Banedanmark regnskabscontroller

Page 1

Regnskabscontroller Kan du lide at arbejde med økonomi?

I Regnskab har vi ansvaret for, at Banedanmarks regnskab ligger på et højt fagligt niveau efter gældende love og regler. Vi er omkring 30 medarbejdere i regnskabsafdelingen, der også inkluderer bogholderi. Regnskabsafdelingen indgår som én ud af tre sektioner i Banedanmarks centrale økonomiafdeling. Regnskabsafdelingen er ansvarlig for kvaliteten i regnskabsaflæggelsen. Afdelingen er samtidig ansvarlig for kontering, afstemninger, likviditet, interne regnskabsmæssige kontroller, systemkørsler, vedligeholdelse af kontoplan og stamdata i økonomisystemet. Vi anvender SAP til den interne økonomistyring og regnskabsaflæggelse. Et retvisende regnskab Din primære opgave bliver at bidrage til udarbejdelse af måneds- og kvartalsregnskaber. Kvalitetssikring og udarbejdelse af afstemninger, opgørelser, kontospecifikationer og konteringer vil blive en del af din hverdag, men du bliver også præsenteret for opgaver, der involverer udfærdigelse af procesbeskrivelser, notater, vejledninger, forretningsgange, og præsentationsmaterialer. Du kommer at være med udviklingsopgaver hvor forretnings- og regnskabsprocesser skal effektiviseres og kvalificeres. Du er hands on minded, fleksibel og klar til at hjælpe andre i afdelingen med ad hoc-opgaver inden for regnskab. Endvidere indgår vejledning og undervisning af den øvrige virksomhed i afdelingens opgaver. Erfaring Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, for eksempel HD-Regnskab eller lignende samt har nogle års erfaring fra en regnskab-/controllerfunktion. Herudover har du gode it-kundskaber og kendskab til Excel på superbrugerniveau. Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du arbejder godt både selvstændigt og sammen med dine kolleger. Du har analytisk sans og kan sætte dig ind i en teoretisk sammenhæng, der til tider godt kan være kompleks. Du arbejder engageret og har sans for detaljer og vil være med til at påpege og løse regnskabsmæssige problemstillinger. Det falder dig naturligt at være hjælpsom og serviceminded. Dit humør er godt, og du formår at være positiv og åben i din kommunikation. Du har en stærk selvdisciplin og sans for struktur og rettidig omhu og kan bevare overblikket i travle perioder. Det er vigtigt, at du har en god forståelse af miljøet i en større virksomhed, hvor man hjælper hinanden, og hvor kommunikationen er et vigtigt element i dagligdagen. Specialist- og performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse, samtidig med at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.


Ansøgning og kontakt Vil du vide mere så kontakt sektionschef, Dánial í Skemmuni på telefon 41 77 59 83. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest d. 9. oktober. 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.