/souschef_markedskontoret.

Page 1

Er konkurrence på det danske telemarked lige dig?

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 16-09-2011 IT- og Telestyrelsen søger souschef til Markedskontoret. Om stillingen Markedskontoret regulerer konkurrencen mellem selskaberne på det danske telemarked. Målet er ambitiøst: Vi skal bidrage til at fastholde og udvikle en digital infrastruktur i verdensklasse. Det er et udfordrende, spændende og meningsfyldt arbejde, der kræver præcision. Telemarkedet er et komplekst marked med store investeringer, stærk teknologisk udvikling og strukturmæssige udfordringer. Der er store samfundsmæssige og økonomiske interesser forbundet med at regulere konkurrencen på det danske telemarked. Som souschef er du den vigtigste sparringspartner for kontorchefen og fungerer som stedfortræder for kontorchefen i dennes fravær. Samarbejdet bygger på tillid og humor, og du vil få gode rammer for at afprøve dine lederevner i praksis. Du skal som souschef varetage både administrative og faglige opgaver. Du skal bl.a. koordinere kontorets budget- og aktivitetsplan, være faglig sparringspartner for kontorchefen og kontorets medarbejdere samt varetage og koordinere direktions- og ministersager. Endelig medvirker du til kontorets udvikling og deltager ad hoc i kontorets konkrete behandling af sager. Der vil derudover også være plads til at have faglige opgaver. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder i teams, som giver rum til både selvstændighed og samarbejde. Vi sparrer indbyrdes og udfordrer konstant vores egne opfattelser. Derfor lægger vi vægt på, at du løbende udvikler dig fagligt og personligt. Om dig Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring på området. Du har mod på et udfordrende job i et politisk miljø, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig, og hvor du udfordres fagligt og personligt, og du • har gode analytiske og samarbejdsmæssige evner, • er god til at skabe sammenhæng og fremdrift i komplicerede sager, • har mod på at motivere og udvikle et hold af generalister, • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsmæssige evner, • har interesse for administrative opgaver, og • er et åbent og positivt menneske, som kan lide en uformel omgangstone. Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring på følgende områder: • Ledelsesmæssige opgaver • Telemarkedet i Danmark Din nye hverdag IT- og Telestyrelsen er en del af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Udgangspunktet for ITog Telestyrelsens arbejde er regeringens fokus på, at informations- og kommunikationsteknologi og fortsat digital udvikling spiller en afgørende rolle for innovation, vækst og velfærd i samfundet. Styrelsens arbejde med digitaliseringen af Danmark følger fem strategiske pejlemærker: • Danmark skal have en elektronisk infrastruktur i verdensklasse • Danskerne skal have de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur • Danskerne skal føle sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen • Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte • Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark IT- og Telestyrelsen, der har cirka 300 medarbejdere, er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for bl.a. kompetence- og karriereudvikling samt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så arbejdsliv og privatliv kan balancere. Du skal arbejde i Markedskontoret, hvor vi er 27 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vejen til jobbet Du ansættes i Videnskabsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant


organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Helle Bøjen Larsen på telefonnummer 72 31 92 92 eller på e-mail hbl@itst.dk. Søg stillingen elektronisk www.vtu.dk/om-ministeriet/job senest fredag den 16. september 2011. Vi forventer at holde samtaler i begyndelsen af uge 39. IT- og Telestyrelsens ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. IT- og Telestyrelsen er medlem af foreningen Nydansker.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.