Analysemedarbejder - Strategisk indkøb Brænder du for at arbejde med analyser og databehandling, og vil du sammen med dygtige kolleger være med til at løfte nye, spændende opgaver i vores indkøbsområde? Vi søger nu en dygtig akademiker - gerne nyuddannet - til en stilling som analysemedarbejder til vores nyoprettede sektion, Kommerciel forhandling. Stillingen er nyoprettet, så du får både mulighed for selv at præge din opgaveportefølje og være med til at præge et nyorganiseret forretningsområde helt fra starten med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil særligt skulle arbejde med tværgående analyser, databehandling og rapportering, der skal bidrage til, at Banedanmarks indkøb sker bedst og billigst muligt. Tværgående opgaver – analyse, koordinering og strategi Banedanmark køber årligt ind for ca. 5 mia. kr., hvoraf størstedelen udgøres af entreprenørydelser, rådgivning og materialer til anlægsprojekter og vedligehold. Kommerciel forhandling er en ny enhed med fokus på, hvordan Banedanmark strategisk anvender forskellige udbudsformer og incitamenter, tilrettelægger forhandlinger med leverandører og optimerer vores konkurrence- og forhandlingsposition. Herudover fokuserer sektionen på øvrig optimering af indkøb på tværs af Banedanmarks forskellige indkøbsområder samt koordinering af indgåelse af nye aftaler. Du vil skulle udføre en række forskellige opgaver i tæt samarbejde med indkøbsområdets øvrige sektioner og øvrige enheder i Banedanmark. Du vil særligt skulle lave tværgående analyser og databehandling, der skal bidrage til, at vi løbende optimerer vores indkøb og har overblik over vores indkøbsaftaler og leverandører. Dine nærmere opgaver aftales herudover efter kompetencer mv., men du vil kunne komme til at arbejde med en række varierende opgaver - fx at koordinere indgåelse af nye indkøbsaftaler, opbygge styrket markedskendskab på vores indkøbsområder og forberede forhandlinger med leverandører. Akademiker – nyudannet eller med et par års erfaring Du kommer med en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand.polit., cand.oecon, cand.merc., cand.scient.pol. eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet, eller du kan et have par års erfaring, gerne med indkøbsanalyser eller lignende. Du skal være fortrolig med Excel og gerne superbruger. På det mere personlige plan er du analytisk skarp, har flair for at arbejde med tal og data og arbejder systematisk og målrettet. Du skal være god til at samarbejde og kunne arbejde på tværs af faggrænser, da vi er en stor virksomhed med mange forskellige kompetencer. Derudover søger vi en type, der hurtigt tilegner sig ny viden, og som kan se muligheder og tør være initiativrig. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Rasmus Hejlskov Christiansen på telefon 2858 8853. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 10. maj 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.