Elevers trivsel sikres af bedre vilkår for lærerne

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i

Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Som lærer arbejder man hver dag med elevernes trivsel – fagligt som socialt. Det kræver gode vilkår og tillid til den faglige dømmekraft.

I arbejdet med elevens trivsel i undervisningen handler det om at understøtte elevens deltagelse i klassefællesskabet, og om at eleven så vidt muligt befinder sig trygt i sin individuelle udvikling, hvor eleven både er og er på vej. Det kræver gode didaktiske og pædagogiske kvalifikationer hos den enkelte lærer, som har fokus på elevens deltagelse via inddragelse, faglighed og engagement.

En anden mindst lige så vigtig del af lærerens daglige arbejde med elevernes trivsel handler om kendskab og relationer til den enkelte elev. Hvis vi ønsker at styrke børnenes trivsel, er det oplagt i højere grad at understøtte klasselærerfunktionen og sikre, at alle børn undervises af læreruddannede med det nødvendige faglige overskud, som via attraktive arbejdspladser har længerevarende forløb med eleverne.

Vi ved, at en del elever mistrives og ikke oplever den nødvendige støtte, ro og nærvær i undervisningen. Som samfund bør vi i langt højere grad sikre, at lærere har gode vilkår for at se og være der for den enkelte elev og for klassefællesskabet. Det kræver en lærer-elev-ratio, der muliggør fleksible rammer for for eksempel to lærere i undervisningen og dermed understøtter gode relationer mellem

Tvivl om klassekammerateffekten?

lærere og elever. Og det kræver en hverdag, der tilgodeser lærerens daglige arbejde med elevernes deltagelse i undervisningen og i stærke fællesskaber.

En skole, hvor der tages hånd om det relationelle arbejde, er en skole, hvor eleverne oplever, at de er en del af en lang række af solide relationer og dermed forhold, der understøtter god, varieret og motiverende undervisning for alle. Det er en skole, hvor eventuelle konflikter løses og håndteres under trygge vilkår. Det er ligeledes en skole, hvor lærere oplever, at de er en del af stærke kollegiale fællesskaber. Hvis dette skal lykkes, bør vi i langt højere grad have fokus på lærernes vilkår og betingelser og ikke mindst have tillid til lærernes faglige dømmekraft.

Kan vi skabe sådanne rammer for lærernes daglige arbejde, tør vi godt love, at færre børn vil opleve mistrivsel i skolen.

”Det er ikke sandt, at det er en ulempe for svagtpræsterende elever at gå i klasse med dygtige elever. Undersøgelsens konklusioner er en skamplet på al pædagogisk kvantitativ forskning. I kaster skam over jeres egen tænketank DEA og over alle de forskere, der arbejder med kvantitativ forskning. Hvis sådanne konklusioner kan blive offentliggjort, så er der ingen ende på det sludder, der kan udgives i den kvantitative forsknings navn”.

MARINA NORLING, LÆRER OG LÆSEVEJLEDER

”Suk! Hvor mange gange skal man sige det. Problemerne med systematiske fejl bliver ikke mindre af, at man indsamler oplysninger for et stort antal elever. Tværtimod. Det medfører systematiske fejl, der kan resultere i, at forskellene bliver signifikante, selvom der ikke er forskelle. Eller at signifikante forskelle skjules”.

SVEND KREINER, PROFESSOR EMERITUS

”DEA tager ikke højde for måleusikkerheden, som der er på den enkeltes niveau, og dermed den relative placering i klassen. (…) Hvis denne usikkerhed var taget ind på elevernes relative placering i klassen, så vil estimatet af effekten være helt anderledes”.

MORTEN PUCK, ØKONOM

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Nye tal på basis af nationale test: Ikke nødvendigvis godt for fagligt svage at gå i klasse med dygtige” bragt på folkeskolen.dk

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.