Nydansker_Akademisk%20praktikant_mentorindsats

Page 1

AKADEMISK PRAKTIKANT TIL MENTORINDSATS Foreningen Nydansker søger en akademisk praktikant pr. 16. august – eller snarest – indtil 15. december 2013 eller 15. januar 2014. Vil du være med på et hold, der arbejder systematisk og kvalitetsbevidst med mangfoldighed og arbejdsmarkedsintegration? BLIV DEL AF EN MENTORINDSATS, DER RYKKER I praktikperioden vil du hovedsageligt skulle bidrage til arbejdet med diverse mentorindsatser rettet mod forskellige målgrupper af udsatte unge. De primære arbejdsopgaver vil være at assistere projektlederen i arbejdet med at rekruttere mentorer telefonisk, servicere samarbejdspartnere, matche nye mentees med mentorer fra vores godt 400 mand store erhvervsmentorkorps, koordinere netværksarrangementer, kurser etc. Du vil få bred indsigt i projektledelse og de værktøjer, der knytter sig hertil, samt løbende få mulighed for at sparre med projektlederen om udviklingen og fremdriften af indsatsen. Læs mere om vores mentorprojekter her DINE PERSONLIGE EGENSKABER OG KVALIFIKATIONER  Du læser på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, humaniora eller det merkantile område.  Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.  Du kan lide udfordringen med at rekruttere mentorer telefonisk.  Du er positiv, servicemindet og kan gribe bolde, andre kaster i luften.  Du er fleksibel, selvstændig og har gode samarbejdsevner.  Du kan navigere i en dynamisk organisation.  Du kan tale og skrive flydende engelsk og gerne andre sprog. PRAKTIKANTSTILLINGEN  Stillingen er på 30 - 37 timer om ugen alt efter aftale.  Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 09.00-16.00.  Timetallet er fleksibelt og kan tilpasses individuelle behov for at følge fag / skrive afsluttende praktikopgave.  Stillingen er som udgangspunkt ulønnet, men der vil blive givet et månedligt honorar på 4000 kroner som supplement til SU’en.  Foreningen Nydansker har en gratis frokostordning. Ansøgning (max én A4-side) + CV – sendes til faglig leder, Lars Trap Olsen, på: lo@foreningen-nydansker.dk. Husk at angive tidsrummet, du ønsker at være i praktik her (minimum 4 måneder). Spørgsmål til stillingsopslaget besvares på samme mail eller på telefon 33 38 62 04. Ansøgningsfrist: Vi vurderer løbende ansøgningerne. Vi opfordrer alle uanset køn, alder og etnicitet til at søge stillingen. HVEM ER VI? Foreningen Nydansker (Foreningen til Integration af Nydanskere på Arbejdsmarkedet) er en dynamisk non-profit organisation bestående af 18 medarbejdere i alle aldre. Foreningen repræsenterer ca. 110 virksomheder og arbejder, på strategisk såvel som projektorienteret plan, for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledelse til et naturligt og værdsat element i dansk erhvervsliv. Læs mere om Foreningen Nydansker på: www.foreningen-nydansker.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.