Uddannelsesministeriet_Fuldmægtig%20søges%20til%20forskningsadministration

Page 1

Fuldmægtig søges til forskningsadministration

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 02-06-2013 Kontoret for Videnskab i Styrelsen for Forskning og Innovation søger en fuldmægtig til en stilling i Det Frie Forskningsråds sekretariat. Om stillingen Du vil primært få til opgave at fungere som administrator af Det Frie Forskningsråds (DFF) mobilitetsprogram for forskere i begyndelsen af deres forskningskarriere, MOBILEX Mobilitetsstipendier. Programmet er støttet af EU’s 7. rammeprogram for forskning under COFUND-særprogrammet. Mobilitetsprogrammet løber i perioden 2013-2017 og yder forskningsstipendier til forskere, der ønsker at gennemføre et forskningsprojekt ved en institution i Danmark eller udlandet. Desuden vil du få mulighed for at løse andre administrative opgaver på tværs af enhederne i Kontoret for Videnskab. Du vil i udgangspunktet få følgende opgaver: • Forbehandling af ansøgninger med henblik på behandling på møder i DFF’s faglige råd • Opdatering af arbejdsplaner for ansøgningsbedømmelse og behandling i DFF’s faglige råd • Udarbejdelse og revision af afsnit om MOBILEX Mobilitetsstipendier i Det Frie Forskningsråds opslag • Vejledning og kommunikation om MOBILEX Mobilitetsstipendier til forskere/forskerstøtteenheder, herunder skriftlig og mundlig kommunikation på engelsk • Indhentning af eksterne bedømmelser af ansøgninger i samarbejde med de øvrige enheder i Kontoret for Videnskab • Partshøring af ansøgere om eksterne bedømmelser • Udarbejdelse af ansøgningsstatistik, herunder succesrater, statistik for eksterne bedømmere og ansøgeres nationalitet og forskningsområder • Varetagelse af kontakten til projektets Project Officer i EU • Udarbejdelse af rapporter, delregnskaber og slutregnskab til EU Om dig Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, gerne samfundsvidenskabelig. Du skal have interesse for forskningsadministration og gerne erfaring på dette område. Det er især vigtigt, at du har forståelse for de administrative processer i forskningsadministration og kan forbinde dem med de lange linjer i DFF’s arbejde med at støtte den frie forskning. For at kunne fungere bedst muligt i stillingen er det centralt, at du: • arbejder struktureret • kan tilrettelægge sammenhængende arbejdsprocesser • er fleksibel, samarbejdsorienteret og respekterer andre fagligheder end din egen • har sans for detaljen uden at fortabe dig i den • kan kommunikere præcist og varieret både mundtligt og skriftlig • har gode engelskkundskaber inden for faglig og administrativ kommunikation • har solid erfaring med Office-pakkens programmer, særligt Excel Din nye hverdag Vi er 43 engagerede medarbejdere i kontoret med meget varieret uddannelsesbaggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores vigtigste mål er, at vores arbejde gør en mærkbar og positiv forskel for de mennesker, der er afhængige af det. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Grete M. Kladakis på telefonnummer 7231 8300 / 2518 6628 eller e-mail gk@fi.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest den 2. juni 2013. Vi forventer at holde samtaler i uge 23. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.


Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.