Old school / new school

Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere.

Pollution

Pubertetens kropsforandringer og fremmede fornemmelser har været en fælles erfaring for de ældste elever i hele folkeskolens levetid. Hvordan skolen har opfattet og informeret om disse forandringer, har derimod ændret sig markant. Under- O L D SCH OOL /NEW SCH OOL visning i den såkaldte forplantnings- Vi graver i historiske gemmer lære fandtes kun i de allerfærreste og sætter kuriositeterne skoler i 1900-tallets begyndelse, hvor emnet for alvor kom til diskusi perspektiv med nutiden. sion på lærermøder og i pædagogiske tidsskrifter, men opmærksomheden på pubertetens problemer blandt skolefolk har alle dage været stor. Det gjaldt i 1800-tallet især den Biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik«, 1861 såkaldte selvbesmittelse – onanien. Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædaSom den mest benyttede og indflydelsesrige grundbog på seminarierne fik biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« stor betydning for 1800-tallets folkeskole. I de krøllede bogstaver i udgaven fra 1861 (billedet viser forsiden fra førsteudgogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, gaven i 1838) findes følgende ord på side 469: »forsaavidt [utugt] directe henhører at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere. Skolen under Skoletugten, maa man tænke paa den afskyelige Last, som man har kaldt Onanie. Den opdages ved Følgende Kjendetegn: Paafaldende Sygelighed, et forstemt Sindelag, Hang til Ensomhed, Dorskhed og Ligegyldighed, især hos Børn, som havde været livlige, blev anset som et arnested for den slags usædelige et Blik, som enten er usikkert og sky, eller stivt stirrende med glasagtig Udtryk«. vaner, og man mente, at skolen havde et ansvar for at opdrage børnene, når så mange dårlige hjem tilsyneladende ikke magtede det. Både i biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« og i lægen Emil Hornemanns banebrydende skrift om skolehygiejne fra 1860 blev emnet behandlet i detaljer. Hornemann anbefalede toiletbygninger, der var lette at overvåge – for eksempel med åbent tag, så lærerne kunne se ned i båsene fra skolebygningens vinduer, og skoleborde skulle være åbne fortil, så der ikke foregik ting i det skjulte under dem.

Langt op i 1900-tallet var anbefalingerne i hygiejnisk og pædagogisk litteratur, at børn ikke måtte ligge og putte sig i for varme senge, at deres tøj ikke strammede de forkerte steder, at de ikke fik serveret pirrende fødevarer, og at hyppige kolde afvaskninger og sunde gymnastiske øvelser og sløjdarbejde kunne aflede deres opmærksomhed.

De lærere, der havde erfaring med at undervise i forplantningslære i 1900-tallets begyndelse, understregede, at man burde møde børnene med fortrolighed og tillid, og at det vigtigste var, at de ikke oplevede deres krops forandringer som skræmmende. Især drengenes natlige sædafgang og pigernes Bog om puberteten fra 2009: Louise Spilsbury: »Det er MIG det handler om«, opslaget om Drengesnak menstruation var ting, som børnene skulle forbere- Tidligere tiders frygt for sindssygdom og svækkelse ved »misbrug af kønsorganerne« des på for at undgå frygt for sygdom og abnormitet. Drengene skulle have at vide, at de såkaldte natlige gennem onani findes ikke i moderne skolebøger. I »Det er MIG det handler om« fra 2009 beskrives for eksempel både våde drømme og onani som helt naturligt og ufarligt, som noget den enkelte selv må bestemme, om man har lyst til. Kroppen er her individets pollutioner var normale – men at de frem for alt ikke egen sag modsat 1800-tallets frygt for svækkelse af den generelle folkesundhed genselv måtte fremkalde dem. nem skoledrengenes selvbesmittelse. Også for pigernes vedkommende nævnes onani som behageligt, frivilligt og uskadeligt – om end der ligesom i ældre tider bruges langt Anne Katrine Gjerlø , postdocprojekt »Dansk Skolehistorie«, mere plads på information om menstruation og dens hygiejne. Emnet er åbenbart stadig Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet særligt vigtigt for drenge.

{Old}

List

Dette skrives på Island, og jeg skriver på Island, for selv om landet er en selvstændig stat og ikke blot en ø, er der tradition for at sige på Island, ligesom islændingene selv gør. De siger á Islandi, ikke í Islandi. På det imponerende nationalmuseum, der på islandsk hedder Folkemindesamlingen, kan man følge landets udvikling gennem mere end 1.000 år. Museet kan ikke hedde Nationalmuseet, for både national og museum er fremmedord, og dem vil man traditionelt nødigt have ind i sproget. Kunst er også et låneord, så i stedet bruger man ordet list. Kunstmuseet er således en samling af list.

(New)

Islex.dk

Men nu er det blevet lettere for islændinge at læse de skandinaviske sprog, for netop nu er der udarbejdet en stor og god netordbog, se selv på islex.dk Ordbogen dækker dansk, svensk, norsk bokmål og nynorsk, og man kan øge sine nordiske sprogkundskaber, ikke kun de islandske, ved at gå ind på dette netleksikon. Arbejdet har stået på i seks år, og mange af ordene er forsynet med illustrationer. Der er planer om senere at supplere med lydfiler. Men allerede nu kan man med fordel introducere islex.dk for eleverne – og benytte lejligheden til at fortælle lidt om det islandske sprog før og nu.

kritikSkrivning og sprogrigtighed

Sæt skrivespor 1-2 sammenvæver arbejdet med sprog, genre og sprog-rigtighed. Eleverne skal læse fagtekster, undersøge og diskutere sprog og genretræk, arbejde med sproglig korrekthed og grammatik, og de skal selv skrive fagtekster.

Til hvert kapitel er der anført en skriveproces – sæt skrivespor – der kan anvendes som afslutning på genrearbejdet, og hvor sprogbrug, sproglig korrekthed og grammatik benyttes i en funktionel kontekst – eleverne skal skrive med en hensigt. De enkelte skrivespor peger frem mod elevernes skriftlige prøve efter 9. klasse.

I tillæg til bøgerne fi ndes fra begyndelsen af december på www.skrivespor.dk et site med sprogopgaver. Adgang til og brug af hjemmesiden er gratis.

“Det er forfatternes gennemgående læringssyn, at læring bedst opnås gennem social proces, der fi nder sted i samspillet med andre, og der fokuseres klart på principperne i Cooperative Learning, som med stor succes i de amerikanske skoler også har vundet indpas i de danske skoler. (...) Jeg glæder mig til at præsentere det spændende materiale for mine elever. Layoutet er moderne, billederne alsidige og interessante og vi klart appellere til nutidens unge.”

Folkeskolen 19. februar 2010

Sæt skrivespor 1 136 kr. ekskl. moms

Sæt skrivespor 2 129 kr. ekskl. moms

Sæt skrivespor. Lærervejledning

268 kr. ekskl. moms Materialet er udarbejdet af Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen & Roland Hachmann

* Medlemmer af Dansklærerforeningen får 25 % rabat på det første eksemplar. Bøger til medlemspris skal købes på Dansklærerforeningens medlemsside: mit.dansklf.dk

25%

rabat på det første eksemplar *