Stabschef Kan du lede og videreudvikle et engageret team af specialister inden for jernbanesikkerhed og myndighedsbehandling? I Anlæg & Fornyelse i Banedanmark er vi bygherre på projekter inden for den statsejede del af de danske jernbaner. Vi styrer en samlet portefølje på ca. 300 projekter og beskæftiger mere end 150 specialister inden for projektledelse, projekteringsledelse, byggeledelse og projektstyring. Nu søger vi en chef til sektionen Sikkerhed, Trafik & Myndigheder. Du får ansvaret for ledelsen af sektionen og rig mulighed for at sætte dit eget præg på mål og indhold. Sektionen består af 14 fastansatte og et antal eksterne specialister. Du vil referere til Direktøren for Anlæg & Fornyelse og indgår områdeledelsen hvorfor vi lægger stor vægt på, at du ikke kun leder din eget team men også samarbejder aktivt tværgående med de øvrige ledere i området. Stærk leder til at sætte sit præg i et teknisk specialiseret miljø Du bliver ansvarlig for at sikre et korrekt sikkerhedsmæssigt niveau i vores projekter og skal endvidere effektivisere og eksekvere gennemførelsen af arbejdsgange og processer, som skal tilsikre en rettidig og professionel dialog med myndigheder. Du bliver endvidere ansvarlig for tilsyns- og auditaktiviteter i forbindelse med jernbanesikkerhed indenfor området. Derudover får du ansvaret for den forretningsmæssige implementering indenfor området af nye normer og regler, herunder opdatering af de relevante processer og applikationer. Personaleleder med klare ambitiøse mål Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og relevant erfaring inden for risk management evt. fra samarbejde med sikkerhedsmyndigheder. Dokumenteret erfaring fra arbejde med projekter og processer vil være en fordel. Desuden forventer vi at du har dokumenteret erfaring med ledelse. Erfaring med jernbanesikkerhed og godkendelse af ændringer i infrastrukturen hos Trafikstyrelsen, som myndighed, vil være en fordel, men ikke et krav. Du skal anvende dine lederkompetencer i relation til at implementere løbende forbedringer ved at involvere medarbejderne. Derfor har du også indgående erfaring med udvikling af medarbejdere, og du formår at udøve en nærværende og synlig ledelse ved at være en motiverende inspirator for dit team. Du har gode samarbejdsevner, også i pressede situationer – og kan samtidig bevare en sund humoristiske sans. Som person er du engageret og ambitiøs, hvilket afspejler sig i en tydelig fastlæggelse og opfølgning på målsætninger indenfor dit ansvarsområde. Du er en aktiv netværker og finder inspiration i at have en stor berøringsflade. Du kommunikerer og formulerer dig selv klart i skrift og tale – også på engelsk. Performancekultur i en sund virksomhed I Banedanmark har vi ansvaret for, at der kan køre tog i Danmark. Vi er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Vores over 2.000 engagerede medarbejdere arbejder hver dag for, at passagererne får en attraktiv og pålidelig togrejse samtidig med, at vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. I Banedanmark er vi enige om, at ledelse skabes mellem mennesker og lægger vægt på, at du kan motivere og engagere dine medarbejdere. Vi er ambitiøse og stiller høje krav - også til vores ledere. Du skal kunne levere målbare resultater og bidrage til den løbende forbedring af vores virksomhed. Det realiserer du ved at involvere vores dygtige medarbejdere i at skabe resultater, så vi når målene i vores strategi: Fremtidens Jernbane. Læs mere om os på www.banedanmark.dk. Løn Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt direktør Steen Neuchs Vedel på telefon 2322 3274. Send din ansøgning og CV
hurtigst muligt og senest den 22. marts 2013. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, og vurderer derfor ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.