Banedanmark_Kvalitetskonsulent

Page 1

Kvalitetskonsulent Brænder du for kvalitet, processer og ledelsessystemer?

Vil du vedligeholde og udvikle Banedanmarks ledelsessystem? Og blive en del af en velfungerende sektion med berøringsflade til hele Banedanmarks organisation? Du bliver en del af sektionen ledelsessystemer, audit og udvikling, hvor du får ni gode kolleger. Du har bred erfaring med kvalitet, processer og udvikling Som kvalitetskonsulent deltager du aktivt i opgaver omkring kvalitet, processer og udvikling, som styrker og forbedrer Banedanmarks ledelsessystem. Dine primære arbejdsopgaver er at bidrage til Banedanmarks ledelses¬system - Tracé. Det betyder, at du sørger for, at medarbej-derne i Tracé-organisationen er i stand til at løfte de opgaver, der skal sikre udvikling og vedligeholdelse af Tracé. Du deltager i udviklingen af nye processer, og du gennemfører uddannelse og træning af organisationen bl.a. omkring procesforståelse. Endvidere deltager du i afdelingens øvrige aktiviteter såsom audit og systemudvikling. Du varetager opgaven med at indsamle og behandle data og oplysninger fra forretningsområderne til brug for ledelsens evaluering og i f.m. ledelsesrapporter. Banedanmark har siden 2010 været certificeret efter ISO 9001 og et andet vigtigt kravele¬¬ment er efterlevelse af bekendtgørelser om jernbanesikkerhed og SKS. Erfaring med kvalitetsledelse, jernbanesikkerhed og processer Du har en uddannelse på kandidatniveau, som eksempelvis ingeniør eller Cand. Merc. Er du auditor med bredt kendskab til kvalitetsledelse, er det en fordel. Det vigtigste er, at du har erfaring med ISO 9001, kvalitetsledelse, procesoptimering og systemunderstøttelse og kan drive de forandringsprocesser, det fører med sig. Samtidig har du erfaring med planlægning ¬ og gennemførelse af uddannelsesforløb. Har du kendskab til jernbanesikkerhed, Qualiware, Sharepoint og Lean-ledelsesfilosofien er det en fordel, men ikke et krav. Du behersker engelsk i skrift og tale, og du har en god forståelse for it-systemer. Som person er du engageret og evner at motivere dine omgivelser, og du har lyst til at være en del af udviklingen inden for kvalitetsområdet. Du kan analysere og præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde både skriftligt og mundtligt. Du arbejder selvstændigt, og du har gode kommunikationsevner. Du bliver en del af et politisk og teknisk miljø, og du kan begå dig på alle niveauer i en organisation. Det er vigtigt, at du har en udpræget procesfor¬ståelse, som gør dig i stand til bredt at støtte procesarbejdet i Banedanmark. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt


Vil du vide mere, så kontakt enten områdechef for Kvalitet & Sikkerhed, Kirsten Kornerup Jehrbo på telefon 2523 5344 eller sektionschef for ledelsessystemer, audit og udvikling, Stig Skotner på telefon 4188 1925. Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 31. januar 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.