Uddannelsesministeriet_Fuldm%C3%A6gtig%20til%20personalejura%20og%20administration

Page 1

Fuldmægtig til personalejura og administration

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 18-04-2013 Uddannelsesministeriets Koncern HR søger to fuldmægtige til spændende opgaver indenfor personalejura og administration. Stillingerne er tidsbegrænsede stillinger på 1 år. Om stillingen Koncern HR søger to personalejurister, der har flair for arbejdet med personalejuridiske problemstillinger og samtidig kan sikre fremdriften i personaleadministrationen. Vi søger engagerede kollegaer, der er fagligt stærke, og som ønsker at gøre en forskel for ledelsen og koncernens medarbejdere ved at yde den bedst mulige faglige rådgivning og service. Opgaverne vil omfatte en bred vifte af personalejuridiske og administrative emner, f.eks. - Rekruttering, bl.a. deltagelse i ansættelsessamtaler, lønforhandling og udarbejdelse af kontrakter - Rådgivning af medarbejdere og chefer om gældende regler indenfor det personalejuridiske felt - Personaleadministration, bl.a. i forhold til barsel, orlov, sygefravær, arbejdstid, rokering, løntillæg mv. - Ad hoc opgaver omkring diverse personalejuridiske problemstillinger og gældende regler, samt udarbejdelse af notater om dette De konkrete arbejdsopgaver bliver fastlagt efter aftale med dig ud fra dine forudsætninger og behov i forhold til kontorets opgavevaretagelse. Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne cand.jur eller cand.merc.jur, og gerne erfaring på området. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet. Du har mod på et udfordrende job, hvor hverdagen er omskiftelig. Vi lægger vægt på, at du: • har en positiv tilgang til opgaverne og ser løsninger frem for problemer • har evne til at arbejde i team, men også selvstændigt og ansvarsfuldt • arbejder struktureret med sans for detaljen • bevarer fokus på resultater, når der er travlt Det er en fordel, hvis du har erfaring med personalejura og sagsbehandling inden for centraladministrationen eller anden offentlig forvaltning Din nye hverdag Du skal arbejde i Koncern HR, der har ansvaret for alle koncernens HR-opgaver. Koncern HR er en del af Uddannelsesministeriets koncerncenter, som bl.a. varetager HR, service og kommunikations opgaver. Koncern HR varetager personaleadministration og har ansvar for personalejuridisk rådgivning, personalepolitik, kompetence-, organisations- og ledelsesudvikling, lønforhandlinger samt ledelsesinformation. Koncern HR har desuden ansvar for resultatlønskontrakter og varetager en række sekretariatsfunktioner bl.a. for koncernens samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Hertil kommer kontakt til Økonomiservicecenteret (ØSC) i Statens Administration vedr. lønydelser. I kontoret er vi 18 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at vi skal gøre en forskel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Koncern HR- og Kommunikationschef Tina Rose Schou på telefonnummer 72318070 eller på e-mail ts@fivu.dk, eller specialkonsulent Christine Sønderskov Nielsen på telefonnummer 72318063 eller på e-mail csni@fivu.dk Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest torsdag den 18. april 2013 kl. 12.00 Vi forventer at holde samtaler den 22. og 25. april 2013. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. ________________________________________________________________________________________________________ Uddannelsesministeriet arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.