1 minute read

Hvad er meningen?

“Hvad er meningen?” Ca. sådan spørger hovedpersonen i Jobs Bog. For han oplever pludselig at verden er gennemført uretfærdig, og det får hans syn på menneskelivet til at vakle. Hans livssyn vakler – men det styrter ikke sammen. Bogen havde sådan set været enklere og klarere – men måske mindre interessant – hvis Job bare havde taget konsekvensen af sin egen frustration og sagt at der ikke er nogen retfærdighed til, og derfor nytter det ikke at spørge efter den. Men Job bliver ved med at spørge.

“Hvad er meningen?” kan også læseren spørge. Ikke bare på Jobs vegne – og han er ellers ikke svær at leve sig ind i, uanset hvor hysterisk han ind imellem bliver. Men læseren må også på egne vegne spørge hvad meningen med bogen egentlig er. Forfatteren har nemlig ikke gjort det nemt for os: I stedet for et svar på Jobs spørgsmål får vi en båndudskrift af en hidsig paneldebat. Tre af Jobs venner forsøger på skift at tale ham til rette. Job svarer i tur og orden på det hele. Men selv da et yngre brushoved til sidst dukker op og vil sætte tingene på plads, bliver det ikke klart for læseren hvem der har ’vundet’ diskussionen. Det hjælper ikke engang at Gud selv kort før bogens slutning tager ordet. For Gud taler øjensynlig udenom. Han taler udenom med enestående sproglig kraft og elegance, ganske vist. Hans svar er et fuldstændig overvældende stykke poesi og talekunst, men Jobs spørgsmål bliver der, umiddelbart betragtet, ikke svaret på.

Lidt bedre går det tilsyneladende i det allersidste kapitel, hvor fortælleren forsøger at binde de løse ender sammen. Men kigger man nøjere efter, bliver det aldrig klart hvem af de menneskelige diskussionspartnere der har ret. Ja, det står faktisk hen i det uvisse hvem af bogens personer – inklusive Gud – der overhovedet får det sidste ord. Det skyldes ikke at bogen er dårligt skrevet, tværtimod. Forfatteren har med fuldt overlæg stillet os over for et mesterligt eksempel fra oldtiden på den ellers meget moderne genre man kalder en “dialogisk” tekst: I stedet for velovervejet analyse får vi argumenter for både det ene og det andet kylet i hovedet og må selv sortere dem og besvare spørgsmålet: Hvad er meningen.

“Hvad er meningen?” må man desuden med jævne mellemrum som forsker og bibeloversætter spørge sig selv når man arbejder med Jobs Bog. Bogen er uden sammenligning skrevet på det vanskeligste og mest egenartede hebraisk i hele Bibelen. Det skal en lille bog som denne naturligvis ikke handle om, men det kommer uundgåeligt til at dukke op til overfladen en gang imellem at selve tekstens ordlyd er fuld af udfordringer for forståelsen. Hvis man vil vide mere er der forslag til videre læsning bag i bogen. Men lad os nu komme til sagen …

This article is from: