Spormedarbejder Trives du bedst, når du går ude i det fri og vil du være med til at vedligeholde Banedanmarks jernbanespor?
Du bliver en del Banedanmark Produktion Projekt Sydjylland Fyn, som har ansvaret for alle tilstandsbaserede vedligeholdelsesopgaver i Sydjylland Fyn. Vi udfører fejlretning og normbaserede opgaver. Du får et alsidigt job, i et hektisk miljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og engagerede kolleger. Der vil være varierende arbejdstider, dvs. arbejde på hverdage, lørdage, samt søn- og helligdage, samt en del natarbejde vil forekomme. Dit mødested vil være Fredericia. En dagligdag i sporet Som spormedarbejder deltager du i vedligeholdelse og om- og nybygninger af spor og sporskifter. Dine opgaver vil være mange og forskellige. De vil dog primært omhandle udveksling af spor og sporkomponenter, fungere som medhjælper for svejsere samt vedligeholdelse af skinnestød. Der vil også være opgaver såsom opmåling af sporskifter, efterspænding af spor og sporskifter, og evt. reguleringer af ballast. Herudover kan der forekomme opgaver med smøring af sporskifter, snerydning i spor og på pladser, ligesom du også kan få opgaver som vagtpost. God håndværksmæssig snilde Du har flere års håndværksmæssig erhvervserfaring med dig. Det er et krav, at du har kørekort – kategori B. Du går til dine opgaver med stort engagement, og du trives i en hverdag, hvor opgaverne både kan være planlagte, og hvor du løser akut opståede problemer. Endelig trives du i samarbejdet med både dine kollegaer og andre faggrupper, der har deres gang på banen. Som spormedarbejder skal du desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, og der vil bla. blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside (www.trafikstyrelsen.dk) Performancekultur i en sund virksomhed Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Som ansat i Banedanmark løser du opgaver, der berører mange menneskers hverdag, og som har stor betydning for samfundet. Vi har ambitiøse mål, faglige udfordringer og høje forventninger. Vi giver dig rum til aktivt at involvere dig i at skabe resultater. Det er nemlig en forudsætning for, at vi når de ambitiøse mål i vores strategi Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Bent Agerbo Andersen på telefon 27 11 97 75. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 25. august 2013. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.