Uddannelsesministeriet_Chefkonsulent

Page 1

Chefkonsulent med interesse for forskning og forskningsadministration søges til Det Frie Forskningsråds sekretariat

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 21-02-2013 Genopslag - Styrelsen for Forskning og Innovation søger en leder til Kontoret for Videnskab, enheden for sundhedsvidenskab. Om stillingen Som leder af enheden for sundhedsvidenskab skal du løse opgaver i forhold til Det Frie Forskningsråd og særligt Det Frie Forskningsråd • Sundhed og Sygdom, der er et af de fem faglige råd under Det Frie Forskningsråd. Rådet tager stilling til ansøgninger fra det sundhedsvidenskabelige område og rådgiver om fri forskning inden for sundhedsvidenskab. Du bliver ansvarlig for at koordinere det faglige, administrative og forskningspolitiske arbejde med sekretariatsbetjeningen af rådet. Du får desuden tværgående opgaver for Det Frie Forskningsråd og indgår i projekter på tværs af kontoret. Dine faglige opgaver bliver blandt andet at: • tilrettelægge Det Frie Forskningsråd- Sundhed og Sygdoms processer i forbindelse med råds- og forretningsudvalgsmøder m.v. • tilrettelægge enhedens arbejdsopgaver hvad angår rådets fonds-, rådgivnings- og formidlingsfunktioner • budgettere og økonomistyre rådets midler • varetage delopgaver i forbindelse med kontorets ministerbetjening Nogle opgaver skal du løse i samspil med andre i såvel Styrelsen for Forskning og Innovation som i resten af Uddannelsesministeriet. Stillingen indebærer også en række udadvendte kontaktflader og eksterne møder. Som led i dit personaleansvar for enhedens 8 medarbejdere skal du blandt andet afholde medarbejderudviklingssamtaler samt tilrettelægge arbejdstid og ferieafholdelse. Kontorchefen leder arbejdet i kontorets ledergruppe, som du vil blive en integreret del af. Om dig Du har en samfundsvidenskabelig eller anden akademisk uddannelse. Du kan håndtere skiftende arbejdsopgaver og en til tider uforudsigelig hverdag. Det er vigtigt, at du har lyst til både at være personaleleder, at arbejde med centrale forskningspolitiske spørgsmål og med administration. Du har desuden mod på et udfordrende job i et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og du: • har i en årrække arbejdet i centraladministrationen eller i det offentlige forskningssystem • har interesse for offentlig forskning og forskningspolitik • har erfaring med budgettering og økonomistyring • er både fleksibel og resultatorienteret • er orienteret mod en samarbejdende arbejdsform • er en åben og positiv person • har en god mundtlig og skriftlig fremstillingsevne på dansk og engelsk Din nye hverdag Du skal arbejde i Kontoret for Videnskab. Kontoret har foruden sekretariatsbetjening af Det Frie Forskningsråd opgaver i forbindelse med forskerinitieret forskning på alle faglige områder, Open Access samt EliteForskkonferencen. I kontoret er vi 40 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone og et rigtig godt samarbejde. Et af vores mål er, at vi skal gøre en forskel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Grete M. Kladakis på telefonnummer 7231 8300 eller 2518 6628 eller på e-mail gk@fi.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest torsdag den 21. februar 2013 klokken 12.


Vi forventer at holde samtaler mandag den 25. februar 2013. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.