Læserbreve

535

INDLÆG PÅ FOLKESKOLEN.DK I NOVEMBER

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 2 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 8. januar klokken 9.00.

Arthur Wierema, tillidsrepræsentantsuppleant, Beder Skole, Beder

»EN OVERLØBER«

I udgaven fra 21. november beskæftiger Folkeskolen sig med den forrige formand for Århus Lærerforening Søren Aakjærs pludselige skift til jobbet som chef for Aarhus’ børne- og ungeforvaltning.

Tonen i artiklen ligger et sted mellem neutral og venlig over for Søren Aakjær. Der gives ham en del spalteplads til at forklare sit spring over i modpartens lejr. Eftersom der i artiklen ikke kommer nogen til orde, der formulerer en kritik af dette pludselige jobskifte, bliver artiklen til en fire sider lang apologi (forsvarsskrift, redaktionen) for Søren Aakjær. Dét gør Folkeskolen ikke klogt i. Forløbet er nemlig ikke særlig kønt.

Søren Aakjær tiltræder sin nye stilling per 1. oktober. Op til den dato er der blevet ført forhandlinger om en lokalaftale mellem Aarhus Kommune og flere faglige organisationer. Søren Aakjær har ført disse forhandlinger på vegne af Århus Lærerforening. Hvornår skiftede Søren Aakjær sindelag fra lærerforeningen til kommunen? Ville en anden formand for Århus Lærerforening have kæmpet lærernes sag med mere ildhu? Svaret kan vi kun gisne om.

Hvis ikke DLF – og Folkeskolen som dens talerør – viser mere karakter som lærernes interesseorganisation, så vil foreningen sandsynligvis snart begynde at bløde medlemmer. DLF har nemlig nogle forklaringsproblemer over for de samme medlemmer.

For det første har foreningen ikke været i stand til at afværge det overgreb, som arbejdsgiveren begik i april. Lærernes arbejdsbetingelser blev drastisk forringet.

For det andet ydede DLF ingen reel økonomisk støtte. Mange medlemmer havde nok en forventning om, at de – efter at have betalt kontingent i årevis – kunne imødese et vist beløb i konfliktstøtte. De blev skuffede.

Til sidst har de offentligt ansatte ved sidste lønforhandlinger måttet finde sig i de laveste lønstigninger siden Anden Verdenskrig. Er det blevet sådan, at vi fremover lige så godt kan ringe til Finansministeriet for at høre, hvad lønnen bliver de næste par år? Hvad skal vi så bruge fagforeningen til?

Problemet er ikke en enkelt persons svigt. Problemet er, at denne handling er symptomatisk for en tidsånd, hvor en uskøn blanding af kynisme og ligegladhed råder.

Det er på høje tid, at DLF viser, hvis interesser den egentlig har tænkt sig at varetage.

SVAR:

Kære Arthur. Folkeskolens artikel skal jeg ikke kommentere, da Folkeskolen ikke er DLF’s talerør, men derimod et uafhængigt fagblad med journalistisk frihed.

Du har ret i, at vi ikke formåede at forhindre overgrebet i foråret, selv om vi sammen kæmpede bravt. Det var imidlertid ikke arbejdsgiverne, der gennemførte overgrebet, men derimod Folketinget med regeringen i spidsen. Det er helt uden sidestykke, at en regering sammen med arbejdsgiverne, allerede inden forhandlingerne begynder, har besluttet resultatet. Det kunne vi ikke modstå, men netop fordi vi sammen tog kampen, er jeg sikker på, at regeringen vil tænke sig om mere end to gange, før den agerer på samme måde igen. Derfor var vores kamp nødvendig og ikke nytteløs set i et langsigtet perspektiv.

Danmarks Lærerforenings penge er medlemmernes penge – for medlemmerne er Danmarks Lærerforening. Arbejdsgivernes (og regeringens) mål var at tvinge DLF økonomisk i knæ. Det lykkedes ikke, og det er helt afgørende for vores styrke fremover. Jeg er overbevist om, at den løsning, vi valgte, er den økonomisk bedste for os – for medlemmerne. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have det uddybet, men ellers er tillidsrepræsentanten og kredsen også til rådighed med en forklaring.

Overenskomsten på det offentlige område i 2008 var sammen med overenskomsten fra 1987 den bedste overenskomst, der nogensinde er forhandlet hjem. Men du har helt ret i, at de to seneste overenskomster har været særdeles beskedne. Med udsigt til en ekstremt stram økonomi i den offentlige sektor besluttede kongressen på baggrund af den forudgående medlemsdebat, at vi sammen med de øvrige organisationer skulle prioritere, at vores løn bliver reguleret parallelt med lønudviklingen i den private sektor. Det er derfor ikke Finansministeriet, der har dikteret lønudviklingen, men derimod lønudviklingen i den private sektor. Jeg er fortsat af den overbevisning, at det var en rigtig strategi, da jeg i den nuværende økonomiske situation finder det urealistisk at tro, at de offentlige lønninger stiger mere end de private.

Jeg håber, at jeg på denne korte plads fik givet dig en tilfredsstillende respons, ellers er du velkommen til at kontakte mig. Anders Bondo Christensen, formand for DLF

SVAR FRA FOLKESKOLEN:

Fagbladet Folkeskolen har ikke hverken en positiv eller neutral tone over for Søren Aakjær og tager i det hele taget ikke stilling til hans jobskifte. Vi syntes, at det kunne være relevant for læserne, at vi tog fat på emnet. Vi har naturligvis også ledt efter kritiske røster – som man jo altid skal – men uden at finde dem. Som journalist skal man jo holde sig til at referere kilderne og ikke sig selv. Vi har ikke talt med nogen, som derefter ikke »kommer til orde« i artiklen. Med venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør