Projektmedarbejder med formidlingssans søges til Forskningens Døgn og ESOF 2014 Science in the City
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 26-09-2013 Styrelsen for Forskning og Innovation søger en alsidig projektmedarbejder til opgaver i forbindelse med afholdelsen af en stor konference og videnskabsfestival. Om stillingen Uddannelsesministeriet har ansvaret for afholdelse af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn og ESOF 2014 Science in the City festival. Stillingen er delt mellem de to videnskabsfestivaler. Om Forskningens Døgn Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted den 24., 25. og 26. april i 2014. I 2013 deltog over 66.000 danskere, og festivalen bød på 292 foredrag og 194 arrangementer i hele landet. Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag. Festivalen afholdes i samarbejde med en lang række innovations- og forskningsinstitutioner i hele landet. Du kan læse mere om Forskningens Døgn på www.forsk.dk Dine opgaver med Forskningens Døgn: Du vil komme til at lave en lang række forskellige kommunikationsopgaver i forbindelse med Forskningens Døgn: koordinering af festivalens kampagne, afvikling af åbningsarrangement og planlægning af Forskningskommunikationsprisen, som uddeles i forbindelse med Forskningens Døgn. Du skal være medredaktør på forsk.dk og sikre festivalens tilstedeværelse på andre digitale medier. Om ESOF 2014 Konferencen EuroScience Open Forum (ESOF) afholdes hvert andet år i skiftende europæiske storbyer. Formålet er at etablere en platform, hvor forskere, offentlighed, erhvervsliv, journalister, studerende, politikere og organisationer kan mødes for at diskutere perspektiverne for europæisk forskning og innovation. ESOF 2014 vil foregå i København den 21.-26. juni 2014 og vil have i størrelsesorden 4-5.000 delegerede. Du kan læse mere om ESOF 2014 på hjemmesiden www.esof2014.org. Som en del af ESOF arrangeres samtidig en ambitiøs videnskabsfestival, ’Science in the City’, for op mod 30.000 besøgende. Som projektkoordinator i teamet vil du primært skulle bidrage til arbejdet med Science in the City. Festivallen løber af stablen i weekenden op til- og under konferencen og forventes at tiltrække besøgende i alle aldre, både studerende, skoleklasser, familier, turiser og delegerede. Dine opgaver med Science in the City ESOF2014 Aktiviteter og events på festivalen bliver udviklet af en lang række partnere, fx universiteter, organisationer og virksomheder. Som projektkoordinator vil du blive involveret i en række opgaver inden for eventarbejde, programlægning, samarbejde med folkeskoler om udvikling af målrettede aktiviteter for skoleklasser, sekretariatsarbejde, markedsføring og kommunikation. Om dig Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.comm., cand.mag., cand.scient.soc. eller cand.scient.pol. Du har 2-4 års dokumenteret erfaring fra lignende projekter. Du er åben, udadvendt og dygtig til at opdyrke og vedligeholde relationer. Gennem dine tidligere ansættelser har du opbygget et stort netværk blandt kultur- og videninstitutioner, og du er vant til at samarbejde med mange forskellige typer af eksterne samarbejdspartnere, herunder underleverandører. Hvis du har erfaring med at samarbejde med folkeskoler, er det positivt. Du er dygtig til at kommunikere i både skrift og tale og har erfaring med en række forskellige medier og platforme. Vi har travlt, så vi forventer, at du er i stand til at arbejde meget selvstændig, struktureret og
resultatorienteret. Vi lægger stor vægt på en positiv omgangstone og godt samarbejde. Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider i perioder. Din nye hverdag Du skal arbejde både i Forskningens Døgn Sekretariatet og i ESOF 2014 teamet. Du vil derfor have to arbejdsstationer og være tilknyttet to forskellige projekter. Sekretariaterne indgå i Kontoret for Tværgående og International Forskningspolitik, hvor vi er 27 medarbejdere i alt. Stillingen er tidsbegrænset til og med juni 2014 og ses gerne besat hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vil du vide mere om stillingen og Forskningens Døgn så kontakt Eskil Holten Haargaard på telefonnummer 72 31 83 44 eller på e-mail ehh@fi.dk Vil du vide mere om stillingen og Science in the City, så kontakt Mette Seneca Jensen på telefonnummer 72 31 82 13/ mobil 41 15 12 24 eller på e-mail msje@fi.dk Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest torsdag den 26. september 2013. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. __________________________________________________________________________________ Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår. Mangler der ikke et eller andet her – de bedste vilkår for hvad i Europa.
Søg stillingen