Medarbejder søges til serviceopgaver
Tip en ven Print jobopslag
Ansøgningsfrist: 8/12/2013 Uddannelsesministeriets departement søger servicemedarbejder til Koncern Service Om stillingen Koncern Service er ansvarlig for, at alle daglige serviceydelser og praktiske forhold på vores adresser i Bredgade og Slotsholmsgade fungerer. Vi lægger stor vægt på at yde et højt og kvalificeret serviceniveau til alle medarbejdere i koncernen. Serviceområdet sørger bl.a. for postbehandling, indscanning af dokumenter, klargørelse af mødelokaler med fx it-udstyr, bygningsdrift og indkøb. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i: • Afløsning i vores to receptioner, • Øvrige faste serviceopgaver, som kontakt til leverandører, eksempelvis indenfor områderne rengøring, planter og kaffeautomater • Andre serviceorienterede ad hoc opgaver Du får en aktiv hverdag, hvor du dagligt skal rundt i vores bygninger. Der kan forekomme fysisk arbejde. Om dig Du har relevant erfaring fra lignende job og kan håndtere it. Du har hænderne skruet ordentlig på. Endvidere kan du formulere dig klart på dansk, skriftligt og mundtligt. Du har mod på et udfordrende job, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig, og du er: • Serviceorienteret og opsøgende i din opgaveløsning, • Positiv og udadvendt, • Ansvarsbevidst, samvittighedsfuld og har en god ordenssans, • Fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves. • God til at tilpasse dig nye situationer • Samarbejdsorienteret Din nye hverdag Du skal arbejde i Koncern Service der varetager alle administrative opgaver rettet mod hele koncernens cirka 600 medarbejdere. Vi har en bred berøringsflade med hele huset og eksterne samarbejdspartnere. I kontoret er vi 17 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og omgangstonen er uformel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets Departement efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Koncern Servicechef Mads Vindegaard på telefonnummer 72 31 80 90 eller på e-mail mvi@fivu.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job mandag den 12. august 2013. Vi forventer at holde samtaler i uge 34. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker. ________________________________________________________________________________________
Uddannelsesministeriet arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.