Konfronteret

Foto: Jens Hasse/Chili.

Udvalgsformand forsvarer millioninvestering i iPads

Ikke alt, der glimter, er guld. Alligevel satser Odder Kommune stort med iPads til alle lærere og elever. Lars Grønlund, Socialdemokraterne, formand for børne-, unge- og kulturudvalget, erkender, at iPad’en ikke er fremtidssikret.

HENRIK STANEK SPØRGER LARS GRØNLUND SVARER:

I er den første kommune, der giver samtlige elever og lærere en iPad. Andre forsøger sig med en enkelt klasse eller årgang. Hvorfor tager I det store spring?

»Vi føler os forpligtede til at klæde eleverne på til at kunne indgå i det samfund, de skal ud i. Her har teknologi fået en central rolle. Da vores itudstyr var slidt ned, undersøgte vi, om der var andre muligheder end at bruge penge på styresystemer og servere i kolde kældre. Hvis vi virkelig skal flytte eleverne, skal lærere og ledere arbejde ud fra samme platform, og løsningen med iPads viste sig at være realistisk. Med det valg flytter vi pengene tæt på eleverne og undervisningen«.

7,9 millioner kroner er en pæn investering. Hvor tager I pengene fra? Eller med andre ord: Hvad går skolerne glip af?

»Skolerne går ikke glip af noget, for vi skulle alligevel bruge seks millioner på at erstatte vores gamle it-system. Tidligere havde vi en pc per fire elever, og nu giver vi dem hver en tabletcomputer for kun en lille ekstrapris. Men vi gør det kun, fordi vi er sikre på, at lærerne ved, hvad der skal til for at ændre undervisningen, for det viste de, da vi indførte LP-modellen.

Hvilket udbytte forventer I at få af jeres investering?

»Vi har lige fået en henvendelse fra Maine i USA, som vil samarbejde med os. Det vil give sprogundervisningen en helt anden dimension, at vores unge kan tale face to face via deres iPads med elever, der har engelsk som modersmål. Det kan også være unge tyskere og franskmænd. Vi får trukket verden ind i skolen. Eleverne lærer at forholde sig kritisk til det bombardement af digitale informationer, de bliver udsat for i fritiden, når de kan spørge unge i andre lande, hvordan de ser på tingene«.

I næste uge skal du på en konference holde et oplæg med titlen »Den papirløse skole«. Er det et realistisk mål?

»Vi har indgået en aftale med blandt andre Gyldendal om, at eleverne kan have alle forlagets undervisningsmaterialer liggende på deres tablets. Men det er ikke et mål at fjerne alt papir. Det er alene et spørgsmål om at stille nye muligheder til rådighed. Eleverne bruger digitale medier i deres fritid, mens skolen stadig er analog. Vi vil gøre det muligt for lærerne at lade elevernes hverdag blive afspejlet i den daglige undervisning. Mange lærere har allerede en digital tilgang, men hvis man ikke er bevidst om at få alle med, vil nogle holde sig til den måde, de plejer at undervise på«.

Hvordan vil iPad’en ændre lærernes undervisning?

»En bærbar er langt hen ad vejen kun en omvandrende skrivemaskine, og et smartboard gør undervisningen meget lærerstyret. Med en iPad får eleverne adgang til at arbejde hvor som helst og når som helst. Du kan ikke tage en bærbar med ned til vandhullet og fotografere nymfer, alt imens du slår op på nettet,

hvordan de udvikler sig. En iPad er til at have med rundt. Det gælder også, når eleverne har projektarbejde. Derudover får vi elever, som er bedre til at byde ind, når de selv kan smide noget op på tavlen fra deres tablets. Lærerne får også øget mulighed for at differentiere undervisningen. Mens den fagligt svage elev koncentrerer sig om at få en tekst læst op, samtidig med at han ser ordene på skærmen, kan læreren lægge opgaver ind, som den fagligt stærke elev skal forholde sig til. Tidligere fik ordblinde en it-rygsæk med en kæmpe pc, men ingen bliver udstillet, når alle arbejder på samme platform«.

Hvordan kan I vide, om ændringerne holder stik?

»Vi har aftalt, at Via University College i Aarhus skal evaluere, om iPad’en flytter noget i undervisningen, så vi kan få dokumentation for det, vi siger«.

Hvorfor skulle jeres investering få flere til at tage en ungdomsuddannelse?

»Takket være en stor indsats af lærerne har vi på få år løftet vores andel fra 84 til 89 procent af en årgang, men vi kan forhåbentlig motivere ikke mindst flere drenge til at tage en uddannelse ved at udjævne forskellen mellem den digitale fritid og den analoge skole«.

Hvad med de forældre, der ikke har råd?

»Det afhænger netop ikke af forældrenes pengepung, når vi giver produktet til eleverne. På nogle privatskoler har eleverne deres egne gadgets med, men hvis lærere skal forholde sig til fire forskellige styresystemer, risikerer man, at de fortsætter med A4-ark. Med iPads fjerner vi fokus fra teknikken, så lærerne kan koncentrere sig om didaktikken«.

Hvordan stiller iPad’en de taktile børn, som lærer ved at bruge deres hænder?

»De bruger deres hænder på skærmen, og de kan udnytte deres kreative evner til at arbejde med lyd og billeder. I stedet for at skrive en stil kan man også fortælle den til iPad’en. Men målet er ikke en fuldstændig digitalisering af undervisningen. De elever, der har brug for at hoppe på talruder, skal stadig kunne gøre det«.

Der er udviklet meget dansk pædagogisk materiale til pc’er, men ikke noget særligt til iPads. Hvad gør I ved det?

»Vi samarbejder med en række forlag, som vil bruge os til at prøve deres materialer af. Man er attraktiv, når man er den første, der gør noget i stor skala, og jeg ved fra arbejdet med LP-modellen, at vores lærere tør eksperimentere, så jeg er slet ikke nervøs for, at vi kommer til at mangle undervisningsmaterialer. Forlagene er i fuld gang med at udvikle dem«.

Det er usikkert, om iPad’en vitterlig er fremtidens it-værktøj. Især i de ældste klasser har de fleste elever en computer i forvejen, så hvorfor har I ikke opbygget en infrastruktur, der understøtter, at eleverne kan have deres egne pc’er, Macprodukter, tablets og smartphones med i skole?

»Vi slipper for at bruge penge på virusprogrammer, når vi ikke arbejder ud fra en server. For det andet må vi ikke bede eleverne tage deres computere med i skole for ombudsmanden. For det tredje er forslaget udtryk for en meget konservativ tilgang. Jeg tænkte selv på den måde, indtil jeg fik udleveret en iPad. Det kan godt ske, at den ikke er fremtidens model, men det er skypeteknologi. En server begrænser skolerne med sine faste styresystemer og programmer, og de har kun råd til at købe ét klassesæt af en forfatter. Med iPad’en kan eleverne downloade og studere udviklingen i et helt forfatterskab«.

Handler investeringen i bund og grund om, at I vil strække jer langt for at fremstå som en moderne og fremsynet kommune?

»Vi har modtaget mange priser for at være en it-kommune, så selvfølgelig skal vi også have den teknologiske udvikling ind i skolerne. Om tre år ser it-redskaberne højst sandsynligt helt anderledes ud, men når man først har givet eleverne hver en computer, er der ingen vej tilbage til, at fire elever deles om én. Det er vi fuldt ud klar over, men hvordan vi forholder os til udviklingen, må vi finde ud af til den tid«.

Ikke alt, der glimter, er guld. Har I ladet jer forføre?

»Nej. Det kan jeg sige fuldstændig skråsikkert, for jeg havde selv den samme tanke, da jeg gik ind i det. Men vores it-skolekonsulenter ændrede min opfattelse med de muligheder, som de viste os, så jeg er ikke nervøs«.

Skal du undervise 4.-10. KLASSE

i seksualundervisning?

Tilmeld dig UGE SEX og få helt nye, gratis undervisningsmaterialer, som støtter dig i at opfylde trinmålene og arbejde tværfagligt.

Tilmeld dig og din klasse på www.ugesex.dk

Tilmeld dig inden 15. december 2011, og deltag i konkurrencen om en præventionskasse!

ugesex@sexogsamfund.dk Tlf. 3393 1010

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år.

Der kan tegnes begravelsesforsikringer på op til 25.000 kr. Præmien er lav, og når man er fyldt 70 år, ophører præmiebetalingen. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.org for nærmere oplysninger.

DLB tilskriver for tiden mere i årlig bonus, end du skal betale i præmie. Bonus vil til sin tid blive udbetalt sammen med forsikringsbeløbet.

I juli kvartal blev for 8 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 50.105 kr. – heraf bonus 38.605 kr. Ingen af disse forsikringer var på mere end 2.000 kr.

Jørgen Mejlgaard Birkevej 11, Lem 7860 Spøttrup Telefon 9756 8057