Banedanmark_It%20Projektleder

Page 1

It Projektleder Er du en erfaren It projektleder, og vil du lede nogle af Danmarks mest spændende infrastruktur projekter?

Som vores nye projektleder for teamet Teknik & Udvikling får du ansvaret for nogle af Danmarks mest spændende infrastrukturprojekter. Vi gennemfører projekter inden for fagene Datacentre, It-miljøer, faste kredsløb, MPLS-infrastruktur, trafikinformationsanlæg, telefoni, radioanlæg og GSM-R radio. Herudover er vi ansvarlige for design- og systemansvaret på fagområderne. Ansvar for både større og mindre projekter Som projektleder i teamet Teknik & Udvikling, bliver dit overordnet ansvar at lede flere projekter af varierende kompleksitet og størrelse inden for It infrastruktur. Du har ansvar for at gennemføre alle faser i projekterne – foranalyse, analyse, design, konstruktion, test, ibrugtagning og stabilisering. Du får en vigtig opgave i at etablere og lede projektteams bestående af interne og eksterne ressourcer. Du initierer projekter og udarbejder projektplaner i forhold til scope, tid, økonomi og bemanding. Du håndterer de risici som er forbundet med projekterne og rapporterer projekternes fremdrift. Du kan agere som både mentor og sparringspartner for nye projektledere, og du bidrager til at videreudvikle vores projektkultur og projektmetoder. I det daglige sparrer du med 4 PRINCE2 Practitioner og PMP certificeret projektledere, og 8 andre netværks og løsningsarkitekter og refererer til teamlederen for Teknik & Udvikling. Erfaren projektleder med gode kommunikationsevner Ideelt set har du en relevant videregående uddannelse, men det vigtigste er, at du har minimum 5 års erfaring med planlægning og gennemførelse af komplekse infrastruktur projekter i større private eller offentlige virksomheder. Samtidig har du solid erfaring med ”best practices” som Prince 2 eller PMI. Har du en Prince 2 eller PMP certificering, er det en fordel men ikke et krav. Har du samtidig erfaring med offentligt finansierede projekter, er det et plus. Du mestrer både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kollegaer, og dit engagement smitter af på dine omgivelser. Derudover har du altid fokus på at gennemføre projekterne til aftalt pris, tid og kvalitet. Du har evnen til at samarbejde med mennesker med vidt forskellig kulturel og faglig baggrund, og dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle komplekse emner på en let forståelig måde. Du har gennemslagskraft, når nye initiativer skal gennemføres, og du fungerer godt i en hverdag med mange presserende opgaver. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse, samtidig med at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.bane.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt Teamleder, Iradj Farahani på telefon 41 77 59 62. Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 9. juni 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.