Kørestrømstekniker Er du bidt af jernbaneteknik, og vil du være med til at sikre tog til tiden?
Hos Banedanmark Produktion Vest leder vi efter to engagerede kørestrømsteknikere til at indgå i vores team, der dækker Sydjylland Fyn. Området vi arbejder på er hovedsageligt omkring banestrækningerne på Fyn, Fredericia til Padborg og Sønderborgbanen, og i bliver en del af et team på 12-14 dygtige og engagerede kørestrømsteknikere. Mødested vil blive Rødekro. I får en alsidig hverdag ude på sporene, hvor i, sammen med de andre kørestrømsteknikere og kolleger fra andre faggrupper, er med til at sikre togtrafikken på jernbanen. Fejlretning og godt teamsamarbejde Opgaverne indebærer fejlretning, normarbejde, vedligeholdelse og tilstandsopgaver. Fejlretning har altid 1. prioritet, og derfor vil du få en uforudsigelig hverdag. I er fortrinsvis to om at løse opgaverne, og sammen sørger I for at udføre opgaverne hurtigt og med høj kvalitet. God dialog og godt samarbejde er derfor vigtigt i jobbet. Der er tale om en del natarbejde og vil indebære arbejde på lørdage samt søn- og helligdage. Du skal forvente at skulle indgå i en eller anden form for vagtordning, når du har opnået de fornødne kompetencer og stedkendskab. Kørestrømsuddannet indenfor jernbanen, og ikke bange for at tage fat Det er et krav, at du enten har en metal eller el-teknisk uddannelse. Endvidere vil det være en fordel at have gode kompetencer og solid erfaring inden for fejlretning, normarbejde og tilstandsarbejder på jernbanen. Du taler og skriver dansk og har kørekort. Såfremt du ikke har en uddannelse som kørestrømstekniker vil Banedanmark i løbet af en årrække sørge for at du vil få uddannelsen. Som kørestrømstekniker skal du udføre sikkerhedskvalificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal have et godt helbred, herunder normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside. Du trives med at tage fat og arbejde selvstændigt. Samtidig falder det dig naturligt at løse problemer sammen med andre og arbejde sammen i teams - også med andre faggrupper. Et godt fagligt miljø i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Håndværkere i staten. Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Martin O Dølby på telefon 26 39 08 57 eller Sektionschef Jørgen Hansen på telefon 26 16 97 76. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 15. juni 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.