/uddannelsesministeriet_fuldmaegtige_apr.

Page 1

Fuldmægtige søges til nationale og internationale innovationspolitiske opgaver

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 22-04-2012 Styrelsen for Forskning og Innovation søger fuldmægtige til Kontor for Innovationspolitik. Om stillingen Kontoret varetager særligt opgaver vedrørende innovationspolitik, erhvervslivets samarbejde om forskning og udvikling med videninstitioner, kommercialisering af den offentlige forskning samt kompetenceudvikling af virksomhederne. Kontoret er ansvarligt for netværks- og klyngepolitik, herunder ”Innovationsnetværk Danmark” initiativet, fremme af privat forskning, udvikling og innovation samt udvikling af ny viden om effekter af innovationspolitikken. Kontoret varetager også sekretariatsbetjeningen af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) samt RTI’s Erhvervsforskerudvalg og ad hoc-serviceudvalg. Endelig forestår kontoret analyser og evalueringer på innovationsområdet. Som medarbejder i kontoret skal du arbejde med at styrke indsatsen for brobygning og nye veje mellem forskning og erhvervslivet samt øge innovationskapaciteten i eksisterende innovationsordninger. Du vil indgå i samspil med de akademikere i Kontoret for Innovationspolitik, der står for indsatsen med at understøtte innovationsaktiviteter via forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i virksomhederne. Du vil få ansvar for den løbende opfølgning på bevillingsmodtagernes resultater og kan forvente at deltage i arbejdet med flere forskellige innovationsordninger. Særligt kommer du til at beskæftige dig med administration af initiativer og programmer, der understøtter investeringer i nye teknologier samt forsknings- og innovationsprojekter i samspil mellem virksomheder og videninstitutioner og højtuddannede i virksomheder. Dit arbejde vil også omfatte minister- og rådsbetjening, opgaver, der understøtter arbejdet i Rådet for Teknologi og Innovation, samt deltagelse i den løbende udvikling og forbedring af initiativerne fx via evalueringer, performanceregnskaber og effektmålinger. Du kan også forvente at skulle deltage i internationale samarbejder fx i relation til tværnationale analyser og samarbejdsopgaver i Nordisk Ministerråd, EU og OECD. Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du må meget gerne have interesse for eller grundig erfaring med analyser. Vi mangler især kandidater med en naturvidenskabelig, teknisk eller økonomisk uddannelsesmæssig baggrund fx kandidater fra polit- eller oecon-studierne, ingeniørstudierne eller kandidater fra naturvidenskab eller life-science. Det forventes, at du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at arbejde i et team og kan indgå i gode relationer til dine kollegaer og samarbejdspartnere. Du har mod på et udfordrende job i et politisk miljø, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig, og hvor du udfordres fagligt og personligt, og du er: • • • • • •

Loyal Arbejdsom Iderig Grundig Dygtig Udviklings- og forandringsorienteret

Herudover er det en fordel, hvis du har flair for eller erfaring med følgende områder: • Controlling, statistik og evaluering • Forsknings- og innovationspolitik • Gode sprogkundskaber Din nye hverdag Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og


innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa. Du skal arbejde i Kontoret for Innovationspolitik, hvor vi er 25 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at vi skal gøre en forskel. Vejen til jobbet Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Thomas Alslev Christensen på telefonnummer 7231 8410/2089 7226 eller tac@fi.dk. Du kan læse mere om innovation og innovationspolitik på hjemmesiden fi.dk. Søg stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest søndag den 22. april 2012. Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. Styrelsen for Forskning og Innovation er medlem af foreningen Nydansker.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.