er hårdt, men jeg er blevet mere frisk til jobbet, efter at jeg gik ned i tid. Timerne er fordelt, så jeg har lidt kortere dage, og det har givet mig mere overskud”, fortæller hun.
Nedsat tid og flere seniordage
Selv om 3,7 timer mindre ugentligt kan lyde af lidt, gør det en forskel.
”Måske er det også lidt psykologisk. Før kunne jeg føle mig træt og udmattet, hvis jeg havde en lang dag først med timer i børnehaveklassen og direkte til møder eller samtaler med forældre. Nu kan jeg nå at komme hjem og få et break, og det gør en kæmpe forskel”, siger Maj-Britt Späth Sørensen.
Hendes pensionsalder er 67, og hun overvejer at stoppe som 68-årig for at få den skattefrie seniorpræmie med, hvis man arbejder et år efter sin pensionsalder.
Hun kunne dog også sagtens finde på at blive endnu længere, hvis hun fik tilbudt
mere fleksible rammer. Gerne nedsat tid og flere seniordage.
”Seniordage giver meget. Hvis man er træt efter en emneuge eller andet, så er det lidt en livline, at man har mulighed for en ekstra fridag”.
Den ekstra nedsatte tid kunne hun godt tænke sig blev gradvist øget over årene.
”Så kunne jeg fortsætte i jobbet ved at trappe gradvist ned, og der ville ikke være så brat en overgang mellem arbejdsliv og pensionistliv. Det har jeg altid set som lidt skræmmende”.
De mange tanker om seniorarbejdslivet ville hun gerne have drøftet med sin ledelse i en seniorsamtale.
”Sådan en har jeg ikke fået tilbudt, og man skal nok også senest have samtalen omkring 60-årsalderen, hvis man gerne vil beholde seniorer i jobbet. Har man først indstillet sig på at stoppe, er den beslutning svær at omstøde”, mener Maj-Britt Späth Sørensen. ˟
Det har du ret til i folkeskolen
Nedsat arbejdstid
Via arbejdstidsaftalen har du som DLF-medlem ansat i den kommunale folkeskole ret til at få nedsat din arbejdstid med 175 timer årligt fra det år, du fylder 60 år (beregnet som fuldtidsansat). Det svarer i gennemsnit til 3,33 timer mindre om ugen.
Du går tilsvarende ned i løn, men fortsætter med den fulde pensionsudbetaling. Hvordan timerne placeres, skal aftales med arbejdsgiveren.
Seniordage
folkeskolen@folkeskolen.dk
Ifølge overenskomsten har du ret til to årlige seniordage, det vil sige fridage med løn og pension, i det kalenderår, du fylder 60 år. Tre seniordage i det kalenderår, du fylder 61 år, og fire seniordage fra det kalenderår, du fylder 62 år.
Fortsætter du med at arbejde efter din folkepensionsalder – og er du født efter den 1. januar 1954 – har du mulighed for at få skattefrie seniorpræmier.
Du må gerne modtage folkepension, samtidig med at du optjener løntimer til seniorpræmier.
Hvis du arbejder minimum 1.560 timer, det første år efter at du har nået pensionsalderen, kan du få et engangsbeløb på 48.555 kroner.
Ved samme antal timer det andet år efter din pensionsalder er den skattefrie seniorpræmie på 28.902 kroner.
Ny undersøgelse: To ud af tre vil gerne blive længere i jobbet
Hvis jobbet var mere fleksibelt indrettet fra 60-årsalderen, ville 64 procent af lærerne og børnehaveklasselederne forlænge deres arbejdsliv. De efterspørger især nedsat tid og flere seniordage, viser ny undersøgelse. ”Bemærkelsesværdige tal”, lyder det fra ekspert.
Ord:
Dorthe Kirkgaard Nielsen
”Jeg er 50, og det virker helt uoverskueligt at skulle have det arbejdspres i 19 år mere”.
”Som vilkårene er nu, kan jeg ikke forestille mig at fortsætte”.
”Jeg er usikker på, om jeg mentalt kan klare flere år”.
Sådan skriver tre forskellige lærere i en undersøgelse om ønsker og vilkår for seniorarbejdslivet, som Folkeskolen har fået foretaget blandt folkeskolelærere og børnehaveklasseledere over 50 år.
På trods af et stort arbejdspres er to ud af tre alligevel villige til at forlænge deres seniorarbejdsliv, hvis de kan få mere fleksible arbejdsvilkår.
64 procent af lærerne angiver i undersøgelsen, at de ville fortsætte i deres job ud over deres påtænkte tilbagetrækningsalder, hvis hverdagen i folkeskolen var mere fleksibelt indrettet fra 60-årsalderen. 20 procent svarer nej til at fortsætte ud over den planlagte efterløns- eller pensionsalder.
Mona Larsen, leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarke-
det, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har læst Folkeskolens undersøgelse, og hun ser et overraskende stort arbejdskraftpotentiale i tallene. Lærernes svar vidner om en høj grad af faglighed og engagement.
”Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange lærere der gerne vil arbejde længere, hvis de fik mere fleksible rammer. Og ikke mindst hvor mange år de gerne vil arbejde længere med mere fleksible rammer. Så her er bestemt et potentiale for arbejdskraft”, siger Mona Larsen.
Blandt de 64 procent, som er villige til at forlænge deres arbejdsliv, ville hver tiende lærer eller børnehaveklasseleder blive et år længere, 40 procent ville blive to-tre år læn-
gere, og næsten lige så mange ville forlænge arbejdslivet med over tre år.
Lærernes ønsker
Den ønskede fleksibilitet i hverdagen handler især om at gå ned i tid, som 78 procent peger på. Mange efterspørger fridage: ”Nedsat tid omsat til ugentlig fridag”, efterlyser en lærer i undersøgelsen.
55 procent ønsker sig også flere seniordage til at fordele over året. I dag har DLF-medlemmer i folkeskolen ifølge overenskomsten ret til to seniordage ved 60 år. Tre seniordage, når man fylder 61 år, og fire seniordage fra 62 år.
Ud over en kortere arbejdsuge går ønskerne også på at undervise i færre klasser og
Kunne mere fleksible rammer i dit arbejdsliv få dig til at fortsætte i længere tid i jobbet?
bedre mulighed for at fokusere på kerneopgaven: ”Færre ugentlige undervisningslektioner, så der er tid til at tage hånd om alle elever”, skriver en lærer i undersøgelsen.
En anden efterlyser: ”Mere ro i jobbet. Mulighed for fordybelse i den undervisning, jeg planlægger”.
Et gennemgående ønske i svarene er derfor, at man fra 60-årsalderen begynder at
kunne skære møder fra, slippe for gårdvagter, tilsyn og udflugter.
Mens ønsker om en anden fagfordeling kan sendes forbi skolelederens bord, peger andre svar i retning af den politiske styring af folkeskolen:
”Økonomiske muligheder for at gøre undervisningen mere spændende og relevant. Bedre fysiske rammer”, lyder en kommen-
Jeg har været lærer i 29 år, jeg går glad på arbejde hver dag og elsker mit arbejde. Men det er hårdt arbejde, og der er ingen muligheder, når man begynder at blive gammel.
Lærer i undersøgelsen
Madlejr® er en lejrskole fyldt med intens læring, samvær og fællesskab omkring mad og maddannelse – både i køkkenet, haven og hos landmanden.
HELNÆS
tar, mens en anden kæder lysten til at forlænge arbejdslivet sammen med:
”En skole under mindre pres og med mere meningsfuldhed: mindre testkultur og mere almen/demokratisk dannelse”.
Forskel fra skole til skole
Undersøgelsen afslører også, at der er forskel på, om man kan få særlige seniorvilkår – og at det giver anledning til frustration.
”I den kommune, hvor jeg er ansat, er de ikke interesserede i at tilbyde seniorer mulighed for at fortsætte på seniorvilkår”, skriver en.
”Ser ikke, at det vægtes – og der ansættes mange unge kolleger. Dog ser jeg tydeligt, at vi ældre trækker det største læs, da det ofte er erfaring, overblik og robusthed, der gør forskellen for at lykkes med undervisning og socialt arbejde i en klasse”, skriver en anden. …
Andre steder kan lærerne godt få mere fleksible rammer i hverdagen, når de bliver seniorer.
”Jeg fylder 68 til december, underviser kun i to fag, er i færre klasser end tidligere og har en del timer, der registreres som støttetimer, men hvor vi reelt arbejder som i en tolærerordning. Det er meget tilfredsstillende”, skriver en lærer.
Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen, forklarer forskellene med dels de forskellige kommuners overordnede seniorordninger, dels den enkelte skoles mulighed for at imødekomme ønsker til mere fleksible seniorvilkår.
”Der kan være stor forskel på den enkelte skoles muligheder rent økonomisk og strukturelt, når det handler om at imødekomme skemaønsker. Nogle kommuner har en meget stram økonomi og skal spare mange penge på grund af for eksempel faldende elevtal, og måske er det samtidig en lille landsbyskole, så her kan det være meget vanskeligt”, forklarer Kristian Dissing Olesen.
”Andre steder er der måske meget mere økonomi til rådighed per elev, og eksempelvis på en stor byskole med fyldte klasser og mange ansatte kan mulighederne potentielt være større. Teknisk set er det dyrere
Hvor længe kunne du tænke dig at fortsætte i jobbet, hvis du fik mere fleksible rammer for dit arbejdsliv?
at have flere lærere på nedsat tid end kun fuldtidsansatte – dermed ikke sagt, at der ikke også kan være gode bevæggrunde og fordele ved det. Pointen er, at en presset økonomi desværre kan udfordre fælles ønsker og gode intentioner”, fortsætter han.
Fare for nedslidning
Hos Mona Larsen, leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, er der ingen tvivl om, hvad skoleledere og kommuner bør gøre: ”Se at få tilbudt noget mere fleksibilitet”.
Hun peger på, at Folkeskolens undersøgelse ikke kun afdækker et arbejdskraftpotentiale, den peger også på en alvorlig nedslidningsudfordring.
”Mere end en tredjedel – 36 procent – svarer, at de overvejer at gå på selvfinansieret pension, før de har mulighed for at gå på efterløn eller pension. Det er et højt tal, som kan handle om en generel udfordring i forhold til arbejdspres og arbejdsmiljø”, siger Mona Larsen.
Men det kræver både økonomi og en meget tæt og løbende dialog mellem medarbejdere og ledelse at få de rette seniorvilkår i spil.
”Lærerne efterspørger især nedsat tid og flere seniordage, men når man gør nedsat
Hvilke fleksible rammer er vigtige for, at du vil blive længere i jobbet?
Nedsat tid generelt
Flere seniordage
Undervisning i færre klasser
Andre typer arbejdsopgaver
Fritagelse for møder
Fritagelse for klasselærer-/kontaktlærerrolle
Større mulighed for hjemmearbejde Efteruddannelse
tid til en ret blandt seniorer, er risikoen, at det også gives til de lærere, der ville være blevet alligevel. Hvis nedsat tid kun gives til udvalgte, er det en kæmpe udfordring at få det målrettet til netop dem, hvor nedsat tid reelt vil gøre en forskel”, siger hun.
For når man taler om fastholdelse af seniorer og arbejdskraftpotentiale, er der brug for individuelle løsninger, der passer til den enkeltes behov.
”Vi kan ikke sige 100 procent, hvad der virker for alle, når de når en bestemt alder. Så det er vigtigt at skabe en kultur på den enkelte arbejdsplads, hvor det er legitimt at oprette særlige ordninger ved særlige behov. For jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi”, pointerer Mona Larsen. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen om seniorarbejdslivet er gennemført blandt et udsnit af Danmarks Lærerforenings medlemmer over 50 år i perioden 24. september til 9. oktober 2024.
Folkeskolen har udformet spørgsmålene, som er gennemført online via et spørgeskema og sendt til 3.896 lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder i den kommunale folkeskole. 1.032 medlemmer har gennemført undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 27.
Erfarne kolleger er guld værd
Det giver rigtig god mening at få medarbejdere i folkeskolen til at blive længere i jobbet. For med alderen følger en lang række seniorkompetencer, som gør dem bedre til deres arbejde, siger lektor i aldringsforskning.
Ord:
Dorthe Kirkgaard Nielsen
Illustration: Andrea Ucini
Når vi taler om at forlænge arbejdslivet og fastholde seniorer, kommer samtalen alt for ofte til at handle om sikring af arbejdsstyrken og seniorer som arbejdskraftpotentiale.
I stedet burde fokus være på alt det, som de ældre og erfarne medarbejdere bidrager med til arbejdspladsen. De mange seniorkompetencer.
Sådan lyder det fra Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved Københavns Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.
For ældre medarbejdere er ikke bare trætte eller måske nedslidte. De er også erfarne, fleksible og motiverede. De er kulturbærere og en styrke på arbejdspladsen.
”Helt overordnet bliver man ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre”, siger Aske Juul Lassen.
Bedre formidlingsevner
Ifølge ham viser forskningen, at man med alderen bliver bedre til dialektisk tænkning – altså det at have to modsatrettede anskuelser – men også bedre til perspektivistisk tænkning, hvor man bliver bedre til at hive sig selv ud af ligningen.
”Helt generelt bliver man bedre til at se tingene fra forskellige sider og se ting i modsætninger, og det er noget, der kan bruges i både læringssituationer og konflikter i skoleklasser”, pointerer han.
Derudover gør alderen også en bedre til at formidle.
”En meget vigtig kompetence i lærergerningen”, konstaterer Aske Juul Lassen.
I forhold til de forbedrede formidlingsevner refererer han til den britisk-amerikanske psykolog og personlighedsteoretiker Ray-
mond Cattells teori om flydende og krystalliseret intelligens. Den flydende intelligens udvikler man, mens man er ung, og den peaker omkring de 30 år. Den krystalliserede intelligens udvikler man til gengæld hele livet.
”Den flydende intelligens gør en hurtig, innovativ og til en god problemknuser. Den krystalliserede intelligens gør til gengæld, at man kondenserer den viden, man har, sætter den i kontekst, og det er netop med til at gøre dig til en god formidler. En god lærer”.
Øget empati
Forskningen viser også, at med alderen bliver man bedre til emotionel kontrol. Ens empatiske evner stiger med alderen, og det samme gør ens professionelle omsorg –endnu en vigtig faktor i lærergerningen.
”Det er selvfølgelig meget individuelt, og man kan sagtens have en gammel bitter mand siddende på et lærerværelse, men det kan ofte ikke tilskrives alderen”, siger Aske Juul Lassen.
For vi mennesker kan have nogle særlige kendetegn, som bliver forstærket med alderen.
”Hvis du er et røvhul som ung, er du det nok hele livet. Men helt generelt bliver vi bedre til at kontrollere følelser med alderen, og derfor vil en ældre lærer typisk vise større omsorg og empati over for både kolleger og elever”, forklarer han.
Vigtige kulturbærere
I aldringsforskningen gør man brug af begrebet ”seniorkompetencer”, og her finder man blandt andet rollen som kulturbærer i en organisation.
at ’sådan plejer vi at gøre’, men der er rigtig meget god viden blandt erfarne medarbejdere i forhold til kulturen på arbejdspladsen og også i mentorrollen over for yngre medarbejdere”, siger Aske Juul Lassen.
Blandt seniorkompetencerne er også begrebet ”praktisk erfaring”. Og for ældre lærere handler det om at have opbygget en lang praktisk erfaring både i at undervise og i at håndtere en klasse alene i et klasseværelse.
Blandede arbejdspladser er bedst
Aske Juul Lassen peger også på en række fordomme om seniorer, blandt andet omkring sygdom. For når man kigger på statistikkerne, ser ældre ud til at være lige så syge som andre aldersgrupper, men det er ikke korrekt.
”Nogle ældre bliver langtidssygemeldte, og det boner ud i statistikkerne, men langt de fleste ældre medarbejdere har langt færre sygedage, for de skal ikke passe små børn eller bliver smittet af deres børn”, fortæller han.
Trods både mindre sygdom og de mange seniorkompetencer pointerer Aske Juul Lassen, at man ikke bare skal hyre en masse seniorer. Forskningen viser nemlig, at blandede arbejdspladser med medarbejdere i forskellige aldre og på tværs af generationer giver de bedste resultater.
”Her trives medarbejderne bedre, og samtidig performer de bedre”, forklarer han. ˟
”Det kan føre til nogle konflikter, hvis ældre medarbejdere hele tiden fokuserer på, folkeskolen@folkeskolen.dk
Man bliver ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre.
Aske Juul Lassen, lektor og aldringsforsker, Københavns Universitet
Lærere får ikke de lovede seniorsamtaler
Som ansat i folkeskolen har du ret til en seniorsamtale.
Alligevel får stort set ingen tilbudt den. Det skal der gøres noget ved, erkender både DLF og Skolelederforeningen.
Ord:
Dorthe Kirkgaard Nielsen
Illustration: Andrea Ucini
”Der er aldrig tilbudt en seniorsamtale, og jeg havde ikke kendskab til muligheden”.
Sådan skriver en af lærerne i en undersøgelse, Folkeskolen har foretaget om ønsker og vilkår for seniorarbejdslivet hos DLF-medlemmer over 50 år, som arbejder i folkeskolen.
Beskrivelsen flugter med stort set samtlige andre svar i undersøgelsen. I alt svarer 94 procent, at de ikke er blevet tilbudt en seniorsamtale.
Og det på trods af, at netop tilbud om en seniorsamtale faktisk er en rettighed, som alle kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere har krav på.
Af de seks procent, der har fået tilbudt en seniorsamtale, har 77 procent takket ja til tilbuddet. Og halvdelen af dem, der ikke har fået tilbud om en seniorsamtale, ville da også gerne have haft den snak med deres leder, viser undersøgelsen.
”Jeg vil foreslå en seniorsamtale med leder, når man bliver 60, hvor man taler om fremtiden, og hvilke opgaver medarbejderen anser som mest belastende. Samtalen
skal gentages årligt, så medarbejderen og ledelsen kan tilpasse opgaver hen ad vejen. Det vil fjerne stress og frygt for seniorårene på arbejdsmarkedet”, skriver en lærer i undersøgelsen.
En god dialog mellem leder og medarbejder
Retten til en seniorsamtale er nedfældet i ”Rammeaftale for seniorpolitik”.
Ved OK21 fornyede KL og Forhandlingsfællesskabet rammeaftalen, så den i højere grad understøtter og har fokus på fastholdelse af medarbejdere, og i 2023 blev den dertilhørende vejledning også opdateret.
Selve rammeaftalen om seniorpolitik går dog endnu længere tilbage.
Ifølge aftalen er en god dialog mellem leder og seniormedarbejder et væsentligt udgangspunkt for at kunne fastholde medarbejderen i et langt og godt seniorarbejdsliv.
”Formålet med seniorsamtalen er derfor, at der i rette tid sættes fokus på medarbejderens ønsker og behov for at kunne fastholde den enkelte senior længere tid i kommunen. I samtalen tager medarbejder og leder efter behov stilling til konkrete nye muligheder og vilkår for at fremme det gode seniorarbejdsliv for den enkelte ansatte”, står der i rammeaftalen.
Og rettigheden er tydeligt beskrevet i aftalens paragraf 4, stykke 1: ”I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal seniormedarbejderne have tilbud om en seniorsamtale”.
Trods den klare formulering får næsten ingen tilbudt en seniorsamtale – og det skal der rettes op på, mener Lærerforeningen.
”Det er bestemt ikke godt nok, og det vidner om manglende kendskab til rammeaftalen og forpligtelsen hos både skolelederne og os – på forskellige niveauer
Det er bestemt ikke godt nok, og det vidner om manglende kendskab til rammeaftalen og forpligtelsen hos både skolelederne og os.
Morten Refskov, formand for Overenskomstudvalget, Danmarks Lærerforening
i organisationen. Her i hovedforeningen, ude i kredsene, hos tillidsrepræsentanterne og medarbejderne. Så det skal vi have ændret på”, siger Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF.
Han peger på tidspressede ledere, stram økonomi og kulturen på arbejdspladsen som andre årsager til, at retten til en seniorsamtale ikke efterleves.
”En del ansatte synes måske ikke, at de er seniorer, og nogle ledere synes, at det er grænseoverskridende at indkalde til en seniorsamtale. Det er dog vigtigt at gennemføre dem, da de er stedet, hvor man planlægger og sætter rammer for seniorarbejdslivet”, pointerer Morten Refskov.
Han tror ikke, de manglende samtaler skyldes ond vilje, for seniorvilkår og fastholdelse af seniorer er en fælles sag – for
både arbejdstagere og arbejdsgivere. ”Vi har dog at gøre med ekstremt pressede arbejdspladser, så ofte er man slet ikke i stand til at give særlige seniorvilkår, fordi der ikke er økonomi til det”.
Uheldigt med blød formulering i rammeaftale
I ”Rammeaftale for seniorpolitik” er der ikke nævnt en specifik alder for, hvornår seniorsamtalen skal holdes. I stedet understreges det, at seniorerne ikke er en ensartet gruppe med samme behov, og at den styrkede indsats for fastholdelse skal sættes i værk, hvor det er ”relevant” for både arbejdsplads og den enkelte medarbejder. ”Lidt bløde formuleringer resulterer næsten altid i, at der ikke sker ret meget”, konstaterer Morten Refskov.
Hos Skolelederforeningen er næstformand Kristian Dissing Olesen enig i, at den bløde formulering i rammeaftalen kan være med til at skabe noget uklarhed om reglerne.
”Mange har måske fået snakken på anden vis – bare ikke som en decideret seniorsamtale, men det er selvfølgelig ikke godt nok, når der står, at medarbejderne skal tilbydes en seniorsamtale”, siger Kristian Dissing Olesen.
Han ser det som et ”blind spot”, som skolelederne ikke er klar over, og han mener, at de kommunale forvaltninger skal i gang med at øge opmærksomheden på rammeaftalen.
Forsker: Samtalen er et vigtigt værktøj
Ifølge Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved København Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis, er der i hvert fald ingen tvivl. Seniorsamtaler er et meget vigtigt værktøj i forhold til at fastholde seniorer på arbejdspladsen.
”Forskningen viser, at samtaler om seniorarbejdslivet skaber længere arbejdsliv, og at de arbejdspladser, der har held med at gennemføre seniorsamtaler, også er dem, der i stor stil lykkes med at beholde ældre medarbejdere”, siger Aske Juul Lassen.
Ifølge ham vil enkelte ledere kunne tage samtalen i dagligdagen – som en uformel snak på gangen eller på lærerværelset –men for de fleste vil en formel og forberedt seniorsamtale være det bedste.
”Seniorsamtalen skaber et legitimt rum til at have dialogen om den enkelte medarbejders seniorarbejdsliv, hvor medarbejderen kan komme med nogle ønsker og behov for tilpasning”, pointerer han.
Seniorsamtaler er dog ikke altid en nem opgave, fordi nogle medarbejdere ser det som en opfordring til at gå på pension, finder det provokerende og grænseoverskridende, og rigtig mange ledere synes, det er vanskeligt at tale om seniorvilkår.
”Så det bedste er, hvis lederen sætter sig grundigt ind i, hvordan man gennemfører en sådan samtale, og hvad man skal tale om”, siger Aske Juul Lassen.
Som en del af projektet Seniorpraksis har forskergruppen udarbejdet en række værk- …
tøjer til brug for seniorsamtaler. For både medarbejdere og ledere.
”De ligger frit tilgængelige, og dem vil jeg opfordre til, at man gør brug af”, siger Aske Juul Lassen.
Hvornår seniorsamtalen er bedst at holde i forhold til medarbejderens alder, kan han ikke svare skråsikkert på, for det afhænger af den enkelte.
”Det vigtige er at holde seniorsamtalen i tide, og det er tidligere, end man forestiller sig. For hvis folk først har taget en beslutning om, hvornår de går på pension, er det svært at ændre på. Så vi kalder vores værktøjer for 55+-værktøjer for at signalere, at man skal tidligt i gang”, fortæller han.
Ledere vil gerne fastholde seniormedarbejdere
Ud over at få arbejdspladserne til rent faktisk at tilbyde seniorsamtalerne vil både Skolelederforeningen og DLF gerne skabe generelt bedre rammer for seniorvilkår.
”Alle er utroligt interesserede i at fastholde seniorer, og vi vil rigtig gerne have nogle rammer til at imødekomme ønsker fra medarbejderne, så vi kan bruge dygtige, erfarne lærere til både at sikre kvaliteten og forebygge rekrutteringskrisen”, siger Kristian Dissing Olesen.
”Vi vil meget gerne have bedre seniorrettigheder som ret til nedsat tid i et antal år,
Har du fået tilbud om en seniorsamtale?
Nej: 94 %
Muligheder som senior
Rammeaftalen om seniorpolitik indgået mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet udspringer af et ønske om at give medarbejdere på det kommunale arbejdsmarked et langt og godt arbejdsliv.
Rammeaftalen fortæller om
6 %
men det kræver, at de økonomiske rammer bliver bedre – for eksempel via særlige puljemidler til seniorordninger”, siger Morten Refskov.
Lige nu mener de begge, at folkeskolen står i en situation, hvor det er nærmest umuligt for eksempel at give nedsat tid placeret på hele fridage for lærere i indskolingen.
”Skemablokader har indflydelse på elever og kolleger, og hvis du underviser 27 lektioner om ugen i de små klasser, er det ikke muligt at holde en hel fridag”, siger Kristian Dissing Olesen.
Morten Refskov giver ham ret:
”Hverdagen er presset, og der er desværre ikke mange brikker, man kan rykke rundt på. Så i disse tider er et hensyn og
en række seniormuligheder som fastholdelsesbonus og seniorstillinger med nedsat tid, andre arbejdsopgaver eller andre jobfunktioner.
Der er dog tale om muligheder – ikke rettigheder.
På et punkt er der dog tale om en rettighed: seniorsam-
Ville du gerne have haft tilbudt en seniorsamtale?
Nej: 49 %
Ja: 51 %
Om undersøgelsen se boks side 33.
nogle fleksibilitetsmuligheder for den ene potentielt en besværlighed for de andre. Underviste man kun 22 lektioner, og var der 20 procent flere lærere, ville det være et helt anderledes puslespil at lægge”.
Han husker tilbage på de seniorordninger, der fandtes, da han var nyuddannet i midten af 00’erne.
”De er stille og roligt blevet udfaset, fordi der ikke er økonomi til det. Så der er behov for, at det på et højere niveau tages alvorligt, hvis der skal skabes bedre seniorordninger”, mener Morten Refskov. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
talen, hvor man i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal have tilbud om en seniorsamtale.
På DLF’s hjemmeside får du en oversigt over alle dine rettigheder som seniormedarbejder ansat i det offentlige.
Søg efter seniorvilkår på dlf.org
Ja:
31. marts til 6. april
HJÆLP NATUREN
Tilmeld jeres skole eller klasse til årets affaldsindsamling
Ved at deltage i Affaldsindsamlingen får børn en konkret oplevelse af, hvordan de selv kan gøre en forskel og være med til at passe på naturen.
Læs mere og se årets undervisningsmaterialer på affaldsindsamlingen.dk/skoler-og-dagtilbud
JESSIE GØR DET
TIL EN FEST
AT KOMME
I SKOLE
En god start på dagen er kommet på ’’skemaet’’ på Hendriksholm Skole. Her har lærer Jessie Mørk Borelli tid til hver morgen at hilse på elever uden for skolens indgang.
Ord: Stine Grynberg
Foto: Thomas Nielsen
Klokken er syv en torsdag morgen, og uden for vinduet er vinterregnen ved at skylle Valby godt igennem. I soveværelset er lærer Jessie Mørk Borelli ved at klæde sig på. Dagens tema er ”regnbue”, så hun tager en pailletdækket blazer på ud over chiffonkjolen, som med sine mange forskellige pasteller er det nærmest perfekt match. På benene har hun tværstribede, multifarvede strømpebukser. Nu ligner hun en levende
regnbue, men hun er i tvivl om fodtøjet. Hun har et par Mary Jane-sko, som med deres mange farver og gyldne snuder ville være perfekte til temaet, men desværre er de ikke så egnede til vejret.
”Det bliver nok også for hårdt at skulle gå i så høje hæle en hel dag”, siger Jessie Mørk Borelli og smider skoene ned i en mulepose sammen med et par pastelfarvede sneakers. Så der er noget at skifte til. Men for nu stikker hun fødderne i et par støvletter, som er dækket af sølvfarvet glimmer. De passer ikke til dagens tema, men de kan tåle det våde føre, og de holder hendes fødder varme. For hendes arbejdsdag begynder udenfor.
En tryg start på dagen
Jessie Mørk Borelli er på mange måder en helt almindelig folkeskolelærer på Hendriksholm Skole i københavnerforstaden Rødovre. Men hvis man kaster et blik ind i hendes klædeskab – eller på hendes Pinterest-boards – er det tydeligt, at hun har en tøjstil, som ligger et stykke fra gennemsnittet. For hun elsker farver, glimmer, pailletter, flæser og blonder. Helst det hele på en gang og helst hver dag, fortæller hun. ”Det begyndte faktisk under corona. Jeg var så træt af at sidde derhjemme i kedeligt, slasket tøj, så da skolerne genåbnede i
Det begyndte faktisk under corona. Jeg var så træt af at sidde derhjemme i kedeligt, slasket tøj.
Jessie Mørk Borelli, lærer, Hendriksholm Skole
foråret 2020, besluttede jeg mig for at gøre hver dag til en fest og bruge det festlige tøj, jeg elsker, til hverdag”.
Hun fik så også tjansen med at stå ude foran skolen for at tage imod børnene og holde forældrene fra at gå indenfor – det var et af tiltagene for at forhindre smittespredning, men det blev starten på en tradition. For her fem år efter står hun der endnu – morgen efter morgen uanset vejret. Formålet er ikke længere at holde forældrene ude af skolebygningen, men at give eleverne en god start på skoledagen. Og det virker.
”Jessie giver børnene en tryg start på dagen, ikke mindst de børn, som måske er lidt usikre eller skrøbelige”, fortæller Charlotte Tetzlaff-Petersen, som er pædagog i Hendriksholm Skoles skolefritidsordning.
Det er hende, børnene kommer ind til, når Jessie Mørk Borelli har sagt ”godmorgen” til dem ved skolens hovedindgang – og givet dem et knus, hvis de vil have et. Det er der mange, der vil.
”Det giver tryghed for især de små elever, men også for os i skolefritidsordningen, fordi vi ved, at Jessie står ude ved indgan-
gen og holder styr på, hvem der går ud og ind. Hvis hun er syg, spørger de efter hende og glæder sig til, at hun kommer tilbage”, fortsætter Charlotte Tetzlaff-Petersen.
Omsorg inde og ude
Omkring klokken 7.30 møder Jessie Mørk Borelli op på sin skole. Hun går ind i sin
Det giver tryghed for især de små elever, men også for os i skolefritidsordningen, fordi vi ved, at Jessie står ude ved indgangen.
SFO
2. klasses klasseværelse, lufter lidt ud og tænder de mange kunstige fyrfadslys, der står rundtomkring på borde og reoler.
”Så er der hyggeligt, når eleverne kommer”, smiler hun og går i gang med at montere en lyskæde i den gennemsigtige paraply, hun har brug for til dagens morgenvagt.
”Det betyder ellers uheld at slå en paraply op inden døre, men det er vist nødvendigt lige i dag”, siger hun, mens hun sætter lyskæden fast med tape. ”Så må vi håbe, at det holder. Det tror jeg, det gør”.
På vej ud i det regnvåde Rødovre passerer hun en elev, som bemærker hendes nyindkøbte pastelfarvede pelsjakke, som hun har taget på over blazer og kjole.
”Er den ikke flot? Og prøv lige at mærke, hvor blød den er”, siger Jessie Mørk Borelli til eleven, som prompte lader en hånd glide hen over ærmet.
Charlotte Tetzlaff-Petersen, pædagog, Hendriksholm Skoles
”Århhh, har den så ikke kostet 60 millioner?” udbryder drengen.
”Nej, den er kunstig”, svarer hun og fortsætter mod skolens hovedindgang, hvor hun tager opstilling under paraplyen.
Har tid til opgaven
”Skolen får rigtig meget ud af, at Jessie hver morgen står og tager imod vores elever”, mener Hendriksholm Skoles viceskoleleder, Katja Kjærulf. Af samme grund er opgaven en, som ledelsen har givet hende timer til at varetage. Så hun står derude fra klokken 7.50 til 8.00 mandag til torsdag.
”Det giver os for det første en helt særlig indgang til forældrene, at hun står der og hilser på dem alle sammen. Hun gør sko- …
lens lærere synlige og tilgængelige. For det andet giver hun jo eleverne en fantastisk start på dagen. Der står tit en hel kødrand af børn omkring hende og vil snakke eller have et knus”, fortæller Katja Kjærulf.
Mens Jessie Mørk Borelli tager imod udenfor, er to af hendes kollegaer i klasselokalerne og på gangen i indskolingen, hvor de hjælper eleverne med at tjekke ind og hyggelæse lidt. Om fredagen har skolen morgensang, så der tager Jessie imod indenfor.
Opgaven er udsprunget fra Jessie Mørk Borelli selv, og derfor fungerer ordningen så godt, understreger viceskolelederen:
”Det var hendes ide at gøre det her, og det er hendes person, som bærer det igennem. Hvis ledelsen havde pålagt en lærer at stå og sige godmorgen i kostumer, ville det ikke være autentisk og falde til jorden med et brag”, sige Katja Kjærulf.
En elev i hver hånd
Udenfor ankommer Hendriksholm Skoles elever i en lind strøm, mange med hovedet bøjet lidt og hætterne på dynejakkerne trukket godt op som værn mod vejret. Men der findes som bekendt ikke dårligt vejr, kun forkerte klæder. Selv om Jessie Mørk Borellis outfit måske ikke ligner traditionelt regntøj, sørger det for, at hun er nem at få øje på, også i vintermørket.
”Godmorgen. Sikke en karet, du kommer i”, udbryder hun til en elev, der hopper ud af kabinen på en ladcykel. Alle elever, der ønsker det, får et knus og har mulighed for at komme med ønsker til morgendagens tøj.
”I begyndelsen var det min yngste søn, som valgte, hvilken farve tøj jeg skulle have på. Men da mine elever fandt ud af det, ville de også have lov til at ønske, og hvis de så ønskede noget, jeg ikke havde, måtte jeg jo skaffe det”, fortæller Jessie Mørk Borelli. ”Jeg havde for eksempel ikke noget orange tøj før, så det måtte jeg jo finde”.
Tøjet køber hun primært brugt, men nogle gange falder hun også for noget nyt, hun bare må eje. For eksempel den kunstpels, hun har på i dag. Den blev købt på en tur til London for nylig.
”Hej med dig, sig mig, følges du aldrig med din mor mere?” hilser hun en elev,
som ryster på hovedet. ”Så er man godt nok blevet stor!” smiler Jessie Mørk Borelli tilbage.
En elev fra Jessies egen 2. klasse dukker op og stiller sig ved siden af Jessie under paraplyen og bliver stående, mens Jessie uddeler knus og hilser. Først da klokken
”Hvis ledelsen havde pålagt en lærer at stå og sige godmorgen i kostumer, ville det falde til jorden med et brag. Men ideen kommer fra Jessie Mørk Borelli selv, og derfor virker det”, forklarer viceskoleleder Katja Kjærulf.
”Man kan ikke blive andet end glad over at blive taget imod, sådan som Jessie gør det”, siger Charlotte Tetzlaff-Petersen, som er pædagog i Hendriksholm Skoles skolefritidsordning.
Det giver os for det første en helt særlig indgang til forældrene, at hun står der og hilser på dem alle sammen.
Katja Kjærulf, viceskoleleder, Hendriksholm Skole
ringer, og Jessie går ind i skolebygningen igen, forlader han hendes side.
”Det er lidt hans ting i øjeblikket. Han vil gerne stå udenfor med mig, og det er vældig hyggeligt. Ofte har jeg to, der står der, en til hver hånd”, fortæller Jessie Mørk Borelli, inden hun går ind i sin klasses klasseværelse, skifter sølvglitterstøvlerne
ud med de multifarvede højhælede og kalder børnene til samling i en rundkreds på gulvet.
Skoledagen er begyndt. ˟
sga@folkeskolen.dk
Er
lærerne klar til at sænke skuldrene og arbejde projektbaseret?
Projektbaseret arbejde er krævende for eleverne og ikke mindst svært for lærerne, som er ude af træning efter en lang periode med målstyring og boglige forventninger.
Men det er et genialt didaktisk værktøj, fortæller forsker Louise Klinge.
Ord: Henrik Stanek
Illustration: Itziar Barrios
”Vores fag er meget så’n, at vi skal sidde stille og lytte på læreren. De snakker og snakker, så vi ikke når at lave noget, og så får vi det for som lektier”. Sådan skitserer en pige i 7. klasse traditionel undervisning i Louise Klinges forskningsprojekt om, hvordan projektbaseret læring kan bidrage til alle elevers sociale og faglige trivsel. Hendes iagttagelser på ni skoler gennem to et halvt år vidner om, at lærere har noget at aflære for at kunne lykkes med at give eleverne friere tøjler i undervisningsforløb på seks til otte uger. ”Projektbaseret læring er et genialt didaktisk værktøj til at skabe fagligt indhold, som både udvikler børnenes horisont og giver dem oplevelser, fordi de undersøger, eksperimenterer, interviewer og skaber produkter, som de skal fremvise til sidst. Måske for borgmesteren”, si-
ger Louise Klinge, der har arbejdet som lærer i flere år. I dag er hun leder af Eduk, som forsker i og rådgiver om dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse.
Mens de fleste børn let kan omstille sig til projektbaseret læring, udfordrer det mange lærere. Det skyldes blandt andet, at lokaler med borde, stole og én lærer til 28 elever inviterer til, at eleverne sidder stille og hører efter.
”Samtidig har de mange læringsmål sammen med en forringet arbejdstidsaftale presset lærerne til at undervise ud fra en illusion om, at det nytter primært at praktisere lærerstyret undervisning. For så snart eleverne skal lave noget på egen hånd, når man umiddelbart mindre. Det har fået lærere til at glemme deres pædagogiske faglighed. Mange sætter en computer til smartboardet, stiller sig med ryggen til eleverne og læser højt, selv om læring kræver engagement og sociale samspil”, siger Louise Klinge.
Gammelt læringssyn spænder ben Især det gamle læringssyn om, at viden kan overføres til eleverne, bliver udfordret af projektbaseret læring.
”Med et gammeldags læringssyn kan man synes, at børnene forstyrrer med deres engagement, men dermed tager man ikke alvorligt, hvor aktive de har brug for at være for at tilegne sig viden og færdigheder, og at det hjælper dem til at begribe tingene, når de taler om løsningen på opgaverne. Det er heller ikke let, når 28 elever støjer i klassen.
Derfor skal man have værksteder og stationer, så de bliver spredt ud på skolen”.
Der er brug for faglige oplæg i projektbaseret læring, men hvis læreren taler det meste af tiden, får eleverne kun kort tid til at lave produkter.
”Børn tænker konkret og har brug for artefakter, som anskueliggør abstrakte begreber. Eleverne skal være aktive med alle deres sanser, for så fæstner læringen sig. Men projekter kan desværre sagtens tilrettelægges, så hver elev sidder med opgaver på computeren i mange uger. Eleverne kommer hverken til at samarbejde eller til at lave et fysisk produkt, og de kommer heller ikke uden for skolen”, siger Louise Klinge.
Omvendt hjælper vellykket projektbaseret læring med til, at det moderne læringssyn nemmere får plads i skolen, mener hun.
”I et projekt blev hver elev matchet med en beboer på et plejehjem og skulle lave en bog om den ældres livshistorie. Her blev en række fag relevante, og børnene gjorde sig virkelig umage, for alle ville lave en flot bog til et menneske, som havde fået betydning for dem”.
Hvorfor skælder jeg ud?
Med et moderne børnesyn tager man det alvorligt, at børn er sociale, nysgerrige og legende.
”Ud fra et moderne børnesyn gør børn det godt, når de kan, så hvis eleverne ikke er motiverede, skyldes det, at rammerne ikke gør det muligt for dem at være nysgerrige.
Projektbaseret læring hjælper lærere med at holde fast i deres pædagogiske didaktiske faglighed, og deres relationer til eleverne bliver styrket, når de ser
dem
uden for vante rammer.
Louise Klinge, skoleforsker
Udfordringer ved overgang til projektbaseret læring
Ledelse og fagpersoner skal opkvalificeres, så de bliver så fortrolige med metodikken, at de kan gennemføre alle faser i projektforløbet med høj kvalitet. Det er også nødvendigt med tilstrækkelig tid i teamet til planlægning og koordinering, bistand til planlægning, elevinddragelse og håndtering af udfordringer undervejs.
Modstand fra nogle udskolingselever og forældre, som skal have hjælp til at ændre deres forståelse af undervisning og læring.
Støtte til teamsamarbejde med supervision og teambuilding, da fagpersonerne skal arbejde langt tættere sammen om både planlægning, afvikling og evaluering, end de er vant til. Hvis der er samarbejdsvanskeligheder, kan det ende med, at et team slet ikke afholder projektforløb, for ingen tager initiativ eller ansvar, når kommunikationen ikke fungerer.
Prøvetryk og prøveformer i 9. klasse gør projektfordybelse, tværfaglighed og fokus på alsidige kompetencer vanskeligt for udskolingsteam.
Om forskeren
Louise Klinge er cand.mag. i dansk og filosofi og arbejdede i flere år som lærer på en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler for at undersøge, hvilke skole- og interaktionsformer børn og unge mødes af dagligt.
I 2017 vandt hun Ph.d. Cup på DR2 for sin ph.d. om professionel relationskompetence.
Hun er uafhængig skoleforsker i sin virksomhed Eduk.dk og forfatter til flere bøger om pædagogik og læring. Forskningsprojektet "Kan projektbaseret læring bidrage til alle elevers sociale og faglige trivsel? Og i så fald hvordan?" udmønter sig også i en bog om, hvordan man kan hjælpe elever, som er særligt udfordrede i skolen. Bogen udkommer til efteråret på Hans Reitzels Forlag.
Med et gammeldags børnesyn vil man bebrejde barnet, at det forstyrrer og ikke kan koncentrere sig”, siger Louise Klinge og peger på, at projektforløb kræver mere af eleverne end traditionel klasseundervisning.
”Eleverne skal for eksempel planlægge og producere en bog til beboerne på plejehjemmet, gøre sig umage, samarbejde i gruppen og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Det er krævende, og det reagerer nogle børn på. Lærere kan komme til at skælde ud. Men det, eleverne har brug for, er struktur og mulighed for indimellem at kunne trække sig”.
Lærere kan opleve tab af kontrol, når man mindsker den traditionelle klasseundervisning. Det bør man tænke over, anbefaler Louise Klinge.
”Man finder måske ud af, at man er presset, fordi eleverne sjældent laver det samme på én gang. Men man får også øje på, at de fordyber sig, at samarbejdet styrker deres sociale kompetencer, at de ser, hvad
de andre i gruppen er gode til, og at de lærer at holde pause, inden de ryger i totterne på hinanden. Så som lærer kan man sænke skuldrene, selv om processen måske virker kaotisk på overfladen”.
Eleverne har ikke ansvar for egen læring i projektbaseret læring, præciserer forskeren.
”De har brug for støtte til gruppearbejdet, og der skal være en tydelig og synlig struktur for, hvad de skal den enkelte dag, og hjælpeark til at vinge af, hvor langt de er nået”.
Lærere kan blive for ambitiøse
Det er udfordrende at arbejde med projektbaseret læring, medgiver Louise Klinge.
”Som lærer skal man både bringe det faglige stof i dialog med eleverne og rumme, at de i høj grad selv arbejder med det. Men grundlæggende kræver projektbaseret læring det samme som al anden god undervisning: engagerede voksne, mange deltagelsesmuligheder, fordybelse og bevidsthed om, at faglighed ikke kun er boglig, men også kan være praktisk, æstetisk, digital og kropslig”.
Louise Klinge har set mange gode forløb og også nogle, som er gået galt. Det er lang tid for eleverne at arbejde i seks-otte uger med et emne, hvis det ikke siger dem noget.
Emnet skal vedkomme eleverne, så man skal være nysgerrig efter, hvad de er optagede af, siger hun.
”Det står ikke i modsætning til at udvide deres horisont, for børn ønsker sig projektforløb om emner som rummet, vikingetiden, sundhed, forbilleder, andre lande og naturen. Man kan med fordel få dem til at komme med ideer til både indhold, undervisningsmetoder og værksteder. Så får de ejerskab til projektet”.
Louise Klinge har set så ambitiøse forløb, at eleverne ikke rigtigt var klar over, hvad projektet gik ud på.
”En for snæver forståelse af, at faglighed alene er noget bogligt, kan få lærere til at udarbejde abstrakte opgaveformuleringer. Hvis de i stedet stiller det enkle spørgsmål: Hvad nu hvis dinosaurerne kommer? Så åbner det for at arbejde med blandt andet tidsperioder, dyrearter og naturforhold. Det er også spændende, når lærere tør vælge et
emne, hvor de ikke selv kender svaret. Det kan være et projekt i udskolingen om, hvad der skal ske, når eleverne flytter hjemmefra. Her afhænger svarene af den enkeltes livsdrøm. Eller hvordan kan eleverne hjælpe ældre i lokalområdet? De finder måske ud af, at mange ikke får nok motion eller er ensomme, og så kan de arrangere en gåtur for ældre”.
Kvaliteten af elevernes produkter giver et fingerpeg om, hvor vellykket emne og projektspørgsmål har været.
”Produktet er ikke et facit, for meget kan være gået galt undervejs, men det giver anledning til at evaluere projektet sammen med børnene. Hvis der er noget, de ikke er stolte af, hvad kan man så gøre bedre næste gang? Måske har eleverne brug for mere tid i værkstederne, eller grupperne skal sættes anderledes sammen”.
En berigende undervisningsform Nok stiller projektbaseret læring krav til lærerne, men det er også en berigende undervisningsform. På flere fronter. En af fordelene er, at mange elever er selvkørende i en stor del af tiden, fordi de brænder for emnet, og det frisætter tid til, at lærerne kan lære børnene bedre at kende og hjælpe dem, der har brug for det.
”Projektbaseret læring hjælper lærere med at holde fast i deres pædagogiske didaktiske faglighed, og deres relationer
til eleverne bliver styrket, når de ser dem uden for vante rammer. Dansklæreren ser måske den elev, som ellers altid forstyrrer, lave flotte dinosaurer i trylledej. Og på en tur til havnen kan eleven holde koncentrationen, når en havnearbejder fortæller. Den slags oplevelser kan gøre lærere bedre til at inddrage eleverne i undervisningen”, siger Louise Klinge.
Projektbaseret læring styrker også lærernes samarbejde med pædagogerne, som netop kender flere sider af børnene fra skolefritidsordningen. De er også vant til værkstedspædagogik og til at følge børns initiativer.
”Mange pædagoger har mod på at give børn større autonomi, for det er den måde, de arbejder på i skolefritidsordningen, hvor børnene selv vælger, om de vil i hallen eller i perleværkstedet. Pædagogerne ved, at valgmuligheder ikke fører til kaos, så de kan hjælpe lærerne til at blive mere modige”, siger Louise Klinge. ˟
folkeskolen@folkeskolen.dk
Som lærer kan man sænke skuldrene, selv om processen måske virker kaotisk på overfladen.
Louise Klinge, skoleforsker
3 veje til at komme godt i gang
1
Projektets emne er afgørende for, at eleverne oplever forløbet meningsfuldt og udbytterigt, både fagligt og socialt. Her er fire veje til et godt emne:
• Elevinddragelse.
Lærere og pædagogers begejstring for emnet.
Lærere og pædagogers opmærksomhed på den specifikke børnegruppe.
Emnets indholdsmæssige tyngde og enkelhed.
2
Projektspørgsmål skal være enkle og vække elevernes nysgerrighed. Hvis spørgsmålene er for komplekse, kan det skabe forvirring om retning og mål. Tre centrale elementer for kvalitetsspørgsmål: At lærere og pædagoger selv er nysgerrige og undersøgende efter svaret.
• At spørgsmålet er autentisk, fordi projektet søger svar på et reelt problem.
• At spørgsmålet åbner for en fantasifuld og legende undersøgelse.
3
Hook-aktiviteter kan skabe et positivt afsæt for det lange projektforløb. Det kan være oplevelser væk fra skolen, oplæg udefra eller iscenesatte oplevelser, hvor lærere og pædagoger for eksempel spiller teater.
Skolerejser til gode priser
Tag klassen med på tur til udlandet
Planlægning af skolerejser kræver tid og energi. Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.
Kontakt os i dag:
Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk
Læs mere på benns.dk/studietur
dage / 2 nætter
dage / 3 nætter Prag
dage / 3 nætter Cesky Raj
dage / 4 nætter Reykjavik
Find flere destinationer
Populære skolerejser fra kr. 1.995,-
Respekt for lærerrollen
Hvad er myndighed i grunden, og hvordan udvikler du det? Ny bog opfordrer læseren til at tænke over egen og andres myndighed i undervisningens rum.
Lærere har altid haft brug for myndighed, og i fravær af en sådan har man måttet ty til spanskrør, eftersidninger eller dårlige karakterer. På et papyrusfragment skrev den oldgræske digter Herodas om en lærer, der rasende brøler: ”Hvor er den hårde pisk, oksehalen, som jeg tugter de frække elever med?
Fly mig den, før jeg eksploderer af raseri”.
Det var dumt af læreren, ligesom de andre straffemetoder er. Man kan i stedet (og det vil formentlig være klogt) reflektere over og arbejde med sin egen myndighed i undervisningsregi. Det hjælper denne bog med.
”Myndighed – undervisningens fundament” er en tynd bog på 124 sider. Det er en smal bog, men i forhold til lærerrollen og udviklingen af lærerrollen er der en vis tyngde.
Bogen er bygget op over en ”myndighedsmodel”, der henvender sig til alle undervisere og lærerstuderende. Den kan bruges som et værktøj, der kan give afsæt for en løbende refleksionspraksis hos såvel den nye som den rutinerede underviser. Modellen kan også anvendes, når studerende er i praktik, eller det kan være i forbindelse med kollegial supervision.
På bogens bagside finder man myndighedsmodellen, hvor man i ni trin kommer forbi alle elementer af refleksionspraksis. Bogen indledes med et forord og en kort gennemgang af bogens opbygning og anvendelse. Så er der en indledende del, hvor der med afsæt i en case fra henholdsvis 5.b og lærerværelset på en provinsskole gives et blik på teori og begreber.
Herefter er der ni kapitler, der har afsæt i hvert sit punkt i myndighedsmodellen, som er udviklet af forfatteren Jørn Bjerre, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han skriver selv, at han hermed har reduceret kompleksiteten i begrebet myndighed for at gøre modellen praksisrettet. Denne bog er på ingen måde classroom management eller klasseledelse, for myndighed er et langt mere komplekst begreb at rumme i sin tilgang til undervisning. Denne bog fremmer refleksionen over myndighed i praksis. Myndighed er undervisningens fundament. ˟
”Myndighed – undervisningens fundament” er en smal bog, men i forhold til lærerrollen og udviklingen af lærerrollen er der en vis tyngde.
Anmeldt af Bodil Christensen, lærer, lektor på UCN
Myndighed – undervisningens
fundament
Forfatter: Jørn Bjerre
200 kroner
124 sider
Hans Reitzels Forlag
Nyt materiale bør blive en klassiker
Nyt materiale til 7. til 9. klasse viser, at det hverken kræver violiner eller ekstraordinært musikalske vidunderbørn at spille klassisk musik.
Kapitlerne om sammenspil og komposition er helt vidunderlige. Hvornår har vi sidst spillet Beethoven som sammenspil i klassen, og hvornår har vi sidst komponeret klassisk musik med eleverne? Herfra må det ærlige svar nok være … aldrig. Men det kan der så laves om på.
Temahæftet er til alle musiklærere.
Både dem, der er velbevandrede i klassisk musik, og dem, der ikke føler sig særlig meget hjemme i genren.
Klassisk Musik – fra enstemmig sang til 4 violiner i hver deres helikopter
Forfattere: Liv Beck og Tove Sørensen
249 kroner, 68 sider + digitale resursesider, der tilgås via QR-koder
Stepnote
Temadag
Matematik
med hjertet
Gennem hele bogen mærker man forfatterens interesse for en varieret og praksisfaglig tilgang til matematikfaget. Tilgangen er 100 procent analog, og der er fuld skrald på papir, sakse, samarbejde, nysgerrighed og undersøgelser. Selv om der er lagt op til offlinebehandling af opgaverne, er der intet til hinder for, at der eksempelvis også dataopsamles, tegnes eller konstrueres digitalt.
Bogen er et opslagsværk med opgaver inden for tal/algebra og geometri til mellemtrinnet. Opgaverne er velvalgte til alderstrinnet og spænder vidt, og også undervisere i udskolingen vil kunne blive inspireret.
Matematik – med hoved og hænder
Forfatter: Daniel Holst Mortensen
500 kroner
146 sider
Meloni
Matematik – Hvad er vigtigt?
6. marts 2025 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C
- Hvordan takler vi mistrivsel - Anna Bjerre
- Fleksibilitet og regnestrategier, udfordringer og potentialer - Lóa Björk Jóelsdóttir
- Fornemmelse for tal - Julie Hardbo Larsen
- Matematiske samtaler - Erik Bols Østergaard
- Familiematematik - Anne-Christine Weber
- Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm
Fremmedsprog i den fagre nye verden
Jeg ved, at brugen af kunstig intelligens kan føre til ophedede debatter på landets lærerværelser og på fagteammøderne. Bølgerne kan gå højt, og forslag som: ”De kan bare skrive med blyant, som vi andre gjorde” er da også kommet ud af min mund en dag over frokosten.
Men fordi kunstig intelligens er kommet for at blive, og fordi vi ikke kan komme uden om, at det findes, at eleverne synes, det er spændende, og at de bruger det, er bogen her en velkommen udgivelse.
AI og andre sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen
Forfattere: Maria Frantzen Sanko og Cathrine M.L. Høffner
320 kroner, e-bog 288 kroner
80 sider samt materiale til download via forlagets hjemmeside
Serie: "Lyst og læring", Akademisk Forlag
Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk
Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva
Kender du jobbet?
Lukas Dalager Spangsberg er nyuddannet lærer og læser på specialiseringslinjen i PPR på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi på DPU i Aarhus.
Det er min førsteprioritet at komme til at arbejde i PPR”
Ord: Henrik Stanek
Foto:
Michael Drost-Hansen
Hvad fik dig til at vælge specialiseringslinjen i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en helt ny kandidatuddannelse?
”Det sidste år på læreruddannelsen overvejede jeg, om jeg skulle søge ud som lærer eller uddanne mig videre på kandidaten i almindelig pædagogisk psykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Det blev afgørende, at jeg en dag stødte ind i PPR-linjen i pædagogisk psykologi under en søgning på nettet. Jeg tænkte, at linjen er mere målrettet PPR end kandidaten i almindelig pædagogisk psykologi. Jeg stod med teorier i hånden fra læreruddannelsen, og dem ville jeg gerne bruge på en videreuddannelse”.
Hvorfor har du valgt at tage linjen som nyuddannet lærer, når skolerne efterlyser medarbejdere i PPR med undervisningserfaring?
”Jeg bliver ikke en dårligere kandidat af, at jeg ikke har haft et job som lærer. Jeg har ganske vist ikke 20 års erfaring, men jeg har været i praktik ad flere omgange på læreruddannelsen, og det har givet mig en forståelse for de udfordringer og problemstillinger, der kan være i folkeskolen, for eksempel med inklusion. Jeg har også et studiejob på et bosted for mentalt udfordrede borgere, som jeg hjælper med at strukturere dagligdagen og deres gøremål, og om sommeren er jeg træner på en fodboldskole. Det er en gave for mig at få
lov til at være en del af børns sommerferie og skabe tryghed og fællesskaber. Jeg vil komme med nye teorier fra kandidaten om, hvorfor nogle elever ryger ud af fællesskabet, og at man skal have øje for at få alle med. Det er jeg opmærksom på, så jeg har meget at byde ind med”.
Hvorfor er det interessant for dig at bygge teoretisk viden oven på læreruddannelsen?
”Læreruddannelsen er meget konkret, og man tænker ofte i anvendelse, hvor kandidaten giver mig et helikopterperspektiv på teorierne. Det giver mig en større forståelse for, hvad der ligger bag problemstillingerne i folkeskolen. Hvis jeg ser en spændende teori, som jeg synes passer godt på en problemstilling, kan jeg udvikle videre på den ud fra mine erfaringer og viden. Nu er vi kun et halvt år inde i den toårige uddannelse, men jeg kan give et eksempel fra en case, vi har haft. Den handler om en dreng på 12 år, som har problemer med arbejdshukommelsen og med at indgå i gruppearbejde. Her så vi på, hvordan arbejdshukommelsen påvirker hans ageren i gruppearbejde, og på opgavestrukturen. Vi analyserede, hvordan gruppearbejde og løsningen af opgaver kan omstruktureres, så han kan følge med. Her brugte jeg teorier sammen med mine erfaringer fra mit studiejob i bofællesskabet, hvor borgerne også har problemer med at skabe struktur. Jeg hjælper dem for eksempel med at udarbejde indkøbslister”.
Hvordan bruger du læreruddannelsen på PPR-linjen?
”Læreruddannelsen har givet mig en grundlæggende forståelse for pædagogiske problemstillinger, og at man skal inkludere og skabe lige muligheder for alle. Jeg har
også fået indblik i, hvad det vil sige at være lærer. Det gør, at jeg kan relatere mig til det, lærere står i, hvor en akademiker ikke har samme forståelse for, hvad der er på spil i undervisningen. Det er en klar styrke for mig. Det er også en styrke, at vi både er nyuddannede og lærere med 15-20 års erfaring på holdet, og det spiller godt sammen, at vi alle taler ud fra lærergerningen. Ældre lærere ved, at selv om en teori siger ét, så fungerer den måske ikke i praksis, men hvis man prøver at lave lidt ændringer, hvad sker der så? Vi har gode diskussioner, som giver mig et bedre indblik i folkeskolen, og jeg udvikler mig også personligt. Jeg kan mærke, at jeg reflekterer på en anden måde i hverdagen, end da jeg gik på læreruddannelsen”.
Hvad vil du bruge uddannelsen til? ”Det er min førsteprioritet at komme til at arbejde i PPR. Ideelt set i en stilling som pædagogisk konsulent i en mindre kommune i et team med mulighed for sparring med kolleger. Jeg glæder mig til en fremtid med masser af tværfaglighed og et væld af problemstillinger for børn og unge i udsatte positioner og komplicerede læringssituationer. Børn og unge, som har brug for den ekstra hjælp, PPR tilbyder”. ˟
Vær med i det faglige netværk om PPR: folkeskolen.dk/ppr
Cv Lukas Dalager Spangsberg (25 år)
folkeskolen@folkeskolen.dk
2024 → Specialiseringslinjen i PPR på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi på DPU i Aarhus. 2021 → Studiejob som pædagog- og omsorgsmedhjælper i Bofællesskabet Edelsvej i Esbjerg. 2020-2024 Læreruddannelsen på UC Syd i Esbjerg.
Jobannoncer
– fra lærerjob.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen
Eksempel på kviknummer:
Lederstillinger
LJA-913
Lærerstillinger og øvrige job
LJA-2492
Rudersdal Kommunee, 3460, Birkerød
Inklusionsvejleder til Birkerød Skole
Ansøgningsfrist: 21. feb. 2025
LJA-2475
LJA-2487
Grønnevang Skole, 3400, Hillerød
Tysk, engelsk og matematiklærere til Grønnevang Skole
Ansøgningsfrist: 23. feb. 2025
Engelsborgskolen, 2800, Kongens Lyngby
Matematiklærer til indskolingen på Engelsborgskolen
Ansøgningsfrist: 23. feb. 2025
Næstved Provstiudvalg, 4171, Glumsø
Medarbejder søges til Folkekirkens
Skoletjeneste i Næstved Provsti
Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025
LJA-2378
LJA-2326
Egedal Kommune, 3660, Stenløse
Stenløse Privatskole søger viceskoleleder pr. 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025
Køge kommune, 4632, Bjæverskov
Skovboskolen søger en uddannet inklusionsvejleder (genopslag)
Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025
LJA-2493
LJA-2446
LJA-2466
LJA-2506
Hornbæk skole, 3100, Hornbæk
Lærer til gruppetilbud på Hornbæk Skole
Ansøgningsfrist: 24. feb. 2025
Den Frie Fakkel, 2300, København S
Friskolen Den Frie Fakkel søger en engageret dansklærer/matematiklærer med brændende hjerte for musik, natur og bevægelse.
Ansøgningsfrist: 28. feb. 2025
Danmarks Lærerforening, 1467, København K
Fagligt skarp og relationelt stærk chef til Danmarks Lærerforenings uddannelsespolitiske afdeling
Ansøgningsfrist: 28. feb. 2025
Københavns Kommune, 2200, København N
Center for Mental Sundhed søger underviser/ konsulent til forløb for borgere med ADHD, ASF og andre psykiatriske diagnoser
Ansøgningsfrist: 2. mar. 2025
LJA-2508
LJA-2507
Region Sjælland, 2820, Gentofte
Lærer til Bakkegårdens interne skole En organisation i udvikling
Ansøgningsfrist: 2. mar. 2025
Københavns Kommune, 2300, København S
Undervisningspersonale med eventuel vejlederfunktion til Nordøstamager Skole
Ansøgningsfrist: 10. mar. 2025
GoTutor
Private lektiehjælpere søges i hele Jylland
Ansøgningsfrist: 17. mar. 2025
LJA-2402
Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning, 8000, Aarhus C
Ph.d.projekter i uddannelsesforskning
Ansøgningsfrist: 14. maj 2025
LJA-2347
... og 220 andre job på lærerjob.dk
LJA-2425
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt? Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.
Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vil du indrykke en stillingsannonce?
Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.
Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Scan og læs mere
på 98 12 70 22
22
Ekspert i skolerejser
Deadlines 2025
Nr.
Magasin 3
Magasin 4
Magasin 5
Scan og se alle rejser på www.alfatravel.dk på vores rejseblog.
Skolerejser_rubrik.indd
Sommerhus m. havudsigt Lohals, Langeland
Huset er fra 2006, på 112 kvm i to etager og med 4 soveværelser. 150 m til stranden og 300 m til havn og skov. Billeder sendes gerne. Ingen husdyr og røgfrit. Henv. mobil: 29615161 / Mail.: else.thorsen@mail.dk
BERLIN, PRENZLAUER BERG
2-værelses lejlighed med altan udlejes. https://sites.google.com/site/berlinprenzlauerberg/ferielejlighed Kontakt til 25671484 eller jannenortvig@gmail.com
KALKAN, TYRKIET
Skønt feriehus med pool og udsigt til Middelhavet og bjerge udlejes. https://villakaya.dk - Kontakt: 25671484
SKAGEN
Feriehus nær Vippefyret med 2 lejligheder udlejes. https://fyrpasserens-villa.dk - Kontakt: 61781041
Den danske Lærerstands Begravelseskasse
Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup
Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk.
Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.
Blokade af skolerne Sputnik,
Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed
Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik
• Basen
• Skolen ved Sorte Hest
• Isbryderen
• Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
Vandkunsten 12, 1467 København K
Telefon: 3393 9424
Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk
Forperson: Anneline Larsen
Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
DANMARKS LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30
SERVICELINJEN telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.
Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE
Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A, 1205 København K
Telefon: +45 7025 1008
Email: skolelederne@skolelederne.org
Hjemmeside: skolelederne.org
Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14
Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøog organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening
Vi har i DLF gennemført en ny, stor medlemsundersøgelse, hvor over 12.000 folkeskolelærere giver deres perspektiver omkring inklusion. Undersøgelsen byder på mange vigtige og tankevækkende tal, men jeg vil gerne fremhæve ét her: Direkte adspurgt om, hvordan opgaven med at inkludere alle elever påvirker deres arbejdsmiljø, svarer tre ud af fire lærere ”i negativ retning”.
Det er et voldsomt tal, som desværre ikke overrasker mig. Vi kender kun alt for godt til omfanget af voldelige episoder mod lærere og elever imellem. Vi ved, hvordan den manglende støtte til de elever, der har behovet, slår igennem via uro, faldende trivsel
- 08:41:55 - March 14, 2023 - Page 1 of 1
Yellow Black
– lav rente og nul gebyrer
og en undervisning, hvor man som lærer må gå på kompromis med sin faglighed.
Det er kritisk, for vi skal have store ambitioner på vores professions vegne. Den er for vigtig til andet.
Men når arbejdsmiljøet forringes, og man som lærer oplever en opgaveglidning, hvor man ender med at bruge meget af sin tid på andet end det, man har uddannet sig til – den gode undervisning, herunder det uvurderlige relationsarbejde – så eroderer professionen lige så stille.
Det skal vi gøre noget ved som samfund, og det kan vi heldigvis også. Vi mangler nemlig ikke viden, men handling. Vi ser nogle børn i dag, der har nogle andre behov end tidligere. Det skal vi reagere på i forhold til den måde, vi indretter skolerne samt organiserer skoledagen og undervisningen på.
FORBRUGSLÅN
TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger
I dag skubbes inklusionsopgaven i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de åbenlyst mangelfulde rammer for at skabe en vellykket inklusion. Det påvirker lærerne negativt og rammer derfor også eleverne og deres familier hårdt.
Nu taler politikerne så om, at vi skal inkludere flere i den almene folkeskole. Den ambition deler vi sådan set. Men skolerne skal være klar til det. Der skal investeres, før der kan inkluderes.
Det kræver den nødvendige oprustning på almenområdet, som heldigvis kommer godt tilbage menneskeligt og økonomisk.
Hvad enten vi snakker forbedring af lærernes arbejdsmiljø eller elevernes faglige og sociale udvikling, er det de samme strukturelle håndtag, der skal skrues på: Flere timer med to lærere. Tidlig støtte. Specialpædagogiske kompetencer ind i klasseværelset. Bedre tid til kerneopgaven. Forebyggelse frem for brandslukning.
For os peger det hele tydeligt i samme retning. Vi har brug for, at politikerne både nationalt og lokalt også får indstillet kompasset, så det peger mod investering i folkeskolen. ˟
I dag skubbes inklusionsopgaven i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de åbenlyst mangelfulde rammer for at skabe en vellykket inklusion.
LÅN TIL JERES DRØMME
HVAD DRØMMER DU OM?
Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?
Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.
Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.
Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.
Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.
Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.
Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.
Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.
Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk
Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk
Cyan Magenta Yellow Black
→
Deltag i debatten
Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
Debat
Et politisk og pædagogisk skifte i både Danmark og Norge
Der er flere yderst interessante sammenfald i udmeldingerne fra Norges og Danmarks skoleministre i øjeblikket.
I december meddelte Norges undervisningsminister, Kari Nessa Nordtun, at eleverne i folkeskolen skal lære de samme sange og blive en del af den samme nationale historiefortælling. Der skal altså være en tydeligere norsk forankring af skolen, som ministeren sagde: ”Det vi ser er, at de norske læreplanene kunne vært i hvilket som helst annet land. Det er lite der, som
Læreplanerne i Norge skal ændres, så kompetencemålstyringens fokus på indholdsog stedløse mål afløses af en større vægt på centrale kundskaber i fagene.
viser, at vi er en nasjon og et felles folk. Og det er det vigtig, at ungene lære”.
Derfor skal læreplanerne i Norge ændres, så kompetencemålstyringens fokus på indholds- og stedløse mål afløses af en større vægt på centrale kundskaber i fagene.
Den danske undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har tilsvarende annonceret, at skolen skal bidrage til landets forsvar i form af en oprustning af den kulturelle dannelse. Der har været talt for meget om STEM-fagene, og nu skal vi tale mere om Grundtvig end om TikTok. Sidstnævnte har der været for meget af ”i vores børns hjerter”, som ministeren sagde til KL’s Børn & Unge Topmøde.
Samtidig er forligskredsen samlet om fagfornyelsen, der lægger op til en udfasning af kompetencemålstænkningen til fordel for et afsæt i en didaktisk treklang af engagement, kundskaber og myndighed. De nye læreplaner skal forankres i folke-
Lene Tanggaard, professor i psykologisk pædagogik ved Aalborg Universitet og medlem af det norske udvalg for fremtidens folkeskole
Anne Dræby Lünell Lærer
Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds
Anne Hammer Lærer
Anders Peter Nielsen Skolekonsulent
Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag
Vores panel af faste debattører
Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever
Der er edderfløjteme
behov for, at vi accepterer, at det er os voksne, der har skabt den verden, børnene er født ind i.
Jens Hougaard Nielsen, pensioneret overlærer, om at børns mere eller mindre vanvittige adfærd i et eller andet omfang er en naturlig reaktion på et vanvittigt samfund med krig, konflikt og klimakrise.
skolens formålsparagraf, hvor der blandt andet står, at eleverne skal gøres ”fortrolige med dansk kultur og historie”. I den norske formålsparagraf er målet blandt andet, at eleverne skal opnå ”historisk og kulturell innsikt og forankring”.
En vigtig opgave for alle skolens aktører og interessenter bliver i de kommende år at forholde sig til dette politiske og pædagogiske skifte og dermed til, hvad vi som samfund vil med skolen. Indebærer det nye fokus på kernestof og kundskaber – men også på engagement og myndighed – et tab i forhold til at give eleverne grundlæggende færdigheder og de kompetencer, som arbejdsmarkedet kommer til at efterspørge?
Eller er engagement i kernestof, kundskaber om egen historisk og kulturel baggrund omvendt forudsætningen for, at eleverne kan møde det fremmede og fremtiden på en både åben, nysgerrig og myndig måde?
Det er under alle omstændigheder en både vigtig og vanskelig opgave, der venter os alle. Tak til to ministre for at stille den så tydeligt op og have modet til at skabe forandringer. ˟
To mødre? Det er da
synd for dine børn”
Camilla
Vilsen-Solhof, lærer og sprogfagsvejleder på Ellemarkskolen
Pyha, så kunne vi endelig få vinget seksualundervisningen af, for nu har vi klaret årets Uge Sex.
Eller sådan kan det godt føles, for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) bliver alt for stedmoderligt behandlet ude på landets skoler.
Det er et obligatorisk emne uden tildelte timer. Alt for ofte handler det om lige at få afdækket pubertet, sex og prævention. Og så videre til næste emne, vi anser som meget vigtigere, men hvad med familiekundskab?
Som queer lærer oplever jeg konsekvenserne på egen krop. Når jeg præsenterer mig selv og min familie, møder jeg i skolen ofte sætninger som: ”To mødre? Det er da synd for dine børn”. Det gør ondt, for det afslører, at eleverne aldrig har lært andet.
Det er vores skyld, for skolen har ikke givet dem en bredere forståelse af verden. Hvis det ikke er i skolen, man lærer om kønsidentiteter, seksualitet og noget så simpelt, som at familier kan se forskellige ud, hvor lærer man det så? Vi kan ikke være bekendt at koge det hele ned til en enkelt uge med mangfoldighed.
Så hvis du er en af de lærere, der lettet sagde ”pyha”, efter at Uge Sex var overstået, eller måske endda undgik den helt, fordi nogle af dine kolleger tog den for dig, så vil jeg bede dig om at se indad.
Ekspertgruppen bag de kommende fagplaner har anbefalet, at SSF skal fordeles på de fire fag dansk, natur/teknologi, biologi og historie.
Det giver håb, for det skal fylde for os alle sammen. Så alle vores børn kommer til at gå i en skole, hvor de og deres familier er lige så berettigede til at være her som alle andre. ˟
Alt for ofte handler det om lige at få afdækket pubertet, sex og prævention.
Niels Christian Sauer Lærer emeritus
Tine Mølgaard psykolog
Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi
Heidi Macdams, lærer på Møn Skole
De mange skoleranglister får mig til at krumme tæer i mine Birkenstocksandaler.
Er skoleranglister
Nej, de fortæller intet om hverdagen på min skole
Når nye børnefamilier flytter til min kommune og går på jagt efter den bedste skole til deres børn, søger de måske rundt på nettet. Her kan de for eksempel finde TV 2’s database, hvor man kan sammenligne skolerne i forskellige kommuner, de kan også finde Undervisningsministeriets nøgletal for trivsel, karakterer og fravær. Og så er der Cepos’ rangliste over skolernes undervisningseffekt. Her kan man ved selvsyn se, hvilken skole der har vundet karakterkonkurrencen.
Jeg kan godt afsløre, at det ikke er min skole, der ligger øverst på nogen af listerne. De mange skoleranglister får mig til at krumme tæer i mine Birkenstock-sandaler. For de fortæller nemlig intet om hverdagen på min og de andre skoler. De fortæller ikke noget om, hvor mange børn med udfordringer der går her. De fortæller ikke noget om, hvordan fraværet blandt personalet er. De fortæller ikke noget om, hvordan det rent faktisk står til blandt de børn, der kommer her hver dag og er glade for deres skole.
Listerne fortæller primært noget om, hvor gode karakterer afgangseleverne får, og hvor dygtige lærerne er til at løfte den elevgruppe, der klarer sig dårligst.
Samtidig er skolerne i Danmark i en ulig konkurrence med hinanden. For det er kommunernes økonomi, der afgør, hvor mange penge skolen har at rutte med. Samtidig er elevsammensætningerne så
forskellige, at der kan være 1.000 pladser til forskel på ranglisterne for to folkeskoler i samme kommune.
Når ranglisterne kommer, sidder den kommunale forvaltning så og får nye gode ideer til, hvordan vi skal gøre skolerne bedre.
Det betyder nye konsulenter med nye projekter. Med dem følger nye materialer, nye kurser og nye tilgange, der skal fortælle mig alt muligt: Hvordan jeg kan tilpasse min undervisning og gøre den spændende og vedkommende. Hvordan jeg kan forbedre forældresamarbejdet, så alle føler sig inddraget. Hvordan jeg kan optimere min faglighed, så mine resultater bliver bedre. Før det ene velmenende tiltag får tid til at rodfæste sig, sættes det næste i gang, inden vi har målt effekten af det første. Jeg savner noget ro til at lade tingene arbejde i elevflokken – og ikke mindst ro til, at jeg og mine kolleger kan bruge vores faglighed. Mest af alt ville jeg ønske, at vi bare droppede skoleranglister helt og i stedet fokuserede på, at alle skoler gør deres bedste med det, de har, og forhåbentlig klarer sig bedre år efter år. Så kunne vi invitere kommende forældre forbi, så de selv kan mærke stemningen på skolen og møde deres børns kommende lærere. ˟
en god ide?
Ja, men vi skal ikke opdeles i vindere og tabere
Morten Korsbakke Sørensen, lærer og matematikvejleder på Dybkærskolen i Silkeborg
Det kan godt være, at jeg stikker hånden ind i en hvepserede.
Det kan godt være, at jeg stikker hånden ind i en hvepserede, men jeg kan lige så godt indrømme det: Det er megaspændende for mig, hver gang Cepos udgiver en ny liste over skolernes undervisningseffekt. Listen er nemlig et af de eneste steder, hvor man forsøger at sammenligne skolers resultater, mens man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Mange lærere vil nok være kritiske over for, om det overhovedet er relevant at sammenligne skoler. Det mener jeg, det er. For der er behov for, at vi lærer af hinanden – både af de ting, der går godt, og af de ting, der slår fejl.
Når skoler klarer sig godt i en undersøgelse som Cepos’, bør vi være nysgerrige i stedet for på forhånd at affeje resultaterne som noget helt ubrugeligt. Her er det særligt interessant at undersøge de steder, hvor det går mindre godt. Skyldes det for eksempel mangel på uddannede lærere i området? Er det skoler i økonomisk pressede kommuner? Skyldes det dårlig ledelse, manglende efteruddannelse eller noget helt andet?
Da jeg i sin tid uddannede mig til matematikvejleder, så jeg et oplæg med en oplægsholder, som brugte data fra de nationale test til at undersøge, hvilke lærere der
lykkedes med at lære deres elever mest. Her havde han fundet en lærer, hvis elever næsten altid fik en lav score. Det viste sig så, at læreren havde et virkeligt godt tag på udfordrende elever og derfor ofte blev tildelt en stor andel af den slags elever, når de dannede nye klasser.
Som eksemplet her viser, har vi i skoleverdenen den viden, der kan nuancere data og ranglister. Det er viden, vi skal kunne dele med politikere og dem, der ikke har deres daglige gang i folkeskolen. Så vi kan fortælle dem, hvor de skal kigge hen, og hvad de skal kigge efter, for at de kan forstå og støtte os ude på skolerne.
I sidste ende bør målet for alle os, der arbejder i og med folkeskolen, være at skabe et læringsmiljø, hvor så mange elever som muligt trives og har mulighed for at realisere deres potentiale. Her ser jeg ranglister som et nyttigt værktøj, men de viser kun en brik i det store puslespil, som er kvaliteten af vores folkeskole.
Lad os derfor bruge data og ranglister til at inspirere og informere om vores bestræbelser på at forbedre skolerne – og ikke til at placere skyld eller opdele os i vindere og tabere.
Min opfordring vil derfor være, at vi starter med at tage ranglisterne med op på lærerværelset i spisepausen. Lad os bruge dem til at diskutere, hvordan det står til på vores skoler. ˟
Erfaring er guld værd
→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
”Erfaring betyder noget. Jeg har et større overblik, kan holde tingene lidt nede på jorden, og jeg bliver brugt til vejledning”.
Sådan lyder det fra Maj-Britt Späth Sørensen, og hun er sej, for hun ved, hvad hun er værd for skolen og kollegerne.
Maj-Britt har arbejdet på Ågerup Skole i Holbæk Kommune i 39 år. Nu er hun 66 år og fortsætter gerne, hvis hun kan få den fleksibilitet, hun fortjener.
Rigtig mange kolleger har det ligesom Maj-Britt. Hele 64 procent ville forlænge deres arbejdsliv efter pensionsalderen, hvis de fik mere fleksible vilkår, viser en ny undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget
blandt folkeskolelærere og børnehaveklasseledere over 50 år.
Det er et tal, der burde få de fleste til at tabe underkæben. Tænk et potentiale, vi går glip af.
Erfarne kolleger er guld for en arbejdsplads. De kender opgaver og rutiner, de kan vejlede de nye, og de bærer kulturen.
Derfor er det både en god og en dårlig nyhed, at så mange kolleger er klar til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er en fantastisk nyhed for skolen, at vi har så mange engagerede lærere og børnehaveklasseledere, som er klar til at forlænge arbejdslivet. Den dårlige nyhed er, at vi ikke har gjort mere som samfund for at tage imod tilbuddet.
Folkeskolen folkeskolen.dk
Vi er nødt til at genstarte samtalen om seniorers arbejdsliv.
Jeg ved godt, at Finansministeriets regnemaskine har svært ved at begribe værdien af fleksibilitet for arbejdsudbuddet. Men disse nye tal er så markante, at vi er nødt til at genstarte samtalen om seniorers arbejdsliv.
Lad os give seniorer den fleksibilitet, de fortjener, så skolen kan nyde godt af deres faglighed og erfaring. ˟
Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.
Robotten, der forhindrer skolefravær
Læring og fællesskab for alle, selv ved kronisk fravær
Alle børn har ret til uddannelse og til at trives i skolens fællesskab. Mange børn i Danmark oplever udfordringer som langvarig sygdom eller angst, der kan føre til alvorligt fravær. Hos No Isolation arbejder vi på at løse denne udfordring: skolefravær.
Hvad er AV1?
AV1 robotten er en fjernundervisningsløsning, der gør det muligt for børn og unge at følge undervisningen hjemmefra. Den bygger bro mellem hjem og skole, styrker læring og sikrer, at eleven bevarer kontakten til både undervisning og det sociale fællesskab i klassen.
Hvordan fungerer AV1?
AV1 placeres på et bord i klasseværelset. Eleven kobler sig op på robotten hjemmefra gennem sin tablet/ smartphone. Derfra kan eleven se, høre og deltage i klassen, som om han eller hun var til stede.
3k+ 17 2.5k+ 10k+ 100k+
Nøglefunktioner
Live-forbindelse
AV1 forbinder eleven med klasseværelset via kamera, mikrofon og højttaler, så de kan deltage uden at blive set.
Interaktiv tilstedeværelse
Eleven kan styre AV1’s hoved, ændre udtryk og “række hånden op,” hvilket skaber en følelse af reel tilstedeværelse.
Skånsom ved træthed
Et blåt lys aktiverer ‘passiv tilstand,’ så eleven kan observere undervisningen i ro, når de føler sig utilpasse.
Privatliv og sikkerhed
AV1 beskytter privatlivet med ingen dataindsamling, deaktiverede skærmbilleder og sikre, krypterede forbindelser.
Kontakt for spørgsmål og bestilling
Andreas Ilkjær | Sales Manager, Danmark +45 40 96 66 61 ilkjaer@noisolation.com noisolation.com
robotter i Europa lande skoler
skoltimer
børn støttet
Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.
Så er vi to. Eller måske nærmere over 321.700.
I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.
