old kritik school / new school Kun få emner er så fast tilbagevendende i pædagogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden til den syndige og usunde vane at masturbere.
Pollution
{Old}
Pubertetens kropsforandringer og fremmede fornemmelser har været en fælles erfaring for de ældste elever i hele folkeskolens levetid. Hvordan skolen har opfattet og informeret om disse forandringer, har derimod ændret sig markant. UnderOLD SCHOOL/NEW SCHOOL visning i den såkaldte forplantningsVi graver i historiske gemmer og sætter kuriositeterne lære fandtes kun i de allerfærreste i perspektiv med skoler i 1900-tallets begyndelse, nutiden. hvor emnet for alvor kom til diskussion på lærermøder og i pædagogiske tidsskrifter, men opmærksomheden på pubertetens problemer blandt skolefolk har alle dage været stor. Det gjaldt i 1800-tallet især den Biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik«, 1861 Som den mest benyttede og indflydelsesrige grundbog på seminarierne fik biskop såkaldte selvbesmittelse – onanien. Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« stor betydning for 1800-tallets folkeKun få emner er så fast tilbagevendende i pædaskole. I de krøllede bogstaver i udgaven fra 1861 (billedet viser forsiden fra førsteudgaven i 1838) findes følgende ord på side 469: »forsaavidt [utugt] directe henhører gogisk drøftelse af elevernes sundhed som faren for, under Skoletugten, maa man tænke paa den afskyelige Last, som man har kaldt Onanie. at børnene (især drengene) skulle inspirere hinanden Den opdages ved Følgende Kjendetegn: Paafaldende Sygelighed, et forstemt Sindelag, til den syndige og usunde vane at masturbere. Skolen Hang til Ensomhed, Dorskhed og Ligegyldighed, især hos Børn, som havde været livlige, et Blik, som enten er usikkert og sky, eller stivt stirrende med glasagtig Udtryk«. blev anset som et arnested for den slags usædelige vaner, og man mente, at skolen havde et ansvar for at opdrage børnene, når så mange dårlige hjem tilsyneladende ikke magtede det. Både i biskop Brammers »Lærebog i Didaktik og Pædagogik« og i lægen Emil Hornemanns banebrydende skrift om skolehygiejne fra 1860 blev emnet behandlet i detaljer. Hornemann anbefalede toiletbygninger, der var lette at overvåge – for eksempel med åbent tag, så lærerne kunne se ned i båsene fra skolebygningens vinduer, og skoleborde skulle være åbne fortil, så der ikke foregik ting i det skjulte under dem. Langt op i 1900-tallet var anbefalingerne i hygiejnisk og pædagogisk litteratur, at børn ikke måtte ligge og putte sig i for varme senge, at deres tøj ikke strammede de forkerte steder, at de ikke fik serveret pirrende fødevarer, og at hyppige kolde afvaskninger og sunde gymnastiske øvelser og sløjdarbejde kunne aflede deres opmærksomhed. De lærere, der havde erfaring med at undervise i forplantningslære i 1900-tallets begyndelse, understregede, at man burde møde børnene med fortrolighed og tillid, og at det vigtigste var, at de ikke oplevede deres krops forandringer som skræmmenBog om puberteten fra 2009: Louise Spilsbury: »Det er MIG det handler de. Især drengenes natlige sædafgang og pigernes om«, opslaget om Drengesnak menstruation var ting, som børnene skulle forbereTidligere tiders frygt for sindssygdom og svækkelse ved »misbrug af kønsorganerne« gennem onani findes ikke i moderne skolebøger. I »Det er MIG det handler om« fra des på for at undgå frygt for sygdom og abnormitet. 2009 beskrives for eksempel både våde drømme og onani som helt naturligt og ufarligt, Drengene skulle have at vide, at de såkaldte natlige som noget den enkelte selv må bestemme, om man har lyst til. Kroppen er her individets egen sag modsat 1800-tallets frygt for svækkelse af den generelle folkesundhed genpollutioner var normale – men at de frem for alt ikke nem skoledrengenes selvbesmittelse. Også for pigernes vedkommende nævnes onani selv måtte fremkalde dem.
Dette skrives på Island, og jeg skriver på Island, for selv om landet er en selvstændig stat og ikke blot en ø, er der tradition for at sige på Island, ligesom islændingene selv gør. De siger á Islandi, ikke í Islandi. På det imponerende nationalmuseum, der på islandsk hedder Folkemindesamlingen, kan man følge landets udvikling gennem mere end 1.000 år. Museet kan ikke hedde Nationalmuseet, for både national og museum er fremmedord, og dem vil man traditionelt nødigt have ind i sproget. Kunst er også et låneord, så i stedet bruger man ordet list. Kunstmuseet er således en samling af list.
Anne Katrine Gjerløff, postdocprojekt »Dansk Skolehistorie«, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
38 /
som behageligt, frivilligt og uskadeligt – om end der ligesom i ældre tider bruges langt mere plads på information om menstruation og dens hygiejne. Emnet er åbenbart stadig særligt vigtigt for drenge.
List
(New) Islex.dk
Men nu er det blevet lettere for islændinge at læse de skandinaviske sprog, for netop nu er der udarbejdet en stor og god netordbog, se selv på islex.dk Ordbogen dækker dansk, svensk, norsk bokmål og nynorsk, og man kan øge sine nordiske sprogkundskaber, ikke kun de islandske, ved at gå ind på dette netleksikon. Arbejdet har stået på i seks år, og mange af ordene er forsynet med illustrationer. Der er planer om senere at supplere med lydfiler. Men allerede nu kan man med fordel introducere islex.dk for eleverne – og benytte lejligheden til at fortælle lidt om det islandske sprog før og nu. Professor Higgins
FOLKESKOLEN / 27 / 2011
S B)6 BROG VFKRRO LQGG
