Banedanmark_Maskinreparat%C3%B8r%20-%20Roskilde

Page 1

Maskinreparatør - Roskilde Vil du arbejde i Banedanmark?

Sektionen for Materiel vedligeholdelse i Banedanmarks Produktion har det overordnede ansvar for vedligeholdelse og reparation af al materiel, som bruges til sporvedligehold. Som vores nye maskinreparatør får du således en væsentlig opgave i at være med til at sikre driftssikkerhed og dermed, at togene kører til tiden. Din arbejdsplads bliver i Roskilde. Reparation og vedligehold af forskellige maskintyper Det bliver din primære opgave at vedligeholde, reparere og renovere maskinparken, som bliver brugt til sporvedligeholdelse. Opgaverne løser du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Du indgår i et team på 25 kolleger og refererer i det daglige til værkstedslederen. Der er primært tale om reparation og vedligeholdelse af dieselmotorer, hydraulikanlæg, hydraulikstyring, pneumatik, transmissioner, el-anlæg, svag- og stærkstrøm, kraner samt periodiske eftersyn af skinnekørende materiel f.eks. troljer og vogne. Ansvarsfuld og kvalitetsbevist mekaniker Du er uddannet landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker, elektriker eller lignende. Du har gerne erfaring inden for elektrodesvejsning samt hydrauliske og elektriske systemer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at vedligeholde jernbanemateriel, men det afgørende er dig og din indstilling til at lære nyt. Desuden behersker du dansk i skrift og tale, og du har gerne kendskab til tysk og engelsk. Du har kørekort, kategori B. Som person er du positiv og sætter pris på humor i hverdagen. Du forstår at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, og det falder dig naturligt at træde til med en hjælpende hånd, når det brænder på. Du trives i et team, og det er ligeledes naturligt for dig at bidrage med dine ideer og input til at løse opgaverne. Som maskinreparatør skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal have et godt helbred, herunder normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl om du opfylder kravene, kan du læse mere på trafikstyrelsens hjemmeside. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Såfremt du er uddannet landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker eller elektriker, ansættes du i henhold til gældende organisationsaftale for Håndværkere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere så kontakt værkstedsleder Benny Jespersen eller sektionschef Mehdi Fattah på tlf. 46 35 65 23. Søg elektronisk og send os din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 3. marts 2013. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.