To studentermedarbejdere til web redigering og uddannelsesprogrammer
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 22-05-2013 Kontoret for Uddannelsesprogrammer søger to studentermedarbejdere til at bistå os i vores arbejde med at administrere, udvikle og informere om EUs uddannelses- og ungdomsprogrammer i Danmark. For den ene af de to stillinger vil arbejdsområdet hovedsageligt være opdatering af kontorets hjemmeside samt administrative opgaver i forhold til uddannelsesprogrammerne. For den anden stilling vil det overordnede arbejdsfelt være ungdomsområdet og administrative opgaver med relation til EU-programmet Aktive Unge. Om stillingen med fokus på web og administration Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet: • Redigering, opdatering og udvikling af indhold til kontorets hjemmeside • Besvarelse af henvendelser fra danske og udenlandske borgere, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv. • Informationsindsamling og -formidling • Oversættelse fra dansk til engelsk • Administrative opgaver, f.eks. elektronisk journalisering Om dig Du er godt i gang med en videregående uddannelse med fokus på f.eks. kommunikation, samfundsvidenskab eller humaniora, og du har minimum ét år tilbage af studiet. Derudover er det væsentligt, at du: • • • •
Har erfaring med webredigering Er dygtig til at skrive tekst til web Har gode sprogkundskaber i engelsk, såvel mundtligt som skriftligt Er erfaren bruger af MS office-pakken
Om stillingen med fokus på ungdomsområdet Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet: • Administrative opgaver relateret til EU-programmet Aktive Unge • Besvarelse af henvendelser fra danske og udenlandske borgere, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv. • Sagsbehandling og andre administrative opgaver, f.eks. elektronisk journalisering • Formidlingsopgaver vedrørende EU-programmet Aktive Unge • Oversættelse fra dansk til engelsk Om dig Du er godt i gang med en videregående uddannelse med fokus på f.eks. kommunikation, samfundsvidenskab eller humaniora, og du har minimum ét år tilbage af studiet. Derudover er det væsentligt, at du: • • • •
Har erfaring interesse for ungdomspolitik og ungdomsområdet Har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt Er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer Er erfaren bruger af MS office-pakken
For begge stillinger gælder, at du skal have mod på et udfordrende job i et politisk miljø, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig. Det er vigtigt, at du er selvstændig, serviceminded og opsøgende i forhold til opgaverne, og at du er omhyggelig og kvalitetsbevidst omkring det, du leverer. Din nye hverdag Du kommer til at arbejde i Kontoret for Uddannelsesprogrammer, som varetager administrationen af blandt andet EU’s og Nordisk Ministerråds uddannelsesprogrammer (f.eks. Erasmus-programmet). Kontoret består af 24 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvoraf tre er studentermedhjælpere. Du ansættes i Uddannelsesministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-SFællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende. Vil du vide mere om stillingen med fokus på ungdomsområdet, så kontakt specialkonsulent Jette Esager på telefonnummer 72318897 eller på e-mail jera@ui.dk.
Vil du vide mere om stillingen med fokus på web og administration, så kontakt specialkonsulent Lars Kolind Jensen på telefonnummer 72318898 eller på e-mail lak@ui.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest onsdag den 22. maj 2013. Vi forventer at holde samtaler i uge 22. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. Kontoret for Uddannelsesprogrammer er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.
Søg stillingen