It-driftsmedarbejder/administrator søges til den daglige drift af infrastrukturen samt projekter med teknisk sparring
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 9/20/2013 Uddannelsesministeriets It søger en erfaren it-driftsmedarbejder/administrator til kontoret Intern drift og administration Om stillingen Du skal indgå i et projektteam, som refererer til souschefen i institutionen. Projektteamets opgave er, at forestå driftsovertagelse af en række fællesadministrative systemer og andre støttesystemer, der benyttes af de videregående uddannelsesinstitutioner. Herunder er projektteamets opgave også at varetage den efterfølgende drift af de overførte systemer og fremadrettet projekthåndtering af nye kunder, samt intern konsolidering af driftsmiljøer. Driftsmiljøet består af et virtualliseret setup og arbejdet indeholder opgaver indenfor optimering, drift og vedligeholdelse af it-infrastrukturen bestående af blandt andet: • Microsoft SQL, DNS, AD og Exchange • HP Quality Center og dokumenthåndteringssystem • ESX og VmWare • Fysiske og virtuelle netværkskomponenter Du skal også indgå i sparring omkring sikkerhed, arkitektur, kravspecifikationer og videreudvikling af itinfrastrukturen samt fagsystemer. Hertil kommer kapacitets- og tilgængelighedsstyring, samt konsolideringer. Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring fra en lignende stilling. Du har mod på et udfordrende job, hvor hverdagen er dynamisk, og du udfordres fagligt og personligt, og du: • Har evne til at arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og i tæt samarbejde med andre • Arbejder struktureret og har gode analytiske evner • Har god mundtlig og skriftlig fremstillingsevne Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med: • Infrastruktur f.eks. Cisco netværkskomponenter, VmWare, storage og backup • MS SQL, AD, Exchange,IIS, SharePoint samt Oracle DB, IAS og Weblogic • Linux, Windows Server 2012, Apache og Unified Communication Din nye hverdag Du skal arbejde i kontoret Intern drift og administration i Uddannelsesministeriets It, som er en nyetableret institution, der har til opgave at samle og konsolidere al it drift, vedligeholdelse og videreudvikling m.v. af de fællesadministrative systemer, der benyttes af de videregående uddannelsesinstitutioner. Derudover har Uddannelsesministeriets It ansvaret for opgaver i forhold til generel it styring og koordinering, som ikke er overdraget til Statens It. Uddannelsesministeriets It indgår og administrerer Service Level Agreements (SLA’er) med koncernens fælles it leverandører, bl.a. Statens It, og fungerer som sparringspartner i forbindelse med it projekter. I Intern drift og administration er vi 13 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og omgangstonen er uformel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef Charlotte Wedel på telefonnummer 7231 9520 eller på e-mail wedel@fivu.dk, eller projektleder Samer Shaikh på telefonnummer 7231 9512 eller på e-mail sks@fivu.dk
Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest fredag den 20. september 2013, kl. 12:00. Vi forventer at holde samtaler i uge 39. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. ___________________________________________________________________________ Uddannelsesministeriets It er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.