CORPORATE VOLUNTEERING GENNEM MENTORFORLØB Gennem projektet ”Nye veje til arbejdsmarkedet” kan virksomheder styrke deres arbejde med Corporate Volunteering ved at stille mentorer til rådighed for unge, ledige nydanskere.
Nye veje til arbejdsmarkedet: øget beskæftigelse gennem styrket netværk Foreningen Nydansker og Københavns Kommune er gået sammen om at gennemføre projektet ”Nye veje til arbejdsmarkedet”. Projektet indebærer mentorrelationer mellem 25 erhvervsparate nydanske unge og ledere fra københavnske virksomheder. Via et styrket netværk og bredere kendskab til københavnske arbejdspladser skal de unges relationer til arbejdsmarkedet styrkes, og deres jobmuligheder øges. Corporate Volunteering Sigtet med projektet er også at engagere flere københavnske virksomheder i Corporate Volunteering, da undersøgelser viser, at den sociale bevidsthed i virksomheder er vigtigt for medarbejdertilfredsheden og arbejdslivet. Ved at lade et antal medarbejdere være frivillige mentorer i deres arbejdstid (ca. to timer om måneden) kan man som virksomhed give medarbejderne mulighed for at benytte deres kompetencer i en anden sammenhæng, og samtidig får virksomheden mulighed for at styrke sit omdømme. Alle mentorer i dette projekt skal besidde en lederstilling med personaleansvar ‐ det kan være alt fra virksomhedsledere til afdelingsledere/gruppeledere mv. Forløbet indeholder desuden fire workshops for de unge, der afholdes i fire forskellige virksomheder mandag – torsdag i uge 9. Indholdet vil bl.a. bestå af undervisning i jobsøgning, networking, arbejdspladskultur og jobsamtaler samt virksomhedsmøder. Som samarbejdsvirksomhed kan I være med til at afholde et af disse arrangementer ved at lægge lokaler til, lade en leder fortælle lidt om virksomheden og evt. lidt om jeres rekruttering samt arrangere en rundvisning. Tidshorisont De fire workshops samt kurser for mentorerne af ½ dags varighed afholdes i uge 9, hvorefter mentor‐ forløbene starter op. Mentor og mentee mødes ca. 2 gange om måneden i 5‐6 måneder. Hvad får I ud af det? • Vis virksomhedens sociale engagement indadtil og udadtil, og vær med i front på de nyeste tiltag inden for Corporate Social Responsibility og Corporate Volunteering • Giv jeres ledere en chance for at engagere sig og hjælpe andre • Få uddannet en eller flere ledere til mentorer, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge • Mød en eller flere unge ledige nydanskere, der kan være mulige kandidater til jeres stillinger
Projektperiode: februar – august 2012. Partnerskab: Foreningen Nydansker og Københavns Kommune, Jobcenter Skelbækgade. Målgruppe: Erhvervsparate nydanske unge mellem 22 og 33 år samt københavnske virksomheder. Mentorforløb og holdundervisning: De unge mødes med deres mentor 1‐ 2 gange om måneden i marts ‐ august. Derudover arrangeres der fire dage med kombineret virksomhedsbesøg og undervisning i bl.a. arbejdspladskultur, og alle mentorer inviteres på mentorkursus fredag den 2. marts, hvor de klædes på til rollen som mentor.