[Title will be auto-generated]

Page 1

Sygefraværskonsulent Har du lyst til at blive en del af et stort, strategisk projekt, der arbejder meget målrettet med sygefravær?

Som sygefraværskonsulent vil du blive en del af HR Organisationsudvikling, Team Sundhed og sygefravær. Teamet arbejder med sygefravær, sundhed og performance- og trivselsmålinger. Det strategiske projekt ”Reduktion af sygefravær” er forankret i HR Organisationsudvikling, og projektet sætter fokus på såvel strategiske fraværsindsatser, som forstærket indsats på den individuelle fraværshåndtering. Som en del af teamet får du rig mulighed for god faglig sparring og udvikling og Banedanmark sætter som virksomhed fokus på løbende kompetenceudvikling. Rådgivning af organisation og ledere samt løbende sagsbehandling Som sygefraværskonsulent kommer du til aktivt at understøtte projektet med smidig og hurtig sagsbehandling på sygefraværsområdet. Dine primære opgaver bliver håndtering af sygefraværssager og løbende sparring med og individuel rådgivning af vores ledere og medarbejdere decentralt i virksomheden. Håndtering af sygefraværssager omfatter f.eks. håndtering af sygefraværssager mht. evt. afsked (herunder sager til Helbredsnævnet), aftaler om f.eks. §56, og indgåelse af aftaler om beskæftigelse på ændrede vilkår m.m. I den forbindelse vil du typisk varetage kontakten til eksterne interessenter som f.eks. kommuner. Du kommer også til at arbejde med sygefraværsopfølgning og afrapportering, som er et vigtigt element i at understøtte ”Projekt reduktion af sygefravær”, og du kommer også dagligt til at varetage forskellige administrative opgaver som f.eks. løbende opdatering i SAP og vores journaliseringssystem. Udadvendt, erfaren sygefraværskonsulent med empati Du har f.eks. en administrativ uddannelse eller noget andet for jobbet relevant. Det vigtigste for os er ikke så meget din uddannelsesmæssige baggrund, men derimod din konkrete erfaring. Du har erfaring med håndtering af såvel korte som lange sygefraværsforløb og kendskab til gældende offentlige regler og lovgivning på sygefraværsområdet. Ligeledes har du erfaring med håndtering af afskedssager, herunder tjenestemandssager i regi af Helbredsnævnet. Som person, er det vigtigt, at du er selvkørende og vant til at arbejde meget selvstændigt. Du bevarer overblikket, selvom du sidder med mange opgaver på én gang, og du er god til at prioritere. Du er empatisk, udadvendt og god til at skabe kontakt. Det er vigtigt, at du kan begå dig i en stor, dynamisk og politisk styret virksomhed samtidig med, at du skal trives med de statslige rammer og regelsæt, som præger virksomheden og derfor også sygefraværsområdet. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk.


Løn Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad. Basislønnen udgør pt. kr. 347.871,00 årligt og kr. 28.989,25 månedligt. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere så kontakt udviklingskonsulent Lise Lotte Thomsen på telefon 41879917 eller sektionschef Mette Rosenquist på telefon 41864023. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 10. september 2013. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” neden for og følger instruktionerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.