/uddannelsesministeriet_generalister_apr1

Page 1

Generalister med politisk tæft søges til politikudvikling, koordination og strategi

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 18-04-2012 Uddannelsesministeriets departement søger generalister til Politisk Afdeling Om stillingen Uddannelsesministeriet varetager regeringens politik inden for forskning, innovation og videregående uddannelser. Arbejdsopgaverne i Politisk Afdeling omfatter blandt andet forberedelsen af ministerens deltagelse i regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg. Politisk Afdeling deltager endvidere i centrale tværministerielle arbejdsgrupper, koordinerer og udvikler centrale politiske tiltag og håndterer løbende sager og strategiudvikling på ministerområdet. Arbejdet i afdelingen sker i samarbejde med resten af Uddannelsesministeriets departement og i tæt dialog med minister, departementschef og ministeriets tre faglige styrelser. Endvidere er der et nært samarbejde og dialog med øvrige ministerier, ministeriets institutioner og centrale interessenter. Arbejdet er tæt knyttet til det centrale politiske regeringsarbejde. De specifikke arbejdsopgaver i stillingerne vil afhænge af dine kvalifikationer og kompetencer. Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel fra det samfundsvidenskabelige område, og gerne erfaring på området. Du har mod på et udfordrende job i et politisk miljø, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig, og hvor du udfordres fagligt og personligt, og du: • Har politisk tæft og interesse • Er engageret og dynamisk • Er teamorienteret og god til videndeling • Er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats efter behov Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med: • uddannelses- forsknings- eller innovationsområdet • samarbejde og dialog i forhold til centrale aktører i regeringsarbejdet Din nye hverdag Uddannelsesministeriet arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet arbejder for at sikre, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Du skal arbejde i Politisk Afdeling, kontoret for Strategi og Udvikling eller kontoret for Politik og Koordination. I de to kontorer er vi 24 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at vi skal gøre en forskel. Vejen til jobbet Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kontorchef Jette Søgren Nielsen på telefonnummer 723 18032, jsn@fivu.dk eller kontorchef Mikkel Leihardt på tlf. 723 18015, mle@fivu.dk . Søg stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest onsdag den 18. april 2012. Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.