Uddannelsesministeriet_Projektledere_%20international%20videnskabsfestival

Page 1

Projektledere søges til dansk og international videnskabsfestival

Tip en ven Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 12-05-2013

Kontoret for Tværgående og International Forskningspolitik (TIF) søger to projektledere (barselsvikariater) til at stå i spidsen for to videnskabsfestivaler i 2014. Om stilling 1 Vi søger en erfaren og ambitiøs projektleder, som skal stå i spidsen for en stor, international videnskabsfestival, der finder sted på Carlsberggrunden og andre udvalgte steder i København i perioden 21.-26. juni 2014. Festivalen er en del af konferencen Euroscience Open Forum (ESOF), og projektlederen vil indgå i det team, som står bag planlægningen af konferencen. Se evt. mere på www.esof2014.org. Som projektleder bliver du festivalens helt centrale omdrejningspunkt med ansvar for bl.a. den overordnede programlægning, kvalitetssikring af festivalens aktiviteter og kontakten til de mange danske og internationale partnere. Du skal aktivt opsøge nye partnere, pleje eksisterende kontakter og i visse tilfælde deltage i udviklingen af konkrete festivalaktiviteter. Endelig får du ansvaret for markedsføringen af festivalen i samarbejde med kolleger i sekretariatet og eksterne samarbejdspartnere. Stillingen ønskes besat pr. medio juli. Om stilling 2 Din primære opgave bliver at koordinere Forskningens Døgn (www.forsk.dk), som er Danmarks store videnskabsfestival, der finder sted i perioden 24.-26. april 2014. Blandt opgaverne er: Planlægning af arrangørseminar, generel rådgivning af arrangører, administration af puljemidler, planlægning og implementering af en national markedsføringskampagne, redaktion og udvikling af www.forsk.dk. Vi har en stor kontaktflade og et tæt samarbejde med de lokale arrangører, bl.a. universiteter, hospitaler, virksomheder og kulturinstitutioner. Desuden samarbejder vi med en række eksterne leverandører. Du vil få hyppig kontakt med alle disse interessenter. Du skal være indstillet på at varetage mange forskellige opgaver i en – til tider meget travl – hverdag. Du vil få såvel drifts- som udviklingsopgaver. Stillingen ønskes besat pr. medio august. Om dig Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.comm., cand.mag., cand.scient.soc. eller cand.scient.pol. Du er en kompetent projektleder med minimum 3-5 års dokumenteret erfaring fra lignende projekter, hvor du har haft ansvaret for at planlægge store begivenheder med mange interessenter og stor medieopmærksomhed. Du er åben, udadvendt og dygtig til at opdyrke og vedligeholde relationer. Gennem dine tidligere ansættelser har du opbygget et stort netværk blandt kultur- og videninstitutioner, og du er vant til at samarbejde med mange forskellige typer af eksterne samarbejdspartnere, herunder underleverandører. Du er dygtig til at kommunikere i både skrift og tale og har erfaring med en række forskellige medier. Til stilling 1 forventer vi desuden, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau. Vi har travlt, så vi forventer, at du er i stand til at arbejde meget selvstændig, struktureret og resultatorienteret. Vi lægger stor vægt på en positiv omgangstone og godt samarbejde. Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider i perioder. Din nye hverdag Du skal arbejde i Kontoret for Tværgående og International Forskningspolitik, hvor sekretariatet for både ESOF og Forskningens Døgn er placeret. Vi er 28 engagerede medarbejdere og to chefer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at vi skal gøre en forskel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt enten kontorchef Kim Brinckmann på 2075 7802 / e-mail kibr@fi.dk eller projektleder Stina Nordsborg på 2248 7943 / e-mail sno@fi.dk (stilling 1) eller kontorchef


Gitte Agerhus (stilling 2) på 7231 8250 / e-mail gha@fi.dk Søg stillingerne Du søger stillingerne, eller blot en af dem, elektronisk via http://fivu.dk/job-i-ministeriet senest 12. maj 2013. Du bedes angive, om du søger begge stillinger eller kun en af dem, ved at mærke ansøgningen med ”begge”, ”stilling 1” eller ”stilling 2”. Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og 21. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.

Søg stillingen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.