Lektion 1 10 med illustrationer og lytteøvelse fra ad by Forlaget Bostrup

Indhold Lektion 1 / Lesson 1: Hej. Hvad hedder du? / Hi, what is your name? ............................................................................... 5 Dialog / Dialogue ............................................................................................................................................................ 5 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................... 6 Nye ord og udtryk / New words and phrases ................................................................................................................. 7 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................... 8 1.

Personlige pronominer i ental / Personal pronouns in singular........................................................................ 8

Verber i præsens / Verbs in the present tense ................................................................................................. 8

Nationationalitetsbetegnelser / Nationalities ................................................................................................... 8

Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................... 8 1.

Stumt h / The silent h ........................................................................................................................................ 8

Udtalen af lange og korte vokaler / The pronunciation of long and short vowels ............................................ 9

Stød / The glottal stop ....................................................................................................................................... 9

Ortografi / Orthography ................................................................................................................................................. 9 1.

Store og små bogstaver / Capital and small letters........................................................................................... 9

Talord 0-10 / The numbers 0-10 ....................................................................................................................... 9

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 11 Lektion 2 / Lesson 2: Hej. Hvad hedder I? / Hi, What is your name? ............................................................................... 13 Tekst / text .................................................................................................................................................................... 13 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 14 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 14 1.

Personlige pronominer i flertal / Personal pronouns in plural ........................................................................ 14

Brugen af den høflige form De / The usage of the polite form De .................................................................. 14

Verber i præsens i flertal / Verbs in the present tense plural ......................................................................... 14

Retskrivning / Orthography .......................................................................................................................................... 14 1.

Store bogstaver i pronomener / Capital letters in pronouns .......................................................................... 14

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 15 Lektion 3 / Lesson 3: Hvordan går det? / How are you?................................................................................................... 17 Chat / Chat .................................................................................................................................................................... 17 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 18 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 20 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 22 1.

Substantivers køn / Nouns and gender ........................................................................................................... 22

Definite former af substantiver i singuaris / Definite forms of nouns in singular ........................................... 22

Substantiver i pluralis / Nouns in plural .......................................................................................................... 22

Adverbierne også og heller ikke / The adverbs også and heller ikke .............................................................. 22

Verberne er og har / The verbs er and har ...................................................................................................... 22

Genitiv / Genitive ............................................................................................................................................ 23

Possessive pronominer / Possessive pronouns ............................................................................................... 23

Talord 20-100 / Numbers 20-100 .................................................................................................................... 23

Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................. 24 1.

Lange og korte vokaler / Long and short vowels ............................................................................................. 24

Blødt d / Soft d ................................................................................................................................................ 24

Stød i talord / The glottal stop in numbers ..................................................................................................... 24

Retskrivning / Orthography .......................................................................................................................................... 24 1.

Dobbelt konsonanter / Double consonants .................................................................................................... 24

Gamle former i moderne retskrivning / Old forms in modern orthography ................................................... 25

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 26 Lektion 4 / Lesson 4: Hvad laver du om mandagen? / What are you doing Mondays ..................................................... 27 Kalender / Calender ...................................................................................................................................................... 27 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 28 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 31 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 33 1.

Gentagen handling / Recurrent event ............................................................................................................. 33

Inversion / Inversion ....................................................................................................................................... 33

Centraladverbier i sætninger med inversion / Central adverbs in inverted sentences ................... 33

Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................. 33 1.

Tryk i ord af dansk og international oprindelse / Stress in original Danish and words of foreign origin ........ 33

Retskrivning / Orthography .......................................................................................................................................... 34 1.

The weekdays .................................................................................................................................................. 34

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 35 Lektion 5 / Lesson 5: En aftale / A date ............................................................................................................................ 37 Dialog / Dialogue .......................................................................................................................................................... 37 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 39 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 41 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 43 1.

Korte svar i præsens / Short answers in the present tense ............................................................................ 43

Enkelt handling eller gentaget handling / Single event or recurrent event .................................................... 43

Modalverber brugt alene / The modal auxiliaryes used alone ....................................................................... 43

Dynamiske og statiske former af adverbier / Dynamic and static forms of adverbs ...................................... 43

Præpositioner i retningsangivelser / Preposition and directions .................................................................... 43

Reciprokke verbalformer / vebalforms ......................................................................................................... 43

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 45 Lektion 6 / Lesson 6: Café 22 / Café 22 ............................................................................................................................. 47 Caféens kort / The menu .............................................................................................................................................. 47 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 49 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 51 1.

Talord i priser / Numbers in prices .................................................................................................................. 51

Talord over 100 / Numbers over 100 .............................................................................................................. 51

Upersonlige pronomener / Impersonal pronouns .......................................................................................... 51

Substantivernes 3 regelmæssige deklinationer / The 3 regular declensions of the nouns ............................. 52

Engelske substantiver i det danske sprog/ English nouns in Danish ............................................................... 52

Utællelige substantiver uden pluralis / Uncountable nouns without plural ................................................... 52

Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................. 53 1.

Udtalen af r / The pronunciation of the r ........................................................................................................ 53

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 54 Lektion 7 / Lesson 7: På café / At the café ........................................................................................................................ 56 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 57 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 58 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 59 1. Sammensatte substantiver / Noun Compunds ..................................................................................................... 59 Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................. 59 1.

Udtalen af sammensatte subtantiver / The pronunciation of noun compounds ........................................... 59

Intonationmønstre / Intonation patterns ....................................................................................................... 59

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 60 Lektion 8 / Lesson 8: En hyggelig café / A nice café ......................................................................................................... 62 Tekst.............................................................................................................................................................................. 62 Strukturer...................................................................................................................................................................... 63 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 64 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 65 1.

To bestemte former af substantiver / Two definite form of nouns .............................................................. 65

Adjektiver følger substantiver / Adjectives follow the nouns ...................................................................... 65

Regelmæssige og uregelmæssige adjektiver / Regular and irregular adjectives ......................................... 65

Adverbier / Adverbs ....................................................................................................................................... 66

Øvelser .......................................................................................................................................................................... 67 Jensens gode gamle restaurant .................................................................................................................................... 68 Lytteøvelse .................................................................................................................................................................... 69 Ekstra indsætningsøvelser ............................................................................................................................................ 70 Indsætningsøvelse facit ................................................................................................................................................ 71 Lektion 9 / Lesson 9: Hvad laver du? / What do you do for living? .................................................................................. 72 Dialog ............................................................................................................................................................................ 72 Strukturer / Structures.................................................................................................................................................. 73 Nye ord og udtryk / New words and phrases ............................................................................................................... 74 Grammatik / Grammar ................................................................................................................................................. 76 1.

Professioner / Professions............................................................................................................................... 76

Adjektiver brugt substantivisk / Using adjectives as nouns ...................................................................................... 76 2.

Præpositioner og steder / Prepositions and places ........................................................................................ 76

Præpositioner og arbejdspladser / Prepositions and workingplaces places ................................................... 76

Udtale / Pronunciation ................................................................................................................................................. 76 1.

Tryk på ord af dansk og udenlandsk oprindelse / Stress in words of Danish and foreign origin places ......... 76

Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 77 Lektion 10 / Lesson 10: Hvad interesserer du dig for? / What are you interested in? ..................................................... 87 Opgaveløsninger / Correct answers ................................................................................................................................. 88 Lektion 6 / Lesson 6 ...................................................................................................................................................... 89 Øvelser / Exercises ........................................................................................................................................................ 89 Strukturer...................................................................................................................................................................... 90

LEKTION 1 / LESSON 1: HEJ. HVAD HEDDER DU ? / HI, WHAT IS YOUR NAME ? DIALOG / DIALOGUE

Mie chatter på en dating-side på Internettet. Mies chatnavn er Maja.

Maja: PP: Maja: PP: Maja: PP: Maja: PP: Maja: PP: Maja: PP Maja: PP: Maja: Marcin:

Hej! Hej! Hvad hedder du? Jeg hedder Maja. Hvad hedder du? Jeg hedder Marcin. Marcin? Er du ikke dansker? Nej, jeg kommer fra Polen. Hvad med dig? Hvor kommer du fra? Fra Danmark. Hvor i Danmark kommer du fra? Fra København. Kommer du fra Warszawa? Nej, jeg kommer fra Gdansk, men jeg bor i København, og jeg kan tale dansk. Hvilke sprog kan du? Jeg kan tale dansk og engelsk og lidt tysk. Jeg kan også tale engelsk, men jeg vil gerne tale dansk. Fint. Hedder du rigtigt Maja? Nej, jeg hedder Maja på chatten, men jeg hedder Mie rigtigt.  Ok, hej Mie fra København. 

STRUKTURER / STRUCTURES S TRUKTUR 1 A: B: A:

Hvad hedder du? Jeg hedder Maja. Hvad hedder du? / Hvad med dig? Jeg hedder Marcin.

[Hva HheD1c Hdu] [jq HheD1c Hmq;ja] [Hva heD1c Hdu] / [va mæ Hdqj] [Hja HheD1c Hmq;sin] B

S TRUKTUR 2 A: B:

Hvor kommer du fra? Jeg kommer fra Danmark. / Jeg er dansker. / Hvor kommer du fra? / Hvad med dig? Jeg kommer fra Polen. / Jeg er polak.

[Hvå1 Hkcm1c du Hfrq1] [Hjq Hkcm1c frq HdqnBmqg] / [Hjq;q Hdansgc] [vå kcm1c Hdu Hfrq1] / [va mæ Hdqj] [Hjq Hkcm1c frq Hpo1lEn] / [jq;a poHlqg]

Kommer du fra København? Ja, jeg kommer fra København. / Kommer du fra Warszawa? Nej, jeg kommer fra Gdansk.

[Hkcm1c du frq købEnHhqw1n] [ja Hjq Hkcm1c frq købenHhqw1n] [Hkcm1c du frq vqrHsja;va] [nqj jq Hkcm1c frq geHdan1sg]

Kan du tale dansk? Ja, jeg kan tale dansk. / Ja, det kan jeg. / Ja, lidt. / Nej, det kan jeg ikke.

[ka du Hta;lE Hdan1sg] [Hja Hjq ka Hta;lE Hdan1sg] [Hja de ka jq] [Hja led] [Hnqj1 de kan jq eg]

Hvilke sprog kan du tale? Jeg kan tale dansk, engelsk og polsk

[HvelgE HsbrÅw1 ka du Hta;lE] [Hja ka Hta;lE Hdan1sg HæN1Elsg c Hpol1sg]

S TRUKTUR 3 A: B: A:

S TRUKTUR 4 A: B:

S TRUKTUR 5 A: B

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES chat [Htjad] navn [Hnqw1n] hej [Hhqj] hej-hej [Hhqj Hhqj] hvad [HvaD] [Hva] hedder [HheD1c] hvad hedder du? jeg hedder Marcin hvor [Hvå1] kommer [Hkcm1c] fra [Hfra1] hvor kommer du fra? jeg kommer fra Danmark i [Hi1] [i] jeg kommer fra Gdansk i Polen ikke [HegE] [Heg] ja [Hja] nej [Hnqj1] og [Hcw] [Hc] men [Hmæn] er [HæR] rigtigt [HrWgtid]  smiler [Hsmi1lc]

chat name hi hi what is called what is your name? I’m called Marcin where come from where do you come from? I come from Denmarki in I come from Gdansk in Poland not yes no and but am, are, is really smiles

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. PERSONLIGE PRONOMINER I ENTAL / PERSONAL PRONOUNS IN SINGULAR Subject 1. jeg (I) 2. du (you) 3. han (he) hun (she)

not subject mig (me) dig (you) ham (him) hende (her)

2. VERBER I PRÆSENS / VERBS IN THE PRESENT TENSE In Danish all verbs have the same form no matter if the subject is jeg, du, han or hun. Jeg kommer fra Danmark. Du kommer fra Danmark. Han kommer fra Danmark. Hun kommer fra Danmark.

(I come from Denmark.) (You come from Denmark.) (He comes from Denmark.) (She comes from Denmark.)

3. Nationationalitetsbetegnelser / Nationalities In Danish, a male and a female inhabitant in a country has the same form: Han er dansker. Hun er dansker.

Land Danmark [HdanBmq;g] Dania Polen [Hpo1lEn] Poland England [HæNBlan1] England Amerika [qmeriHka] USA Europa [øwHro;pa] Europe Frankrig [HfrqNkri] France Italien [iHta1ljEn] Italy Japan [Hja;pan] Japan Kina [Hki;na] China Rusland [HrusBlan1] Russia Spanien [Hsbqn1jEn] Spain Tyrkiet [tyRHki1ED] Tyrkey Tyskland [HtysgBlan1] Germany

Indbygger dansker [Hdansgc] Dane polak [poHlqg1] englænder [HæN1Blæn1c] amerikaner [qmeriHka1nc] europæer [øwroHpæ1c] franskmand [HfrqnsgBman1] italiener [italHjæ1nc] japaner [jaHpa1nc] kineser [kiHne1sc] russer [Hrusc] spanier [Hsban1jc] tyrker [HtyRgc] tysker [Htysgc]

Sprog dansk [Hdan1sg] Danish polsk [Hpol1sg] Polish engelsk [HæN1Elsg] English amerikansk [qmeriHkan1sg] American europæisk [øwroHpæ1isg] European fransk [Hfrqn1sg] French italiensk [italHjæn1sg] Italian japansk [jaHpan1sg] Japaneese kinesisk [kiHne1sisg] Chinesee russisk [Hrusisg] Russian spansk [Hsban1sg] Spanish tyrkisk [HtyRgisg] Turkish tysk [Htysg] German

UDTALE / PRONUNCIATION 1. STUMT H / THE SILENT H An h in front of a word in combination with v is silet: Hvad [vaD] Hvor [vå1] We spell it like this because of a certain conservatism in the Danish language. these words have been pronounced with an h earlier, and you can still hear it in some dialects in the western part of Jutland.

In the following lessons, you will meet other words of this kind like hvordan (how), hvornår (when), hvorfor (why).

2. DISTINKT ELLER REDUCERET UDTALE / DISTICT OR REDUCED PRONUNCIATION / THE SILENT H In Danish, we have a differece between the pronounciation of a word according to its stress. A good example of this is the word hvad. If you point at this word and ask a Dane how to pronounce it, he will pronounce all the letters v a d [vaD]. This will also be the pronouniation if you stress the word in a dialogue: A: B:

Jeg hedder Stanislaw Uschilkowski. Hvad?

This means the second person, find the name impossible to understand. In a contects, however, the word will be pronounced without the d like [va] in [va heD1c du]? Whereas the h in hvad is always silent, the d in hvad is facultative silent.

3. UDTALEN AF LANGE OG KORTE VOKALER / THE PRONUNCIATION OF LONG AND SHORT VOWELS Words like fire and tale are pronounced with a long vowel, marked with a [Hfi;c] [Hta;lE]. Words like kommer, hedder, otte are pronounced with a short vowel: [Hfi;c] [Hta;lE] - [HheD1c] [HÅdE]. The dobbel consonants are not pronounced like two sounds, but are only used to mark the length of the vowel. ’ 4. STØD / THE GLOTTAL STOP The glottal stop is a special phenonomen in Danish Pronunciation. It is a short stop of the voice by pronuncing a letter. Only long wowels and voiced consonants can be added a glottal stop. In the phonetic transcription, a glottal stop is marked by a ‘. The voiced consonants are f.e.: m, n, l, compared to unvoiced consonants like: f, s, t. You can here a glottal stop in the following numbers: 1 en, [He1n], 2 to [Hto'1], 3 tre [HtrW1], 5 fem [Hfæm1], 7 syv [Hsyw1], 9 ni [Hni1], 10 ti [Hti'1]. But there are no glottal stops in: 4 fire [Hfi;c], 6 seks [Hsægs], 8 otte [HÅdE]. Only stressed syllabels can contain a glottal stop. If a syllabel in a certain context looses its stress, it also looses its glottal stop. Hvor kommer du fra? [Hfrq1] Jeg kommer fra Danmark. [Hfrq]

ORTOGRAFI / ORTHOGRAPHY 1. STORE OG SMÅ BOGSTAVER / CAPITAL AND SMALL LETTERS Capital letters are used in names of peoble and geograhic places, but not in nouns and adjectives: Peter, Hansen, København, Danmark, but dansk and dansker ).

2. TALORD 0-10 / THE NUMBERS 0-10

0 nul [HnÅl], 1 en, [He1n], 2 to [Hto'1], 3 tre [HtrW1], 4 fire [Hfi;c], 5 fem [Hfæm'1], 6 seks [Hsægs], 7 syv [Hsyw'1], 8 otte [HÅdE], 9 ni [H1i1n], 10 ti [Hti'1].

ØVELSER / EXERCISES I NDSÆTNING A: B:

Hvad hedder du? Jeg hedder Mie.

A: B:

...................................................................................................................? Fra Danmark.

A: B:

...................................................................................................................? Ja, jeg kommer fra Danmark.

A: B:

...................................................................................................................? Nej, jeg kommer fra Polen.

A: B:

...................................................................................................................? Nej, jeg kan ikke tale polsk.

Ø VELSE A: Hej? B: ........................................ hedder Thomas. ....................................... hedder du? A: Maria. B: .Kommer du ....................................... Danmark? A: Nej, jeg ....................................... amerikaner. Kan du ....................................... engelsk? B: Ja. ....................................... du tale dansk? A: ......................................., det kan jeg ikke.

Ø VELSE Lyt og marker, om der er stød, og hvor det evt. er Stød 1. hedder x 2. kommer 3 Danmark 4. dansker 5. dansk 6. England 7. engelsk 8. englænder 9. Spanien 10. spansk 11. Italien 12. italiensk 13. Indien 14. indisk 15. bulgarsk 16. amerikaner 17. tyrkisk

Hvor d

LEKTION 2 / LESSON 2: HEJ. HVAD HEDDER I? / HI, WHAT IS YOUR NAME ? Thomas og Peter London (-) dansk + engelsk Mie København + dansk + engelsk

TEKST / TEXT Mie: Maria: Mie: Maria: Mie: Peter: Mie: Peter: Mie: Maria: Mie: Marie og Peter:

Hej. Jeg hedder. Mie. Hvad hedder I? Vi hedder Thomas og Peter. Hvor kommer du fra, Mie? Jeg er dansker. Jeg kommer fra Nørrebro her i København. Hvad med jer? Hvor kommer I fra? Vi kommer fra England. Kommer I fra London? Ja. Men I kan tale dansk! Fint! Vi kan kun tale lidt dansk nu, men vi lærer dansk på Studieskolen. Også fint! Vi skal på Studieskolen nu. Hej-hej, og hav en god dag. Tak i lige måde. Vi ses. Ja, vi ses. Hej-hej.

STRUKTURER / STRUCTURES A: B:

Hej, jeghedder Mie. Hvad hedder I? Vi hedder Thomas og Peter.

A: B:

Jeg kommer fra Østerbro i Danmark. Hvad med jer? Vi kommer fra London.

Grammatik / Grammar 1. PERSONLIGE PRONOMINER I FLERTAL / PERSONAL PRONOUNS IN PLURAL Subject 1. vi (vi) 2. I (you) 3. de (they) De (you)

not subject os (us) jer (you) dem (them) Dem (you)

As you can see, theEnglish personal pronoun correspons to 6 different Danish words: du -dig: I - jer De -Dem

Hvad hedder du? Hvad med dig? Hvad hedder I? Hvad med jer? Hvad hedder De? Hvad med Dem?

Jeg hedder Mie. Vi hedder Mie og Marcin. Jeg hedder Mie Sørensen or Vi hedder Mie Bang og Per Krogh.

2. BRUGEN AF DEN HØFLIGE FORM DE / THE USAGE OF THE POLITE FORM DE The polite form De can be used adressed one or more persons. The polite form is used in very formal situations, at public announcemnets (Please, show your identy card etc.) and in some newspapers. The form was not used so much in the ending of last century, but is used more and more from 2010.

As a matter of fact, Danish has to more pronuns corresponding to you: man and en. We will come back to this later.

3. VERBER I PRÆSENS I FLERTAL / VERBS IN THE PRESENT TENSE PLURAL In Danish all verbs have the same form no matter if the subject is and no matter singular or plural: Vi kommer fra Danmark. Peter og Morten, I kommer fra Danmark, ikke? Peter og Morten, de kommer fra Danmark. Hr. Hansen, De kommer fra Danmark, ikke?

(We come from Denmark.) (Peter and Morten, you come from Denmark, don’t you?) (Peter and Morten, they come from Denmark.) (Mr. Hansen, you come from Denmark, don’t you?)

RETSKRIVNING / ORTHOGRAPHY 1. STORE BOGSTAVER I PRONOMENER / CAPITAL LETTERS IN PRONOUNS The formal forms De and Dem are capatalized, and so is the informal plural form I. The capatalisation of the I is used to make a difference to the very frequent preposition i.

ØVELSER / EXERCISES SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE

Hvad hedder de? Hvor kommer de fra? Kan de tale dansk?

................................................................................................................ ................................................................................................................ ................................................................................................................

K OMBINER SPØRGSMÅL OG SVAR Spørgsmål 1. Hedder du Mie? 2. Hedder du ikke Mie? 3. I kan ikke tale dansk, vel? 4. Kommer I fra København. 5. I kommer fra København, ikke? 6. Jeg kommer fra Glostrup. Hvad med jer? 7. Jonas kommer fra Køge. Hvad med dig. 8. Hvor kommer Jonas og Niklas fra?

A B C D E F H

a. b. c. d. e. f. g. 8.

Svar Vi kommer fra Roskilde. Jo, jeg hedder Mie. De kommer fra Rødovre. Ja, jeg hedder Mie, Jeg kommer fra Vanløse. Ja, vi kommer fra København. Jo, vi kommer fraKøbenhavn. Jo, vi kan tale dansk.

Svar: 1 –E .............................................

I NDSÆTNINGSØVELSE Indsæt et ord i hver ……. Mie: Morten: Mie: Morten:

Lise og Mette: Peter og Niels: Lise og Mette: Peter og Niels: Lise og Mette: Peter og Niels:

Hej, hvad hedder ....................? ..................... hedder Morten. Hvad .................... du? .................... hedder Mie, og jeg er dansker. Hvad med ....................? Er du også ....................? Ja, jeg .................... fra Hillerød.

Hej. Hvad hedder I? ...... hedder Peter og Morten. ...... kommer fra Hellerup. Hvad med......? ...... kommer fra Frederiksberg. ...... skal på diskotek nu. Hov, hvad med ......? ...... skal ikke med. Hej-hej. Øv!

L AV DIALOGER 1.

? Â¨

Mie og Peter

Mie + Jonas og Morten 3.

dansk

Per og Mie

Helle Jensen og Kim Jensen

Gitte, Jens + Martin, Joachim og Frederik.

LEKTION 3 / LESSON 3: HVORDAN GÅR DET? / HOW ARE YOU? CHAT / CHAT

Marcin: Mie:

Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Hej igen Mie. Hej Marcin. Hvordan går det? Det går godt. Hvad med dig? Det går ikke så godt. Hvad er der i vejen? Er du syg? Nej, men jeg er meget træt, og jeg har ondt i hovedet. Det var ikke så godt. Har du tømmermænd? Nej!  Undskyld, det var bare en joke.  Ok. God bedring. Tak skal du have. Du Mie, må jeg godt få dit telefonnummer? Øh, hvorfor? Jeg vil gerne snakke med dig rigtigt. Hvor gammel er du? 25, og du? 22. Ok, du kan give mig dit telefonnummer, så ringer jeg til dig. Det er 20 31 46 18. Ringer du nu? Nej, jeg er for træt nu. Jeg ringer i morgen aften. Fint. Ja, hej-hej. Hej-hej, og hav en god dag. 

De logger af. Marcin:

Bare hun ringer! Bare hun ringer! Det er bare så spændende!

Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

STRUKTURER / STRUCTURES Struktur 1 A: B: A: Struktur 2 A: B:

Hvordan går det? Det går fint. / Det går godt. / Det går meget godt. Hvad med dig (/ jer)? Det går også fint (/ godt / meget godt).

Hvordan går det? Det går ikke så godt. Hvad med dig (/ jer)? Det går heller ikke så godt. / Det går godt.

Struktur 3 A: B: A:

Hvad er der i vejen? Jeg er (meget / lidt) træt. / Jeg er sur. / Jeg er deprimeret. Det var ikke så godt.

Struktur 4 A: B:

A: B:

Hvad er der i vejen? Jeg er træt. / Jeg er syg. / Jeg er forkølet. Jeg har ondt i maven (/ halsen / ryggen). Jeg har ondt i hovedet (/ benet / øjet / øret / foden). Jeg har ondt i benene (/ øjnene / ørerne / fødderne). Jeg har influenza (/ feber / tømmermænd). God bedring. Tak skal du have.

Struktur 5 A: B:

Det går godt.  Hvordan går det med dig? (/ Hvad med dig?) Det går også godt.  / Det går ikke så godt. 

Struktur 6 A: B:

Det går ikke så godt.  Hvordan går det med dig? (/ Hvad med dig?) Det går heller ikke så godt.  / Det går godt. 

Struktur 7 A: B:

Hav en god dag. Tak i lige måde.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES igen [iHgæn], adv. går [Hgå1], vb. hvordan [vcHdan], adv. hvordan går det? hvordan går det med jer? godt [Hgcd], adv. det går godt det går meget godt fint [Hfin1d], adv. det går fint så [Hsc], adv. ikke så godt også [HcsE], [Hcs], adv. det går også godt heller [Hhæl1c], adv. det går heller ikke særlig godt vej [Hvqj1], sb. hvad er der i vejen? træt [HtrWd], adj. jeg er træt syg [Hsy1j], adj. jeg er syg forkølet [fcHkø1lED], adj. jeg er forkølet influenza [influHænsa], sb., -en har [Hhq1], vb. jeg har influenza tømmermænd [HtømcBmæn1], sb., pl. jeg har tømmermænd ondt [HÅn1d], adv. hals [Hhal1s], sb., -en, -e, -ene jeg har ondt i halsen mave [Hma;vE], sb., -n, -r, -rne ryg [HrØg], sb., -gen, -ge, -gene hånd [Hhcn1], sb., -en, hænder [Hhæn1c], -ne arm [Hq1m], sb., -en, -e, -ne fod [HfoD1], sb., -en, fødder [HføD1c], -ne hoved [Hho;ED], sb., -et, -er, -erne ben [Hbe1n], sb., -et, =, -ene øje [HcjE], sb., -t, øjne [HcjE], -ne øre [Hø;c], sb., -t, -r, -rne nå [HnÅ], int. god [HgoD], adj. bedring [HbæDreN], sb., -en god bedring! tak [Htqg], sb., -ken

again go how how are you? how are you)? well I am fine I am fine / I am ok fine I am fine) so / especially not well also / too I am fine too also I am also not well way what is the matter? tired I am tired sick I am sick cold I have a cold flu have I have a flu hangover I have got a hangover pain throat I have a sore throat stomach back hand arm hand head leg eye ear well good recovering I wish you’ll get better soon thanks

tak skal du have tak i lige måde undskyld [HÅnBsgyl1], interj. joke [HdjÅg], sb., -n, -s, -ene hvorfor [vÅHfc], interj. rigtigt [HrWgtid], adv. jeg vil gerne snakke med dig rigtigt gammel [HgqmEl], adj. -t, gamle [HgqmlE] hvor [Hvå], adv. hvor gammel er du? dag [Hda1], sb., -en hav en god dag! weekend [HviBgæn1d], sb., -en hav en god weekend! goddag [goHda1], int. dav [Hdqw1], int. davs [Hdqw1s], int. farvel [fqHvæl], int. se [Hse1], vb. vi ses ja, det gør vi telefonnummer [HteleHfo1nBnÅm1c] sb., -meret, -re, -rene må jeg få dit telefonnummer? e-mail [Hmæjl] sb., -en, =, -ene må jeg få din e-mail? Internet [HintcBnæd] sb., -tet chat [Htjad] sb., -ten logge på [HlcgE HpÅ1], vb. –r logge af [HlcgE Ha1] vb., -r emailadresse [HiBmæjlaBdrWsE], sb. -n, -r, -rne hjemmeside [HjæmEBsi;DE] sb., -n, -r, -rne www [HveH1veH1ve11] punktum [pÅNBtÅm1] sb., -met, -mer, -merne komma [Hkcma] sb., -et, -er, -erne kolon [Hkcma] sb., -et, -er, -erne snabel-a [Hkcma] sb., -et, -er, -erne streg [Hkcma] sb., -en, -er, -erne bindestreg [Hkcma] sb., -en, -er, -erne ned [HneD1] adv. for neden smile [Hsmi1lE] vb., -r sur [HsuR1] adj., -t, -e stor [HsdoR1] adj., -t, -e lille [HlilE] adj., =, små

thanks indeed thank you, the same to you I am sorry joke why really I would like to chat with you in real old where, how how old are you? day have a nice day! weekend have a nice weekend! good day / hello hi hi good bye / bye bye see see you yes, we do telephonenumber can I have your telephonenumber? mail can I have your mail? Internet chat log on log off emailadress homepage full stop comma colon at sign line hyphen own at the bottom smile sad / angry big / capital small

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. Substantivers køn / Nouns and gender In Danish nouns can be either utrum or neutrum. Utrum is also called common gender, because it from a historical point of view is a combination of maskulinum and femininum. Where English has an indefinite article used as a before consonats, and an before vowels, Danish a is en before words of utrum and et before words of neutrum: en hals, en arm, en hånd et ben, et hoved, et øje

2. Definite former af substantiver i singuaris / Definite forms of nouns in singular The definit forms are created by endings. The throat is halsen. The leg is benet. If a noun has a short vowel it dobbels the consonant by the deklination: en ryg - ryggen. If a noun ends with an e is is just added -n or -t: en næse - næsen, et øje - øjet. It is impossible to give clear rules to explain which word are of utrum, and which of neutrum. This simply have to be learned by heart. If you don’t remember the gender of a word, the utrum is the most frequent.

3. Substantiver i pluralis / Nouns in plural In plural we have no difference of the gender. The nouns can have the same form as in singular, can be added an -e, or an -r or -er. The definite forms are added an -ene or -ne: to ben

benene (legs – the legs)

to øjne to arme

øjnene (eyes / the eyes) armene (arms – the arms)

to ører to hænder to fødder

ørerne (ears / the ears) hænderne (hands / the hands fødderne (feet / the feet)

It is impossible to give clear rules for the usage of these forms. They simply have to be learned by heart. If you don’t remember a form, and do not have a dictionary nearby, the forms with -e/-er are the most frequent.

4. Adverbierne også og heller ikke / The adverbs også and heller ikke The English word also has two eqvivalents in Danish: også and heller ikke: Det går godt med mig. Hvordan går det med dig? Det går også godt. Heller ikke is used by double negative: Det går ikke så godt med mig. Hvordan går det med dig? Det går heller ikke så godt med mig.

5. Verberne er og har / The verbs er and har The verb er is used by adjectives: Han er meget træt. Er du syg?

(He is very tired.) (Are you sick?)

Peter er forkølet.

(Peter has a cold.)

The verb har is used by objects: Mette har tømmermænd. Jeg har influenza.

(Mette has a hangover.) (I have a flue.)

And in connection with ondt i: Lisbeth har ondt i maven. (Lisbeth has a pain in her stomach.) Please notice that we say the stomach and not her stomach. According to Danish logic, you can’t have pain in someone else’s stomach and therefor we do not need the personal pronoun. 

6. Genitiv / Genitive Genitiv is created by adding an -s without apostrophy: Lises telefonnummer. Lise Bostrups mailadress, skolens hjemmeside.

7. Possessive pronominer / Possessive pronouns Possessive pronouns in singular have different forms according to the nouns they are connected to: min telefon mit telefonnummer mine telefoner din telefon dit telefonnummer dine telefoner The other pronouns always have the same form hans telefon hans telefonnummer hendes telefon hendes telefonnummer vores telefon jeres telefonnummer jeres telefon jeres telefonnummer deres telefon deres telefonnummer Deres telefon Deres telefonnummer

hans telefoner hendes telefoner vores telefoner jeres telefoner deres telefoner Deres telefoner

8. Talord 20-100 / Numbers 20-100 As in German and Dutch, the Danish numbers are spoken with the small numbers before the big. Twenty-one is en-og-tyve not tyve-en. The numbers from 50 to 90 are based on 20. 60 [Htræs] means 3 times 20, tre-sinds-tyve, firs is 4 sinds tyve and halvfems is half the way to five times 20 (4,5 times 20). In ordinals, we use the long form: 50. års fødselsdag (hans halvtresindstyvende års fødselsdag). 0 nul [HnÅl] 10 ti [Hti1] 20 tyve [Hty;vE] 30 tredive [HtrWDvE] 40 fyrre [HfØ;c] 50 halvtreds [HhalBtræs] 60 tres [Htræs] 70 halvfjers [HhalfjæRs] 80 firs [HfiRs]

90 halvfems [HhalBfæm1s] 100 hundrede [Hhunrc&]

UDTALE / PRONUNCIATION 1. LANGE OG KORTE VOKALER / LONG AND SHORT VOWELS The Danish vowels can be pronounced at different lenght: long or short. In the phonetic transcription a long vowel is marked by a [;]. In the written language a short vowel is marked by a dobbel consonant. Long vowels are: bare [Hbq;c], tyve [Hty;vE], maven [Hma;vEn]. Short vowels are f.e.: ikke [HegE], ryggen [HrøgEn;], nummer [HnÅm1c].

2. Blødt d / Soft d The Danish soft d is a speciality. It is pronounced like an l, but with the tounge behind the teeth in the lower mouth. The soft d can be written as well as a d as an -et. Eksamples of the soft d in this lesson are: bedring, måde, meget, forkølet, hovedet, benet, øret, øjet. The word god is pronounced with a soft d d [HgoD], if it is isolated or used emphatic, but without the soft d in normal, fast conversation: god bedring, goddag, hav en god dag.

3. Stød i talord / The glottal stop in numbers A special phenonumen in Danish pronunciation is the glottal stop. The glottal stop is a stop by the pronunciation of a voiced sound. All the vowels in the alphabeth is pronounced with a glottal stop when they are pronounced isolated: i, e, æ, a, y, ø, u, o, å. The glottal stop is marked with a [1] after the sound. Also voiced consonants like l, m, n, r, j, d and v can be pronounced with a glottal stop, if they are placed after a short vowel. The following numbers are pronounced with a glottal stop at the vowel: 1 en, [He1n], 2 to [Hto1], 3 tre [HtrW1], 9 ni [Hni1], 10 ti [Hti1],. 21 enogtyve, [He1ncBty;wE], 22 toogtyve [Hto1cBty;wE], 23 tre [HtrW1cBty;wE], 29 ni [H1ni1cty;wE], 31 enogtredive [He1ncBtrEDvE1], 1.000 tusind [Htu1Bsin], 10.000 titusind [Hti1Btu1sin], 1.000.000 en million [He1n milHjo1n]. The following numbers are pronounced with a glottal stop at the consonant: 5 fem, [Hfæm1], 7 syv [Hsyw1], 25 femogtyve, [Hfæm1cBty;vE], 27 syv [Hsyw1cBty;vE] er der stød på den sidste konsonant.

RETSKRIVNING / ORTHOGRAPHY 1. Dobbelt konsonanter / Double consonants If a vowel is long, it is followed by a single consonant. If a vowel is short, it is followed by a single consonant in words of one syllable, and double consonants in words of two syllables or more: nakke If a word of one syllable gets an ending, the consonant is doubled: ryg - ryggen, fod - fødder

2. Gamle former i moderne retskrivning / Old forms in modern orthography A few of the words in this lesson are written as they were pronounced some years ago. Now, we say: hoved [Hho;D], hovedet [Hho;DED], meget [HmqjED], hav [Hha1], have [Hha], lige [Hli;I].

ØVELSER / EXERCISES S PØRGSMÅL TIL TEKSTEN 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Hvordan går det med Marcin? Hvordan går det med Mie? Hvad er der i vejen med Mie? Hvor gammel er Marcin? Hvor gammel er Mie? Hvad er Marcins telefonnummer?

S TORT ELLER LILLE BEGYNDELSESBOGSTAV ? danmark, dansker, dansk, mie, københavn, polsk, polak, polen.

L ÆS LISTEN HØJT Noahs telefonnummer er 31 29 33 65, og hans mailadresse er Noah@hotmail.com Sofia 85 34 13 99 soffi24@gmail.com Emma 45 27 81 28 EmmaJ@gmail.com William 52 89 21 02 WHansen@Batti.dk Frederik 46 72 34 59 FRK@FRK.DK

L AV 3 PARALLELLE DIALOGER

LEKTION 4 / LESSON 4: HVAD LAVER DU OM MANDAGEN? / WHAT ARE YOU DOING MONDAYS

KALENDER / CALENDER Marcins kalender hver uge

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Morgen

Kl. 7 op

Kl. 8 op

Formiddag

Kl. 9-16 arbejde

Kl. 9-10 svømmehallen

Søndag

Eftermidag Kl. 17-18 fitness

Aften

Kl. 19.30 21.15 dansk

Nat

Kl. 22.30 seng

Kl. 17-18 fitness Kl. 19.30 21.15 dansk

Kl. 22.30 seng

byen

Kl. 22.30 seng

byen

Marcin står op klokken 7 hver dag. Han spiser morgenmad og drikker kaffe, og så arbejder han fra klokken 9 til klokken 16. Tirsdag og torsdag eftermiddag går han til fitness, og mandag og onsdag aften går han til dansk på Studieskolen fra klokken 19.30 til kl. 21.15. Han går normalt i seng kl. 22.30, men i weekenden har han fri. Han står sent op og går sent i seng, og han går tit i byen eller til fest lørdag aften. Somme tider er han træt og har ondt i hovedet søndag morgen.

STRUKTURER / STRUCTURES

Struktur 1 A: B: A: B:

Undskyld, hvad er klokken? Klokken er 8. (/ Den er 8.) Tak skal du have. Selv tak. Klokken er 5. Klokken er et minut over 9. Klokken er 10 minutter over 3. Klokken er 10 minutter i 11. Klokken er kvart over 8. Klokken er kvart i 8. Klokken er halv 8. Klokken er 5 minutter over halv 8. Klokken er 1. (et)

Struktur 2 A: B:

Hvornår står du op? Jeg står op klokken syv om morgenen.

Struktur 3 A: B:

Hvornår går du i seng? Jeg går i seng klokken ti om aftenen.

05.00 / 17.00. 09.01 / 21.01. 03.10 / 15.10. 10.50 / 22.50. 08.15 / 20.15. 07.45 / 19.45. 7.30 / 19.30. 7.35 / 19.35. 1.00 / 13.00.

En dag en dag en morgen en formiddag en eftermiddag en aften en nat

dagen morgenen formiddagen eftermiddagen aftenen natten

Struktur 3 A: B:

Hvornår går du til dansk? Jeg går til dansk tirsdag og torsdag aften fra klokken 19 til klokken 21.

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag weekend Struktur 4 A: B:

En uge mandagen tirsdagen onsdagen torsdagen fredagen lørdagen søndagen weekenden

Hvor tit går du i byen? Jeg går i byen hver aften (/ en gang om ugen / to gange om måneden / en gang om året / aldrig). en dag en uge en måned et år

dagen ugen måneden året

hver dag hver uge hver måned hvert år

Til

på

til fest

på arbejde

i byen

til dansk

på universitetet

i skole

til fitness

på Studieskolen

i svømmehallen

til møde

på café

i kirke

på bar på restaurant på diskotek på museum

i biografen i Tivoli i seng i teatret

Struktur 5 A: B:

Hvad laver du i weekenden? Jeg går i byen i weekenden. / Om lørdagen går jeg på café, og om søndagen slapper jeg af.

Stuktur 6 A: B:

Arbejder du i weekenden? Ja, det gør jeg. (/ Nej, det gør jeg ikke. Jeg har fri.)

Struktur 7 A: B:

Hvad laver du om mandagen? Jeg st책r op kl. 7 om morgenen, og jeg arbejder fra kl. 9 til kl. 16. Efter arbejde g책r jeg hjem, og om aftenen g책r jeg til dansk p책 Studieskolen.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES kalender [kaHlæn1c], sb., -en dag [Hda1], sb., -en. hver [HvæR11], adj., -t, -e hver dag hvert år skal [Hsgal] / [sga], vb. op [Hcb], adv. klokke [HklcgE], sb., -n ur [HuR1], sb., -et klokken 8 / kl. 8 så [Hsc], adv. hjem på [HpÅH] præp. arbejde [HqBbqj1dE], sb., -t café [kaHfe1], sb., -en restaurant [ræHsdo1rqN] sb., -en diskotek [disgoHte1g], sb., -et bar [Hbq1], sb., -en universitet [univWRsiHte1d], sb., -et Studieskolen [Hsdu1djEBsgo;lEn], prop. ferie [HfeR1jE], sb., -n seng [HsæN1], sb., -en skole [Hsgo;lE], sb., -n by [Hby1], sb., -en biograf [bioHgrq1f], sb., -en teat|er [teHa1dc], sb., -ret Tivoli [Htivoli], prop. svømmehal [svømmehal], sb., -len kirke [HkiRgE], sb., -n til [Htel] / [te] præp. eksamen [ægHsa;mEn], sb., -en koncert [kÅnHsWRd], sb., -en fest [Hfæsd], sb., -en i [Hi1] præp. hvornår [våHnå1], adv. nu [Hnu], adv. dag [Hda1], sb., -en morgen [Hmå;cn], sb., -en formiddag [HfcmeBda1], sb., -en eftermiddag [HæfdcmeBda1], sb., -en aften [HqfdEn], sb., -en nat [Hnad], sb., -ten halv [Hhal1], adj. minut [miHnud], sb., -tet, -ter, -terne sekund [seHkån1d] sb., -et kvarter [kvqHteR1], sb., -et

calender day every every day every year shall up clock clock /watch 8 o’clock so home on work café restaurant diskoteque bar, pub univerity Studieskolen (school of languages in Copenhagen) holiday bed school city kino theatre Tivoli (amusement park in Copenhagen) swimming bath church to examination concert party in when now day morning morning (10-12 o’clock) afternoon evening night half minut second quart

kvart [Hkvqd], sb., -en præcis [præHsi1s], adj. mandag [HmanBda], sb., -en tirsdag [HtiR1sBda], sb., -en onsdag [HÅnsBda], sb., -en torsdag [HtcR1sBda], sb., -en fredag [HfræBda] sb., -en lørdag [HlØRBda], sb., -en søndag [HsønBda] sb., -en

quart exactly Monday Tuesday Wendsday Thursdag Friday Saturday Sunday

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. GENTAGEN HANDLING / RECURRENT EVENT To describe events recurring every day, week month a year, it is necessary to use an adverbial phrase: hver morgen, hver eftermiddag, hver dag, hver fredag, hver fredag eftermiddag, hver måned, hvert år om morgenen, om eftermiddagen i weekenden. In a combinition of a day and a time, the preposition om disappears: Han går altid til fitnes mandag og onsdag eftermiddag.

2. INVERSION / I NVERSION A Danish sentence starts very often by the subject: Marcin står på op klokken 7 hver dag. It is, however, also possible to start the sentence with something else but the subject. In these cases, the subject follows the verb. The beginning of a sentence is often an adverb or an adverbial phrase. These are called free because they can be placed in the beginng or the end of a sentence: Marcin arbejder 5 dage om ugen. Han arbejder 4 timer hver dag. Han arbejder om formiddagen, og han går til fitness om eftermiddagen.

Hver dag arbejder han 4 timer. Om formiddagen arbejder han. og om eftermiddagen går han til fitness.

3. Centraladverbier i sætninger med inversion / Central adverbs in inverted

sentences Central adverbs are small frequent adverbs like ikke, bare or kun are placed after the subject: Subject + verb + adv. Marcin arbejder ikke på om formiddagen. Marcin går altid tidligt i seng om søndagen. Marcin arbejder selvfølgelig ikke i weekenden.

Adv. + verb + subject Om formiddagen arbejder Marcin ikke. Om søndagen går Marcin altid tidligt i seng. I weekenden arbejder Marcin selvfølgelig ikke. Selvfølgelig arbejder Marcin ikke i weekenden.

UDTALE / PRONUNCIATION 1. TRYK I ORD AF DANSK OG INTERNATIONAL OPRINDELSE / STRESS IN ORIGINAL DANISH AND WORDS OF FOREIGN ORIGIN

Simple words of Danish origin have stress on the first syllable: hedder, hovedet, benene, morgenen etc. So do many imported words: weekend, fitness, center. Words of Latin or French origin have often stress on other syllables: café, restaurant, bibliotek, universitet etc.

RETSKRIVNING / ORTHOGRAPHY 1. THE WEEKDAYS The names of the weekdays are not capitaliced.

ØVELSER / EXERCISES Ø VELSE 1 S PØRGSMÅL TIL M ARCINS KALENDER 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hvornår står Marcin op? Hvad laver han om formiddagen? Hvornår har han fri? Hvornår går han til fitness? Hvor går han til dansk? Hvad laver han lørdag formiddag? Hvornår går han i byen? Hvordan går det med Marcin søndag morgen?

Mies kalender Mandag

Tirsdag

Kl. 8 op

Kl. 9.1512.00 universitetet

Kl. 9.15 12.00 universitetet

Morgen Formiddag

Onsdag

Torsdag

Kl. 14.15 16.00 universitetet

Eftermiddag Kl. 16.00 gruppemøde

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 17-22.30 på arbejde

21.00-0.00 koncert

Kl. 1722.30 arbejde

Kl. 0.00 seng

0.00 diskotek

Kl. 14.15 16.00 universitetet Kl. 16.00 gruppemøde

Aften Nat

Ø VELSE 2 Hvor er der tryk?

1. STAVELSE /

2. STAVELSE

3. STAVELSE

4. STAVELSE

5. STAVELSE

SYLLABLE

skole

café

restaurant

bibliotek

universitet

Arbejde, biograf, dialog, diskotek, gruppe, kalender, kommentar, koncert, København, lektion, mandag, museum, teater, weekend, øvelse

Ø VELSE 3 B ESKRIV M IES KALENDER / T ELL ABOUT M IES CALENDER Mie står op …. Øvelse 4

L AV DIN EGEN KALENDER / M AKE YOUR OWN CALENDER . Øvelse 5 1. Marcin står op klokken 7 hver morgen. Hver morgen står Marcin op klokken 7. 2. Han går på arbejde om formiddagen. Om formiddagen ……………………………………..……………… 3. Han går også på arbejde om eftermiddagen. ………………………………………………………………………………… 4. Han ikke om aftenen. ………………………………………………………………….……………… 5. Han går til dansk på Studieskolen tirsdag og torsdag aften ……….……………………………………………………..…………… 6. Han lærer dansk sammen med 14 andre ……..…………………………………………………………….…………… 7. Han har fri kl. 21.30. ………………………………………………………………………………… 8. Han er ikke så træt efter danskkurset. ………………………………………………………………………………… 9. Han går somme tider går han på café med de andre, ………………………………………………………………………………… 10. men han går også somme tider bare hjem. ……………….………………………………………………………………… 11. Han chatter tit om natten. ………………………………………………………………………………… 12. Han er ofte træt om morgenen. ……………………………………………………………………..………… Øvelse 6 Find fejlene / Find and correct the mistakes 1. Mie skal till fest på lørdag. 2. På tirsdag hun skal på arbejde kl. 9. 3. Hun skal op at klokken 7. 4. Hun skal til seng. 5. Måske hun skal i byen på lørdag. 6. Hun skal til hjem kl. 21. 7. Hun skal til Marias hjem på søndag. 8. Onsdag og Torsdag skal hun på arbejde. 9. Mandag og onsdag nat skal hun til dansk. 10. Skal hun til Dansk på onsdag? 11. Skal hun til fest på lørdag aften? 12. Hun skal på hjem nu.

LEKTION 5 / LESSON 5: EN AFTALE / A DATE

DIALOG / DIALOGUE Det er torsdag aften. Marcins mobiltelefon ringer. Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Det er Marcin. Hej Marcin. Det er Mie. Hej, Mie! Hvordan går det? Det går godt. Hvad med dig? Det går også godt. Hvor er du henne nu? Jeg er hjemme. Hvor bor du henne? På Nørrebro. Det gør jeg også. Hvor på Nørrebro? I Frejasgade. Hvad med dig? Hvor bor du henne? Jeg bor på Jagtvej. Skal vi ikke mødes og drikke et glas hvidvin? Jo, måske. Hvornår? Kan du i morgen aften? Nej, det kan jeg ikke. Jeg arbejder på en café hver fredag aften. Ok, hvad så med lørdag aften? Nej, lørdag aften skal jeg i byen. Hvor skal du hen? Jeg skal til koncert på Christiania. Nå. Og hvad så med søndag aften? Nej, det er heller ikke så godt. Jeg arbejder også om søndagen, men måske kan vi mødes på mandag. Nej, på mandag skal jeg først på arbejde og så til dansk. Ok, men hvad laver du i aften? Øh, ikke noget.

Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Marcin:

Skal vi så ikke mødes nu? Æh jo, det kan vi godt. Hvor skal vi mødes? Kender du Café 22? Ja, det gør jeg. Er det der, du arbejder? Nej, selvfølgelig ikke! Ok, skal vi mødes foran Café 22 klokken 20.30? Ja, det er fint. Vi ses foran caféen om en time. Ja, det gør vi. Hej-hej! Hej-hej!

STRUKTURER / STRUCTURES Struktur 1: A: A: A: A: A:

Vil du med i byen? Skal du til fest på lørdag? Kan du torsdag aften? Er du hjemme i weekenden? Har du tid i morgen?

B: B: B: B: B:

Ja, det vil jeg (gerne). Ja, det skal jeg. Ja, det kan jeg (godt). Ja, det er jeg. Ja, det har jeg.

Struktur 2: A: B:

Kommer du i aften? Vi ses i aften.

B: B:

Ja, det gør jeg. Ja, det gør vi.

Struktur 3: A: B:

Hvornår? I dag / i aften / i morgen / i morgen aften / i overmorgen. På lørdag / lørdag eftermiddag. Klokken 20. Om en time / om en halv time / om et kvarter / om et par minutter. Om en times tid / en gang i næste uge / nu.

Struktur 4: A: A:

Hvor skal du hen? Hvor er du henne nu?

B: Jeg skal hjem. B: Jeg er hjemme.

Dynamisk Hen Hjem til København til Nørrebro

Statisk Henne Hjemme i København på Nørrebro

i byen til fest på café

Struktur 5: A: A:

Hvornår skal du på arbejde? Hvornår går du til dansk?

B: Jeg skal på arbejde på mandag. B: Jeg går til dansk om tirsdagen og om torsdagen.

En gang (one time) på mandag i aften

Mange gange (normally) om mandagen / hver mandag om aftenen / hver aften

mandag eftermiddag klokken 10

Struktur 6: Goddag Godmorgen Godnat Hav en god dag. Hav en god weekend. Hav en god aften Hav det godt. Vi ses i morgen.

Goddag Godmorgen Godnat Tak i lige måde. Tak i lige måde. Tak i lige måde. Tak i lige måde. Ja, det gør vi.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES aftale [HqwBtalE], sb., -en, -er, -erne henne [HhænE], adv. hen [Hhæn1], adv. hjemme [HjæmE], adv. hjem [Hjæm1], adv. bo [Hbo1], vb., -r Nørrebro [HnØcBbro1], prop. det gør jeg også [de gøR ja Hos] gade [Hga;DE], sb., -n, -r, -rne vej [Hvqj1], sb., -en, -e, -ene møde [Hmeet], vb. skal vi ikke mødes [sga vi eg Hmø;DEs] skal [Hsgal] / [sga], vb. vil [Hvel] / [ve], vb. gerne [HgWRnE], adv. det vil jeg gerne kan [Hkan1] / [ka], vb. kan du på onsdag? have [Hha1] vb., har [Hhq1] har du tid på onsdag? drikke [HdrWgE], vb., -r glas [Hglas], sb., -set, =, -sene hvidvin [HviDBvi1n], sb., -en et glas hvidvin måske [HmÅsgE], adv. morgen [Hmå;cn], sb., -en, -er, -erne i morgen Christiania [krWHsdja1nja], prop. så [Hsc], adv. aften [Hsc], sb., -en, -er, -erne lave [Hla;vE], vb., -r noget [HnÅ;ÅD], pron. ikke noget nu [Hnu], adv. godt [Hgcd], adv. det kan vi godt kende [HkænE], vb., -r der [HdeR1], adv. er det der, du arbejder? selvfølgelig [HsælføljEli], adv. foran [Hfc;an], prep. time [Hhour], sb., -n, -r, -rne en times tid et par timer om [Hcm], prep.

date / agreement see below see below at home home live area in Copenhagen so do I street street / way meet let’s meet shall / is going to will I would like to can can you come (/ meet me) Wendsday? have do you have spare time Wendsday? drink glas whitewine a glas of whitewine maybe morning tomorrow alternative area in Copenhagen founded by hippies in the 70’es so / then evening / night do / make something nothing now well it’s ok with me know there is this, where you work? of cause in front of hour about an hour a couple of hours in

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. KORTE SVAR I PRÆSENS / SHORT ANSWERS IN THE PRESENT TENSE In short answers with ja, jo or nej are the modal auxiliaries skal, vil and kan repeated, as well as the verbs er and har. All other are replaced by gør. 2. ENKELT HANDLING ELLER GENTAGET HANDLING / SINGLE EVENT OR RECURRENT EVENT Whereas, the expression om aftenen means every evening, the expression i aften means the same evening as the conversation takes place. In the same way, the expressions with om, om mandagen etc. mean every Monday, whereas the expression på mandag mean the nextcoming Monday.

3. MODALVERBER BRUGT ALENE / THE MODAL AUXILIARYES USED ALONE Modal verbs are normally used in combination with the infitive of another verb Marcin vil lære dansk. Marcin skal arbejde hver dag. Marcin kan tale dansk. However the Danish modal verbs can be - and are very frequently used - as single verbs: Marcin går i byen hver fredag. Marcin vil i byen på fredag. Marcin går på arbejde hver dag. Marcin skal på arbejde på mandag. Marcin kommer ikke om mandagen. Marcin kan ikke mandag aften.

4. Dynamiske og statiske former af adverbier / Dynamic and static forms of

adverbs The verbs skal and vil describe a plan. Two adverbs have different forms depending on dynamic or static aspect: Jeg skal hjem. I am going home. Jeg er hjemme. I am at home. Jeg er hjemme hos Mie. I am at Mies home. Hvor skal du hen? Hvor er du henne? Hvor bor du henne? Hvor arbejder du henne?

Where are you going? Where are you? Where do you live? Where do you work?

The English language as no eqvivalents for hen and henne. 5. PRÆPOSITIONER I RETNINGSANGIVELSER / PREPOSITION AND DIRECTIONS

The prepositions in directions connected to places changes from i and på to til. All the rest are identical with the static use. 6. RECIPROKKE VERBALFORMER / VEBALFORMS

The -s is - as we shall see later - a passive form of a verb. The forms can also be used to show, that two or more peope will do the same to eachother. Some of them are very freequent: Vi ses. See you. Vi mødes. We’ll meet eachother / see eachother. Vi snakkes. We’ll chat another day. Vi tales. We’ll talk another day.

ØVELSER / EXERCISES Øvelse 1: A: B: A: B: A: B: A: B:

Hej, vil du med på café / restaurant / bar ___________? Ja, det ____________ jeg gerne. Hvornår? Torsdag ____________ kl. 19 Ja, det ____________ jeg gerne. Hvor ____________ vi mødes? Vi kan mødes ____________ hos mig klokken 18. Er det ok med dig? ____________, det er fint. Vi ____________. Ja, det ____________ vi.

A: B:

Vil du med ____________ koncert ____________ Christiania? Nej, det ____________ jeg ikke.

A: B: A:

Skal du til dansk mandag aften? Nej, det ____________ jeg ikke. ____________ du? Nej, det ____________ jeg ____________ ikke.

A: B:

Vil du med ____________ fest torsdag ____________? Nej, det ____________ jeg ikke. Jeg skal ____________ arbejde fredag ____________.

A: B: A: B: A:

Hvornår skal vi ____________? Hvad med ____________ eftermiddag klokken ____________ 15. Nej, det ____________ jeg ikke. Jeg skal ____________ svømmehallen ____________ Thomas. Hvad så med søndag ____________ kl. 20 ____________ hos mig? Ja, det fint.

Øvelse 2 I dag er det mandag, og klokken er 14. Klokken 14.30 er om en halv time. Klokken 4 er ________________________ Klokken 14.10 er ________________________ Klokken 14.15 er ________________________ Klokken 14.45 er ________________________ Tirsdag er i morgen. Onsdag er ________________________ Tirsdag aften er ________________________ Torsdag formiddag er ________________________ Tirsdag morgen ________________________ Fredag er ________________________ Lørdag aften er ________________________ Øvelse 3 Mie og Marcin vil gerne aftale at mødes igen. Lav dialogen Øvelse 4 Take your own calender from lesson 4 and make a date conversation with a fictive person

Tag din ugeplan fra lektion 4 og aftal et mĂ¸de med en klassekammerat uden at se pĂĽ hans/hendes plan.

LEKTION 6 / LESSON 6: CAFÉ 22 / CAFÉ 22 CAFÉENS KORT / THE MENU

Café 22 Sortedam Dossering 22, 2200 København Varme drikke en kop kaffe en kop espresso en kop te en kande te lille/stor en kop cappuccino en kop kakao med flødeskum lille/stor

25 kr. 25 kr. 27 kr. 27 / 49 kr. 35 kr. 29/35 kr.

Kolde drikke et glas sodavand (enCoca Cola, en Sprite, Faxe Kondi m.m.) lille/stort et glas danskvand m/u citrus lille/stort et glas kildevand lille/stort et glas postevand et glas appelsinjuice lille/stort et glas iskaffe med karamelsirup en smoothie

25 / 37 kr. 25 / 37 kr. 23 / 35 kr. 10 kr. 28 kr. 39 kr. 45 kr.

Desserter og snacks et stykke chokoladekage med flødeskum eller creme fraice et stykke wienerbrød en pandekage med is, flødeskum og chokoladesovs is med chokoladesovs og flødeskum en cookie

38 kr. 35 kr. 45 kr. 35 kr. 25 kr.

Sandwich en sandwich med kylling en sandwich med laks

95 kr. 95 kr.

Øl en Tuborg Grøn Tuborg fadøl lille/stor Tuborg Classic fadøl lille/stor Carls Special fadøl lille / stor

25 kr. 25 / 42 kr. 27 / 45 kr. 27 / 45 kr.

Vin et glas husets rødvin en flaske husets rødvin en flaske Vaona Amarone Classico, Italien et glas husets hvidvin en flaske husets hvidvin en flaske Birchmore Chardonnay, Australien

42 kr. 98 kr. 599 kr. 42 kr. 98 kr. 179 kr.

Cocktails New Yorker White/ Black Russian Cosmopolitan Cuba Libre

59 kr. 50 / 55 kr. 62 kr. 48 kr.

Cocktailhour fra 22.00 til 23.00 To ens cocktails

89 kr.

S TRUKTUR 1

A: B: A:

Hvad vil du have? Jeg vil gerne have en kop te. Hvad med dig? Jeg vil også gerne have en kop te.

S TRUKTUR 2

A: B:

S TRUKTUR 3 A:

B: A:

Hvad vil I have? Vi vil gerne have to kopper te, to colaer, to flasker husets rødvin, to pandekager med is og to stykker wienerbrød. / Vi vil gerne have to glas appelsinjuice. / Vi vil gerne have to Faxe Kondi og to Tuborg. / Vi vil gerne have to smoothies og to cookies.

Vi vil gerne have en lille kande te og et lille glas danskvand med (/ uden) citrus og to små Tuborg Classic fadøl. Skal I ikke have noget at spise? Jo tak, vi vil gerne have en stor sandwich, et stort stykke wienerbrød og to store pandekager med is.

S TRUKTUR 4 A

A: B:

Hvad koster en kop te? Den koster 27 kr.

S TRUKTUR 4 B

A: B:

Hvad koster et stykke wienerbrød? Det koster 35 kr.

S TRUKTUR 4 C

A: B:

Hvad koster to kopper te? De koster 54 kr.

S TRUKTUR 4 D

A: B:

Hvad koster en kop te og et stykke wienerbrød? Det koster 62 kr.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES kort [Hkå;d], sb., -et, =, -ene drik [HdrWg], sb., -ken, -ke, -kene kold [Hkcl1], adj., -t, -e varm [Hvq1m], adj., -t, -e

menu drink cold hot

koste [HkcsdE], vb., -r hvad koster en kop kaffe? krone [Hkro;nE], sb., -n, -r, -rne (kr.) øre [Hø;c], sb., -n, =, -ne

cost

kop [Hkcb], sb., -pen, -per, -perne kande [HkanE], sb., -n, -r, -rne te [HsÅgc], sb., -et kaffe [HsÅgc], sb., -n iskaffe [HisBkqfE], sb., -n espresso [HsÅgc], sb., -et kakao [HsÅgc], sb., -et cappuccino [kqpuHtji;no], sb., -en sukker [HsÅgc], sb., -et mælk [HsÅgc], sb., -et fløde [HsÅgc], sb., -et flødeskum [HsÅgc], sb., -et sirup [HsÅgc], sb., -n karamel [kq;qHmæl1], sb., -len glas [Hglas], sb., -set, =, -sene flaske [HflasgE], sb., -n, -er, -erne

cup pot tea coffee ice coffee espresso hot chocolate cappuccino sugar milk cream whipped cream coffee coffee glass bottle

juice [Hdju;s], sb., -n appelsin [HqbElBsi1nBju;s], sb., -en æblejuice [HæblEBdju;s], sb., -n cola [Hko;la], sb., -en, -er, -erne vand [Hvan1], sb., -et danskvand [HdansgBvan1], sb., -en, =, -ene danskvand [HdansgBvan1], sb., -et sodavand [Hso;daBvan1], sb., -en, =, -ene sodavand [HsodaBvan1], sb., -et kildevand [HkilEBvan1], sb., -et kildevand [HkilEBvan1], sb., -en, =, -ene postevand [HpcsdEBvan1], sb., -en, =, -ene

juice orange juice apple juice coca-cola water a bottle of mineral water mineral water soda water a bottle of soda water source water a bottle of source water tap water

stykke [HsdøgE], sb., -t, -r, -rne kage [Hka;jE], sb., -n, -r, -rne et stykke kage chokoladekage [sjogoHla;DEBka;jE], sb., -n pandekage [HpanEBka;jE], sb., -n, -r, -rne småkage [HsmcBka;jE], sb., -n, -r, -rne

piece cake

how much is a cup of coffee? crowns 100 øre correspond to 1 kr.

a piece of cake chocolate cake pancake cookie

cookie [Hkuki], sb., -n, =, -ne wienerbrød [Hvi;ncBbrØD1], sb., -et sovs [Hscw1s], sb., -en sandwich [HsandBvidsj], sb., -en, =, -ene kylling [HkyleN], sb., -en, -er, -erne laks [Hlqgs], sb., -en, =, -ene

cookie Danish pastry sauce sandwich chicken salmon

øl [Høl], sb., -len, =, -lene øl [Høl], sb., -let fadøl ['faDBøl], sb., -let Tuborg [HtuBbåR1], prop., -en, =, -ene

beer (a bottle of beer) beer draught beer brand of Danish beer

hvidvin [HviDBvi1n], sb., -en et glas hvidvin en flaske hvidvin rødvin [HrØDBvi1n], sb., -en hus [Hhu1s], sb., -et, -e, -ene husets vin cocktail [HkcgBtæjl], sb., -en, -s, -ene

whitewine a glass of whitewine a bottle of whitewine redwine house housewine cocktail

ens [He1ns], adj. forskellig [fcHsgæl1i], adj., -t, -e

identical different

bord [HboR1], sb., -et, -e, -ene stol [Hsdo1l], sb., -en, -e, -ene

table chair

have hvad vil du have? gerne jeg vil gerne have lille [HlilE], adj., =, små stor [HsdoR1], adj., -t, -e grøn [HgrØn1], adj., -t, -ne

what would you like? I would like little, small big green

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. TALORD I PRISER / NUMBERS IN PRICES The Danish valuta consists of the the currency is kroner and øre, but since 2008, we only have 50-ører. The prices howeever are still given with decimals. They are sponken like this: 2,30 kr. to tredive In contrast to: 32 kr. to-og-tredive 50 øre are spoken en halv [en Hhal1]: 50,50 kr. halvtres-en-halv.

2. TALORD OVER 100 / NUMBERS OVER 100 A number like 121 is spoken as: hundrede-og-en-og-tyve [Hhunc;DcHe1ncHty;vE]. If it is used in contast to f.e. 212, we say: et-hundrede-og-en-og-tyve [HedHhunc;DcHe1ncHty;vE]. Var det 221? Nej, det var 121! Numbers between 1.000 and 2.000 can be spoken in two ways: 1963 nitten-hundrede-og-tre-og tres [HnedEn1Hhunc;DcHtræ1cHtræs] or 1.263 et-tusind-to-hundrede-og-tre-og tres [Htcl1Hhunc;DcHtræ1cHtræs] The first way is always used with years from 1100 to 1999. The second one is used with years from 1.000 to 1099, and from 2000 and onwards. In combination with prices, liters, meters both ways ware used. En middag på Restaurant Noma koster 1.600 kr. per person ekslusive drikkevarer. (et-tusind-seks-hundrede or sekstenhundrede): 4.456 fire-tusind-fire-hundrede-seks-og-halvtreds Bigger numbers are pronounced like this: 577.000 fem-hundrede-og-syv-og- halvfjerds tusind. 1.873.768 en-million-otte-tre-og-halvfjerds-syv-hundrede-otte-og tres.

3. UPERSONLIGE PRONOMENER / IMPERSONAL PRONOUNS The impersonal pronouns den, det and de /dem are used refering to word of utrum (en), neutrum (et) and plural. Hvad koster en kop kaffe? (How much is a cup of coffe?) Hvad koster et stykke wienerbrød? Hvad koster to stykker wienerbrød?

Den koster 20 kr. Det koster 19 kr. De koster 38 kr.

You refer to plural by de, and if you are talking about two different things, you say det: Hvad koster to kopper kaffe? De koster 40 kr. Hvad koster en kop kaffe og en cola? Det koster 73 kr.

4. SUBSTANTIVERNES 3 REGELMÆSSIGE DEKLINATIONER / THE 3 REGULAR DECLENSIONS OF THE NOUNS The indefinite plural form of Danish noun is formed by attaching one of theree possible endings: -(e)r, -e or – (nothing). There are no rules as to wich endings a noun may take; the appropriate ending simply has to be learned along with the noun. The definite plural form is constructed by adding the ending -en - or if the word ends out with an -e, only with -ne to the indefinite plural form. If a consonant is doubled in definite sigular, it is also in the plural.

Indefinite

Singular definite

Plural indefinite

definite

Group 1 en kage en kop

kagen koppen

to kager to kopper

kagerne kopperne

Group 2 et bord en stol

bordet stolen

to borde to stole

bordene stolene

Group 3 et brød et glas

brødet glasset

to brød to glas

brødene glassene

ENGELSKE SUBSTANTIVER I DET DANSKE SPROG / ENGLISH NOUNS IN DANISH

English words are declined like in English in plural, but added Danish definite endings: En cookie cookien to cookies cookiene En cocktail cocktailen to cocktails cocktailene

6. UTÆLLELIGE SUBSTANTIVER UDEN PLURALIS / UNCOUNTABLE NOUNS WITHOUT PLURAL Nouns of amounts and not single items are not used in plural: kaffe te mælk fløde flødeskum sovs

kaffen teen mælken fløden flødeskummet sovsen

øl sukker

øllet sukkeret

The form kaffer and teer are sometimes used in the sence of different kind of coffee or tea. An utrum form of øl en øl – øllen – to øl – øllene relates to a bottle of beer, like the utrum form of vand en vand – to vand – vand – vandene refer to a bottle of mineral water or soda. The other words are never used with en/et or in plural.

UDTALE / PRONUNCIATION 1. UDTALEN AF R / THE PRONUNCIATION OF THE R Every syllable has a vowel, and the Pronunciation of a most Danish consonants are dependent if they are placed before or after the vowel. The letter r is pronounced like the English r before the vowel of the syllable. This variant of r can never be combined with a glottal stop: Rødvin, brød, hundrede After a vowel, the r is pronounced like [R]: Bord, stor, smør. This variant of the r very often is pronounced with a glottal stop: Bord, stor. In a syllable without stress like f.e pluralendings the combination -er is pronounced like the vowel [c]: Kopper, flasker But also: Sukker The combintion -re is pronounced as an [c] after a vowel: Fire, fyrre, borde (Please rember,that the d in borde is silent.) But as [rc] after a consonant: andre The [rc] and [rc]-variants can never be added a glottal stop.

ØVELSER / EXERCISES Ø VELSE 1 Se på kortet og i ordlisten og find ud af, om substantivet er utrum (en) eller neutrum (et)? Kop, kande, glas, cookie, smoothie, kage, stykke, sandwich, øl, Tuborg, flaske, vand, kort, krone, bord, vin, te Utrum (en) Utrum (et) en café caféen et brød brødet

Ø VELSE 2 Sæt substantiverne i pluralis Kop, glas, cookie, smoothie, kage, chokoladekage, æblekage, stykke, øl, fadøl, flaske, Tuborg, danskvand, café, kort, krone, brød, franskbrød.

Indefinit Kopper

Gruppe 1 Definit kopperne

Gruppe 2 Indefinit borde

Definit bordene

Gruppe 3 Indefinit glas

Definit glassene

Ø VELSE 3

Hvad koster en kop te? Hvad koster en flaske hvidvin? Hvad koster et stykke wienerbrød? Hvad koster et glas husets rødvin? Hvad koster to glas husets rødvin? Hvad koster en danskvand? Hvad koster to pandekager med is? Hvad koster en kop te og et stykke chokoladekage? Hvad koster to kopper kop kaffe og to cookies?

Den koster ……………………. ……………………………………… ……………………………………… ……………………………………… ……………………………………… ……………………………………… ……………………………………… ……………………………………… ………………………………………

Ø VELSE 4 Placer r-erne i skemaet: [r] tre

[R]

[rc]

[c]

Hvilke har stĂ¸d? Kan du finde flere eksempler?

LEKTION 7 / LESSON 7: PÅ CAFÉ / AT THE CAFÉ Marcin står foran Café 22. Det er torsdag, og klokken er 20.40. Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Hej? Hej. Hedder du Mie? Ja, det gør jeg, og du hedder Marcin og kommer fra Polen, ikke? Netop. Undskyld, jeg kommer lidt for sent. Det er ok. Der er et frit bord med to stole. Skal vi sidde der? Ja, det er fint.

Marcin: Mie: Marcin: Tjeneren: Marcin: Tjeneren: Marcin: Tjeneren: Marcin: Mie: Tjeneren: Mie: Tjeneren: Mie: Marcin:

Hvad vil du have? Jeg vil gerne have en kop cappuccino. Jeg vil hellere have en lille fadøl. Hvad skal I have? Vi vil gerne have en kop cappuccino og en lille fadøl. Grøn Tuborg, Tuborg Classic eller Carls Special? Grøn Tuborg, tak. En Grøn Tuborg. Skal I have noget at spise? Nej tak. Jeg er ikke sulten. Hvad har I? Vi har sandwich, chokoladekage, wienerbrød, pandekage, is og cookies. Hm. Hvad koster en pandekage? En pandekage med is, flødeskum og chokoladesovs koster 45 kr. Det er ikke så dyrt, vel? Jeg vil gerne have en. Vil du ikke have en, Marcin? Nej tak.

Tjeneren: Mie: Tjeneren: Mie: Tjeneren: Mie: Tjeneren: Marcin: Mie: Tjeneren: Mie:

Hvem skal have cappuccinoen? Det skal jeg. Værsgo. Skal du også have pandekagen? Ja tak. Værsgo. Hvad koster en kop cappuccino og en pandekage? 80 kr., og øllen koster 25 kr. Værsgo. Her er 25 kr. Og her er mit visakort. Tak, vil du skrive under her? Ja, selvfølgelig.

STRUKTURER / STRUCTURES Struktur 1: A: B:

Undskyld, jeg kommer for sent. Det gĂ¸r ikke noget. / Det er i orden. / Det er ok.

Struktur 2 A: B:

Vil du have noget at drikke (/ spise)? Ja tak, det vil jeg gerne. / Nej tak, jeg er ikke tĂ¸rstig (/ sulten).

Struktur 3 A: B:

Jeg vil gerne have en pandekage med is. Jeg vil hellere have et stykke chokoladekage.

Struktur 4 A: B:

Hvem skal have cappuccinoen? Det skal jeg. Det skal han (/ hun).

Struktur 5 A: B: A:

Vi vil gerne betale. Betaler I sammen? Nej, vi betaler hver for sig.

Struktur 6 A: B: A: B:

Vil du betale med kort eller kontant? Med kort. Vil du skrive under her? Ja.

Struktur 7 A: B:

Undskyld, hvor er toilettet? Det er derhenne.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES sent [Hse1nd], adv. undskyld, jeg kommer for sent tjener [Htjæ;nc], sb., -n, -e, -ne bord [HboR1], sb., -et, -e, -ene

late

fri [Hfri1], adj., -t, -e ledigt [HleBDi], adj., =, -e reserveret [ræsWRHve1cD], adj. optaget [HcbBta1ED], adj.

free free reserved occupied

derhenne [HdWRBhænE], adv.

reserved

tørstig [HtØRsdi], adj. sulten [HsuldEn], adj.

thirsty hungry

værsgo [HvWRsBgo1] [vWRsHgo1], adv. andet [HanED], num. noget andet? ikke andet? betale [beHta1lE], vb., -r blive [Hbli;E], vb., bliver [HbliR1] det bliver 66 kr. hver [HvWR1], pron. hver for sig kort [HkåRD], sb., -et, =, -ene eller [Hælc], konj. kontant [kcnHtan1d], adj. skrive [Hsgri;wE], vb., -r skrive under dyr [HdyR1], adj., -t, -e billig [Hbili], adj. -t, -e

here you are! else anything else? nothing else? thirsty make it makes 66 DKK everyone separately card or cash write sign expensive cheap

toilet [toiHlæd], sb., -tet, -ter, -terne dametoilet [Hda;mEtoiBlæd], sb., -tet, -ter, -terne herretoilet [HhWctoiBlæd], sb., -tet, -ter, -terne

wc ladies room mens room

sorry, I am late waiter table

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. SAMMENSATTE SUBSTANTIVER / NOUN COMPUNDS Danish more often than English combines two or more words to a compund. The last word defines the meaning. A hvidvin is a wine, which is white, a rødvin is a wine, wich is red. The defining word also define the gender of the word. A hvidvin is utrum (en) because vin is utrum. Franskbrød is neutrum (et) because brød is neutrum.

UDTALE / PRONUNCIATION 1. UDTALEN AF SAMMENSATTE SUBTANTIVER / THE PRONUNCIATION OF NOUN COMPOUNDS The compounds are as a rule pronounced with the main stress on the first part of the word, and a minor stress on the second part: rødvin [HrøDBvi1n], franskbrød [HfrqnsgBbrØD1] Very often, but not always, the glottal stop disappears by the combination with another word. Rød and fransk are f.e. pronounced with glottal stops as single words, but not as the first part of a word. Rød [HrøD1] - rødvin [HrøDBvi1n], fransk [Hfrqn1sg] - franskbrød [HfrqnsgBbrØD1].

2. INTONATIONMØNSTRE / INTONATION PATTERNS The intonationen in a normal sentence is falling: Jeg vil gerne have en kop cappuccino. Jeg vil hellere have en kop te. It is the same for questions with words with hv-: Hvad koster en chokoladekage? Undskyld, hvor er toilettet? Hvornår mødes de? Questions without these words have a upgoing intonation: Hedder du Mie? Skal vi sidde her? Du kommer fra Polen, ikke? Det er ikke så dyrt, vel?

ØVELSER / EXERCISES Ø VELSE 1 Find sammensætninger med kage: chokoladekage, …………………………………………………… brød:…………………………………………………………………………….. vand: …………………………………………………………………………… vin: ………………………………………….…………………………………. juice:……………………………………………………………………………

Ø VELSE 2 Er disse sammensatte ord utrum (en) eller neutrum (et)? Cafébord, chokoladekage, småkage, danskvand, mineralvand, postevand, kaffekop, tekop, hvidvin, rosévin, rødvin, spisekort, menukort, vinkort, vinglas, vandglas, wienerbrød, dametoilet, herretoilet.

Ø VELSE 3 Går intonationen op eller ned? op

ned

Kan vi sidde her? Vil du have en kop kaffe? Hvad koster en sandwich med laks? Er du sulten? Vil du have noget at spise? Med laks eller ost? Betaler I hver for sig? 599 kr.? Skal vi ikke have en cocktail? Hvem skal have kaffen? Undskyld, hvor er toilettet?

Ø VELSE 4 Kombiner spørgsmål og svar. Kan vi sidde her? Vil du have en kop kaffe? Hvad koster en sandwich med laks? Er du sulten? Vil du have noget at spise? Betaler I hver for sig? Skal vi ikke have en cocktail? Hvem skal have kaffen?

Jeg vil hellere have en kop te Nej, jeg betaler. Jeg vil hellere have en lille fadøl. Det skal jeg have. Nej, det er jeg ikke. Nej, bordet er reserveret. Nej tak, jeg er ikke sulten. Den koster 95 kr.

Ø VELSE 5 A: B: A: B: A: B:

Undskyld, jeg kommer for sent. ...... Skal vi sidde her? Ja,...... Hvor er spisekortet? ......................................

A: B: A: Tjeneren: A: B: A: Tjeneren:

Hvad vil du have? ........................................ .......................hellere ................................ Hallo? Ja. Vi vil gerne have ................................................ Ja, med flødeskum eller creme fraice? ................................................................. Værsgo.

Ø VELSE 5 / E XERCISE 5 Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Jeg kan tale lille dansk. Kommer du fra Polen? Ja, det gør jeg. Hvordan går det? Det går også ikke godt. Hvad er med dig? I dag er det Mandag. I weekenden, jeg skal til Fyn. Jeg skal til Fyn på Lørdag. Jeg arbejder om mandagen. Jeg skal til hjem nu. Hvorfor ringer du til mig nu? Hvor er Peter? Det kender jeg ikke. Hvor skal vi mødes? Han arbejder ikke, og det gør hun også ikke. Er du hjemme nu? Jeg skal se dig på lørdag. Vi ses på klokken 16. Vi ses klokken i kvart over 10. Kan du i morgen morgen? Jeg skal ikke noget mandag eftermiddag.

Rigtigt (R) / Forkert (F) F

Rigtigt (R) / Forkert (F)

Jeg kan tale lidt dansk. Kommer du fra Polen? Ja, det går jeg. Hvordan er du? Det går heller ikke godt. Hvad med dig? I dag er det mandag. I weekenden skal jeg til Fyn. Jeg skal til Fyn på lørdag. Jeg arbejder mandags. Jeg skal hjem nu. Hvorfor ringer du mig nu? Hvor er Peter? Det ved jeg ikke. Hvor skal vi møde? Han arbejder ikke, og det gør hun heller ikke. Er du på hjem nu? Vi ses på lørdag. Vi ses klokken 16. Vi ses klokken kvart over 10. Kan du i morgen tidlig? Jeg er fri mandag eftermiddag.

LEKTION 8 / LESSON 8: EN HYGGELIG CAFÉ / A NICE CAFÉ TEKST Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie:

Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Hvordan smager din pandekage? Den er lækker, og flødeskummet er også dejligt. Det er en stor portion. Vil du smage? Ja, det vil jeg gerne. Uhm, isen er meget lækker, og pandekagen smager også godt. Hvordan er din øl? Kan du godt lide dansk øl? Ja, det kan jeg godt. Vi har også dansk øl i Polen. Carlsberg Polska hedder det. Er det rigtigt? Det vidste jeg ikke. Kan du ikke lide øl? Jo, men jeg drikker ikke så meget. Det er en hyggelig café. Synes du ikke? Jo, her er mange unge mennesker, men maden er lidt dyr. Synes du? Det er meget normale priser her på Nørrebro. Det er næsten lige så dyrt på Café Castro. Der koster en stor fadøl 46 kr. og et lille glas hvidvin 45 kr. Er det der, du arbejder. Ja, kender du Café Castro? Nej, det gør jeg ikke. Det er et mærkeligt navn. Er det en cubansk restaurant? Nej, det er det ikke. Det er bare et sjovt navn. Hm.

STRUKTURER Struktur 1 A: B: A:

Kan du lide rødvin / øl / småkager? Ja, det kan jeg (godt). Nej, det kan jeg ikke. Hvad med dig? Det kan jeg også. / Det kan jeg heller ikke. / Det kan jeg godt.

Struktur 2: A: B:

Hvordan smager din pandekage / dit øl / dine cookies? Den smager godt. / Det smager godt. / De smager godt.

Struktur 3 A: B:

Hvordan er din pandekage / dit wienerbrød / dine småkager? Den er god./ Det er godt. / De er gode. Dejlig / dejligt / dejlige Kedelig / kedeligt / kedelige Dårlig / dårligt / dårlige (For) varm / varmt / varme (For) kold / koldt / kolde Fantastisk / fantastisk / fantastiske Lækker / lækkert / lækre

Struktur 4 A: B:

Tusind tak for den dejlige pandekage / det dejlige wienerbrød / de dejlige småkager? Selv tak. Jeg kan godt lide pandekager

Det kan jeg ikke.

Det kan jeg heller ikke.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES smage [Hsma;jE], vb., -r lækker [Hlægc], adj., -t, lækre dejlig [Hdqjli], adj., -t, -e hyggelig [HhygEli], adj., -t, -e ung [HÅN1], adj., -t, -e normal [ncHma1l], adj., -t, -e mærkelig [HmWRgli], adj., -t, -e interessant [intrqHsan1d], adj., =, -e vide [Hvi;DE], vb., ved [HveD1], vidste [HvesdE] det vidste jeg ikke sjov [Hsjcw1], adj., -t, -e cubansk [kuHba1nsg], adj., -t, -e menneske [HmænEsgE], adj., -t, -e pris [Hpri1s], adj., -t, -e lige [Hjust], adj., -t, -e lige så dyrt er det der, du arbejder kende [HkænE], vb., -r

taste delicious delicious cosy young normal strange interesting know I didn’t know funny Cubanian human being, person price same just as expensive is this the place you work? know

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. TO BESTEMTE FORMER AF SUBSTANTIVER / TWO DEFINITE FORM OF NOUNS As we have seen in lesson 2, the definite form of Danish nouns is buided by added endings: Jeg har ondt i maven. Jeg har ondt i hovedet. Jeg har ondt i benene. If a noun is used in combination with an adjectives, we use the definite article den, det, de: En god kage Et godt brød Gode småkager

den gode kage det gode brød de gode småkager

2. ADJEKTIVER FØLGER SUBSTANTIVER / ADJECTIVES FOLLOW THE NOUNS An adjective is a word added to a noun, and the form of the adjective shows the relation to this noun. Danish adjectives have different forms depening if they are used in combination with a noun of utrum, neutrum or a noun in plural. An adjective combined with an indefinite noun of utrum has no ending. An adjective combined with an indefinite noun of neutrum is added the ending -t. An adjective combined with an indefinte noun in pluras is added the ending -e: En god sandwich. Et godt brød. To gode caféer. These 3 forms are also used if the adjective is used after the verb er: Sandwichen er god. Brødet er godt. Caféerne er gode. The definit form of the combination of a noun and an adjective is made by a definite article + the -e-form of the adjective: En god sandwich. Den gode sandwich. Et godt brød. Det gode brød. gode caféer De gode cafeer. The e-is also used in combination with possessive pronouns, nouns in genitive and names: Min gode sandwich Caféens gode sandwich. Mies gode sandwich. As we saw in lesson 3, the possessive pronouns are: min / mit / mine, din / dit / dine, hans, hendes, vores, jeres, deres and Deres.

3. REGELMÆSSIGE OG UREGELMÆSSIGE ADJEKTIVER / REGULAR AND IRREGULAR ADJECTIVES Most adjectives are regular. Here is a list of the regular adjectives presented in the first 7 lessons: dyr, god, kold, varm, ung, halv, præcis, stor, sur, syg, sjov, normal, ny, fri, billig, hyggelig, dejlig, kedelig, mærkelig, ledig, forskellig, tørstig. What the rest of the adjectives concern, we have 5 rules:

1) The adjectives on -t, are not added an extra -t in neutrum: kontant, kontant, kontante. Interessant, interessant, interessante 2) Adjectives ending with a -sk are not added a -t in neutrum: dansk, dansk, danske. polsk, polsk, polske 3) Adjectives with a short vowel before a consonant dobbel the consonant: træt, træt, trætte. grøn, grønt, grønne. 4) Adjectives ending in -er, -el, -en looses an -e- in the plural/definit form: lækker, lækkert, lækre. gammel, gammelt, gamle. sulten, sultent, sultne. 5) Adjectives ending with -et change the -et with an -ede in the plural/definit form: reserveret, reserveret, reserverede. optaget, optaget, optagede. forkølet, forkølet, forkølede. Only a few adjectives are irregular. So far, we have only presented lille. Lille is special because the definit form and the plural form are not identical: en lille pandekage den lille pandekage et lille glas hvidvin det lille glas hvidvin to små cocktails de små cocktails

4. ADVERBIER / ADVERBS From all adjectives, it is possible to build an adverbial form. Where as an adjective tells something about a noun, an adverb tells something about a verb. In English, good is an adjective, but well is an adverb. After f.e. the verbs smager and lyder, we use the adverbs. Adverbs are identical with the neutrum form of the adjectives. Sandwichen er god Sandwichen smager godt

correspond to corresponds to

the sandwich is good the sandwich tastes well.

ØVELSER Ø VELSE 1 Find alle adjektiverne i dialogen og forklar, hvorfor de har den form de har. Find adverbierne.

Ø VELSE 2 Lav definit form en lækker pandekage en stor portion en hyggelig café unge mennesker et mærkeligt navn en cubansk restaurant et sjovt navn

den lækre pandekage .............................................................. .............................................................. .............................................................. .............................................................. .............................................................. ..............................................................

Ø VELSE 3 Indsæt din, dit, din og adverbiet 1. Hvordan smager din pandekage? Den smager godt. 2. Hvordan smager ........... wienerbrød? ............smager ............ 3. Hvordan smager ........... småkager? ............smager ............

Ø VELSE 4 To personer er på café. De snakker om maden. Lav dialogen.

JENSENS GODE GAMLE RESTAURANT S PISEKORT F ORRETTER En rejecocktail En avokadosalat Små muslinger med hvidvinssovs

H OVEDRETTER En hakkebøf med kartofler og brun sovs To lune frikadeller med rødkål og kartoffelsalat En engelsk bøf med kartofler og bearnaisesovs Stegte torskefiletter med ærter, champignon og ris

D ESSERTER Is med chokoladesovs En pandekage med is og nødder Rødgrød med fløde

Øvelse Hvad koster forretterne? Rejecocktailen koster ……….

LYTTEØVELSE Mette Bang: Tjeneren: Peter Bang: Mette Bang: Peter Bang: Mette Bang: Peter Bang: Mette Bang: Peter Bang: Tjeneren: Peter Bang: Tjeneren: Mette Bang: Tjeneren: Peter Bang: Peter Bang: Mette Bang: Peter Bang: Mette Bang: Peter Bang: Tjeneren: Peter Bang: Tjeneren:

Vi vil gerne have spisekortet. Værsgo. Nå, hvad skal vi have? Til forret vil jeg gerne have en rejecocktail. Jeg vil hellere have en champignonsuppe. Til hovedret vil jeg gerne have en engelsk bøf med bearnaisesovs og kartofler. Det lyder godt, men det er dyrt! Så så! Vi går kun på restaurant en gang om måneden, så ... Ja ja. Tjener! Ja? Vi vil gerne have en champignonsuppe og en rejecocktail og to gange engelsk bøf med bearnaisesovs og kartofler. En champignonsuppe og en rejecocktail, og to gange engelsk bøf med bearnaisesovs og kartofler. Skal De have noget at drikke? Hvad med en flaske rødvin? Husets rødvin? Ja tak. ... Uhm, det er en lækker bøf, ikke? Jo, den er dejlig, men kartoflerne er lidt kedelige. Ja, lidt, men vinen er rigtig, rigtig god! Skål! Skål! Vi vil gerne betale. Værsgo. Det bliver 676 kr. Betaler De med kort eller kontant? Med kort tak. Værsgo. Lige et øjeblik.

EKSTRA INDSÆTNINGSØVELSER 1. Øvelse Tjeneren: Godaften! A: ____________! Vi vil gerne have ____________. Tjeneren: ____________! A: Jeg ____________ have et stykke med rejer. B: Jeg vil ____________ have en tomatsuppe. ____________! Tjeneren: ____________? A: Vi vil gerne have ____________ stykke med rejer og ____________ tomatsuppe. Tjeneren: Skal I have noget at ____________? B: Ja, ____________. Jeg vil gerne have ____________glas hvidvin. A: Det vil jeg ____________. Tjeneren: To ____________ hvidvin, ____________ stykke med rejer og ____________ tomatsuppe. … Værsgo. B: ____________ er ____________ stykke med rejer? A: ____________ er ____________. Hvad med ____________ tomatsuppe? B: ____________ er ____________. 2.

Øvelse

A: B: A:

Hvordan er ____________ kartofler? De er ____________. Hvad med ____________ salat? ____________ er også ____________. 3.

Øvelse

A: B:

Vil du smage restaurantens specialitet, fiskefilet ____________ hvidvinssovs? Uhm! Det lyder ____________. 4.

Øvelse

Tjeneren: A: Tjeneren: A: Tjeneren: A:

Vi har en meget ____________, fransk rødvin. Hvad koster ____________? 435 kr. Det er en meget ____________ vin. Vi har også husets rødvin. ____________ koster kun 120 kr. Det lyder ____________. Vi vil gerne have ____________ flaske.

INDSÆTNINGSØVELSE FACIT 1. Øvelse Tjeneren: Godaften! A: Godaften! Vi vil gerne have spisekortet. Tjeneren: Værsgo! A: Jeg skal have et stykke med rejer. B: Jeg vil hellere (/ gerne) have en tomatsuppe. Tjener! Tjeneren: Ja? A: Vi vil gerne have et stykke med rejer og en tomatsuppe. Tjeneren: Skal I have noget at drikke? B: Ja, tak. Jeg vil gerne have et glas hvidvin. A: Det vil jeg også. Tjeneren: To glas hvidvin, et stykke med rejer og en tomatsuppe. … Værsgo. B: Hvordan er dit stykke med rejer? A: Det er lækkert (/ godt). Hvad med din tomatsuppe? B: Den er lækker (/ dejlig / god). 2.

Øvelse

A: B: A:

Hvordan er dine kartofler? De er lækre (/ dejlige / gode). Hvad med din salat? Den er også lækker (/ dejlig / god). 3.

A: B:

Øvelse Vil du smage restaurantens specialitet, fiskefilet med hvidvinssovs? Uhm! Det lyder godt (/ lækkert).

4. Øvelse Tjeneren: Vi har en meget fin (/ god), fransk rødvin. A: Hvad koster den? Tjeneren: 435 kr. A: Det er en meget dyr vin. Tjeneren: Vi har også husets rødvin. Den koster kun 120 kr. A: Det lyder godt. Vi vil gerne have en flaske.

LEKTION 9 / LESSON 9: HVAD LAVER DU? / WHAT DO YOU DO FOR LIVING?

DIALOG Marcin: Mie: Marcin: Mie: ... Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie:

Er det første gang, du er på en blind date? Ja. Hvad med dig? Det er også første gang for mig. Jeg er lidt nervøs. Det er jeg også. Hvad laver du i Danmark? Jeg er it-ingeniør og arbejder for Vestas. Det er noget med vindenergi, ikke? Jo, Vestas arbejder med vindmøller, og de har en stor afdeling i Polen. Hvorfor er du så i Danmark? Jeg vil gerne lære mere, og så fik jeg en chance for at få en god stilling til en god løn i København. Skal du tilbage til Polen igen? Det ved jeg ikke endnu, men jeg er meget glad for mit arbejde her. Hvad med dig? Du arbejder jo ikke fuldtids på Café Castro, vel? Nej, det er kun to gange om ugen, og jeg er lidt træt af det. Jeg studerer filmvidenskab. Vil du være filminstruktør? Manuskriptforfatter eller filmkritiker. Det ved jeg ikke rigtig.

STRUKTURER / STRUCTURES S TRUKTUR 1: A: B:

Hvad laver du? Jeg er ingeniør / filminstruktør / professor / forsker / studerende / biolog / pædagog / kunstner / skuespiller / butiksassistent / ufaglært arbejder / fabriksarbejder / husmor / arbejdsløs / pensionist.

S TRUKTUR 2: A: B:

Hvor arbejder du (henne)? Jeg arbejder i København / i Jylland / på Frederiksberg / på Amager. Jeg arbejder på et kontor / på et hospital / i et firma / i en butik / i it-afdelingen / hos en familie. Jeg arbejder på universitetet / i Magasin / hos Bing & Grøndahl / for Vestas.

S TRUKTUR 3: A: B:

Er du glad for dit arbejde (/ job / studium)? Ja, jeg elsker det. / Ja, jeg kan godt lide det. / Ja, jeg er glad for det. / Nej, jeg er træt af det / Nej, jeg kan ikke lide det. / Ja, det er spændende (/ interessant / fedt). Nej, det er kedeligt (/ uinteressant / hårdt / dødssygt).

S TRUKTUR 4: A: B:

Er det et fuldtidsjob? Ja, det er det. / Nej, det er et deltidsjob (/ et halvtidsjob). / Nej, det er et free lance-job. Ja, jeg arbejder 37 timer om ugen. / Nej, jeg arbejder kun to dage om ugen.

S TRUKTUR 5: A: B:

Hvordan er lønnen? Jeg tjener ca. 30.000 kr. om måneden før (/ efter) skat. Den er høj (/ god nok / for lav / elendig). / Jeg tjener næsten ingenting.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES første [HfØRsdE], adj., =, = nervøs [nWRHvø1s], adj., -t, -e informationsteknologi [infcmaHsjo1nstægnoloBgi1], sb., -en it [Hi1 Hte1] Vestas [Hvæsdas], prop. for [Hfc], prep. vind [Hven1], sb., -en vindenergi [HvenenWRBgi1], sb., -en vindmølle [HvenBmølE], sb., -n job [Hdjcb], sb., -bet, =, -bene stilling [HsdeleN], sb., -en fuldtids [HfulBtiDs], adv. deltids [HdelBtiDs], adv. halvtids [HhalBtiDs], adv. free lance-job [HfrilqNsjcb], sb., -bet, =, -bene studere [HsduHde1c], vb., -r studium [Hsdu1djÅm], sb., studiet, studier, studierne studerende [sduHde1cnE], adj., =, = student [sduHdæn1d], sb., -en, -er, -erne institut [insdiHtud], sb., -tet, -ter, -terne afdeling [HqwBde1leN], sb., -en kontor [HkonBtoR1], sb., -er, -er, -erne chance [HsjqNsE], sb., -n tjene [Htjæ;nE], vb., -r løn [HlØn], sb., -nen lav [Hla1w], adj, -t, -e høj [Hhcj1], adj., -t, -e næsten [HnæsdEn], adv. ingenting [HeNEnBteN1], pron. tilbage [HteBba;jE], adv. glad [HglaD], adj., =, -e elske [HælsgE], vb. -r kunne lide [ku Hli1], vb. kan jeg kan godt lide ikke kunne fordrage [ku fcHdrq1wE], vb. kan hade [Hha;DE], vb. -r film [Hfil1m], sb., -en, =, -ene videnskab [Hvi;DEnBsga1b], sb., -en, -er, -erne instruktør [insdrugHtøR1], sb., -en, -er, -erne filminstruktør [HFil1mensdrugBtøR1], sb., -en, -er, -erne chauffør [sjoHfØR1], sb., -en, -e, -ne direktør [dirWgHtØR1], sb., -en, -e, -ne redaktør [rWdqgHtøR1], sb., -en, -e, -ne manuskript [manuHsgrWbd], sb., -et, -er, -erne

first nervous informationteknology it Danish company dealing with windenergy, many activities in Poland and an office on Amager for wind windenergy windmill job position full time parttime halftime free lance job study study student (now at the university) student (has a leaving exam from a high school) institute department office chance earn salary low high almost nothing back happy / pleased love like I like very much dislike hate film science instructor filmdirector driver driver editor manuscript

kritik [kriHtig], sb., -ken kritiker [Hkritigc], sb., -en,-e, -ne forfatter [fcHfadc], sb., -en, -e, -ne forsker [Hfå;sgc], sb., -en, -e, -ne lærer [Hlæ;c], sb., -en, -e, -ne kunstner [HkÅnsdnc], sb., -en, -e, -ne skuespiller [HsguEBsbelc], sb., -en, -e, -ne arbejde [HqBbqj1dE], vb., -r arbejder [HqBbqj1dc], vb., -en, -e, -ne fabriksarbejder [faHbrWgsqBbcjdc], sb., -en, -e, -ne professor [proHfæsc], sb., -en, -er, -erne biolog [bioHlo1], sb., -en, -er,-erne pædagog [pædaHgo1], sb., -en, -er, -erne butiksassistent [buHtigsasiBsdæn1d], sb., -en, -er, -erne kontorassistent [konHtoR1asiBsdæn1d], sb., -en, -er, -erne pensionist [pqNsjoHnisd], sb., -en, -er, -erne receptionist [rWsæbsjoHnisd], sb., -en, -er, -erne husmor [HhusBmoR], vb., -en, husmødre, -ne arbejdsløs [HqbqjdsBlø1s], adj., -t, -e Jylland [HjyBlan1], prop. Amager [HqBmq1], prop. arbejdsplads [HqBbqjdsBplas], sb., -en, -er, -erne Magasin [mqgaHsæN], prop. Bing & Grøndahl [HbeN1 c HgrCnBda1l], prop. spændende [HsbænEnE], adj., =, = interessant [HentrqBsan1d], adj., =, -e uinteressant [HuentrqBsan1d], adj., =, = kedelig [Hke;DEli], adj., -t, -e hård [HhåR1], adj., -t, -e

critique criticist writer researcher teacher artist actor / actress work worker factory worker professor biologist pedagog shop assistant office assistant retired person receptionist houswife unemployed Jutland Amager, island a part of Copenhagen working place Magasin, supermarked in many Danish cities famous shop for procelean exciting / interesting interesting uninteresting boring hard

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. PROFESSIONER / PROFESSIONS In Danish, we do not use the indefinit article in combination with professions. He is an ingenieur.

Han er ingeniør.

Exept very few professions, Danes do not use specific feminin forms any more: Han er lærer, og hun er lærer. If you need to point out the gender, you can use the words mandlig and kvindelig. Teatret har 5 mandlige og 4 kvindelige skuespillere. The indefint article however is used if an adjective is added: He is a good ingeniur.

Han er en god ingeniør.

2. ADJEKTIVER BRUGT SUBSTANTIVISK / USING ADJECTIVES AS NOUNS The adjectives studerende and arbejdsløs are very often used as nouns: hun er studerende, og han er arbejdsløs. These words can not be declined like nouns studerenden og arbejdsløsen. In stead, these forms are used En studerende – den studerende – 2 studerende – de studerende En arbejdsløs – den arbejdsløse – 2 arbejdsløse – de arbejdsløse.

3. PRÆPOSITIONER OG STEDER / PREPOSITIONS AND PLACES We use i with countries, peninsulaes and cities (Danmark, Jylland, København), på on islands, „mountains” (Frederiksberg), and areas combines with a bridge (Nørrebro, Østerbro).

4. PRÆPOSITIONER OG ARBEJDSPLADSER / PREPOSITIONS AND WORKINGPLACES PLACES We use på with institutions, i with companies, hos with persons and for for a more individual position f.e. as an expert or a free lancer

UDTALE / PRONUNCIATION 1. TRYK PÅ ORD AF DANSK OG UDENLANDSK OPRINDELSE / STRESS IN WORDS OF DANISH AND FOREIGN ORIGIN PLACES A lot of the Danish words for professions are of Danish (or Germanic) orginin. They are pronounced with the main stress at the first syllable: tjener, arbejder. The words of Latin, French or English origin can have the main stress at first, second, third or even fourth or fifth syllable: kritiker, professor, pensionist, receptionist, universitetsansat.

ØVELSER / EXERCISES 1. H VOR ER DER TRYK ? W HERE IS THE MAIN STRESS ? Forsker, kritiker, instruktør, biolog, arbejder, fabriksarbejder, journalist, arkitekt, tjener, direktør, assistent, butiksassistent, husmor, studerende, pensionist, chauffør, pædagog, lærer, skuespiller, konsulent, arbejdsløs. Fyld ud / Fill ind

1. STAVELSE / 1.

2. STAVELSE / 2. SYLLABLE

3. STAVELSE / 3. SYLLABLE

SYLLABLE

kunstner

professor

ingeniør

2. D AN BESTEMTE FORMER OG FORMER MED POSSESSIVE PRONOMENER / M AKE THE THE DEFINITE FORMS AND FORMS WITH POSSESSIVE PRONOUNS ” 1.

Marcin Marcin Mie Mie Mie og Marcin Peter Hansen dig og mig dig dig og din ven

arbejde god løn job stor drøm samtale lille café første møde stilling arbejdssted

arbejdet den gode løn jobbet

hans arbejde hans gode løn hendes job

3. S VAR PÅ SPØRGSMÅLENE MED EN HEL SÆTNING / P LEASE ANSWER THE QUESTIONS WITH AT FULL SENTENCE

Arbejder du i Danmark? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvad laver du? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvor arbejder du? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Er det et fuldtidsjob? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvor mange timer arbejder du om ugen? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvornår arbejder du? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvordan er dit arbejde? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hvordan er lønnen? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Er du glad for dit arbejde? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

10. Hvad er dit drømmejob? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

LEKTION 10 / LESSON 10: FAMILIE / FAMILY

TEKST Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie:

Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie:

Bor du alene her i København? Ja, det gør jeg. Hele min familie bor i Polen. Hvad med dig? Bor du også alene? Ja, det gør jeg, men min mor bor på Østerbro, og min far bor i Valby, så jeg ser dem tit. Er dine forældre skilt? Ja, det er de, men de er begge to gift igen. Har du nogen søskende? Jeg har ingen rigtige søskende, men min mor har en dreng og en pige med sin nye mand. Der er kun 14 og12 år gamle. Hvad med dig? Har du ingen søskende? Jo, jeg har en storesøster og en lillebror. Min søster er gift, og hun og hendes mand har to drenge på 8 år. De er tvillinger. Hvad så med din lillebror? Han studerer til ingeniør i Warszawa, og han bor hos vores farfar og farmor. Bor han hos jeres bedsteforældre? Hvorfor det? Hvorfor ikke? De har en stor lejlighed, og min bror har ikke så mange penge. Polske studerende får ikke så meget SU, som I gør her. Vi skal selv betale det meste af vores uddannelse, og det er dyrt. Han er også meget tilfreds med at bo hos sine bedsteforældre. Vores bedstemor vasker hans tøj og laver mad til ham. Sikke en luksus! Jeg må da selv vaske mit tøj, købe ind og lave mad, og jeg har ingen vaskemaskine. Har du ikke en rig onkel i Amerika, der kan hjælpe dig? Jeg har hverken rige onkler eller tanter. Jeg har en arbejdsløs moster i Rødovre, og det er det. Men det er ligemeget. Jeg vil gerne klare mig selv. Er du lidt feministisk? Ja selvfølgelig. Det er alle dansker piger vist.

STRUKTURER Struktur 1 A: B:

Struktur 2 A: B:

Struktur 3 A: B: B: Struktur 4 A: B:

Har du nogen søskende? Ja, jeg har en bror / to brødre / en søster / to søstre / en storebror / en lillebror / to små brødre /. Ja, jeg har en halvbror.

Har du nogen børn? Ja, jeg har et barn / to børn / en søn / to sønner / en datter / to døtre, og jeg har også et barnebarn / to børnebørn.

Bor du alene? Ja, det gør jeg. / Ja, hele min familie bor i Polen. / Ja, alle mine søskende bor i Polen. Nej, jeg bor sammen med min familie, min kone / min mand / mine forældre.

Er du gift? Ja, det er jeg. / Nej, det er jeg ikke. / Nej, jeg er skilt. / Nej, men jeg bor sammen med min kæreste. / Nej, men jeg har en halvkæreste.

GRAMMATIK / GRAMMAR 1. DEKLINATIONEN AF SUBSTANTIVER MED RELATION TIL FAMILIE / DECLINATIO OF NOUNS RELATED TO FAMILY Singular En mand en kvinde et barn en søn en datter

Plural to mænd to kvinder to børn to sønner to døtre

en bror en søster en far en mor en farfar en bedstefar en farmor en morfar en mormor en bedste mor

to brødre to søstre to fædre to mødre to farfædre to bedstefædre to farmødre to morfædre to mormødre to bedstemødre

2. POSSESSIVE PRONOMENER MED REFLEKTIV FUNKTION / POSSESSIVE PRONOUNS WITH REFLECSIVE FUNCTION

We have already worked with the possessive pronouns in lesson xx. However, the Danish language has one more variant of the possessive pronoun in the person sin, with its declinated forms sit combinede with words of neutrum and sine in combination with nouns in plural. Sin, sit, sine are translated with his or her in English. Mie besøger tit sin mor. Hendes mor bor på Østerbro. Mie fortæller Marcin om sin familie. Han kender ikke hendes familie. Mies familie er meget anderledes end hans. The words sin, sit, sine are used refering to the subject in the same sentence. Hans or hendes are used as a part of the subject, and when there is no reference to the subject. In Danish, it is possible to make a difference between: Hun kysser sin mand. (She kisses her boyfriend (i.e. her own boyfriend). Hun kysser hendes mand. (She kisses her boyfriend (i.e. the boyfriend of another woman.)

3. INDEFINITE PRONOMENER INGEN, INTET OG INGENTING / THE INDEFINITE PRONOUNS INGEN, INTET, INGENTING Zaimek ingen odpowiada polskiemu zaimkowi “nikt” i jest synonimem ikke nogen. Odnosi się do rodzaju wspólnego i liczby mnogiej:

Har du ingen søskende? Har du ingen børn? Har du ingen far? Nej, jeg har ingen.

= Har du ikke nogen søskende? = Har du ikke nogen børn? = Har du ikke nogen far? = Nej, jeg har ikke nogen.

Odpowiedni dla rodzaju nijakiego jest zaimek intet (nic). Formy tej używa się dziś już tylko w języku pisanym. We współczesnym języku mówionym używa się ikke noget: Jeg har ikke noget barn. Det er ikke noget problem.

(I have no child.) (It is no problem.)

Wyraz ingenting (nic) jest używany jako rzeczownik: Jeg ved ingenting.

(Nic nie wiem.)

Det koster ingenting.

(To nic nie kosztuje.)

1. DEKLINATION AF ADJEKTIVER PÅ –EL, -EN OG –ER / P RZYMIOTNIKI ZAKOŃCZONE NA -EL, -EN ORAZ -ER Przymiotniki zakończone na -el, -en oraz -er tracą w liczbie mnogiej nieakcentowane -e: Rodzaj wspólny gammel voksen lækker

Rodzaj nijaki gammelt voksent lækkert

Liczba mnoga gamle voksne lækre

Zauważ, że razem z nieakcentowanym e redukowana jest również stojąca przed nim podwójna spółgłoska (gammel gamle).

2. DATOER / DATY Datę określa się w języku duńskim przez użycie rodzajnika określonego den i liczebnika porządkowego. Daty można czytać na dwa sposoby: posługując się nazwą miesiąca lub dwoma liczebnikami porządkowymi oznaczającymi dzień i miesiąc, łącząc je przyimkiem i: Den 1. januar (den første januar) lub: Den 1.1. (den første i første) Den 30.marts (den tredivte marts) lub: Den 30.3 (den tredivte i tredje) Jeg har fødselsdag den 2. september. (Mam urodziny drugiego września.) I dag er det den 15. april. (Dziś jest piętnasty kwietnia.) Det er den 16. maj i morgen. (Jutro jest szesnasty maja.)

3. ÅRSTAL / LATA W języku mówionym lata do roku 2000 podaje się „w setkach“. Słowo hundrede (sto) można opuścić: 1988 = nitten (hundrede) otte og firs 1938 = nitten (hundrede) otte og tredive 1660 = seksten (hundrede) tres 2000 = to tusind 2015 = to tusind og femten Dekady i stulecia: Lata 1990 - 2000 określa się jako halvfemserne (lata dziewięćdziesiąte). Lata 1980 - 1990 określa się jako firserne (lata osiemdziesiąte). Lata 1900 - 1999 określa się jako det tyvende århundrede (det 20. årh.) lub nittenhundredetallet (1900-tallet.) (dwudziesty wiek) Lata 1800 - 1899 określa się jako det nittende århundrede (det 19. årh.), lub attenhundredetallet (1800-tallet.) (dziewiętnasty wiek)

4. UDTALEN AF Ø W niewielu językach występuje litera ø, którą w języku duńskim wymawia się na cztery różne sposoby ø [ø], [Ø], [C], i [c]: søster, søn, børn og døgn. Wariant z ø przed g i j wymawia się jako dyftong, a razem z r, staje się on trochę głębszy.To jest system, do którego będziemy zaglądać znowu i znowu.

NYE ORD OG UDTRYK / NEW WORDS AND PHRASES familie [faHmil1jE], sb., -n, -r, -rne vi er i familie fortæl om din familie familieforhold [faHmil1jEfcBhcl1], sb., -et, =, -ene bo [Hbo1], vb., -r fødselsdag [HføsElsBda1], sb., -en, -e, -ene jeg skal til fødselsdag jeg har fødselsdag i dag gam|mel [HgqmEl], bn., -melt, -le hvor gammel er hun? hvor gammel bliver hun? halvand|en [halHanED], bn., -et han er halvandet ingen [HeNEn], vnw. har du ingen søskende? søskende [HsøsgEnE], sb. pl. har du nogen søskende? har du andre søskende? ene|barn [He;nEBbq1n], sb., -barnet, -børn, -børnene bror [HbroR], sb., -en, brødre [HbrØDrc], brødrene en bror på 27 søst|er [Hsøsdc], sb., -eren, -re, -rene stor [HsdoR1], bn., -t, -e store|bror [Hsdo;cBbroR], sb., -broren, -brødre, -brødrene storesøst|er [Hsdo;cBsøsdc], sb., -eren, -re, -rene lille ['lilE], bn. lille ['lilE], små ['smÅ1] lillebror [HlilEBbroR], sb., -en, små brødre, de små brødre lillesøster [HlilEBsøsdc], sb., -en, små søstre, de små søstre far [Hfq], sb., -en, fædre, fædrene mor [HmoR], sb., -en, mødre, mødrene forældre [fcHæl1drc], sb. pl., -ne mand [Hman1], sb., -en, mænd, mændene kone [Hko;nE], sb., -n, -r, -rne kvinde [HkvenE], sb., -n, -r, -rne gifte sig [HgifdE sq], vb., -r de gifter sig på lørdag gifte [HgifdE], vb., -r de skal giftes på lørdag gift [Hgifd], bn., =, -e skilt [Hsgeld], bn. forlovet [fc'lÅ1vED], bn. Mette er forlovet med Peter

rodzina jesteśmy spokrewnieni opowiedz o swojej rodzinie związki rodzinne mieszkać urodziny idę na urodziny mam dzisiaj urodziny stary ile ona ma lat? ile ona będzie miała / kończy lat? półtora on ma półtora roku nikt, żaden nie masz żadnego rodzeństwa? rodzeństwo masz jakies rodzeństwo? masz inne rodzeństwo? jedynak brat 27-letni brat siostra duży starszy brat starsza siostra mały młodszy brat młodsza siostra ojciec, tata matka, mama rodzice mężczyzna, mąż żona kobieta pobrać się, ożenić się, wyjść za mąż biorą ślub w sobotę brać ślub wezmą ślub w sobotę żonaty / zamężna rozwiedziony zaręczony Mette zaręczyła się z Peterem

kæreste [HkW;csdE], sb., -n, -r, -rne vi er kærester halvkæreste [HhalBkW;csdE], sb., -n, -r, -rne barn [Hbq1n], sb., -et, børn [HbCR1n], børnene dreng [HdrWN1], sb., -en, -e, -ene pige [Hpi;E], sb., -n, -r, -rne søn [HsØn], sb., -nen, -ner, -nerne datter [Hdadc], sb., -en, døtre, døtrene barne|barn [Hbq;nEBbq1n], sb., -et, -børn, -børnene far|far ['fq1fq], sb., -en, -fædre, -fædrene far|mor ['fq1BmoR], sb., -moren, -mødre, -mødrene mor|far ['mcR1Bfq], sb., -faren, -fædre, -fædrene mormor ['mcR1BmoR], sb., -en, -mødre, -mødrene bedste|far ['bæsdEBfq], sb., -en, -fædre, -fædrene bedste|mor ['bæsdEBmoR], sb., -en, -mødre, -mødrene bedsteforældre [HbæsdEfcBæl1drc], sb. pl., -ne olde|far ['clEBfq], sb., -en, -fædre, -fædrene olde|mor ['clEBmoR], sb., -en, - mødre, -mødrene tipolde|far ['tibclEBfq], sb., -en, -fædre, -fædre, -fædrene tipolde|mor ['tibclEBmoR], sb., -en, -mødre, -mødrene onk|el [HongEl], sb., -len, -ler, -lerne tante [HtandE], sb., -n, -r, -rne fast|er [Hfasdc], sb., -eren, -re, -rene most|er [Hmcsdc], sb., -eren, -re, -rene fæt|ter [Hfædc], sb., -teren, -re, -rene kusine [kuHsi;nE], sb., -n, -r, -rne nevø [neHvø], sb., -en, -er, -erne niece [niHæ:sE], sb., -n, -r, -rne sviger|far ['svi1c'fq], sb., -en, -fædre, -fædrene sviger|mor ['svi1cBmoR], sb., -en, -mødre, -mødrene svigerforældre [Hsvi1cfcBæl1drc], sb. pl., -ne svog|er [Hsvå1wc], sb., -eren, -re, -rene svigerinde [Bsvi1cHenE], sb., -n, -r, -rne svigerfamilie [Hsvi1cfaBmil1jE], sb., -n, -r, -rne voks|en ['vcgsEn], bn., -ent, -ne halv|bror ['halBbroR], sb., -en, -brødre, -brødrene

sympatia, ukochany, narzeczony jesteśmy parą, jesteśmy kochankami (jesteśmy w związku) sympatia dziecko chłopiec dziewczynka syn córka wnuk, wnuczka dziadek (ze strony ojca) babcia (ze strony ojca) dziadek (ze strony matki) babcia (ze strony matki) dziadek babcia dziadkowie pradziadek prababcia prapradziadek praprababcia wujek ciocia ciocia (siostra ojca) ciocia (siostra matki) kuzyn, brat cioteczny kuzynka, siostra cioteczna bratanek / siostrzeniec bratanica / siostrzenica teść teściowa teściowie szwagier szwagierka rodzina męża / żony dorosły przyrodni brat

halvsøst|er [HhalBsøsdc], sb., -eren, -re, -rene stedsøn [HsdæDBsØn], sb., -nen, -ner, -nerne sted|datter [HstæDBdadc], sb., -datteren, -døtre, -døtrene sted|far [HsdæDBfq], sb., -faren, -fædre, -fædrene sted|mor [HsdæDBmoR], sb., -moren, -mødre, -mødrene interview [entcHvju], sb., -et, =, -ene lav et interview hvorfor [HvåBfc] [vcHfc], vnw. trist [Htrisd], bn., =, -e glad [HglaD], bn., =, -e dato ['da;to], sb., -en, -er første [HfCRsdE], bn., =, =

przyrodnia siostra pasierb pasierbica ojczym macocha wywiad zrób wywiad dlaczego smutny zadowolony data pierwszy

LEKTION 11 / LESSON 11: HVAD INTERESSERER DU DIG FOR ? / WHAT ARE YOU INTERESTED IN ? Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin: Mie: Marcin:

Kan du lide at se film? Ja, jeg elsker at se film. Det gør jeg også. Jeg kender også nogle polske film af Roman Polansky og Krzysztof Kieslowskis film. Ja, de er fantastisk dygtige, de to. Kender du nogen danske film? Jeg kender kun de gamle film med „Olsenbanden” og så nogle af Lars von Triers film, men de er lidt mærkelige, synes jeg. Ja, det er jo derfor, de er interessante. Du skal se nogle nye film. Kender du Cinemateket i Gothersgade? Der kan du se nogle virkelig interessante film. Det lyder spændede. Måske kan vi se en film sammen en dag? Ja, det kan da godt være. Hvad interesserer du dig ellers for? Jeg interesserer mig for sport og musik. Sport er ikke lige mig, men jeg er vild med at gå til koncerter. Hvad for noget musik hører du? Jeg kan godt lide etnisk musik - og rap. Hvad hører du? Jeg kan lide det hele: klassisk musik, folkemusik, rap, pop hvad som helst, men det er lidt kedeligt at gå til koncert alene. Ja, det er ikke så sjovt som at gå sammen med en masse venner. Jeg har også en hobby. Ja? Jeg kan godt lide at lave mad. Jeg ville gerne have været kok, men mine forældre sagde, at det var bedre at blive ingeniør, så det blev jeg. Men jeg elsker at lave mad. Det gør jeg også. Jeg laver tit mad til mine venner - eller sammen med dem. Det er rigtig hyggeligt. Ved du hvad Mie, klokken er næsten 22. Nu er der happy hour og tilbud på to ens cocktails. Hvis jeg får dit telefonnummer, så giver jeg en drink. Hvad siger du til det? Ok. Det er 39 83 14 66. Fik du det? Hvad med to Cosmopolitans? De passer til os. Ha-ha. Ha-ha. Ja, jeg fik det. Du er sød. Nu skal jeg hente vores drinks.

LEKTION 12 / LESSON 12: HVAD SIDDER DU OG DRØMMER OM? / WHAT ARE YOU DREAMING ABOUT? Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin: Morten: Marcin:

Hallo Marcin? Du sidder bare og kigger ud ad vinduet. Skulle du ikke videre med vores projekt? Jo, selvfølgelig, undskyld. Hvad er der med dig? Du ser så glad ud? Jeg har mødt en pige. Nu igen? Jamen, hende her er anderledes. Hvordan? Hun er sjov og kvik og åben. Hun smiler og griner meget. Hvordan ser hun ud? Hun ser sød ud. Hun er ikke så høj, og hun har rødt, krøllet hår og store blå øjne. Ok? Ja, hun er måske lidt for tyk, men ikke så meget. Hvad laver hun? Hun studerer filmvidenskab på Københavns Universitet. Hun drømmer om at blive filminstruktør eller sådan noget. Hm. Ja, det er måske lidt urealistisk, men det finder hun vel ud af selv en dag. Skal du se hende igen? Ja, jeg har hendes telefonnummer. Jeg vil ringe til hende i aften. Jeg synes, at du skal vente et par dage. Du må være lidt strategisk. Og skal vi så se at komme videre med arbejdet? Ja, ja, selvfølgelig. Hvor var det nu, vi kom fra?

OPGAVELØSNINGER / CORRECT ANSWERS LEKTION 6 / LESSON 6 ØVELSER / EXERCISES Øvelse 1: A: B: A: B: A: B: A: B:

Hej, vil du med på café / restaurant / bar ...? Ja, det vil jeg gerne. Hvornår? Torsdag aften kl. 19 Ja, det vil jeg gerne. Hvor skal vi mødes? Vi kan mødes hjemme hos mig klokken 18. Er det ok med dig? Ja, det er fint. Vi ses. Ja, det gør vi.

A: B:

Vil du med til koncert på Christiania? Nej, det vil jeg ikke.

A: B: A:

Skal du til dansk mandag aften? Nej, det skal jeg ikke. Skal du? Nej, det skal jeg heller ikke.

A: B:

Vil du med til fest torsdag aften? Nej, det vil jeg ikke. Jeg skal på arbejde fredag morgen.

A: B: A: B: A:

Hvornår skal vi mødes / ses? Hvad med mandag / tirsdag ... eftermiddag klokken halv 15. Nej, det kan jeg ikke. Jeg skal i svømmehallen med Thomas. Hvad så med søndag aften kl. 20 hjemme hos mig? Ja, det er fint.

Øvelse 2 I dag er det mandag, og klokken er 14. Klokken 14.30 er om en halv time Klokken 4 er om to timer Klokken 14.10 er om ti minutter Klokken 14.15 er om et kvarter Klokken 14.45 er om tre kvarter Tirsdag er i morgen. Onsdag er i overmorgen Tirsdag aften er i morgen aften Torsdag formiddag er torsdag formiddag Tirsdag morgen i morgen tidlig Fredag er om fire dage / på fredag Lørdag aften er lørdag aften

Opgaveløsning lektion 8 Dan bestemte former og former med possessive pronomener / Make the the definite forms and forms with possessive pronouns”

Marcin Marcin Mie Mie Mie og Marcin Peter Hansen dig og mig dig dig og din ven

1. STAVELSE / SYLLABLE filminstruktør forsker kritiker kunstner lærer tjener arbejder skuespiller

arbejde god løn job stor drøm samtale lille café første møde stilling arbejdssted

arbejdet den gode løn jobbet

2. STAVELSE professor studerende chauffør fabriksarbejder

hans arbejde hans gode løn hendes job

3. STAVELSE arbejdsløs ingeniør pensionist pædagog instruktør biolog journalist arkitekt assistent konsulent

STRUKTURER Struktur 1 A: B:

Hvad laver du? Jeg studerer / gør rent / passer børn. / Jeg arbejder på universitetet / i et firma / hjemme. Jeg er studerende / rengøringsassistent / pædagog / pædagogmedhjælper / lærer / ingeniør / læge / arkitekt / konsulent / taxachauffør / kontorassistent / journalist / præst / husmor / arbejdsløs / pensionist.

Struktur 2 A: B:

Hvad synes du om dit job (/ om at arbejde på en café / om at læse / om at bo i Danmark?) Jeg elsker det. / Jeg er vild med det. / Jeg kan godt lide det. / Jeg er lidt træt af det.

Struktur 3 A: B:

Hvad synes Marcin om sit arbejde? Han elsker sit arbejde. Han synes, at hans arbejde er spændende.

Struktur 4 A: B: A:

Hvad kan du godt lide at lave i weekenden? Jeg kan godt lide at læse (/ at svømme / at løbe / at spille fodbold / at slappe af / at lave mad / gøre rent.) Det kan jeg også. (/ Det kan jeg ikke.)

Ø VELSE 1 A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: A: B: B: A: B: A: B:

Kommer du her tit? ................................................ ............................................... Nej, det er første gang. Vil du have ................................................. Ja, tak. Tjener? Vi vil gerne have ......................................... Værsgo. Skål. ................................................................ Er du ikke dansker? Nej, jeg er ................................................. Du taler godt dansk. ................................................................ Hvad ........................................................? ................................................................... Hvad studerer du? ................................................................. ................................................................? Jeg er ...................................................... Bor du .......................................................? Ja,............................................................. Og du? ................................................................. Nå, du, klokken er mange. Jeg skal .................................... Ok, må jeg ikke få dit ..............................................................? Nej, det er ikke så godt. Hej-hej, og tak for cocktailen. .........................................................................

Grammar Adjectives Declension

Inversion After free adverbs;33 Central adverbs in inverted sentences;33

Frequent irregular declined adjectives;65 Regular declension;65

Short answers in the present tense;43 Verbs Er and har;22 Modal auxiliaries

Using adjectives as nouns;76 Adverbs Dynamic and static aspect hen and hjem;43 Forming adverbs from adjectives;66 OgsĂĽ and heller ikke;22 Recurrent event;33 Articles Definite article;65 Indefinite article;76 Nouns Compounds;59 Declension;22;52 Definite forms;22;65 English nouns in Danish;52 Gender;8;22 Genitive;23 Uncountable nouns;52 Numbers Decimal numbers;51 Ordinals;9;23;51 Prices;51 Prepositions Directions;43 Places;29;76 Recurrent event;43 Pronouns Impersonal pronouns;51 Personal pronouns;8;13 Possessive pronouns;23 Syntax

The usage of modal auxiliaries alone;43

Present tense;8;13 Reciprocal use of passive voice;44 The use of gĂ¸re as verb vicarium in present tense;43 Orthography Capital and small letters;9;34 Capital letters in pronouns;13 Double consonants;24;52 Old forms in modern orthography;25 Pronunciation Compounds;59 Glottal stop;9;24 Intonation in questions;59 Long and short vowels;9;24 Soft d;24 Stress Danish words and words of foreign origin;33;76 The letter r;53 The silent H;8 Vocabulary Nationalities and languages;8 The time;28 The time of the day;28 The week days;29 Where to go;29