1 minute read
Uskolet
S melder sig ind i valgkampen:
Skal vi bære lærernes tasker?
Valgkampen er skudt i gang, men har Socialdemokratiet et modsvar til regeringens forslag om kortere skoledage – og med samme vælgertække? En papirserviet med ideer efterladt efter et brainstormingmøde onsdag giver et indblik i partiets overvejelser:
Hinkeruder i skolegård males op. Ny præventionskampagne = færre børn i klasserne allerede om 6-7 år.
Fortsæt 2013-reformen, men lov dem bedre psykolog-hjælp, når de får stress? Mind dem om, at højrefløjen stadig er de onde (hvordan?) Anker tilbage som formand. Genindfør Rød Tuborg Fokusér på andre af vores vindersager på lærerværelserne i spisefrikvarteret. Nyt fag, »selvstændighed«, hvor eleverne Undersøg, hvad fanden Sverigedemokraterne gør. arbejder alene.
Lærer drømmer om en dag at blive vikar
Elendige arbejdsforhold og manglende tid til det væsentlige anføres ofte som nogle af grundene til, at flere og flere lærere vælger at sige deres job op. En kollega på vej væk har allerede en ide om, hvilken vej der skal satses på i stedet: »Mit drømmescenarie rent professionelt må helt klart være at blive vikar på en folkeskole«, fortæller læreren og fortsætter: »Når jeg ser de mange vikarer i dagligdagen, misunder jeg dem tit alt det ansvar, de er fri for. Alt det pres, al den planlægning, alle de møder. De er jo frie fugle – og alligevel får de værdifuld tid sammen med ungerne«.
Den større fleksibilitet, der synes at følge med vikargerningen, er noget, der appellerer til mange lærere. »Men skal man tro alle historierne i pressen for tiden, er jeg som uddannet lærer nok desværre overkvalificeret til sådan en tjans«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.