2 minute read
Anbefalinger
Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk
Skoletube
Det er stadig svært for mange lærere at få teknologi ind i billedkunst, uden at det skal være billedredigering. Jeg synes, appen Piskel er en virkelig sjov måde at gøre det på, hvor det også giver mening i faget. Det er et tegne- og animationsprogram, hvor man enten kan tegne sin egen pixelgrafik eller importere andres.
Jeg har brugt den i min 4.-klasse, hvor børnene har skullet designe en figur, som de så laver både
Af Sarah Urgaard, billedkunstlærer på Fladsåskolen, afdeling Korskilde, og faglig rådgiver for billedkunst på folkeskolen.dk/ billedkunst
Foto: Lars Just i perleplader og digitalt. Det handler om at vise dem, hvordan man kan arbejde med det samme motiv i flere forskellige medier. Vi fik nogle gode samtaler om, hvordan motivet ændrer sig, og hvad det betyder, når der ikke er den fysiske dimension med.
Appen Piskel på skoletube.dk
Jeg er vild med sproget i bogen ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Bech. Hvis jeg havde haft et udskolingsvalghold, da jeg læste bogen første gang, ville jeg tage brudstykker fra den og overføre billedligt. Det er en superrelevant og aktuel måde at arbejde med overført samtidskunst på. Ligesom man introducerer dem for temaer og nutidige problemstillinger. Ofte arbejder man med overskrifter som krig eller leg med ord eller faste vendinger eller haiku. Her kunne man give eleverne et uddrag af bogen og bede dem vælge noget, der taler til dem. Noget, som sætter billeder i gang. Og så kunne man lade det være en fri proces, hvordan de vil fortolke ordene. Eller man kunne vælge en fælles tekstbid og lade dem arbejde med forskellige materialer og metoder. Bogen vil fungere godt, fordi den er så provokerende. Forfatteren får prikket til ens dårlige samvittighed. Jeg synes selv, jeg er et oplyst og rummeligt menneske, og alligevel formår han at puste til noget, jeg ikke troede, jeg havde i mig. Den går ind og påvirker følelsesmæssigt og tvinger os til at opdage nye sider af os selv. Den er selvfølgelig også oplagt at bruge tværfagligt.
“Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest” af Glenn Bech, Gyldendal
Jeg vil gerne give en anbefaling om at få det bedste ud af den tid, vi har, i stedet for at sige, at vi aldrig har tid til noget. Nogle gange handler det om, hvordan man får set på den tid, man har.
Ide “ Hvordan får jeg tid?” i stedet for “Jeg har ikke tid”
For eksempel i forhold til de afsluttende udstillinger. ”Det har vi ikke tid til”. Nej, men det betyder utroligt meget for elevernes oplevelse af et forløb, så hvad om vi tog os tiden alligevel. Eller delevalueringer. Jeg gør meget ud af at stoppe op undervejs, hvor eleverne får feedback fra mig eller hinanden. Det tager kun fem minutter. Det samme med faglig læsning. Vi arbejder lige nu med et kriblekrabletema. Der bruger vi bare ti minutter i starten af timen på at aktivere vores forhåndsviden og slå definitioner af insekter op. Det behøver ikke at være noget, der tager lang tid.
Hvis billedkunst skal blive ved med at have en berettigelse og blive taget alvorligt, så skal det også have en tydelig sammenhæng med andre fag. Eleverne skal lære ting, som de kan overføre til andre fag, og vi skal give os tiden til at gøre det ekstra, der giver faget mening.