Mød tre af fremtidens skoleledere

PIONERER I PÆ DAG OGIS K LEDE LS E: Mød tre af fremtidens skoleledere

19 lærerstuderende startede for re år siden på den da nyoprettede læreruddannelse med pro l i pædagogisk ledelse. 11 af dem er nu uddannede lærere. Men hvad er det egentlig, dette første kuld af pro llærere brænder for?

TEKST OG FOTO

SIMON BRIX

Der er få bejlere til skolelederjob i Danmark. Det var en af årsagerne til, at Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg for re år siden oprettede en læreruddannelse, hvor de studerende bliver udstyret med en række værktøjer til at lede i undervisningens verden.

Hvor lærere fra den almene læreruddannelse i dag kommer ud med tre linjefag, de kan undervise i, har de nyuddannede pro llærere kun undervisningskompetence i to fag. Til gengæld har de linjefag i pædagogisk ledelse. »Det er jo ikke bare en lederuddannelse, vi har fået«, siger Jesper Lyders Andersen, som Folkeskolen har sat stævne sammen med to af hans studiekammerater, Joon Busk og Linda Søborg Jensen. »Vi kan lede lige præcis i en uddannelseskontekst. Lede vores kollegaer til at udvikle sig sammen i et team eller lede et lærerkollegium på en skole i at realisere de mange nye ambitioner, der er for folkeskolen. Derudover er vi også uddannet i klasserumsledelse«, siger han.

En ny kultur

Forholdet mellem lærere og ledere vil om ganske kort tid forandre sig væsentligt, i forhold til hvordan det fungerer ude på skolerne nu. Som en del af skolereformen får lederne større ansvar for at lede og fordele arbejdet.

De tre nye lærere ser dog positivt på reformen og mener ikke, at der behøver at være noget modsætningsforhold mellem den ene og den anden del af deres uddannelse. Det handler om at lede på den rigtige måde. »Jeg tror, det handler om, at mange lærere føler sig kørt over af et politisk system. Men nu drejer det sig om at nde ud af, hvordan vi kommer videre herfra, så der ikke bliver et modsætningsforhold mellem ledere og lærere«, siger Jesper Lyders Andersen. »Vi skal i skolen de nere, hvad det er for en kultur, man skaber og dyrker på lærerværelset. Gennem vores uddannelse er vi klædt på med værktøjer til forandringsledelse og kulturskabelse til at kunne bidrage til sådan et stykke arbejde«, siger han.

Læreruddannelse med profil i pædagogisk ledelse

 Uddannelsen blev oprettet i 2010 for at tiltrække studerende med både lærer- og ledelsesdrømme.  De studerende har linjefag i pædagogisk ledelse, dansk og samfundsfag.  Folkeskolen har i en årrække haft problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til at varetage jobbet som skoleleder og andre ledelsesposter. Mange skolelederstillinger bliver genindrykket.  På grund af den nyeste reform for læreruddannelserne er der ikke længere hjemmel i loven til at udbyde uddannelsen.  Ni af 19 startende i 2010 afsluttede uddannelsen i juni 2014.  Professionshøjskolen Metropol forventer, at yderligere 18 vil afslutte uddannelsen næste år.

Kilde: Lektor Jimmy Harder fra Institut for Skole og Læring, Metropol på Frederiksberg

»Jeg synes, det er et vigtigt skridt i udviklingen hen imod at blive leder, at man også har nogle praktiske erfaringer i at være lærer«.

Joon Busk

JESPER LYDERS ANDERSEN tænker, at han om 15 år er i en eller anden form for ledelsesfunktion, der har noget at gøre med uddannelse. Men om det er i folkeskolen, en videregående uddannelse eller på forvaltningsniveau, ved han ikke endnu.

LIND A S ØBORG JENSEN ser sig selv i en lederstilling om 15 år. På vejen vil hun gerne undervise kortvarigt, måske tage en afdelingslederstilling og på den måde arbejde sig op igennem en organisation, inden hun sætter sig i lederstolen.

JOON B USK Om 15 år er Joon Busk leder et sted, tror han. Men først vil han rundt og prøve forskellige ting af i skolens verden. Som lærer eller konsulent.

Reformen giver muligheder

Skolereformen har ikke kun fyldt meget ude på lærerværelserne. I klasselokalerne på Frederiksberg er den også blevet debatteret heftigt.

Joon Busk ser muligheder i reformen, og dem har han tænkt sig at udnytte til at udvikle skolen. »Skolereformen skaber nogle muligheder for, at vi kan komme ud at sætte vores præg på, hvordan skolen er, og på hvordan en organisation kan fungere«, siger han. »Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud nu både som lærer og på et senere tidspunkt som leder«, siger han.

Linda Søborg Jensen ser også gode aspekter i reformen. Hun mener, at der er brug for mere fælles retning i skolen, og det bliver der større mulighed for nu. »Under uddannelsen talte vi meget om, hvad der er det positive ved reformen. Den kan skabe et fundament for at gøre skolen mere professionel«, siger hun.

Ledelsesaftryk i hele uddannelsen

Undervejs mod den endelige titel som pro llærer har alle fag i uddannelsen til pro llærer i pædagogisk ledelse sigtet mod udviklingen af de studerendes lederkompetencer.

I linjefagsdelen af uddannelsen indgik et syvugers praktikforløb, hvor de studerende prøvede kræfter med at varetage ledelsesopgaver på skoler. »Der fulgte vi en skoleleder tæt. Jeg skulle udvikle et projekt, som jeg fremførte for en ledelsesgruppe«, siger Linda Søborg Jensen, som godt kan – og det kan de alle tre – se sig selv i en lederstilling om nogle år. Men først efter at have undervist i en periode. »Jeg ser ikke mig selv som lærer om fem-ti år. Derfor passede det mig godt, at jeg også kunne få nogle lederegenskaber i min uddannelse«, siger Linda Søborg Jensen. »Men først vil jeg gerne ud at undervise og derfra arbejde mig op igennem en organisation. Om 15 år kan jeg godt se mig selv i en lederstilling«, siger hun.

Erfaring fra klasseværelset er vigtigt

Joon Busk glæder sig til at komme ud at arbejde som lærer. Han mener, at det er alfa og

Jesper Lyders Andersen

»Vi kan lede lige præcis i en uddannelseskontekst. Lede vores kollegaer til at udvikle sig sammen i et team eller lede et lærerkollegium på en skole i at realisere de mange nye ambitioner, der er for folkeskolen«.

omega at have arbejdet som underviser, inden han eventuelt skal lede og fordele arbejdet for undervisere på et senere tidspunkt i livet. »Jeg synes, det er et vigtigt skridt i udviklingen hen imod at blive leder, at man også har nogle praktiske erfaringer i at være lærer«, siger han. »For at koblingen mellem at være lærer og leder kan gå op, skal man have haft underviserrollen, inden man skal lede andre, der har den rolle«.

Finland viser noget af vejen

Finland er et land, politikerne ynder at hive frem gang på gang, når de vil fremhæve det gode eksempel på at drive skole. De nske elever klarer sig godt i Pisa-undersøgelserne, inklusion af elever er en succes, og lærernes trivsel og faglighed er højere end i Danmark ifølge ere iagttagere.

Som en del af uddannelsen til pro llærer har de studerende været på studietur til Finland og med egne øjne set, hvad det er, der rent faktisk foregår og fungerer i landet mod nord. »Hvor vi herhjemme snakker om, at vi skal styrke elevernes danskkundskaber, så er der i Finland større fokus på det didaktiske og det pædagogiske«, siger Jesper Lyders Andersen. »Der er blandt andet en større tillid til, at den professionelle lærer kan det, der skal til for at løfte eleverne fagligt«, siger han. »Og det er jo interessant at se, at sådan kan man også skabe resultater. Ved at skabe glade og motiverede medarbejdere«. »Vi har arbejdet rigtig meget med, hvad pædagogisk udvikling kan være. Hvordan kan man udvikle de enkelte mennesker, så deres arbejde er meningsfyldt«, tilføjer Linda Søborg Jensen. »Det fungerer bedre i Finland. Lærerne får nogle redskaber til at gå ud at undervise«, siger hun. Kun få hold lærere når at blive uddannet, for udannelsen lukker næste år.

sbj@dlf.org

Læs også

Lektor kalder lukning af leder- uddannelse for et problem for skolen på folkeskolen.dk

Linda Søborg Jensen

»Jeg ser ikke mig selv som lærer om fem-ti år. Derfor passede det mig godt,at jeg også kunne få nogle lederegenskaber i min uddannelse«.