Issuu

Folkeskolen

3·2025

Guide: Tal med eleverne om digital kriminalitet

Nye ledere har skabt tryghed for truede lærere

Tema

Bibliarium Nyt oplevelsescenter

om bibelske fortællinger

Besøg Bibliarium med dine elever og lad dem gå på opdagelse i de bibelske fortællinger. Her finder I tabte mønter, knuste tavler, udstrakte hænder og masser af dilemmaspørgsmål. Som en del af besøget skal eleverne digte deres egne fortællinger om det, der er vigtigt i dag.

Book jeres besøg på www.bibliarium.dk

Tillid, svigt, venskab, vrede, mod og frihed.

Vi sætter de livsfilosofiske spørgsmål i spil.

Bibliarium er udviklet i samarbejde med det norske firma Expology Experience Group AS.

Bibliarium har modtaget støtte på 15 millioner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 3,4 millioner fra Borgfonden. Bibliarium drives af et provstisamarbejde indenfor Københavns Stift.

Lederne Pernille Engamo og Pia Moltzen har lavet et turnaround på Rismølleskolen efter to påbud fra Arbejdstilsynet. Læs, hvordan de gjorde.

Christina Rinaldo glæder sig til endelig at få efteruddannelse, som hun

Lærer står bag Næshøjskolens prisbelønnede førstehjælpsundervisning.

Tema

Kender du jobbet?

Anbefalinger Idræt

”Dans og udtryk” kan være et svært indholdsområde at få eleverne på banen i. Men i år har den erfarne idræts lærer Trine Hemmer-Hansen Eleverne har set det gamle 90'er-hit ”Around the World” og fundet på deres egen robotdans.

side 48

Byrådsmedlem, udvalgsformand og selvstændig med både skønhedsprodukter og svinekød. Alligevel savnede Henriette Ergemann noget mere at rive i, og hun prøver nu kræfter med et nyt job som vikar. Hvad laver hun?

Forskning Naturfag

Ph.d. og postdoc Ene Ernst Hoppe opfordrer til at bruge mere energi på ler og tegning og mindre på fagbegreber og lærebøger i naturfagene.

folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk side 56

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 134.000 (1. halvår 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Det fleksible historiesystem

AFTRYK er et fleksibelt historiesystem for 7.-9. klasse i et enkelt og læsevenligt design, der fokuserer på at skabe historiebevidsthed hos eleverne.

Systemet består af 18 temabøger, der kan bruges på tværs af klassetrin og årgange. Det betyder også, at I som skole kan nøjes med at investere i enkelte klassesæt af hver temabog, da bøgerne kan bruges på skift af mange klasser i løbet af et skoleår. Hver temabog rummer cirka 10 lektioner, og med alle 18 bøger er undervisningen i udskolingen dækket.

Læs mere om serien på gu.dk/aftryk

56 procent af danske børn mellem 9 og 14 år har ikke haft undervisning om kunstig intelligens i skolen, viser en ny undersøgelse fra Ultra Nyt. Det er et problem, mener Sine Zambach, der forsker i kunstig intelligens og uddannelse:

”Hvis vi kigger på ChatGPT, så handler det om at lære at bruge den på en måde, så man lærer noget i skolen, frem for måske bare at få den til at skrive en stil, som man ikke har været inde over og ikke har lært noget af”.

Blågård-lærer bekymret for sin fremtid

Blågård Skoles ledelse har stået over for en næsten umulig opgave og bærer ikke ansvaret for de problemer og konflikter, skolen har oplevet. I stedet udspringer de af en ødelæggende dem og os-kultur blandt de ansatte. Sådan konkluderer Københavns Kommune på baggrund af en konsulentundersøgelse.

Det billede kan den nyuddannede lærer på skolen Anne-Sophie WagenblastFranck og flere af hendes kolleger dog slet ikke genkende.

”Jeg er ked af, at jeg som nyuddannet og nyansat lærer skal læse, at min arbejdsgiver tegner et billede af mig og mine kolleger som nogle, der skaber et dårligt arbejdsmiljø, skaber alliancer og skaber et os og dem”, siger hun. Hun er bekymret for, om hendes ansættelse på Blågård Skole kan få betydning for hendes fremtidige arbejdsliv.

Som løsning på problemerne arbejder kommunen nu på en plan om at udsluse skolens udskolingsafdeling til naboskolen.

Mere inklusion – nej tak

Næsten tre ud af fire lærere mener, at opgaven med at inkludere alle elever i undervisningen påvirker deres arbejdsmiljø negativt, viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Alligevel lyder det i en samlet udmelding fra kommunerne, at flere børn skal tilbage i den almindelige folkeskole.

Det er en rigtig dårlig idé, hvis man spørger Lone Clemmensen, der er lærer i Svendborg og formand for Øhavets Lærerkreds. I kommunen prøvede man netop det, kommunerne nu lægger op til, for ti år siden uden succes, fordi pengene ifølge hende ikke fulgte med.

”Det er forfærdeligt at se på, at andre nu vil gøre det samme”, siger hun. ”De elever, der kommer over på specialskolerne i dag, er meget pressede. De har haft nogle hårde år i almenskolen, hvor man har skullet prøve alt muligt af uden at have nok lærere eller de rette specialpædagogiske kompetencer”.

Hvor meget fylder skærme?

At forbyde mobiler i folkeskolen svarer nærmest til at sparke en åben dør ind.

Sådan siger Andreas Lieberoth, en af forskerne bag en ny undersøgelse, der på baggrund af 8.170 observationer på 12 skoler på tværs af landet viser, at mobiler næsten ikke fylder i undervisningen.

Forskerne har desuden konkluderet, at skærme bruges i 60 procent af undervisningen, hvis man inkluderer projektoren. Ser man kun på individuelle enheder som computere, tablets og mobiler, falder skærmtiden til lidt over en tredjedel af lektionerne.

Især i udskolingen fylder skærmene. Groft omregnet ses skærme cirka 1,7 timer om dagen i indskolingen, 2,6 timer på mellemtrinnet og 3,6 timer i udskolingen, viser undersøgelsen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Foto: privat, Martin Bubandt, Daniel Bjørn Johannesen, Børne- og Undervisningsministeriet, privat

Lærerregister vækker bekymring

Aarhus Kommune vil oprette et såkaldt referenceregister, der skal hjælpe blandt andre skoleledere til at undgå at genansætte personer, som tidligere har overtrådt reglerne i deres arbejde med børn. Idéen stammer fra et tilsvarende register, kommunen allerede har, på sundheds- og omsorgsområdet.

”Det er bekymrende for vores medlemmers retssikkerhed”, siger formanden for Århus Lærerforening, Dorthe Ryom Fisker. Hun mener, at registret risikerer at bryde med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og hun peger på, at der allerede findes værktøjer som børne- og straffeattester.

Aarhus Kommune skriver i en mail, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan et referenceregister i Børn og Unge vil se ud i detaljer. Men at kommunen "bestemt vil tage hensyn til spørgsmålet om medarbejdernes rettigheder".

Der skal ske et skifte i fokus fra psykologi, mistrivsel og behandling over til pædagogik, karakterdannelse og mestringserfaringer.

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, om, hvordan samfundet kan forbedre børn og unges trivsel.

råd til at få gode vikartimer

3 fra Heidi Honig Spring, lærer, konsulent og tidligere lærervikar

Udarbejd en Sådan gør vi i 5.b-oversigt med klassens procedurer og aftaler, så vikaren kan opretholde vante rammer.

Læg materialer til vikaren, der forklarer, hvad eleverne skal arbejde med, og hvad de gør, hvis de bliver færdige.

Lav en vikarmappe til uplanlagt fravær med et afkrydsningssystem, der viser, hvilke opgaver eleverne allerede har arbejdet med.

4 5

Informér vikaren om, hvad der virker i den specifikke klasse, og forvent, at de giver feedback på, hvad der fungerer.

Anvis, hvem vikaren kan kontakte for hjælp, når du er fraværende.

Her er tre trivselsanbefalinger, du nok ikke har hørt om

Som skoleinteresseret har du måske allerede hørt en masse om de anbefalinger, Trivselskommissionen er kommet med. Men nogle af de i alt 35 råd har fået mindre opmærksomhed end andre.

Karakterdannelse eller kristen mission?

Hvis du ikke lige kom forbi folkeskolen.dk, da Trivselskommissionens rapport blev offentliggjort, har du muligvis overset en meget ophedet debat om anbefaling nummer tre. Her foreslår kommissionen, at skolen retter mere opmærksomhed mod elevers ”udvikling af karakteregenskaber og dannelse”. Ordet karakterdannelse skal nævnes eksplicit i folkeskoleloven, og begrebet skal også tænkes ind i læreruddannelsen, lyder anbefalingerne blandt andet.

Den ambition har fået en del bekymrede lærere og skolefolk til tasterne. De mener for det første ikke, at skolen skal ændre på elevers personlighed. For det andet er begrebet karakterdannelse populært i visse kristne miljøer, og kritikerne frygter, at folkeskolen kommer på en værdikristen glidebane imod forkyndelse, og de ser samtidig en drejning væk fra idealet om demokratisk dannelse. Kommissionens formand, Rasmus Meyer, afviser kritikken blankt og kalder det ”totalt galimatias”.

Flere voksne i omklædningsrummet

Kommissionen har også kigget på de unges kropsidealer, der er under pres fra internettets og sociale mediers overflod af store muskler, smalle taljer og billedmanipulerede ansigter. Urealistiske og uopnåelige kropsidealer tynger de unges selvbilleder, mener Trivselskommissionen. Kommissionen anbefaler derfor, at børn og unge fortsat undervises i krop og identitet i folkeskolen, og at man i arbejdet med nye fagplaner indtænker, at ”kroppens normer og idealer i samfundet mere generelt” bliver en del af pensum og den pædagogiske praksis. Kommissionen tager desuden livtag med tendensen til, at eleverne ikke bader efter idræt. For at skabe ”mere trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen” anbefaler kommissionen, at omklædningsrum gøres ”smartphonefri”, og at der ”med fordel kan være en voksen til stede”.

Find rapporten på trivselskommissionen.dk

Ord: Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

at give de unge erfaring med frivillighed på, der ifølge kommissionen både kan udvikle den frivillige unges ansvarlighed og selvstændighed og give en oplevelse af at være en del af et meningsfuldt og forpligtende fællesskab.

KNIVSKARP

KAN VI FÅ FLERE TIL AT SPISE GULERØDDER, HVIS DE KRYDRES MED PARMESAN?

I Knivspark skal eleverne eksperimentere med at få grøntsager til at smage så godt, at flere vælger dem oftere.

Madkundskabslokalet forvandles til et madlaboratorium, hvor eleverne arbejder undersøgelsesbaseret.

» Gratis forløb til 5.-6. klasse

» 8 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange (4 x 90 minutter)

» LIFE Kit med bl.a. arbejdshæfter, smageøvelser og opskrifter leveres til skolen

» Lærervejledning tilgås via digital undervisningsplatform

SÅDAN GØR

Næshøjskolen

Det halter med førstehjælpsundervisningen i folkeskolen, viser en undersøgelse. På Næshøjskolen i Aarhus Kommune har Lars Møller dog i flere år arrangeret en førstehjælpsdag, hvor de ældre elever underviser deres yngre skolekammerater.

De skal være klar, når kammeraterne kommer til skade”

For tredje år i træk har Lars Møller fyldt Næshøjskolens idrætshal med førstehjælpsdukker, alutæpper, forbindingsruller og b egejstrede elever til skolens årlige, prisbelønnede førstehjælpsdag.

Ord: Villads Kirk Thomsen Foto: Lars Just

”Hold albuerne strakt, brug hele jeres kropsvægt, og tryk, mens I siger alfabetet”.

Frederik fra 7.x er i gang med at demonstrere hjertelungeredning for fem piger fra 4. klasse på en beige førstehjælpsdukke, som han og hans gruppe har døbt ”Mikkel”.

Dukken, der består af et udtryksløst ansigt på en nøgen torso, siger et lille klik, hver gang Frederik trykker sine flettede hænder i brystet på den.

Pigerne ser på ham med store øjne og halvåbne munde.

”Den behøver ikke at sige klik. Så længe I gør jeres bedste, hjælper det”, fortæller …

Vi lærere kan godt pakke sammen, når de ældre elever kommer på banen. Det er helt fantastisk at kunne trække sig tilbage, og så foregår der læring.

Hvad er reglerne?

Førstehjælp er i dag en del af det obligatoriske emne færdselslære i folkeskolen, altså et af de såkaldt timeløse fag. I Fælles Mål for færdselslære lyder det:

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område.

• Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

• Efter 9. klassetrin

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

han, da en af pigerne skal forsøge at genoplive Mikkel.

Redningsaktionen foregår i Næshøjskolens idrætshal i Harlev, vest for Aarhus, hvor Frederik og resten af 7. årgang er i gang med at afvikle den store årlige førstehjælpsdag.

Bag initiativet står udskolingslærer Lars Møller, der for tredje gang er tovholder på skolens særlige førstehjælpsforløb. Han mener, at førstehjælpsundervisning er underprioriteret, da kun hver tredje folkeskoleklasse modtager undervisning i livreddende førstehjælp.

L ars Møller uddanner først 7. årgang til førstehjælpskorps. Derefter planlægger eleverne sammen med ham førstehjælpsundervisning, som de prøver af på deres

forældre en aften. Og til sidst underviser de skolens 2. og 4.klasser.

Eleverne gør sig mere umage

Lars Møller forklarer, at forløbet tvinger eleverne til at tage ejerskab over det, han lærer dem om førstehjælp. Hvis man ønsker at forstå noget, er det ypperste nemlig selv at kunne undervise i det, for som han siger: ”Man kan ikke undervise i noget, man ikke selv forstår”.

Desuden opstår der en helt særlig dynamik mellem eleverne, når de selv står for undervisningen.

”De ældre elever gør sig mere umage, fordi de kan mærke, at de yngre elever ser op til dem. Samtidig er de yngre elever mere motiverede og lytter bedre efter, når det er

Mie Morgan, lærer, Næshøjskolen

De yngre elever lytter bedre efter, når det er de store elever, der underviser.

Æggetvillingerne Ib og Bo skal vise 2.-klasserne forskellen på at styrte på cykel med og uden hjelm. Mens Ib slipper uskadt igennem med sin fine røde hjelm, får Bo en ordentlig omgang hovedpine efter sit styrt.

de store elever, der underviser – og ikke en lærer”, siger han.

L ærer på 2. årgang Mie Morgan, der også er med i hallen for at overvære undervisningen, kan nikke genkendende til dynamikken og fortæller, at hendes elever altid nyder at være sammen med 7.klasserne, der også er deres venskabsklasser.

”Vi lærere kan godt pakke sammen, når

de ældre elever kommer på banen. Det er helt fantastisk at kunne trække sig tilbage, og så foregår der læring”, siger hun.

Husk hjelmen, ellers ender du som Bo Før Frederik demonstrerede hjertelungeredning for 4.klasserne, var det 2.klassernes tur til at få undervisning. Her havde han og hans gruppe fået opgaven at forklare, hvordan man ringer 112.

Men han ville egentlig hellere have været på en anden station.

Mens hans kammerat Casper står med en lamineret papirtelefon i hånden og agerer alarmcentral, spejder Frederik misundeligt over mod nabostationen, hvor han kan høre højlydte grin.

“KLASK!” lyder det gennem idrætshallen, da et hvidt æg med et smilende tuschansigt splatter ud på gulvet til tre 2.klassers store begejstring.

Ægget hedder Bo og skal vise børnene, hvad der sker, hvis man styrter på cykel uden cykelhjelm.

Mens Frederik står og spejder, er Casper

ved at gå ud af sit gode skind over de urolige 2.klasser, der er ved deres station.

”Hallo, Lars, de kaster med telefonen!” råber han frustreret efter Lars Møller, der reagerer med et stort smil.

De to drenges gruppe var nemlig blandt dem, der havde lidt svært ved at koncentrere sig tidligere på dagen, da hele årgangen skulle lave de sidste forberedelser i hallen inden 2.klassernes ankomst.

”Nu forstår jeg bedre, hvorfor lærerne nogle gange synes, vi er lidt trælse”, siger Casper, mens Frederik med et grin tilføjer:

”Jeg kommer helt klart til at tænke over det i fremtiden”.

Når ulykken er ude Igennem dagen lærer 2. årgang, hvad man skal gøre i en nødsituation – at ringe 112 eller at hente en voksen. De øver sig i at rense sår, lægge en forbinding og i, hvordan man lægger en person i stabilt sideleje. De bliver også klogere på, hvad der er i en førstehjælpskasse, og hvorfor det er vigtigt at bruge cykelhjelm.

4 klasserne lærer at skabe sikkerhed, hvordan man vurderer en persons tilstand og tilkalder hjælp. De skal også prøve at give både almindelig og livreddende førstehjælp på førstehjælpsdukker.

”Statistisk set vil der altid være børn, der kommer til skade i løbet af et skoleår. De skal være klar, når kammeraterne kommer til skade. Her er det en kæmpe fordel, at de har lært førstehjælp, så de kan træde til hurtigt og på den rigtige måde”, siger Lars Møller og fortsætter:

”Det bliver meget nemmere at tale om bagefter, fordi man har en fælles referenceramme. Det gælder selvfølgelig for den tilskadekomne, men især også for de elever, der står og ser ulykken ske”.

Brug for ildsjæle

Lars Møller fik oprindeligt ideen til initiativet i 2022, da han hørte om Skolernes Førstehjælpspris. Prisen uddeles af Røde Kors og GF Fonden til projekter, der gør førstehjælp til en del af hverdagen og styrker elevernes handlemod i nødsituationer.

Lars Møller vandt i 2022 Skolernes Førstehjælpspris for sit initiativ med førstehjælpsdagen.

”Jeg tænkte, at konkurrencen var en oplagt mulighed for at få ledelsen, de andre lærere og eleverne med – fordi engagementet altid stiger, når der er noget på spil. Men jeg havde også en bagtanke om at lave noget, jeg kunne gøre til en fast tradition”, siger han.

De daværende 7.klasser og Lars Møller lykkedes med deres mission og vandt prisen. Med den fulgte dengang 20.000 kroner, som blev brugt på at tage hele årgangen med på lejrskole – noget, der ikke har været råd til på skolen i mange år.

Sådan laver Næshøjskolen førstehjælpsundervisning

Lars Møller uddanner hvert år 7. årgang til skolens førstehjælpskorps. I samarbejde med ham planlægger de førstehjælpsundervisning, som de prøver af på deres forældre en aften, inden de skal undervise skolens 2.- og 4.-klasser på den årlige førstehjælpsdag.

Om støj i skolen

Lars Møller blev selv uddannet førstehjælpsinstruktør i 2017 under et tilbud, som Aarhus Kommune tilbyder skolerne og institutionerne i kommunen. Han er nu skolens førstehjælpsinstruktør og primus motor på undervisningen i det obligatoriske emne.

Mange skoler overholder ikke reglerne, fordi det tager tid at undervise i førstehjælp, og mange lærere er usikre på, om de er kompetente nok.

7.-klasserne viser først deres yngre skolekammerater, hvordan man lægger en forbinding, før det bliver deres tur.

Lars Møller, lærer og førstehjælpsinstruktør, Næshøjskolen

Kom i gang med førstehjælpsundervisningen

Efter at 2.- og 4.-klasserne har gennemført dagen, får de et diplom og en highfive fra deres unge undervisere.

Hvis din skole ikke har en fast førstehjælpstradition som Næshøjskolen, er der inspiration at finde hos Røde Kors, der i samarbejde med GF Fonden har udviklet en række gratis undervisningsforløb om førstehjælp til alle klassetrin i grundskolen.

Gennemfører man forløbene, kan man som klasse eller årgang deltage i Skolernes Førstehjælpspris, som Lars Møller og hans elever vandt i 2022. Konkurrencen går ud på, at skolerne skal finde på initiativer, der kan gøre førstehjælp til en naturlig del af hverdagen og styrke elevernes handlemod, hvis uheldet er ude.

Det bedste initiativ i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen vinder nu 10.000 kroner.

Prisen var en anerkendelse af skolens indsats på førstehjælpsområdet, men ifølge Lars Møller er der stadig et stykke vej at gå for landets folkeskoler.

”Kun hver tredje klasse bliver undervist i livreddende førstehjælp. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, specielt når det er et krav”, siger han og henviser til en rapport fra 2024 om implementering af førstehjælpsundervisning i grundskolen fra Statens Institut for Folkesundhed.

I samme rapport vurderer kun 16 procent af de 378 9.klasselærere, der har svaret, at de på nuværende tidspunkt i meget høj eller høj grad har kompetencerne til at undervise elever i livreddende førstehjælp på 6.9. klassetrin.

”Først og fremmest handler det om at turde gøre det. Mange skoler overholder ikke reglerne, fordi det tager tid at undervise i førstehjælp, og mange lærere er usikre på, om de er kompetente nok – normalt er

man jo uddannet i det, man underviser i. Hvis flere havde den faglige baggrund, tror jeg også, de ville turde springe ud i det”, siger han.

L ars Møller blev selv uddannet førstehjælpsinstruktør i 2017, fordi Aarhus Kommune tilbyder kurset til skoler og institutioner. Han så gerne, at flere kommuner gør som Aarhus.

”Det er et super tiltag, som sørger for, at skolen har lokale kræfter, der kan skræddersy undervisningen, så den passer til den enkelte skole, og det sikrer, at der er en på skolen med netop den rette faglige baggrund”, siger han og uddyber:

”Det har vi brug for. For ud fra hvad jeg hører fra andre lærere, er der stort set ikke noget fast system for førstehjælpsundervisningen på skolerne”.

Jeg føler, jeg ved, lige hvad jeg skal gøre, hvis der sker en ulykke, selvom jeg håber aldrig at få brug for det.

Frederik, 7.x

Ros fra 4.-klasserne

Tilbage i hallen får Frederik og Casper ros for dagens undervisning.

”Jeg kan rigtig godt lide vores normale lærere, men drengene er også meget gode”, fortæller Laura fra 4.a om sine nye førstehjælpsundervisere.

”Det er sjovt! Og så er man ikke så bange for de ældre elever, når bare man snakker med dem”, stemmer hendes klassekammerat Maria i.

L ars Møller mener selv, at undervisningsformen hjælper med at skabe et stærkere fællesskab på skolen.

”De er meget omsorgsfulde over for de små. Når de ældre og yngre elever bruger en hel time sammen i hallen, hvor de snakker, hygger og lægger forbinding på hinanden, så opstår der i højere grad et fællesskab på tværs af årgange, og dynamikken på hele skolen bliver bedre”, siger Lars Møller.

Han nævner også, at elever som Frederik og Casper fungerer godt i den her form for undervisning, hvor de får lov til at komme op af stolen.

Frederik synes da også, dagen har været sjovere end normalt.

”Jeg føler, jeg ved, lige hvad jeg skal gøre, hvis der sker en ulykke, selvom jeg håber aldrig at få brug for det. Det har også været fedt at undervise de små og føle os lidt mere som de store”.

Han griber en fodbold og klemmer den ind under armen. Lige inden han spurter ud for at spille, tilføjer han:

”Og så er det altid dejligt at være ude af klassen – jeg er ikke så god til at sidde stille”. ˟

vkth@folkeskolen.dk

Mund til mund på førstehjælpsdukken bringer altid et smil frem hos de deltagende elever.

Anbefalinger

Idræt

Trine Hemmer-Hansen er lærer på Virupskolen i Hjortshøj i Aarhus

Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/idræt

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Illustration: Sidsel Sørensen

Idræt i ørerne Ikonisk robotdans Skygger af magi

På min skole har vi tre ugentlige idrætslektioner i udskolingen. To af dem foregår omklædt i hallen, mens den sidste har mere fokus på teori. Her beder jeg jævnligt eleverne om at tage høretelefoner med og sender dem ud på en vandretur med en podcast i ørerne.

Til det formål kan jeg varmt anbefale Gyldendals "Idræt i ørerne", der er en fremragende podcastserie om idræt produceret med unge mennesker for øje.

Temaerne kommer rundt i alle fagets indholdsområder, så stort set ligegyldig hvilket forløb vi er i gang med, kan jeg finde et afsnit, der passer til.

På den måde bindes den praktiske og teoretiske undervisning sammen, og bevægelsen sikres selv i de timer, vi ikke har adgang til hallen. Hvert afsnit varer 2530 minutter, hvilket passer perfekt med en rask gåtur og en kort efterbehandling.

"Dans og udtryk" kan være et svært indholdsområde at få eleverne på banen i. Ofte ender det med, at de modtager instruktion i at lave en serie, som de så selv skal kopiere.

I år har jeg prøvet noget nyt med inspiration fra musikvideoen til den elektroniske 90’erklassiker "Around the World" med den franske duo Daft Punk, hvor grupper af fire til fem personer i forskellige udklædninger danser robotdans på en scene.

Jeg har delt klassen op i to drengegrupper og to pigegrupper, der har fået besked på at se videoen som inspiration. Vi har bygget en scene a la den i musikvideoen af ting fra redskabsrummet. Så er det ellers op til eleverne at lave en serie, der passer til deres eget niveau og med en indbygget stilladsering i, at de udgør én af flere grupper på scenen, og at koreografierne skal passe sammen til sidst.

Koreografien til Daft Punks megahit har mange gentagelser, og det passer fodbolddrengene fint. Men det er helt sikkert ikke den eneste musikvideo, der kan bruges til formålet.

Vi bliver i "dans og udtryk" med en aktivitet, hvor fokus for en gangs skyld er på det sidste af de to ord. Med en projektør rettet mod et hvidt lærred kan eleverne lave deres egne skyggespil.

For nogle elever er det en udfordring at stille sig op foran klassekammeraterne og være på. Dem ser jeg ofte folde sig ud på en helt anden måde, når de står bag et lærred og kan nøjes med at sende deres skygge på scenen. Aktiviteten kræver kun en kraftig lampe, et stort, hvidt lærred, der kan hænges op, og at man kan dæmpe belysningen i hallen.

Når jeg laver aktiviteten, får eleverne nogle små plots på ganske få linjer: For eksempel at nogle er ved at gå fra hinanden, eller at nogle bliver genforenet efter lang tids adskillelse.

Så skal jeg ellers love for, at der bliver udtrykt følelser med kroppen i stor stil. Og igen på en måde, hvor eleverne får lov til at tage styring i et indholdsområde, der ellers typisk er præget af, at de skal efterligne andre.

idraet7-9.gyldendal.dk – søg på "Idræt i ørerne"

Gå på YouTube og søg på: Daft Punk – "Around the World"

Få Danmarks bedste studiekonto

– ansøg på 10 minutter i vores app

Som StudieKunde i Lån & Spar får du ikke bare 5%* i rente på din lønkonto. Du får også en bank, der kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Desuden kan du beholde din studiekonto 3 år efter, du er færdig med studierne. Hvorfor får du alle disse fordele? Fordi DLF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Se alle dine fordele og book et møde på studiekonto.dk eller ring 3378 1930.

*For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,25%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 28. marts 2025.

Bliv StudieKunde i Lån & Spar og få det hele med:

Danmarks bedste rente – få 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,25%

Kassekredit op til 50.000 kr. – på gode betingelser

Visa/Dankort – hæv gebyrfrit overalt i Danmark

Mastercard – genialt, når du skal til udlandet

Valutaveksling – hæv euro uden gebyr i vores pengeautomater

Sådan gør du:

Download appen Mobilbank

Lån & Spar

Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min.

Du får svar inden for 24 timer

Hent app her:

Illustration: Louise Rosenkrands

Stop digital kriminalitet – politiet giver lærere gode råd

Lærerstuderende i hovedstadsområdet bliver rustet til at tale med elever om digitale forbrydelser. Bliv klogere på, hvordan du som lærer kan hjælpe børn og unge i forhold til billeddeling, grooming og økonomisk kriminalitet.

Ord: Maria Becher Trier

Er det virkelig lærernes opgave at være med til at hindre digital kriminalitet? Ja, slog viceinstitutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole fast, da han bød lærer og pædagogstuderende velkommen til et helt nyt tiltag om at klæde de studerende på til at støtte elever, der bliver udsat for digital kriminalitet.

”Vi har en forpligtelse til at arbejde med den digitale dannelse, når vi kommer ud på skolerne. Her dykker vi ned i, hvordan vi forholder os i gråzoneområder som billeddeling, muldvarpevirksomhed og grooming. Det kommer til at være en del af jeres hverdag. I skal vide, hvad I kan gøre,

I er ikke alene. SSP er en god sparringspartner for jer.

Sara Reuther-Nielsen, områdebetjent i Rudersdal Kommune, Nordsjællands Politi

og at man ikke skal løse alt selv”, sagde Kristian Andersen.

I det store Nathalie Zahleauditorium drysser tilhørerne til. Det er frivilligt, om man vil deltage, og kun cirka en tredjedel af pladserne er optaget. En håndsoprækning viser, at kun to er fra pædagoguddannelsen. Resten er lærerstuderende.

Politikredsene i København, Nordsjælland og Københavns Vestegn har indgået samarbejdet med Københavns Professionshøjskole for at nå de lærerstuderende. Alle tre politikredse er repræsenteret til oplægget.

Det vigtigste formål med kurset er, at de kommende lærere skal vide, at de ikke står alene, når de kommer i de digitale dilemmaer – og at de altid kan henvende sig til politiet, hvis de er i tvivl.

”Vi kræver ret meget af de unge i dag. De skal ofte selv vide, hvornår de skal

række ud til forældre og lærere. De ved det ikke. Der er mange, der ikke vil inddrage deres lærere. Det kunne vi godt tænke os at ændre. Vi vil gerne skabe et trygt rum for de unge at være i”, siger Pernille Lund Gudbergsen, som er kriminolog og arbejder med forebyggelse af itkriminalitet ved Nordsjællands Politi.

Økonomisk kriminalitet

Digital kriminalitet i skolen kan handle om penge, eksempelvis svindel, bedrageri, hvidvask og muldyrsaktivitet.

”At blive brugt som muldyr betyder, at kriminelle hvidvasker penge ved at sætte dem ind på den unges konto. Nogle unge gør det uforvarende, men andre ved, hvad de indlader sig på. Og så er vi fak tisk blevet kontaktet af forældre, fordi de unge selv blev snydt og ikke fik deres fortjeneste”, siger Emil Hermund, som også er en del af forebyggelsessekretariatet.

En anden del af økonomisk digital krimi nalitet foregår i onlinespil. Her kan elever købe dyre såkaldte skins til figurer eller våben og modtager måske værdiløse skins eller ingenting for pengene.

”Det kan være godt at vide for jer, at politiet har onlinetilstedeværelse. Både på Discord, Snapchat og TikTok. Der er også en politistation i Minecraft. Det er gode samarbejdspartnere for jer og de unge selv og deres forældre”, siger Emil Hermund.

L ærerstuderende på 8. semester Rasmus HarildAnkersen har valgt at tage til

oplægget, fordi han er ret sikker på, at han får brug for viden om digital kriminalitet, når hans lærerhverdag for alvor begynder. Han havde ikke selv tænkt, at økonomisk kriminalitet var noget, han ville møde i skolen, men han er glad for at blive gjort opmærksom på det.

”Det er godt for mig at vide, at man kan og bør kontakte politiet oftere, når man er i tvivl. Det ville ikke umiddelbart være en del af mit arsenal af ting, som jeg ville ty til at gøre. Men det bliver det nu”, siger han.

Det er godt for mig at vide, at man kan og bør kontakte politiet oftere, når man er i tvivl.

Rasmus Harild-Ankersen, lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole

Skolerejser til gode priser

Tag klassen med

Styr på billeddeling

De fleste lærere vil også stifte bekendtskab med den side af digital kriminalitet, der handler om billeddeling.

”Man må ikke dele billeder og videoer, hvis man ikke har samtykke til det. Det er ulovligt at besidde seksuelt materiale med børn under 18 år. Hvis man er kærester, må man gerne have det på hinandens telefon, hvis begge er over 15 år. Men fra det øjeblik forholdet ophører, er det ulovligt at have på sin telefon”, forklarer Pernille Lund Gudbergsen. ”Er man under 15 år, er det også ulovligt at chatte seksuelt”.

at have et blik for, hvordan de kan samarbejde med SSP – skole, socialforvaltning og politi.

”I er ikke alene. SSP er en god sparringspartner for jer. I nogle kommuner er der en kontaktmedarbejder på skolen – andre steder skal I henvende jer til kommunen”, forklarer områdebetjent i Rudersdal Kommune Sara ReutherNielsen.

En anden ting, som er ulovligt, er grooming – hvis en ældre person systematisk opbygger en relation med henblik på at udnytte den unge eller barnet seksuelt. Det kan være meget tabuiseret for et barn eller en ung at være fanget i, derfor deler de det sjældent med nogen, understreger Emil Hermund.

Gribskov, Brøndby og København er nogle af de kommuner, som har handleplaner for digital kriminalitet. De kan være gode at orientere sig i som lærer, siger Emil Hermund. Han opfordrer også de studerende til

Tag klassen med på tur til udlandet

på tur til udlandet

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi. Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Kontakt os i dag:

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Læs mere på benns.dk/studietur

Mindsk skammen

Den største opgave for lærerne er at mindske skyld og skamfølelse hos eleverne, lyder det fra politiet. ommer de til dig, er det vigtigt at anerkende deres tillid”, siger Emil Hermund og fortæller, at de unges onlineliv kan have store konsekvenser og godt kan føre til skolevægring. Derfor bør lærere spørge ind til det:

”Man skal vide, at det at dele nøgenbilleder ikke længere er unormalt. Men det kan betyde, at teenagere går fra at være seksuelt udforskende til at blive kriminelle. Så udvis taknemmelighed, når de kommer til dig”. ˟

mbt@folkeskolen.dk

Populære skolerejser

Sådan forebygger du digitale forbrydelser

Her får du politiets anbefalinger til snakken med de unge. Og seks bud på, hvor du kan finde mere hjælp.

Politiets råd

Lær apps og spil at kende.

Tag samtaler i det uformelle rum. Det skaber tryghed og åbenhed.

Mindre direkte øjenkontakt gør det mindre ’’pinligt’’.

Undgå at vise frustration eller mistillid. Vær taknemmelig, når de unge deler noget med dig.

Spørg ind til digitale vaner – det giver indblik i de unges vaner uden at virke ’’snagende’’.

Her kan du få hjælp:

⭢ Medierådet

⭢ SletDet Rådgivningen

⭢ SLETdet Rådgivningen

⭢ Scammed

⭢ ForældreTelefonen

⭢ Forældretelefonen

⭢ Politiets Online Patrulje

⭢ Det lokale politi

Det vigtigste er, at du kaster dig ud i snakken med de unge.

Fra fagene

Jacques ville aftabuisere nøgenhed med kostume

IDRÆT

Nøgendragt, håndklæde, solhat og crocs. Sådan mødte idrætslærer Jacques Dehnbostel op til fastelavnsfest på Nivå Skole. Formålet med det alternative kostume var at give elever og kolleger et smil på læben og aftabuisere den nøgne krop. Som idrætslærer oplever han nemlig, at eleverne har svært ved at gå i bad efter undervisningen.

”Jeg tænker, det er, fordi de har et anstrengt forhold til deres egen krop og andres kroppe. Vi er fanget i en perfekthedskultur. Børnene kæmper med så

mange ting, kan vi i det mindste ikke hjælpe dem til at have det godt i deres egen krop?”

Sidst på dagen bad hans leder ham dog tage kostumet af, da lederen ikke mente, det var passende, at en lærer gik rundt på skolen i et kostume med en meget stor påsyet fallos.

”Men jeg gjorde det egentlig også for at passe på Jacques, fordi en lærer kan være udsat”, forklarer skoleleder Jamie Stevenson.

folkeskolen.dk/idræt

Skrabede madbudgetter

får lærere til at vælge gratismaterialer

MADKUNDSKAB

Madkundskabslærerne drukner i tilbud om gratis undervisningsmaterialer fra private virksomheder, kursusudbydere og organisationer – tilbud, som mange af lærerne tager imod.

”Vi ved jo godt, at der følger skjult markedsføring og budskaber med, men man tager imod materialerne for at få de gratis fødevarer. Budgetterne er så skrabede på mange skoler, at lærerne er tvunget til at undervise i teori halvdelen af gangene og købe de ringeste råvarer”, fortæller madkundskabslærer Steven Camphausen, der har undervist i faget i over 20 år på forskellige skoler.

Ifølge ham er faget vigtigere nu end nogensinde før. Eleverne smider madpakkerne væk og køber junkfood. I madkundskab skal de lære at værdsætte madlavning og forstå, hvad dårlig kost gør ved kroppen, men med begrænsede midler og dårlige

råvarer tyr lærerne tit til gratismaterialer, fortæller han.

folkeskolen.dk/madkundskab

Patricia føler sig ikke klar til at undervise i teknologi

Teknologiforståelse skal efter planen blive en del af matematikundervisningen fra skoleåret 2027/28. Men Patricia Bovién Nørfelt, matematiklærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, føler sig langtfra klar til den ændring.

”De teknologier, jeg bruger nu, har jeg lært gennem videndeling med mine kolleger. Jeg savner reel efteruddannelse i at

bruge dem, så jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle blive klar til at tage en masse nyt ind”, siger hun og tilføjer: ”Jeg synes, teknologi er både spændende og vigtigt. Men jeg har brug for ny viden”.

Og den oplevelse står hun langtfra alene med ifølge en ny undersøgelse blandt 73 adspurgte teknologiinteresserede matematiklærere, der viser, at 10,5 procent heller ikke føler sig

fagligt klædt på til opgaven.

”Man må formode, at det ser meget værre ud, hvis vi ser på den gennemsnitlige matematiklærer”, siger en af forskerne bag undersøgelsen.

folkeskolen.dk/it

Redigeret af Villads Kirk Thomsen

Foto: Pernille Aisinger

Efteruddannelse

Tema

Ord: Rasmus Fahrendorff

Illustration: Rune Fisker

Fra 1. april kan lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen for første gang få støtte til efteruddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond. Men hvordan vil det gå praktisk og økonomisk på skolerne, hvis en stor del af personalet hvert år skal på kursus?

Velkommen til en ny tid med fagfaglige kurser

Hvordan arbejder man med legende tilgange til læsning i engelskfaget? Eller inspirerer sine elever til at blive nysgerrige, kreative og bevidste om mad og sundhed?

Måske du gerne vil blive bedre til at gøre historiefaget levende og relevant for eleverne, så det ikke bare er ”et eller andet, der skete i gamle dage”?

Til april åbner Den Kommunale Kompetencefond for blandt andre lærere i folkeskolen, og op mod 54.000 personer kan fremover hvert år søge støtte til et fagfagligt efteruddannelseskursus via fondens pengekasse.

Ordningen kom i stand ved overenskomstforhandlingerne sidste år, hvor Lærernes Centralorganisation og KL blev enige om at afsætte 150 millioner kroner årligt til efteruddannelse. Det skønnes i DLF’s sammenfatning af overenskomstresultaterne, at cirka 25 procent af medarbejderne

Jeg håber ikke, at det kommer bag på skolelederne, at der pludselig kommer en masse lærere og beder om at komme på efteruddannelse, men jeg kunne godt forudse, at det gør.

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

på Lærernes Centralorganisations område årligt vil kunne få bevilget et kursus. Millionerne har udløst aktivitet hos landets professionshøjsskoler og centre for undervisningsmidler (CFU), og de står nu klar med et væld af kurser. De to institutioner har planlagt og udbyder i alt 52 kurser, der lever op til kompetencefondens kriterier for støtte. Her gælder først og fremmest, at der for lærere og børnehaveklasseledere skal være tale om kurser med et tydeligt fokus på folkeskolens fag og fagområder. Lige nu er der derfor historisk mange fagfaglige kurser til landets lærere, børnehaveklasseledere, medarbejdere på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og vejledere, fortæller Tove Hvid Persson, direktør for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har haft ansvaret for at tilrettelægge kurserne i et samarbejde mellem landets professionshøjskoler.

”Jeg har været i sektoren i 25 år og kan ikke huske, at der på noget tidspunkt har været så stort et udbud af fagdidaktiske forløb som lige nu. Det er helt ekstraordinært mange. Hvis der nogensinde har været flere, er det i hvert fald mange, mange år siden”, siger hun.

Og lærerne og børnehaveklasselederne er sultne efter efteruddannelse. I en undersøgelse fra 2023 blandt 2.000 af Danmarks Lærerforenings medlemmer svarede 79 procent, at de har et ”uopfyldt behov for kompetenceudvikling”.

Ofte må man som ansat i folkeskolen nemlig vente mange år på at få et fagfagligt løft, og gennemsnitsalderen for de lærere, som får lov til at komme på efteruddannelse på landets professionshøjskoler, er 46-49 år.

L ærer Christina Rinaldo, som underviser i dansk, engelsk og billedkunst på en skole i København, fortæller på side 32 om, at hun ikke har fået individuel efteruddannelse i et af sine fag siden 2012:

Efteruddannelse

”Alle kommunale kurser det sidste årti har handlet om mellemformer eller læringsmål og ikke om substansen i fagene, så jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”.

Kurser med blik for fagfornyelsen

Professionshøjskolerne har lagt vægt på at tilbyde kurser med ”klassisk” kompetenceudvikling. Derfor har de ikke taget hensyn til pædagogiske og didaktiske modeluner eller planlagt ”smarte” forløb, som skal lokke lærerne af sted, fortæller Tove Hvid Persson. I stedet har de forsøgt at udvikle kurser, hvor man får opdateret sin fagdidaktiske viden med afsæt i den nyeste forskning.

”Samtidig har vi været optaget af, at på samme tidspunkt som kurserne kan søges, begynder også arbejdet med fagfornyelsen i folkeskolen. Derfor har vi også et øje på, at kurserne ud over at give lærerne inspiration til undervisningen også skal give viden om, hvad fagfornyelsen kommer til at betyde for de forskellige fag”, siger Tove Hvid Persson.

Professionshøjskolerne har tilrettelagt to forskellige kursusrækker. Under overskriften ”fagligt løft” udbydes et fem dage langt kursus med fokus på fagdidaktik. Her trækkes på den nyeste teori og forskning på området. Kurserne vil være praktisk orienterede, men også levne plads til refleksion over egen undervisning, ikke mindst med blik på fagfornyelsen.

Under overskriften ”aktiv læring” har CFU’erne tilrettelagt praksisnære kurser a en-to dage, som med udgangspunkt i centrenes egne læremidler giver konkret inspiration til en varieret undervisning. I begge kursusrækker er der forløb i alle folkeskolens fag.

Så hvad skal man vælge, det lange kursus med teoretisk indføring og plads til refleksion – eller det kortere, helt praksisnære?

”Begge forløb giver inspiration til faget, men det er mere hands-on på CFU-kurserne. Vi har forsøgt at lave en tydelig profil. CFU’erne kan alt det med at bringe materialer og didaktik i spil med hinanden. Det

er deres styrkeposition. Hvis det kun er et par år siden, man har gået på læreruddannelsen, kan det være, man får mest ud af et CFU-kursus, for så er man måske rimelig godt opdateret på den nye fagdidaktiske viden”, siger Tove Hvid Persson.

Den Kommunale Kompetencefond støtter også andre kurser end dem tilrettelagt af professionshøjskolerne. Der er dog en række kriterier, som skal være opfyldt for at få støtte. Som nævnt skal kurset være fagfagligt, så man kan ikke komme på efteruddannelse i for eksempel inklusion, co-teaching eller ”low arousal”. Desuden er der en række krav til kursusudbyderen. Det skal enten være en anerkendt uddannelsesinstitution som en professionshøjskole eller et universitet, en af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer eller en privat udbyder, som har indgået samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Langt tilløb og ideologisk modstand Vejen til, at lærere, børnehaveklasseledere, vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med videre kan få støtte til efteruddannelse via overenskomstmidlerne, har været lang og fyldt med modstand. For skal man virkelig betale for sin egen efteruddannelse? Burde det ikke være arbejdsgivernes udgiftspost?

Diskussionen har stået på siden i hvert fald 2006, hvor emnet var oppe på Danmarks Lærerforenings årlige kongres. Det var det igen i 2023, hvor Lærerforeningen for første gang nogensinde besluttede at stille krav om efteruddannelse ved overenskomstforhandlingerne i 2024.

Som formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Gordon Ørskov Madsen kalder det, var tiden blevet moden til, medlemmernes kompetenceudvikling kom under ”ordnede forhold”.

”Hvis vi ser på virkeligheden, så ved vi, at der nogle steder er blevet indgået en slags ’lokumsaftaler’, hvor man for eksempel har kunnet få dækket selve kursusudgiften, men ikke tiden til det. Derfor har man i forvejen i en vis udstrækning selv betalt for at komme på efteruddannelse”, siger han.

L ærerformanden medgiver, at det er et dilemmafyldt spørgsmål, om lærernes overenskomstmidler skal bruges på efteruddannelse. Og der skal ikke herske tvivl

Hvor kommer pengene fra?

Med overenskomstaftalen i 2024 blev Lærernes Centralorganisation og KL enige om at afsætte 150 millioner kroner årligt til efteruddannelse af kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere foruden vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med mere (se artikel side 38).

Desuden er der i år lagt to millioner kroner oveni fra nogle gruppelivsmidler i fonden. Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at fonden dækker 80 procent af prisen på et kursus, mens skolen/ kommunen skal medfinansiere de sidste 20 procent.

om, at han i en anden virkelighed gerne ville have dækket medlemmernes efteruddannelse af kommunekasserne.

”Jeg synes dog, at denne aftale er en god vej at gå. Nu har vi rent faktisk sikret en finansiering, og vi har sikret, at den ikke bortfalder, medmindre vi selv er med til at aftale det. For vi har set besparelser i kommunerne, og at sammenhængen mellem finansiering og efterspørgsel på videreuddannelsen over årene blot er blevet dårligere og dårligere”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at DLF kommer til at have et skarpt øje på, om det vil gå ud over lønudviklingen, at nogle af overenskomstmidlerne nu bruges på efteruddannelse.

”For man kan bestemt rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi nu bruger nogle penge, som vi går glip af som lønkroner. Men det er vigtigt at sige, at vi har indgået aftalen om fonden i en overenskomst, samtidig med at vi sikrede lønudviklingen”, siger han.

Fagkurserne er måske kun begyndelsen

Det er som nævnt et krav for at opnå støtte fra kompetencefonden, at der skal være tale om et fagfagligt kursus. En Cevea-undersøgelse fra 2023 viste dog, at lærerne dengang allermest efterspurgte kompetenceudvikling inden for inklusionsopgaven, mens fagfaglig efteruddannelse kun kom på andenpladsen. Tove Hvid Persson fra Københavns Professionsskole mener dog ikke, at det ene udelukker det andet.

”Tanken med kvalitetsprogrammet for folkeskolen og fagfornyelsen er, at skolen skal kunne mere for flere – for nu at sige det lidt populært. Når en dansklærer skal have flere med i sin undervisning, er det gennem danskfaget og dets didaktik. De former for didaktik, vi skal arbejde med på forløbene, kommer alle omkring deltagelsesforudsætninger og opbygning af fællesskab i klassen. Vil man have en skole, der inkluderer flere, er det også gennem fagene, at skolen skal blive mere inkluderende, for det er primært i timer med et fag på skemaet, at eleverne bruger deres tid i skolen”, siger hun.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at man har valgt at begynde med, at kurserne skal være fagfaglige, af flere grunde. For det første fordi de er et supplement til den efteruddannelse, der allerede kører i kommunalt regi, og ikke en erstatning. For det andet fordi man for at løbe ordningen i gang har været nødt til at afgrænse det.

Desuden fortæller Gordon Ørskov Madsen, at Lærerforeningen har haft stor succes med de fagfaglige kurser, som foreningen de seneste år selv har udbudt ved hjælp af midler fra A.P. Møller Fonden.

”Der var mange ansøgere og en kæmpe tilfredshed og glæde over både relevansen

af kurserne, og at man for første gang i mange år kunne få et relevant undervisningsfagligt kursus”.

L ærerformanden vil dog ikke udelukke, at det i fremtiden kan blive bredere, hvad der kan søges midler til fra kompetencefonden.

”Men vi skal begynde et sted, og vi har vurderet, at der er størst behov for fagfaglig kompetenceudvikling, hvor man kan få inspiration til sin undervisning”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Kan det overhovedet lade sig gøre?

De 150 millioner kroner i kompetencefonden plus 30 millioner, som kommunerne selv skal finansiere, giver i princippet mulighed for, at cirka hver fjerde kan komme på kursus hvert år. Men ifølge formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas risikerer det at skabe både praktiske og økonomiske problemer på skolerne, hvis det regnestykke skal gå op.

”Det er en fantastisk mulighed for lærerne, som kommer både dem, eleverne og skolen til gode. Men det kommer til at give store udfordringer, hvis hver fjerde lærer på en skole skal af sted en uge om året. For det første er der hele vikarsituationen. For det andet skal skolerne indregne pengene i budgettet. Jeg håber ikke, at det kommer bag på skolelederne, at der pludselig kommer en masse lærere og beder om at komme på efteruddannelse, men jeg kunne godt forudse, at det gør”, siger hun. Dorte Andreas håber, at både lærere, sko-

Man kan bestemt rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi nu bruger nogle penge, som vi går glip af som lønkroner. Men det er vigtigt at sige, at vi har indgået aftalen om fonden i en overenskomst, samtidig med at vi sikrede lønudviklingen.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

leledere og kommuner vil være fleksible – i hvert fald det første år, mens ordningen løbes i gang.

”Det er brandærgerligt, hvis der for eksempel er nogle budgetter, som kommer til at stå i vejen for, at det kan lade sig gøre. Derfor håber jeg, at der er gensidig forståelse for, at det kan være lidt svært at få til at gå op fra den ene dag til den anden. Og så skal vi huske, at der ud over kurserne, der betales af kompetencefonden, også er anden efter-/videreuddannelse på skolerne, som allerede er i gang eller planlagt”, siger hun.

Gordon Ørskov Madsen understreger da også, at Lærerforeningen kommer til at holde et vågent øje med ordningen. Det skyldes især, at Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at

fonden dækker 80 procent af udgifterne, herunder vikardækning, mens arbejdsgiveren skal medfinansiere kurset med 20 procent af udgifterne.

”Hvis vi ser et begyndende mønster fra skoler om, at de ikke har råd til at dække de 20 procent, har vi et problem med vores aftalepart, KL. Så har de indgået en aftale, de ikke selv kan leve op til, og det må vi så forholde os til. I første ombæring forholder jeg mig dog til den aftale, vi har indgået. Og jeg har ingen grund til at tro andet, end at den bliver indfriet fra begge parters side”, siger han.

På Københavns Professionshøjskole håber Tove Hvid Persson, at rigtig mange af lærerne kommer af sted. Både erfarne og helt grønne lærere.

”Jeg håber især, at aftalen med kompe-

tencefonden giver anledning til, at også flere yngre lærere får mulighed for efteruddannelse. Især med tanke på, at mange jo allerede efter få år i folkeskolen overvejer, om det nu også er det, de skal resten af arbejdslivet. Her tror jeg, at det er vigtigt med gode muligheder for at blive ved med hele tiden at dygtiggøre sig og blive en endnu bedre lærer, både pædagogisk og rent fagfagligt”, siger hun.

Den Kommunale Kompetencefond åbner for ansøgninger til støtte til efteruddannelse tirsdag den 1. april klokken 12. ˟

rafa@folkeskolen.dk

Christina Rinaldo er folkeskolelærer i København, hvor hun underviser i dansk, engelsk og billedkunst i udskolingen. Hun er uddannet fra Blaagaard Seminarium i 2003.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”

Christina Rinaldo har ikke været på kursus i et af sine fag i over ti år. Så hun har tænkt sig at sidde klar ved computeren, når søgningen til Den Kommunale Kompetencefond åbner 1. april.

Har du tænkt dig at søge om støtte til efteruddannelse hos Den Kommunale Kompetencefond?

”Ja, det vil jeg vildt gerne. Jeg har ikke fået individuel efteruddannelse i et af mine fag siden 2012. Jeg har flere gange været på noget kommunalt efteruddannelse, som jeg ikke selv har valgt. Lige efter reformen var vi i Københavns Kommune på noget, der blev kaldt sommeruniversitetet, hvilket alle kursusmidler gik til. Der skulle vi alle lære at udarbejde læringsmål i fagene, og der kom en masse stakkels professorer og konsulenter og fortalte os, at vi ikke skulle kigge på vores elever, og hvad de havde brug for, men i stedet på nogle læringsmål. Det var vi på flere år i træk. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er nogle onde skoleledere, der har stået i vejen for, at jeg kunne komme af sted på kursus. Pengene har bare ikke været der”.

Hvad vil du gerne konkret på kursus i?

”Jeg vil gerne på et kursus om nyere ungdomslitteratur. Jeg kunne også godt tænke mig at blive opdateret på, hvordan jeg kan lave kreativ skrivning med

eleverne i dansk. Jeg har ikke billedkunst som linjefag, så der kunne jeg virkelig godt tænke mig at komme på kursus i forskellige udtryksformer. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at lære noget mere om digitalt fotografi. Jeg har en masse, jeg gerne vil. Det er i hvert fald ikke ønsker, der mangler”.

Hvorfor er det vigtigt for dig at efteruddanne dig?

”Jeg arbejder altid på at gøre undervisningen mere spændende for mine elever og på at udvikle mig selv. Det er jo ikke særlig sjovt at komme på arbejde, hvis man ikke udvikler sig og hele tiden forsøger at blive dygtigere. Jeg glæder mig til, at vi nu får mulighed for at uddanne os ind i vores fag. Jeg synes, det er ærgerligt, at det meste efter- og videreuddannelse, der findes, er ud af faget. Selvfølgelig skal der uddannes ledere, men en diplomuddannelse i ledelse er næsten det eneste individuelt kompetencegivende efteruddannelse, man kan få betalt. Man kan ikke få betalt en diplomuddannelse i dansk”.

Er du glad for, at de kurser, der støttes af kompetencefonden, skal være fagfaglige? Det betyder, at man for eksempel ikke kan komme på kursus i inklusion eller co-teaching.

”Jeg er meget glad for, at der er krav om, at de skal være fagfaglige. Alle kommunale kurser det sidste årti har handlet om mellemformer eller læringsmål og ikke om substansen i fagene, så jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”.

Kan du bruge efteruddannelse konkret i dit job, eller glemmer du hurtigt, hvad du har lært, når hverdagen rammer igen?

”Man skal helst kunne tage noget med, der kan puttes direkte ind i en årsplan. Jeg får mest ud af det, når det er meget konkret og hands-on. Det kan være en ny måde at skrive på, hvor jeg kan tage nogle opgaver med og prøve dem af på eleverne for eksempel. Hvis kurset er mere overordnet og teoretisk, kan det være svært at implementere i sin undervisning. Jeg har også prøvet at være otte dage på kursus i co-teaching, men da jeg kom tilbage, var der ikke timer til at have en ekstra lærer med i klassen”.

Der har været en del kritik af, at efteruddannelse er blevet en del af overenskomsten, fordi I så i princippet betaler for jeres egen efteruddannelse. Hvad mener du?

”Jeg kan ikke se, at vi har andre muligheder lige nu, fordi kommunernes økonomi skranter. Jeg synes, det er en udmærket løsning i den virkelighed, vi nu engang befinder os i. Principielt synes jeg sådan set, at det er arbejdsgiveren, som skal betale vores efteruddannelse. Men nu får vi mulighed for selv at bestemme, hvad vi vil på kursus i, i stedet for at det er nogle kommunale beslutninger, der bestemmer, hvad vi skal”. ˟

rafa@folkeskolen.dk

Ord: Rasmus Fahrendorff Foto: Anders Holst

Start

Sådan kommer du på kursus

Har du fundet et kursus?

Har du styr på kriterierne?

Find et fedt kursus

Vælg et kursus i et fag, der er relevant for dig, og som lever op til kriterierne for ansøgning i Den Kommunale Kompetencefond.

Som lærer eller børnehaveklasseleder kan du søge støtte til kurser i alle folkeskolens fag. Både kurser af en til to dages varighed og længere kurser af seks dages varighed.

På lærerkursus.dk kan du søge i en række kurser og efteruddannelse. Du kan sortere listen efter kurser, som er på positivlisten for Den Kommunale Kompetencefond. Du kan også søge støtte til andre kurser.

Ord:

Rasmus Fahrendorff

Illustration: Rune Fisker

Her er de tre kriterier for støtte

1. Er du folkeskolelærer eller børnehaveklasseleder, skal kurset have et fagfagligt fokus, fokus på en fagblok eller et tværfagligt eller flerfagligt fokus. Er du uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, ansat i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller den kommunale ungeindsats, kan du søge efteruddannelse inden for undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder.

2. Kurset må vare op til seks dage (svarende til 48 timer).

Kurset skal være udbudt af en offentlig uddannelsesinstitution, af en af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer eller af private kursusudbydere, der har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt

Nej Ja

Indsend din ansøgning

Du opretter en ansøgning via denkommunalekompetencefond.dk. Den digitale formular guider dig igennem. Ansøgningen skal underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder, hvorefter den går videre til behandling i Den Kommunale Kompetencefond.

Alt efter hvilken type kursus du tilmelder dig, kan du få brug for dit MitID og din arbejdsplads’ EAN-nummer, CVR-nummer og P-nummer.

Ansøgningen behandles af parterne i Den Kommunale Kompetencefond (KL og Lærernes Centralorganisation), hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Du kan forvente svar på din ansøgning inden for 14 dage til en måned.

Blev din ansøgning godkendt?

Nej Ja

Tilbage til start

Tilmeld dig dit kursus

Først nu kan du tilmelde dig det kursus, du vil på – og som du har fået støtte til fra kompetencefonden. Det gør du inde på kursusudbyderens side – for eksempel en professionshøjskoles website.

Om lærerkursus.dk

På lærerkursus.dk får du hjælp til at finde det rigtige efteruddannelseskursus for dig. Du kan for eksempel sortere din søgning efter kurser, som er på den særlige ”positivliste”, som parterne bag Den Kommunale Kompetencefond (LC og KL) har udarbejdet. Kurser på positivlisten er ikke garanteret støtte, men de lever op til de formelle kriterier og fondens formål.

Der vil være kurser i folkeskolens fag, i pædagogik, didaktik og relevante temaer for lærere og andre skoleprofessionelle. Professionshøjskolerne og CFU har specifikt udviklet en række kurser inden for fondens ramme, men også andre kurser kan leve op til kriterierne.

Platformen lærerkursus.dk går i luften i starten af april 2025 og udgives af fagbladet Folkeskolen med støtte fra Danmarks Lærerforening.

Anne Hammer er folkeskolelærer i Silkeborg, hvor hun underviser i dansk, samfundsfag og håndværk og design. Hun er uddannet fra læreruddannelsen i Aarhus i 2014.

”Vores folkeskole har brug for, at vi er opdaterede”

Anne Hammer har lige været på fagkursus i dansk og kom hjem med fornyet gejst og energi. Hun håber, at efteruddannelse bliver mere lige fordelt, når kompetencefonden åbner for ansøgninger.

Ord:

Rasmus Fahrendorff

Foto:

Kåre Viemose

Har du tænkt dig at søge om støtte til efteruddannelse hos Den Kommunale Kompetencefond?

”Det har jeg helt sikkert. Det er en fordel både for mig selv og for mine elever. Jeg ser det som en hjælp til at udføre mit arbejde som lærer godt og en god mulighed for at dygtiggøre mig og udvikle mig som underviser”.

Hvornår har du sidst været på kursus i et af dine fag?

”I januar var jeg på et af Danmarks Lærerforenings fagkurser i dansk, og det er jeg helt høj over. Blandt andet havde Center for Undervisningsmidler nogle superfede workshops, som gav mig en masse inspiration og nye ideer. Der fik jeg en masse bud på nye bøger og øvelser. Det er sådan noget, jeg håber, de nye kurser også kan. Så man en gang imellem får nye faglige input til sin undervisning. Jeg tror, eleverne kunne mærke, at jeg havde en helt anden energi og gejst, da jeg kom tilbage fra kurset”.

Hvad vil du gerne på kursus i i denne omgang?

”Jeg vil helt klart igen kigge efter et kursus, hvor jeg kan få nogle meget konkrete input til min undervisning, ligesom jeg fik det i januar. Nu har jeg lige været på kursus i dansk, så det er måske oplagt, at jeg næste gang skal på kursus i håndværk og design, som jeg også underviser i”.

Er du glad for, at de kurser, der støttes af kompetencefonden, skal være fagfaglige? Det betyder, at man for eksempel ikke kan komme på kursus i inklusion eller co-teaching.

”Jeg kan sådan set godt forstå, hvis nogle hellere ville af sted på kursus i inklusion, fordi man af og til kan føle sig lidt magtesløs. Men jeg tror, at et fagfagligt kursus er med til at give nogle redskaber til at favne både det brede faglige spænd i klassen, og at vi skal inkludere mange forskellige typer elever i klassen. Mellemformer, co-teaching, inklusion og trivsel har fyldt rigtig meget i mange år. Derfor er det fedt, at vi nu får mulighed for at udvikle vores fagfaglighed og dygtiggøre os som lærere. Man bliver jo først og fremmest lærer, fordi man brænder for at undervise, ikke fordi man brænder for at sidde til netværksmøder med en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning”.

Kan du bruge efteruddannelse konkret i dit job, eller glemmer du hurtigt, hvad du har lært, når hverdagen rammer igen? ”Det er rigtigt, at man sommetider kommer hjem fra kursus til lugten af leverpostejsmadder, syv netværksmøder, en elev

går grædende hjem, og en forælder skriver på Aula. Hverdagen kører igen, og man er tilbage ved det gamle. Det var der taget højde for på det kursus, jeg lige har været på. Det var små, konkrete øvelser, hvor man ikke skulle hjem og opfinde alt forfra.

Budskabet var, at vi egentlig blot skal gøre de ting, vi gør i forvejen, men vi fik lidt krydderi eller nye ideer. For eksempel blev vi introduceret til en masse nye bøger, så man ikke selv skal bruge en masse tid på at orientere sig. Vi prøvede nogle superfede skriveøvelser, som ikke kræver andet, end at man lige sætter ti minutter af en gang om ugen. Det var meget ligetil og tilgængeligt. Og så er det fedt, når man selv afprøver tingene, det gør det nemmere for mig at tage det med hjem i klassen”.

Der har været en del kritik af, at efteruddannelse er blevet en del af overenskomsten, fordi I så i princippet betaler for jeres egen efteruddannelse. Hvad mener du?

”Jeg har godt bidt mærke i kritikken, og nogle har siddet og regnet om til, hvad de penge kunne have givet os i lønforhøjelse i stedet. Men sådan tror jeg ikke, det fungerer. Tidligere har efter- og videreuddannelse været lidt det vilde vesten. Nogle fik noget, andre gjorde ikke.

Jeg tror, det er godt, at vi får sat en retning og nogle rammer. Det er vigtigt for os lærere, at vi får den nyeste viden. Der sker rigtig meget i vores samfund og i hele verden for tiden, så jeg tror, vores folkeskole har brug for, at vi er opdaterede. Når det ikke kan være anderledes, synes jeg, det er en fin løsning med kompetencefonden. Og jeg tror på, at der kommer noget godt ud af det”. ˟

rafa@folkeskolen.dk

Også andre grupper kan få støtte til efteruddannelse

Selv om du ikke er lærer eller børnehaveklasseleder, kan du måske alligevel få del i millionerne.

Det er ikke kun de kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere, som nu får mulighed for betalt efteruddannelse.

Det samme gør øvrige ansatte på Danmarks Lærerforenings område, blandt andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ansatte i den kommunale ungeindsats. Skoleledere er ikke omfattet af ordningen.

Hvor lærernes og børnehaveklasseledernes kurser skal have fokus på folkeskolens fag for at være støtteberettigede, er kriterierne en smule bredere for de øvrige grupper. Her kan der ydes støtte til kurser, som har fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder.

De øvrige kriterier er dog de samme som for lærere og børnehaveklasseledere. Også for de andre medlemsgrupper må kurserne vare op til seks dage, og de skal udbydes af enten offentlige uddannelsesinstitutioner som en professionshøjskole eller et universitet, alternativt af en af Lærernes Centralorganisations (LC) medlemsorganisationer eller af en privat udbyder, som har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Regionalt ansatte lærere også omfattet

også den regionale af slagsen. Som en del af overenskomstforliget mellem LC og Danske Regioner fra i fjor indtræder centralorganisationen også i Den Regionale Kompetencefond per 1. april. Regionalt ansatte lærere er for eksempel sygehuslærere og lærere på regionale specialskoler.

I modsætning til det kommunale område, hvor der er aftalt et særskilt fondsområde med egne kriterier, har LC på det regionale område tilsluttet sig et eksisterende fondsområde og de gældende regler her.

For regionalt ansatte lærere gælder det, at de ud over at søge støtte til kurser i undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder også kan søge om støtte til længere uddannelser som akademi-, diplom-, master- og kandidatuddannelser. Ligesom i Den Kommunale Kompetencefond gælder det også i den regionale, at kurser skal udbydes af enten offentlige uddannelsesinstitutioner som en professionshøjskole eller et universitet, alternativt af en af LC's medlemsorganisationer eller af en privat udbyder, som har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Regionalt ansatte lærere skal søge via denregionalekompetencefond.dk ˟

Samtidig med at Den Kommunale Kompetencefond åbner for ansøgninger, åbner rafa@folkeskolen.dk

For et år siden blev et nyt lederteam headhuntet til Rismølleskolen i Randers. De skulle rette op på et alarmerende arbejdsmiljø. Nu fortæller de om at bevæge sig helt tæt på eleverne og ind i klasselokalerne sammen med lærerne for at redde skolen.

Ord: Trine Wiese

Foto: Katrine Noer

Det har været altafgørende, at vi har været sammen om det her, og at vi har kunnet bruge hinanden. Det med at kunne afstemme og samarbejde og spille bold op ad hinanden og grine og græde har været nødvendigt.

Pernille Engamo, skoleleder, Rismølleskolen

Rismølleskolen i Randers var i knæ.

Skolen befandt sig i en voldsom krise, og medierne flød over med historier om flere påbud fra Arbejdstilsynet og flere grænseoverskridende elever i 9. klasse, der chikanerede skolens lærere og pædagoger med voldsomme skældsord og ubehagelige trusler.

Skolens ledere, lærere og pædagoger lagde sig syge på stribe. Forældrene var dybt frustrerede og skrev deres børn op til lokale privatskoler.

Noget afgørende nyt måtte ske, og så blev Pernille Engamo og Pia Moltzen udpeget som henholdsvis skolens nye skoleleder og viceskoleleder.

”Skolen står i en ekstraordinær situation, og løsningen kalder på en ny start og et nyt lederteam”. Sådan lød det fra Morten Lyhne, skolechef i Randers Kommune, i en pressemeddelelse i marts 2024.

To uger efter meddelelsen begyndte Pernille Engamo og Pia Moltzen som ledere på Randers-skolen. Der var tale om to kvinder med særdeles solid erfaring med skoleledelse.

Pernille Engamo havde i en årrække været skoleleder på den lokale Asferg

Skole, og Pia Moltzen var viceskoleleder på Blicherskolen, der også ligger i Randers Kommune.

Siden tiltrædelsen har de knoklet for at skabe trivsel på skolen, og allerede i juni 2024 var noget nyt og positivt begyndt at spire. Her meldte Arbejdstilsynet ud, at Rismølleskolen nu havde opfyldt sit påbud og levede op til arbejdsmiljølovens krav til et godt arbejdsmiljø.

”Det er aldrig et quickfix at vende en negativ udvikling, og vi er fortsat på vej. Men alt andet lige har vi bevæget os fremad og i en god og positiv retning”, siger skoleleder Pernille Engamo.

Rismølleskolen har i omegnen af 300 elever. Skolen ligger i Dronningborg, der er kendt som en ganske resursestærk bydel i Randers.

Første skridt: At tage hånd om medarbejderne

”Vi blev ansat om mandagen og startede få dage efter. Vi havde dermed ikke tid til den dybe analyse før start. Men vi var så heldige, at vi havde både tillidsrepræsentanter og indskolingens afdelingsleder at læne os op ad”, fortæller skolelederen og uddyber:

”Afdelingslederen havde været her et år, før vi kom til. Hun havde sammen med den tidligere ledelse sat nogle spor, vi kunne stemme ind i. Hun gav os noget historik og forankring”.

Viceskoleleder Pia Moltzen slår fast, at skolens nye ledelse fra starten af gjorde sig umage for at se og anerkende, at skolen naturligvis også havde og har styrker.

”Vi var lettede efter det første møde med medarbejderne”, mindes hun: ”Vi oplevede nogle virkelig dygtige medarbejdere, der var rigtig glade for den her skole. De havde arbejdet på skolen i mange år, og de tog godt imod os. Der var noget godt at bygge videre på”.

Pernille Engamo mener, at de åbne arme fra lærere og pædagoger var ganske overraskende set i lyset af den situation, skolen stod i.

”Medarbejderne havde jo ikke valgt os, og de havde oplevet flere ledelsesskift

inden for det samme skoleår. Mange havde været sygemeldte, tilliden havde det svært, og nu skulle de så lade sig overbevise om, at Pia og jeg ville klare mosten og blive på skuden, selv om vi ankom i stormvejr”. Det var ledelsesmæssigt vanskeligt at samle en personaleflok, der mentalt og oplevelsesmæssigt var vidt forskellige steder, understreger Pia Moltzen:

”Medarbejderne var ramt vidt forskelligt af den turbulens, skolen havde været i. Nogle havde haft en meget svær tid, mens andre var på afstand af den virkelig grænseløse adfærd, nogle elever på 9. årgang udviste – en adfærd, som også førte til medieskriverier”.

og mentalt havde de behov for at rykke sammen. Og så begyndte de ellers at slukke ildebrande og forsøge at aktivere noget sammenhold og fællesskab mellem både elever, lærere og forældre.

De tillidsvalgte beskrev det, som om skolen var præget af, at alle havde fundet deres eget skib at sejle i. De fleste navigerede på egen hånd i den storm, skolen havde befundet sig i, og ledelsens opgave var at få alle til at samle sig på et skib og sejle i samme retning.

”Vi skulle skabe en meget tydelig fælles retning. Vi skulle have folk om bord på samme skib. Naturligvis var der fra begyndelsen lidt skepsis, og medarbejderne spurgte sikkert sig selv: ’Kan vi købe ind på det her?’ Vi startede, lige efter at en række medarbejdere havde sagt op. Men mange valgte sammen med os at skabe ro, og det

Andet skridt: At skabe fælles retning Det nye ledelsesteam startede med at sidde på et og samme kontor. Både fysisk …

Rismølleskolens turnaround

Oktober 2023

Rismølleskolen i Randers får et strakspåbud af Arbejdstilsynet, da de ansatte har oplevet chikanerende og truende adfærd fra en gruppe elever i 9. klasse. Det udtalt dårlige arbejdsmiljø skyldes elever på 9. årgang. De har blandt andet truet lærere ved at sige sætninger som ”Jeg henter et bat, så skal jeg nok få fat i den mobil” og ved at give lærerne øgenavne som ”sædcontainer” og ”fucking perker”.

December 2023

Skolen får endnu et påbud af Arbejdstilsynet, der også denne gang er udløst af grænseoverskridende opførsel fra elever på 9. årgang. Skolen har frem til 15. april til at sikre et trygt arbejdsmiljø.

April 2024

Efter en lang række tiltag uden afgørende effekt bliver der skiftet ud i Rismølleskolens ledelse. Pernille Engamo bliver skoleleder, og Pia Moltzen bliver viceskoleleder. Det tredje ben i skolens ledelse er Mette Hadberg Ernstsen. Hun er afdelingsleder for indskolingen.

Juni 2024

Arbejdstilsynet vurderer, at Rismølleskolen har opfyldt sit påbud og lever op til arbejdsmiljølovens krav om et sikkert og fysisk og psykisk sundt arbejdsmiljø.

skete gennem tydelig struktur efter en svær periode. Det blev en stærk genstart i fællesskab”, fortæller Pernille Engamo.

En af de mest presserende udfordringer var at få taget hånd om skolens 9.-klasser, der rummede de elever, der i flere år havde chikaneret en lang række medarbejdere. De havde oplevet at blive kaldt ord som ”sædcontainer” og ”fucking perker”.

”Vi var nødt til at bevæge os helt ind i klasselokalerne og gå helt tæt på lærere og pædagoger og igangsætte en respektfuld dialog om, hvordan de elever bedst håndteres”, fortæller Pia Moltzen og forklarer:

”Vi ville vise, at vi tog hånd om medarbejderne. De skulle ikke stå mutters alene. Så vi dukkede op til forberedelsen, og vi kom forbi undervisningen”.

Medarbejderne havde længe ønsket mere retning og mere struktur.

”Dette er noget af det, vi som ledelse

siden har forsøgt at levere. Vi har blandt andet skabt klasseteam, der mødes en gang om ugen. Vi følger vores team tæt og stiller løbende spørgsmål som: ”Hvem har ansvaret, hvem er tovholder, og hvad skal der ske?” fortæller viceskolelederen.

Tredje skridt: At komme tæt på eleverne En teenager dumper ind på Pia Moltzens kontor. Han har lige spist en stærk chili og har fået noget i øjet. En anden dag er det en prøve, der nager. Eleverne ved, at de er velkomne.

”Jeg har aldrig før i et lederjob været så tæt på eleverne, som jeg er nu”, slår hun fast.

Viceskolelederen har altid brændt for de teenagere, der har fået prædikatet ”besværlige”. Pia Moltzen er draget af at dykke ned i den komplekse sammenhæng mellem teenageres trivsel og læring.

”Undgå at pege fingre, når en skole skal

”Som teenager kan man hurtigt få den opfattelse, at det er ligegyldigt, hvad man kommer med. Ingen lytter, og ’besværlig’ er et stempel, man hurtigt kan få på sig”, siger hun.

”Min overbevisning er, at der altid er en god forklaring, hvis teenagere er umulige. Svaret er aldrig entydigt, men teenagere bliver for eksempel utrygge, hvis de ikke kan mærke, hvad rammerne og retningen er. Så kan de komme til at agere på en måde, som simpelthen ikke er hensigtsmæssig”.

I det pædagogiske arbejde med de ældste elever, der havde skabt så store problemer på Rismølleskolen, havde hun heller ikke kun fokus på problemer, men også på, hvad der fungerede godt.

”Der har naturligvis også været traditioner, som har været rigtig gode, og som både elever og medarbejdere har været stolte af. Med andre ord: Hvad er værd at

genrejses”

3 ”hurtige” til Leif Plauborg, formand for Randers Lærerforening.

Hvad er status på arbejdsmiljøet på Rismølleskolen?

”Skolen er på rette vej, og mange gode tiltag er sat i gang. En miniarbejdspladsvurdering i efteråret landede ret fint, når det gælder psykologisk tryghed. Og dette resultat er ganske overbevisende, da skolen også har været og er presset af en række økonomiske udfordringer. Det helt overordnede budskab er imidlertid, at humøret er godt, og at rigtig mange rigtig gerne vil denne her skole”.

Hvad har været vigtigt for skolens turnaround?

”Genrejsningen har været en fælles indsats. Både medarbejdere, forældre, skoleledelse, skolechef og de faglige organisationer kan efter min mening rose sig selv for den indsats, vi hver især har lagt i det.

Nøgleordet har været tillid og en tro på, at ingen vil hinanden noget ondt. Der vigtigste er, at vi gør og har gjort tingene sammen. Man har undgået at pege fingre og give nogen skylden. I stedet har man sagt, at det her er vores fælles problem, som vi sammen skal rette op på.

Der har desuden været en masse dialog og kommunikation og en gennemsigtighed i processerne. Og så har Arbejdstilsy-

nets arbejde vist sig værdifuldt. Når tilsynet stiller krav, retter opmærksomhed på en problematik og kræver svar, er det rent faktisk en hjælp. Når Arbejdstilsynet lyser på noget, er det en anerkendelse af, at der faktisk er en problemstilling. Og en sådan anerkendelse kan medarbejderne have behov for”.

Hvad kan man fremadrettet lære af skolens genrejsning?

”Hvordan bliver forvaltning og ledelse, tillidsvalgte, team og den enkelte ansatte fremadrettet langt bedre til at registrere og handle på faresignaler om en skoles dårlige arbejdsmiljø?

Hvordan kommunikerer vi dette, og hvordan kommunikerer vi i hverdagen?

I perioden op til påbuddet fra Arbejdstilsynet var der en række faresignaler, som man ikke har fanget, forstået og reageret tilstrækkeligt på. Og det vigtigste er nu at kigge tilbage og tænke over, hvad der skete. Hvorfor kom vi helt derhen?

Hvad gik forud? Det handler om at forebygge og at lytte til de alarmsignaler, der kommer fra især de tillidsvalgte. Hvordan følger forvaltningen op på, hvad der faktisk sker ude på skolerne? Hvordan undgår vi, at det løber af sporet. Det er hele den kæde, man skal kigge på”.

De to ledere, Pernille Engamo og Pia Moltzen, kendte kun hinanden sporadisk, da de for et år siden startede som nyt lederteam på Rismølleskolen i Randers.

Nogle gange kan jeg tænke: Hold da op, for et år siden kendte jeg slet ikke dig. Men nu føler jeg virkelig, at vi er i sync. Vi er forankrede i de områder, vi hver især behersker, og vi er begge drevet af en nysgerrighed på mennesker og situationer.

bevare? Hvad skal vi have noget mere af? Det er alt fra vores motionsdag til vores store legedag. Og særligt vores skolefest er en tradition, der er værd at bevare. Her er alle elever på tværs af alle årgange sammen om at arrangere en skolefest med aktiviteter, konkurrencer, leg og sjov. Alle deltager, og om aftenen er forældrene inviteret til et brag af en fest”.

Pia Moltzen ser sig fortsat som et velkomment supplement til klasselærerne.

”Nogle gange kan det lette, at eleverne også har mulighed for at dumpe forbi mit kontor. Sådan noget skaber en tillid, og tillid er noget, der skal opbygges i fredstid, for det kan man bruge, hvis man en dag må tale med store bogstaver”, slår hun fast. I skole-hjem-samarbejdet viste det sig også hurtigt, at det var godt at være et stærkt ledelsesteam. De to ledere har haft mange samtaler med både elever og forældre om, hvordan de kunne ændre det negative billede.

”I starten var vi for eksempel under voldsom beskydning fra forældrene, der naturligt nok var dybt frustrerede. Vi brugte rigtig meget tid og mange kræfter på møder og samtaler. Vi valgte ofte at ringe til dem frem for at skrive til dem. Det var givtigt, men var også tidskrævende”.

Også spørgsmålet om, hvordan skolen skulle afvikle sidste skoledag for nogle af de elever, der havde chikaneret medarbejderne, fyldte på de to lederes bord.

”Hvordan gennemførte vi den dag i god ro og orden? Det krævede mange og lange samtaler at få sendt eleverne af sted på en god måde. Men vi var tydelige og fik sat rammer og retning. Så den sidste skoledag endte med at blive en succes”.

Tilliden er tilbage skridt for skridt Lederteamet på Rismølleskolen har nu været i gang i et år, og skolen har været igennem et turnaround. I Rismølleskolens seneste arbejdspladsvurdering (APV) har 87 procent svaret, at ledelsen har tillid til, at personalet gør et godt stykke arbejde, og at de føler sig anerkendt for det.

geret ledelse tæt på medarbejderne skaber tryghed og tillid. I dag står vi tre ledere tæt sammen. Vores trekløver med afdelingsleder Mette Ernstsen kan noget helt unikt”, siger viceskoleleder Pia Moltzen.

Skoleleder Pernille Engamo vil også gerne sætte ord på, hvad hun ser som den største bedrift:

”Vores største ledelsespræstation er, at vi formåede at bygge videre på det engagement og den vilje til det fælles, som medarbejderne viste”. Hun fortsætter:

”I dag udvikler lærere og pædagoger sig sammen. De har et fælles fokus, opbygger fælles viden og har et fælles sprog. De deltager med andre ord i fælles og praksisnær udvikling af kompetencer. Den tilgang har skabt ro for eleverne og tryghed og et godt samarbejde med forældrene. Dette bidrager til en fælles følelse af at sejle på samme skib”. ˟

”Vi har haft så ufatteligt mange bolde i luften hele tiden, så vi har haft brug for hinandens hænder og refleksioner”, fortæller Pia Moltzen og giver et eksempel: folkeskolen@folkeskolen.dk

”Jeg ser det, som et udtryk for, at enga-

Pia Moltzen, viceskoleleder, Rismølleskolen

Er du træt af at rette afleveringer?

– Tekstretter retter det automatisk for dig!

Værktøj til læreren

Prøv Tekstretter på

Hvorfor lader vi timevis af tavleundervisning dræbe elevernes

fascination af naturfag?

Strukturen og kulturen omkring naturfagene er stivnet. Mere variation og mindre fokus på fagbegreber og lærebøger kan være vejen frem til større deltagelse i naturfagene i overgangen til udskolingen, mener ph.d. og postdoc Ene Ernst Hoppe.

Ord: Ulla Abildtrup

Illustration: Itziar Barrios

Der er ikke meget outdoor over det nybyggede Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i beton og glas på Københavns Universitet. Men Ene Ernst Hoppes råhvide sweater og røde kinder efter en tur i frokostpausen kan godt lede tankerne hen mod skov og strand.

”Min far er oprindeligt uddannet lærer i biologi, og vi tilbragte meget tid udenfor i haven, skoven og ved havet med at observere naturen. Jeg kan huske en dag, hvor han havde et udstoppet egern med hjem – det var superinteressant at studere egernet helt tæt på”, fortæller Ene Ernst Hoppe. Hun har taget en kandidat i pædagogik og skrevet ph.d. på Institut for Naturfagenes Didaktik om elevers deltagelse i naturfagene med fokus på overgangen fra mellemskole til udskoling.

I skolen var hun selv rigtig glad for biologi og havde en drøm om at blive havbiolog og studere hajer.

”Senere svandt min naturfaglige interesse til fordel for en optagethed af mennesker, og derfor valgte jeg at tage en kandidat i pædagogik. Da jeg fik mulighed for at skrive ph.d. om didaktik i naturfag, var det oplagt at kombinere interesserne”.

Ene Ernst Hoppes ph.d. fokuserer på overgangen fra 6. til 7. klasse, hvor faget natur/ teknologi splittes op i tre, nemlig de mere akademisk orienterede biologi, fysik/kemi og geografi. Forskning har vist, at netop på det tidspunkt sker der tilsyneladende et fald i elevernes interesse for naturfag.

”Jeg ville prøve at forstå, hvad der skaber engagement og mulighed for deltagelse, og hvad der medvirker til passivitet og manglende deltagelse”, siger hun.

Tilstand af permanent stilhed Forskeren fulgte to 6.-klasser på to folkeskoler. Den ene skole lå på landet, den anden lå i en forstad. Den ene bestod overvejende af børn fra middelklassen, mens den anden lå i et område med lave indkomster og arbejdsløshed.

Ene Ernst Hoppe fulgte eleverne i halvandet år. Først intensivt i tre uger i begyndelsen

af 6. skoleår, senere igen i foråret og endelig i 7. klasse. Hun deltog i både undervisningen og frikvartererne og kom derved tæt på eleverne.

”Jeg placerede mig i børneperspektivet og erfarede, at kun få elever deltog aktivt, mens flertallet forholdt sig passivt det meste af tiden. Men mine samtaler med eleverne uden for klasselokalet viste, at det ikke skyldtes manglende refleksion, forståelse eller interesse”.

Fastgroede rammer såsom timevis af tavleundervisning og vægtning af at skulle anvende fagsprog og faglige termer var blandt de vigtigste årsager til, at mange elever befandt sig i en tilstand af permanent stilhed.

”Undervisningspraksisser, hvor fagsproget fylder meget, kan fjerne fokus fra andre områder af undervisningen og har betydning for, hvordan eleverne bliver involveret i undervisningen”, siger hun.

”Selvfølgelig skal eleverne lære fagsproget som for eksempel begrebet fotosyntese, men i 6.-7. klasse er den grundlæggende forståelse af begrebet mere vigtig end at kunne selve ordet. Hvis fagsproget dominerer i forhold til andre kompetencemål som undersøgelse og perspektivering, bliver det svært for nogle elever at deltage, og de føler sig uden for fællesskabet”.

”Naturfag identificeres meget med fakta, men det er uhensigtsmæssigt, når forsøg på selvstændig kritisk tænkning overskygges af en lærebog. Det store fokus på at huske ord og anvende dem fungerer godt for nogle elever,

Naturfagene er en åbning til en fascinerende verden og rummer masser af muligheder for learning by doing.

Universitet

3 refleksioner til naturfagslæreren

1 Fastgroede rammer med vægtning af fagsprog og faglige termer har stor betydning for, hvor engagerede eller passive eleverne er i undervisningen. Prøv at reflektere over din undervisningspraksis – gerne i fagteam og ved at sparre med kollegaer.

Køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund kan påvirke elevernes deltagelse i forskellige undervisningspraksisser. For eksempel kan der være en overvægt af piger, som navigerer i undervisningen på måder, der gør, at de har meget lidt interaktion med deres lærer.

Hvordan kan du bringe din egen passion for naturfagene ind i undervisningen og "smitte" eleverne?

Ene Ernst Hoppe, ph.d. og postdoc, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns

Om forskeren

Ene Ernst Hoppe er ansat i en postdocstilling på Institut for Naturfagenes Didaktik under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun er en del af projektet Gate, der undersøger, hvorfor unge kvinder, der har tilvalgt naturvidenskaben i gymnasiet, ikke ender med at gøre karriere inden for Stem-feltet.

Ph.d. fra samme sted med titlen “(Non) participation in the science classroom – A Longitudinal Study of Students' Participation and Identity-work in the Transition Process from primary to secondary school”.

men for flertallet er det en barriere for deltagelse”, siger forskeren.

Bias kan forstyrre

Ene Ernst Hoppes forskning viser, at sociale kategorier som køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund kan have betydning for deltagelse og være med til at skabe eller minimere deltagelse i forskellige undervisningspraksisser.

”Jeg finder det særlig interessant at forholde sig til samspillet mellem de sociale kategorier. Der kan for eksempel være en overvægt af piger, som navigerer i undervisningen på måder, der gør, at de har meget lidt interaktion med deres lærer, for eksempel ved at være meget stille og gøre deres ting, uden at læreren bliver involveret”.

”Det betyder, at den gruppe sjældent får mulighed for at blive genkendt som nogle, der har noget at tilbyde undervisningen. Men det peger også på, at undervisningen måske ikke har så meget at tilbyde de elever i forhold til muligheden for at arbejde med en naturfaglig identitet”, siger hun.

Opmærksomhed på sociale kategorier kræver bevidsthed om, hvornår nogle elever har nemmere ved at tage imod muligheder-

ne for at deltage, mens andre oplever, at de bliver begrænset af strukturen eller slet ikke kan se sig selv i den og derfor gør modstand mod den forventede deltagelse.

”Det er vigtigt at være bevidst om de sociale kategorier og forstå, hvornår de skaber barrierer eller forhindrer nogle elever i at deltage. Omvendt må den bevidsthed ikke blive et universelt redskab i mødet med eleverne, da det kan skabe nogle uheldige antagelser om elever, såsom at alle piger deltager på samme måde”, mener forskeren.

Hun opfordrer i stedet til at se på, hvordan forskellige undervisningspraksisser giver eleverne mulighed for at deltage, og gerne hvordan det udvikler sig over længere tid.

Aktive positioner i timen

Ene Ernst Hoppes afhandling inspirerer til mere afvekslende undervisningsformer, hvor den klassiske tavleundervisning afveksles med andre undervisningsformer, og en større bevidsthed om, at vi lærer på forskellig vis.

”Jeg oplevede for eksempel elever, som i gruppearbejde eller under praktiske eksperimenter indtog aktive positioner og var gode til at reflektere over emnerne. Men de lukkede helt i, når klassen skulle samle op i ple-

num. Ikke alle kan lide at række hånden op og tage ordet foran kammeraterne, men i en mindre gruppe tør de måske godt sige noget”, siger hun.

”Gruppearbejde rummer selvfølgelig også en risiko for, at eleverne indtager bestemte roller hver gang, men jeg har oplevet lærere, der med held sørgede for, at rollerne gik på skift, så alle fik lov til at prøve noget forskelligt”.

Ene Ernst Hoppe mener også, at det er vigtigt at være opmærksom på at skabe trygge læringsmiljøer.

”Hvis en elev ikke har forstået et fagbegreb helt korrekt, kan læreren spørge ind til, hvor den forforståelse kommer fra, i stedet for at sige: ’Det er forkert’ og gå videre til den næste. Hvis eleven føler sig hørt og forstået, er der langt større chance for, at eleven rækker hånden op en anden gang”.

Lærerne har brug for ledelsesopbakning

Ene Ernst Hoppe anerkender, at mange faktorer spiller ind, hvis tilgangen til naturfagene skal ændres.

”Der er ikke kun én løsning. Men for at styrke motivationen blandt eleverne er det vigtigt, at læreren løbende reflekterer over sin undervisningspraksis og tilpasser den til de skiftende elevgrupper – gerne i fagteam og med kollegasparring. Det skal være muligt

for skoleledelsen at kunne give lærerne mere tid til samarbejde og sparring. Det behøver jo ikke at være mere end et par møder nogle få gange om året”.

Det er en vigtig pointe for forskeren, at det ikke skal være op til den enkelte lærer at ændre på undervisningen.

”Strukturen og kulturen omkring naturfagene er stivnet, og meget undervisningsmateriale er utidssvarende og understøtter ikke eleverne i at deltage aktivt i naturfagstimerne. Der er ingen tvivl om, at reduktionen af lærernes forberedelsestid har tvunget dem til i højere grad at bruge undervisningsmateriale, som ikke giver særlig meget rum for at variere undervisningen og for eksempel gribe ideer, der opstår i løbet af timen”.

”Derfor mener jeg også, der bør være mere fokus i læreruddannelsen på forskellige elevers forudsætninger for deltagelse. Jeg har selv med fordel inddraget kreative opgaver som tegning, fotografering og ler i min forskning og oplæg for at skabe afveksling og appellere til diversitet i måden at deltage på og for at bringe elevernes tanker, interesser og egne erfaringer mere i spil i klasserummet, uden at de nødvendigvis bruger fagtermerne fra lærebogen. Artefakterne bliver en slags katalysator for vidensdeling, der ikke ville komme frem ved almindelig tavleundervisning”.

Hun drømmer om, at fremtidig forskning kan være med til at udvikle en værktøjskasse, som naturfagslærerne kan trække på.

”Samtidig er jeg fuldt ud klar over, at lærerne i høj grad føler sig bundet af, at de skal leve op til en række læremålsfag og klæde eleverne på til at kunne gå til eksamen i faget. Men vi skal styrke bevidstgørelsen omkring potentialet for at bryde med den stereotype undervisning, så alle elever kan komme til syne”.

”Naturfagene er en åbning til en fascinerende verden og rummer masser af muligheder for ’learning by doing’. Jeg har mødt så mange passionerede naturfagslærere, men passionen falmer i klasselokalet, hvor der foregår så meget andet end undervisning. Det er en tidskrævende proces at skabe inkluderende undervisning. Jeg voksede selv op i et lærerhjem og havde alle forudsætninger for en god skolegang, men vi må have det mål, at alle bør have en fair chance for at få en god skolegang uanset resurserne i hjemmet”, siger Ene Ernst Hoppe. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Der er ingen tvivl om, at reduktionen af lærernes forberedelsestid har tvunget dem til i højere grad at bruge undervisningsmateriale, som ikke giver særlig meget rum for at variere undervisningen.

Ene Ernst Hoppe, ph.d. og postdoc, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

3 pointer om at undervise i naturfag

Lad fagordene og fakta træde i baggrunden en gang imellem, og åbn for undersøgelse og perspektivering ved at bringe elevernes tanker, interesser og egne erfaringer mere i spil.

Madlejr® er en lejrskole fyldt med intens læring, samvær og fællesskab omkring mad og maddannelse – både i køkkenet, haven og hos landmanden.

Gør plads til forskellige former for deltagelse. Prøv at inddrage kreative opgaver som for eksempel tegning, fotografering og ler for at skabe afveksling og appellere til forskellige måder at deltage i undervisningen på.

3 Vis eleverne, hvorfor de har naturfag, og hvad det kan tilbyde dem. Naturfagene er en åbning til en fascinerende verden og rummer masser af muligheder for learning by doing.

HELNÆS

Pris fra 480 kr. eks. moms pr. elev

Forhåndstilmelding på madlejr.dk fra 1. marts til 1. maj.

Flerstemmig dannelse

Store navne inden for dansk pædagogik giver i denne bog deres bud på, hvad dannelse er, og hvorfor den er så vigtig. Det er værd at læse, men den flerstemmighed og pluralitet, som Løgstrup bekæmpede, har fået lov til at råde – eller måske rode.

De sidste cirka ti år har der været en diskussion om dannelsesbegrebet i forhold til skolens opgave. Diskussionen er en reaktion mod den læringsmålstyring, der har haft fokus på kompetencer allerede i grundskolen, og som har set skolen som en del af den internationale konkurrence om at have den bedst uddannede arbejdskraft – og dermed vinde markedsandele. Begrebet ”dannelse” er blevet et varemærke for en reaktion mod et alt for snævert blik på skolens opgave.

Den nye læreruddannelse fra 2023 kan ifølge ”Om dannelse i skole og læreruddannelse” ses som et udtryk for mindre læringsmålstyring og mere plads til dannelse, mener bogens redaktører, Ole Løw og Elsebeth Jensen. Det er dog ikke så meget læreruddannelsen, der er bogens emne, men snarere begrebet dannelse bredt forstået. I bogens indledning lægger redaktørerne op til, at dannelsesbegrebet ikke umiddelbart lader sig indfange, og det er op til den enkelte forfatter at skrive sin egen forståelse af dannelse frem, så de kan stå til fælles diskussion.

Det er store navne inden for faget, der har bidraget til bogen. Svend Brinkmann skriver om ”Etik og dannelse” og om, at det at blive et selv betyder at være en del af noget større. Det er dét, dannelse handler om for ham. Stefan Ting Graf introducerer Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb med fokus på tidstypiske nøgleproblemer og leverer på få sider en meget fin introduktion. En af de bedste artikler i antologien er Pia Rose Böwadts ”Liv og dannelse”, der virker til at være skrevet direkte til faget livsoplysning. Det er imponerende, hvordan hun på mindre end 12 sider får præsenteret forskelle og ligheder mellem Grundtvigs, Kierkegaards og Løgstrups dannelsessyn.

Bogens sidste kapitel hedder ”Dannelse og lærerprofessionen” og er skrevet af Gitte Sommer Harrits og Elsebeth Jensen. De argumenterer for, at læreruddannelsens dannelsesdimension er afgørende vigtig, da lærerne selv må være dannede for at bidrage til elevernes dannelse.

Der er flere andre gode bidrag om dialogisk, bæredygtig og digital dannelse. Så det er bestemt en meget anbefalelsesværdig bog om dannelse, der dog ikke er særlig specifik i forhold til at indsnævre eller definere, hvad dannelse er.

Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn ”livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet”, fordi den kommer rundt om en række af fagets centrale problemstillinger. ˟

En af de bedste artikler i antologien er Pia Rose Böwadts ’Liv og dannelse’, der virker til at være skrevet direkte til faget livsoplysning.

Anmeldt af Ove Christensen, specialkonsulent på Københavns Professionshøjskole

Om dannelse i skole og læreruddannelse

Redaktører: Ole Løw og Elsebeth Jensen 299,95 kroner 240 sider Akademisk Forlag

Vil du virke i virkeligheden?

I denne bog finder jeg de fleste af begrundelserne for, at jeg valgte at blive lærer. I denne bog får jeg bekræftet, hvorfor et langt liv i folkeskolen har været en personlig gave. Læs den og bliv overtydet om, at det er for fattigt, hvis livsoplysning og dannelse er forbeholdt højskole, efterskole og friskole, for alle bogens argumenter, eksempler og fortællinger peger på, at også folkeskolen kan blive en del af en nyfortolkning af den oplivnings- og oplysningsindsats, som synes nødvendig i den moderne verdens trusler og muligheder.

Konkret guide til at træne demokratisk sindelag

Bogen rammesætter sit teoretiske fundament for arbejdet med børns læring, omsætter det til den konkrete undervisningsform ”eleven som forsker”, krydrer det med lidt ekstra strategier til de elever, der måtte finde formen udfordrende – og så lige forskning, der fortæller, hvordan både elever og lærere oplever det. Det er altså en smuk pakke at levere. Tak for det.

God undervisning er aldrig værdiløs

God undervisning kan ”ikke nøjes med bare at være god”. Eleverne skal jo også lære noget. Undervisningen skal føre til noget. Den skal også i en eller anden grad have effekt og være effektiv. Og man bliver ikke en god og effektiv underviser af at læse bogen, hertil kræves ofte flere år fyldt med folkeskolehverdag, men man kan få kastet et blik på sin egen praksis. Måske fører det til mere effektiv undervisning. Det er simpelthen en god og effektiv hjælp til lærerstuderende og lærere.

Folkeoplysning som metode

Forfatter: Louis Mogensen

180 kroner

114 sider

Get Alive

Eleven som forsker – En projektbaseret undervisningsform med skoleudvikling som formål

Forfattere: Micki Sonne Kaa Sunesen

og Martin Brøchner-Nielsen

232,50 kroner

106 sider

Dafolo

God og effektiv undervisning – Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. 5. udgave

Forfattere: Peter Brodersen, Per Fibæk Laursen, Karsten Agergaard, Stig Toke Gissel og Mette Damgaard Jørgensen

395 kroner

430 sider

Hans Reitzels Forlag

Kender du jobbet?

Henriette Ergemann er selvstændig og formand for Kalundborg Kommunes børne- og familieudvalg. Men da hun begyndte som lærervikar, fik hun lyst til at læse til lærer.

Jeg får helt lyst til at blive lærer i stedet”

Ord: Henrik Stanek

Foto: Claus Bech

→

Hvorfor er du lærervikar?

”Jeg har været selvstændig i flere år og savnede kolleger og noget mere at rive i. Der kan godt gå 14 dage uden en ordre i min webshop med skønhedsprodukter, og salget af kød fra egen svineproduktion hæmmes af, at det ikke er til at få en slagter. Men jeg er også formand for Kalundborg Kommunes børneog familieudvalg, og det gør det svært at have et fuldtidsarbejde. Jeg kan godt lide børn, så da Hvidebækskolen søgte en tilkaldevikar, sendte jeg en ansøgning. Som vikar kan jeg bedre sige fra, når jeg skal bruge hele dage på politisk arbejde, men jeg har været meget på skolen, og lige nu har jeg fuldt skema i 14 dage”.

Hvem underviser du?

”Jeg begyndte i inklusionscentret, som er for elever med ADHD, autisme eller andre udfordringer. Det er mest der, jeg er. Jeg kan godt lide, at der er færre elever i klasserne og en tydelig struktur for dagen. Børnene opfører sig virkelig pænt. Det giver mig energi, når en dreng, som ikke har deltaget i musik i flere måneder, pludselig gør det. Så kan jeg mærke, at jeg har gjort en forskel, og det elsker jeg”.

Hvad giver vikarjobbet dig som udvalgsformand?

”Jeg får kendskab til praksis, og det kan jeg bruge, når vi skal træffe beslutninger i udvalget. Det er for eksempel svært at stå

alene med 24 elever i en klasse. Som politiker slås jeg for at få flest mulige midler til mit område, men vi synes aldrig, at vi er hænder nok i skolen. Det handler dog ikke kun om penge. Vi er nødt til at ændre rammerne for, hvad det vil sige at lave skole. Vi gør meget ud af, at børn skal være nysgerrige, eksperimentere og røre ved tingene i børnehaven, men i skolen skal de sidde stille. Den største udfordring er at finde ud af, hvordan vi kan ændre undervisningen, og det skal vi gøre ved at lytte til skolerne. Her kan jeg være limen”.

Hvilke kommentarer får du på skolen om, at du er udvalgsformand?

”Jeg begyndte i september sidste år, og i den første tid var der ikke mange, som sagde noget. Nogle tænkte måske, at jeg kom for at holde øje med dem, men da stemningen blev god til julefrokosten, kom flere hen til mig og sagde: ’Du er en succesrig politiker, så hvorfor vil du være lærervikar? Og hvor længe kan vi regne med at beholde dig?’ Jeg svarede, at på skolen er jeg lærer og ikke udvalgsformand. Det fik folk til at sænke skuldrene. Nu tror jeg, at de tænker, det er fedt, at en politiker ser, hvad de står i”.

Får du stikpiller om, at Kalundborg Kommune ikke har indgået en lokal arbejdstidsaftale?

”Det er der overhovedet ikke nogen, som har nævnt. Lærerne kan godt skille tingene ad, så på skolen er jeg bare Henriette med lærertimer. Men indimellem er der elever, som er helt overraskede over, at de har set mig i avisen”.

Hvordan kan du trække på dine 15 års erfaring som sælger?

”Jeg har en lederuddannelse fra Dansk Supermarked, hvor jeg havde med medarbejdere

at gøre. I skolen er det små mennesker, jeg arbejder med, men opgaven med at danne relationer, motivere og løse konflikter er den samme. Jeg har ikke en pædagogisk uddannelse, men man kan ikke snyde børn. De kan mærke, om man kan lide dem og det, de laver. Jeg er god til at danne relationer, så jeg kommer hurtigt ind på livet af eleverne”.

Hvilke udfordringer oplever du som vikar?

”Jeg sætter ikke bare en film på, for eleverne skal have noget ud af mine lektioner. Men det kan være svært at få ro i en klasse. Jeg har hørt vikarer beskrive det som en krigszone, når de træder ind i en ny klasse. Sådan kan jeg også opleve det, for uden relationer er der elever, som ikke har respekt for læreren. Den udfordring kan læreruddannede også stå med, så jeg synes ikke, at jeg er mere udfordret end det faste personale. Men der er forældre, som burde se, hvordan deres børn opfører sig i skolen”.

Har jobbet givet dig lyst til at uddanne dig til lærer?

”Det har det faktisk. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, havde jeg sagt, at det aldrig ville ske, men jeg er vild med at undervise, jeg holder af børnene, og jeg vil gerne være med til at løse de store udfordringer i folkeskolen med blandt andet inklusion, som aldrig må blive en spareøvelse. Skolelederen har også spurgt, om ikke jeg vil læse til lærer. I første omgang venter jeg, til jeg ved, om jeg er så heldig at blive genvalgt til kommunalvalget i november, og hvilke poster jeg får tildelt. Derefter vil jeg finde en løsning, for jeg har lyst til at bygge teori oven på mine erfaringer fra praksis”. ˟

Henriette Ergemann (1974) folkeskolen@folkeskolen.dk

2024 → Lærervikar på Hvidebækskolen i Ubby i Kalundborg Kommune

2021 → Byrådsmedlem i Kalundborg og formand for børne- og familieudvalget. Valgt for Nye Borgerlige, repræsenterer nu Frit Borgerligt Fællesskab.

2020 → Indehaver af Lux by Ergemann med salg af skønhedsprodukter

2019 → Administrerende direktør og ejer af Røsnæs Duroc med salg af svinekød fra familiens gård

2006-2018 Sælger og senere salgschef i frisørbranchen

1995-2006 Lederstillinger inden for salg i Bilka og Telenor

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-2589

Nuuk Internationale Friskole

Visionær skoleleder til Nuuk Internationale Friskole (NIF)

Ansøgningsfrist: 24. mar. 2025

LJA-2590

LJA-2579

LJA-2598

LJA-2578

Region Sjælland 4400, Kalundborg

Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud ved Synscenter Refsnæs

Ansøgningsfrist: 24.mar. 2025

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole, 8752, Østbirk

Gymnastiklærer til fuldtidsstilling på Vestbirk Efterskole

Ansøgningsfrist: 27. mar. 2025

Folkekirkens Skoletjeneste, 2730, Herlev

Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev søger medarbejder til udvikling af undervisningsforløb

Ansøgningsfrist: 28. mar. 2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Lærere til 1.-5. skoleår ved Europaskolerne i Bruxelles og Luxembourg

Ansøgningsfrist: 30. mar. 2025

GoTutor

Private lektiehjælpere søges i hele Jylland

Ansøgningsfrist: 31. mar. 2025

LJA-2401

GoTutor

Private lektiehjælpere søges på hele Fyn

Ansøgningsfrist: 31. mar. 2025

Vesterbølle Efterskole, 9631, Gedsted

Vesterbølle Efterskole søger 2 lærere med start pr. 1. august 2025

Ansøgningsfrist: 1. apr. 2025

LJA-2583

LJA-2600

LJA-2627

LJA-2631

Den Frie Fakkel, 2300, København S

Friskolen Den Frie Fakkel søger energisk dansk- og madkundskabslærer

Ansøgningsfrist: 5. apr. 2025

LIFE A/S, 9210, Aalborg SØ

Undervisere med fokus på naturfagene i grundskolen

Ansøgningsfrist: 6. apr. 2025

Københavns Kommune, 2100, København Ø

To fagligt dygtige og engagerede matematiklærere til indskoling og til 6. årgang på Nørre Fælled Skole

Ansøgningsfrist: 6. apr. 2025

Gyvelhøjskolen, 8464, Galten

Lærer til spor 1.-5. årgang på Gyvelhøjskolen

Ansøgningsfrist: 9. apr. 2025

LJA-2634

GoTutor

Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor

Ansøgningsfrist: 15. apr. 2025

LJA-2400

GoTutor

Private lektiehjælpere søges i København og på hele Sjælland

Ansøgningsfrist: 15. apr. 2025

LJA-2347

... og 117 andre job på lærerjob.dk

LJA-2402

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Nr.

Skolerejser 2025

Scan og se alle rejser på www.alfatravel.dk på vores rejseblog.

Bliv inspireret

Skønt fritids-flexhus på Femø til salg!

Skolerejser_rubrik_london.indd 1

Velholdt hus på 120 m2, inkl. udnyttet 1. sal med gæsteværelse, loft til kip og sydvendt altan. Senest nyrenoveret i 2010. Annex med værksted, gæsteværelse og opbevaringsrum. Fibernet installeret. Huset har brugsret til en 80 m2 pilemark.

Pris: 995.000 kr | Henvendelse: EDC Nakskov, tlf. 21534604

Adresse: Bankevej 2, 4945 Femø

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Tre fjerdedele af lærerne tager ikke fejl

Lærerforening

12.000 lærere forholdt sig for nylig i en DLF-medlemsundersøgelse til, hvad der skulle til for at lykkes med undervisningen og den komplekse inklusionsopgave i folkeskolen. 75 procent svarede flere tolærertimer.

Samme konklusion lå i en af Trivselskommissionens anbefalinger, da den efter to års arbejde præsenterede sit arbejde for nylig. Kommissionen var nedsat for at komme med anbefalinger til, hvad vi som samfund skal gøre i en situation med stigende mistrivsel blandt børn og unge. Mistrivsel, der også kommer til udtryk i skolen i form af skolevægring og frustrationer, der ses som vold, trusler og et stigende antal konflikter i skolen.

Kommissionen anbefaler en tidssvarende pædagogisk praksis og anbefaler derfor at

styrke almenområdet i folkeskolen for at skabe trivsel for flere – og fremhæver her brug af tolærertimer, hvilket støtter sig til forskningsresultater fra Aarhus Universitet.

I Danmarks Lærerforening har vi i flere år peget på lærernes og børnehaveklasseledernes mulighed for at lykkes med deres opgave, og at vi skal sætte fagligheden bedre i spil. Vi har igen og igen peget på tolærertimer og co-teaching som et nøgleelement i tidlige og forbyggende indsatser, der vil understøtte elevernes trivsel og faglige udvikling.

I det hele taget er lærernes faglighed omdrejningspunktet for løsningen af mange af skolens aktuelle problemer og udfordringer: konfliktløsning, elevernes mulighed for at deltage i undervisningen, styrkelse af elevpræstationer og gennemførelse af det politisk planlagte fagfornyelsesprojekt, der skal føre til flere praktiske elementer i undervisningen, større fordybelse og engagement hos eleverne.

Lærernes faglighed er det naturlige udgangspunkt for løsningerne. Og fundamentet er et godt arbejdsmiljø! Lærerne skal

sikres rammer og tilstrækkelige resurser til opgaven, så deres fokus på relationerne til eleverne kan prioriteres højt. En pointe, der også fremhæves af OECD som udgangspunktet for de skoler, der præsterer bedst i andre lande.

Danmarks lærere tager ikke fejl. Og fra et fagligt udgangspunkt vil lærerne det samme som både Trivselskommissionen, OECD og det, forskningen peger på. Lytter politikerne mere til lærerne, så ser vi alle ind i gode løsninger på store samfundsproblemer samt et forøget grundlag for både demokratisk og økonomisk udvikling. Det haster, men heldigvis skubber flere og flere mere og mere til behovet for politisk handling. ˟

Lytter politikerne mere til lærerne, så ser vi alle ind i gode løsninger på store samfundsproblemer.

Af Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Skolelederen skal være mere end en skrivebordsgeneral

Jeg havde troet, at jeg selv skulle blive leder en dag. Det tror jeg ikke længere. I takt med at jeg har trådt mine pædagogiske barnesko i den danske folkeskole, har jeg lært, at det kræver meget mere end blot ambitioner at påtage sig den vigtige rolle som skoleleder. Tempoet er højt. Både lærere, politikere, pædagoger, forvaltning, forældre og elever trækker i lederne – og ofte i hver deres retning.

Det må være frustrerende og ensomt at skulle agere styrmand på et kæmpestort

Der skal være tid og plads til at lytte, støtte og vejlede – ikke bare på papiret, men i praksis.

skoleskib i stormvejr, når man ikke selv kan bestemme, hvilken retning skibet skal sejle. Når arbejdstiden bliver set som en ubegrænset resurse, eller man er ved at drukne i bureaukrati og opgaver, der langsomt, men sikkert, drysser ned oppefra og havner på ens skrivebord. Min egen skoleleder og min nærmeste pædagogiske leder har været på min skole i sammenlagt mere end 35 år. Det er et sjældent syn i skoleverdenen, hvor ledere ofte skifter stilling efter få år. Denne langvarige stabilitet har medført, at mine ledere har opbygget et stærkt bånd til både lærere, elever og forældre. Tilliden og kontinuiteten gør det nemmere, når jeg og mine kollegaer har brug for en pædagogisk drøftelse om, hvordan jeg lykkes med at skabe et inkluderende undervisningsmiljø i min klasse, eller når jeg har brug for sparring til at håndtere en konflikt mellem nogle elever.

Anne Hammer, lærer og tillidsrepræsentant på Sejs Skole og byrådsmedlem i Aarhus Kommune (SF)

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Anne Hammer Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Vores panel af faste debattører

Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever

Lad os droppe

legegrupper og forældrefester og låse skærmene inde, så børnene møder virkeligheden på virkelighedens præmisser.

Allan Jørgensen, lærer, Novaskolen, om behovet for at gøre børn mere robuste, og hvorfor Trivselskommissionens anbefalinger derfor falder på et tørt sted.

Desværre hører jeg alt for ofte om ledere, der ikke lykkes med opgaven, eller som ser skolen som et skridt på vejen til en finere stilling i forvaltningen. Det er frustrerende, når ledelsen ikke er til stede i det daglige arbejde og ikke prioriterer det, der virkelig betyder noget for skolens udvikling – nemlig det pædagogiske og didaktiske arbejde og de mennesker, der er en del af det. Der skal være tid og plads til at lytte, støtte og vejlede – ikke bare på papiret, men i praksis. Skolelederen bør således ikke kun være en skrivebordsgeneral, men en nærværende og engageret leder, der rummer både medmenneskelighed og forståelse for skolens daglige udfordringer.

Skolelederne har stor betydning for skolerne, og jeg forestiller mig, at de arbejder i den danske folkeskole, fordi de gerne vil gøre en forskel for eleverne. Præcis som lærerne. Her er samarbejdet mellem lærerne og lederne afgørende – vel at mærke et samarbejde, hvor lederne har mulighed for at være tæt på deres lærere. Derfor skal vi sikre, at det også i fremtiden er attraktivt at være skoleleder. ˟

Aldrig tidligere har jeg målt så lidt på så lang tid”

Mia Lodberg, lærer, Esbjerg Kommune

Det er blevet den tid på året. Der er blevet ledt efter Unilogins. Nu skal det handle om, hvorvidt undervisningen er kedelig eller sjov, og hvor meget man selv er med til at bestemme.

Det er blevet tid til årets trivselsmåling.

At 26 elever i 1. klasse skal logge på computere for så at klikke sig videre til nettet og bekræfte et hav af sikkerhedsindstillinger, er i sig selv en bedrift uden lige. At eleverne dernæst selv skal finde bogstaverne ”nationaltrivsel.dk” er en disciplin, der kræver koncentration ud over det sædvanlige.

Trivselsmålingen i sig selv tager ikke mange minutter at besvare, men at komme dertil tager knap 45 minutter.

Aldrig tidligere har jeg målt så lidt på så lang tid. Om trivsel overhovedet kan måles – og i så fald i hvilken form – vil jeg ikke kloge mig på, men jeg vil vove den påstand, at der i højere grad er tale om et øjebliksbillede, som repræsenterer ét aspekt af tilværelsen, nemlig skoledelen. Der kan være andre faktorer, som kan ligge til grund for både mavepine og hovedpine, end skolen. Lad mig blot nævne i flæng: forhold i hjemmet, brugen af skærm, mængden af krav, manglende fritidsinteresser, kost eller manglende motion.

Men bare rolig. Vi interesserer os slet ikke for, hvorfor du har ondt. Det skal du ikke uddybe. Det handler nemlig slet ikke om din trivsel, men om alles trivsel.

At trivselsmålinger er lig med pseudoarbejde, bør efterhånden være hævet over enhver tvivl. ˟

Bare rolig. Vi interesserer os slet ikke for, hvorfor du har ondt. Det skal du ikke uddybe.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

Jeg arbejder i en specialenhed, som ikke burde eksistere

Kristina Malmer Rasmussen, tidligere lærer, nu fraværskonsulent i Kerteminde Kommune

For lidt over fem måneder siden forlod jeg mit mangeårige lærerjob. I stedet er jeg nu – og hold nu fast, for titlen siger det hele – fraværskonsulent. I et nyligt oprettet kommunalt skolefraværsteam. I sig selv bekymrende, at man i stadig flere kommuner ser sig nødsaget til at oprette enheder, der udelukkende har fraværsreduktion for øje.

Men det er nødvendigt.

Fraværet stiger. Det er et uomtvisteligt faktum. Mere uigennemskueligt er det imidlertid at finde ud af, hvad der ligger bag.

Som med så meget andet har fraværet lige så mange årsager, som der er børn, der lider under det. Det er blandt andet det, der gør det til en så usandsynlig hård nød at knække. Og kompleksiteten i fraværsårsagerne er en af grundene til, at mange kommuner prioriterer at sætte specialenheder på sagen. Der er ganske enkelt ikke resurser på skolerne til at komme til bunds i de mange fraværssager, frustrationen stiger, og det ender ikke sjældent med en forståelseskløft mellem skole og hjem, hvor selve afsættet for en målrettet fælles indsats udebliver.

Som med så meget andet har fraværet lige så mange årsager, som der er børn, der lider under det.

Misforstået højdespringer

Der er én ting, der ofte går igen i årsagerne til fravær: børnenes og de unges bekymring for at lykkes og anerkendes i fællesskabet. Bekymringen kan manifestere sig som fysiske smerter, der forsvinder som dug for solen, når de bliver hjemme – kun for at vende tilbage med fornyet kraft den følgende dag.

Ofte bliver den ”nemme” løsning at pege på noget iboende barnet. Angst er efter min bedste overbevisning den meget misforståede højdespringer i den forbindelse. Men i virkeligheden er det for langt størstedelens vedkommende startet som en naturlig, teenagerelateret bekymring for social isolation, som nu i kraft af skolefravær har ført til netop dette. Der opstår med andre ord det skisma, at eleven isolerer sig socialt for at undgå social isolation.

Hovednøglen

Men kan det så overhovedet brydes? Og hvem sidder inde med nøglen? Lad det være sagt med det samme: Jeg negligerer ikke behovet for udredninger og specialtilbud, men det er samtidig min påstand, at et stærkt fællesskab, et sundt læringsmiljø og gode relationer kan tage langt størstedelen af fraværsproblematikkerne i opløbet. Faktisk er jeg flere gange stødt på mantraet om, at velfungerende læringsmiljøer og klassefællesskaber ikke har egentlige fraværsudfordringer, ligesom de heller ikke rammes af mobning. For skolefravær er et fællesskabsanliggende. Og måske ligger nøglen her?

I bund og grund handler lærergerningen, skoleliv, trivsel og sameksistens i min optik om at ville hinanden noget. Om at se og blive set og føle, at man har værdi i fællesskabet. Det gælder i skolen, derhjemme, i sportsklubben, foreningen, eller hvor man nu færdes.

Den danske folkeskole er den mangfoldige arena, hvor man dannes som nogen og noget. Det kan og må ikke erstattes af private onlinetilbud, der ud over at fremme et bekymrende ensidigt fagfagligt fokus yderligere understøtter de unges afkobling fra de lokale, nære fællesskaber.

Men for at skolen skal lykkes med sin vigtige og komplekse opgave, er der én ting, lærerne har brug for: tid. Ikke kun til forberedelse, men til eleverne. Til didaktisk og pædagogisk at styrke klassens fællesskab og gøre dem til livsduelige mennesker. Til at følge en klasse længere tid end blot tre-fire år. Til at se eleverne, lære dem at se hinanden – og til at handle på det, man ser.

Det kræver strukturel, organisatorisk og faglig nytænkning, og det er en betragtelig, og bekostelig, skude at vende. Men først og fremmest kræver det, at lærerne gives tid, rum, tillid og opbakning til at udfolde deres faglighed. Vejen til bedre trivsel og mere stabilt fremmøde er i min optik en skole og et børneliv med mere pædagogik, didaktik og fællesskab og mindre psykologi, psykiatri og individfokusering.

Fokus på den enkelte har slået fejl

Gennem de seneste 10-20 år har et stadig større fagfagligt fokus kombineret med individfokusering dels udfordret mangfoldigheden og kreativiteten i skolen, dels henlagt årsagsforklaringer og problemforståelser til barnet og/eller dets familie. Sat på spidsen kan man sige, at proceduren for at afhjælpe børn med udfordringer i fællesskabet har været at fjerne dem fra fællesskabet og erstatte deres samvær med jævnaldrende

med terapeutiske samtaler med voksne og i det hele taget – i den bedste mening, bevares – forsøge at indøve sociale kompetencer i en kontekst løsrevet fra netop det sociale. Lidt som at undervise i tørsvømning, om man vil.

Med det pågående paradigmeskifte fra individfokus til fællesskabsorientering lægges der i disse år op til, at man i højere grad skruer på rammerne og konteksten, så flest mulige elever kan rummes og trives i folkeskolen. Det er godt nyt. Problemet er dog, at hverken arbejdstid eller økonomiske resurser i tilstrækkelig grad følger med. Og det er simpelthen ikke godt nok.

Folkeskolen er fuld af yderst kompetente og idealistiske lærere, der er ved at rende livet af sig i en lind strøm af opgaver, der ikke

har rod i den egentlige kerneopgave – de/ vi råber jævnligt og højt op, men ikke desto mindre er det KL, Skolelederforeningen, DLF og skolebestyrelserne, der tages med på råd, når der træffes politiske beslutninger om folkeskolen. Alt – ikke mindst de tørre tal i statistikkerne – tyder på, at de sidste årtiers stadigt tiltagende individfokusering og psykologisering af skolen har slået fejl. Fraværet skal ned, trivslen skal op, og fællesskaberne i skolen skal styrkes. Lærernes – de uddannede lærere, forstås – kompetencer og tilstedeværelse i klasserne spiller en afgørende rolle for begge dele. Og der skal sættes ind nu. Inden folkeskolen undermineres af lærer- og elevflugt til de private (online)skoler. ˟

Illustration:

Millioner til efteruddannelse – grib dem!

→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

150 millioner kroner om året. Beløbet er nærmest astronomisk, når man tænker på, hvordan der spinkes og spares på skolerne for tiden. Det er beløbet, som Lærernes Centralorganisation og KL har øremærket til efteruddannelse af lærere, børnehaveklasseledere og andre kolleger i seneste overenskomst.

Af talen har været omdiskuteret. Kritikere mener ikke, at man skal bruge overenskomstmidler på at finansiere efteruddannelse: Det burde arbejdsgiver betale. Omvendt lyder det, at aftalen er nødvendig, hvis skolefolk skal have det faglige løft, de fortjener.

Uanset hvad man mener politisk, så er aftalen indgået. Nu skal den stå sin prøve. Kompetencefonden åbner 1. april.

Når jeg taler efteruddannelse med lærere, møder jeg ofte en lidt slukøret mine. Der er ikke tid, der er ingen penge, eller man føler, at kollegerne lades i stikken, når man er væk. Resultatet er, at alt for få får efteruddannelse.

Det skal aftalen lave om på. Kompetencefonden finansierer 80 procent af efteruddannelsen, inklusive transport og vikar, hvis kurset godkendes.

Jeg kan godt se forhindringerne. Jeg er ikke naiv. Vil kommunerne finde de sidste 20 procent af prisen, som KL har lovet? Kan skolerne få skemaerne til at gå op?

Folkeskolen folkeskolen.dk

Millionerne er der – lad os sørge for, at de bliver brugt!

Hvis kompetencefonden skal lykkes, kræver det en fælles indsats. Derfor bliver jeg glad, når lærer Christina Rinaldo i dette nummer af Folkeskolen fortæller, at hun vil sidde klar ved tasterne 1. april for at finde et kursus, der passer til hende. Gør som Christina. Millionerne er der – lad os sørge for, at de bliver brugt! ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

STYRK DINE ELEVERS

Redskaber, resultater og anbefalinger fra arbejdet med National indsats for børn og unges læseglæde.

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

Så er vi to. Eller måske nærmere over 321.700.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab