Rapporteret

14. juni:

11:28

Drengen falder ud ad vinduet og lander syv meter længere nede i trappeskakten.

Bare rolig, far, » det skal nok gå«

Den 14. juni faldt en elev fra 5.a på Smidstrup-Skærup Skole ved Vejle syv meter ned i en betonklædt trappeskakt.

TEKST

FOTO

ESBEN CHRISTENSEN

PALLE PETER SKOV

»Hvad er der sket med dig, Thomas?«

I bunden af trappeskakten går Thomas fra 5. klasse rundt.

Han er forslået og bløder voldsomt. Han har brækket begge ben, armen sidder skævt, og der er hudafskrabninger på fødder og arme. På trods af de brækkede ben og kvæstelserne går han desorienteret rundt om sig selv i bunden af skakten. Uden at ane hvad der er sket.

Lærervikaren Willy Hansen gætter ikke umiddelbart, at drengen er faldet godt syv meter ned i den betonklædte trappeskakt. Ligesom han heller ikke får indtrykket af, at den lille bule i panden er livsfarlig. »Kom nu op«, råber han til drengen, men så kan han se, at den er helt gal. Der er hul ind til knoglen i knæet. Willy går ned ad trappen og får sat drengen ned, og der kommer ere andre voksne til. De får stoppet blødningerne med viskestykker og håndklæder. Der sidder kort efter faldet re voksne ved drengen.

Sundhedsplejersken sikrer, at nakken bliver holdt. De siger ikke meget til hinanden. Gør bare det, der skal gøres, og får hentet friske viskestykker og håndklæder. Willy Hansen står i en akavet stilling, en anden lærer tilbyder at overtage. Men da Willy slipper håndklædet, bløder det så voldsomt, at han straks forbinder knæet igen. I stedet går kollegaen op og genner Thomas’ klassekammerater væk fra vinduet på første sal. Der er ingen grund til, at de kigger ned på det blodige sceneri.

Der sidder hele tiden én ved Thomas’ nakke og taler med ham og sikrer sig, at han er ved bevidsthed.

Forældrene kommer til skolen før ambulancen.

Moren er der først. Hun er i a ekt og er svær at tale med. En lærer tager sig af hende. Faren ankommer kort efter – han er oprevet. »Det må ikke ske«. Han bliver talt ned og går ned ad trappen til sin søn. På trods af skaderne har drengen overskud til at trøste sin far.

»Bare rolig, far, det skal nok gå«, siger den stærkt forkomne dreng.

Få minutter efter forældrene kommer en ambulance. De implicerede er godt klar over, at han er stærkt forslået, men de ved endnu ikke, at Thomas er alvorligt skadet i hovedet. På lærerværelset taler de om, at det er et mirakel, at han klarede det. En lærer er kørt med i farens bil, mens drengens mor er taget med ambulancen.

Skoleleder Lance Luscombe går i gang med at orientere eleverne, ligesom han skriver et brev til forældrene på skolen med de faktuelle informationer fra ulykken.

I løbet af eftermiddagen forværres situationen, og Thomas overføres til Odense Universitetshospital, hvor han bliver opereret i hovedet. Operationen er vellykket og er en indikator for, hvordan det kommer til at gå med resten af processen. Allerede den 24. juni – bare ti dage efter ulykken – er Thomas med til at synge sommerferien ind sammen med resten af skolen. Han sidder i kørestol, stadig mærket af faldet, men han er med igen. Og får ikke mén af ulykken.

11:30 11:31 11:35 11:50 11:55 12:05 12:10

Tre klassekammerater vil lukke vinduet og opdager drengen. Den første lærer kommer til stedet – yder førstehjælp, og der bliver alarmeret. Seks voksne deltager i førstehjælpen, og forældrene bliver tilkaldt. Forældrene ankommer, to ansatte tager sig af dem. Ambulancen ankommer. Moren kører med ambulancen, mens en af de ansatte kører med faren. Skolelederen orienterer personalet om situationen. Skolelederen taler situationen igennem med de to 5.-klasser.

ulykken, før de går hjem – de har det nt og har ikke umiddelbart brug for hjælp.

Information og omsorg

Senere på eftermiddagen udvikler situationen sig dramatisk. Det viser sig, at drengen har fået blodansamlinger i hovedet. Det er alvorligt, og han skal opereres om aftenen. Ledelsen bliver enige om, at der næste dag er brug for krisepsykologisk behandling til de implicerede medarbejdere og elever. Vejle Kommune, som skolen er en del af, har et krisepsykologisk beredskab, og Lance Luscombe aftaler at mødes med krisepsykologen næste dag klokken 6.30. Han benytter i øvrigt en kommunal slagplan for alvorlige arbejdsulykker som en skabelon for, hvad der skal gøres. »Ledelsesopgaven i forhold til sådan en ulykke er at drage omsorg og sikre, at de korrekte informationer kommer ud«, siger Lance Luscombe.

Politi og presse

Dag to starter med en brie ng af personalegruppen. Siden de forlod arbejdet dagen før, har drengen været i livsfare, men operationen gik godt.

Efter mødet med personalet begynder arbejdet med eleverne. Indskolingseleverne bliver samlet, og de får fortalt historien og får mulighed for at stille spørgsmål. »De stiller mange spørgsmål, for de har hørt mange vilde rygter om det her. Alle hører den samme historie og kan fortælle den samme historie hjemme. Der orerede mange rygter på det tidspunkt«, fortæller Lance Luscombe. Efter indskolingen bliver der holdt lignende seancer for mellemtrinnet og udskolingen.

Samtidig får de medarbejdere, der har givet førstehjælp dagen før, vendt deres oplevelser med krisepsykologen.

Vejle Kommunes arbejdsmiljøchef, Lene Palmer, er fra morgenstunden kommet ud på skolen – hun sørger løbende for at holde forvaltningen informeret.

Kriminalpolitiet, der er blevet bedt om at undersøge sagen, bliver et uforudset problem. De vil a øre nogle klassekammerater, uden at forældrene er til stede. Det stopper skolelederen, og forældrene bliver tilkaldt. Ud over politiet melder også de lokale medier sig på banen. Lance Luscombe sørger for at videreformidle de vigtigste informationer og får det gjort klart, at skolen tænker på eleven. Parallelt med medieudtalelserne skriver han de nyeste informationer ud til forældrene på forældreintra.

Besøg i Odense

Flere af medarbejderne tager på besøg i Odense og tager billeder og hilsner med fra kammeraterne på skolen.

Alt i alt endte en grim situation på ere fronter positivt. »Jeg er lykkelig over, at drengen k det godt. Jeg er glad for, at vi k taget hånd om personalet og eleverne, samtidig med at historierne ikke k lov at orere blandt børnene«, fortæller Lance Luscombe.

»Alle lærere burde kunne førstehjælp«

Det voldsomme uheld påvirkede alle, der var med til at yde førstehjælp efter episoden – det sætter sine spor, når man pludselig står midt i en ulykke.

Dagen efter ulykken blev de ansatte, der havde ydet førstehjælp, indkaldt til en gruppesamtale med en krisepsykolog. Også dem, der ikke mente, at de havde brug for det. Én for én fortalte de, hvordan de havde oplevet ulykken. Hver især kom de med deres version af episoden. Den første, der talte, var Willy Hansen, som var først på ulykkesstedet. »Psykologen ville gerne have, at vi fortalte, hvad vi havde oplevet, i den rækkefølge vi havde oplevet det. Der var ingen, som måtte afbryde. Det var dejligt, for så kunne man koncentrere sig om at fortælle, hvad der var sket, i stedet for at forholde sig til spørgsmål«, fortæller Willy Hansen.

Det er en drøj samtale, for flere af de ansatte er mere mærkede af situationen, end de egentlig havde forestillet sig.

Sundhedsplejersken, Anette Bredtoft Pedersen, havde ikke tid til at komme til psykologsamtalen. »Da Lance ringede til mig tidligt om morgenen, tænkte jeg: Det kan jeg ikke – jeg havde en anden aftale. Så jeg sagde, at jeg ikke kunne komme. Men han svarede: ’Det tror jeg godt, du kan få lavet om, du har brug for at komme herud’. Og selvfølgelig kunne det laves om. Det var rigtig godt, også fordi vi, der havde stået i det, fik en fornemmelse af, at det var rigtigt, det vi havde gjort«, fortæller hun.

Sikkerhedsrepræsentanten, Anders Köpke Sørensen, kom i anden bølge til ulykkes stedet. Førstehjælpen var vellykket på trods af, at det ikke var alle de implicerede, der havde førstehjælpskurser i frisk erindring. »Enhver lærer burde have et førstehjælpskursus som noget obligatorisk, når man har med børn at gøre – er gårdvagt og på lejrskole. Det behøver ikke være en lang uddannelse, men bare nogle timer, hvor der kommer én og repeterer det mest centrale«, siger Anders Köpke Sørensen.

24. juni:

08:15 10:00 10:30

Morgenbriefing af indskolingseleverne, herefter resten af eleverne. Personalet, der har ydet førstehjælp, taler oplevelsen igennem med krisepsykolog. Den første journalist ankommer til skolen. – Kriminalpolitiet begynder sin undersøgelse.

12:00 16:00

Elever fra drengens klasse og nogle fra naboklassen taler situationen igennem med krisepsykologen. Forældrene fra 5. årgang er til orienterende møde.

11:00

Drengen synger feriesang med resten af skolen.