Folkeskolen nr. 06, 2024

Folkeskolen

6·2024

Udeskole på alle klassetrin i alle fag

Onlineskole får elever tilbage i klassen

Tema

Book billetter på mitcfu.dk/msib Find undervisningsmateriale på filmcentralen.dk

Skoler får påbud for ikke at forebygge vold mod ansatte.

Kender du jobbet?

I Kisa Øhrgaard Laursens job er samarbejdsevner alfa og omega. Hun er tæt på eleverne, og samtidig arbejder hun med professionelle voksne om at udvikle undervisningen. Ved du, hvad Kisa arbejder som?

Anbefalinger Idræt

Folkeskolens faglige rådgiver Trine Hemmer-Hansen giver gamle lege nyt liv, for det er vigtigt at blive ved med at lege, mener hun. Og så slår hun et slag for, at idrætslærere sætter gang i udendørs løbetræning.

Forskning Skrivning

Efter et forløb med en skriveapp i en 1. klasse peger ph.d. og underviser på læreruddannelsen Lise Baun på potentialerne ved at lade de små skrive på en skærm.

side 48

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 130.000 i 2023 Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk (barsel) · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, debatredaktør, csc@folkeskolen.dk (vikar) · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

LÆR OM DYRENE & LIVET PÅ LANDET

Du og dine elever kan få nogle sjove grin – og I kan muuuuuuh-ligvis blive meget klogere på dyrene, som findes på landet i vores nye læringsunivers, Liv på landet.

LÆRING & FÆLLESSKAB

Alle materialerne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/teknologi.

ANSØG OM GRATIS

TRANSPORT TIL GÅRDBESØG

Få betalt transporten til et gårdbesøg for hele klassen. Se hvordan på Edutainmenthuset.dk

OPLEV...

...vores store onlineunivers på Edutainmenthuset.dk

BESTIL GRATIS GÅRDMILJØ

Gårdmiljøet har 4 "temaer" – marken, stalden, hønsegården og skoven – som eleverne kan dekorere med klistermærker fra skolemælkene.

PRØV DE GRATIS MATERIALER

Lærerige print-selv opgavehæfter Faktaark om dyr

Sjove lege til både ude og inde Lav dyr mm. ud af skolemælkskartonerne 4 små videoer med sjov viden og facts

MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

TLF. 87 31 20 40

skolemaelk@mejeri.dk

Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018 arbejdede 1.180 – godt 60 procent af dem – i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 af de 1.180 nyuddannede lærere fortsat ansat i folkeskolen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Notatteknik – tip til lærerstudiet

Da lærerstuderende Abinaja Jeyapalan begyndte på læreruddannelsen, opbyggede hun straks en struktur for noter. Det har hun haft god gavn af under sine eksaminer – senest matematik på læreruddannelsen Via i Holstebro.

”Jeg har på forhånd skrevet gode noter til mig selv i løbet af undervisningen. Det gør jeg i OneNote. Jeg har også en delt OneNote med nogle medstuderende, som jeg ved også går op i faget. Vi deler noter. Det betyder, at man ikke behøver at læse helt så meget”, siger Abinaja Jeyapalan

Hun deler også eksamensforberedelsen op i sin OneNote-kalender. Her skriver hun alle datoer frem til eksamen ned i en tabel, og så noterer hun, hvad der skal læses hvornår, og hvor lang tid der skal afsættes til det.

Godt nyt i Chromebooksagen?

Sandsynligvis kan skolerne godt undervise med Chromebooks efter sommerferien. I hvert fald har KL på vegne af 52 kommuner indgået en aftale med Google, der skal sikre, at elevernes data ikke bliver delt på en måde, der bryder med den europæiske datalovgivning.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, kalder aftalen for ”helt nødvendig” for de godt halvdelen af de danske kommuner, der bruger minicomputerne i skolerne.

Nu skal Datatilsynet så svare på, om aftalen med Google er tilstrækkelig.

”Afgørelsen har måske lukket ét hul, men der er stadig åbne huller, som vi ikke kigger på. Vi ved ikke, om Microsoft 365 eller nogle af de småprogrammer, der ligger oven på Googles eller andres styresystemer, opsamler data og sender det ulovligt videre”, siger Claus Hjortdal.

Bogen, der bliver ved med at give

8.b fra Marstal Skole på Ærø arbejdede med bøgerne "Ternet Ninja 1 og 2", da de gik i 6. klasse. De har stadig plakaterne hængende i klassen, og de greb chancen med det samme, da de fik mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren Anders Matthesen i anledning af udgivelsen af "Ternet Ninja 3".

Hibeh valgte for eksempel at spørge Anders Matthesen, hvor ideen til "Ternet Ninja" kom fra. Svaret lød således:

"'Ternet Ninja' begyndte som en åndssvag vittighedstegning på Facebook for 15 år siden. Jeg stod hver morgen og gloede på en åndssvag melamintallerken med en ternet elefant, der hed Elmer, når jeg fodrede min søn. Det slog mig, at en ternet ninja, var meget langt fra at være smart, hvis man skulle gemme sig i skyggerne”.

Jo mere I taler om det her, jo mere betydningsfulde og anvendelige bliver fagplanerne.

Områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut

Lise Tingleff Nielsen i en opfordring til lærere på årets Folkemøde på Bornholm

Tvangsforflyttelse endte som win-win

Hvert år bliver lærere forflyttet fra en skole til en anden i samme kommune. Sidste år blev Lars Buchardt prikket, få måneder før han kunne have fejret 25-års jubilæum på sin skole i Odense. Men den dårlige oplevelse skulle vise sig at føre til noget rigtig godt.

Hans første reaktion var vrede: "Det var en form for afmagt, fordi jeg ikke selv havde valgt, at jeg skulle flytte”, fortæller han i dag. Efter besøg på de skoler i Odense, som manglede lærere, søgte og fik han job på sin førsteprioritet, Sanderumskolen.

I dag mener han, at forflyttelsen er det bedste, der er sket i hans lærerliv: ”Det er godt at se noget andet. Jeg bliver udfordret på en anden måde og går ikke bare i den samme trummerum. I det perspektiv er det godt. Det har været ren win-win for mit vedkommende. Jeg bærer ikke nag over for min gamle skole. Det gjorde jeg i starten. Nu er jeg fuldstændig videre”.

I et år har Læsø Skole serveret gratis skolemad til alle elever. Efter at have interviewet elever og ansatte siger Bengt Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet følgende:

"Jeg er tilbøjelig til at mene, at gratis skolemad til alle børn har nogle superkræfter i sig, som kan hæve trivslen i skolen generelt".

51 afgangselever på Vitaskolen i Esbjerg har fået tilføjet en unødvendig nervøsitetsfaktor i forbindelse med deres eksamen i skriftlig matematik.

Deres opgave er simpelthen forsvundet hos PostNord undervejs fra skolen i Vestjylland til censor i Aarhus. Derfor skal de ulykkelige elever nu op til sygeeksamen i december, beretter Vitaskolens leder, Ole Lerke, til TV Syd.

Foto: Privat, Jesper Knudsen, Anne Flint Sørensen, Sebastian Bjerril, privat, Kyoshino/Getty Images, Lars Mikkelsen/PostNord

Specialtilbud dræner almenskolen – København vil omfordele elever og penge

1

2

Hvorfor overvejer

København at inkludere 97 procent af eleverne i almenundervisningen?

En stor del af skolebudgettet i København går til elever i specialundervisning. Fortsætter udviklingen, vil udgiften til specialområdet stige til cirka 29 procent i 2030. Kommunens beregninger viser, at det vil frigøre omkring 300 millioner kroner fra specialområdet, hvis kun tre procent af eleverne er i specialtilbud. Pengene skal i stedet bruges i almenundervisningen.

Københavns politikere drøfter, om skolernes økonomi skal reddes ved, at kun tre procent af eleverne går i specialtilbud.

Hvad bygger 97-procent målsætningen på?

Børne- og ungdomsforvaltningen står bag analysen, der blandt andet bygger på erfaringer fra Norge, hvor Lillehammer netop har en inklusionsprocent på 97. Desuden har forvaltningen rådført sig med en række eksperter, som de har samlet i et advisory board for at få gode råd til at vende udviklingen. Flere af de indkaldte eksperter mener dog, at der er for få penge og for lidt opbakning fra blandt andre lærere til, at forvaltningens forslag kan blive en succes.

Ord: Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

4

3

Hvordan skal eleverne rykkes?

Omstillingen skal begynde med kommende indskolingselever og indfases over ti år. Ifølge forslaget vil kommunen de første fire år tilføre 100 millioner kroner om året til almenområdets skoler og daginstitutioner. Derefter skal de planlagte flere tovoksentimer i børnehaveklassen til og med 2. klasse og efteruddannelse til lærere i specialpædagogik finansieres af de frigivne midler.

Hvad siger modstanderne?

Organisationer for københavnske lærere, skoleledere og forældre står sammen om at kritisere forslaget. De mener, at kommunens skoler er sparet i bund og ikke er klar til at modtage flere specialelever. Deres budskab er, at undervisningstilbud til elever altid skal bygge på en faglig vurdering af den enkelte elevs behov og aldrig må være styret af måltal på baggrund af økonomiske analyser.

Får du kun halvdelen af kagen serveret?

Er du medlem af DLF, uden at være kunde i Lån & Spar? Det svarer til at betale for en hel kage – men kun få halvdelen serveret. Du går nemlig glip af en række fordele, du som medlem har adgang til.

Som MedlemsKunde i Lån & Spar får du 5% i rente på din lønkonto*, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af DLF. Hvorfor får du disse fordele? Fordi DLF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/dlf eller ring 3378 1930.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023 Nr. 1 tredje år i træk

SÅDAN GØR Horsens Byskole

Hvordan øger man klassetrivslen, skaber sunde relationer og øger motivationen for læring? På Horsens Byskole er udeskole med til at give eleverne en stærkere faglighed og bedre sociale færdigheder.

Udeskole er ikke en skovtur. Det er et undervisningsrum”

I otte år har Horsens Byskole satset massivt på udeskole. Skolen har sin egen udeskolevejleder, som lærerne kan booke i alle fag og på alle årgange til både trivselsforløb, faglige løft og praksisnær undervisning.

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto: Tobias Nicolai

”Okay, 3.g, lyt lige engang. Da jeg satte banen op, tænke jeg, at den bliver svær, måske også for svær, men I var så gode. Ikke bare til at nå fra a til b, men også til at samarbejde og hjælpe hinanden”. Jens Gydesen, udeskolevejleder på Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej, er i fuld gang med at give de 22 elever fra 3.g respons på dagens øvelse. Klassen er i gang med tredje omgang af et udeskoleforløb, der skal højne trivslen i klassen, øge kommunikationen blandt eleverne og træne dem i større selvregulering.

Seks torsdage i streg fra klokken 9.30 til 13.00 er klassen og deres lærer Hanne Møllegaard af sted på udeskole. I dag er de på natur- og vildtreservatet Nørrestrand, der ligger 25 minutters gang fra skolen, og de har følgeskab af årgangspædagog Tina Lundvig.

Solen skinner fra en skyfri himmel efter nogle dage med regn, og Jens Gydesen har anlagt en rebbane på den stejle skrænt – op og ned mellem træer, grene og stubbe.

Eleverne har været delt i fire grupper med fem eller seks elever i hver. Bundet sammen med et reb – og med to i hver gruppe med bind for øjnene. Rækkefølgen skulle grupperne selv blive enige om.

”Nogle blev lidt bange, lidt utrygge, men det er helt okay, for vi er forskellige. Når en af jer skred ud, fik I vedkommende tilbage igen. I var rigtig gode til at snakke sammen, og havde I ikke gjort det, havde I ikke gennemført banen”, roser Jens Gydesen.

Hierarkier viskes ud

Selv kalder udeskolevejlederen forløbet for teambuilding i børnehøjde, og ud over de forskellige samarbejdsøvelser, der helst skal smitte af på miljøet i klassen, vægter han altid det frie rum. Muligheden for at udforske naturen; finde insekter, studere vandhuller, og i dag fortsætte hulebyggeriet fra sidste uges udeskole.

”Når man kommer væk fra skolens matrikel, er børnene bare anderledes. Roller og hierarkier i klasser bliver visket ud. Samtidig er her nærmest en uendelig legeplads med væltede træstammer, mulighed for at klatre i træer, bygge huler og være nysgerrig på naturen, så jeg har aldrig oplevet en fysisk konflikt på udeskole”, fortæller Jens Gydesen.

Skolen bruger også udeskole til praksisnær undervisning i blandt andet natur/ teknologi og deciderede faglige løft i dansk og matematik. Ifølge Jens Gydesen kan alle fag flyttes ud i naturen, og for eleverne er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt. Elevernes undren og nysgerrighed er ofte drivkraften for læring i udeskolen. Som når en 4. klasse i natur/teknologi

Det praktiske giver simpelthen en større forståelse for det faglige og en højere motivation.

Jens Gydesen,

udeskolevejleder

opfører små mekaniske vandrensningsanlæg ved Nørrestrand Sø, eller en 3. klasse i matematik bygger højbede og udarbejder tegning i 1:20-størrelsesforhold, finder ud af det nødvendige antal brædder og jord og selv måler op og saver.

”Det praktiske giver simpelthen en større forståelse for det faglige og en højere motivation”, siger Jens Gydesen.

Koncentrationen og evnen til at fastholde opmærksomhed er to basale og altafgørende elementer for at lære, og begge dele er ofte nemmere i naturen, mener han.

Faglige løft i udeskoleregi aftaler skolens lærere typisk med matematikvejledere el-

For ni år siden blev Jens Gydesen opfordret af sin daværende leder til at tage en fuld diplomuddannelse i friluftsliv/udeskole.

ler danskvejledere i skolens pædagogiske læringscenter. Senest har Jens Gydesen kørt et forløb i 2. klasse med en lille gruppe elever, der havde udfordringer med 10’er-venner og talrækken.

”Når klassen har matematik, tager jeg den gruppe med ud på skolens udeområde og underviser i nogenlunde det samme indhold som i klassen, bare på et lidt lavere niveau og langt mere praktisk. Med stafetter og flere sanser i brug, så de både ser, skriver og mærker tallene fysisk”, forklarer Jens Gydesen.

På den måde bliver det nemmere for eleverne at forstå det matematiske, og i stedet

for at sidde inde i klassen og lide gentagne nederlag får de nogle succesoplevelser sammen med andre af klassens elever på samme niveau.

Kræver noget af lærerne

Siden 2016 har udeskolen på Horsens Byskole været sat i system. I dag har 0. klasse en ugentlig udeskoledag – de første måneder udelukkende med fokus på trivsel, efterfølgende med både matematik og dansk. Men alle klasser til og med 9. årgang kan booke Jens Gydesen og få udeskole på skemaet i alle fag.

Lige nu er det primært lærerne til og med …

6 tip til at komme i gang

Hav ambitioner

Prioriter udeskole rent ledelsesmæssigt, og giv de nødvendige resurser og timer til arbejdet.

Gør det praktisk muligt Læg skemaet, så udeundervisningen rent praktisk kan lade sig gøre. Giv lærerne flere moduler i sammenhæng i samme klasse, og sæt særlige dage af til undervisning udenfor, så det bliver nemt og overskueligt at komme af sted.

Sørg for fleksibilitet

Gør det nemt at bytte timer kolleger imellem, og giv overarbejdsbetaling om nødvendigt.

Find et egnet sted Udeundervisning kræver adgang til velegnet natur tæt på skolen.

Bak op om ildsjæle Udeskole bliver nemmest en succes, hvis enkeltpersoner brænder for opgaven. Så bak op om ildsjæle med interesse for og erfaring med udeskole.

Hent inspiration Mangler man indhold eller ideer til udeundervisning, er der masser af inspiration at hente på nettet, for eksempel på skoveniskolen.dk

4. klasse, der benytter sig af muligheden. Og lærerne har da også skullet vænne sig til at lægge ansvaret for undervisningen over til en udeskolevejleder.

”Det sker ikke så ofte længere, men tidligere hørte jeg tit kommentaren: ’Skal I på skovtur? Men det er ikke en skovtur. Det er et undervisningsrum, som alle kan gøre brug af, men det kræver også, at lærerne giver lidt los og kommer ud af deres komfortzone”, siger Jens Gydesen.

Thomas Dahl Johannsen er en af de lærere, der ofte sætter udeskolen på skemaet. Han underviser primært i matematik, idræt og natur/teknologi – lige nu på 2. og 4. årgang.

”Jeg har snakket med Jens om, at vi skulle lave noget fagligt løft i matematik på 4. årgang, men det kan være lidt svært at få det til at gå op i forhold til skema, så endnu er det ikke lykkedes, men jeg har brugt ham flere gange til trivselsforløb og i natur/teknologi”, fortæller Thomas Dahl Johannsen.

Ifølge ham gør udeskole eleverne mere nysgerrige, fantasien kommer mere i spil, og det gør noget positivt ved klassens læring.

”Alene det at komme ud af klasseværelset gør noget godt, og så kan eleverne godt mærke, at Jens har arbejdet med det her i mange år. Han har en kæmpe ballast, stor viden og entusiasme, som smitter af på eleverne”, siger Thomas Dahl Johannsen.

Også Hanne Møllegaard, der primært underviser i matematik og musik i 3.g og på 4. årgang, gør tit brug af udeskolevejlederen.

”Lige så snart der er højt til loftet, sker der noget med børn, og udeskole kan både være med til at ændre dynamikker i en klasse og få elever til at vise nogle andre sider og vokse fagligt, og Jens kan bare se nogle andre muligheder, end vi lærere kan”, mener Hanne Møllegaard.

Begge lærere er enige om, at det er en kæmpe fordel, at skolen har sin egen udeskolevejleder som en intern ressource i huset. Både fordi adgangen til samarbejde er forholdsvis nem, og fordi eleverne kender Jens Gydesen i forvejen.

”Allerede fra udeskoleforløbene i 0.

klasse kender eleverne ham, de har rutiner inkorporeret. De ved for eksempel, at de altid skal gå bag hans trolley ’Rullemarie’, og den genkendelighed giver tryghed for eleverne”, siger Thomas Dahl Johannsen.

Klangbund for læring

For afdelingsleder Dorthe Mølgaard Mathiasen handler det ledelsesmæssige fokus på udeskole om, hvordan man både øger klassetrivslen, skaber sunde relationer og øger motivationen for læring.

”Udeskole kan give gode oplevelser, skabe motivation og få eleverne til at overskride egne grænser og se hinanden på nye måder. Og alt det bliver en klangbund for læring”, mener hun.

Som nabo til det gamle statsfængsel i Horsens ligger skolen i et skoledistrikt med en meget blandet elevgruppe.

”En del af vores børn kan ikke få hjælp hjemme til deres skolearbejde, så vi skal passe på, at vi ikke tager læringsmotiva-

I pauserne går eleverne på opdagelse i naturen. Klasselærer Hanne Møllegaard må indimellem trøste en elev, for samarbejdsøvelserne kan være svære at håndtere.

↘

Sådan samarbejder udeskolevejleder og lærere

Udeskole har været et ledelsesmæssigt fokusområde på Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej, siden 2016. I dag har alle 0.-klasseelever en egentlig udeskoledag hver uge. Derudover kan alle årgange få udeskole på skemaet på torsdage, som er fast udeskoledag. Afdelingens udeskolevejleder Jens Gydesen er uddannet pædagog og har en diplomuddannelse i friluftsliv/udeskole. 75 procent af arbejdstiden er han udeskolevejleder, de resterende 25 procent er han pædagog i skolefritidsordningen og i nogle

af skolens mellemformer. Han har fem timers forberedelse om ugen, der primært bruges til udeskole.

Jens Gydesen afvikler både trivselsforløb, udeskoleforløb i natur/teknologi og elevløft i dansk og matematik. Booking sker mundtligt, og forløbene varer typisk seks uger. Forløbene planlægges altid i tæt samarbejde med den pågældende lærer, så de specifikt rammer klassens behov. Ud fra information fra læreren udarbejder Jens Gydesen forslag til øvelser og opga-

ver. Er der tale om faglige løft iværksat af pædagogisk læringscenter, foregår planlægningen sammen med matematikvejleder eller danskvejleder.

Udeskole foregår altid i grupper – sammensat af klassens lærer, da læreren har indgående kendskab til eleverne. Der aftales på forhånd en klar rollefordeling blandt de deltagende voksne.

Christian fra 3.g er en af flere elever, der kaster sig over at ombygge de mindre huler fra sidste uges udeskole til én stor hule.

10 gode grunde til udeskole

Udeskolevejleder Jens Gydesen har opstillet ti grunde til, at en skole skal arbejde med udeskole:

1. Bedre faglighed

2. Bedre læring

3. Enkel og dynamisk undervisningsdifferentiering

4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø

5. Bedre sundhed

6. Bedre motorik

7. Læring ad flere kanaler

8. Bedre social forståelse

9. Bedre forankring i lokalområdet

10. Flere virkelige oplevelser

tionen fra dem. Derudover er vi meget optaget af chancelighed og den gode anderledeshed, og her er udeskole en af vores indsatser”, fortæller hun.

Eleverne på dagens tur til Nørrestrand er i hvert fald ret godt tilfredse med at være på udeskole. Også selv om rebbanen i det glatte og ujævne terræn var både hård og svær at gennemføre, og enkelte elever lige skulle overgive sig helt og aldeles uden omtanke for, at deres tøj og helt nye, hvide Fila-sneakers blev smurt ind i mudder.

Næste torsdag skal 3.g på udeskole igen. Denne gang ved den skovbevoksede bakke Løvhøj ved Hansted Å.

Her inddeles eleverne i nye grupper, og hver gruppe får en værktøjskasse med sav, økse, kniv, håndboremaskine, ståltråd og snor. Sammen skal de finde materialer og bygge et lille skib, der skal søsættes i åen, og så går eleverne langs Hansted Å hjem til skolen.

”Igen handler det om at samarbejde og om at hjælpe hinanden, og igen er håbet, at det gode samarbejde transformerer sig hjem til skolen og ind i klassen”, siger Jens Gydesen. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Stories from OUR LIVES

En ny serie der træner læsning, lytning, ordforråd, mundtlighed og skriftlighed. Bøgerne indeholder velskrevne historier, som tager udgangspunkt i emner, der optager de fleste elever på respektive alderstrin og niveau. Motiverende opgaver folder emnerne fra teksten ud og træner ordforråd og klæder dine elever på til at kunne skrive engelsk, både frit og ud fra oplæg med støttepunkter. Kapitlerne afsluttes med mundtligt oplæg med makkerarbejder, igen med støttepunkter, så ingen behøver at gå i stå.

En bruger siger om serien:

Gode, gennemarbejdede tekster, hvor man kan mærke, at der er tænkt over pædagogikken. Hæfterne er lige på kornet mht. emner og sværhedsgrad til årgangen. Overskueligt og elevvenligt layout med god billedstøtte og god ordliste.

Citat fra Folkeskolens anmeldelse af serien:

Engangsmaterialerne i ’Stories from our Lives’ kommer godt rundt om det man skal kunne i engelskfaget, styrker elevernes selvstændige arbejde og forbereder forsigtigt på afgangsprøven.

ekskl.

Anbefalinger

Idræt

Trine Hemmer-Hansen er lærer på Virupskolen i Hjortshøj i Aarhus Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/idræt

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Illustration: Sidsel Sørensen

Giv gamle lege nyt

To mand frem for en enke. Alle mine kyllinger kom hjem. Tyren er løs. Jeg har i flere år inddraget gamle fange- og løbelege i min idrætsundervisning og har hver gang oplevet smil på læben. I år har jeg for første gang haft idræt i 5. klasse, hvor eleverne går fra at lege sammen til ”at hænge ud”. Det var med nogen nervøsitet, at jeg besluttede mig for at afprøve de gamle lege i idræt med dem. Til min store glæde viste de sig også her at gå rent ind.

Det er vigtigt, at vi husker at blive ved med at lege for legens egen skyld. Men der er også masser at hente i legene rent idrætsfagligt. De er lettere at differentiere, fordi de ofte foregår i små grupper, hvor eleverne kan finde sammen med nogen på eget niveau.

Man kan prøve at gøre banen mindre, forspringet større og så videre og så tage en snak med eleverne om, hvad justeringerne gør ved legen. Og også bede dem selv komme med ændringer. Så er man allerede i gang med at få det analytiske niveau på som overbygning til aktiviteten.

Differentieret

løbetræning

Efter sommerferien kommer højsæsonen for udendørs idrætsundervisning. På min skole har vi idræt tre klasser sammen, og det giver gode muligheder for at differentiere den løbetræning, som solbeskinnede udearealer ikke mindst giver bedre rammer for at udføre end idrætshallen.

Vi kører typisk et forløb på fire-fem uger med fokus på alle mulige forskellige former for løb, der afsluttes med Skolernes Motionsdag. Her kommer vi ind på alt lige fra intervalløb over løbeteknik til samarbejde i stafetløb. Men også at man kan løbe med forskellige hastigheder og arbejde med forskellige individuelle mål.

I stedet for at alle skal løbe ud til et punkt, få et stempel og løbe tilbage – og nogle så står længe og venter, mens andre elever nærmest først er tilbage i frikvarteret, laver vi små ruter rundt i området, hvor eleverne løber på forskellige hold i forskellige hastigheder og kommer i mål nogenlunde samtidig,

Plads

til teori – også uden prøve

Afgangsprøven i idræt bliver afskaffet efter næste skoleår. Den har af mange været rost for at give faget højere status og gøre idræt til mere end et aktivitetsfag. Andre har omvendt kritiseret den for at gøre undervisningen for teoretisk.

Selv hører jeg til dem, der ærgrer mig over afskaffelsen. Og som vil lægge mig i selen for at sørge for, at faget har mere at byde på, end at eleverne får pulsen op, får løbet noget krudt af og får prøvet diverse boldspil.

For mig at se er aktiviteter og teori ikke hinandens modsætninger. Det er, når man i en pause griber muligheden for at snakke om teorien bag aktiviteten, at koblingen giver mening for eleverne.

Derfor vil jeg anbefale ”Tjek på idræt” og ”Tjek på idræt – tema og teori” der er mine go to-bøger i forhold til inspiration til idrætsundervisningen i udskolingen. De arbejder med temaer, aktiviteter, den understøttende teori – og ikke mindst sammenhængen mellem dem. Og så er der også gode råd at hente omkring prøven, så vi kan sikre, at den sidste bliver en god en af slagsen.

Find inspiration til lege i den gratis e-bog ”20 gode lærerige lege for børn” fra legeakademiet.dk

Du kan læse mere om bøgerne hos forlaget: tjekpaaidraet.gyldendal.dk

Til dig der er lærer

Sørg for at være godt forsikret

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er godt forsikret. Vores forsikringspakke, der består af hus-, bil-, indbo- og ulykkesforsikring, er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk både på pris og dækning. Vil du også være med i vores forsikringsfællesskab, så glæder vi os til at byde dig og din familie indenfor i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

Guide

Ord: Stine Grynberg

Illustration: Adrià Voltà

Den tid på året: Klasseindretning for fattigrøve

Der er ingen skam i at gå død i indretning af klasselokalet, når der hverken er tid eller penge. Men hjælpen er lige ved hånden hos dine kolleger.

→ Anja Gade Madsen er lærer på Hjørring Sydøstskole i Vendsyssel. I skoleåret 23/24 skulle hun for første gang have en 1. klasse, og hun var lidt usikker på, hvordan hun skulle gribe det an. Så hun bad om inspiration i en af Facebooks mange grupper, hvor lærere mødes virtuelt og hjælper hinanden. Hun spurgte om hjælp til, hvordan hun skulle indrette et klasseværelse, der var noget mindre, end hun kunne have ønsket, med et budget på nul kroner – plus det, hun eventuelt ville betale af egen lomme.

”Facebook er et genialt værktøj for os lærere. Der er så meget inspiration at hente og også færdiglavede materialer lige til at printe ud og hænge op. Det sværeste var næsten at begrænse sig”, siger hun.

Men rådene, hun fik, gik netop på det: Lad være med at overlæsse væggene i lokalet.

”Så jeg holdt mig til at hænge alfabetet op sammen med nogle ting, der skulle hjælpe mig med klasseledelsen”, fortæller Anja Gade Madsen. ”Jeg har for eksempel printet sådan en stemmeskalaplakat, så jeg let kan minde eleverne om at være stille, når det er nødvendigt”.

I kroner og øre har det ikke kostet hendes skole noget, men hun har brugt tid på at finde, printe og laminere de rigtige ting til klassen, og det har været tiden værd, fortæller hun. Til gengæld viste det sig svært at gøre noget ved pladsproblemet:

”Det er meget begrænset, hvilke bordopstillinger vi kan lave, hvis alle skal kunne se

Der skal være plads til, at eleverne kan gøre lokalet til deres eget, at de kan hænge ting op, som de kan vise hinanden og deres forældre, at de har lavet.

Anja Gade Madsen, lærer på Hjørring Sydøstskole i Hjørring Kommune

tavlen. Gulvplads har vi heller ikke meget af, så hvis vi skal bevæge os, kommer det til at foregå uden for klasseværelset”.

Få mest ud af små midler

At det kniber med både pladsen og pengene ude på skolerne, er Christina Baluna Hostrup, en af forfatterne til bogen ”Bære- og væredygtige rum i skolen”, nærmest ekspert i at håndtere. Hun er uddannet lærer, tidligere pædagogisk konsulent i Aarhus Kommune og nu ejer af konsulentfirmaet BalunaWays.

”Man kan gøre meget med få midler, og det vigtigste er at gøre rummet opryddeligt og få gjort det tydeligt, hvad rummets funktioner er”, siger Christina Baluna Hostrup og understreger, at man skal være opmærksom på, at slid skaber mere slid:

”Hvis ens budget er helt skrabet, kan det måske være bedst at bruge pengene på at få lappet hullerne i væggen og den slags. Hvis lokalet er nedslidt, er det svært at overbevise eleverne om, at det her rum fortjener at blive passet på, og så bliver det endnu mere hærget”.

Derudover opfordrer hun også til at bruge lidt penge – eller som minimum energi – på døren ind til lokalet.

”Med døren byder vi eleverne velkommen. En nedslidt dør sender et signal om, at rummet bagved ikke er vigtigt – og at det, der foregår i rummet, heller ikke er det. Det er en dårlig start på timen. En dør, der er plastret til med beskeder, plakater og billeder, bliver hurtigt uoverskuelig for eleverne og er heller ikke ideel”, forklarer Christina Baluna Hostrup.

I stedet bør man bevidst tage stilling til, hvordan man kan udsmykke sin dør, så den signalerer det, man ønsker, hvad enten det er ro, kreativitet, klassefællesskab eller noget helt fjerde.

Ønske: Bedre opbevaring

Hvis Anja Gade Madsen fik 10.000 kroner at indrette 1.o’s klasseværelse for, ville hun bruge dem på nogle opbevaringsløsninger. ”Bortset fra at jeg ikke ved, hvor der ville være plads til opbevaring i det klasseværelse”, griner hun.

”Jeg og en kollega har faktisk lige indkøbt en rullevogn fra Ikea, som vi kan rulle ned i klassen, når vi skal lave noget kreativt. Så kan vi opbevare materialerne der. Men jeg mangler noget opbevaringsplads, hvor elever selv kan tage ting også. Det skulle helst være lavet superoverskueligt og smart, så eleverne kunne blive lidt mere selvhjulpne”.

Det ønske forstår konsulent Christina Baluna Hostrup godt. Hun lægger også meget vægt på, at et klasseværelse skal være nemt at rydde op. Der skal være plads til alt det, man har brug for, og alt skal have en plads. Og så skal eleverne inddrages i arbejdet med at holde orden.

”Oprydningen er også et stykke pædagogisk arbejde, hvor elevernes fællesskab og ansvarsfølelse bliver styrket. Det er alles ansvar hele tiden at sørge for at passe på det fælles lokale og de ting, der er i det. Og lærerne skal lytte endnu mere til eleverne, hvis de for eksempel klager over, at det er ulækkert, hvis man lader sin tomme kaffekop blive stående, når man går”.

Hvis børnene får en rutine med at rydde op i slutningen af timen, ender opgaven heller ikke som en ekstra læreropgave, efter at man egentlig har fået fri, pointerer konsulenten:

”I flere af de klasser, jeg har arbejdet med, har man lagt sig på en rutine med at rydde op i klassen de sidste tre-fire minutter. Og

Vi står for

Vilkårene for mange lærere er jo, at der ikke er penge til at få det undervisningslokale, man kunne ønske, og ofte kniber det også med pladsen.

Christina Baluna Hostrup, læreruddannet, privat konsulent

det er faktisk en god måde at markere, at nu er timen slut, og noget nyt skal begynde”, siger Christina Baluna Hostrup og peger på endnu en fordel ved et ryddeligt lokale:

”Vores omgivelser betyder noget, og det gør noget ved ens faglige stolthed som lærer eller pædagog at kunne undervise i et lokale, der ser ordentligt ud”.

På Hjørring Sydøstskole oplever Anja Gade Madsen selv, hvordan gode omgivelser bidrager til god undervisning. Hun underviser nemlig også i nogle lokaler, som er blevet totalrenoveret for nylig.

”Det gør en kæmpe forskel. De er blevet lysere, og det betyder meget for stemnin-

gen og miljøet, når vi er derinde. Som lærer slipper man for at skulle føle sig pinlig på skolens vegne over at sætte børnene på stole, der vipper, og ved borde, der er ved at falde fra hinanden”. ˟

sga@folkeskolen.dk

Skolerejsen

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til store rejseoplevelser og en gnidningsfri og overskuelig planlægning! Vi står for det!

Sådan gør du lokalet klar til skolestart

Her får du konsulentens og lærerens bedste tip til praktisk og billig indretning af klasselokalet.

Konsulenten

1.

Lav om løbende

Husk, at indretningen ikke er noget, man løser en gang for alle ved skolestart og så ikke bruger kræfter på resten af skoleåret. Det, der hænger på væggene, skal skiftes løbende, så det passer til det, I aktuelt arbejder med. Bordopstillingen skal passe til arbejdsformen i den pågældende time, og opslagstavler med beskeder skal opdateres og holdes ryddelige løbende.

2.

Vær opmærksom på visuel støj

Sørg for eksempel for, at der er ro på væggene rundt om smartboardet. Man kan ikke forvente, at eleverne skal kunne holde fokus på tavlen, hvis ti plakater rundt om den kalder på deres opmærksomhed.

3.

Hold lokalet ryddeligt

Vær opmærksom på, at det kan være, at I har forskellige opfattelser af, hvad "ryddeligt" betyder, i jeres team. Tag snakken åbent, og bliv enige om niveauet for oprydning i klasselokaler, I er fælles om.

Læreren

Tilpas lokalet til undervisningen

Husk, at indretningen skal give mening. Man kan klistre sit klasseværelse til med fede, sjove plakater og plancher, men det bliver hurtigt forstyrrende for eleverne. Det, der er i klasselokalet, skal have relation til det, I arbejder med lige nu. Og skift ud løbende.

Elevernes eget klasselokale

Find en balance mellem det funktionelle og elevernes behov for at gøre lokalet til deres eget – for det kan også blive for strømlinet. Der skal være plads til, at eleverne kan hænge ting op, som de kan vise hinanden og deres forældre, at de har lavet.

Søg inspiration hos andre

Spørg dine kolleger, hvis du savner inspiration eller mangler en hjælpende hånd. De har garanteret stået i samme situation, og deres løsninger kan genbruges.

OM EMNET

Grænser er et lille ord med stor betydning. Grænser kan mærkes, krydses og udviskes og er i konstant forandring. Grænsen mellem det fysiske og digitale møde bliver udvisket, og mange oplever, frivilligt eller ufrivilligt, at krydse by- og landegrænser for at komme i sikkerhed eller opdage nye destinationer.

I fællesskabet er der både synlige og usynlige grænser, man skal acceptere for at være en del af det.

For nogen er grænsen nået. For nogen er den overtrådt. Andre søger den konstant. Et lille ord med mange betydninger.

OM KONKURRENCEN

Deltag i konkurrencen ved at lave jeres egen skoleavis, som trykkes i 200 eksemplarer. Vinderne får 5.000 kr. til klassekassen og bliver fejret til et stort event i Pressen i JP/Politikens Hus. Konkurrencen foregår i ugerne 38-46 i 2024, og elever fra 6. til 10. klasse kan deltage. Læs mere og tilmeld klassen på skoleavis.dk.

Fra fagene

Redigeret af Mette Schmidt

Elever tegner og trykker tapeter

BILLEDKUNST

Seks klasser på Den Classenske Legatskole i centrum af København har brugt en hel dag på at male tapetstrimler, som nu hænger og udsmykker skolens trappeopgange. Undervejs har de og deres lærere reflekteret over, hvad billedkunst gør.

Lærer Helle Thomsen er initiativtager til projektet, som hun og tre kolleger har udviklet i samarbejde med en billedskole, der afholder kurser, workshops og undervisning for københavnske skoler. Det er blevet til forløbet "Naturen ind i skolen" for 3., 4. og 5. klassetrin. Eleverne er

først blevet præsenteret for billeder af træer, blade og insekter, og de har talt om grenstrukturer og former og tegnet skitser af blade. Så har de to og to fået et stort rektangulært stykke papir og en træklods til at trykke stænglen, som de derefter har malet blade på.

"To timer er minimum i billedkunst, fordi man skal pakke frem og tilbage, så det er perfekt, at hver klasse i det her projekt har en hel dag til at male", siger Helle Thomsen.

folkeskolen.dk/billedkunst

Solidaritetsarbejde

giver nye venner og praksiserfaring

LÆRERSTUDERENDE

”Man får stor indsigt i internationalt solidaritetsarbejde og i skoler på tværs af landegrænser. Desuden er det en kæmpestor mulighed for at lave praksisarbejde herhjemme. Vi laver opgaver, som danske skoleelever kommer til at arbejde med, og forløbene kan vi redidaktisere bagefter. Det er fedt at have så meget arbejde i skolen, for vi kommer ud og fornemmer de enkelte klassetrin”.

Lærerstuderende på 4. årgang på Via i Aarhus Anne Pilgaard kan slet ikke skjule sin begejstring over, at hun har meldt sig som frivillig til LæseKaravanen.

LæseKaravanen er et samarbejde mellem udviklingsorganisationen Oxfam Danmark og Lærerstuderendes Landskreds. En gang om året sendes ti lærerstuderende til et udviklingsland, hvor specifikke børn i landet er inspiration til "LæseRaketten", som danske skoler

arbejder med. I udviklingslandene møder de lærerstuderende børn, familier, lærere, lærerstuderende og lærerorganisationer. Hjemme igen skal de lærerstuderende afholde workshops på danske grundskoler.

Anne Pilgaard, som i år har været i Kenya – og næste år skal hun til Guatemala – opfordrer andre lærerstuderende til at søge om at komme med på LæseKaravanen.

"Jeg har virkelig fået et godt netværk på tværs af læreruddannelser i Danmark”.

folkeskolen.dk/lærerstuderende

Børnehaveklasseformand: Forårs-sfo er en spareøvelse

BØRNEHAVEKLASSEN

Flere og flere børn begynder i disse år i førskole – eller forårs-sfo – inden skoleåret rigtig går i gang til august. I 2022 var der tale om seks ud af ti børn, og det er faktisk det højeste antal hidtil, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

For Marianne Giannini, formand i Børnehaveklasseforeningen, er forårs-sfo langtfra en optimal løsning.

”Med både børnehave, forårs-sfo og sommer-sfo er der tale om tre overgange for børnene i stedet for bare én fra børnehave til børnehaveklasse. Vi ved via undersøgelser, at overgangene ikke altid er lette for børnene, så at lave unødvendige overgange er tosset og helt tydeligt en spareøvelse", siger hun og fortsætter: "Når det er sagt, gør alle voksne omkring børnene deres

allerbedste i de rammer, der er sat. Konsekvensen kan jo blive, trods alle gode intentioner fra de voksne omkring børnene, at børnene kommer til at mistrives”.

Marianne Giannini peger blandt andet på, at førskole generelt mangler klarere rammer for at blive en egentlig god tid for børnene.

folkeskolen.dk/børnehaveklassen

Dokumentation: Hverdagsvold gør skolen sundhedsfarlig

Arbejdstilsynet har de seneste tre år givet 46 påbud til skoler, fordi ansatte udsættes for vold og trusler fra elever. Her er et udpluk af det, som tilsynet har noteret – og som øger læreres risiko for at udvikle angst, depression eller PTSD.

B& Jesper Knudsen

Illustration: Johan Nord

Borup Skole, Agedrup Skole, Rismølleskolen og Munkevængets Skole. Sager om vold og trusler på folkeskoler har fyldt mediebilledet det seneste år, men de fire skoler er langtfra enkeltstående tilfælde.

Cirka hver tiende af de påbud, som Arbejdstilsynet har tilkendt en skole de seneste to år, skyldes alvorlige arbejdsmiljøproblemer inden for kategorien vold og traumatiske hændelser. I flere tilfælde har skolerne sågar fået et strakspåbud.

I samarbejde med Gravercentret –Danmarks Center for Undersøgende Journalistik har fagbladet Folkeskolen fået aktindsigt i de sager, hvor Arbejdstilsynet har udstedt et eller flere påbud i kategorien vold og traumatiske hændelser. Aktindsigten viser, at i alt 43 folkeskoler og tre friskoler har fået påbud i perioden 2021 til og med 2023.

Når Arbejdstilsynet udsteder et påbud, er der tale om en ”sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i sådan en grad, at lærere og pædagoger risikerer at udvikle angst og depression og i nogle tilfælde endda at blive ramt af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Eller som der står i en tilsynsrapport fra en skole i Hillerød: De ansatte oplyser, at de oplever fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet er rykket. Nogle ser det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden.

Hos Arbejdstilsynet oplyser tilsynschef Michael Dam, at han oplever en svag stigning i antallet af især almene skoler, hvor

voldelige episoder skaber et sundhedsfarligt arbejdsmiljø.

”Min fornemmelse er, at der går længere tid, inden skolerne griber tilstrækkeligt ind over for voldelige elever, end der gjorde tidligere”, siger Michael Dam og understreger, at hans vurdering bunder i erfaringer og ikke i kvantitative undersøgelser.

I Psykiatrifonden peger formand Torsten Bjørn Jacobsen på, at det er meget forskelligt fra person til person, hvad der udløser alvorlige traumer som eksempelvis posttraumatisk belastningsreaktion, men at de beskrevne forhold ude på skolerne udgør en farlig kombination.

”Det at blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding”, fortæller han og tilføjer, at et belastende arbejdsmiljø faktisk kan udløse en lang række forskellige traumer.

”Men Arbejdstilsynet nævner nok specifikt PTSD, fordi det er et af de få traumer, man har mulighed for at få erstatning i forbindelse med”.

Ifølge formanden skal skolerne også være opmærksomme på, at det ikke kun er dem, der er direkte involveret i de voldelige episoder, der kan udvikle traumer:

”Når der sker noget, er der nogen, der bliver direkte berørt, men der er også mange, der står og kigger på, som også på en eller anden måde bliver berørt af det. Det skal man også være opmærksom på. For man kan blive traumatiseret på rigtig mange måder”.

”Man bliver blind for det”

Når Arbejdstilsynet dukker op på en skole, bliver arbejdsmiljørepræsentanten altid tilkaldt under tilsynet af skolens arbejdsmiljø. Folkeskolen har derfor været i kontakt med lærernes arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på halvdelen – helt præcist 21 – af de 43 folkeskoler og bedt om deres vurdering af deres skoles udfordringer med vold. Svarene fra lærernes arbejdsmiljørepræsentanter bekræfter, at vold fra elever og verbale trusler ses som hverdagshændelser på en lang række skoler. Kun tre af de 21 arbejdsmiljørepræsentanter oplyser, at

de har en oplevelse af, at deres skole har væsentlig større udfordringer med vold end andre skoler. Omvendt lyder det fra ti arbejdsmiljørepræsentanter, at de ikke oplever, at deres skole har større problemer end andre. Resten svarer, at de ikke ved det.

På Birkhovedskolen i Nyborg kom det som lidt af en overraskelse for lærer og arbejdsmiljørepræsentant Adrian Mikkelsen, at skolen fik et påbud om, at det var farligt for medarbejdernes fysiske og ikke mindst psykiske helbred at gå på arbejde.

”I første omgang var alles reaktion: Hvad er det lige, de mener med det her? Man skulle lige synke det. Jeg har også arbejdet på en skole inde i Odense by, og jeg tænker, at vi er meget almindelige i forhold til, hvad man rummer som byskole med forskellige klasser med forskellige kombinationer, hvor der er noget, der kan gå galt”, siger han om det påbud, skolen fik tilbage i foråret 2021.

I påbuddet kan det læses, at skolen havde registreret episoder, hvor ansatte var blevet ramt af spark, slag, sko i hovedet og havde modtaget et trusselsbrev, og at medarbejdere særligt i indskolingen og på mellemtrinnet blev kaldt ”svin, luder, dumme ko” med videre. Tilsynet note-

rede også, at skolen havde registreret to arbejdsulykker, hvor samme ansatte var blevet henholdsvis sparket og slået med to knytnæver af samme elev.

Ifølge Adrian Mikkelsen vænner man sig til de gentagne udfordringer med udadreagerende elever:

”Faren ved at gå i det i mange år er, at man bliver blind for, hvad det egentlig gør ved en, og så ser man det først, når en kollega går ned med flaget. Så i den henseende er det temmelig vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet, der kan komme ud og sige, at det her altså er noget, der påvirker en over tid, fordi det hober sig op”.

Samme oplevelse har lærer og arbejdsmiljørepræsentant Nicolai Sørensen, der arbejder på landsbyskolen Nørre Aaby Skole ti kilometer fra Middelfart. Skolen fik sidste forår et påbud, hvor tilsynet blandt andet noterede, at skolen havde cirka tre elever i hver klasse med udadreagerende adfærd, og at de ansatte dagligt blev kaldt skældsord og truet med udsagn som ”jeg smadrer dig”.

”Jeg tror faktisk ikke, at Arbejdstilsynet syntes, at det var værre hos os end andre steder. De vil nok opdage fuldstændig det samme rigtig mange steder. For når jeg mødes med andre arbejdsmiljørepræsen-

tanter, er det de samme ting, de fortæller”, siger Nicolai Sørensen.

Vold rammer bredt

Kigger man på data og spørger lærere og eksperter, afsløres et gammelt problem.

Tilbage i 2018 og 2019 dokumenterede den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse af vold i skolen problemets alvor. På ét år havde 45 procent af lærerne og pædagogerne været udsat for fysisk vold, viste en undersøgelse fra Arbejdsmedicin – Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

En af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Birgit Aust, slår fast, at lærerne er blandt de faggrupper, der oplever mest vold på deres arbejde:

”Ud fra de nationale målinger kan vi se, at lærerne i rigtig mange år har ligget i toppen af faggrupper, der oplever vold og trusler på arbejdet. Det gør de sammen med grupper som fængsels- og politibetjente og social- og sundhedspersonale”.

Forskningscenteret har også undersøgt, om der er nogle geografiske forskelle på, hvor volden oftest er.

”Vi undersøgte blandt andet, om det typisk var i storbyer eller små byer, men der var ingen forskel. Og sådan var det også på en række andre parametre. Undersøgelsen peger dermed på, at det handler mere om situationer end bestemte karakteristika som skolens placering eller størrelse ”, fortæller forskeren.

Spørger man lærernes formand, er han overbevist om, at problemet er langt større end antallet af skoler med påbud.

Så grelt står det til

Folkeskolen har samlet de mange påbud på et Danmarkskort, hvor du kan se, hvad Arbejdstilsynet har givet af begrundelser for sine påbud på hver af de 46 skoler.

Her kan du også læse, hvad skolerne har sat i gang for at løse deres udfordringer med vold.

Find kortet på folkeskolen.dk/4771542

”Det her er et strukturelt problem. Der er stigende uro og flere og flere voldsomme og voldelige episoder. I medierne hører man om enkelteksempler, men det er meget mere end det”, siger Gordon Ørskov Madsen. ”Der kan være enkelte skoler, hvor noget er løbet løbsk, men det er udtryk for en problemstilling, der er alle steder”, tilføjer han.

bje@folkeskolen.dk & jkn@folkeskolen.dk

Ord: Sebastian Bjerril & Jesper Knudsen

Forsker:

Skoler lader voldsofre i stikken

Skolerne skal blive bedre til at tage hånd om ofrene for psykisk eller fysisk vold, mener forsker bag ny rapport. Det rammer nemlig alle, når der er vold på skolen.

Illustration: Johan Nord

Elever og ansatte, der bliver udsat for vold i skoletiden, får ikke nok hjælp. Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt, der bygger på 25 interview med ofre for skolevold, deres pårørende og andre involverede.

Når lærere og pædagoger bliver udsat for vold fra elever, oplever de ofte, at skolens ledelse ser sagen som afsluttet, når episoden er registreret i systemet. Men ofte står de forurettede alene tilbage med ubearbejdede traumer. Og når det er en elev, der rammes, ender det i flere tilfælde med et skoleskift, fordi barnet og familien ikke får hjælp til at håndtere angsten for at komme tilbage i skolen.

Det fortæller selvstændig forsker og ph.d.

i samfundsvidenskab Claus Drejer, der står bag rapporten ”Stop skolevold”, der netop er afleveret til fagligt gennemsyn og udkommer efter sommerferien. Han har selv interviewet alle kilderne til undersøgelsen, som er finansieret af Offerfonden.

”Jeg er ikke overrasket over, at der er fysisk og psykisk vold i skolen, men jeg er overrasket over skolernes manglende handling bagefter”, siger Claus Drejer. Hvis lærerne for eksempel bliver sparket af en elev, skal de udfylde et riv og kradsskema, som bliver sendt til kommunen. Når det er udfyldt, ser skolen ofte sagen som afsluttet, men det gør de ramte medarbejdere ikke. Claus Drejer fortæller, hvordan en af hans respondenter – en ansat

i indskolingen – selv måtte finde og betale for psykologhjælp.

Medarbejderen var psykisk påvirket af, at skolen havde meget udadreagerende elever, og at der samtidig manglede mandskab. En kombination, der betød, at hun ofte oplevede personrettet vold mod børn og mod sig selv.

”Hun var både påvirket af, at børn blev krænket, og påvirket af, at hun selv blev krænket. Hendes grænser blev rykket konstant, og til sidst måtte hun forlade stillingen”, fortæller Claus Drejer.

Heldigvis bliver de fleste medarbejdere i skolen ikke lige så alvorligt påvirket af udadreagerende eller truende elever. De bliver måske chokerede, græder og kan have svært ved at sove i den efterfølgende tid, men det går ofte over igen efter et par uger og nogle fridage. Men hvis episoderne er særligt voldsomme eller står på over længere tid, kan det have store psykiske konsekvenser, fortæller psykolog og ph.d. Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Gødstrup.

Han har i mange år forsket i psykisk arbejdsmiljø, kortlagt vold på arbejdspladsen og har haft mange lærere, pædagoger og sygeplejersker i terapi efter voldelige episoder på jobbet.

”Ængstelse og søvnbesvær kan blive en fast tilstand. Nogle kan få bekymringstanker om, hvorvidt hændelsen kan gentage sig, de kan få mareridt, blive mere årvågne og fare sammen ved den mindste larm, og så er vi dér, hvor vi taler om en traumereaktion, der er lidt PTSD-agtig”, siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

Ledere handler forskelligt

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er ikke overrasket over, at der kan opstå

situationer, hvor lærere og ledere kan se forskelligt på hændelser med udadreagerende elever. For ligesom lærere vil også skoleledere ”tackle situationer meget forskelligt”.

”Jeg skal ikke udelukke, at der er nogle skoleledere, som tager for overfladisk på det”, siger Claus Hjortdal og peger på, at der især i indskolingen er god grund til ikke at gøre problemet større, end det er.

”Er det i udskolingen, er der mulighed for, at der er foregået noget strafbart, så dér skal vi vurdere, om vi skal have fat i politiet. Men tingene sker primært i indskolingen, og her er vores udgangspunkt, at det er børn, vi snakker om, og så er man nødt til at se det som et barn, der reagerer”, siger han.

Skolelederformanden er ”af den helt klare overbevisning”, at skolelederne ikke mener, at der er nogen børn, der går i skole med intentioner om at gøre deres lærer ondt.

”Det betyder, at vi kan stå i en situation, hvor vi må sige til en lærer: ’Jeg vurderer det ikke så voldsomt, men jeg anerkender, at det har været en voldsom oplevelse for dig’”, siger Claus Hjortdal.

Men det kan være problematisk at undervurdere behovet for hjælp efter en voldsom episode, fortæller Lars Peter Sønderbo Andersen. For når volden har stået på i længere tid, kan det være en relativt uskyldig episode, der får ”bægeret til at flyde over”.

”Jeg har mødt lærere i min praksis, hvor man tænkte, at dét, der udløste traumet, måske ikke lød så voldsomt. Men hvis man oplever voldelige episoder igen og igen, så er der en risiko for, at filmen knækker”, siger Lars Peter Sønderbo Andersen. Er skaden sket, er det vigtigt at have nogen at snakke med – og her er registre-

Jeg er ikke overrasket over, at der er fysisk og psykisk vold i skolen, men jeg er overrasket over skolernes manglende handling bagefter.

Claus Drejer, ph.d. og selvstændig forsker

Her kan du få hjælp

Hvis du som lærer har været involveret i en voldelig episode på jobbet, skal du kontakte din tillidsrepræsentant, der kan hjælpe dig med både det juridiske og psykologiske efterspil.

Ifølge Danmark Lærerforening (DLF) stiller de fleste skoler psykologhjælp til rådighed, men hvis ikke skolen har et tilbud, kan du få fire sessioner hos en psykolog igennem Lærerforeningen. På DLF’s hjemmeside er der også en række guider og anbefalinger til at håndtere situationer med vold og traumer. Søg på "fysisk og psykisk vold" på dlf.org

Skoleledere og ansatte kan ringe anonymt til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger på 70 12 12 88. Her får de vejledning i at håndtere krænkelser, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.

ring og forebyggende tiltag også med til at dulme offerets bekymringer.

”På nogle skoler har de et særligt traumekorps, men hvis ikke skolen har resurser til dét, er det en psykolog, der skal indover. Men man kan løfte rigtig meget på skolen med en god og forstående skoleleder, gode kollegaer og arbejdsmiljørepræsentanter”, siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

Alle har brug for hjælp

Ud fra sine interview kan Claus Drejer se, at det ikke kun er medarbejdere, som føler sig ladt i stikken efter hændelser med udadreagerende elever. Når volden eller truslerne rammer en klassekammerat, er familierne til ofrene ofte utilfredse med skolernes håndtering. For eksempel oplever forældre, at skolen ikke anerkender, at der er tale om vold.

”I mine interview hører jeg ofte, at der er forskellige oplevelser af, hvad der er sket. Lærerne og skolen siger ofte, at en voldsom

episode var en leg, der gik over gevind, og børnene siger noget andet. Forældrene tager som regel deres barns parti og støtter dem”, fortæller Claus Drejer.

Noget tyder da også på, at skolerne kunne blive hurtigere til at opdage de overgreb, der foregår i det skjulte.

”Især den psykiske vold imellem elever har ofte stået på i måneder, før det bliver opdaget af voksne. Skolen opdager det typisk først, når det barn, det går ud over, knækker sammen. Og så er det jo chok- og traumebehandling, der skal til”, siger Claus Drejer.

Forklaringen er manglende resurser, lyder hans vurdering.

”Alle vil børnene det bedste, men lærerne har travlt, og skolelederne fortæller, at de sidder i en hverdag, hvor de skal vælge, hvilken ildebrand der skal slukkes. Skal der sættes en halv lærer af for at få en traumatiseret elev tilbage, eller skal man bruge den halve lærer på nogle andre børn?” siger han og understreger, at alle de skoler, han har besøgt, gør et stort arbejde for at løse en meget svær opgave.

Claus Drejer har også et bud på, hvad skolerne skal blive bedre til.

”Skolerne skal være bedre til at udarbejde pædagogiske og sociale handleplaner, så de kan tage hånd om både lærerne og de elever, der har været udsat for vold i skolen, samt deres forældre. For hvis barnet mister lysten til at gå i skole, går det typisk ud over mindst en af forældrene, der må blive hjemme i stedet for at gå på arbejde”, siger forskeren og peger på, at ofre i flere tilfælde selv har skullet skaffe psykologisk hjælp efter voldelige overgreb.

”Stort set alle er berørte – både famili-

Vold

På nogle skoler har de et særligt traumekorps, men hvis ikke skolen har resurser til dét, er det en psykolog, der skal indover.

Lars Peter Sønderbo Andersen, seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Gødstrup

erne til ofrene og udøverens familie. Der kan også være en del skam forbundet med det for lærerne, der føler, at de burde have opdaget, at en elev blev mobbet, truet eller udsat for vold i en længere periode”.

Hos skoleledernes formand er der kun lille opbakning til forslaget om en handleplan. Han vurderer, at de fleste ledere er i stand til at håndtere voldsomme episoder professionelt.

”Hvis man er på en skole, hvor der tit er voldelige episoder, er det en udmærket ide med en handleplan, men jeg synes ikke, at alle skoler nødvendigvis skal have en. Det er voldsomt at udarbejde en handleplan på baggrund af en enkelt sag”, siger Claus Hjortdal.

Er der tale om episoder, der medfører traumer, skal familien eller den ansatte have psykologhjælp og traumebehandling, og det er ikke en opgave for skolen, mener Claus Hjortdal.

”Hvis et barn er traumatiseret, og det er ved at splitte familien ad, fordi de ikke kan komme videre eller tilgive, så rækker vores hjælp ikke. Vi er ikke psykologer, og det er heller ikke vores gebet. Vi kan handle ud fra de regler og retningslinjer, vi har, og hvis ikke forældrene kan acceptere det, er det ikke skolens skyld, men deres eget ansvar. Det vil vi ikke tage på os”.

bje@folkeskolen.dk & jkn@folkeskolen.dk

Indskolingsleder

Jeanne Grage og arbejdsmiljørepræsentant Bilal Osman har to år efter Arbejdstilsynets besøg fået skabt et mere trygt arbejdsmiljø på Grønnevang Skolen.

Ingen skal finde sig i slag og spark

Slag, spark og søvnløse nætter var blevet helt normalt for flere lærere på Grønnevang Skole, men da Arbejdstilsynet dukkede op og udstedte et påbud, satte det en stopper for skolens problemer med voldelige elever.

Ord: Jesper Knudsen

Vejret var mildt og solrigt på sommerens sidste dag i 2022, da to kvinder fra Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg på Grønnevang Skoles indskolingsafdeling på Jespervej i Hillerød.

Afdelingsleder Jeanne Grage havde ikke prøvet det før, men ”pludselig stod de der, og så skal man jo smide alt, hvad man har i hænderne”, fortæller hun. Sammen gik de rundt på skolen og ”kiggede hist og pist”, som afdelingslederen formulerer det, og imens de gik dér og snakkede, fik de sammen sporet sig ind på, at der måske var noget med det psykiske arbejdsmiljø.

”Det var, imens jeg talte med dem, at jeg blev opmærksom på, at vi måske havde et problem. Men det var ikke derfor, de kom”, siger Jeanne Grage, der oplevede de tilsynsførende som ”nogle søde damer”.

tilbage og holdt et møde med ledelsen og gennemførte et fokusgruppeinterview med en håndfuld medarbejdere, og i januar 2023 landede tilsynets vurdering af problemet sort på hvidt: et påbud. Arbejdet i indskolingsafdelingen var ikke sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at risikoen for vold ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på oplysningerne om, at det ugentligt og i perioder dagligt forekommer, at ansatte udsættes for udadreagerende adfærd fra elever i form af for eksempel slag, spark, kasten med ting og verbale trusler som: ”Skal jeg flække dig” og ”Skal jeg slå dig ihjel”, stod der i rapporten fra Arbejdstilsynet.

Den statslige myndighed, som er sat i verden for at kontrollere, at medarbejdere i Danmark har et sundt og sikkert arbejdsmiljø, noterede sig også, at situationen havde store psykiske konsekvenser for skolens personale:

(…) faglig magtesløshed i forhold til de udadreagerende børn og utilstrækkelighedsfølelse over for de andre børn som følge af de beskrevne forhold. (…) Derudover er der ansatte, som har søvnproblemer, oplever tristhed, træthed og manglende overskud i privatlivet, relateret til arbejdet med de udadreagerende elever. Ligeledes er der sygefravær relateret til de beskrevne forhold.

Foto: Tomas Bertelsen …

Efter tre måneder vendte Arbejdstilsynet

Påbuddet kom med en deadline. Inden for et halvt år skulle skolens ledelse gøre rede for, hvordan de løste problemerne. Bilal Osman, der er lærer og arbejdsmiljø-

Om Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet holder opsyn med, at din arbejdsplads overholder arbejdsmiljøloven – altså om du som ansat er i særlig risiko for at komme til skade eller blive fysisk eller psykisk syg af at gå på arbejde.

Efter et tilsynsbesøg har Arbejdstilsynet en række reaktionsmuligheder:

I den alvorligste ende er et strakspåbud, og så skal forholdene bringes i orden straks. Er der betydelig og overhængende fare, skal det stoppes med det samme.

Ved et påbud med frist kan arbejdet fortsætte, men arbedsgiveren skal finde en permanent løsning på problemet, inden fristen udløber. Mener Arbejdstilsynet ikke, at et påbud er efterkommet, kan tilsynet give bøder, der først ophører, når problemet er løst.

I den mindst alvorligste kategori kan tilsynet give en påtale. En påtale fastslår, at arbejdsmiljølovgivningen er blevet overtrådt, men der er ikke pligt til at handle på det.

repræsentant på skolen, fortæller, at selv om skolen havde iværksat flere tiltag i forvejen for at dæmme op for voldsomme episoder, var besøget fra Arbejdstilsynet med til at sætte et mere fokuseret arbejde i gang.

Normalitetsbegrebet var rykket

Arbejdstilsynet pegede på, at flere af lærerne ikke var klar over, hvilke episoder der skulle indberettes. De tilsynsførende noterede, at de ansatte oplevede fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet var rykket. Nogle så det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden.

Indskolingsleder Jeanne Grage er glad for, at Arbejdstilsynet fik åbnet hendes øjne for, hvor alvorlige afdelingens problemer egentlig var. De fik sat en proces i gang, som har vendt udviklingen:

”Der er ikke længere så meget snak om, hvorvidt man virkelig skal finde sig i at blive sparket og slået. Der er ingen tvivl om, at det skal man ikke. Det skal indberettes, og så skal vi gøre noget ved det”.

Skolen arbejdede allerede med, at ansatte skulle indberette voldsomme episoder i et digitalt system. Men besøget fra Arbejdstilsynet fik en stor betydning for, at indskolingsafdelingen på Jespervej i dag har et mere sikkert arbejdsmiljø, fortæller distriktsskoleleder Anja Athar:

”Det er ikke Arbejdstilsynets besøg, der løser problemerne. Det gør det arbejde, der kommer bagefter. For os skærpede Arbejdstilsynets besøg opmærksomheden på problemet og gjorde, at vi fik sat tiden af til en systematisk indsats”.

I løbet af foråret 2023 startede Grønnevang Skole derfor et længere forløb, hvor både medarbejdere og ledere arbejdede med de juridiske og de pædagogiske aspekter af problemerne med voldelige og udadreagerende elever. Forløbet blev indledt med en jurist fra kommunens HR-afdeling, som fortalte om lovgivningen på området, så det blev tydeligere for alle, hvornår en episode med en elev skal kategoriseres som vold eller trusler. Her blev det mere klart, hvad man som ansat skal indberette,

og både ansatte og ledere fik noget viden og nogle øvelser, som satte gang i nogle overvejelser.

Derudover deltog både ledere og ansatte i et pædagogisk forløb, hvor konsulenter fra Hillerød Kommune underviste i konflikthåndtering og low arousal. De ansatte fik mulighed for at øve sig i de konfliktnedtrappende teknikker, reflektere og tale med hinanden om, hvad der virkede og ikke virkede i de tilspidsede situationer med eleverne, fortæller Anja Athar.

”Det har hjulpet rigtig meget”

Den systematiske indsats varede knap fire måneder, hvor der var afsat otte eftermiddagsmøder, husker lærer og arbejdsmiljørepræsentant på skolen Bilal Osman, og forløbet har haft en tydelig og positiv effekt, fortæller han.

”Det har hjulpet rigtig meget. Vi er blevet gode til at indberette voldelige hændelser, vi har fået nogle værktøjer til at håndtere konflikter, og så er vi blevet bedre til at bruge vores team. Der er ikke en tryllestav, der kan fjerne problemet, men vi kan gøre rigtig meget, når vi får talt om, hvordan vi kan undgå, at konflikterne optrappes”, siger Bilal Osman.

I nogle team aftaler lærerne for eksempel, hvordan de skaber klare strukturer og rammer for børnene, når de skal ind i klassen efter frikvarteret, for at undgå, at konflikter fra pausen fortsætter i undervisningen, fortæller han og fortsætter:

”At snakke om det i vores team og indgå nogle aftaler har betydet meget, fordi der er nogle, der har ens ryg, og man ved, at alle bakker op og laver de samme tiltag”.

Jeanne Grage er i dag glad for, at Arbejdstilsynet kom på besøg den sommerdag i 2022. Men selv om hun ikke kan forestille sig et bedre kontrolsystem til at sikre skolernes arbejdsmiljø, opfatter hun det ikke ligefrem som et skudsikkert system, der fanger alle fejl, fortæller hun.

”Det virker, som om det er lidt tilfældigt, hvad Arbejdstilsynet får øje på, når de er på besøg. Hvis jeg ikke havde nævnt, at vi havde nogle voldsomme elever, så ved jeg

Vi kan gøre rigtig meget, når vi får talt om, hvordan vi kan undgå, at konflikterne optrappes.

Bilal Osman, lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Grønnevang Skole

ikke, om de havde fået øje på det”, siger hun. Hverken arbejdsmiljørepræsentanten eller lederen af indskolingen mener, at Grønnevang Skole skiller sig voldsomt ud fra andre skoler, som de kender til.

”Jeg har været på andre skoler, og jeg er lokalt kendt, og jeg hører nogle vilde historier fra andre steder. Hver skole har sine egne udfordringer, men græsset er ikke grønnere andre steder, det er jeg sikker på”, siger Bilal Osman.

De mener også, at et besøg fra Arbejdstilsynet kan komme andre skoler til gode.

”Det ville bestemt være gavnligt for mange skoler at få besøg fra Arbejdstilsynet. De er gode til at sætte lys på nogle af de ting, som man ikke selv er opmærksom på. Vi havde også besøg af dem tidligere, hvor vi

blev opmærksomme på nogle problemer i vores sløjdlokaler, som sløjdlærerne havde trampet rundt i i årevis”, siger Jeanne Grage.

Ud over arbejdet, som Arbejdstilsynets besøg udløste, er der også en anden og mere lavpraktisk årsag til, at antallet af voldsomme episoder med udadreagerende elever i dag er lavere på Grønnevang Skole.

”Der er færre fysiske hændelser, og det handler til dels om, at vi ikke længere har børn på skolen, der er så voldsomme”, fortæller Jeanne Grage.

jkn@folkeskolen.dk

årets tema:

t værfagligt, niveaudelt undervisningsmateriale

• Digital lærervejledning

• Samtalekort til klasse-talks

• Opgavehæfter til alle elever

• Spil

• Musikvideo

Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser

sidste år deltog mere end 63.000 elever

99 % tilfredshed blandt lærerne

arla.dk/foodmovers

og få sendt materialet direkte til skolen

Tilsynsbesøg hjælper som regel

Generelt er arbejdsmiljørepræsentanterne i Folkeskolens undersøgelse tilfredse med tilsynets evne til at påpege udfordringer på deres skole. De fleste mener også, at Arbejdstilsynet spiller en væsentlig rolle for at sikre et godt arbejdsmiljø på deres skole. ”Der bliver taget handling, når Arbejdstilsynet kommer”, lyder det blandt andet fra en arbejdsmiljørepræsentant, mens en anden skriver, at tilsynet var ”en kompetence og uvurderlig samarbejdspartner” i forbindelse med udpegningen og opfølgningen af skolens udfordringer. En tredje roser Arbejdstilsynet, men ville ønske, at de kom oftere på tilsynsbesøg. Vedkommende skriver, at flere af skolens ansatte har klaget til Arbejdstilsynet over skolens arbejdsmiljø, uden at det har ført til nye tilsynsbesøg.

Men selvom der generelt er en overvægt at positive erfaringer, er det kun ni ud af de 21 repræsentanter, der mener, at et forbedret arbejdsmiljø på deres skole i ”høj” eller ”tilfredsstillende” grad kan tilskrives

Arbejdstilsynet. Faktisk svarer ti repræsentanter, at skolens forbedringer kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” skyldes tilsynet. Årsagerne er mange.

Nogle angiver, at man allerede var i gang med at skabe en bedre kultur. Fire angiver, at et bedre arbejdsmiljø efter påbuddet skyldes udskiftning af den øverste ledelse, og seks peger på, at en eller flere af de elever, der var en væsentlig årsag til påbuddet, ikke længere går på skolen.

En repræsentant skriver også, at skolen efterkom Arbejdstilsynets påbud, ”men udfordringerne var langtfra løst”, mens en anden påpeger, at Arbejdstilsynet ”tager udgangspunkt i de lovmæssige krav om arbejdsmiljø, men når de tager hjem, er det os, der skal finde resurserne i hverdagen”. Mest utilfreds er en arbejdsmiljørepræsentant, som skriver, at Arbejdstilsynet ikke var ”med til at fremme det gode arbejdsmiljø. Tværtimod var de lærere, der var ’skyld i’, at tilsynet kom, kede af det ekstra arbejde, det afstedkom”. ˟

Undersøgelse blandt 21 arbejdsmiljørepræsentanter

Er det din oplevelse, at Arbejdstilsynet påpegede de rette udfordringer på skolen?

Er det din oplevelse, at forbedringer kan tilskrives Arbejdstilsynets besøg og opfølgning?

til 46 skoler i 2021, 2022 og 2023. Redaktionen har været i kontakt med 21 arbejdsmiljørepræsentanter fra disse skoler.

Arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet sendt et spørgeskema, der blandt andet spørger ind til deres oplevelse af Arbejdstilsynet tilsyn af skolen, tilsynets efterfølgende opfølgning, og om skolen siden er blevet bedre til at undgå og håndtere vold.

På to af skolerne er det lærernes tillidsrepræsentant, der har svaret, da den pågældende AMR ikke længere er på skolen. Alle har fået mulighed for at optræde anonymt.

Er det din oplevelse, at Arbejdstilsynet har væsentlig betydning for at sikre et godt arbejdsmiljø på din skole?

I høj grad

I tilfredsstillende grad

I mindre grad

Slet ikke

*2 repræsentanter har svaret ’ikke relevant’, fordi de ikke oplever nogen forbedringer

Dannelse og kreativitet gennem undervisning

Dannelse handler om at etablere forbindelser mellem eleven og verden. I skolen dannes eleverne gennem undervisningen, når dens emner åbner dørene ind til verden og viser vejen derind.

Forfatter: Henrik Juul, Forlagsredaktør, Hans Reitzels Forlag

Dannelse udvikles via en ”mangesidet interesse” i verden, siger den tyske filosof Johann Friedrich Herbart i 1800-tallet. Man skal altså åbne ikke blot én, men mange døre ind til verden for at opnå dannelse. Den danske Herbartianer, Alexander von Oettingen, tilføjer, at den mangesidede interesse skal findes og udvikles gennem skolens mange fag. Fagenes emner åbner dørene til verden og viser vej til den del af verdenen, som de beskriver (fx kunst – ved at lære eleverne at analysere kunsten). Det gør, at eleverne kan deltage i den del af verden (ved at opleve, forstå og kommunikere om kunst) og derfra lære videre om emnet (kunst).

Fra den tyske didaktiker Wolfgang Klafki ved vi, at det mere præcist er fagenes kategorier, der leverer dannelse. Vi kategoriserer verden for at få overblik over den og forstå den. Kategorier samler flere sammenlignelige fænomener i en gruppe. Fx kategorien bjerge, samler alle typer af bjerge i en kategori, så vi fokuserer på bjerge og intet andet. Vi kan da ordne bjergene i underkategorier, fx høje bjerge, stejle bjerge, osv. Og igen kan vi ordne kategorien ’stejle bjerge’ i Tour de France- kategorierne kategori 1-stigning, kategori 2-stigning osv. Alt sammen for at fokusere og forstå.

Forståelse af verden foregår således via kategorier. Det er via kategorier, vi fokuserer på verden, og det er kategorierne, der åbner samtaler om verden, så vi forstår den, deltager i den og lærer videre om den.

Du er således dannet, når du har adgang til de mange sider af tilværelsen, som bl.a. fagenes kategorier har åbnet for dig. Men den adgang har du først, når du kan forstå, deltage og lære videre om de sider af tilværelsen. Dannelse forekommer således også kun, når mennesket orienterer sig eller retter sig ud over sig selv. Den mangesidede interesse er ikke i én selv, men i omverden. Denne forståelse er ret rodfæstet i dansk dannelsestradition. Vi spurgte en gruppe lærerstuderende, hvad det modsatte af dannelse er. Svarene var mange, men fælles for dem var, at det modsatte af dannelse retter sig indad som egoisme, asocialitet, amoral osv. Så det dannelsesideal, vi smykker os med i Danmark, er med til at danne eller forme eleverne til mennesker, der er demokratiske og uegennyttige. Et andet kendetegn ved dannelse er, at det kræver deltagelse. Du skal altså være aktiv. Faktisk kan du dannes yderligere ved at være kreativ og skabe noget nyt. Det udvikler også kulturen. Og hvis udviklingen er god, fordrer det, at andre forholder sig til det, du har skabt. På den måde er det kreative, eller skabelse af noget nyt og originalt, et dannelsesideal man bør stræbe efter. Når man skaber noget nyt og originalt, har man automatisk ophavsretten til det.

Blev du nysgerrig på dannelse og kreativitet gennem undervisning? Se denne samtale mellem førsteamanuensis i pædagogik Keld Skovmand, Maria Fredenslund fra RettighedsAlliancen og Dennis Johansen fra CopyDan der forklarer, hvordan læring, dannelse og ophavsret hænger sammen, og hvordan man kan bruge kulturelt indhold i undervisningen.

Nogle af eleverne havde ikke været i skole i over et år, da hun så dem første gang. Men de møder alle regelmæssigt op til undervisning i

METTES ONLINESKOLE

Ord: Jesper Knudsen

Foto: Katrine Noer

DDer er masser af træer, græs og fuglefløjt uden for vinduerne på Lyshøjskolen i Kolding. Både rundt om etplansbygningerne, hvor eleverne fra mellemtrinet og indskolingen holder til, og omkring udskolingens to etager lidt længere nede ad vejen. Eleverne, der løber rundt på skolens legeplads, hviner og råber ekstatiske i det lune vejr, og det er let at tænke, at skolen må være et rart sted at være.

Sådan er det bare ikke alle, der har det. Sidste år svarede knap 300 skoler på en rundspørge fra Folkeskolen. Den viste, at 46 procent af skolerne oplever en stigning af elever, som i længere perioder ikke dukker op til undervisning.

Den udfordring havde Lyshøjskolen også for to år siden. Enkelte elever havde faktisk ikke været i skole i over et år, fortæller lærer Mette Cramon Christoffersen. Eleverne døjer med mange forskellige problemer, som holder dem væk fra skolens matrikel, men noget er fælles:

”Der er en overskrift, der hedder angst, og en bekymring for ikke at kunne være i store fællesskaber samt en følelse af ikke at slå til”, siger Mette Cramon Christoffersen og tilføjer, at de fleste elever har en diagnose. Hun kender eleverne godt. I 2022 blev hun ansat til at få eleverne med det allerhøjeste fravær tilbage i skole. Under coronanedlukningen oplevede skolens ledelse, at nogle børn trivedes godt med den digitale undervisning, og derfor fandt ledelsen midlerne til et projekt, hvor én enkelt lærer, med støtte fra ledelsen, skulle starte onlineundervisning op til elever med over tyve procents fravær.

”Jeg tænkte: Det kan jeg da sagtens”, fortæller Mette Cramon Christoffersen. Med 25 års erfaring som støttelærer og resurseperson i AKT-resursecentret (adfærd, kontakt, trivsel) på en anden skole i byen følte hun sig godt klædt på. Hun blev dog overrasket.

Skræddersyede forløb

Sammen med ledelsen udvalgte hun seks elever til forløbet. Alle eleverne var følelsesmæssigt pressede og temmelig skrøbelige på det tidspunkt, men fælles for dem var, at det var følelserne og ikke evnen til at lære, der spændte ben for deres skolegang, fortæller Mette Cramon Christoffersen.

”Elevernes faglige problemer opstår gennem fraværet. Eleverne er ikke kognitivt udfordrede, de er bare kommet bagefter i curriculum”, understreger hun.

Mette Cramon Christoffersen mødtes med elevernes stamlærere og fandt ud af, hvor langt de var i forhold til deres klasse i de forskellige fag. Sammen med eleverne og forældrene lagde hun så et skema for hver elev, som de kunne se sig selv starte ud med. Nogle begyndte at møde op i frikvarteret, én fik besøg derhjemme af sin lærer og et par klassekammerater, nogle deltog kun i deres favoritfag, og andre var det svært at få med på andet end onlineundervisning.

Efter sommer starter Mette Cramon Christoffersen onlineskole op på flere skoler i Kolding.

Om onlineundervisning

De seneste år har digitale undervisningstilbud vundet frem. Løsningen er ofte populær hos elever, der har længerevarende sygefravær og lider af skolevægring, og i flere tilfælde har kommuner betalt private onlineundervisere for at kunne indfri elevernes retskrav om sygeundervisning.

I november sidste år sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) et såkaldt hyrdebrev til samtlige kommuner om, at de ikke længere må betale private onlineskoler for at undervise eleverne. Ifølge folkeskoleloven skal de ansvarlige lærere være underlagt en kommunal skoleleder, lød en del af begrundelsen. Flere steder i landet er kommunerne nu ved at oprette onlinetilbud for denne elevgruppe.

Flere stemmer i skoledebatten er dog bekymrede for, at den virtuelle undervisning bliver en spareøvelse i de økonomisk pressede kommuner. De frygter, at man ender med at Zoom­undervise sig til socialt afkoblede elever, der misser muligheden for at kunne indgå i et fysisk undervisningsfællesskab.

Men fælles for dem alle var, at de loggede ind til onlinelektionerne.

”Jeg havde jo hørt, at det var svært at holde eleverne til ilden, så jeg var overrasket over, at de faktisk kom til timerne. Der var ingen, der sagde nej tak”, siger Mette Cramon Christoffersen og tilføjer:

”Jeg var også overrasket over, hvor god kontakt man kan have til eleverne over en skærm. Også selv om der nogle gange ikke er billede på”, fortæller hun.

Hybrid undervisningsform

I ”Mettes onlineskole” kan der godt være to elever, der bliver undervist samtidig, men der er altid individuel undervisning på skemaet. Derudover er det forskelligt for hver enkelt elev, hvordan de bliver undervist.

Mette Cramon Christoffersen har et kontor, hvor der både er en tavle og et ekstra bord, så eleverne kan få eneundervisning på skolens matrikel uden at skulle være i klassen. Andre gange er hun med som støttelærer i timerne med de andre elever. Indsatsen er tænkt som en hybrid imellem virtuel og analog undervisning, der langsomt – efterhånden som elever er klar – skal tippe mere og mere i retning af det fysiske fremmøde.

Sådan er det dog ikke helt gået, erkender læreren: ”I starten troede vi, at vi skulle have eleverne helt tilbage i klassen”.

Men to ud af de seks elever, der havde det højeste fravær, viste sig at have behov for at komme på specialskole, én flyttede, fordi forældrene blev skilt, og én deltager stadig kun i ”onlineskole”, fordi kommunen vurderede, at det var det bedste skoletilbud, man kunne finde, fortæller hun. En enkelt elev, Alexander, deltager i dag på halvt skema i sin klasse og modtager derudover eneundervisning både på skærm og på skolen.

Selv om nogle elever er flyttet videre til et specialtilbud, har den virtuelle undervisning båret frugt.

”Specialskolerne er meget glade for, at eleverne faktisk har haft gang i skolearbejdet og er vant til at modtage undervisning, når de kommer over til dem. Der er jo også skolevægring på specialskoler”, siger Mette Cramon Christoffersen.

For eleverne betyder det meget at få opbygget den faglige selvtillid, at have noget at stå op til om morgenen og at kunne sige til sig selv og omverdenen, at de går i skole. Også selvom skolen er virtuel, forklarer hun.

Tid til forberedelse

Efterhånden som onlineskolens første elever, dem med allermest fravær, rykkede videre til et specialtilbud, blev der plads til elever med et begyndende fraværsproblem. Mette Cramon Christoffersen har som regel seks elever ad gangen i sin onlineskole, og i løbet af de to år har hun haft 10-12 elever igennem forløbet.

Som støttelærer og AKT-resurseperson er hun vant til at finde undervisningsmateriale, der passer til forskellige elevers niveau. Men med lige præcis denne her gruppe elever er forberedelsen en større mundfuld, end hun havde forestillet sig.

Gruppen spænder over elever fra 4. til 9. klasse, og det varierer meget, hvilket fagligt niveau hver enkelt elev ligger på i hvert enkelt fag. I de tilfælde, hvor eleverne er på niveau med klassen, sender faglærerne materiale og lektier til Mette Cramon Christoffersen, som hun gennemgår med eleverne. Men med de elever, der er længere bagud, må hun selv finde materialerne til onlineundervisningen, forklarer hun.

”På det fagfaglige har jeg været lidt udfordret, fordi jeg aldrig har undervist i dansk, og jeg har elever, der måske skal tage afgangseksamen til sommer”, fortæller Mette Cramon Christoffersen.

Hun understreger, at hun får god sparring og opbakning fra skolens ledelse, der blandt andet har fundet en dansklærer fra udskolingen, der hjælper med faglig sparring.

I dag har Lyshøjskolens onlineskole ændret karakter til at have en mere forebyggende effekt, og Kolding Kommune har for nylig besluttet at udbrede modellen til flere skoler.

jkn@folkeskolen.dk

Jeg føler mig lidt udenfor, når jeg ikke er der i alle timer”

En særlig indsats med hybridundervisning har givet 14-årige Alexander en hverdag, hvor han kan komme i skole. I lange perioder har angst holdt ham væk fra fællesskabet i klassen.

Ord:

Jesper Knudsen

Foto: Katrine Noer

Alexander lærer ikke en skid, når han sidder i klassen med de andre børn.

Sådan lyder den 14-årige drengs egen mundrette analyse af sin skolesituation. På en af de dårlige dage i hvert fald. Alexander har ADHD. Ikke på den der hænge-i-gardinerne-agtige måde, men lærernes instruktioner bliver hurtigt glemt igen. Og når der bliver delt opgaveark ud i timerne, ender Alexander ofte med at tegne monstre eller kruseduller på dem i stedet for at løse opgaverne.

”Altså, jeg vil gerne lave opgaverne, men lige pludselig ... så laver jeg bare noget andet”, siger han. Indtrykkene fra klassekammeraternes rumsteren bliver overvældende, og dét, der for de andre børn føles som en almindelig hyggelig skoledag i 7. klasse, bliver let en udmattende oplevelse for Alexander.

Han taler langsomt og overvejer sine svar grundigt og bruger ikke mange ord. Men indeni kan der være alt andet end roligt.

Alexander lider nemlig også af angst. Angst for at være væk fra sine forældre og angst for at få et af de der panikanfald, som rammer ham fra tid til anden.

Hans psykiater mener, at lidelsen udspringer af mange års overbelastning af at gå i skole på almindelige vilkår.

Midtvejs i 5. klasse fyldte angsten så meget, at hans mor måtte tage med i skole og sidde ved siden af Alexander i klassen. I løbet af en uges tid kunne hun gradvist trække sig i baggrunden, uden at det udløste et anfald. Først rykkede hun ned til bagvæggen i klassen, senere kunne hun sidde ude på gangen, og i et par måneder sad Alexanders forældre på skift i timevis i deres bil på skolens parkeringsplads, imens deres dreng var i skole.

Da han et par måneder inde i 6. klasse skiftede medicin, gik det igen ned ad bakke, og han turde ikke gå længere end 50 meter væk fra hjemmet.

Alexander har ikke samlet været væk fra skolen i mere end en uge ad gangen, men i de sværeste perioder er det kun blevet til en-to lektioner om ugen.

Et stigende antal skolebørn har som Alexander så svært ved at være i skolen, at de giver op og blive hjemme i længere perioder. Sidste år gennemførte Epinion en undersøgelse for Danmarks Lærerforening, der viste, at 27 procent af forældre

har oplevet perioder, hvor deres barn har haft skolevægring. Men modsat mange andre modtager Alexander nu undervisning, og han kommer efterhånden også i skole de fleste af ugens dage.

Spørger man ham selv og hans forældre, er en afgørende del af forklaringen, at Alexanders skole for to år siden skærpede indsatsen over for de elever, der har allermest fravær. Lyshøjskolen ansatte en speciallærer, Mette Cramon Christoffersen, til at give udvalgte elever en kombination af individuel støtte på skolen og onlineundervisning. Noget, de på skolen kalder for en hybridindsats.

Onlineskoleskemaet

Alexander er aldrig i skole en hel dag. Hver torsdag er en hjemmeskoledag, hvor dagen starter klokken otte med en onlinelektion

i enten dansk eller matematik, og senere på dagen er der digital idræt. Begge dele én til én-undervisning med Mette Cramon Christoffersen.

”Det er hårdt at have onlineundervisning med Mette. Jeg vil gerne have timerne, men det er hårdt at tage sig sammen til det”, siger Alexander.

Undervisningen er så udmattende, at hans mor ofte finder ham liggende på gulvet i køkkenet eller på værelset, så snart computeren er slukket. Her ligger han og ”splatter ud”, som de kalder det.

Alexander har opfundet nogle tricks, som han bruger undervejs i undervisningen, hvis han har brug for en mental pause. Indimellem ”kommer han til” at tabe sin blyant på gulvet, for eksempel. Det giver ham anledning til at kravle ned under bordet uden for Zoom-kameraets åsyn. Og

Alexander har en ven i klassen, der hedder Aksel. De har været gode venner, siden de begyndte i børnehaveklassen, og han spiller en vigtig rolle for, at Alexander gerne vil i skole.

der kan godt gå temmelig lang tid med at finde den der blyant, forklarer han med et skævt smil. Og hvis dét ikke er pause nok, er Alexander også blevet mester i at trække tiden, når Mette Cramon Christoffersen beder ham om at finde et opgavehæfte frem eller hente sit penalhus. Hvis han henter tingene én ad gangen eller kun gør præcis dét, som han bliver bedt om, kan han få et par tiltrængte sekunders ro.

Mandag har Alexander fire lektioner med klassen. To i biologi og to i dansk, og efter det store frikvarter går han hjem, når klassekammeraterne skal have matematik. Tirsdag, onsdag og fredag har Alexander eneundervisning med Mette Cramon Christoffersen på hendes kontor på skolen eller ude på gange foran klasselokalet, og læreren er også støtteperson i nogle af timerne i klassen, og det gør en forskel.

”Det er vigtigt for Alexanders angstterapi, at han er til stede i klassen, og det er godt, at han er der. Men mit indtryk er, at han ikke lærer særlig meget i de timer”, siger hans mor, Majken.

Men støttetimerne, eneundervisningen og den digitale undervisning har til gengæld medført en betydelig faglig fremdrift. For Alexander er faktisk ”ret skarp”, fortæller både hans mor og hans støttelærer.

”Jeg har aldrig forestillet mig, at Alexander kunne få en afgangseksamen under de vilkår og rammer, der er i folkeskolen, men fordi det går så godt i øjeblikket, tænkte jeg forleden, at det kan da godt være, at han kan det alligevel”, siger Alexanders mor med en lidt forsigtig optimisme.

I denne uge, hvor Folkeskolen besøger familien i Kolding, har Alexander været én time mere i skole, end han plejer, fortæller han stolt. Eneundervisningen med Mette Cramon Christoffersen betyder også, at han i flere af fagene er så meget på niveau med sine klassekammerater, at han faktisk rækker hånden op i undervisningen, når lærerne stiller et spørgsmål i plenum.

Der kommer med andre ord langsomt flere gode dage, og det smitter af på livet uden for klasselokalet. For selv om Alexander savner at være sammen med andre børn,

Om skolevægring

SKOLEVÆGRING bliver brugt om elever, der gerne vil gå i skole, men som ikke kan. De vægrer (beskytter) sig imod oplevet ubehag eller urimelighed i skolen. Skolevægring er fravær med forældrenes kendskab, men medmindre forældrene kan dokumentere sygdom, er fraværet teknisk set ulovligt.

Skolevægring kan godt opstå akut, men det vil typisk udvikle sig gradvist med udeblivelse i enkelte timer og hele dage til fravær i månedsvis. Der er forskellige definitioner af, hvornår skolefravær bliver bekymrende og kan udvikle sig til skolevægring, men jo længere tid skolefraværet står på, des mere øges kompleksiteten. Samtidig peger forskning på, at det er lettest at stoppe udviklingen af bekymrende skolefravær tidligt.

Kilde: uvm.dk og social.dk

har han ikke energien til hverken fritidsordning, legeaftaler eller fritidsinteresser, når skolelivet er svært, fortæller hans mor, Majken.

Alle hans kræfter bliver brugt på at gå i skole, og søndagen går med at være bekymret for mandagen, hvor skoleugen starter. Isolationen fra vennerne gør ham trist, men samtidig orker han ikke at se dem, og sådan er Alexander flere gange røget ind i en ond spiral af mistrivsel. For tiden ser det heldigvis ud til, at spiralen går den anden vej.

Coronatiden

Alexander har aldrig været sådan et barn, der ikke kunne vente med at få skoletasken på og komme af sted i skole, fortæller hans mor, og i de små klasser måtte pædagogerne ofte stå klar for at tage imod ham om morgenen.

”I lang tid tænkte vi, at han måske bare var lidt doven, og sendte ham af sted alligevel, men efterhånden gik det op for os, at han virkelig ikke havde lyst til at være i skolen”, fortæller Majken.

Allerede i de første skoleår havde hans forældre mistanke om, at han havde ADHD, og fik ham udredt hos en privat psykiater. Skolens ledelse holdt alligevel fast i, at Alexander skulle indgå på samme vilkår som de andre elever, fortæller Majken. Hun husker det som en meget svær tid, hvor Alexander ikke trivedes.

Da statsministeren i marts 2020 lukkede de danske skoler ned i folkesundhedens og covid-19-pandemiens navn, skete der dog noget nyt.

Undervisning foran computerskærmen i familiens hus med forældrene inden for rækkevidde gav Alexander en sjælden ro, fortæller hans mor. Da skolerne langsomt åbnede igen med kun én fast lærer til den samme lille gruppe elever og med bundsolide rutiner og zoneaftegninger på gulvet, var hendes søn i trivsel, husker hun. Og da skoleundervisningen vendte tilbage til normalen, var Alexanders egen fortælling om det at gå i skole forvandlet til en succeshistorie.

Der gik dog ikke længe, før Alexander blev mere og mere presset af den normale skolehverdag, og tilværelsen blev igen svær, og fraværet steg. Da Mette Cramon Christoffersen blev ansat til at starte Lyshøjskolens fraværsindsats i 2022, blev Alexander udvalgt til gruppen.

”Jeg var meget ked af det. Det var hårdt at skulle kæmpe hver dag for at komme i skole, og når jeg ikke var i skole, savnede jeg mine venner”, fortæller Alexander. Når han er væk fra skolen i længere tid, kan han godt føle sig uden for fællesskabet i klassen. Men eleverne er søde ved hinanden, synes han. De fleste af drengene

i klassen er glade for at spille fodbold, fortæller Alexander. Det er han ikke, så han er mest sammen med tre andre drenge, der ”er lidt mere til Minecraft end til fodbold”, som han siger.

Fællesskabet

Da Alexander skulle tilbage i klassen, tog Mette Cramon Christoffersen udgangspunkt i hans tilhørsforhold til de andre elever. Sammen lagde de et skema, som bestod af tre timers onlineundervisning eller eneundervisning og derudover kun fysisk tilstedeværelse på skolen i frikvartererne, fortæller Mette Cramon Christoffersen.

”Det gør mig glad. Jeg får mere lyst til at komme i skole”, siger Alexander, når han bliver spurgt, hvad det betyder for ham at være en del af klassens fællesskab.

Han er også den eneste af de første seks elever i onlineskolen, der nu er kommet tilbage til sin egen klasse, fortæller Mette Cramon Christoffersen. De fem andre er kommet på specialskole.

Alexander blev også indstillet til specialskole, men blev afvist. Og i dag, hvor det går godt, er hans mor glad for, at han går på Lyshøjskolen med sine venner frem for på en specialskole. Hun arbejder som skolesundhedsplejerske i Kolding Kommune og møder indimellem eleverne på kommunens specialskoler.

”Jeg hører ofte, at de unge (på specialskoler, redaktionen) savner venskaber. De bliver jo kørt hver til sit, når skoledagen er overstået, så det er svært for dem at være sammen efter skole”, siger Majken og tilføjer:

”Det sociale er det, der giver Alexander lyst til at gå i skole”.

Lige nu har Alexander det godt, og han drømmer om, at han om et år har endnu flere timer på skolen, fortæller han.

”Jeg føler mig lidt udenfor, når jeg ikke er der i alle timer”. ˟

jkn@folkeskolen.dk

Kan børn lære at skrive gennem en app?

Ja,

det gør skriveprocessen

legende og social

Skriveapps har et undervurderet potentiale til at lære indskolingselever at skrive. Det viser en ny ph.d.-afhandling, hvor Lise Baun har undersøgt, hvad der sker, når en 1. klasse skal lære at skrive med et program på en tablet og ikke et hæfte.

Ord: Emilie Palm Olesen

Illustration: Itziar Barrios

Disse ord blev skrevet med blyant på en notesblok, før de blev tastet ind på computer.

Forskning viser nemlig, at det at skrive i hånden kan aktivere mere af hjernen og blandt andet øger hukommelsen. Ligesom forskning viser, at de, der læser ordene i det trykte magasin, sandsynligvis husker dem bedre end dem, der læser dem på en skærm.

Men er de analoge medier og værktøjer altid bedst? Det spørgsmål satte forsker og underviser på læreruddannelsen Lise Baun sig for at blive klogere på i en ny ph.d.-afhandling, der rusker op i en hellig gral inden for klassisk skriveundervisning: At børn bedst lærer at skrive ved at sætte blyant til papir.

Lise Baun blev helt konkret interesseret i, hvordan digitale skriveapps har indflydelse på de helt nye elevers første oplevelser med at skrive. Hun havde observeret, at der blandt forskere herskede en konsensus om, at brug af digitale værktøjer gav stillesiddende, monoton og individualistisk undervisning. Og jo mindre lærerne kunne bruge skærme i undervisningen, jo bedre.

Men da Lise Baun begynder at undersøge emnet, bliver hun overrasket:

”Jeg har fundet ud af, at der er en række potentialer ved at bruge digitale skriveapps, som kom helt bag på mig. Og som fortæller mig, at hvis man går til værktøjerne med nysgerrighed og en vilje til at eksperimentere, så er der virkelig meget at hente”, siger den læreruddannede Lise Baun, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Engageret i undervisningen

Lise Baun følger i sin afhandling en 1. klasses danskforløb med den populære app Skriv og Læs. Her kan eleverne være med til at lave deres egne digitale bøger med billeder, lyd og tekst. Eleverne kan selv tage billeder med deres tablet og bruge dem i deres bøger, og de kan indtale tilhørende fortællinger. De kan også gøre forsøg med ”børneskrivning”, som læreren eller pædagogen kan oversætte til voksenskrivning via en voksenadgang.

Til den allerførste lektion, Lise Baun observerede, kom det bag på hende, hvor mange forskellige måder eleverne gik til opgaven på.

”Stemningen var livlig og engageret og meget legende. Eleverne havde hver sin tablet, men fandt på mange forskellige måder at arbejde på, og de syntes, det var sjovt. Det var i høj grad en social aktivitet for eleverne”, siger Lise Baun.

Engageret, livlig og legende er nøgleord i Lise Bauns forskning. Noget af det første, hun lagde mærke til, var, at eleverne konstant brugte hinanden og arbejdede sammen. Også selv om opgaverne var individuelle.

”En helt lavpraktisk fordel er, at eleverne kan se, hvilke bogstaver hver især skriver, fordi det foregår digitalt. Så automatisk bliver de interesserede i hinandens tekster og har mulighed for at kopiere dem”.

Ofte opstod der spontant gruppearbejde, fordi flere elever gik sammen om én elevs opgave.

”På den måde kunne det på overfladen se ud, som om nogle elever ikke lærte eller lavede noget, fordi de ikke havde skrevet på deres eget arbejde. Men de fik oplevelser med at skrive, refleksioner og en masse snak med de andre”, siger Lise Baun, der opsummerer det således:

”Eleverne fik succesoplevelser med at være i et fællesskab, der handler om at skrive. Og det ved vi er utroligt vigtigt i den tidlige skrivefase”.

Får flere med i klubben

Et af Lise Bauns eksempler på et lille skrivefællesskab handler om Ida og Malthe, der sidder ved siden af hinanden med hver deres tablet. De har fået til opgave at skrive en tekst om hinanden og har stillet hinanden spørgsmål om deres familie, hobbyer og kæledyr. Ida begynder på sin tekst, men Malthe kan ikke komme i gang og går i stedet rundt i klassen.

Han hilser flere gange på de andre ved at ”dabbe” – armposituren kendt fra fodbold. Ida griner og tager et billede af Malthe, mens han dabber, og det bliver tilfældigvis fokus i Idas tekst. Ida skriver ”dab” i en taleboble ud for billedet, og Malthe læner sig indover og siger ordet højt. Mens Malthe gentager ordet igen og igen, forsøger Ida at skrive en sætning til billedet ved langsomt at oversætte sine lyde til bogstaver i alfabetet. ”Jeg vil ha’ et dab”, bliver det til.

Eksemplet viser ifølge Lise Baun, hvordan de digitale værktøjers alsidighed giver eleverne masser af muligheder for at gøre skriveprocessen social, ikke mindst fordi de nemt kan trække på deres egne erfaringer og viden fra hverdagen.

Men allervigtigst giver det muligheder for differentiering, som mange begynder-

3 pointer om brug af skriveapps

1. Sociale relationer. Elevernes digitale skrivepraksisser er præget af livlig samskrivning, og skrivningen opstår på baggrund af sammenfiltrede relationer mellem elever, lærere, tekster og digital teknologi. Især appens kamera og billedbase betyder meget for de livlige skrivepraksisser og elevernes engagement i skrivningen. Den brede vifte af forskellige muligheder for skrivning gør, at elever kan skabe tekster, endnu før de har knækket den alfabetiske kode.

2. Mimesis. Der er behov for at sætte fokus på, hvor gavnligt det er for eleverne at kopiere hinanden. Det, der kaldes mimesis. Det vil sige, at eleverne overtager tanker og praksisser fra andre i læringen. Imitation af andre, gentagelse og repetition resulterer ikke i mere af det samme. Mimesis indeholder altid forandring, og gennem imitation af andre bliver nye ting til. Digitale skriveapps øger potentialet for "skabende mimesis".

3. Nuancering af debatten. Afhandlingen peger på, at børn ikke skal skrive mindre i hånden i den første skriveundervisning, men at tablets med produktive skriveapps har potentialer til at skabe en livlig, legende og lystfuld skriveundervisning. Ifølge Lise Baun viser hendes projekt, at der i dén grad er behov for en nuancering af debatten om brug af skærme i undervisningen.

Om forskeren

Lise Baun blev uddannet som lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet som lærer i 12 år. Herefter blev hun uddannet som kandidat i didaktik i dansk og arbejdede som videnskabelig assistent på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Hun er nu ph.d. med projektet ”Samskrivning og mimesis. En undersøgelse af relationerne mellem elever, lærere, tekster og digital teknologi i 1. klasse” og ansat som adjunkt i dansk på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Lise Bauns forskningsinteresser spænder over klasserumsforskning, skrivefællesskaber og begynderliteracy.

materialer i dansk desværre har svært ved for alvor at hjælpe med, siger Lise Baun.

”De elever, som endnu ikke har knækket koden til alfabetet, får stadig erfaring med at skrive, fordi der er noget intuitivt over værktøjet. Alle kan være med fra begyndelsen. Det giver nogle muligheder for differentiering, som ikke er så oplagt analogt, hvor skriveundervisningen traditionelt er foregået meget i takt”, siger Lise Baun.

Fotos er en stor del af opgaverne på Skriv og Læs, enten fotos, man selv skal finde i billedbanken, eller fotos, man selv skal tage på sin tablet.

”Tegning og fotos benyttes ofte til at understøtte de første skriveforsøg. Det går hånd i hånd. I klassen her foregik det ved, at eleverne brugte masser af tid på at snakke om billederne og finde de rigtige til opgaverne sammen”.

”Igen et element, der styrker deltagelsen og det kulturelle fællesskab”.

Tilladt at være ”copycat”

En anden vigtig opdagelse for Lise Baun var, hvor nemt det var for eleverne at kopiere hinanden. Det virker måske som snyd, men eksisterende forskning viser med al ønskelig tydelighed, at det at kopiere er en vigtig måde at lære på.

”Ligesom man skriver af fra tavlen efter læreren, skriver eleverne her af efter hinanden. De kigger hos hinanden og kopierer. Det er blandt andet vigtigt, fordi det betyder, at eleverne har et stærkt fokus på opgaven og indirekte anerkender hinanden for deres arbejde”.

Med et flot ord hedder processen ”skabende mimesis”.

”Mimesis er en undervurderet metode til at lære. Ved at overtage tanker og tekster fra de andre elever opstår der noget repetition og genkendelighed, som altid skaber noget nyt. Der er altid læring at hente i den skabende mimesis”, siger Lise Baun.

Det at skabe et nyt produkt er også en af fordelene ved at bruge digitale skriveapps, påpeger Lise Baun. Elevernes resultater bliver meget synlige, fordi læreren kan vise elevernes digitale bøger på smartboard for alle i klassen, og eleverne kan se deres kreationer, de små tekster og billeder og med tilhørende forsider.

”Det kan selvfølgelig også være en ulempe, fordi det risikerer at udstille de elever, som har arbejdet på andres bøger. Men den stolthed, eleverne oplever ved at være forfattere til bøger, er enormt vigtig for skrivelysten”, siger Lise Baun.

Forskeren har stadig kontakt til læreren i 1.-klassen, hun fulgte. Eleverne går nu i 4. klasse, og læreren har fortalt, at eleverne stadig er rigtig glade for at skrive.

”Jeg ved selvfølgelig ikke, om det har …

Det giver nogle muligheder for differentiering, som ikke er så oplagt analogt, hvor skriveundervisningen traditionelt er foregået meget i takt.

Lise Baun, ph.d. og adjunkt på Københavns

Professionshøjskole

Tag

noget med forløbet med appen at gøre”, siger Lise Baun. ”Men det vigtigste for mig er at vise, hvordan en lærer, der havde begrænset erfaring med digitale skriveapps, pludselig kunne se nogle fordele i det.

Hun håber, at hendes ph.d.-afhandling vil bidrage til at nuancere debatten om skærme i skolen, som godt kan blive lidt for og imod og forsimplet, føler Lise Baun og understreger, at hendes pointe handler om at påpege de digitale værktøjers potentialer, ikke at underminere de analoges.

Lise Baun har således heller ikke undersøgt, om appforløbet i den 1. klasse, hun fulgte, gav bedre resultater end i en tilsvarende klasse, hvor de kun skrev på papir. Forskningen sammenligner altså ikke, men belyser dynamikken ved brug af det digitale.

”Håndskrift er stadig en utrolig vigtig del af det at lære at skrive. Der er mange kognitive fordele ved at skrive bogstaver i hånden, så jeg siger ikke, at man skal vælge lejr”, siger forskeren, der selvfølgelig opfordrer til at være kritisk over for brug af skærm:

”Men reflekteret brug af digitale værktøjer har et stort potentiale, især fordi det kan løfte nogle af de elever, som måske ellers ikke var kommet med i fællesskabet. Og der er læreren selvfølgelig den bedste til at afgøre, hvornår hvilke værktøjer giver bedst mening at bruge”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Til refleksion

Værd at overveje, før du bruger en skriveapp i undervisningen:

Tænk over dine mål for undervisningen. Det skal nok mere handle om at give eleverne sociale skriveerfaringer, end det skal handle om at udfylde så og så mange sætninger. Tag værktøjerne i brug på et tidspunkt, hvor du har lyst til at eksperimentere med det.

Forbered dig på, at klasserummet bliver levende og dynamisk. Det kan være en god ide at tage højde for i planlægningen, hvad der sker i klasserummet, så hvis din klasse mere har brug for en rolig aktivitet, er det nok ikke her, du skal sætte i gang.

Tag højde for, at forberedelser derhjemme kan udfordre nogle elever. Hvis du laver opgaver i skriveappen, der handler om, at eleverne skal samle info derhjemme eller tage billeder hjemme, så hav en backup­plan for de elever, der ikke får det gjort. Skriv og Læs blev ofte brugt som coronaundervisning, og her viste vilkårene sig hurtigt meget ulige.

Undervisningsforløb om chokolade

Giv jeres elever indsigt i produktion og kvalitet, forbrug, industrialisering, innovation, æstetik og bæredygtighed. Vi tilbyder virtuelle cases om chokoladeproduktion, industrialisering og globalisering til udskolingselever.

Vores oplevelseskasser er til madkundskab og natur/teknologi

Redaktørens udvalgte bøger til din sommer

Pragtværk om 75 års børnekultur

På fornemste vis hylder ny analogi det oprigtige engagement i barnets eget perspektiv, der har været forudsætningen for den fine danske børnekultur. Gennem 17 forskellige bidrag belyses 75 års kulturpolitik, legekultur, kunst, underholdning, formidling og medier.

Anmelder Heidi Friborg Christophersen skriver begejstret om bogen:

”For lærere og pædagoger er afsnittet 'Leg, legetyper og legeomgivelser' et interessant univers, fordi det nu ofte er en pædagogisk opgave at lære børn, hvordan de leger fælleslege med hinanden i skolegården. Og selv om det er en god ting, at skolelærerne ikke længere er de eneste eller mest toneangivende inden for børnekultur, som de var det for generationer siden, så er det et problem, at læreruddannelsen og pædagogseminarierne er blevet støvsuget for kunst og kultur”.

Børneliv

Børnekultur i Danmark 1945-2020

Redaktører: Merete Dael,

Jan Helmer-Petersen, Beth Juncker

400 kroner, 400 sider

Gads Forlag

Sæt pris på de lærerstuderende

Velskrevet vejledning om ekstrem kravundgåelse

PDA – eller ekstrem kravundgåelse – er en profil på autismespektret, og denne nye bog formidler meget læservenligt den teoretiske viden om profilen, kommer med en række eksempler fra praksis og giver ikke mindst strategier til det pædagogiske arbejde i skolen og hjemmet.

Anmelder Christina Krolmer føler sig en hel del klogere efter at have læst bogen:

”Jeg har ingen faglige forudsætninger for at forholde mig til, hvorvidt bogens formidlede viden om PDA er fyldestgørende og nuanceret. Men jeg kan forholde mig til, hvorvidt jeg – som lærer, konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og PDA-novice –fik en god læseoplevelse, pædagogiske handlemuligheder og blev klogere på, hvad profilen indebærer, og hvor den adskiller sig fra andre autismeprofiler: Og det blev jeg”.

Forstå PDA hos børn

– en vejledning om ekstrem kravundgåelse til forældre og fagfolk

Forfattere: Phil Christie, Margaret Duncan, Ruth Fidler, Zara Healy

269 kroner, 208 sider

Forlag: Frydenlund Autismespektret

De bedste afgangsprojekter fra lærerstuderende fortjener ros og udbredelse. Derfor finder og kårer Fagbladet Folkeskolen sammen med Danske Professionshøjskoler hvert år de mest inspirerende bacheloropgaver.

Et projekt behøver ikke være vurderet til karakteren 12, men det skal være originalt og kunne bidrage til udvikling af lærerprofessionen og skolen. Som eksaminator på læreruddannelsen kan du indstille et bachelorprojekt her

Sidste frist for indstilling er 16. august 2024.

Læseglæde er noget helt særligt

Læseforsker Thomas Illum beskriver i en ny bog fire drivkræfter til læsning og giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med elevernes motivation. Ved at kombinerer litterære, filosofiske og psykologiske studier af læsning præsenterer han en model for, hvordan vi kan tale om det, der engagerer eller bevæger os, når vi læser.

I første del af bogen underbygges modellen med forskning, og i anden del bliver modellen sat ind i et bredere perspektiv, så blandt andre lærere og bibliotekarer kan bruge udgivelsen til at udvikle indsatser, der fremmer børn og unges glæde ved læsning og litteratur.

Anmelder Sofia Esmann Busch slutter af med denne opfordring: ”God fornøjelse med det videre arbejde”.

Smukt bud på differentieret

undervisning

Lektioner, som denne bog beskriver, må være fantastiske for eleverne. Forfatteren definerer to centrale begreber bag ved lektionsdesignet: Differentieret undervisning, som fra timens begyndelse giver mulighed for forskellige veje til eleverne at forstå, øve, bearbejde og demonstrere viden på; og eksplicit undervisning, som er kendetegnet ved at være transparent og klar med tydelige arbejdsmetoder og strategier samt konkrete forventninger til arbejdet, så eleverne ved, hvad de skal.

Anmelder Christina Hostrup giver bogen dette skudsmål: ”En håndbog fyldt med konkrete praksismetoder til inspiration i arbejdet med at skabe faglige værdige deltagelsesmuligheder til alle i klassen. Den kan bruges både til at plukke ideer fra og til at følge ned i mindste detalje. Den er tydeligt skrevet af en lærer, der har konkret praksiserfaring og en dyb faglig viden”.

Dansk

Læsningens drivkræfter – Mellem læselyst og litteraturinteresse

Pædagogik

Lektionsdesign – En håndbog i differentieret undervisning Forfatter: Helena Wallberg

Kender du jobbet?

Kisa Øhrgaard Laursen er co-teacher og inklusionslærer på Gladsaxe Skole.

Meget

er nemmere, bedre og sjovere, når man er to”

Ord: Rasmus Fahrendorff

Foto: Jonas Pryner Andersen

Hvorfor blev du co-teacher?

”Det var lidt af et tilfælde. Jeg søgte et andet job med fokus på PBL (projektbaseret læring, red.), men de havde allerede ansat en. I stedet opfordrede de mig til at søge en anden stilling som co-teacher. Da jeg læste jobopslaget, syntes jeg også, at det lige lød som noget for mig. Her kunne jeg bruge mine kompetencer fra min efteruddannelse som inklusionsvejleder og stadig være tæt på eleverne”.

Hvad bruger du mest tid på?

”Jeg bruger mest tid på undervisning. Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Mine makkere og jeg har samme antal undervisningstimer som vores kolleger, og så bruger vi selvfølgelig meget tid på forberedelse, sparring, ideudvikling og evaluering sammen. Kort sagt didaktiske drøftelser med henblik på justeringer af undervisningens design. Jeg har p.t. tre undervisningsmakkere, og jeg er co-teacher i fire fag – dansk, matematik, engelsk og billedkunst – i den samme 1.-klasse og derudover i matematik i parallelklassen”.

Hvad giver dig størst arbejdsglæde?

”Når jeg kan mærke udvikling både hos eleverne og hos mig selv. Jeg er drevet af at lave skole for de elever, vi har. For mig betyder det en optagethed af elevernes forudsætninger som udgangspunkt for planlægningen af undervisningen. Det giver mig derfor stor arbejdsglæde, når jeg

oplever, at de undervisningsrammer, vi tilbyder, giver eleverne mulighed for at opleve succes, glæde, autonomi, samhørighed og kompetence. Det er jo eleverne, som viser os, om vi lykkes med det. Det er fedt at være i den læringsproces”.

Hvad er udfordrende ved dit job?

”Generelt er der færre ting, der er svære, når man er flere, som vi er, når vi co-teacher. Til gengæld ryger lidt af vores fleksibilitet, fordi vi forbereder os sammen. Vi har samme forberedelsestid som vores kolleger, men som co-teachere kan vi ikke på samme måde omlægge vores forberedelsestid løbende efter egne behov og ønsker. Vores forberedelsestid ligger på faste tidspunkter, hvilket kan være en udfordring indimellem, fordi folk jo kan blive syge, eller hvis klassen skal på tur i det tidsrum, hvor vi egentlig havde forberedelsestid”.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en co-teacher?

”Man skal have lysten til at samarbejde, være nysgerrig og åben. Som co-teacher handler det om at dele og drøfte sine didaktiske og pædagogiske tanker og valg. Gøre sine observationer og sin erfaring til genstand for drøftelse. Derudover skal man have mod på at eksperimentere og udfordre og samtidig være åben over for, at andres ideer kan være lige så gode eller bedre end ens egne”.

Hvordan får du faglig sparring?

”Faglig sparring er man som co-teacher sikret hele tiden, fordi vi har fælles forberedelse flere gange om ugen. Jeg lærer hele tiden noget nyt, når jeg samarbejder om skole, undervisning og elever. Vi har desuden et netværk af co-teachere i Gladsaxe, som mødes med jævne mellemrum. Nogle gan-

ge har vi oplæg udefra, det har vi blandt andet fået fra ergoterapeuter fra kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, der fortalte om sanseintegration, og fra en konsulent i kommunen med stor viden om autisme. Andre gange holder vi oplæg for hinanden med afsæt i de forskellige kompetencer, vi har. Derudover holder jeg oplæg og faciliterer workshops forskellige steder og får altid gode input og spørgsmål retur. Og så lytter jeg til mange podcasts om undervisning og andres erfaringer med co-teaching”.

Hvordan ser du din rolle i fremtiden?

”Lige nu er jeg rigtig glad for, hvad jeg laver. Jeg forestiller mig i hvert fald en fremtid, hvor jeg er tæt på eleverne i skolen og samtidig arbejder med professionelle voksne om at udvikle undervisning, der giver en masse muligheder for succes for eleverne. Jeg satser på at blive ved med at holde en balance mellem det oprindelige udgangspunkt – samværet med eleverne – og udviklingen af god og interessant undervisning med mine makkere og andre. Den balance befinder jeg mig godt i. Og så bliver vi stadig flere co-teachere i Gladsaxe. Det er enormt spændende at bidrage til udbredelsen af co-teaching, og jeg glæder mig over, at endnu flere voksne og elever får erfaring med co-teaching. Meget er nemmere, bedre og sjovere, når man er to”. ˟

Vær med i det faglige netværk om specialpædagogik på folkeskolen.dk/specialpædagogik

rafa@folkeskolen.dk

Cv Kisa Øhrgaard Laursen (42 år)

2020 – nu: Co-teacher og inklusionslærer (fuld tid) på Gladsaxe Skole 2015-2019: Inklusionsvejlederuddanelsen på Københavns Professionshøjskole 2010-2020: Lærer og inklusionsvejleder på Hedegårdsskolen i Ballerup 2007-2010: Lærer på Brønshøj Skole 2004-2008: Læreruddannet fra KDAS (Københavns Dag- og Aftenseminarium)

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-1449

LJA-1360

Antvorskov Skole, 4200, Slagelse

Lærer til Satellitten på Antvorskov Skole

Ansøgningsfrist: 23. juni 2024

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Konsulent til skolefraværsindsats i PPR Halsnæs Kommune

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

LJA-1435

LJA-1476

LJA-1481

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

Tysklærer og 2 lærere til matematik på Grønnevang Skole

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

Johannesskolen på Frederiksberg, 2000, København

Johannesskolen på Frederiksberg søger lærer til Dansk i indskolingen og læsecenter

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

Københavns Kommune, 2700, København

Afdelingsleder med fokus på fællesskaber, relationer og strategisk ledelse til de ældste klassetrin på Bellahøj Skole

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

LJA-1457

LJA-1463

Syvstjerneskolen, 3500, Værløse

Syvstjerneskolen søger ny kollega til matematik, idræt, natur/teknik med videre Furesø Kommune

Ansøgningsfrist: 25. juni 2024

Vindinge skole, 4000, Roskilde

Musik- og matematiklærer søges til Vindinge skole

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024

Halsnæs kommune, 3370, Melby

Melby Skole søger lærer til særlig opgave på 0. årgang

LJA-1487

LJA-1491

LJA-1480

LJA-1483

LJA-1485

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024

Hornbæk skole, 3100, Hornbæk

Dansklærer søges til Fase 1 Hornbæk Skole

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024

Greve kommune, 2650, Greve

Lærere til specialskole i Greve

Ansøgningsfrist: 27. juni 2024

Engelsborgskolen, 2800, Kgs. Lyngby

Fyrtårn til Engelsk, Biologi, Geografi til Engelsborgskolen

Ansøgningsfrist: 28. juni 2024

Frederiksborg Byskole, 3400, Hillerød

Matematiklærer til mellemtrinnet (genopslag) til Frederiksborg Byskole

Ansøgningsfrist: 30. juni 2024

Vidar Skolen, 2820, Gentofte

Skoleleder til Vidar Skolen

Ansøgningsfrist: 25. juli 2024

LJA-1465

Køge kommune, 4632, Bjæverskov

Skovboskolen søger en uddannet lærer pr. 1.8.24

LJA-1482

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

... og 249 andre job på lærerjob.dk

Sjælland & øer ↓

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2024 ↓

7

8

9

Scan og læs mere Byg din

kolonierne.dk/science-lejrskole

Folkeskolen.dk holder lukket i ugerne 28, 29 og 30. Lærerprofession.dk er åben hele sommeren.

Næste nummer af Folkeskolen udkommer 22. august.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen,

Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Ændrede åbningstider i ugerne 26-32

Sekretariatet er åben for henvendelser mandag til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Inklusionsopgaven kræver gode rammer – ikke nye måltal

hvad der virker. Vi skal sætte ind helt fra begyndelsen med alt det, der kan skabe faglig og social trivsel for alle elever. Faste lærere, der kender eleverne, og fokus på klasselæreren. Den rigtige specialpædagogiske støtte, så snart behovet opstår. Tid, resurser og kompetencer til at skabe gode relationer og styrke fællesskabet.

Mange steder i landet grubler kommunalpolitikere, forvaltninger, lærere, forældre og skoleledere over det samme spørgsmål: Hvordan kan flere elever inkluderes i folkeskolens fællesskab? Hvordan kan vi forebygge, så færre elever får brug for specialiserede tilbud?

En elev i folkeskolen koster gennemsnitligt 75.000 kroner om året, mens en plads på en specialskole koster over 500.000 kroner. På den måde har vi som samfund et

tydeligt økonomisk incitament til at inkludere flere i almenområdet. Den ambition deler vi i Danmarks Lærerforening. Men det er altafgørende, at det sker velovervejet og i de rigtige rammer.

Flere steder ser man lige nu tiltag, der skal løse inklusionsudfordringen. Men selv om intentionerne kan være gode, er der i hvert fald én ting, der ikke er en del af løsningen: måltal.

Måltal, kvoter og procentsatser kan aldrig nogensinde blive løsningen på den komplekse inklusionsudfordring, vi står med. Det afgørende er ikke, hvilket tal man sætter grænsen ved. Det afgørende er, hvilke rammer man stiller skolerne i udsigt til at løse udfordringen.

Skal flere elever inkluderes i fællesskabet, er det nogle helt andre knapper, der skal skrues på. Heldigvis ved vi meget om,

Men alt det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen, og det kræver, at man har tålmodighed i arbejdet. At man skaber de rammer, der skal til for en god inklusion. Det kræver kort sagt, at man er villig til at tage del i noget af rugbrødsarbejdet – og ikke bare opstiller smarte nye måltal. At man tænker langsigtet og strategisk – og ikke bare vil høste frugterne, inden de overhovedet er modne.

Lærerne og skolerne har brug for rammer at udfolde deres faglighed i til gavn for alle elever og klassefællesskaberne. Ikke endnu en hurtig måltalsløsning, der ser godt ud i regnearket, men dumper i klasseværelset.

Måltal, kvoter og procentsatser kan aldrig nogensinde blive løsningen på den komplekse inklusionsudfordring.

UNGDOMSPARLAMENTET

Lad dine elever komme med idéer og forslag til love, som kan løse samfundsproblemer.

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Hvad venter du på? Bliv lærer

Du behøver ikke at læse videre, hvis du modtager Folkeskolen hver måned og kun svagt erindrer, hvordan øllerne i studenterbaren på læreruddannelsen smagte. Men hvis du har fundet bladet hos din mor, "overlærerinden", som I drillende kalder hende, når hun retter jeres sprogfejl, så læs gerne videre.

Indlægget er også til dig, der sparer op til en jordomrejse og har fået det stukket i hånden af din kollega. Du kan lige nå at sluge kaffen og læse med, inden du skal være vikar i 3.a.

Og hvis du har ventet på tegnet, der siger, at det er okay at droppe studierne i nærorientalsk arkæologi, så kommer det her: Bliv lærer.

Du tørrer snotnæse på en pige i 1. klasse og tørrer tårerne væk hos en ung mand i 9. klasse.

Det er nemt at kritisere folkeskolen. Bygningerne trænger flere steder til en kærlig hånd, politikerne forstår forsvindende lidt, og nogle gange er den første, der skrev sit navn i danskbogen, et barn, der gik i 1. klasse omkring årtusindeskiftet. Men folkeskolen og lærerjobbet er ikke kun en forfaldshistorie.

Som lærer undgår du for eksempel at bruge hele dit arbejdsliv bag et hæve-sænke-bord. I stedet bliver du en betydningsfuld voksen for børn og unge. De kommer til dig, når de ikke kan regne med brøker eller regne ud, hvordan man bliver kæreste med Lea fra parallelklassen. Du tørrer snotnæse på en pige i 1. klasse og tørrer tårerne væk hos en ung mand i 9. klasse. Under din uddannelse får du lov til at nørde tre fag fra skolens fagrække. Hvis madkundskab, dansk og geografi er dine interesser, så vælg det.

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker Skoleledere

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever

Daniel Panduro, adjunkt på Københavns Professionshøjskole

Lige nu kan jeg som lærer kun se til, mens

mine pædagogkollegaers uddannelse forkortes og resulterer i endnu en forringelse af folkeskolen.

Jeanne Bergmansen, speciallærer på Brøndagerskolen i Albertslund, byrådsmedlem (SF) i Roskilde Kommune

Læreruddannelsen er også ideel, hvis du ikke helt ved, hvad du vil. Du kan selvfølgelig blive folkeskolelærer, men der er kæmpestor forskel på børn i Brøndby, Bagsværd og Brønderslev. Du kan også undervise på en specialskole, efterskole, friskole eller erhvervsuddannelse.

Du får også adgang til en række efteruddannelser, hvis du drømmer om at blive konsulent, leder eller få det eneste job, der er bedre end at være lærer: underviser på læreruddannelsen.

Så ring til mor og sig, at du også vil være overlærerinde med knold i nakken, og lad Ægyptens oldtidskultur være oldtid.

Og hvis du sidder i ”vikarsofaen” på lærerværelset, så spørg din skoleleder, om hun har nogle faste timer, du kan have i din søde 3. klasse, mens du studerer Klafkis dannelsesteori, fællesskabende didaktikker og den magiske kunst, det er at lære et andet menneske at læse.

Og hov, jeg har luret dig. Ja, dig, der er rutineret lærer. Du læste jo alligevel med. Du skal ikke holde dig tilbage: Smid indlægget i nakken på jeres seje, unge vikar. Eller prik ham på skulderen og sig: Hvad venter du egentlig på? Søg ind på læreruddannelsen. ˟

Jeg er tilbage i folkeskolen

Heidi Macdams, lærer på Møns Skole

Nyuddannede lærere forlader i stor stil folkeskolen. Jeg var der i 17 år, indtil håret faldt af på grund af stress. Jeg ville det hele og kunne ingenting. Det er to år siden nu.

Jeg sagde op og forlod folkeskolen. Fik job på en lilleskole med færre end 100 elever og korte skoledage. Her var der forældre og børn, som havde valgt et skolesystem til, og jeg svælgede i elevernes nysgerrighed.

Blev jeg gladere, sov jeg bedre, havde jeg mindre hovedpine? Ja, for en stund. Men græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Nogle gange er det bare en anden nuance. Pludselig stod jeg på min gamle arbejdsplads og spurgte, om de havde plads til mig. I første omgang blev det i et vikariat indtil sommer. Men selv som vikar er det umuligt ikke at skabe relationer til eleverne. Så spurgte de, om jeg ville fortsætte.

Hvis jeg skulle blive, var det vigtigt for mig, at jeg havde en klar aftale med ledelsen om at tage nej-hatten på en gang imellem – og måske ikke bare en hat, men en sombrero. For før løb jeg med 180 i timen hver eneste dag.

Jeg havde fundet en ro, og jeg blev mødt med lydhørhed og forståelse. Nu har jeg faste samtaler med ledelsen, hvor vi gør status over arbejdsopgaver og -byrder. Jeg holder øje med min arbejdstid, og jeg får ikke ekstra opgaver, selv om jeg er hurtig. Vigtigst af alt ved mine kollegaer, hvilke udfordringer jeg kan blive ramt af.

Så nu står jeg her. Helt rolig i min kerne med en stærk følelse af, at jeg hører hjemme i folkeskolen og hos de børn, der er her. ˟

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

Når meningstabet rammer, søger lærere videreuddannelse

Jakob Ditlev Bøje og Bjørn Ribers, lektorer ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet

Diskussionen om læreres og pædagogers efter- og videreuddannelse er startet igen. Regeringen har planer om at forkorte visse professionsuddannelser, oprette elitespor for nogle få og samtidig etablere nye videreuddannelsesmuligheder i form af såkaldte professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne. Det er noget af et eksperiment, og det risikerer at ramme helt skævt i forhold til lærernes og pædagogernes grunde til at efter- og videreuddanne sig.

Fra 2020 til 2023 gennemførte vi i samarbejde med kolleger fra Danmark, Sverige og Norge et EU-projekt om meningstab og meningsdannelse på lærer- og pædagoguddannelserne. Vi undersøgte blandt andet, hvorfor flere lærere og pædagoger er begyndt at videreuddanne sig gennem en master- eller kandidatuddannelse. Fra midten af 1990’erne og frem til i dag er antallet steget fra godt tre procent af en årgang til cirka 15 procent. Samtidig er der færre, som vælger at efteruddanne sig

Regeringens planer om at omkalfatre professionsuddannelserne rammer ved siden af de dybe motiver i lærerog pædagoggerningen.

gennem for eksempel en diplomuddannelse: fra 15 procent af lærerne i 2015 til fem procent i 2019.

Fire motiver for videreuddannelse

Spørgsmålet er, hvad der ligger bag denne udvikling. For at finde svaret undersøgte vi studerende på vores egen kandidatuddannelse i pædagogik på Syddansk Universitet, det vil sige forhenværende (og i nogle tilfælde stadig aktive) lærere og pædagoger. Vi interviewede ti med lærerbaggrund og ti med pædagogbaggrund, og vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse på to nystartede hold.

Vi spurgte dem om deres grunde til at videreuddanne sig og om deres første oplevelser af kandidatuddannelsen. Det kom der en række motiver ud af:

Karrieremotivet var mest fremtrædende blandt unge lærere og pædagoger (nul-fem års anciennitet), som vælger at videreuddanne sig ud fra det, man normalt forbinder med et karrieremotiv, det vil sige forfremmelse, bedre løn og maksimering af individuelle muligheder.

Reformisme var især fremtrædende blandt yngre lærere og pædagoger (seksti års anciennitet), som har lidt et vist knæk eller meningstab i arbejdet, og som ønsker at bruge en videreuddannelse til at reformere praksis til det bedre. Disse lærere og pædagoger omtalte ofte deres arbejde gennem en slags reformnarrativ, der forløb over plottet: ”Det blev for hårdt for mig – nu er jeg her for at få

flere akademiske muskler – så håber jeg at blive hørt, når jeg er færdig med uddannelsen”.

Meningstab kunne vi klarest identificere blandt erfarne lærere og pædagoger (>10 års anciennitet), som har indoptaget den professionelle etos i deres virke (at gøre en forskel for nogen), og som har lidt et betydeligt meningstab. Disse lærere og pædagoger kunne berette om utallige jobskift i løbet af de seneste år, i håbet om at ”græsset var grønnere på den anden side” (det var det ikke), eller om skoleledere, der ”spekulerede” og for eksempel satte lektionstallet ned fra 45 til 40 minutter for at presse flere ugentlige timer ind i skemaet.

Udviklings- og dannelsesmotivet var ikke forbundet med alder eller erfaring på nogen systematisk måde, og det syntes heller ikke at være knyttet til særligt negative oplevelser i arbejdet. Som et eksempel talte flere lærere og pædagoger om, at de bare havde brug for at ”få noget til hovedet”.

I praksis var motiverne ofte sammenfaldende, og de fleste valgte at videreuddanne sig af flere grunde. Imidlertid var det gennemgående, at lærerne og pædagogerne valgte at påbegynde en videreuddannelse, ikke så meget fordi de var tiltrukket af uddannelsen, men fordi de var frastødt af arbejdet. Med andre ord var uddannelsen ikke nogen stærk pull-faktor, men arbejdet var en stærk push-faktor.

Regeringen rammer ved siden af Det rejser spørgsmålet om, hvilke behov efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger skal indfri. Blandt andet har Ida Kornerups forskning vist, at pædagoger fravælger den kortere efteruddannelse, fordi den er for styret af arbejdsgivernes ønsker og behov. Man kan nemt

forestille sig, at noget lignende gør sig gældende for lærere.

Det kan være noget af baggrunden for, at begge grupper i stigende grad vælger at videreuddanne sig. Men hvad opnås gennem en sådan uddannelse? En vej ud af professionen (som nogle måske umiddelbart håber på) eller et puste- og tænkerum, der lader trætte professionsudøvere op, bekræfter dem i deres professionelle identitet og bringer dem tilbage på sporet i professionen?

Vi kan ikke svare på spørgsmålene ud fra vores studie, men de er værd at reflektere over set i lyset af regeringens planer om at omkalfatre professionsuddannelserne.

Regeringens planer har et traditionelt karriereperspektiv: Bredden får en kort uddannelse, der gør dem til arbejdere, og eliten får ekstra ECTS og uddannelse, som gør dem til ledere. Problemet med

denne karrieretænkning er, at den ikke reflekterer det lange, seje og selvopofrende træk, som det at være lærer eller pædagog gennem et helt arbejdsliv normalt er. Man bliver ikke typisk lærer eller pædagog for at ”gøre karriere”, men man vil på den anden side ikke afskæres muligheder for udvikling og indflydelse. Regeringens planer rammer ved siden af de dybe motiver i lærer- og pædagoggerningen og ved siden af den kollegiale måde, som arbejdet inden for professionerne hidtil har været organiseret på. Dermed risikerer man at få det, der i England og USA kaldes ”dual professional systems”. Altså et A-hold og B-hold.

Der må en anden efter- og videreuddannelses- og karrieretænkning til. En tænkning, som i højere grad forbinder sig til læreres og pædagogers motiver og livslange læring end til en virkelighed, andre forsøger at skabe for dem. ˟

Illustration: Adrià Voltà

Volden må aldrig være hverdag

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Psykisk og fysisk vold i skolen har fyldt meget i medierne på det seneste. Enkeltsagerne blusser op, forarger og forsvinder. Men de er kun toppen af et isbjerg. Vold og trusler mod lærere er et strukturelt problem.

I alt 46 påbud har Arbejdstilsynet givet de seneste tre år, viser Folkeskolens kortlægning i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Aktindsigterne er ubehagelig læsning. Men det værste er, at volden på mange skoler er blevet hverdag. På Grønnevang Skole har Arbejdstilsynet for eksempel skrevet, at de ansatte oplevede vold ”så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet var rykket. Nogle så det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden”. Påbuddet var en øjenåbner

for skolen, som heldigvis er et helt andet sted i dag.

Lærere er en af de faggrupper – sammen med politifolk og fængselsbetjente – som oftest oplever vold på arbejdet. Eksperterne advarer om, at hverdagsvold kan udløse permanent angst og PTSD.

”Hvis man oplever voldelige episoder igen og igen, så er der en risiko for, at filmen knækker”, siger Lars Peter Sønderbo Andersen, en af landets førende arbejdsmiljøforskere.

”At blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding”, siger Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.

Folkeskolen folkeskolen.dk

Vold og trusler mod lærere er et strukturelt problem.

Desværre er problemet ikke nyt. I 2018 dokumenterede en landsdækkende undersøgelse, at 45 procent af lærere og pædagoger på ét år havde været udsat for fysisk vold. Det må ikke være sundhedsfarligt at gå på arbejde. Derfor skal der sættes ind over for hverdagsvold nu. Der er indsatser, som virker og hjælp at hente. Men det vigtigste er at tale åbent om problemet: Vold må aldrig være hverdag. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Natur/teknologi med Lakserytteren

I et gratis forløb, udviklet af Alinea i samarbejde med Andel, kan du lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.

I øjenhøjde med dine elever

Lakserytteren præsenterer det hele i sit farverige univers med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse.

Forløbet er designet til elever i 5. og 6. klasse. Det fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ‘Stof og energi’ og dækker kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.

Det digitale undervisningsmateriale kan tilgås gratis på Forstå.dk

Læs mere om Andels skoletjeneste på andel.dk/skoletjeneste

PÅ EVENTYR I UGANDAS BJERGE

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda!

Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

NU !

Lav pris til 1. juli

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

kr.

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule –og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også faktastof og flotte illustrationer.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted, lav flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, selv-læsere om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF

Download hele materialet

Alle opgaver og web-værktøjer

Bruges på over 1.000 skoler, 98 % af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’

. ’Eleverne er storsmilende og stolte’

. ’Fantastisk, at det er gratis online’