/hojtidskalenderen2012_0 by Foreningen Nydansker

HĂ¸jtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

d es i g n : b a r o n - c o m pa ny. d k

6. januar —

Helligtrekonger Helligtrekonger fejres til minde om de tre vise mænd, der ifølge Bibelen denne dag fulgte ledestjernen, denne dag nåede frem til Bethlehem, hvor de tilbad den nyfødte Jesus i krybben. Oprindeligt markerede helligtrekonger julehøjtidens afslutning, og i gamle dage var der tradition for at tænde ”helligtrekongerslys” på denne aften. Nogle steder i Danmark klæder man i dag børn ud som små konger, hvorefter de går optog efter en stjernebærer, der bærer julestjernen på en stang.

14. januar

23. januar

—

Makara Sankranti Den største højtid i hinduismen, der markerer, at solen bevæger sig ind i stjernetegnet stenbukken. Helligdagen fejres på forskellige måder. I det vestlige Indien er Makara Sankranti en helligdag, der fejrer det unge og det gamle. I Punjab, det nordlige Indien, kaldes helligdagen Lohri. De tænder et stort bål om aftenen, hvor familie og venner kan samles. I Utter Pradesh kaldes højtiden Kicheri, og folk i disse egne betragter det som vigtigt at gå i bad på denne dag. Af denne grund samles mange mennesker for at bade i Sangam, hvor floderne Ganga, Jamuna og Saraswathi krydses. Blandt hinduer i det sydlige Indien varer højtiden fire dage og markerer også afslutningen på høsten. Første dag brænder man gammelt tøj og ubrugelige husholdningsartikler for at markere begyndelsen af et nyt liv. Anden dag koger man ris i frisk mælk. Når risen koger over, annonceres det, at året er velsignet. Den tredje dag er afsat til at velsigne og hylde kvæg, fordi de hjælper til med pløjning af landbruget. Bl.a. dekorerer man køer med maling og klokker og tilbeder dem. På den fjerde og sidste dag mødes familiemedlemmere og går på udflugt sammen.

Kinesisk nytår Det kinesiske nytår kaldes også månenytår eller forårsfestival, og det er den vigtigste traditionelle helligdag i Kina. Den første dag af det kinesiske nytår vil blive fejret mandag den 23. januar 2012, og festlighederne strækker sig over 15 dage. I den kinesiske kalender starter en måned altid, når det er nymåne, dvs. når månen befinder sig mellem jorden og solen og derfor ikke synlig. Når det kinesiske nytår starter, er det derfor nymåne, og når det slutter, er det fuldmåne. I det kinesiske samfund er kinesisk nytår den største årlige begivenhed, og her samles familier til middag, og venner besøger hinanden. Markeder vil summe med aktivitet og være prydet med mange smukke ornamenter i ugerne op til festivalen. Det kinesiske nytår er en årlig, officiel helligdag i mange lande, herunder Singapore, Malaysia, Hong Kong og Indonesien.

30. januar —

Mahayana nytår Nytåret fejres på forskellige datoer i de forskellige buddhistiske regioner. Mahayana-buddhister fejrer nytår i januar, og her udgør årsskiftet en fornyelses- og renselsesfest, hvor der gøres grundigt rent i hjemmene. Ved store boligblokke ryddes der kollektivt op på de grønne fællesarealer. Derudover brændes det overståede års amuletter (omamori) og spådomsorakler (omikuji), købt ved templer og helligdomme, da de siges at have opsuget årets uheld og sygdom. Nye rene amuletter og spådomsorakler købes til det nye år.

En kursist fra Rwanda, en mor i Aarhus, der lige har puttet sin nyfødte, og en ung mand i USA på vej til Danmark mødes med deres lærer i den virtuelle klasse og lærer dansk på Netdansk. Lærdansk

uge

Januar man

Hent højtidskalenderen som app

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

tir

ons

tor

fre

lør

søn

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o mmune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o rg Kommune • Tryg

3. februar

15. februar

—

Maloud an-Nabi (Profeten Muhammads fødselsdag) Til minde om Profeten Muhammads fødsel afholdes der koranlæsning og bøn i moskéerne. Nogle steder tænder man levende lys i moskéerne, og i nogle sufi-inspirerede menigheder fortælles der om profetens liv og levned. Dagen bliver nogle steder også fejret med fyrværkeri. Andre steder, bl.a. i Saudi-Arabien, fejres højtiden ikke. Shiamuslimer fejrer denne højtid den 8. februar.

Parinirvana dag En Mahayana-buddhistisk helligdag, som markerer Buddhas død. Buddha døde som 80-årig efter at have undervist i 40 år efter sin åbenbaring. Han opnåede parinirvana, som betegner frigørelsen fra cyklussen af død og genfødsel. Buddhister fejrer parinirvana-dagen ved at meditere eller besøge templer eller klostre. I klostre bliver dagen opfattet som en social begivenhed; mad tilberedes, og der medbringes typisk gaver i form af penge, madvarer eller tøj. Idéen om, at alt er flygtigt, er central i den buddhistiske lære, og dagen benyttes også til at reflektere over ens egen fremtidige død og over de pårørende, der for nyligt er gået bort. Nogle buddhister fejrer Parinirvana den 8. februar.

17. - 21. februar —

Karneval Det var bl.a. portugisere, som tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Karnevalet i Brasilien består af mange lokale traditioner, men mest kendt er karnevalet i Rio de Janeiro, hvor der er fest og glæde ude på gaderne med mennesker, der er klædt ud og bærer masker. I Danmark fejrer man også karneval - også kendt som fastelavn - hvor børn klæder sig ud. Tidligere var karneval kun for voksne, men i nyere tid er det blevet til børnenes fest, hvor man bl.a. slår katten af tønden.

20. februar —

Maha Shivratri En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger var det denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati. De fleste faster hele natten, og man mødes i templet for at tilbede Shiva-Lingam - en sten eller en figur, der symboliserer den kraft og energi, som det mandlige og kvindelige kønsorgan tilsammen repræsenterer. Shiva Lingam repræsenterer både seksuel energi og energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen sker ved, at man hælder en blanding af mælk, yoghurt, honning og rosenvand ud over Shiva-Lingam. Traditionen foreskriver, at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og tilbedelse under hele festen, vil blive fri for sin dårlige karma. Når solen står op, tilsættes mandler i den mælkeblanding, der blev hældt ud over Shiva-Lingam, og drikken bliver delt ud til deltagerne.

Mangfoldighed gavner forretningen I Tryg oplever vi, at vores kunder føler sig mere trygge, når de har mulighed for at få deres forsikring forklaret på deres modersmål. I vores alarmcentral kan vi derfor servicere kunderne på 18 forskellige sprog, og på mange kontorer er der både kunderådgivere og skadebehandlere, der kan kommunikere på andre sprog end de nordiske. Vi ser derfor sprogkundskaber i fx tyrkisk, arabisk, russisk eller polsk hos vores medarbejdere som en ekstra kompetence, der har en positiv effekt på vores forretning.

Hent højtidskalenderen som app

Tryg

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

uge

Februar

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg

8. marts

—

Holi En af de mest populære hindufester. Den kaldes også for “farvernes fest”, og fejringerne varer i op til fire dage. Man omfavner hinanden, driller og kaster med farvepulver. Der bliver tændt bål på gaden, og man brænder en dukke, der ligner dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles det, at hun ville brænde sin nevø, fordi han tilbad guden Vishnu. Vishnu kom nevøen til undsætning, og det endte med, at Holika selv blev brændt. Holi-festen bliver normalt ikke fejret af tamiler, men af andre hinduer i Danmark.

Purim Purim er en folkelig og karnevalsagtig fest. Børnene klæder sig ud og genfortæller på dramatisk vis historien om den jødiske pige Esther, som reddede det jødiske folk ved at gifte sig med perserkongen. Man fejrer dagen med rigelig mad og drikke. Der skåles, leges særlige purim-lege, og man går i optog med masker på.

8. marts

20. marts

—

Kvindernes Internationale Kampdag Dette er en mærkedag for kvinders ligestilling. Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 anbefalede FN’s generalforsamling medlemsstaterne at fejre Kvindernes Internationale Kampdag. I mange lande fejres denne dag ved at give kvinder blomster.

No-rooz No-rooz er markeringen af det nye år og har sine rødder helt tilbage til zoroastrianismen, en af de allerførste monoteistiske religioner. Denne højtid fejres i flere lande, særligt i Iran, der har beholdt fejringen, selvom den ikke er muslimsk. No-rooz fejres ved at tænde bål og spise festmåltider med familie og venner.

21. marts —

FNs dag for bekæmpelsen af racediskrimination

Hent højtidskalenderen som app

Københavnerne skal behandles lige, men ikke ens, og hvis der er nogen, som har brug for en ekstra hånd for at være med, så skal vi sørge for, at de får den. Københavns Kommune

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

uge

Marts

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

1. april

5. april

—

Rama Navami Denne dag er guden Ramas fødselsdag. Maden der serveres denne dag skal ligne det, en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn eller grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne retter. Festen varer én dag, og det er almindeligt, at man læser fra ”Ramayana” - et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før vor tidsregning. Ramayana kredser om Ramas heltegerninger og rummer desuden moralske love, hvorfor den af mange hinduer regnes for at være en hellig bog.

Palmesøndag Indtræffer altid præcis en uge før påskedag. Navnet stammer fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu indtog i Jerusalem søndagen før den jødiske påske (Pesach). Han red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede ham som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge palmegrene foran ham på vejen til Jerusalem.

Skærtorsdag Påskens første helligdag. Bibelen fortæller, at Jesus på denne dag tilberedte et traditionelt jødisk påskemåltid, som han spiste sammen med sine disciple – et måltid, der senere er blevet kendt som ”Den sidste nadver”. Jesus vidste, at én af hans disciple havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte. Den sidste nadver genfindes i dag i det kristne ritual nadveren, hvor præsten deler vin og brød ud til kirkegængerne, idet han fortæller dem, at det er Jesu blod og legeme, de indtager.

6. april

—

Theravada nytår Nytåret fejres på forskellige datoer i de forskellige buddhistiske regioner. Theravada–buddhister fejrer nytåret i tre dage fra første fuldmåne i april, mens nytåret i andre buddhistiske lande finder sted i januar eller februar (se Mahayana nytår den 30. januar). Når nytåret fejres i april, markerer det overgangen fra den tørre tid til regntiden. Man bader Buddha-figurer og sprøjter vand på munke og lærde – et ritual, der ærer de højtagtede, men som også udgør en ofring, der skal sikre regn og frugtbarhed fremover.

Hanuman Jayanti Denne dag fejringes abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman var guden Ramas loyale følgesvend og hjalp Rama med at genfinde sin kone Sita. Han er symbolet på styrke og energi. Inden helligdagen er der en fasteperiode. Der bedes og ofres på dagen, og man læser Hanuman Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver Hanumans liv. På denne dag er der store farverige gadefester i Indien, hvor folk bærer figurer af Hanuman, og nogle klæder sig ud for at imitere abeguden.

Langfredag Denne dag er til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet ”langfredag” vidner om, at det var den længste dag for Jesus, nemlig dagen, hvor han måtte lide døden på korset. I kirkerne er langfredag sorgens dag, og gudstjenesten bærer præg af Kristi lidelse og død. Mange steder flages der på halv denne dag.

8. april

8.—9. april

14. april

—

Hana Matsuri Blomsterfestivalen. Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne i Japan. Dette er dagen, de japanske buddhister fejrer Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster i håret til ære for Buddha, men også for at fejre foråret. Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder duftende te ud over en statue, der forestiller at være Buddha som baby. Dette gør de til minde om Buddhas første bad, da guderne åbnede himlen og lod to strømme af duftende vand vaske barnet.

8. april, Påskedag Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod Jesus fra de døde. For de kristne er det glædens og sejrens dag, hvor Jesus overvandt døden og, hvor lyset overvandt mørket. Påsken fejres i Danmark ved, at man mødes til påskefrokost med familie og venner.

Pesach Den jødiske påske fejres til minde om jødernes frigørelse fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten kaldes også for “de usyrede brøds fest”, da det vigtigste rituelle måltid (seder), der indtages på festens første aften, er det usyrede brød. Huset renses for alt syreholdigt, og alle tallerkener, glas, knive, gafler og skeer, der har rørt ved syreholdige madvarer, skiftes ud med særligt pesachservice. De første to og de sidste to dage af pesach regnes for helligdage.

13. april

19. april

—

Tamilsk Nytår En dag til familie- og vennebesøg. Man går i templet, hvor man får gudernes velsignelse til det nye år.

Yom Hashoah Mindedag for dem, der omkom under Holocaust. I Jerusalem tændes seks flammer til minde om de seks millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland. Ofrenes navne læses op i hele Israel.

uge

April man

9. april, 2. Påskedag Sidste helligdag i påsken.

Hent højtidskalenderen som app

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

tir

ons

tor

fre

lør

søn

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg

4. maj

5. maj

17. maj

—

Store Bededag Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der kun fejres i Danmark, og som er et levn fra de utallige bede- og bodsdage, man havde i middelalderen. Traditionen er, at man spiser varme hveder på Bededagsaften. Da bagerne heller ikke måtte arbejde på Store Bededag, solgte de aftenen inden tvebakker lavet af hvede, som folk kunne tage med sig hjem og varme dagen efter.

Vesak Ved fuldmåne i løbet af maj eller juni fejres Vesak, hvor mange buddhister mindes og fejrer tre forskellige begivenheder på en gang: Buddhas fødsel i Lumbini (i dag beliggende i Nepal). Buddhas oplysning til minde om den begivenhed, hvor han mediterede under ”erkendelsens træ”, og nåede frem til erkendelsen af livet og hele universets sammenhæng. Ved Vesak smykkes templer og boliger med blomsterranker og lys i form af små og store lanterner, og man mediterer.

Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påskedag. Bibelen fortæller, at Jesus gik på Jorden sammen med sine disciple i 40 dage efter sin genopstandelse fra de døde. På Kristi Himmelfartsdag steg han til himmels for at genforenes med sin far, den almægtige Gud. Denne dag gav Jesus sine disciple besked på at gå ud i verden og forkynde det kristne budskab.

21. maj

27. maj

—

FNs dag for kulturel diversitet, dialog og udvikling

Shavuot En ugefest, som er en af de såkaldte ”valfartsfester”. Jødedommen er baseret på Torahen, som består af de fem Mosebøger fra Det Gamle Testamente, og på denne højtid pyntes synagogerne med blomster og grene, fordi Sinai-ørkenen efter sigende begyndte at blomstre, da jøderne modtog Torahen. Når det i gamle dage var shavuot, var det tid til at høste hvede, og bagefter valfartede man til templet i Jerusalem for at ofre noget af høsten til guden. I dag bruger troende jøder gerne natten på shavuot til at studere Torahen og Talmud.

27. – 28. maj —

27. maj, Pinsedag Årets tredjestørste højtid er pinsen, der fejres 50 dage efter påske. Pinsen fejres til minde om, at Helligånden (den tredje person i den kristne Treenighed) kom til Jorden og blev indgydt i Jesu disciple således, at de kunne tale alle sprog og forkynde budskabet. På Lærdansk lærer mere end 100 nationaliteter dansk: ”Hele verden mødes hver dag i ét fælles mål - at lære det svære danske sprog.”

Hent højtidskalenderen som app

28. maj, 2. Pinsedag Helligdag der afslutter pinsen.

Tove Engedal, forstander på Lærdansk Herning.

tir

ons

tor

fre

lør

søn

uge

Maj man

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

20. juni

23. juni

—

FNs dag for flygtninge

Sankthansaften Sankthansaften er et levn fra den hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhvervs, blev fejret. Tidligere var det opfattelsen, at sankthansaften var fyldt med magiske naturkræfter - både gode og onde. Derfor brændte bønder på denne aften bål for at skræmme hekse og onde ånder væk. Man fejrer denne aften traditionelt ved at brænde en figur, der ligner en heks, på et bål. Dagen fejres også af andre i norderopæiske lande som England, Irland, Tyskland, Polen, Rusland og Frankrig.

Refleksionsrum Mangfoldighed handler I Tryg også om at give plads til foreskellige trosretninger og religioner. Med højtidskalenderen giver vi vores medarbejdere mulighed for at fejre og fortælle kollegerne om deres helligdage. Men vi vil også gerne imødekomme de ønsker og behov, vores medarbejdere har for at bede i arbejdstiden, og skabe mulighed for, at medarbejdere, der har gennemgået Mindfulness–kurser eller dyrker meditation, kan bruge disse redskaber i en travl dagligdag på kontoret. Derfor har vi oprettet refleksionsrum i vores kontorer i Ballerup og Bergen, som vores medarbejdere bruger til at bede i, til meditation eller blot som et roligt sted for refleksioner i arbejdstiden. Rummene er indrettet efter anbefalinger fra brugerne og er tilgængelige for alle brugere på alle tidspunkter.

Hent højtidskalenderen som app

Tryg

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

uge

Juni

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg

3. juli

20. juli – 19. august

—

Asalha Puja Buddhister mindes, at Buddha holdt den første offentlige tale for sine elever i Benares ved Ganges-flodens bredder. Han talte her om den såkaldte ”gyldne middelvej”, som betegner balancen mellem den fuldstændige askese og et liv i overdådighed. Buddhister stræber efter at leve i en sådan balance.

Ramadan (faste) Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad fik sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen Gabriel. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen, hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang. Derudover må de heller ikke ryge, have sex, bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten ved solnedgang med et par dadler og et glas vand, hvorefter man indtager et måltid. Hvis man er gravid, har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange lande minder den om julemåneden, som den kendes af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler, d.v.s. en af de fem forskrifter, som muslimer bør følge.

Hent højtidskalenderen som app

Københavnernes mangfoldighed skal bruges positivt til at skabe mere innovation og vækst, så København står bedre rustet i globaliseringen. Københavns Kommune

uge

Juli man

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

tir

ons

tor

fre

lør

søn

2. august

13.-15. august

—

Raksha Bandhan En fest, der fejrer kærligheden mellem brødre og søstre. Helligdagen finder sted ved fuldmåne i måneden Shravana (juli-august). Raksha betyder beskyttelse, og Bandhan betyder at binde. Festen fejres af både børn og voksne. Der indgår en særlig ceremoni, hvor en søster binder en Rakhi (arrmbånd) om sin brors håndled. Festen kaldes også søskendes beskyttelsesritual.

Obon En fest for de døde. Ofringer bliver givet til afdøde forfædre og til ”de sultne ånder”, der inviteres inden for i templet. Man ofrer blandt andet te og vand. Dagen efter udføres et ritual, hvor man skriver navnene på sine afdøde venner og slægtninge på siderne af lanterner. Disse tændes og står under højtideligheden ved alteret ved siden af ofringerne til de døde. Når mørket falder på, bliver de sendt ud i en flod eller en sø, og der bliver taget afsked med ”ånderne” indtil næste år. Denne højtid fejres af nogle buddhister i juli i stedet for august.

16. august

19. august

—

Lailat-ul-qadr (skæbnenatten) Man mener, at den 27. nat i ramadanen var den nat, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring. Natten fejres med koranlæsning og bøn.

Eid-ul-fitr (fastebrydningsfest) Denne højtid markerer fastemånedens afslutning. Nogle steder kaldes den også ”den lille fest” (eid al-saghir). Den fejres ved, at man om formiddagen samles til fællesbøn (salat-ul-eid) i moskéen, hvorefter familierne samles til fælles spisning og samvær med venner og bekendte. Det er en meget social begivenhed, hvor børnene er i centrum.

Hent højtidskalenderen som app

Borgerne i København skal føle sig som københavnere og det kræver, at alle blander sig på kryds og tværs af byen. Københavns Kommune

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

uge

August

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg

11. september —

Ganesha Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn. Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne er han guden, der kan fjerne forhindringer og gøre livet lettere. Mange har et billede af den venlige gud hængende i hjemmet.

17. september —

Rosh Hashana (Nytår) Det jødiske nytår fejres i to dage. Det er såvel en festlig som en højtidelig begivenhed, hvor man moralsk, sjæleligt og religiøst gør regnskabet op for det år, der er gået, inden man træder ind i et nyt år. Man skal søge tilgivelse hos mennesker, inden man kan søge tilgivelse hos Gud. Ofte fejres nytåret ved at servere honningkager og æbler dyppet i honning for at symbolisere, at man ønsker, at det nye år bliver sødt.

21. september —

FNs internationale fredsdag

26. september

30. september

—

Yom Kippur Dette er ”Forsoningsdagen” og den helligste højtid i det jødiske år. Dagen bruges til en personlig åndelig renselsesproces, hvor man kan bilægge gammelt fjendskab og bede om tilgivelse, angre sine synder og gøre bod gennem bøn og faste.

Sukkot Sukkot kaldes også løvhyttefesten og fejres som en efterårsfest i september eller oktober. Sukkot er en glædesfest, hvor man både fejrer høsten og mindet om jødernes 40 år lange vandring i Sinaiørkenen. Ved Sukkot mindes man, hvordan Gud dengang beskyttede jøderne og deres primitive løvhytter i den ufrugtbare ørken, inden de blev lukket ind i det forjættede land. Der er tradition for, at hver familie opfører deres egen lille løvhytte –”en sukkah”– i forbindelse med boligen.

Hent højtidskalenderen som app

På Lærdansk har fire ud af fem kursister fået nye venner fra andre sproggrupper end deres egen. Lærdansk

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

uge

September

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

9. oktober

16. oktober

—

Simchat Torah Torahens glædesfest, der fejres som afslutning på Sukkot. I synagogerne fejres, at årets oplæsning af hele Torahen (de fem mosebøger) nu er gennemført og afsluttet. Man kan så atter begynde forfra, da hver dag har sin særlige tekst. Ved denne lejlighed tages de kostbare og hellige Torah-ruller ud af Torah-skabet, og de bæres festligt i synagogen. Glædesfesten understreges af, at børnene denne dag har flag med og der deles godter ud efter gudstjenesten.

Navratri-Dassehra En af de største højtider i hinduismen. Navratri-Dassehra løber over 10 dage. Nogle steder kaldes de første 8 dage for Navaratri, den 9. dag Durga Puja, mens den 10. dag kaldes Dassehra. Andre steder kaldes hele perioden for Dassehra. Under festen fejrer man de tre gudinder Durga, Lakshmi og Sarasvati. Durga står for den fysiske styrke, Lakshimi for den materielle rigdom og Sarasvati for viden og visdom. Tamilere og andre hinduer faster ofte i denne periode, og på den sidste dag holdes en fælles fest. Den 9. dage fejrer tamilerne festen ved at ofre blomster og kogte søde ris til gudinden Sarasvati for at sikre, at børnene får hendes velsignelse til at tilegne sig viden og uddannelse. Festen fejres desuden på skoler og andre læringsinstitutioner, hvor man uddanner unge. Andre steder fejres festen til minde om helten Ramas sejr over dæmonen Ravana og dermed over ondskaben.

23. – 25. oktober

25. oktober

—

Hajj (pilgrimsrejsen) Det er obligatorisk for alle praktiserende muslimer at tage på pilgrimsrejse til Mekka mindst én gang i livet. Ritualerne foregår i og omkring denne gamle by i SaudiArabien. De vigtigste ritualer er bl.a.: gang omkring ka’baen, der er midtpunkt i den store moské i Mekka, og bøn ved Barmhjertighedens Bjerg, hvor Profeten Muhammad holdt sin kendte afskedsprædiken kort før sin død.

Allehelgensdag Denne højtid afholdes 2 måneder og 10 dage efter eid-ulfitr. Højtiden markerer afslutningen på pilgrimsfærden og afholdes til minde om, at Gud befalede Abraham at ofre sin førstefødte søn, Ismael. Gud udskiftede imidlertid i sidste øjeblik sønnen med et får. Derfor er det almindeligt blandt muslimer at slagte et dyr denne dag. Man samles til fællesbøn og samvær.

Læring gennem mentor-rollen I Tryg lægger vi vægt på, at vores ledere kan møde medarbejderne med åbenhed, respekt og tillid. Det er gennem deres ledelse, vi skaber en arbejdsplads, som er attraktiv for alle, uanset køn, alder, etnicitet, handicap, seksuel orientering, tro og religion. For at fremme ledernes kendskab til mangfoldighed og deres evne til at håndtere mangfoldigheden i det daglige, deltager Tryg i projekter, der giver ledere og engagerede medarbejdere mulighed for at fungere som mentorer for unge mentees med anden etnisk baggrund end nordisk.

Hent højtidskalenderen som app

Tryg

uge

man

tir

ons

tor

fre

lør

søn

Oktober

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg

4. november

13. november

—

Allehelgensdag Den første søndag i november fejres allehelgensdag. Det er en kirkelig festdag til ære for alle afdøde. Tidligere fik hver helgen tildelt sin egen personlige mindedag, men da der ikke var dage nok i året, løste pave Bonifacius IV problemet i år 610 ved at indføre en fælles mindedag, ”allehelgensdag”. I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved at tænde lys på gravene denne dag. I mange kirker oplæses navnene på årets afdøde i sognet.

Divali Diwali – lysets festival – varer fem dage og er mest udbredt i det sydlige Asien, men fejres også af bl.a. sikher. Højtiden fejrer det godes sejr over det onde, lysets sejr over mørket og indsigtens sejr over uvidenheden. Den fejres med mange lys, fyrværkeri og søde sager, hvilket gør den til en populær helligdag blandt børn. Man afslutter gamle regnskaber og mener, at det bringer held at lave nye investeringer netop på denne dag. Ifølge myten blev gudinden Lakshmi og guden Vishnu gift på dette tidspunkt, og derfor er det en særlig god dag for bryllupper. Tamilerne kalder denne fest for Vilakadu.

15. november —

Al-hijrah, nytår 1434 Den islamiske tidsregning tager sit udgangspunkt i Profeten Muhammad og de første muslimers udvandring fra Mekka til Medina i år 622. Begivenheden kaldes ”al-hijrah”, der også er betegnelsen for det islamiske nytår. De første ti dage (d. 15.-24. november) i årets første måned, muharram, har speciel betydning for shia-muslimer, der i denne periode mindes imam Hussains martyrdød på Kerbela-sletten i år 680. Dette gøres bl.a. ved, at man går i sørgetog gennem gaderne.

16. november

24. november

—

FNs dag for tolerance

Ashoura På Profeten Muhammads tid fastede jøderne i Medina denne dag for at mindes, at Farao gav Moses og Israels folk lov til at forlade Egypten efter mange års liv i trældom. Fordi Moses også er en kendt skikkelse i Koranen, opfordrede Profeten Muhammad muslimerne til ligeledes at faste denne dag.

tor

fre

lør

søn

ons

tir

man

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

uge

November

Hent højtidskalenderen som app

8. december

9. december

—

Bodhi dag (Rohatsu) Buddhas oplysning. I december fejrer mahayana-buddhisterne dagen for den historiske Buddha, Siddhartha Gautama’s opnåelse af den endelige og fuldkomne oplysning under Bodhi- eller Bo-træet i Bodh Gaya i Nordindien. Zenbuddhister mediterer en hel uge op til denne højtid.

Chanukkah Højtiden skal minde folk om et mirakel, der skete, da præsterne rensede templet i år 164. Her fandt de lidt olie, der lige var nok til, at den “evige lampe” kunne brænde én dag. Den lille mængde olie holdt dog i otte dage. Festen fejres ved, at man hver aften i otte dage tænder lys i en ottearmet lysestage.

10. december —

FNs menneskerettighedsdag

13. december —

Sankta Lucia En nyere folkelig tradition i Danmark, der markeres med optog af syngende og hvidklædte luciabrude, der bærer lys. Lystraditionen er hentet i Sverige, men legenden om helgeninden Lucia stammer oprindeligt fra Sicilien i Italien.

18. december —

FNs dag for migranter

24. december

25. december

26. december

—

Juleaften Julen fejres i Danmark d. 24. december om aftenen. Denne kristne højtid fejrer Jesu fødsel, men i dag holder mange jul, selvom de ikke er troende kristne. Man spiser and eller flæskesteg, danser om et pyntet grantræ og synger salmer, hvorefter der uddeles gaver. Oprindeligt var julen en hedensk fest, hvor man fejrede, at man atter gik mod lysere tider.

Juledag I gamle dage blev juledag betragtet som hjemmets store kirke- og hviledag. I dag er der i juledagene tradition for julefrokoster, hvor familie og venner mødes.

2. Juledag Julens sidste helligdag.

fre

lør

søn

tor

ons

tir

man

Højtidskalenderen 2012 af foreningen nydansker

uge

December

Hent højtidskalenderen som app

Arla • BARON & COM PA N Y re k l a m e b u re a u • C o l o p l a s t • D a n f o s s • I A s p ro g c e n t e r • K ø b e n h a v n s K o m mune • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit Q 8 – K u w a i t P e t ro l e u m • R e g i o n M i d t j y l l a n d • S ø n d e r b o r g Kommune • Tryg