Folkeskolen nr. 5, 2024

Folkeskolen

5·2024

Kan man være lærer, når man ikke

Tema Kommuner nedlægger lærerstillinger

Sådan får du de store elever til at elske litteratur

REGLER GÆLDER I KRIG?

dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

rødekors.dk

Tema: Status på det

DLF 150 ÅR 20 siders tillæg om lærerens autoritet

” Mange elever sidder alene i læseferien og har svært ved at lykkes med den opgave, der er blevet stillet”.

Laura Drachmann Poulsen

Tema

Kender du jobbet?

Anna Lumbye Andersen hungrede efter, at der skulle ske noget nyt på jobbet. Nu er hun kommet tættere på både sine faste og især måske kommende kolleger. En del af hendes funktion består i at observere undervisningen og give feedback. Ved du, hvad Annas job er?

Anbefalinger Engelsk

Folkeskolens faglige rådgiver, lærer Maria Roneklindt, er fuld af gode ideer til korte timinuttersforløb og brain breaks i engelsktimerne. Hun anbefaler også sine kolleger at følge The Language Nerds på sociale medier for at få et dagligt skud sprognørderi.

Forskning

Dansk som andetsprog

Det begyndte med en undren over kommunernes arbejde med nyankomne flygtningebørn. Nu viser ph.d. Nanna Enemark Ramsings forsk ning, at der er plads til forbedringer i elevernes skolegang.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 130.000 i 2023 Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk (barsel) · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, debatredaktør, csc@folkeskolen.dk (vikar) · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

VALG I EUROPA ELEVERNES FREMTID

i klasseværelset

De 3 nye Kahoot-kurser gør læring til en leg og skaber en god stemning samt et højt engagement i klasselokalet.

Med udgangspunkt i hverdagen får eleverne indsigt i aktuelle politiske debatter i EU og valget til EuropaParlamentet.

Scan QR koden

Klokken 09.47 fredag den 3. maj toppede trafikken på ordbogen. com og ABC-ordbogen med 1.627 søgninger i sekundet. På dette tidspunkt sad 9.-klasseeleverne og svedte over den skriftlige afgangsprøve i retskrivning.

Flere piger end drenge dumper Kort

Flere piger end drenge dumper i dansk og/eller matematik – eller går slet ikke op til folkeskolens afgangsprøve. 12,2 procent af pigerne opnåede i 2023 ikke karakteren 02 i både dansk og matematik, mens det samme var tilfældet for 10,4 procent af drengene, viser en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er første gang, det sker, siden 2 i dansk og matematik i 2016 blev indført som krav for optagelse på en erhvervsuddannelse.

Det kan handle om, at piger og drenge generelt set er forskellige, når det kommer til deres oplevede mestring, vurderer

Ane Qvortrup, professor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet. Tidligere undersøgelser har vist, at piger stiller højere krav til sig selv og er mere påvirkelige hvad angår oplevet mestring, og mestringsoplevelsen var noget af det, der blev påvirket under coronanedlukningerne.

Regnestykket hænger ikke

sammen

Nedskæringer i to ud af tre skolevæsener. I 62 af landets kommuner blev der brugt færre penge på folkeskolen i 2023 end i 2022, selv når 2022-tallet er justeret for pris- og lønudviklingen. Kun 36 kommuner brugte flere penge på folkeskolen end året før. Det viser beregninger, som fagbladet Folkeskolen har foretaget på baggrund af kommunernes officielle regnskabstal.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen går derfor i rette med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet), der har udtalt, at aldrig er der brugt flere penge på folkeskolen per elev end i dag.

”Tal fra Danmarks Statistik viser derimod, at virkeligheden er den, at kommunerne sparer flere penge på skolen, end staten investerer”, siger Niels Jørgen Jensen.

Sympatisk kværulant belønnes

Konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og tidligere lærer Birgit Ryberg Landtved beskyldte en chef for at lyve i en artikel i en lokalavis og fik en tjenstlig advarsel for at bryde sin tavshedspligt.

Først efter at Folketingets Ombudsmand var gået ind i sagen og kaldte advarslen uberettiget, trak Faaborg-Midtfyns Kommune advarslen tilbage.

Nu – to år senere – har hun modtaget en stor ytringsfrihedspris fra Den Georgbruunske Fond, der belønner sympatiske kværulanter. Sagen handlede om, hvorvidt medarbejderne på en skole havde klaget over dårlige arbejdsforhold – og det havde de.

Med ytringsfrihedsprisen følger et beløb på 100.000 kroner.

Foto: Privat · Foto (MB): Anni Norddahl, Foto (MT): Jesper Knudsen, Foto (IGJ): Pernille Aisinger

Det er vigtigt at understrege,

at vi ikke forventer, at lærerne gør det her i august. Der er frit valg på alle hylder, i forhold til hvornår man gør det i løbet af 1. klasse.

Psykolog Dea Franck om nyt lovpligtigt redskab for, hvordan folkeskoler fremover skal screene alle elever i 1. klasse for høj begavelse.

Chromebooks eller ej

”Lige nu ved vi ikke, om undervisningen bliver med blyant og papir eller med de digitale læringsmidler, som undervisningen er bygget op om, og som vi er vant til at benytte", siger Carsten Kongshøj Telsing, lærer på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.

Lærerstuderende må måske rejse længere

Professionshøjskolen Via University College vil samle de tre vestjyske læreruddannelser i Holstebro og lukke i Nørre Nissum og Skive. En trist, men nødvendig beslutning for at sikre en kritisk masse af studerende, forklarer rektor for Via Harald Mikkelsen.

Men de lokale skolelederforeninger og lærerkredse i Viborg, Thisted, Skive og Morsø kommuner opfordrer i stedet til, at Skive og Nørre Nissum lægges sammen til én læreruddannelse i Skive. Philip Lehn Brand, formand for Thy-Mors Lærerkreds, er bekymret for, at de vestjyske lærerstuderende ellers får for lang transport til et studiested.

Forslaget om at bevare en læreruddannelse i Skive ser ud til at have regeringens opbakning.

Datatilsynet har afgjort, at kommunerne ikke har hjemmel til at bruge Googles Workspace, og at det skal bringes i orden senest 1. august. Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (Venstre) har meldt ud, at regeringen senest 1. juli kommer med en løsning –af den ene eller anden art.

Danmarks Lærerforening har opfordret regeringen til at udskyde fristen for påbuddet.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) er regeringens mest populære minister. Det viste en måling gennemført af Epinion for Altinget og DR tidligere på måneden. 38 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen svarede, at de er positivt stemt over for skolens minister. 25 procent svarede, at de er negativt stemt over for skolens minister.

”Det ville være rart at vide på forhånd, men jeg tror ikke, at det er noget, vi har krav på at få at vide”.

Sådan lød reaktionen fra Ida Geertz-Jensen, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, efter at Børne- og Undervisningsministeriet i år uden varsel ændrede på danskprøven i retskrivning. Lærerne havde forventet en prøve med to diktater, men der var kun én.

Under tilsyn – det handler om dårlige tal

En voksende andel elever på landsplan består ikke enten dansk eller matematik. Det betyder, at en række folkeskoler er sat under statsligt tilsyn på grund af lavt fagligt niveau.

Hvor i landet er problemet størst? 1

Særligt i en række kommuner på Sjælland og øerne er andelen af elever, som ved afgangsprøverne i 2023 ikke opnåede mindst 02 i dansk eller matematik, høj. Enten fordi de dumpede prøverne eller slet ikke gik til eksamen.

Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor hele 34 procent af eleverne ikke bestod et af de to fag. I kommunerne Vordingborg, Odsherred, Ringsted og Bornholm var det omkring en fjerdedel af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik. På landsplan bestod 11,5 procent af eleverne ikke i et af de to fag.

Hvem holder øje med skolernes faglige niveau?

2

Hvad sker der nu på Lolland?

3

Som skoleejer har kommunalbestyrelserne det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler og skal blandt andet sikre, at undervisningen har den nødvendige kvalitet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) varetager statens tilsyn med folkeskolens kvalitetsudvikling. Hvert år gennemgår Stuk folkeskolernes resultater for faglighed og trivsel. Blandt en række andre faktorer forholder Stuk sig til karakterniveauet i 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og den naturfaglige fællesprøve.

Ord: Rasmus Fahrendorff rafa@folkeskolen.dk

I juni sidste år pålagde Stuk Lolland Kommune at udarbejde en handleplan. Hele kommunens skolevæsen er under statsligt tilsyn, fordi det blev vurderet, at "Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dårlig kvalitet". Den femårige handleplan er ifølge kommunen delvist godkendt, men der mangler at blive opstillet reviderede mål for enkelte skoler. Deadline er 1. juli, og kommunen forventer handleplanen godkendt i løbet af sommeren.

Hvad siger ministeren til tallene? 4

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) har til TV 2 sagt, at han ”ikke er overrasket” over, at så mange elever ikke bestod både dansk og matematik sidste år. Han modtager løbende meldinger fra kommuner, hvor ministeriet var klar over, at tallet ville være højt. Tesfaye forsikrer om, at regeringen vil støtte de kommuner, der har særlige udfordringer. Blandt andet ved at flytte penge fra nogle af landets mere velstillede kommuner. Ministeren mener også, at de elever, der forlader folkeskolen i disse år, betaler prisen for den skolegang, de mistede under coronakrisen.

Roger™ SoundField

Skåner lærerens stemme og sikrer elevernes fokus

I et klasselokale findes mange forskellige lydkilder og lærere kan ofte have behov for, at hæve eller anstrenge stemmen for at blive hørt. Få et værktøj som skåner en af lærerens vigtigste redskaber: Stemmen. Roger SoundField hjælper eleverne høre og forstå læreren bedre, hvilket giver bedre fokus i klassen og mindre støj. SoundField er simpelt at sætte op, nemt at anvende og giver en effekt med det samme.

Hvilket klasselokale foretrækker du?

Nedenfor ses forskellen på et klasselokale uden og et med Roger SoundField, hvor læreren taler i et roligt stemmeleje. Med SoundField i lokalet bliver lærerens stemme spredt ud, og alle elever kan høre. Læreren har ikke behov for at hæve stemmen. Højtalerens volumen tilpasses automatisk støjniveuaet i lokalet.

Prøv Roger Soundfield uden beregning eller binding i 30 dage.

Scan QR koden eller besøg soundfield.dk

Lærermikrofon

Højtaler

SÅDAN GØR Lundtofte Skole

Det står skidt til med læsningen hos mange elever, viser diverse undersøgelser. På Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune har PLCmedarbejdere skabt en læsehule, som får teenagerne til at læse i timevis.

Jeg skal lige læse siden ned …”

I fem uger bruger eleverne i 7. og 8. klasse på Lundtofte Skole samtlige dansktimer på at lystlæse – uden mål eller bindinger. Ideen kommer fra tre PLC-medarbejdere, og eleverne og deres dansklærere elsker det.

Ord: Pernille Aisinger og Urd Alvang

Foto: Bo Tornvig

Det er næsten som at træde gennem en portal. På den ene side af glasdøren er en helt almindelig skolegang med skarpt lys, en svag lugt af rugbrødsmadder og tre fnisende og fjollende 7.-klassepiger, som ikke lader munden stoppe af, at det har ringet ind.

Men fra det øjeblik pigerne åbner glasdøren, forstummer al samtale, og de to lister hen til hver sin sækkestol, mens den tredje snupper et tæppe og en pude og sætter sig til rette på det enorme rums trappetrin. Farvede lyspletter danser i tusmørket i

langsom takt til svag meditativ musik. Og selv om det ser tilfældigt ud, den måde, 50-60 teenagere er strøet ud over rummet på med ben, arme og hoved hvilende skødesløst på pøller og puder, så er hver stilling udtryk for, hvordan lige den elev bedst fordyber sig og finder ind i litteraturens verden.

Teatersalen på Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune indeholder normalt kun den store lamelklædte trappe. Forvandlingen til læsehule tager skolens tre medarbejdere fra det pædagogiske læringscenter (PLC) Anne Ring-Alstrup, Jonas Dyrborg og Jesper Barslund Hansen 40 minutter, men de gør det gerne. For den ændring, de har set i de unges forhold til læsning, er bemærkelsesværdig. Efter fem ugers læsning i læsehulen fortæller fire ud af fem elever, at de er blevet bedre til at læse og har fået mere ro. Som en elev siger i evalueringen: ”Det føltes næsten, som om det var et frikvarter i sig selv”.

Men her er der heller ikke tale om det klassiske morgenlæsebånd. De tre PLC-medarbejdere har fået 7.- og 8.-klassernes lærere og ledelsen med på at afgive samtlige dansktimer i fem uger til lystlæsning. Og de har sat den ene regel, at der ingen regler er for læsningen.

Læseinitiativer er sjældne i udskolingen

Men lad os spole lidt tilbage til ideen bag projektet, som opstod hos lærer Anne Ring-Alstrup, som har 12 timer som skolebibliotekar i sit skema.

”Vi ville gerne gøre noget for læsningen – ikke mindst i lyset af Pirls- og Pisa-resultaterne, og det er altid mellemtrinnet, man fokuserer på, måske fordi teenagere er

Vi ville gerne gøre noget for læsningen – ikke mindst i lyset af Pirls- og Pisa-resultaterne.

Ring-Alstrup, PLC-medarbejder

Anne Ring-Alstrup har haft en til en-samtaler med alle eleverne for at kunne finde bøger, der passer perfekt til hver enkelt.

sværere. Jeg læste en masse forskning om læselyst, og jo klogere vi blev, jo tydeligere blev det, at læsende fællesskaber og fordybelse er det, det handler om. Og vi kan ikke forvente, at det bliver gjort hjemme”.

Det kan kollegaen Jesper Barslund Hansen skrive under på. Han har 7. årgang i dansk, engelsk og historie ud over sine seks timer på PLC’et

”Forældrene ved godt, at de skal støtte børnene, men de siger ærligt til skole-hjem-samtalerne, at det er en kamp, de ikke får taget, og læsning er i skarp konkurrence med gaming og streaming. Oveni har vi lærere nok selv været med til at gøre læsning til en teknisk størrelse

Anne

og en skal-opgave med det store fokus på afkodning i de mindre klasser”, siger han.

Jesper Barslund Hansen og Jonas Dyrborg er også skolens it-vejledere, og de har nydt at kunne lægge alle deres timer i læseprojektet:

”Vi har i mange år følt os som kabelpedeller. Vi har savnet, at vi kunne blive pædagogiske og komme ud i klasserne. Alt for ofte går der hverdag i det som it-vejleder”, siger Jonas Dyrborg

De tre PLC-medarbejdere var hurtigt enige om, at 20 minutters morgenlæsning ikke ville batte nok, og da de fik tilsagn fra folkebiblioteket om, at de var klar til at sende dem hele deres depot af ung-

domsbøger og udlåne reoler og hjælpe til, så blev de enige om at gå all in og spørge deres kolleger, om de ville donere samtlige dansktimer i fem uger.

”Det var lidt angstprovokerende at bede kollegerne om det, men Jesper kunne gå forrest med sin egen klasse. Vi var lidt bange for, at det ville blive for voldsomt, så vi var klar til at skalere ned, men det har slet ikke været nødvendigt. Tværtimod”, fortæller Anne Ring-Alstrup.

Eleverne forbedrer deres læseevne i projektet Ser man godt efter, opdager man, at enkelte af de læsende i salen har for mange

I starten skulle eleverne være i bestemte zoner i læsehulen, men hen ad vejen har de selv fået lov til at vælge deres yndlingslæsested.

10 bogtip til læsehulen

PLC-medarbejderne på Lundtofte Skole har udarbejdet en liste over de mest populære bøger i projektet, som eleverne kan lade sig inspirere af:

Drengenes fem favoritter

”Drengene” af Jonas Kleinschmidt

”De gale” af Kim Fupz Aakeson

”Ondskab” af Jan Guillou

”Dig og mig og Zlatan” af Jonas Kleinschmidt

”Geminiforbandelsen” af Kim Ace

Pigernes fem favoritter

”Den sommer alting ændrede sig” af Jenny Han

”Det ender med os” af Colleen Hoover

”Skoven” af Sarah Engell

”En god piges guide til mord” af Holly Jackson

”Det år sjæle slår smut” af Jesper Wung-Sung

Jesper Barslund Hansen og Jonas Dyrborg har tidligere følt sig lidt som kabelpedeller, så de nyder at arbejde sammen om et meningsfuldt projekt.

Sådan har PLCmedarbejderne gjort

De tre lærere på Lundtofte Skole har tilsammen 25 timer i PLC’et. De har brugt væsentligt mere på læseprojektet, men det udjævner de i løbet af året.

Ledelsen har bakket fuldt op om projektet, og skolelederen kommer gerne ned og sidder og læser i hulen. Det samme har danskkollegerne, som har doneret samtlige timer i 7. og 8. klasse til projektet i fem uger. Undervejs tager lærerne elever ud og snakker med dem om deres bøger.

Indretning med sækkestole, yogabolde og lænestole, puder, tæpper og lamper er indkøbt til projektet for omkring 10.000 kroner – men så har de også selv fyldt kugler i sækkestole.

Den stemningsskabende musik i læserummet kommer fra playlisten "A Breath of Fresh Air With Meditation" på Spotify.

Læserummet er blevet til i samarbejde med bibliotekar Christina Madsen fra det lokale folkebibliotek i Lyngby, som blandt andet har udlånt reoler... som har udlånt reoler og standere og har tømt deres depot af ungdomsbøger.

erfaringsrynker til at være udskolingselever. Rummets regler gælder nemlig også voksne: Går man ind ad glasdøren, er det uden mobil, i stilhed og for at læse.

Det accepterer 7.e’s dansklærer, Stine Berg, gerne, og i dag læser hun elevopgaver i rummet. Hun har ikke et øjeblik været i tvivl om, hvorvidt hun skulle sige ja, for bortset fra et par stykker er der ingen af hendes elever, som af sig selv opsøger bøger.

”De første tre gange var det svært for eleverne, men så faldt der pludselig ro over dem, og nu bliver de superskuffede, hver gang vi når til tirsdag, som er den eneste dag, de ikke skal ned og læse fra klokken 10 til 12. Det er tydeligt, at de nyder det, og man kan virkelig mærke det på dem bagefter”, fortæller hun.

Stine Berg har måttet stryge noget i sin årsplan, men hun mener, at det er meget værd, at eleverne får læst af lyst, har medbestemmelse og får fordybet sig. Hun ser, at projektet forbedrer deres læseevner og fokus og måske mere end det.

”Jeg oplever, at elever i dag har meget svært ved at forestille sig noget. Det er, som om de ikke kan se billeder, fordi de er så vant til at få alting serveret. De seneste uger har jeg oplevet, at de begynder at fantasere mere. Og når læsetimerne er slut, og jeg kalder dem ud fra rummet, oplever jeg flere og flere sige: ’Jeg skal liiige læse siden ned’. Det er altså helt vildt dejligt at høre”, siger hun.

Skolebibliotekaren har en til en-samtale med alle

I midten af rummet står reoler med glittede magasiner, for det er også tilladt at læse tegneserier eller blade, men ingen af de unge værdiger dem et blik. De skæver indimellem til hinandens bøger. Men mest af alt er de koncentreret om deres egen. Og

Jeg oplever, at elever i dag har meget svært ved at forestille sig noget. Det er, som om de ikke kan se billeder, fordi de er så vant til at få alting serveret.

Stine Berg, dansklærer

bortset fra enkelte gengangere læser alle forskellige bøger.

Inden forløbet har alle elever udfyldt spørgeskemaer om deres forhold til læsning, og de har haft Anne Ring-Alstrup som ”personal shopper” i dedikerede samtaler, der har handlet om, hvad de interesserer sig for, og ikke hvad de godt kan lide at læse, for det ved mange af dem ikke i forvejen. Man må læse, præcis hvad man har lyst til, og der skal ikke skrives referat, laves personkarakteristik, skrives boganmeldelse eller huskes noget til eksamen.

”Jeg skyder gerne lidt lavere sværhedsmæssigt, for de skal kunne nyde at læse, og de skal have succesoplevelsen ved at læse en bog færdig. Det har mange af dem oplevet for første gang her. Det er kæmpestort og giver selvtillid på læsning. Samtidig er der ingen restriktioner, så hvis de har bestemte ønsker, så er det det, de får”, fortæller Anne Ring-Alstrup.

De første tre uger måtte de tre PLC-medarbejdere pakke læsehulen frem og tilbage hver morgen og aften, fordi teatersalen var booket om aftenen, og lokalet skulle ryddes.

”Vi har jo arbejdet en del mere end vores timer i den her periode, men vi ser det som sæsonarbejde. Så er der andre perioder, hvor vi kan skalere ned”, fortæller Jonas Dyrborg.

De er enige om, at det har været sliddet værd. De gør det meget gerne igen til næste år, og hvis de på nogen måde kan få et per- …

manent læserum på skolen, så vil de indrette det, så lærerne kan booke det til eleverne.

”Jeg har haft en elev, som ikke har kunnet læse en bog, så han har hørt den som lydbog og fulgt med i bogen. Nu kom han og sagde til mig, at næste gang vil han gerne prøve uden lydbogen. Så bliver man altså helt rørt som lærer”, siger Anne Ring-Alstrup.

Jesper Barslund Hansen har også mærket, hvor meget læseprojektet har rykket nogle elever.

”Jeg har spurgt mine elever lidt undervejs. Nogle har mærket stor forskel, andre mindre, og så står jeg pludselig med sådan en rigtig fodbolddreng, som siger: ’I går gik jeg hjem og læste en bog selv for allerførste gang’. Det er jo fantastisk”, siger han.

Populære bøger går på omgang mellem eleverne

En af eleverne begynder at grine over sin bog, og det får vennen i den næste sækkestol til at spørge, hvad der sker. Men det må vente, for de omkringsiddende tysser. Det er tilladt at gå ud, hvis man har brug for at tage en pause, tisse eller snakke lidt, alligevel bliver drengen siddende.

Alfred og Elias fra 7.e er friske på at forlade rummet for at give et kort interview. Ingen af dem ser sig selv som læsere normalt.

”Jeg kan huske, at læreren sagde til skole-hjem-samtale, at mine forældre skulle sørge for, at jeg læste 20 minutter hver dag. Det var ren tvang. Jeg synes, det er meget sjovere at spille Fifa eller se fjernsyn”, fortæller Elias.

Derfor var han heller ikke begejstret, da han fik at vide, at de skulle læse i alle timer i fem uger. Han tænkte, at det ville blive kedeligt.

”Men det er faktisk meget afslappende bare at ligge og læse. Og fordybe sig. Der er ikke så mange krav. Jeg har læst ’Dig og mig

Evaluering viser fremgang

Eleverne i udskolingen på Lundtofte Skole har besvaret et spørgeskema inden og efter læseforløbet.

Inden læseforløbet svarede halvdelen af eleverne, at de opfatter sig selv som "gode læsere". Efter forløbet er det steget til 85 procent.

Inden læseforløbet læste hver tredje elev i fritiden en eller flere gange om ugen. Efter læseforløbet er det halvdelen.

De første gange eleverne var i læsehulen, var de urolige, men nu er der fuldstændig ro, fra de træder ind, til de går ud, fortæller deres dansklærer.

Otte ud af ti elever svarer, at de føler, at de er blevet bedre til at fordybe sig i læsning efter forløbet, lige så mange siger, at det gav ro, og igen lige så mange fortæller, at de er blevet færdige med mindst en bog i løbet af de fem uger. Næsten samtlige siger, at de gerne vil have et læseforløb af samme slags igen.

I spørgeskemaet inden forløbet oplyste halvdelen af eleverne også, at deres forældre synes, at det er vigtigt, at de læser, men ni ud af ti fortæller, at de ikke tager på biblioteket med deres familie, og otte ud af ti taler ikke med deres familie om det, de læser.

og Zlatan’ og ’Drengene’. Den var ret vild”. Alfred har også læst bogen om Zlatan, og han syntes, det var spændende at høre om en, der er vokset op med et helt anderledes liv. Efter at have snakket med Anne Ring-Alstrup er han nu begyndt på ”Ondskaben”.

”Jeg kan mærke, at jeg læser hurtigere. Før kunne jeg godt zone ud, når jeg læste, nu danner jeg billeder i hovedet. Jeg føler næsten, det er en film, der foregår. Man må gerne gå ud, men det gør jeg aldrig, for jeg vil hellere læse, og tiden går så hurtigt, når man læser”.

Alfred er ked af, at forløbet snart stopper. Det er sværere at læse derhjemme, for der

Alfred, 7.e Før kunne jeg godt zone ud, når jeg læste, nu danner jeg billeder i hovedet.

skal han vælge mellem bøgerne og venner, fodbold og film.

”Jeg fordyber mig klart mere, når jeg læser, end hvis jeg er på sociale medier, for der skal jeg hele tiden forholde mig til noget nyt. Eller hvis jeg ser en film, for der tager jeg hele tiden telefonen frem. Når jeg læser, sætter jeg telefonen på sleep, og så mister jeg fuldstændig tidsfornemmelsen”. ˟

pai@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Engelsk

Maria Roneklindt er lærer på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/engelsk

Jeg har i mange år fulgt The Language Nerds på sociale medier for at få mit daglige skud sprognørderi. Men det er først for nylig, jeg har fået øjnene op for, hvor meget inspiration til min lærergerning der faktisk er at hente i de mange sjove memes og finurlige betragtninger om det engelske sprog.

Siden er først og fremmest henvendt til engelsklæreren selv. Og findes der nogen bedre måde at starte fagteammødet på end med et godt grin? Men der er også inspiration til at give de rigtig fagligt stærke elever nogle ekstra udfordringer. Lad dem for eksempel udforske de mange memes, der kræver stort kendskab til sproget, men ofte også kulturen.

Kan du huske, da Kahoot! var det nye sort? Prøv Blooket og genopdag glæden ved et fælles onlinespil med din klasse. Ligesom i Kahoot! kan du som lærer selv udarbejde spørgsmålene, men der ligger også rigtig mange færdige quizzer om alt fra "US history" til "grammar rules".

Men i Blooket er der mere end quiz-elementet at komme efter. Ved siden af at svare på faglige spørgsmål dyster eleverne i små, sjove, ikkefaglige spil. Dermed er det ikke nødvendigvis dem, der svarer rigtigst og hurtigst på faglige spørgsmål, der vinder. Det gør, at flere holder motivationen hele vejen igennem. Hver runde varer syv minutter. Det er en perfekt længde til et brain break. Og så er det gratis.

Film og billeder er ofte gode indgangsvinkler til samtale. Med korte animerede film kan du som lærer hurtigt få gang i snakken i dine klasser. Du kan bruge dem som en del af et forløb eller lade dem stå alene.

Og de er meget lette at finde. Prøv at gå på YouTube og søg på "short film", så vrimler det frem med gode bud på film. De koster ikke noget, og de er perfekte til de korte aktiviteter på under ti minutter, mange lærere altid er på udkig efter inspiration til.

Hvis du leder efter et sted at starte, vil jeg anbefale filmene "Umbrella" og "Let’s Eat", der begge varer otte minutter. Brug dem som samtalestartere, eller lad for eksempel eleverne se dem i grupper og skrive anmeldelser af dem for hinanden. Kun fantasien sætter grænser.

Søg efter "short film" på youtube.com

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Illustration: Sidsel Sørensen

Kan vat brænde?

Kan ledningssalat være brandfarligt?

Lær dine elever om brand

Gratis undervisningsmaterialer til indskolingen og mellemtrinnet

Lær om brand i 0. - 1. klasse

Vores undervisningsmateriale gør det sjovt at blive klogere på brand. Et forsøgssæt med fyrfadslys og forskellige materialer sætter fut i undervisningen.

DANSKE BEREDSKABER

Bliv Brandsmart i 4. - 6. klasse

Nyt undervisningsmateriale engagerer eleverne gennem film og forsøg. Klassen skal løse dilemmaer om ild, røg og brand sammen med vennerne Martha og Charlie og brandmanden Thomas.

Læs mere og bestil undervisningsmaterialer her

Guide

Ord: Jesper Knudsen og Urd Alvang

Illustration: Damien Vreznik

Av for Aula nu er der hjælp at hente

Forældresamarbejde er for første gang kommet på skemaet på læreruddannelsen i Roskilde. En hel dag er sat af til den svære kommunikation på Aula.

”Mange nye lærere har små børn og har ikke mulighed for at svare på Aula-beskeder om aftenen som nogle af de ældre kolleger. Det er helt okay, men det er vigtigt at give forældrene klare rammer fra start”.

Ordene kommer fra Henrik Jørgensen, mangeårig folkeskolelærer i Gentofte, som i dette forår har dedikeret 11 mandage til at undervise lærerstuderende i Roskilde i forældresamarbejde og andre praktiske færdigheder, som læreruddannelsen traditionelt kun berører meget lidt.

I dag er temaet Aula, og Henrik Jørgensen sidder ved et af bordene i det lyse undervisningslokale. Han stiller spørgsmål og kommer med råd til de knap tyve lærerstuderende i rummet. To unge kvinder har netop fremlagt deres bud på en fælles besked til

forældrene i en fiktiv 6.-klasse. Forældrene skal instrueres i, hvornår de kan forvente, at deres nye lærerteam svarer på beskeder, og hvordan kommunikationen skal foregå. Én af flere opgaver, som de studerende skal løse denne mandag.

”Det er et fag uden teori, der udelukkende beskæftiger sig ’hands on’ med den praktiske hverdag på en skole”, forklarer Henrik Jørgensen.

De studerende diskuterer fremlæggelsen i plenum. Nogle har allerede flere års lærererfaring og kan selv supplere med hårrejsende anekdoter om Aula-tråde, der har udviklet sig til onlineskænderier imellem forældre. Men sådan er det langtfra for alle.

Lærerstuderende Linda Jønsson har for eksempel tidligere i sin karriere beskæftiget

Det materiale, vi arbejder med, er alt sammen taget fra virkeligheden. Det er ikke småting, der kan stå i sådan nogle Aula-tråde.

Henrik Jørgensen, lærer i folkeskolen og underviser på læreruddannelsen, Absalon

sig med konflikthåndtering, men hendes erfaring som lærer begrænser sig til praktikken, og den er ikke til særlig stor hjælp.

”Praktikken er en kunstig situation”, siger Linda Jønsson, der mener, at de studerende ikke bliver klædt godt nok på til at håndtere forældremøder, skole-hjem-samtaler og Aula-beskeder. Sidstnævnte er ikke noget, hun ser frem til.

”Man bliver ikke lærer for at svare på Aula-beskeder. Jeg er bekymret for, at jeg brækker nakken på det”, siger den 33-årige lærerstuderende.

På utallige opfordringer

Linda Jønsson er ligesom sine medstuderende begejstret for, at der er kommet et fag, der beskæftiger sig med de praksisnære dele af lærerfaget. Kurset er obligatorisk og hedder ”job og uddannelse”. Kigger man på undervisningsplanen, står der alt fra fagfordeling, opgaveoversigter og lønsedler til klasserumsledelse, forældremøder og lejrture på programmet dette forår.

Faget er en debut på læreruddannelsen på Absalon, men allerede inden det er slut, har ledelsen besluttet at oprette kurset igen næste semester, fortæller chef for Center for Skole og Læring Stina Løvgreen Møllenbach.

”Vi har oprettet faget på opfordring fra vores studerende. Når de kommer tilbage fra praktikken, har de ofte nogle temaer, som de gerne vil klædes endnu bedre på til at kunne håndtere. Og med den nye læreruddannelse har vi jo heldigvis fået nogle friere rammer til at opfylde de studerendes behov”, fortæller hun.

I evalueringen af den tidligere læreruddannelse kunne Absalon desuden se, at både de studerende selv og skoleledere og lærere syntes, at nyuddannede lærere manglede viden og mere konkrete redskaber og ideer til at håndtere skole-hjem-samarbejdet, forklarer hun.

”Derfor sætter vi fuldt fokus på forældresamarbejdet her på Absalon, for vi kan jo også se på vores undersøgelser blandt de nyuddannede lærere, at det er noget, de virkelig kan slå sig på, når de kommer ud”, siger hun.

Henrik Jørgensen kender alt til, hvordan nyuddannede lærere kan løbe ind i uover-

kommelige udfordringer de første år i jobbet. Da han i sin tid startede som lærer på Gentofte Skole, var det sammen med fem andre spritnye lærere. Efter de første par år var der to tilbage, fortæller han. Flere forlod helt faget. Han blev senere tillidsrepræsentant på skolen og kom tæt på alle de lærere, der stoppede, fordi jobbet blev for svært, og i 2021 var han derfor med til at starte en intern uddannelse for nyuddannede lærere på Gentofte Skole. Et forløb, som netop skulle klæde dem på med alt det, som de ikke havde lært på læreruddannelsen.

”Vi har haft 11 lærere igennem forløbet indtil videre, og de arbejder alle sammen stadig på skolen”, siger han.

I dag har Henrik Jørgensen ved siden af sit lærerjob oprettet sin egen virksomhed, hvor han udbyder undervisning til skoler rundtomkring i landet. Men da de ringede fra læreruddannelsen i Roskilde og ville have ham til at undervise i 88 lektioner, var det den mest omfattende opgave i enmandsvirksomhedens historie.

”Her har vi jo mulighed for at gå meget mere i dybden, end vi har ude på skolen”, siger underviseren tilfreds.

Pas på rødvinsbeskeder

Efter en kort pause er de studerende klar til at genoptage undervisningen.

Henrik Jørgensen viser et eksempel på en såkaldt rødvinsbesked fra den virkelige ver-

Det er urealistisk, hvor meget tid man har som lærer til at besvare Aula-beskeder. Jeg vil gerne holde fri, når jeg holder fri.

Linda Jønsson, lærerstuderende, Professionshøjskolen Absalon

den. Rødvinsbeskeder er de Aula-beskeder, der er skrevet impulsivt om aftenen og ofte i et frustreret øjeblik. Dem skal man forsøge at undgå, understreger underviseren.

”Kære forældre i 2.a. Øv. Det har været nogle rigtig dårlige uger med alt for meget larm i klassen. Jeg synes, at jeg har prøvet alt, hvad jeg kan, for at få ro, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg vil bede jer tale med jeres børn om al den larm, så det forhåbentlig snart kan få en ende”, står der projiceret op på tavlen.

De studerende skal nu omskrive beskeden, så de kommer ud med budskabet om

uro i klassen og samtidig får forældrenes forståelse og opbakning, lyder opgaven. Henrik Jørgensen får flettet en ekstra refleksion ind om såkaldt social ulighed på Aula, inden gruppearbejdet går i gang.

”Husk, at en hård besked på Aula også kan være udtryk for, at nogle forældre ikke er vant til at formulere sig på skrift”. ˟

jkn@folkeskolen.dk

Skolerejser

Sådan undgår du de værste Aula-fælder

Lærer Henrik Jørgensen har udarbejdet en kort guide til do’s and don'ts på Aula.

Do’s

Vær tydelig over for forældrene om dine retningslinjer i forhold til tidsfrister. Både hvor lang tid der kan gå, før du læser beskeden, og hvor lang tid der kan gå, før du svarer. Det gælder også i forhold til telefonopkald. Hvis du har brug for faste ringetider, så gør opmærksom på det over for forældrene. Som ung lærer kan du være i en anden livssituation end ældre kolleger. Du har måske små børn og kan og vil ikke svare på beskeder på alle tidspunkter.

Hvis en forælder er grænseoverskridende i sit sprogbrug eller chikanerende i forhold til at sende mange og lange beskeder på Aula, så inddrag din leder.

Opfordr forældrene til at holde en god tone. Den tone, der er blandt forældrene på Aula, er med til at skabe en kultur, som kan forplante sig til eleverne i klassen og påvirke trivslen. Nogle forældre inddrager nemlig deres børn på den ene eller anden måde i uenigheder med skolen, andre forældre eller i deres utilfredshed med en lærer.

Don'ts

Du er ikke på arbejde døgnet rundt. Lad være med at have notifikationer slået til i weekender og ferier. Måske bør du helt lade være med at have dem slået til.

Lad være med at gå ind i diskussioner med forældre på Aula. Det er langtfra sikkert, at modtageren opfatter beskeden på den måde, som var meningen fra din side. Ring i stedet til den pågældende forælder og tag dialogen mundtligt. Det er ikke uset, at forældre sender meget lange, frustrerede beskeder, der rummer et hav af indlejrede spørgsmål, og skal man svare på dem, kan det tage timevis at formulere. Gør man det skriftligt, er der også en stor sandsynlighed for, at man får endnu en lang besked retur.

Gør det klart for forældrene på forældremødet, at lukkede tråde i forældregruppen, som du ikke kan se, KUN er til konkrete meddelelser. For eksempel invitationer til fødselsdage, indbetaling til klassekasse og den slags. Der skal under ingen omstændigheder køre lukkede forældretråde, der handler om en konkret lærer eller elev. Den slags tråde fører ikke til løsninger, men til uro, og kan eskalere til det, der er værre.

Tag dine elever med på en lærerig rejse med vores

gratis undervisnings-

materialer

Se udvalget af materialer for alle klassetrin og fag med QR-koden. Det er gratis, det løfter undervisningen, og det er lige til at gå til.

ffefonden.dk/grundskolen

2. til 8. september

Giv dine elever en unik læringsoplevelse i naturen. Vær med til Naturens Uge, hvor vi i år udforsker det myldrende liv omkring os. Det er nemt at være med, og du vil få tilsendt digitale materialer, så du kan planlægge et forløb, der passer til jer.

Tilmeld din klasse på naturensuge.dk

med støtte fra

Læs mere

Lærere: AI gør vores arbejde lettere

Lærer Lotte Vett fra Rantzausminde Skole i Svendborg har søgt og fået bevilget 72.000 kroner fra Villum Fonden til et internt kursusforløb, hvor hun sammen med tre kolleger

Forsker efterlyser en mere eksperimenterende idrætsundervisning

IDRÆT

Tendensen er klar. Elever, der har haft særligt positive oplevelser med idræt i skolen, er mest aktive som voksne. De, der har haft særligt negative oplevelser med idræt i skolen, er mindst aktive som voksne.

prøve forskellige former for idræt af, viser Birgitte Westerskov Dalgas' projekt.

får vi heller ikke forærende, og vi har ikke tiden til det. Jeg vil gerne finde nogle værktøjer, der kan hjælpe os. Det er det, jeg er på jagt efter i promptgenerering. Det kræver noget arbejde i starten. Men det er altså mindblowing, hvor meget hurtigere og bedre jeg kan differentiere, når det virker", siger Lotte Vett, der blandt andet har abejdet med ThingLink, SkoleGPT og Perplexity.

De fire læreres erfaringer skal udbredes til alle folkeskoler i Svendborg Kommune.

folkeskolen.dk/it

Sådan lyder konklusionen i et nyt ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet af Birgitte Westerskov Dalgas, som har gennemført interview med i alt 42 personer i alderen 16 til 87 år.

"Og der skal livsomvæltende ændringer til, for at man ændrer de vaner. Typisk alvorlig sygdom. Så idrætsundervisningen er helt afgørende for, hvor mange der får adgang til et sundt liv, hvor de er godt tilpas i egen krop", siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Når interviewpersonerne fortæller om gode oplevelser med skoleidrætten, går det igen, at de har følt sig kompetente, og at undervisningen har givet dem et rum, hvor de har kunnet

folkeskolen.dk/h&d IT

"De har haft en oplevelse af at udvikle deres færdigheder og at have haft det sjovt sammen med andre", siger hun og håber, at idrætslærerne kan bruge hendes resultater til at overveje, om der skal være mindre fokus på færdigheder til fordel for en mere eksperimenterende tilgang, hvor det handler om at eksperimentere med, hvad kroppen kan, mere end at den skal kunne noget bestemt.

folkeskolen.dk/idræt

Prøven i håndværk og design kalder på ændringer

HÅNDVÆRK OG DESIGN

En ny undersøgelse af afgangsprøven i håndværk og design fra Via University viser, at eleverne har meget forskellige vilkår til prøven i 8. klasse.

Lærerne er overordnet glade for prøvens form, men der er en række udfordringer med faglokaler, kompetencer, længde på prøvens forskellige dele og vurdering af prøven, konkluderer undersøgelsen.

Det er underviser på læreruddannelsen Thomas Rytter Jensen, der har gennemført undersøgelsen. Han har selv en baggrund som møbelsnedker, sløjd- og siden håndværk og design-lærer i folkeskolen og senere på læreruddannelsen.

”Sidste sommer var første gang, lærerne for alvor var i gang med faget som nyt prøvefag, så det var oplagt at dykke ned i. Også med henblik på at

belyse, hvad der fungerer og ikke fungerer, så politikere og lærere kan se, hvad der måske skal laves om eller gøres på andre måder”, fortæller han. Thomas Rytter Jensen fremhæver, at undersøgelsen viser, at eleverne generelt set er glade for den projektorienterede prøve i håndværk og design.

Redigeret af Mette Schmidt

Skolestatus 2024

9

skoler nedlægges

Lolland Kommune nedlægger landsbyordningerne i Horslunde og Holeby. Begge steder går skolen fra 0. til 9. klasse. Også Aalborg og Vesthimmerland nedlægger hver to skoler, mens Sønderborg, Rebild og Thisted nøjes med hver en. Vesthimmerland nedlægger en specialskole, alle andre er almenskoler.

skoler lægges sammen

Mens andre kommuner dropper store distriktsskoler, går Faxe og Brønderslev den modsatte vej. Østsjællænderne slår tre distriktsskoler sammen til to med tilsammen ni afdelinger, mens vendelboerne lægger fire distriktsskoler sammen til to skoler med i alt 12 afdelinger. Fem andre kommuner lægger skoler sammen parvis.

skoler får fælles ledelse afdelinger nedlægges

For år tilbage var det populært med fælles ledelse på skoler. Nu genopliver Aalborg Kommune modellen. Bislev Skole (62 elever) skal dele ledelse med Nibe Skole (699 elever), mens Sebber Skole (42 elever) får fælles ledelse med Farstrup Skole (143 elever).

Fem skoler mister en afdeling. Det kommer ikke nødvendigvis som en overraskelse. Det har for eksempel længe været planen at samle Tune Skole i Greve Kommune på én matrikel, ligesom det for et år siden blev besluttet at nedlægge Blåhøj Skole, som indgår i et trekløver med Dalgasskolen og Artium Skole i Brande. I Rebild mister Kilden Børne- og Ungeunivers med tre afdelinger sin matrikel i Blenstrup. Bælum følger sandsynligvis efter i 2025.

Få det fulde overblik over kommunernes skoleændringer på folkeskolen.dk/4767817

Ord: Henrik Stanek

Foto: Kasper Løftgaard

5 2 35

skoler udvides med en afdeling

Specialskolen Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud med 290 elever i Varde har pladsproblemer, så skolen udvider med en afdeling på en anden skole. I Brøndby har Brøndbyvester Skole fået tilknyttet et nyt dagbehandlingstilbud i dette skoleår.

skoler erstattes af en friskole

Blåhøj Skole ved Brande, Kilden Børne- og Ungeunivers’ afdeling i Blenstrup, Ullits Skole i Vesthimmerland, Christinelyst og Klinkby Skole og Dagtilbuds afdeling i Klinkby og Vestervig Skole i Thisted ser ud til at blive erstattet af friskoler.

nye skoler

24 skoler i Esbjerg bliver igen selvstændige. Skolerne blev i 2015 samlet i syv distriktsskoler, men nu følger den vestjyske kommune trop på de senere års tendens med at dele sammenlagte skoler igen. Det samme gør Glostrup, hvor kommunens eneste skole bliver til fire, den ene med to afdelinger som før fusionen i 2012, mens Egedal Kommune gør to distriktsskoler fra 2014 til fire selvstændige skoler, hvoraf to kommer til at bestå af to matrikler. Gribskov og Rødovre følger en anden tendens, nemlig at samle specialafdelinger i en selvstændig specialskole med afdelinger på almenskoler. I København rykker en forholdsvis ny skole ind i nybyggede rammer. Arena Skole og Fritid åbnede i 2020 og har hidtil delvist boet i pavilloner. På samme vis flyttede Sluseholmen Skole i nye bygninger i januar i år. Fælledby Skole åbner til august og tager også imod de første børnehaveklasser i pavilloner på Amager. Først i 2032 rykker skolen ind i en ny skole med plads til fem spor.

Overblik over det nye skolelandskab

Til sommer kommer der flere nye skoler til, end der nedlægges. Alene Esbjerg får 24 nye skoler. Folkeskolens årlige kortlægning over skoleåret 2024/25 viser, at der nu er 1.067 folkeskoler og 125 specialskoler.

Igen i år bliver der færre lærere i folkeskolen

Presset økonomi, stigende udgifter til specialundervisning og faldende børnetal sætter store fingeraftryk på næste skoleår. Mindst 42 kommuner afskediger lærere eller nedlægger stillinger ved naturlig afgang. Nu advarer lærerkredse om, at de resterende lærere får svært ved at løse opgaven.

→

Ord: Henrik Stanek

Foto: Kasper Løftgaard

Igen i år nedlægges lærerstillinger i en lang række kommuner. Det kommer oven i de 1.000 lærerjob, som forsvandt på landsplan sidste år.

En forklaring er faldende børnetal, men besparelserne kan være større, end faldet ”tilskriver”. Det er Odense et eksempel på. Kommunen nedlagde 20 lærerjob for et år siden, og i år ryger yderligere 20 stillinger, hvilket giver en samlet besparelse på 24 millioner kroner.

”Skolerne visiterer flere elever til specialundervisning end forventet, og det giver ubalance mellem almen- og specialområdet. Blandt andet derfor er besparelserne

større, end faldet i elevtallet berettiger til, så vi forventer, at der vil være både flere elever og flere undervisningstimer per lærer”, siger Charlotte Holm, formand for Odense Lærerforening.

I 2023 blev 12 lærere i den fynske kommune indstillet til afsked, men i år undgår man fyringer, i forbindelse med at lærerjob nedlægges. I stedet bliver lærerne omplaceret. Også i Viborg forsvinder der stillinger i stort tal – 45 indtil videre.

”18 lærere er blevet afskediget her i foråret. Dertil kommer mindst 27 stillinger, som skolerne har undladt at genbesætte i løbet af skoleåret. Viborg har også øget tilgang til specialtilbud, som både er dyrere og medfører øgede udgifter til bus- og taxikørsel. Den store udfordring er, at pengene tages fra almenområdet, som dermed bliver voldsomt udhulet”, siger Jeanette Winther, formand for Viborg Lærerkreds.

Nedskæringerne stopper ikke her, forudser hun.

”Det ser ud til, at skolerne mister knap 16 millioner kroner fra 2024 til 2025 alene på

grund af faldende elevtal. Så i værste fald bliver der nedlagt lærerstillinger igen til næste år. Det står grelt til, og vi er i fuld gang med at skære i de forebyggende indsatser”.

Kommune sparer på arbejdstidsaftalen

I mindst 42 kommuner vil der være færre lærerstillinger efter sommerferien. Det viser svar fra lærerkredsene, som Folkeskolen har indhentet til en kortlægning af skoleændringer i det kommende skoleår.

Nedskæringerne betyder ikke nødvendigvis, at der bliver nedlagt skoler. Det er for eksempel ikke på tale i Odense.

”Kommunen prøvede at nedlægge små skoler for ti år siden, men stærke forældrekræfter gik imod. I stedet nedlagde man tre skoler i almene boligområder uden stærke forældrerøster”, siger Charlotte Holm.

Vesthimmerland Kommune nedlægger to skoler. Alligevel er det ikke varslet, at der også bliver nedlagt stillinger. Men det gør der, fastslår Mette Bertel, fællestillidsrepræsentant for lærerne og næstformand i Himmerlands Lærerkreds.

”Skolechefen har lovet, at ingen bliver afskediget før til sommer. Men det bliver ikke nødvendigt, for alle lærere fra de to skoler bliver overflyttet. Sidste år lukkede man også en skole, og der lykkedes det også at omplacere alle. Men vi har en del læreruddannede årsvikarer, der så ikke får fastansættelse”, siger Mette Bertel, som også forudser, at der skal afskediges lærere til næste år.

”Vores børnetal er i frit fald, og vi har nu byer med over ti kilometer til en folkeskole. Dér flytter børnefamilier ikke til”, siger fællestillidsrepræsentanten.

Faxe Kommune lægger tre store distriktsskoler sammen til to endnu større skoler. Det er dog ikke det, der koster lærerstillinger, for matrikelskolerne fortsætter som hidtil.

”Vi har kun et sted, hvor tre klasser bliver til to. Men vi skal spare 2,7 millioner kroner på lærernes arbejdstidsaftale, og det koster fem-seks stillinger”, siger Stine Baad Clausen, næstformand i Lærerkredsen Faxe Vordingborg og fællestillidsrepræsentant i kredsens østsjællandske kommune.

Hun er ikke begejstret for, at politikerne går på hugst i en arbejdstidsaftale, som de

ikke på noget tidspunkt har skudt penge i.

”Hvis de havde sagt, at besparelsen skulle hentes på skoleområdet generelt, kunne der spares på alle områder, men kommunen har pålagt os at finde 2,7 millioner på lærernes arbejdstidsaftale. Det kan vi kun gøre ved at se på lønkronerne, så vi kommer til at hæve undervisningstimetallet for de resterende lærere. Det er jeg godt nok ked af”, siger Stine Baad Clausen.

Bornholm ramt af onde spiraler

På Bornholm nedlægges mellem otte og 16 stillinger. En del af forklaringen er også her et specialområde, som er eksploderet.

”Dertil kommer, at vi ser ind i nogle kedelige budgetår. Det gør alle kommuner, men vi er hårdt ramt. Vi håber at blive reddet af

ændringer i udligningsordningen mellem kommunerne, så besparelserne ikke bliver så grelle”, siger Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening.

I første omgang prøver skolelederne at omplacere lærere, men hvis man bliver afskediget, kan man selvsagt ikke lige søge job i nabokommunen.

”Vi er så ’heldige’, at vi har Danmarks højeste andel af privat- og friskoler, så en del lærere søger derover. Når der er uro omkring folkeskolen, søger forældre også mod de private skoler. Det er en ond spiral”, siger kredsformanden.

En sammenlægning af to skoler i Rønne i 2025 vil koste yderligere lærerjob, forudser hun.

”Man vil klasseoptimere, og der er ikke midler til tolærerordninger, så det bliver …

18 lærere er blevet afskediget her i foråret. Dertil kommer mindst 27 stillinger, som skolerne har undladt at genbesætte i løbet af skoleåret.

Viborg Lærerkreds

Vi forventer, at der vil være både flere elever og flere undervisningstimer per lærer.

Odense Lærerforening

igen en ond spiral. Samtidig ved vi af erfaring, at arbejdsvilkårene bliver dårligere, for det tager tid at ændre en kultur. Der er ikke andet positivt at sige om sammenlægninger, end at økonomien retter sig ind, men der opstår en enorm mistrivsel, når klasser bliver slået sammen”, siger Cindy Dellgren.

I Københavns Lærerforening har næstformand Janne Riise svært ved at danne sig et overblik over, hvor mange lærerstillinger der vil være i landets største kommune efter sommerferien. Men nogle skoler er så økonomisk udfordrede, at de ikke kan beholde alle deres lærere, vurderer hun.

”I budget 24 skulle alle spare 0,75 procent, men så opdagede man en mangel på 40 millioner kroner. Derfor skal skolerne spare yderligere 30 millioner og dermed over en procent. Det betyder meget for en skole med 1.200 elever eller specialskoler med meget store budgetter”, siger Janne Riise.

Københavns Kommune har tidligere haft en procedure for forflyttelser, men det har man ikke længere.

”Kommunen er delt i fem områder, så proceduren afhænger af, hvad den enkelte områdechef aftaler med skolelederne. Lige nu hører vi om omplaceringer i stor stil, men der er også skoleledere, som venter og ser, om der sker naturlig afgang. Derfor er det svært at få overblik over, hvad der sker på byens skoler”.

Udgiften per elev sættes ned Som det ser ud nu, vil der i Mariagerfjord Kommune være tre-fire lærerstillinger færre i det kommende skoleår, vurderer Dorte Carstens, formand for Mariagerfjord Lærerkreds. Tallet ville være større, hvis ikke der var sket en tilførsel på syv-otte lærerjob til specialområdet. Der bliver ikke fyret, men der rykkes rundt på lærere.

”Kommunen begynder med et ansættelsesstop 1. februar. Derefter ser man på, om skoler mangler eller har overtallige lærere. Processen giver en vis tryghed i ansættelsen, men det er ikke rart at blive forflyttet,

Vi skal spare 2,7 millioner kroner på lærernes arbejdstidsaftale, og det koster fem-seks stillinger.

især hvis det betyder, at man får væsentligt længere på arbejde. Så det ender ofte i, at forflyttede lærere ikke møder på deres nye skole, fordi de har søgt et andet job. Det gør det svært for skolelederne, men det er god personalepolitik, at der er plads til medarbejderne”, siger Dorte Carstens.

Skolerne i Mariagerfjord Kommune har undgået besparelser de to seneste budgetår, men der flyttes penge fra skoleområdet til fordel for ældresektoren, fordi børnetallet falder.

”Politikerne siger, at de ikke sparer, for udgiften per elev ligger stabilt på 79.000 kroner, men det snyder. Fra sidste skoleår til i år er elevtallet faldet med 50. Samlet set er det knap fire millioner kroner”, konstaterer lærernes fællestillidsrepræsentant, Karsten Bech.

Selv om elevtallet nu stiger en smule, tror han ikke, at skolerne får tilført penge.

”Alle skal spare, så udgiften per elev falder til omkring 77.000 kroner i næste skoleår”, forudser Karsten Bech og tilføjer, at beløbet lå på 82.000 kroner i 2016.

Mariagerfjord Lærerkreds ved, hvad det vil sige at miste lærerstillinger. Ved kommunalreformen i 2007 talte kredsen 700 aktive medlemmer. I dag lyder tallet på 410.

”Det kostede 118 stillinger på én gang, da kommunen nedlagde skoler i 2011. Senere har man flere gange sparet mellem ti og 20 lærere væk. De lærere og børnehaveklasseledere, som er tilbage, gør et godt stykke

arbejde, men trivslen blandt både elever og lærere ville være bedre med færre elever per lærer”, siger Dorte Carstens.

Avisen Nordjyske har dokumenteret, at flere forældre er søgt mod privatskolerne, som har færre elever i klasserne.

”I 2007 begyndte 8,2 procent af eleverne deres skolegang i en privatskole. I 2021 var det steget til 18,3 procent. Jeg kan ikke tro, at tallet er blevet mindre. Man siger, at man ikke længere kan tale om en fælles folkeskole, når 20 procent af en årgang går i privatskole. Samtidig kan det føre til, at der nedlægges endnu flere lærerstillinger i folkeskolen”, siger Dorte Carstens.

Kredsformænd:

Lærere må løbe stærkere

At det har alvorlige konsekvenser at skære i lærerstillingerne, kan andre lærerkredse tale med om.

”Det bliver rigtig svært for lærerne at løse opgaven fremover. For eksempel bliver det sværere at skabe inklusion, jo færre lærere man er. I forvejen er vi skåret ind til benet, så skolerne har svært ved at mangle bare én lærer. Man driver rovdrift på dem, der er tilbage”, siger Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening.

Charlotte Holm fra Odense Lærerforening stemmer i.

”Folkeskolen bliver endnu mere presset af, at lærerne skal løbe stærkere. Det kan få flere til at søge væk og flere forældre til at se

Lærerkredsen Faxe Vordingborg

mod privatskoler. Vi hører også fra lærerstuderende, at de vil finde job andre steder, fordi det er for usikkert at være ansat i Odense Kommune. Så det sætter sig spor”, siger kredsformanden, som dog maner til besindighed.

”Lige nu er der ledige stillinger, og der kommer formentlig flere frem mod sommerferien. Jo større kommune, desto større personaleomsætning”.

I Viborg Lærerkreds sætter Jeanette Winther tal på, hvad det betyder for de resterende lærere, at de på et år mister mindst 45 kolleger.

”Samlet set går vi en klasse ned i hele kommunen i næste skoleår, så vi har stort set det samme antal klasser til 45 færre lærere. Derfor skal de tilbageværende dække rundt regnet 45.000 lektioner oven i de lektioner, de allerede har. Vi skal forebygge segregering, men det bliver svært, når resurserne ikke er til det, så nedskæringerne kan sende endnu flere i specialundervisning. Det bider sig selv i halen”.

Håb om bedre tider

Der er lyspunkter i mørket. I Odense har borgmesteren, rådkvinden for børn og unge plus blandt andet Odense Lærerforening og Skolelederforeningen for nylig samlet lærere og forældre til debatmøder, som kaldes folkeskoleløftet.

”Vores borgmester siger nu, at folkeskolen vil have høj prioritet i kommende budgetforhandlinger, så det giver håb om bedre tider. Forældrene spørger blandt andet til, hvorfor der er én kasse til både almen- og specialundervisning. At skolerne selv skal betale for at sende elever i specialundervisning, skal give dem incitament til selv at oprette de nødvendige tilbud til eleverne, men det virker ikke. Det bliver vi nødt til at se på”, siger Charlotte Holm.

Et andet lyspunkt finder man i Sønderborg. Her har der været slået 18-20 stillinger op i dette forår. Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds, ved ikke, om det betyder, at kommunen samlet set får flere lærere, da der er naturlig afgang fra skolerne. Men i og med at ansættelserne kommer efter en sparerunde sidste år, giver de et fingerpeg om, at tingene hurtigt kan ændre sig.

”Det er positivt, at vi ikke bare skal klare os med dem, vi er nu. Men det havde måske ikke været nødvendigt at afskedige fem lærere for et år siden. Jeg håber ikke, at vi kommer ud i en yoyo-effekt, så der skal afskediges igen til næste år”, siger Nanna Stryhn-Johnsen. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Selv om Pernille Koch-Lundorff er begyndt på sin nye skole, har hun indgået en aftale om, at hun fører sine "gamle" elever op til afgangsprøve i år.

Pernille Koch-Lundorff slap for at skulle tænke over, om hun ville stå uden indtægt, fordi hendes skole på Lolland nedlægges. En tryghedsaftale har holdt hånden under skolens ansatte. Alligevel tog hun sagen i egen hånd.

Det har været rart at vide, at jeg var sikret et job”

Rygterne om nedlæggelse har hængt over skolen i Horslunde på det nordlige Lolland i en halv snes år. Det afholdt imidlertid ikke lærer Pernille Koch-Lundorff fra at søge job på skolen.

”Jeg har selv gået der fra 0. til 10. klasse, og jeg ville give noget tilbage”, siger hun.

dervise i andre fag, så da Maribo Skole søgte en tysklærer til mellemtrinet på afdeling Blæsenborg, øjnede jeg muligheden for at sætte mit eget præg på jobbet”.

Fandt selv et match

Pernille Koch-Lundorff fik stillingen på skolen, som går fra 0. til 6. klasse. Dermed er hun fortsat på en mindre skole.

Ord: Henrik Stanek

Det blev en kort fornøjelse. Hun begyndte 1. april 2022, og inden året var omme, kom skolen for alvor i spil til at blive nedlagt sammen med Holeby Landsbyordning i kommunens sydlige ende. Det blev anledning til, at de faglige organisationer indgik en tryghedsaftale med byrådet, som sikrer, at medarbejderne på de to skoler kan blive omplaceret.

”Det har været rart at vide, at jeg var sikret et job. Jeg har små børn og kunne nemt være blevet stresset over, om jeg ville have en indtægt. Men vi fik at vide, at vi ikke skulle være bekymrede. Der ville være job til os, og vi ville blive hørt om vores ønsker”, fortæller Pernille Koch-Lundorff.

Som tysklærer forudså hun, at hun ville ende på en stor skole i Nakskov. Det havde hun ikke lyst til.

”Tysklærere er en mangelvare, så jeg ville få mange tysktimer. Jeg vil også gerne un-

”Det har givet mig et boost, at jeg fandt et job, som jeg kan se mig selv i, og at skolen har valgt mig, fordi den synes, at mine egenskaber passer ind. Min leder i Horslunde var eminent til at sige, at hvis vi så en stilling, som matchede os, skulle vi søge, for det er bedre, at man selv har været med til at bestemme. Samtidig fik jeg indgået en aftale om, at jeg gør min 9. klasse i Horslunde færdig, så her underviser jeg i tysk og historie hver torsdag”.

Skolen i Horslunde, som nedlægges ved dette skoleårs udløb, har kun få klassetrin tilbage, da de fleste forældre har flyttet deres børn. Flere af Pernille Koch-Lundorffs kolleger har derfor indgået lignende aftaler om at undervise de elever, som bliver til det sidste.

”Det er flot af Lolland Kommune at tilbyde en tryghedsaftale, men det har alligevel været hårdt at se eleverne fordufte, især fordi jeg selv har gået på skolen”, siger Pernille Koch-Lundorff, som har otte elever tilbage i sin 9. klasse. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Foto: Kasper Løftgaard

På Lolland har lærerne jobgaranti

Medarbejderne i Lolland Kommune har indgået en tryghedsaftale med byrådet, som betyder, at de har et job, selv om deres arbejdsplads bliver nedlagt. Vi har brug for vores medarbejdere, forklarer borgmesteren. Det kommer 19 lærere fra to skoler til gavn.

næstformand i Lolland-Falsters Lærerforening og fællestillidsrepræsentant for lærerne i Lolland Kommune.

Tryghedsaftalen blev til, da skolerne i Horslunde og Holeby hen over årsskiftet 2022/23 kom i spil til at blive nedlagt i år.

”På et møde med økonomiudvalget fortalte jeg, at kollegerne på de to skoler var bekymrede for deres arbejdssituation. Det greb borgmesteren, som sagde, at det er vigtigt at fastholde medarbejderne, og at de er trygge i deres ansættelse”, fortæller Susanne Köhler.

Ord: Henrik Stanek

Foto: Kasper Løftgaard

Selv om Lolland Kommune er økonomisk presset, ser politikerne ikke deres snit til at skille sig af med lærere fra de to skoler, som bliver nedlagt til sommer. En tryghedsaftale giver medarbejderne fra landsbyordningerne i Horslunde og Holeby garanti for, at kommunen tilbyder dem et andet job. Det kommer 19 ud af 20 lærere til gavn. Den sidste har sagt nej til at blive overflyttet og bliver afskediget.

”Det er svært at rekruttere til stort set alle job på Lolland. Derfor er det strategisk klogt, at kommunen har indgået en tryghedsaftale i samarbejde med os. Det er også modigt, for kommunen er økonomisk presset. Alligevel viser man stor anerkendelse af medarbejderne”, siger Susanne Köhler,

For selv om børnetallet falder, har Lolland Kommune brug for alle sine lærere, understreger borgmester Holger Schou Rasmussen (Socialdemokratiet).

”Halvdelen af vores befolkning er +55, så mange er på vej ud af arbejdsmarkedet, og der kommer ikke store årgange nedefra til at løfte opgaverne. Så vi skal beholde de medarbejdere, vi har, og derfor tilbyder vi de ansatte på de to skoler sammenlignelige stillinger i både funktion og løn”.

Får flere uddannede lærere på skolerne I alt bliver 33 medarbejdere fra de to skoler omplaceret, da tryghedsaftalen gælder alle faggrupper. Det betegner Susanne Köhler som en succes.

”Kommunen skal spare 180 millioner kroner i 2025 og skal samtidig tilpasse sig de-

Tryghedsaftalen

”Når en organisatorisk enhed i Lolland Kommune står over for strukturelle ændringer, som medfører nedlæggelse af stillinger, har lederen for enheden ansvar for at finde løsninger på, hvordan ændringen bedst kan imødegås, ved at omplacere medarbejderne til andre enheder i kommunen. Så vidt muligt i tilsvarende eller lignende stillinger. Lederen har i denne proces ansvar for gennem dialog med medarbejderne og andre organisatoriske enheder at afsøge mulighederne”.

Kilde: Tryghedsaftalen i Lolland Kommune

Med tryghedsaftalen har vi undgået, at folk er søgt væk i panik.

Betina Siegvardsen, skoleleder på Byskolen i Nakskov og næstformand i Skolelederforeningen på Lolland-Falster

mografien. Det er flot, at en fattig kommune iværksætter dette tiltag”, siger fællestillidsrepræsentanten.

Holger Schou Rasmussen har ikke været fristet af at benytte skolenedlæggelserne til at spare lærernes løn væk.

”Vi har mange vikarer og løst ansatte 4.g’ere, som ikke er omfattet af tryghedsaftalen, så der sparer vi noget, fordi vi får flere rigtige lærere ind på de resterende skoler. Beskeden til 4.g’erne er, at de må i gang med at læse, så de kan få et job hos os i fremtiden”, siger borgmesteren.

Skoleleder Betina Siegvardsen fra Byskolen i Nakskov er næstformand i Skolelederforeningen på Lolland-Falster, og hun bekræfter, at der bliver brug for færre ikkelæreruddannede.

”Vi får både uddannede lærere og pædagoger ind på de andre skoler via tryghedsaftalen og også et par lærere med særlige kvalifikationer”.

Betina Siegvardsen har siddet i en arbejdsgruppe, som har kortlagt medarbejdernes ønsker til omplacering til en af kommunens andre skoler.

”Det har været et stort arbejde at indhente sonderingsskemaer fra alle berørte medarbejdere. Det har også været en lang proces, så nogle har selv fundet et job undervejs, men selv om alle på nær én har sagt ja til at blive omplaceret per 1. august, betyder det ikke, at vi har 33 jublende glade medarbejdere, for de er kede af, at deres skole lukker”, siger Betina Siegvardsen.

Hun overtager selv ti medarbejdere, som hun har haft til velkomstmøde på Byskolen.

”De kommer fra mindre skoler og betragter os som en meget stor skole. Det er vi også, men vi er fordelt på et stort areal og på to matrikler. Vi har vist dem rundt og

Det er svært at rekruttere til stort set alle job på Lolland. Derfor er det strategisk klogt, at kommunen har indgået en tryghedsaftale i samarbejde med os.

Susanne Köhler, næstformand i Lolland-Falsters Lærerforening og fællestillidsrepræsentant for lærerne i Lolland Kommune.

fortalt, hvad vi står for, og de mødte de tillidsvalgte fra DLF og BUPL. Selv om de er kede af at miste deres arbejdsplads, var alle glade, da de gik herfra”.

Fire lærere er blevet ekstra resurser Skolelederne har gjort et stort arbejde med at få puslespillet til at gå op, anerkender Susanne Köhler.

”Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder oplever en håndholdt proces. Men fordelingen skal også give økonomisk balance for skolerne, så ikke alle har kunnet få opfyldt deres ønsker”, siger fællestillidsrepræsentanten.

I princippet lykkedes det ikke at finde en ledig plads til fire lærere. De vil derfor indgå som en ekstra resurse på den skole, de begynder på til august.

”En skole kan køre med ekstra personale i

en periode, men hvis man er matematiklærer, og en anden skole mangler en lærer til at undervise i matematik, kan man blive forflyttet igen. Det ved de fire godt”, siger Susanne Köhler.

Ideelt set ville Betina Siegvardsen helst kunne ansætte frit, men sådan ser virkeligheden ikke ud.

”Det kan være svært for os at rekruttere lærere med de faglige kompetencer, vi har brug for, for der er langt til Nakskov fra læreruddannelserne i Vordingborg og Odense. Med tryghedsaftalen har vi undgået, at folk er søgt væk i panik”, siger skolelederen fra Byskolen.

Susanne Köhler håber, det lykkes at forlænge tryghedsaftalen, når den udløber med udgangen af 2025.

”Udfordringen med at rekruttere nye medarbejdere vil ikke være løst om et par

år. Derfor kan det være, at vi kan forhandle en ny tryghedsaftale”, siger hun.

Det kommer an på, hvordan verden ser ud til den tid, replicerer Holger Schou Rasmussen.

”Vi skal små ti år frem, før vi igen får større årgange ind på arbejdsmarkedet. Indtil da har vi store årgange, som forlader arbejdsmarkedet. Vi er så begunstiget af, at der er langt til København, hvor det også er dyrt at bo, så vi kan bedre holde på folk”, siger borgmesteren. ˟

årets tema:

t værfagligt, niveaudelt undervisningsmateriale tilbage

• Digital lærervejledning

• Samtalekort til klasse-talks

• Opgavehæfter til alle elever

• Spil

• Musikvideo

Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser

sidste år deltog mere end 63.000 elever

99 % tilfredshed blandt lærerne

folkeskolen@folkeskolen.dk

arla.dk/foodmovers og få sendt materialet direkte til skolen

samarbejde med

Til dig, der er lærer

Bliv forsikret med andre som dig

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

Tænk har kåret vores indbo-, ulykkes-, bil- og husforsikring Bedst i test, hvis du samler dem som pakke. Det behøver du dog ikke – du vælger frit, hvad du har brug for. JUN. 2023

Rollemodel

Kan man være lærer og kun se ti procent af, hvad andre kan? Ja, Christina Munkesø Uhrenholt underviser i indskolingen på Filstedvejens Skole i Aalborg.

Fortalt til: Maria Becher Trier

Foto: Fredrik Clement

Når jeg underviser, skal eleverne holde hånden meget højt oppe, for at jeg kan se den. Jeg har et synshandicap og kan kun se ti procent af, hvad andre lærere kan.

Min leder har været inde at se min undervisning, og han siger, at han ikke kan se forskel på mig og de andre lærere. Måske går jeg mere rundt i klassen, fordi jeg skal være tæt på eleverne. Jeg bliver nødt til at få tingene læst op, og jeg skal zoome ind på computeren. Jeg vil jo gerne være ligesom alle andre, så jeg kompenserer, så meget jeg kan. Men jeg kan ikke se alt det, som andre kan. Derfor slår det mig ud, da det kommer frem, at nogle elever går på toilettet på skift og snyder mig. Jeg føler det som et angreb på min faglighed, da jeg oplever, at nogle af mine kolleger stiller spørgsmål til, om jeg kan være lærer. Det er meget ubehageligt at blive indkaldt til samtale med kolleger, afdelingslederen og skolelederen. Jeg tror, jeg skal fyres.

Efter samtalen går jeg hjem og græder i to dage. Jeg ringer til Danmarks Lærerforening og får hjælp til fire timers psykolog. Hun er rigtig god. Vi arbejder meget med at sige til og fra og sætte grænser. Det er virkelig vigtigt, når man har et handicap, at alle ved, hvad man kan, og hvad man ikke kan.

Sønderborg 1991 Genfejlen

Jeg var seks måneder gammel, da min mor fandt ud af, at jeg ikke er som andre. Når hun gav mig flaske, var der et stort vindue bag hende, og så lå jeg og klemte øjnene sammen. Min mor tænkte, at det var mærkeligt, at jeg gjorde det.

Det var sundhedsplejersken, som fik mig på sygehuset. Først fik mine forældre at vide, at jeg var blind. Det så de som en meget stor udfordring, men så fandt de ud af, at jeg bare er meget svagtseende, og så var det budskab pludselig en kæmpe gave. Jeg er albino og meget lys i huden. Derfor ser jeg ikke så godt. Det skyldes en genfejl. Begge forældre skal have fejlen, for at man får sygdommen. Jeg er heldig, fordi der er lidt farve i mit hår.

Blå bog

Christina Munkesø Uhrenholt er 33 år, uddannet lærer fra Professionshøjskolen UCN i 2021 og ansat på Filstedvejens Skole i Aalborg. Hun har tre undervisningsfag: dansk, matematik og kristendom. Derudover er hun også teamkoordinator, praktiklærer og fagudvalgsformand på skolen.

På grund af sit synshandicap har Christina Munkesø Uhrenholt assistance i 12 ud af sine 24 undervisningslektioner, og når hun har gårdvagt. Det er lærerkolleger på Filstedvejens Skole, der får timer på skemaet til at være personlig assistent for hende.

Jeg plejer at lave en hjælpeliste på tavlen, hvor eleverne skriver sig på. På den måde ved jeg, hvem der skal have hjælp, uden at skulle se, om eleverne rækker hånden op.

Kalundborg 1997 Synshandicappet

Jeg opdagede først, at jeg er anderledes, da jeg kom i folkeskole. Jeg kan huske, at der var nogle, som kaldte mig brilleabe. Nogle af de andre børn sagde, at mine briller var tisgule, og spurgte mig, om jeg havde tisset på dem. Da jeg var barn, havde jeg brilleglas, der kunne skifte farve. Når jeg gik ud i lyset, blev de mørke. Når jeg gik indenfor, blev de lysere. Jeg var ikke selv bevidst om, at det skete.

Alle de andre i klassen fik indimellem nye pladser. Jeg blev siddende på den samme plads foran katederet hele min skolegang. Jeg måtte ikke få en ny plads. Det syntes jeg var underligt og meget kedeligt.

I 2. klasse kom jeg på Refnæsskolen i Kalundborg. Dengang havde de kurser for blinde og svagtseende elever, der gik i folkeskolen. Her mødte jeg andre med synshandicap. Jeg fik mobility-undervisning, altså undervisning i at gå rundt. Jeg lærte at bruge kikkert, når jeg skulle se.

Jeg havde det svært derhjemme. Jeg var den ældste, og jeg har passet mine søskende rigtig meget, så bare det at slippe væk hjemmefra var fantastisk. Efter den første tur til Refnæsskolen i 2. klasse var jeg med på alle de kurser, jeg kunne.

Jeg tror, det gjorde, at jeg lærte mig selv at kende. Jeg fik kompetencer i at være synshandicappet. Det har været med til at bygge mig op og gøre mig til den, jeg er i dag.

Christina Munkesø Uhrenholt

Sønderborg 2006

Anbringelsen

Jeg var 15, da min mor ville flytte fra Sønderborg til Nykøbing på Lolland. Det kunne jeg slet ikke overskue. Så jeg blev anbragt i en plejefamilie og kom på efterskole på Rens Ungdomsskole. Der var mange anbragte børn, og børn med problemer i flok er en meget dårlig ide. Derfor stoppede jeg på skolen.

Da jeg blev 16, blev jeg anbragt i min egen lejlighed i Sønderborg. Det kunne jeg slet ikke finde ud af. Jeg var totalt nede. Blev deprimeret. Jeg havde ikke gennemført 10. klasse, og jeg tænkte: Jeg kan jo ikke noget. Jeg kan ikke se. Jeg bliver aldrig til noget.

Så skubbede en UU-vejleder til mig. Hun skaffede mig en praktikplads i Bilka, og jeg fandt ud af, at jeg kunne mærke forskel på mønterne. Jeg kunne sidde i kassen og fik en kæmpelup, så jeg kunne taste de stregkoder ind, som ikke kunne scannes. Jeg blev kendt som damen med luppen.

De fastansatte mig i Bilka, og jeg var der i tre år. Jeg var rigtig glad for det. Men jeg blev også træt af det. Så er det heller ikke sjovere at sidde i kassen.

Aarhus 2011 Fødslen

Jeg mødte en kæreste i Dansk Blindesamfunds Ungdom, da jeg var 19, og vi flyttede sammen til Aarhus. Jeg forsøgte at få et job, for jeg er ikke særlig god til bare at gå hjemme. Der skal ske noget. Så foreslog min kæreste, at jeg kunne prøve at begynde på HF enkeltfag. Han læste selv jura og havde en helt anden baggrund end jeg.

Så jeg startede på HF enkeltfag, og jeg forventede egentlig ikke at blive færdig med det, men min kæreste hjalp mig og støttede mig. Efter tre år fik jeg en HF. Det sidste fag, jeg var oppe i, var psykologi på B-niveau, og jeg fik 10. Jeg var vokset op med, at der ikke var nogen, som troede på mig, så det var faktisk ret vildt.

Ved at zoome helt ind på teksten kan Christina Munkesø Uhrenholt godt læse, hvad der står på skærmen. ↘

Da jeg blev 16, blev jeg anbragt i min egen lejlighed i Sønderborg. Det kunne jeg

slet ikke finde ud af.

På det tidspunkt var jeg gravid, så for at få SU under barsel begyndte jeg på en finansbachelor. Det var skrækkeligt. Jeg var 23 og højgravid, og de andre var yngre end jeg og talte om at gå i byen. Jeg kunne ikke finde rundt på stedet, og holdet var kæmpestort.

Da jeg fik min søn Lukas, kunne jeg godt lide at følge hans udvikling: Så kunne han holde sit hoved, så kunne han slå til ting. Jeg kunne mærke, at jeg var god til at hjælpe ham til at udvikle sig.

Under min barsel snakkede jeg meget med en fra min mødregruppe, som var lærer. Jeg spurgte hende, om uddannelsen var et sted, der var rummeligt. Hun snakkede meget positivt om det, og så søgte jeg ind på læreruddannelsen.

Aalborg 2015 Læreruddannelsen

Jeg blev optaget på læreruddannelsen i Aalborg. Man kan få noget specialpædagogisk støtte, når man læser på en uddannelse og har et handicap. Så jeg fik en computer med forstørrelsesprogram, og jeg havde adgang til Nota, som er et e-bibliotek, hvor jeg fik læst bøgerne op. Det tog mig for lang tid at læse bøgerne selv, og det udmattede mine øjne, så jeg måtte vænne mig til at få læst op. På uddannelsen havde jeg en studiesekretær, som hjalp mig tyve timer på et semester. Jeg fik også forlænget tid til eksamen.

Det var en meget bedre oplevelse at gå på læreruddannelsen, den var mere rummelig. Vi var et lille hold på kun 20 studerende, og jeg lærte rimeligt hurtigt at finde rundt. Min kæreste og jeg flyttede til Aalborg, men da Lukas var to, gik vi fra hinanden.

Det tog mig seks år at tage læreruddannelsen. Nogle semestre havde jeg to fag, og nogle havde jeg tre. Det, at jeg trak uddannelsen, udnyttede jeg til at få et ekstra fag, så jeg har dansk, matematik og kristendom. På den måde fik jeg det bedste ud af læreruddannelsen. Jeg nåede også at få en ny kæreste og et barn mere.

Christina Munkesø Uhrenholt

Job og handicap

Kun 38 procent af personer med synshandicap er i beskæftigelse. For befolkningen som helhed er det 77 procent. Det viser nye tal fra en undersøgelse foretaget af Instituttet for Blinde og Svagsynede, Danmarks Statistik, Dansk Blindesamfund og Nota. Tallene viser også, at beskæftigelsen falder for mennesker med synshandicap allerede fra 40-årsalderen.

Personer med et handicap kan, hvis de har de formelle uddannelseskrav, søge ledige stillinger i det offentlige med såkaldt fortrinsadgang. Så skal arbejdsgiveren indkalde til en ansættelsessamtale.

Hvis en ansat har en varig funktionsnedsættelse, som medfører barrierer i jobbet, kan kommunen bevilge midler til personlig assistance. Den personlige assistent yder støtte i arbejdsfunktioner, som personen med funktionsnedsættelse ikke kan udføre på grund af handicappet. Det er jobcentret, som vurderer, hvor meget assistance der er behov for i den konkrete situation.

Aalborg 2021

Jobsøgningen

Jeg følte mig meget begrænset i min jobsøgning. Lukas gik i skole i Aalborg øst, og jeg ville ikke flytte ham. Jeg kan ikke køre bil, og jeg har det svært med offentlig transport. Så jeg skulle bare finde en skole i mit nærområde. Jeg var til jobsøgningskursus på Dansk Blindeinstitut og lærte, hvordan jeg skulle italesætte mit handicap over for arbejdsgivere, så de bliver trygge i, at jeg kan arbejde som lærer.

Allerede i ansøgningen skrev jeg, at jeg har et synshandicap. Mange vil tænke, at har man et synshandicap, kan man ikke være lærer. Men hvis jeg ikke skrev det, ville det have været uærligt ad Pommern til, og det ville også være en for stor bombe under jobsamtalen. Jeg skrev: ”Jeg har et synshandicap, men jeg har også nogle strategier, som jeg glæder mig til at fortælle jer om til samtalen”.

Som handicappet er man sikret at komme til jobsamtale, hvis man søger med fortrinsret. Det er meget omdiskuteret, om man skal bruge sin fortrinsret eller ej. Jeg tænkte, at jeg ville bruge den, så jeg kunne præsentere mig selv. Jeg ville ikke vælges fra på forhånd. Da jeg søgte jobbet på Filstedvejens Skole, lå samtalen midt i en skriftlig hjemmeeksamen på læreruddannelsen. Jeg skulle til samtale klokken 15. Opgaven skulle afleveres klokken 18. De kunne ikke flytte samtalen, så jeg spurgte, om jeg ikke kunne låne et lokale på skolen, hvor jeg kunne skrive min eksamen færdig, så jeg ikke skulle bruge tid på transport.

Jeg havde printet alle støtteordninger ud og langede dem over bordet. Jeg kunne komme i isbryderordning og få løntilskud det første år, og jeg kunne få støtte til hjælp i timerne. Men samtalen gik vanvittigt dårligt. De blev ved med at sige: ”Det her er en hård skole, måske er det ikke et sted for en ny lærer”. Jeg sagde igen og igen: ”Det er jeg virkelig ikke nervøs for”. Jeg havde følelsen af, at de nok bare havde taget mig til samtale, fordi de skulle. Men jeg fik jobbet.

I halvdelen af sine undervisningslektioner har Christina Munkesø Uhrenholt assistenter på. Det er lærere fra hendes team.

Aalborg 2021 Opbakningen

Efter oplevelsen med eleverne, der gemte sig for mig, er jeg blevet hård. Hvis der i dag sker noget, så siger jeg, at det ikke er okay at gøre grin med folks handicap. Der er noget, vi alle er gode til og dårlige til, og det er ikke okay at gemme sig og snyde folk, fordi de er dårlige til noget.

Da jeg kom tilbage til jobbet efter den ubehagelige samtale på skolen, viste det sig, at skolelederen faktisk havde min ryg og ville hjælpe mig. Det var virkelig dejligt at føle opbakning. Jeg fik flere personlige assistancetimer, så jeg nu har assistance i 12 ud af mine 24 undervisningslektioner.

Mine assistenter er lærere på skolen, så vi kan undervise sammen i mit team på en helt anden måde end andre. De kan være mine øjne i klassen, når der sker noget, jeg ikke kan se. Nogle gange opdager jeg faktisk konflikter før dem, fordi jeg lytter efter, hvad der sker, og så får jeg eleverne til at hjælpe mig hen, hvor konflikten er.

Jeg har haft mine elever siden 2. klasse, og det kan virkelig noget at følge med i deres liv – forældre, der bliver skilt, det at miste en bror eller søster eller andre udfordringer. Jeg kan hjælpe dem med at være i livet.

Aalborg 2024 Rollemodellen

Jeg elsker den tætte relation til børnene, og jeg elsker at se dem lære noget. Jeg har haft mine elever siden 2. klasse, og det kan virkelig noget at følge med i deres liv – forældre, der bliver skilt, det at miste en bror eller søster eller andre udfordringer. Jeg kan hjælpe dem med at være i livet. Og så elsker jeg fagligheden. Jeg vil så gerne give dem troen på, at de kan, og give dem succesoplevelser.

Vi har en elev, som også har det svært derhjemme. Og jeg kan genkende mig selv. I starten tænkte jeg: Hvorfor var der ikke nogen, der hjalp mig. Nu ved jeg, at det er virkelig svært. Men jeg kan hjælpe ved at give den elev ekstra omsorg og opmærksomhed. Jeg er så glad for de ordninger, der er, og for at jeg har mulighed for at komme ud og bidrage på arbejdsmarkedet. Havde jeg været ung i 2003, kunne jeg med mit handicap have fået førtidspension. Men fremtiden er, at arbejdsmarkedet skal være meget mere rummeligt. Vi skal have alle de børn, der har det svært i skolen, ud på arbejdsmarkedet. Det er rart at se mig selv som en rollemodel. At vise, at selv om man har udfordringer, så kan man godt. ˟

mbt@folkeskolen.dk

Artiklen er blevet til efter en dags besøg på Filstedvejens Skole, interview med Christina Munkesø Uhrenholt, lærere på skolen og Christina Munkesø Uhrenholts nærmeste leder.

Christina Munkesø Uhrenholt

DSA-lærerne har meget magt.

De skal bare tage den på sig – og tage almenlærerne under armen

Kommunerne bestemmer selv, hvordan de vil organisere arbejdet med nyankomne elever. Desværre har næsten alle valgt samme løsninger, viser Nanna Ramsing Enemark i sin ph.d.-afhandling. Hun opfordrer til at inddrage de fagprofessionelles erfaringer meget mere.

Ord: Pernille Aisinger

Illustration: Itziar Barrios

Vi har egentlig ikke grund til at skamme os over den måde, vi modtager nyankomne elever i skolerne på, lyder det fra postdoc Nanna Ramsing Enemark, som netop har færdiggjort sin ph.d. om emnet. Men der er bestemt plads til forbedring i elevernes skolegang. Hun ønsker sig flere eksperimenter, efteruddannelse og tættere samarbejde mellem lærere i dansk som andetsprog (DSA) og almenlærerne samt bedre opsyn med kommunernes resursetildeling. Og så opfordrer hun DSA-lærerne til at tage den magt, hun ser, de har, på sig. Det er ikke så ofte, at der kommer ny forskning i nyankomne elever. Men i år er ikke min-

dre end tre ph.d.er på vej, som handler om henholdsvis organiseringen af undervisningen, elevernes oplevelser og elevernes deltagelsesmuligheder i modtageklasser og almenundervisning.

Nanna Ramsing Enemark har som den første landet sin afhandling, og den bunder i en undren, hun fik, da hun som forskningsassistent i Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet transskriberede interview med mennesker, der var kommet til Danmark som børn i 70’erne, 80’erne og 90’erne.

”Det gik igen i samtlige interview, at den første periode, lige da de ankom, den huskede de meget, meget tydeligt. Den første gode ven, den første lærer, den første tid”, fortæller hun.

Men Nanna Ramsing Enemark lagde også mærke til, at oplevelserne i interviewene vidnede om langt større variation end det billede, man normalt ser i forskningen, hvor alle elever er i modtageklasser.

”De fortalte om sproggrupper, modersmålsundervisning, nationalklasser med blandede danske og udenlandske elever og meget andet. Der blev eksperimenteret i stor stil, men det blev ikke dokumenteret tilstrækkeligt, forskerne blev ikke enige, og det virker, som om det helt er forsvundet i dag”, siger Nanna Ramsing Enemark.

Det gjorde hende nysgerrig. For i dag har stort set alle kommuner valgt enten at sætte nyankomne i modtageklasser eller at sende dem direkte i almenklasserne med støtte.

”Læser man bekendtgørelsen, så kunne man gøre alt muligt andet. Det eneste, der ligger fast, er, at eleverne skal være udsluset efter to år, så det her er virkelig et område, hvor beslutningerne er lagt ud til kommunerne. Men alligevel virker det, som om det er de eneste to muligheder, man har. Det fik mig til at spørge, hvad det er for rationaler, de lokale beslutninger bliver taget ud fra”.

Hvem holder øje med kommunerne?

Nanna Ramsing Enemark har i første del af sin ph.d. tegnet billedet af, hvordan modtagelsen af nyankomne har ændret sig over tid. Fra det meget eksperimenterende i 70’erne, 80’erne og 90’erne, til diskussio-

nen begyndte at ændre sig over hele Europa. Den første danske integrationslov kom i 1998 med skepsis over for undervisning i modersmål og en ny måde at tale om indvandrerbørn på.

”Det kulminerer i valgkampen i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (Venstre) siger, at han vil have modersmålsundervisningen afskaffet. Det bliver et centralt signal i valgkampen, at nu skal indvandrerne integreres – danskificeres”, fortæller hun.

Dermed stopper modersmålsundervisningen, og tosprogslærerne siver væk fra skolerne. Samtidig stopper næsten alle eksperimenterne. I 00’erne og 10’erne har skolerne haft modtageklasser, og siden er stadigt flere kommuner begyndt at sætte eleverne direkte ind i almenundervisningen.

”Det er et politisk betændt område, og det er ikke let at blive enige. Som jeg læser folketingsdebatterne, så er det også derfor, man har valgt at lægge beslutningerne ud til kommunerne. Så kan de lokalt beslutte, hvordan de vil gøre”, siger Nanna Ramsing Enemark.

Det kan der også godt være ræson i, hvis kommunerne har midlerne og kompetencerne til at tage fornuftige beslutninger og løse opgaven. Men virkeligheden ude i kommunerne er meget forskellig, og kom-

4 pointer om organisering af arbejdet med nyankomne

1. Din viden og erfaring er dyrebar – overvej, om du som DSA-lærer kan gøre en forskel i lokale kommunale netværk.

2. Gør det tydeligt, hvem der er udpeget som ansvarlig for løbende at sikre, at nyankomne elevers ret til kvalificeret undervisning overholdes.

3. Udarbejd en plan for inddragelsen af den nyankomne elevs kommende klasseteam i almenklassen.

4. Tænk ud over det, I plejer at gøre. Bekendtgørelsen tillader lokal variation og tilpasning –måske kan lige netop I noget særligt og anderledes, som på sigt kan inspirere andre.

Kilde: Nanna Ramsing Enemark

Når

midlerne ikke er der, og der ikke er nogen, der holder øje med kommunerne, så er det nemt at spare på det her område.

Nanna Ramsing Enemark, postdoc,

Aalborg Universitet

Nanna Ramsing Enemark er postdoc på Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, hvor hun beskæftiger sig med uddannelsespolitik, lokale udmøntninger af uddannelsespolitik, internationale elever og komparativ uddannelsesforskning. I februar forsvarede hun sin ph.d.-afhandling: “Handling dilemmas in reception approaches for newly arrived migrant pupils in the Danish welfare state”.

Projektet var finansieret af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning og betød, at Nanna Ramsing Enemark var ansat på både Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN.

munerne skal selv holde øje med, om børnene får den støtte, de har brug for.

”Der er et accountability-problem. Det handler ikke om modvilje eller ønsker om at gøre noget dårligt, men når midlerne ikke er der, og der ikke er nogen, der holder øje med kommunerne, så er det nemt at spare på det her område”, siger Nanna Ramsing Enemark.

De fagprofessionelle

kommer til at bestemme

Den decentrale form betyder på den anden side også, at der kan være god plads til, at de fagprofessionelle kan påvirke, hvad der bliver besluttet. Nanna Ramsing Enemark har i sin ph.d. fulgt Aalborg Kommunes arbejde med at omlægge indsatsen for de nyankomne.

Aalborg har historisk haft forskellige former. Frem til 2017 blandede kommunen modtageklasser og såkaldte ”nationalklasser” med børn, der talte for eksempel polsk eller tysk, sammen med danske børn. I 2017 gik Aalborg som mange andre kommuner over til direkte indskrivning i almenklasserne. Men i modsætning til de fleste andre kommuner har man i Aalborg evalueret indsatsen hvert andet år, og da Nanna

Ramsing Enemark kommer til i 2021, er de i gang med at skabe en ny blandingsmodel.

”Det var to konsulenter i kommunen, som begge var DSA- og læreruddannet og havde tilknytning til skolerne, og de var meget optagede af at finde en tilgang, som var videnskabeligt fornuftig, passede til de lokale forhold og holdt den overordnede vision om, at børnene skulle gå på distriktsskolerne”, fortæller hun.

Konsulenterne trak skoleledere og DSA-lærere ind og brugte deres input og erfaringer, så det, der blev præsenteret fra politikerne, tog udgangspunkt i skolernes arbejde. Det blev en blandingsmodel, hvor der er en kompetenceskole og tilknytningsskoler. Og da politikerne ikke ville have, at indsatsen skulle gælde for alle årgange, pressede konsulenterne igen, så det endte med næsten at blive, som lærerne havde ønsket.

”Politikerne vil jo gerne have DSA-folkenes erfaringer, for så ved de også, at de har ambassadører for det, de gennemfører. Og når embedsmændene også har skolebaggrund, står de på skolernes side, og det bliver de skoleprofessionelle, der sidder og aftaler, hvordan det skal være”, siger hun. Hun finder det interessant, at det ikke er de demokratisk valgte, der reelt bestemmer, hvordan indsatsen skal være, men de fagprofessionelle.

”Når embedsmændene og de fagprofessionelle er enige, må politikerne danse efter deres pibe. Og DSA-folkene gør det jo ud fra, hvad de kan se, der virker for børnene. Og hvis de ikke taler børnenes sag, så er der ikke nogen, der gør det, for forældrene kender ikke deres rettigheder. Når man ser det udefra, har DSA-lærerne meget magt. De skal bare tage den på sig, og det er ikke alle steder, de gør det i den grad, jeg så”, siger Nanna Ramsing Enemark.

Almenlærerne bør inddrages tidligere DSA-lærerne blev altså hørt i Aalborg-modellen, men almenlærerne var ikke en del af processen, og det er et generelt problem, mener forskeren.

”I virkeligheden er det jo almenlærerne, der har eleverne i den største del af deres skoletid. Når man ikke har almenlærerne …

Om forskeren

Når man har kompetente

DSA-lærere, så skal der være plads til, at de deler ansvaret mere og hjælper almenlærerne på vej.

Nanna Ramsing Enemark, postdoc, Aalborg Universitet

med, risikerer man, at de ikke føler ansvaret, når de skal have eleverne. Nogle steder forventer de, at eleverne er pakkede og klar med sløjfe på, når de kommer fra modtageklassen, og det er meget langt fra virkeligheden”, siger hun.

Lærerne i almenklasserne føler sig ikke forberedt, de har ikke kompetencerne, og de får ikke den hjælp, de har brug for, lyder det i Nanna Ramsing Enemarks ph.d.

”Når man har kompetente DSA-lærere, så skal der være plads til, at de deler ansvaret mere og hjælper almenlærerne på vej. Særligt hvis almenlærerne ikke er meget erfarne”, understreger hun.

Nanna Ramsing Enemark undrer sig over, hvorfor almenlærerne ikke er med, helt fra eleverne bliver indskrevet. Man ved jo på skolen, hvornår de skal ud i almenklas-

serne, og ofte også i hvilken klasse, så læreren kunne være inde over fra begyndelsen.

”Det er i overgangen, og når de er i almenklasserne, at vi for alvor ser udfordringer, og hvor vi har brug for at eksperimentere med, hvordan man kan lave en almenklasse, der kan rumme eleverne. Jeg kunne godt tænke mig, at de kompetente DSA-lærere tog den magt, de har, på sig og indhentede den viden, der skal til, for at de kan bruge den magt. Og at de så tog almenlærerne under armen og inddrog dem tidligt i modtagelsesforløbet, så hele teamet er tilgængeligt for børn og forældre. Så føler alle sig ansvarlige for børnene”. ˟

pai@folkeskolen.dk

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris.

gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

Postdoc Nanna Ramsing Enemark har sammen med Urd Thejl Ploug Skiveren, ph.d.-studerende på UCL, og Maria Kristine Hummelmose, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, forfattet en fælles forskningsartikel med titlen ”Danske kommuners organisering af modtagelsen af nyankomne migrerede elever”. Artiklen udkommer 4. juni i Nordand, det nordiske tidsskrift for andetsprogsforskning.

Der er yderligere to ph.d.er på vej om nyankomne i skolen. Den ene handler om nyankomne børns oplevelse af at begynde i skole i Danmark af Urd Thejl Ploug Skiveren. Den anden handler om nyankomne elevers faglige deltagelsesmuligheder ved direkte indskrivning af Maria Kirstine Hummelmose.

Det er også værd at læse Bergthóra Kristjánsdóttir og Susanne Jacobsen Perez' forskningsartikel: ”Nyankomne børn og unge i det danske uddannelsessystem” fra 2016.

Søger du praksiserfaring, giver den erfarne andetsprogsunderviser Anna Kaya alle de gode råd, hun som uerfaren gerne ville have haft, i bogen ”At undervise nyankomne”. Læs mere på folkeskolen.dk/ 4728976.

Gode skolerejser til dejlige priser

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Tryghed på rejsen

Du kan læse mere om nyankomne, flersprogede og dansk som andetsprog på folkeskolen.dk/dsa, hvor du også kan tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev med nyt om området.

Hvis du vil vide mere

Anmeldelser

Gør dine elever bedre til gruppearbejde

Gruppearbejde som arbejdsform er meget udbredt i det danske uddannelsessystem. Her er en udgivelse, der både er en brugsbog med konkrete tiltag og en refleksionsbog.

Tillad mig at citere Pelé, fodboldspilleren over dem alle: ”Hvis man fjerner 'hold' fra 'holdarbejde', er det bare 'arbejde', og hvem vil have det?”

Der er mange opgaver, der løses bedst og mest meningsfuldt og udviklende, når de løses i samarbejde, i dialog og gennem diskussioner og meningsudvekslinger. Det gælder i arbejdslivet, det gælder – og grundlægges – i skolen.

Det danske skolevæsen har gruppearbejde som en del af det didaktiske bagkatalog, og derfor er det vigtigt, at gruppearbejdet fungerer. At arbejde i grupper er ikke altid let. Organiseringen, gruppedannelsen, opgaverne til gruppen og evalueringen er alt sammen noget, man kan kvalificere som elev og som lærer. Det er grundlæggende for didaktikken i bogen, at elevernes medansvar for arbejdet altid er en del af didaktikken.

”Gruppearbejdets didaktik” er skrevet af tre gymnasielærere, der har hentet inspiration, teori og cases fra andre gymnasielærere i Danmark. Det er en brugsbog, der ønsker at give didaktiske redskaber til alle, der arbejder med undervisning. Eksemplerne er hentet fra gymnasieskolen, men tilsvarende eksempler findes i andre skoleformer, og (næsten) alt i bogen er relevant for folkeskolelærere og undervisere på professionshøjskolerne.

At lære at arbejde i grupper er en dannelsesproces, men det er også en forberedelse til fremtidigt studie og til arbejdslivet. Det gode gruppearbejde giver læring og skaber resultater med kvalitet.

Gruppearbejde er noget, der skal læres. Det glemmer man ofte. Det skal organiseres, så alle ser, at de er en del af gruppens arbejde. Det kræver en god klasserumskultur, men denne klasserumskultur kan styrkes gennem det gode gruppearbejde. Sådan hænger alt sammen, og bogen her klæder dig på til den opgave.

PS: Man kan begynde læsningen med de fem gode råd sidst i bogen. ˟

Insister på, at alle, både stærke og svage elever, skal bidrage til det faglige praksisfællesskab.

Anmeldt af Bodil Christensen, lektor på læreruddannelsen, UCN

Gruppearbejdets didaktik

Forfattere: Steen Beck, Maren Aarup Schjørring og Tony S. Andersen

230 kroner, 186 sider

Forlag: Frydenlund Didaktik

Udfordr matematikundervisningen

Bogen indeholder masser af konkrete eksempler og øvelser, der illustrerer, hvordan principperne kan anvendes i den virkelige verden. Alt sammen en praktisk vejledning til at klæde læreren, det vigtigste læremiddel, på til at praktisere en undervisning, som får vores elever til at tænke selvstændigt.

Den trinvise didaktiske vejledning gør, at man som lærer kan tage et skridt ad gangen. Alt er lige til at gå til, men kun hvis man er klar på at udfordre egen undervisningspraksis.

Matematik

Det tænkende klasserum i praksis

Forfattere: Adrian Rau Bull, Nick Hougaard og Tina Fuglsig Lauridsen

495 kroner, 120 sider

Forlag: Alinea

Klar kommunikation

Alle indføringer og forklaringer er nok grundige, men det er lykkedes forfatteren også at gøre teksten kortfattet og let forståelig.

Fundamentet er solidt og kompetent, og de opgaver, som bogen byder på undervejs, fletter sig fint ind i gennemgangen af de forskellige produktionstyper inden for medie- og kommunikationsbranchen.

Brugervenlig bog om social læring

”Nest og social læring” er en letlæst, grundig og god bog som inspiration til arbejdet med både opmærksomhedsudfordringer i skolen, læringsaktiviteter for hele klassen og tilrettelæggelse af social læring for en mindre gruppe børn. Mange af aktiviteterne tager afsæt i velkendte lege og aktiviteter, men er i denne bog blevet til strukturerede og brugervenlige læringsaktiviteter.

God fornøjelse med bogen og det efterfølgende arbejde!

Dansk

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A.

– uden gebyrer og omkostninger

Medie- og kommunikationshåndbogen

Forfatter: Uffe Lyngdal Sørensen

378,75 kroner, 180 sider

Forlag: Fag og Kultur

– lav rente og

Nest og social læring – For børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder

Forfatter: Emma Ehlers Nielsen

386,25 kroner, 166 sider

Forlag: Dafolo Inklusion

LÅN TIL JERES

DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Magenta Yellow Black

Anna Lumbye Andersen er lærer

og praktikvejlederkoordinator på

Ubberud Skole i Odense. Kender du jobbet?

Jeg kan godt lide at være den støttende

voksne i ryggen”

Ord: Maria Becher Trier

Foto:

Jon Spangsvig

Hvorfor blev du praktikkoordinator?

”Der er ikke meget tid i hverdagen til dybe snakke om læringssyn og didaktik. De studerende vil gerne tale teori, så jeg får udlevet den del med dem. Det sætter jeg pris på.

Jeg havde været lærer i omkring ti år, da jeg blev praktikvejleder og -koordinator i 2019. På det tidspunkt hungrede jeg efter, at der skulle ske noget. Vi havde i en del år ikke haft praktikanter på skolen. Vi fik at vide, at der ville være økonomi til, at vi kunne være to, der blev uddannet. Jeg søgte det og tog praktikvejlederuddannelsen med min kollega på UCL”.

Hvad laver du som praktikkoordinator?

”Jeg har den koordinerende rolle, som handler om, hvor mange studerende vi får, hvilke lærere der skal have studerende, informationsmøde for de studerende og sådan noget som printersetup, CPR-numre og børneattester.

I min funktion som vejleder har jeg studerende, som varetager undervisningen, hvor jeg observerer. De får vejledning fast en time om ugen og daglig ’i døren-feed-

back’. Vi har også gårdvagter sammen. Jeg bruger meget tid på de studerende – også mere, end der er sat tid af til. Lige nu har vi fjerdeårsstuderende, så det er seks intense uger”.

Hvad tiltrækker dig ved vejlederrollen?

”Jeg kan godt lide at få lov til at være den støttende voksne i ryggen. Det er fedt at observere og være den tilbagetrukne. Der er også en personlig udvikling i det. Det er enormt vigtigt, synes jeg, at de studerende kommer ud med et godt blik for elevernes læring og ikke kun for deres egen. Det er en balancegang, for de studerende kommer med en masse planer fra studiet, som de gerne vil ’afvikle’, og så kan de godt glemme at kigge ud i klasserummet. Det kan være udfordrende at sadle om, men det er alfa og omega i lærergerningen”.

Er stillingen en karrierevej?

”Jeg har ikke behov for at stige i graderne. Men når jeg hører om muligheden for at kombinere lærerstillingen med at være ekstern lektor på læreruddannelsen, så kan jeg godt mærke, at det trækker lidt. Det kunne godt være en 80-20-stilling, så man er ansat begge steder. Det kunne jeg vildt godt tænke mig”.

Hvad er de vigtigste egenskaber at have i din rolle?

”De studerende er nærmest taknemmelige for, at jeg har lyst til at snakke med dem – og jeg har en god fornemmelse for feedback. De kan mærke, at rollen ikke er en, jeg har fået påduttet. Jeg har virkelig lyst til at gøre en forskel for de studerende og på den lange bane for de børn, der skal igennem skolelivet”.

Hvad er det sværeste ved jobbet?

”Det går imod mine værdier, at den uddannelse, vi tilbyder de kommende lærere, ikke matcher den virkelighed, de skal ud i”.

Hvordan ser du din rolle i fremtiden?

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at praktikken blev endnu længere. Jeg ville ønske, at læreruddannelsen blev femårig. Det sidste år eller i hvert fald det sidste semester kunne på den måde blive en tid, hvor de studerende er i en form for uddannelsesstilling. Forældresamarbejdet er underprioriteret på uddannelsen – det er en problematik, som en længere praktik kunne løse.

Det har været et ønske fra alle de studerende, vi har haft, at praktikken var længere. Hvis 40 procent af de nye lærere forlader folkeskolen, inden for de første fem år efter at de er blevet lærere, så har vi et kæmpe hul, som ingen tager sig af. Jeg tror, vi kan gøre en stor forskel ved at sikre mere praktik i studietiden og kollegial støtte de første år på arbejdsmarkedet.

Måske skulle vi også have et modul mere på praktikvejlederuddannelsen. På den måde kunne vi blive klædt på til rollen som mentor for de nye lærere”. ˟

Vær med i det faglige netværk for praktiklærere på folkeskolen.dk/praktik

mbt@folkeskolen.dk

Cv

Anna Lumbye Andersen (41 år)

2019: Praktikvejlederuddannelsen

2009 – nu: Lærer på Ubberud Skole i Odense Kommune

2005-2009: Læreruddannet fra N. Zahles Seminarium i København

2006-2008: Vikar på Sønderbro Skole (i dag Skolen på Amagerbro) i København

2003-2005: Vikar på Provstegårdsskolen i Odense

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

Lærerstillinger

Øvrige Job

LJA-913

LJA-1314

LJA-1347

LJA-1323

LJA-1349

LJA-1207

LJA-1356

LJA-1125

LJA-1348

LJA-1301

Hummeltofteskolen, 2830, Virum

SFO-leder til Hummeltofteskolen

31. maj 2024

Egedal Kommune, 3650, Ølstykke

Vi vokser i Egedal, derfor søger vi en praksiskonsulent med skolebaggrund til PPR fra 1. august 2024 i en fast fuldtidsstilling

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024

Rygaards Skole, 2900, Hellerup

Barselsvikar til Historie, Samfundsfag og Håndværk & Design

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024

Maria Bek-Nielsen, 36009, Teluk Intan Perak Malaysia

Dansk skolelærer søges i Malaysia

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024

Heldagsskolen Fuglsanggård, 2830, Virum

Barselsvikar til Heldagsskolen Fuglsanggård

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024

Køge kommune, 4623, Lille Skensved

Begejstrede lærere søges til Højelse skole

Ansøgningsfrist: 3. juni 2024

Høje-Taastrup Kommune, 2630, Taastrup

Lærer til modtageklasse på Sengeløse Skole

Ansøgningsfrist: 4. juni 2024

Holmeagerskolen, 2670, Greve

Nyt skoleår på en skøn arbejdsplads?

Vi søger 3 lærere og en barselsvikar

Ansøgningsfrist: 5. juni 2024

Lyngby-Taarbæk Kommune, 2800, Kgs. Lyngby

Pædagog/pædagogmedhjælper til Klub Baune

Ansøgningsfrist: 7. juni 2024

LJA-1252

LJA-1218

LJA-1331

Køge kommune, 4600, Køge

Inklusionsvejleder på fuld tid

Ansøgningsfrist: 7. juni 2024

Køge kommune, 4600, Køge

Lærere til Indskolingen med stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer til Asgård Skole

Ansøgningsfrist: 8. juni 2024

Baggesenskolen, 4220, Korsør

Viceskoleleder til Baggesenskolen, Genopslag

Ansøgningsfrist: 11. juni 2024

Børnecenter Hvidborg, 2650, Hvidovre

Lærer med særligt gode relationskompetencer søges!

Ansøgningsfrist: 14. juni 2024

LJA-1320

LJA-1368

Rosenkilde Skole, 4200, Slagelse

Ledige stillinger til Rosenkilde Skole (To pædagoger og en lærer)

Ansøgningsfrist: 20. juni 2024

Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk

Konsulent til skolefraværsindsats i PPR Halsnæs Kommune

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024

LJA-1360

Sjælland & øer ↓

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk. Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Har vi røg uden ildebrand?

Undervisningsministeren har åbenlyst et hjerte, der banker for folkeskolen, men ”har man penge, så kan man få, og har man ingen, så må man gå”. Og Mattias Tesfaye er sendt på en redningsmission med genbrugspenge og forlorne økonomianalyser.

Noget af dét, som jeg tilbagevendende undrer mig over, er, hvor lidt hverdagsberetningerne fra de fagprofessionelle tilsyneladende vægter i de politiske beslutninger.

Når jeg betragter folkeskolens tilstand, står der røg ud fra alle døre og vinduer. Alene de sidste uger har vi kunnet læse mange triste historier, der skriver sig ind i en nærmest

uendelig række: I 62 af landets kommuner var det billigere at drive folkeskole i 2023 end i 2022, halvdelen af lærerne har af nød betalt for skolematerialer af egen lomme i løbet af det forgangne år, fire ud af ti lærere har underrettet om voldelig adfærd mellem elever inden for de seneste to år, og i 2022 brugte samfundet 1,8 milliarder på at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn ikke vil i skole.

”Vi har aldrig brugt så mange penge på folkeskolen”, har vi igen og igen hørt både undervisnings- og statsministeren udtale. Det passer bare ikke. Velfærden har i en lang årrække haltet bagud i forhold til demografi og den generelle velstandsudvikling i samfundet målt i bruttonationalproduktvækst. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mangler vi nu 22,5 milliarder kroner, hvis de offentlige servicerammer skulle have fulgt med udviklingen siden 2015.

Det er senest aktualiseret med de foreløbige kommunale regnskabstal for 2023, der viser, at kommunerne endnu en gang samlet set brugte mindre på velfærd end aftalt,

hvorfor likviditeten de seneste ti år er vokset betydeligt og nu er på omkring 50 milliarder kroner.

Penge, der kunne være med til at rette op på en del af besparelserne på velfærden, men som ikke kan bruges på grund af servicerammerne og sanktioneringsregimet. Vi har med andre ord skabt et system, der hæmmer den lokale udvikling af velfærden og kloge, langsigtede investeringer og forebyggelsesindsatser. Det er tudetosset!

Jeg har lært, at der aldrig går røg af en brand, uden at der er ild i den, og den ildebrand står vores lærere og børnehaveklasseledere i hver eneste dag. Så lyt dog for én gangs skyld til hverdagens kæmper. ˟

Så lyt dog for én gangs skyld til hverdagens kæmper.

UNGDOMSPARLAMENTET

Lad dine elever komme med idéer og forslag til love, som kan løse samfundsproblemer.

Af Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Afgangsprøver: Den sociale ulighed slår til i læseferien

De skriftlige prøver er overstået, men vi elever er ikke helt i mål endnu. Foran os ligger nogle intense uger, hvor vi skal til de mundtlige afgangsprøver.

For de elever, der har talegaverne i orden, kan det være en sjov og god oplevelse. Men bag de mundtlige prøver ligger et kæmpestort stykke arbejde og mange timers forberedelse. En forberedelse, vi skal lave for os selv derhjemme i læseferien.

Mange af os har heldigvis forældre derhjemme, vi kan sparre med om opgaven.

Det er afgørende, at alle elever kan opsøge støtte, uanset hvilke forhold man kommer fra.

De kan hjælpe med at sætte en struktur for hverdagen, som giver os gode forudsætninger for at komme godt igennem de kommende uger. Eller give input og overvejelser med på vejen, når Pontoppidan virker lidt umulig at overkomme.

Det bliver måske næsten helt sjovt med dage, hvor man kan sove lidt længere end normalt, fordi man har styr på danskanalysen. Men der er også elever, som sidder derhjemme helt alene uden at kunne få hjælp fra forældrene. Ingen, der spiser morgenmad sammen med dig, eller som selv har læst Pontoppidan eller Yahya Hassan.

Faktisk sidder rigtig mange elever alene i læseferien og har svært ved at lykkes med den opgave, der er blevet stillet.

Når vi gennem hele vores skolegang har været vant til faste mødetider, strukturer og voksne, vi kan opsøge, kan de meget ustrukturerede rammer gøre en i forve-

Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker Skoleledere

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever

Politikerne burde have øget co-teaching så konkret, at der i klasser med 20 eller flere elever blev tolærerordning i mindst halvdelen af lektionerne.

Betina Hollen Tofting, lærer på Hedegårdsskolen i Brønderslev, kredsstyrelsesmedlem i Midtvendsyssel Lærerkreds

jen ukendt situation endnu sværere. For mange elever kan det virke utrygt, og det resulterer i dårlige oplevelser med prøven. Det handler ikke om, at vi elever er dovne eller ikke gider gøre os umage: Mange af os vil gerne klare os så godt, vi kan. Det handler om, at den sociale ulighed stadig lever i bedste velgående, og at en mundtlig prøve med mor og far i kulissen er noget væsentligt andet end en mundtlig prøve uden. Det er afgørende, at alle elever kan opsøge støtte, uanset hvilke forhold man kommer fra. Det må nemlig ikke være vores baggrund, der har størst betydning for, hvor godt vi klarer os til vores prøver eller i livet fremover. Skolen er netop til for, at alle elever har mulighed for at få basale færdigheder og blive så dygtige som muligt.

Men når nogle konstant mødes af større udfordringer end deres klassekammerater, er det ikke muligt. Her skal skolens sikkerhedsnet netop træde i kraft og løfte alle elever ved ekstra hjælp til prøveforberedelsen til de af os, der har behov for det. I de næste uger skal vi kigge os omkring. Få øje på de elever, der sidder alene. For vi har alle sammen stået i nye og ukendte situationer, og vi ved også alle sammen, at det er lettest at lykkes, hvis man ikke skal gøre det alene. ˟

Komplet vanvittige skærmanbefalinger fra ministeren

Marie Odbjerg, lærer på Behandlingsskolerne

Børne- og undervisningsministeren er kommet med anbefalinger for skærme i undervisningen. Ja, han siger ligefrem, at dele af børns digitale liv er lige så skadeligt som rygning. Men hvad er alternativet? Selv om jeg foretrækker analog undervisning, har jeg ofte oplevet, at der ikke var muligheder af kvalitet til rådighed eller nok forberedelsestid.

Hvordan kan Mattias Tesfaye komme med de her anbefalinger, når mange skoler kun har mølædte skolebøger, som ligner noget fra det tidligere Sovjetunionen? I anbefalingerne udlægges problemet som den undervisning, lærerne planlægger. Der er intet om for eksempel sygemeldinger og vikartimer.

Det er værdipolitik af værste skuffe. Man lader, som om man gør noget, men i virkeligheden opdrager man på en profession, der allerede er i knæ, uden at levere det, der mangler til analog undervisning: forberedelse, fordybelse og penge til materialer.

Vi får ikke andet end anbefalinger, som ikke fikser problemet, nemlig at skolereformen smadrede folkeskolen. Man har prioriteret målorienteret undervisning og stjålet lærernes forberedelsestid. Samtidig skal inklusionseleverne fungere i de nye forhold, og nu forventer man så, at skærmene pakkes væk. Kan du, kære læser, selv høre, hvor komplet vanvittigt det lyder? Skærmene holder klassen i ro, så læreren kan koncentrere sig om de svage elever. Ikke en opmuntrende tanke, men det er et faktum.

Blev der investeret i gode arbejds- og læsebøger samt lækre kunstartikler og spil, ville eleverne oftere vælge det analoge. For børn vil gerne være kreative, fordybe sig, have øjenkontakt og alt det andet, der gør hjernen glad. Det handler om, hvad der er tilgængeligt for dem. ˟

Skærmene holder klassen i ro, så læreren kan koncentrere sig om de svage elever.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

Jan Christian Hansen, idrætslærer på Ikast Nordre Skole

Skal idrætsprøven i

Ja, prøven har gjort faget for stift og akademisk

Lige siden jeg selv var elev i folkeskolen, har jeg elsket idræt, og jeg husker stadig min første saltomortale på trampolinen. Grænseoverskridende, svært og alligevel dragende for en dreng i 3. klasse.

Glæden ved faget handler om kropsbevidstheden, konkurrenceelementet, fællesskabet og oplevelserne, man får gennem aktiviteterne. Det er et frirum fra skolens boglige fokus, og jeg elsker idræt for dets legende tilgang til læring.

Idræt er grunden til, at jeg valgte at blive lærer. Jeg har været fodboldtræner, spillet volley og deltaget i konkurrencesvømning fra en tidlig alder, og den glæde, jeg oplevede i mine idrætsgrene, ville jeg gerne give videre.

Men siden midten af 2010’erne, hvor faget fik et hav af kompetencemål og en afgangsprøve, der mest af alt minder om en miniversion af idrætseksamenen på læreruddannelsen, har faget føltes stift. Nu skal eleverne lave en aktivitet, stoppe op og snakke om aktiviteten, før de må fortsætte.

rende, da idrætsfagets fineste formål i min optik er at tilskynde til bevægelse og skabe sunde vaner, der går ud over undervisningen. Men her er tilløbet til afgangsprøven endt som et maraton gennem alle undervisningstimerne, hvor der kun er tid til at præsentere eleverne for alle de forskellige mål, der findes i Fælles Mål om idræt.

Derfor bifalder jeg, at afgangsprøven i idræt ser ud til at blive afskaffet i den nye folkeskoleaftale. En gang imellem er det nemlig helt okay, at et fag er et rent dannelsesfag frem for endnu et prøvefag med karakterer, som i idræts tilfælde virker helt meningsløse.

Samtidig håber jeg, at man fastholder de mange fagligt dygtige lærere i faget og ikke falder tilbage til, at idræt ”altså også bare kan handle om at spille høvdingebold”, som statsminister Mette Frederiksen fik sagt fra talerstolen i Folketinget.

Tilløbet til afgangsprøven er endt som et maraton gennem alle undervisningstimerne.

Idræt er blevet endnu et fag, der tilgodeser de bogligt stærke elever. De elever, som har det svært fagligt, har mistet deres mulighed for at være succesfulde i bevægelsesdelen, fordi man hele tiden også skal tale på et mere akademisk niveau. Deres glæde ved faget er i den grad blevet udfordret. Jeg har også fornemmet, at kreativiteten har været dalende i faget. Det er bekym-

Bare fordi man dropper afgangsprøven, betyder det ikke, at man skal opgive læringen i idrætsfaget. Forhåbentlig er idrætsfaget på vej ind i en frisættelse, hvor idrætslæreren kan ramme eleverne meget bredere, nu hvor man ikke længere kun skal tage hensyn til det akademiske perspektiv i faget. ˟

folkeskolen afskaffes?

Nej, prøven har været med til at øge elevernes engagement

Trine Hemmer-Hansen, idrætslærer på Virupskolen og Folkeskolens faglige rådgiver i idræt

Idræt må aldrig blive et fag, hvor vi glemmer at tale om kultur, bevægelse, leg og læring.

I den nye folkeskoleaftale er idræt et af de fag, der står til at miste sin afgangsprøve. Det er i min optik ærgerligt. Jeg har undervist i faget i mange år, og da det for godt ti år siden blev prøveegnet, skete der, som jeg så det, en stor udvikling: Idrætsfaget blev taget mere seriøst, og der kom et tiltrængt fokus på fagets faglighed og dannelse.

Idrætsprøven har altid delt vandene, og enkelte har ytret, at elevernes glæde ved idræt forsvandt med prøven. Min oplevelse har været det modsatte. Flere elever har fortalt, at de har været mere engagerede, fordi de vidste, at de arbejdede sig hen imod en prøve. Mange har endda ønsket at trække faget og få lov til at gå op i det. Men jeg ved også, at oplevelsen på andre skoler er anderledes. Når jeg har været rundt som idrætskonsulent ved siden af mit lærerjob, har det været tydeligt, hvor skoen trykkede: Mange idrætslærere har følt sig dårligt klædt på til prøven og har været tvivl om alt fra indholdsområder til prøveform og teori. Det kan ganske forståeligt føre til afmagt over for afgangsprøven.

Heldigvis har min oplevelse som både lærer, konsulent og beskikket censor været fantastisk. Jeg har følt mig inde i stoffet og er altid taget fra idrætsprøven med ny inspiration. Nogle gange har det været enkelte øvelser til en allerede eksisterende aktivitet i min årsplan, andre gange har det været ideer til et helt nyt forløb. Det har væ-

ret med til at udvikle mig som idrætslærer, hvilket mine elever også nyder godt af.

Derfor er jeg ked af det på fagets vegne, når man nu påtænker at destruere, hvad mange har arbejdet hårdt på at bygge op gennem ti år.

Før idræt fik en afgangsprøve, blev der helt sikkert lavet god idrætsundervisning rundtomkring på mange af landets skoler. Men jeg ved også, at der andre steder blev spillet rundbold, stikbold og høvdingebold i ét væk. Det har også været virkeligheden i mange af de yngre klasser, mens prøven har været der.

Jeg håber, at idrætslærerne fortsat vil undervise i gruppedynamik, teori, boldspilstrappe og samskabelse, selvom der ikke længere er en afgangsprøve. Det må nemlig aldrig blive et fag, hvor vi glemmer at tale om kultur, bevægelse, leg og læring. Tværtimod er det vigtigt at gøre eleverne bevidste om, hvorfor idræt er så afgørende for deres almene dannelse og evne til at kommunikere og sameksistere med andre. Derudover ser jeg færre prøver som en løsning på at skabe mere trivsel i folkeskolen. Det vil forudsætte, at man ser prøverne som et onde. Sådan har jeg aldrig opfattet afslutningen på skoleåret – og særligt ikke idrætsprøven. ˟

Andreas

Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Vi har brug for flere – ikke færre lærere

Der bliver færre lærere på mange folkeskoler næste skoleår. Det er den triste konklusion på fagbladet Folkeskolens årlige skolestatus på tværs af hele landet. Mindst 42 kommuner forventer at afskedige lærere eller nedlægge lærerstillinger i år.

Forklaringerne er mange: presset økonomi, voksende omkostninger til specialområdet og faldende børnetal. Lærertabet kommer oven i sidste års besparelser, hvor cirka 1.000 lærerstillinger forsvandt. Det er ubegribeligt og trist i en tid, hvor vi har akut behov for flere lærere – ikke færre.

Når vi spørger lærerne, er beskeden den samme: Vi er skåret helt ind til benet, og nu skal vi skære igen. Kogepunktet er for

længst passeret, og det mærker lærerne, som er under et helt urimeligt pres for at løfte deres meningsfulde opgave med alt for få resurser.

”Man driver rovdrift på dem, der er tilbage”, som Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening, siger det. Når man dræner lærere fra folkeskolen, går det ud over os alle sammen. Lærerne får sværere ved at udføre deres arbejde, flere elever mistrives, og skolen udfordres på sit formål.

Forskningen viser helt klart, at det bedste redskab for at lykkes med inklusionen er flere tovoksnetimer. Når man skærer endnu flere lærere væk, så fodres en dødsspiral: mere uro og mistrivsel, større problemer, flere udgifter. Og så kan man skære igen.

Folkeskolen folkeskolen.dk

Kogepunktet er for længst passeret, og det mærker lærerne.

Den rigtige løsning er selvfølgelig at stoppe blødningen. Investér i folkeskolen, så lærerne kan løse den opgave, de brænder for. Det er ikke kun det rigtige at gøre – det er også den billigste løsning på sigt. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

PÅ EVENTYR I UGANDAS BJERGE

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda! Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

NU !

Lav pris til 1. juli

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule – og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også faktastof og flotte illustrationer.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted, lav flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, selvlæsere om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark. Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender. Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

Kom med i skolernes gratis ’plant et træ’-kampagne: Plant selv ét træ med din klasse – så planter WWF og VELUX Gruppen 10 træer for jer i Uganda. I får gratis leveret et hjemmehørende træ til jeres skole. 700 klasser kan være med

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Alle opgaver og web-værktøjer

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF

Download hele materialet

Alle opgaver og web-værktøjer

Bruges på over 1.000 skoler, 98 % af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’

. ’Eleverne er storsmilende og stolte’

. ’Fantastisk, at det er gratis online’