MIN HØJ S KOL E DAG BOG
2
Thi det Store er ikke at vĂŚre Dette eller Hiint; men at vĂŚre sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det Kierkegaard i Enten-Eller
3
Navn: Telefon:
Startdato:
/
Slutdato:
/
MIN HØJ S KOL E DAG BOG
IND HOL DS FOR TEGN ELSE 6
LIVET PÅ EN HØJSKOLE - EN SKOLE FOR LIVET
4
AT VÆRE PÅ HØJSKOLE
8
EN LILLE OPVARMNING TIL LIVET PÅ HØJSKOLEN Din personlige filosofi Min personlige filosofi
12 16 18
DET GODE LIV - HVAD ER DET? Den praktiske filosofis trekant
22 25
AT SKRIVE DAGBOG - INSPIRATION TIL HVERDAGEN Siden sidst Taknemmelighed 3 ting Fortsæt sætningerne Mine bedste oplevelser Fællesskaber Alene uden at være ensom Hvem er jeg? Hvad er godt? På vej hjem
106 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117
GUIDE TIL DEN GODE DIALOG Skt. Benedikts metode Sokratisk dialoggruppe (mini) Skt. Sokrates Det gode for mig? Den gyldne middelvej - individuel træning Den gyldne middelvej - dialog i grupper
118 122 124 126 128 130 132
FEEDBACK I PRAKSIS At modtage feedback At give feedback
134 136 137
AFSLUTTENDE TANKER OM DET GODE LIV
138
EN SKO LE FOR LIV ET 8
LIVET PÅ EN HØJSKOLE - EN SKOLE FOR LIVET
De fleste mennesker ser tilbage på deres højskoletid som en periode, der har haft afgørende betydning i deres liv. Nogle elever og kursister er blevet meget klogere på, hvem de er, andre har oplevet hvor vigtige, vi som mennesker er for hinanden, andre er blevet mere udadvendte og modige, eller dygtigere til kunsthåndværk, sport, musik eller noget helt andet. Hvad mon du kommer til at opleve? – og hvordan vil dit ophold på højskolen udvikle dig og dine muligheder i livet? Du sidder lige nu og læser i MIN HØJSKOLEDAGBOG, og den kan vise sig at blive en utrolig vigtig bog, for det er bogen om dig, dit liv og din egen udvikling både under og efter dit ophold på højskolen.
9
EN DAGBOG FOR LIVET MIN HØJSKOLEDAGBOG hjælper dig til, at du får reflekteret grundigt over alle de mange ting, der sker hver eneste dag under dit ophold på højskolen. Her får du praktisk hjælp til at skrive nysgerrigt om dine oplevelser – både de vilde og uforglemmelige men også de mere almindelige og hverdagsagtige, for dem kan vi også lære utroligt meget af. Det kan måske virke lidt ligegyldigt at bruge tid på at tænke og skrive i en dagbog, mens du er på højskolen, for du ønsker måske at bruge al din tid på at opleve og lære så meget som muligt. Men tid til at tænke og skrive bør der være plads til på en højskole, når målet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det giver ganske enkelt dit højskoleophold ekstra værdi at skrive dagbog – ikke alene mens du er her men i resten af dit liv! Derfor er det en god idé at skrive i dagbogen jævnligt og meget gerne hver dag. Prøv at gøre dagbogsskrivning til en fast rutine, fx kan du hver dag skrive tre ting, som du er taknemmelig over at have oplevet denne dag. Det er en af de mange øvelser, som findes bagerst i bogen.
10
EN BOG MED INSPIRATION TIL BÅDE SKRIFT OG SAMTALE Ud over de indledende kapitler er der bagerst i bogen masser af spørgsmål og tjeklister m.v., der hjælper dig til at skrive i din dagbog, så den bliver et interessant, eftertænksomt og langvarigt minde om dit højskoleophold. Der er også guidelines til at give og modtage feedback samt træningsøvelser og dialogmetoder, du kan bruge i hverdagen. Derfor kan det være en god idé, at bladre hele bogen igennem, så du ved, hvad der gemmer sig på de sidste sider. Prøv de forskellige typer af spørgsmål, der findes efter de blanke sider i bogen, som inspiration til at skrive dagbog - og vælg løbende de træningsøvelser, metoder og spørgsmål, der virker bedst for dig.
PS: Mange af spørgsmålene i MIN HØJSKOLEDAGBOG er også rigtig gode til at starte en nysgerrig samtale med de mennesker, du er sammen med på højskolen. Men du bør også prøve at stille nogle af spørgsmålene til de mennesker, du møder uden for højskolen. Spørgsmålene kan inspirere til, at du får talt mere nysgerrigt med andre mennesker, end du plejer, og det kan der være meget livsoplysning og livsglæde i.
11
AT VÆ RE PÅ HØJ SKOLE 12
AT VÆRE PÅ HØJSKOLE ET LIVSOPLYSENDE ELEMENT I DIT LIV
Højskoleloven er grundlaget for de aktiviteter, der finder sted på højskolerne i Danmark. Uanset om du er elev på et længere forløb eller kursist i en kortere periode, skal en højskole (jf. Lov om folkehøjskoler) tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Netop dette hovedsigte adskiller en højskole fra andre skoleformer, hvor der er pensum og eksamener - for udbyttet af et højskoleophold hverken kan eller skal måles på en karakterskala. At være på højskole er også noget andet end at rejse eller holde ferie, for netop undervisningen og samværet på højskolen har en helt særlig effekt ift. vores udvikling og dannelse som mennesker. Derfor er højskolen både et godt supplement og alternativ til mange andre former for livsoplysende aktiviteter gennem hele voksenlivet.
AT UNDRE SIG, AT ØVE SIG OG AT TÆNKE SIG GRUNDIGT OM MIN HØJSKOLEDAGBOG er en guide og praktisk hjælp til, at du undrer dig lidt mere, spørger lidt mere, tænker lidt mere og øver dig lidt mere – ja filosoferer lidt mere både alene og sammen med andre. Dybest set handler et højskoleophold om at blive god til at leve et liv, som du kan være stolt af, taknemmelig over og glad for.
13
Teksterne og øvelserne i bogen vil hjælpe dig til at skrive dagbog på en måde, der understøtter din udvikling og dannelse som menneske. En dannelse, der styrker din livsduelighed og livsklogskab, og gør det muligt for dig, at leve dit liv på en måde, der er god for både dig og dine omgivelser. Der er meget, du kan tænke over og skrive om, der kan gøre dig klogere på livet (og på dig selv), mens du er på højskolen. MIN HØJSKOLEDAGBOG er en helt konkret hjælp til at gøre det mere systematisk, interessant og eftertænksomt, end du ville kunne gøre uden en dannelseshåndbog.
AT BLIVE GOD TIL AT VÆRE MENNESKE Hver eneste dag er du tvunget til at træffe utroligt mange valg i alle dine vågne timer. Du vælger fx, hvornår du står op, hvad du spiser til morgenmad, og hvem du taler med – eller ikke taler med. Du vælger også hvordan, du taler og opfører dig ift. andre mennesker og ikke mindst, hvad I taler om eller i øvrigt laver sammen. Der er også valg, der handler om hvilke aktiviteter, du deltager i, og hvordan du i det hele taget forholder dig til alle de oplevelser, du får på højskolen. Du træffer også løbende valg, der handler om, hvor meget du engagerer dig i livet på din højskole og hvor meget, du vælger at følge med eller ikke at følge med i de sociale relationer, som du har uden for højskolen, mens du er her. Husk at der er en tæt sammenhæng mellem dit engagement og investering af dig selv i dit højskoleliv og dit udbytte af opholdet på højskolen. Dit engagement er vigtigt for fællesskabet, og fællesskabet er vigtigt for dig. Hver evig eneste dag er fyldt med valg, som du selv træffer – mere eller mindre bevidst. Alle disse ”hverdags-valg” er hver især en mulighed for erfaringer, der kan gøre dig klogere på, hvad det betyder, at være et menneske, at være en del af et fællesskab og ikke mindst, hvad det betyder at leve et godt liv.
14
Men hvordan bliver man egentlig god til at være menneske? Det er netop det, som højskolelivet handler om – med alle sine tilbud om forskellige aktiviteter og ikke mindst muligheder for at indgå i nye fællesskaber og venskaber. På højskolen gælder det jo om, at både undervisningen og samværet skaber gode muligheder for vores individuelle og fælles udvikling og dannelse!
BÅDE ALENE OG SAMMEN MED ANDRE – AT HAVE GLÆDE AF HØJSKOLEN RESTEN AF LIVET På en højskole er der lagt op til, at du er sammen med andre mennesker i mange timer hver dag. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på også at prioritere tid til dig selv – hvor du kan være alene på en måde, der er god for dig. MIN HØJSKOLEDAGBOG kan være en god hjælp til at fastholde og være nysgerrig på nogle af de vigtige ting, som du løbende tænker over og kommer i tvivl om. Mange af bogens temaer, spørgsmål og øvelser egner sig rigtig godt til, at du deler dine tanker, idéer og erfaringer med andre, og det kan I alle sammen blive klogere af. Men der er sikkert også mange af dine tanker og idéer, som du kan have glæde af at arbejde med for dig selv. MIN HØJSKOLEDAGBOG er helt din egen, og det er godt at have både et fysisk og et mentalt sted, hvor du kan være alene med dig selv og dine tanker. Her kan du samle og undersøge dine egne tanker, idéer, værdier og fremtidsdrømme m.v. – både før og efter du lader dem indgå i dialoger med andre. Hvis du bruger dagbogen aktivt under dit ophold på højskolen, har du både et uvurderligt minde om dit højskoleophold samtidig med, at du også har mulighed for løbende at vende tilbage til og fortsætte de tanker, du havde om vigtige spørgsmål i livet under dit ophold på højskolen. På denne måde hjælper MIN HØJSKOLEDAGBOG dig til, at du får glæde af dit højskoleophold i resten af dit liv. Og tager du på flere højskoleophold, kan du enten tage bogen med igen og skrive videre eller begynde på en ny dagbog med afsæt i den gamle.
15
EN LIL LE OP VARM NING 16
EN LILLE OPVARMNING TIL LIVET PÅ HØJSKOLEN
Ligesom det gælder med fysisk aktivitet kan det være en god idé at varme lidt op, inden du for alvor begynder at undersøge de vigtige temaer i livet. Derfor er der på næste side et par opvarmningsøvelser, som du kan begynde med. Prøv at lave øvelserne både alene og sammen med andre. Det kan der være rigtig meget godt fællesskab og god læring i. Når du svarer på spørgsmålene på næste side skal du naturligvis tænke dig grundigt om, men du skal ikke bruge alt for lang tid på det eller gå for meget op i at svare ”rigtigt”. Husk at det ikke er muligt at svare helt rigtigt – og de svar du finder er kun en del af gevinsten. Der kan jo være mange forskellige rigtige svar afhængig af, hvem du er, og hvornår du svarer. Det vigtigste er, at du kommer til at tænke over noget, der er vigtigt i dit liv – og bliver bare en lille smule klogere på dig selv, din omverden og det liv, du lever lige nu! Og så er du allerede godt i gang med at være på højskole.
17
TÆNK OG SKRIV...
3 ting som jeg er særlig glad for i mit liv lige nu • • • 3 ting som jeg er særligt stolt af at have gjort i mit liv • • • 3 ting der giver mig en helt fantastisk følelse i øjeblikket • • • 3 ting som får mig til at grine • • • 3 ting som får mig til at tvivle • • • 18
... 3 ting som jeg ikke går på kompromis med • • • 3 ting der er de primære årsager til, at jeg er på højskole • • • 3 ting jeg håber at opnå i løbet af mit højskoleophold • • • 3 ting som jeg allerede har oplevet som værdifulde på højskolen • • • 3 ting jeg ville gøre hvis alt var muligt • • • 3 ting jeg drømmer om • • • 19
Din personlige filosofi ET GRUNDLAG FOR DINE OPLEVELSER OG DINE VALG
Hvad enten vi er bevidste om det eller ej, er der en række grundlæggende antagelser, normer, værdier og principper m.v., der er styrende for den måde, vi oplever verden på og de mange valg, vi træffer i vores hverdag. Dette individuelle grundlag kaldes for en personlig filosofi, og sådan en har alle mennesker.
Vores personlige filosofi indeholder også vores egen etik, og den viser sig ofte særligt tydeligt i situationer, hvor vi oplever etiske dilemmaer, eller når vores samvittighed fortæller os, hvad vi bør gøre eller burde have gjort. Højskolen er et fantastisk sted med gode muligheder for, at du bliver klogere på og aktivt tager stilling til din personlige filosofi - og det er vigtigt at gøre, hvis du gerne vil blive god til at leve et liv, som du ikke senere fortryder. På de følgende sider får du lejlighed til at forholde dig nysgerrigt til din personlige filosofi. Vælg et eller flere af nedenstående spørgsmål og skriv dine tanker ned – og vend løbende tilbage for at skrive videre slette og rette m.v. i din egen personlige filosofi. Det kan også være en god idé at give din personlige filosofi et grafisk udtryk i form af tegninger og figurer og/eller et poetisk udtryk i form af digte, metaforer eller andre former for tekst. Husk, at det ikke er muligt at afklare sin personlige filosofi fuldstændigt, ligesom det ikke er muligt at afdække den en gang for alle. Den kan og bør ligesom så meget andet udvikle sig gennem hele livet.
20
...?
SPØRGSMÅL DU KAN STILLE TIL DIG SELV FOR AT BLIVE KLOGERE PÅ DIN PERSONLIGE FILOSOFI
• Hvilke kunstværker indeholder for mig en central pointe ift. det gode liv? • Hvilke citater, ordsprog m.v. giver mig en retning i mit liv? • Hvad er vigtigt for mig at gøre mig umage med i mit liv? • Hvilken betydning har andre mennesker i mit liv? • Hvilken betydning har jeg i andre menneskers liv? • Hvad føler jeg mig forpligtet på som menneske? • Hvilke pejlemærker anvender jeg, når jeg vurderer om en handling er god? • Hvilke værdier/dyder er de vigtigste for mig at leve op til? • Hvilke principper lever jeg mit liv efter? • Hvad går jeg ikke på kompromis med? • Hvad gør livet meningsfuldt for mig? • Hvad tror jeg på, når det gælder et godt liv? • Hvad er mine idealer som menneske? • …
21
Min personlige filosofi SKRIV OG TEGN HERUNDER...
22
...
23
Min personlige filosofi
24
...
25
DET GODE LIV HVAD ER DET? 26
DET GODE LIV - HVAD ER DET? Højskolelivet handler grundlæggende om både at blive klogere på, hvad der er godt, sandt og skønt m.v., og det handler om, at blive god til at leve sit liv i overensstemmelse med disse idealer. Den danske professor Finn Thorbjørn Hansen på Aalborg Universitet kalder det for etisk selvomsorg, når vi er gode til at leve vores liv i både tanke og handling, så det stemmer overens med de idealer og erfaringer, vi har med det gode liv. Og netop livet på en højskole handler om, at vi løbende bliver bedre til dette bl.a. gennem det, der i højskoleloven kaldes for livsoplysning.
AT BLIVE KLOGERE PÅ DET GODE LIV Et af de største spørgsmål et menneske kan stille sig selv er muligvis: Hvad er et godt liv? Det findes der mange bud på. Nogle mener, at det gode liv er et meningsfuldt liv, andre mener, at det handler om at blive den bedste udgave af sig selv eller at være lykkelig. Måske er fysisk sundhed og mental trivsel også centrale elementer i et godt liv? Og det er sandsynligvis også vigtigt med gode relationer og venskaber, at hjælpe andre og at kunne bestemme selv. Det er vel alt sammen vigtige ingredienser i det gode liv, men er de lige vigtige? Det er nok ikke så let endda at svare særlig præcist på, hvad det gode liv er, selvom vi alle sammen allerede har en række forestillinger om det. For vi træffer jo hver dag en masse beslutninger, der er baseret på vores forestillinger om det gode liv. Hvis du er opmærksom på det, er der hver eneste dag mange muligheder for, at du kan blive klogere på det gode liv - ikke mindst ved at øve dig og gøre dig umage med at leve livet så godt, som det er muligt samtidig med, at du nysgerrigt tænker over de erfaringer, som du får.
27
VIGTIGE INGREDIENSER I DET GODE LIV Prøv at prioritere nedenstående liste fra 1 til 10 ift., hvor væsentligt det enkelte element er for dig i dit liv – og prøv at gentage øvelsen flere gange under og efter dit ophold på højskolen. Prøv også at tale nysgerrigt med andre om deres prioriteringer og vær sammen nysgerrige på ligheder og forskelle i jeres individuelle prioriteringer.
At opleve mening i livet At være lykkelig At blive den bedste udgave af sig selv At bidrage til en bedre verden At opleve kærlighed At være fysisk/psykisk rask At kunne udtrykke sig At opnå noget særligt At kunne bestemme selv At have gode relationer
28
Den praktiske filosofis trekant ET IDEAL FOR HØJSKOLELIVET?
Hverdagen er fyldt med muligheder for at blive klogere på livet - ikke mindst på en højskole. Ved at kombinere en handlingsorienteret hverdag med tid til fordybelse, eftertanke og nysgerrigt samvær får du på højskolen særligt gode forudsætninger for at omdanne hverdagens oplevelser til relevante livserfaringer samt udvikle den særlige form for praktisk visdom, som grækerne i antikken kaldte for phronesis. Allerede i den antikke græske filosofi var der fokus på, at vi som mennesker udvikler vores praktiske visdom ved at øve os og gøre os umage i hverdagen samtidig med, at vi løbende deltager i dialogiske samtaler. Idéen om hverdagen som en træningsbane med udvikling af tilhørende gode vaner kaldte grækerne for hexis og det sted, hvor mennesker filosoferede nysgerrigt sammen, blev kaldt for scholé. Herunder får du en kort beskrivelse af både phronesis, hexis og scholé, der tilsammen udgør den praktiske filosofis trekant i forhold til livet på en højskole. Begreberne overlapper hinanden, og tilsammen udgør de en god ramme for både at forstå og arbejde med menneskers dannelse, som i den græske antik blev betegnet paideia, hvilket bl.a. oversættes med livslang læring.
29
PHRONESIS - PRAKTISK VISDOM Phronesis beskrives allerede af den antikke græske filosof Aristoteles for ca. 2500 år siden som en praksisorienteret moralsk viden, der hjælper mennesker til situationsbestemt at handle godt. Aristoteles peger på, at phronesis kan opøves – fx ved at øve sig i at ramme den rette balance mellem overdrivelsen og manglen på de dyder, der er relevante i en given situation. Bagerst i bogen kan du læse mere om ”Den gyldne middelvej”, der er en konkret træningsmetode inspireret af Aristoteles. Phronesis oversættes til dansk med blandt andet praktisk visdom, kløgt, livsvisdom, forstandighed, klogskab, moralsk viden, eftertanke og indsigt, og den danske filosof Jørgen Husted forklarer endvidere phronesis som ”en højtudviklet dømme- og handlekraft i spørgsmål om livsværdier og livsførelse”. Husted kalder endvidere phronesis for en moralsk dannelse af personligheden, hvor man udvikler bestemte karaktertræk svarende til de moralske dyder. For Aristoteles er der en tæt sammenhæng mellem at have opnået phronesis og at være et godt menneske. Det er ligefrem umuligt at være et godt menneske uden phronesis og omvendt. Som vidensform er phronesis påbydende, da den fortæller hvad vi bør gøre og ikke bør gøre, det er ligefrem dens hensigt, endvidere er phronesis en form for viden, der ikke kan glemmes.
HEXIS – DIN PERSONLIGE TRÆNINGSBANE Formålet med hexis er udvikling af phronesis og dermed dannelse i form af livsduelighed. Hexis handler om at etablere, fastholde og vedligeholde relevante metoder, der sikrer den nødvendige træning i form af handling og refleksion over handlingerne, både i forhold til deres effekt og det grundlag, som handlingerne blev besluttet ud fra. Netop på en højskole er det vigtigt, at der er tid og rum til at øve sig, gøre sig umage, eksperimentere og få feedback samt muligheder for eftertænksomt at forholde sig til de erfaringer, som vi hver eneste dag har mulighed for at gøre os med at blive og at være et godt menneske.
30
Nedenstående figur er udarbejdet med inspiration fra den amerikanske professor David Kolb. Den viser, hvordan læring kan forstås som en cyklisk proces. På baggrund af det du gør, får du en række oplevelser i form af de ”synlige” effekter, din adfærd har på dine omgivelser og på dig selv. Efterfølgende har du mulighed for at tænke over dine oplevelser, og de sammenhænge der er mellem dine intentioner, din adfærd og de effekter, din adfærd resulterede i. Med afsæt i de erkendelser, som dine eftertanker giver, har du mulighed for, at justere din personlige filosofi i form af dine grundlæggende antagelser, principper, begreber, værdier osv. Dermed har du efterfølgende et endnu mere kvalificeret grundlag at handle ud fra, og dermed nye muligheder for oplevelser, som du kan tænke nysgerrigt over osv.
..
....
.... ...
...
..
FEEDBACK
.. ... .... .....
..... .... ...
... .... ..... EFTERTANKE .... ...
...
HANDLING
.... .....
.. ... ....
OPLEVELSER
PERSONLIG FILOSOFI
Feedback er både en vigtig og en effektiv metode til at kvalificere hverdagens træning og praksis, når det gælder om at blive god til at handle i overensstemmelse med sin personlige filosofi. Det er svært og i nogle tilfælde ligefrem umuligt at vide, hvordan vores adfærd påvirker og bliver oplevet af andre. Men når du øver dig i at give og modtage feedback, bliver du ganske enkelt bedre til at gennemskue den effekt et menneskes adfærd har på sine omgivelser. Derfor er det en rigtig god idé, at du løbende arbejder med at give og at modtage feedback mens du er på højskolen. Du kan læse og lære mere om at give og at modtage feedback bagerst i denne bog.
31
SCHOLÉ – NÅR LANGSOMMELIGHED, GRUNDIGHED OG TVIVL ER VIGTIGE DYDER Scholé betyder oprindeligt ”fri tid”, og praktisk filosofi kræver tid, for det handler om, at vi i forhold til vores alder og udviklingsniveau har så velundersøgt et grundlag som muligt for at erkende, tænke og handle som mennesker. Scholé kan forstås som en særlig måde at være sammen på, der udvikler vores indsigt i de væsentlige spørgsmål i livet. Når vi holder scholé, er det grundigheden og dybden af det, der bliver undersøgt, der er kriterierne for kvalitet frem for mængden eller hastigheden af vores tanker og tale. Og det er faktisk overraskende svært at tænke grundigt og dermed ofte også langsomt over noget væsentligt. For vi mennesker vil så gerne have hurtige forklaringer og løsninger. Derfor er langsommelighed, omhyggelighed og tvivl vigtige dyder, når vi filosoferer. Den norske filosof Morten Fastvold mener, at det måske ligefrem er sådan, at vi som mennesker hellere vil have fejlagtige forklaringer på de fænomener, som optager os, end ingen forklaringer. Det skyldes blandt andet, at forklaringer skaber orden i vores tilværelse, så vi kan orientere os i den. Men hvis vores forklaringer er fejlagtige, bliver vores orientering og beslutningsgrundlag det sandsynligvis også. Idéen om scholé er således en opfordring til, at vi løbende tænker os så grundigt om, som det nu en gang er muligt for et menneske. Scholé handlede i antikken blandt andet om de frie borgeres forpligtelse til at blive ”den bedste udgave sig selv” – til fordel for både individ og samfund. Det er vigtigt at huske på, at scholé i dag ligesom i antikken bør være en ”fri tid”, hvor det er muligt at tænke og tale nysgerrigt sammen om noget væsentligt. Alene denne opfordring, at vi skal tale nysgerrigt sammen om noget væsentligt, kan være med til at ændre den måde, vi normalt taler sammen på. For at gøre idéen om scholé så konkret og praktisk anvendelig som muligt, kan vi fx anvende disse spilleregler:
32
• • • • •
Vi taler nysgerrigt sammen om noget væsentligt Vi lytter og spørger for at blive klogere Vi skal ikke træffe beslutninger Vi skal ikke blive enige Vi har ikke travlt
DEN PRAKTISKE FILOSOFIS TREKANT Kort fortalt kan højskolelivet betragtes som en kombination af hexis i form af en træningsbane, hvor du i hverdagen kan øve dig med mulighed for feedback kombineret med scholé, hvor du indgår i nysgerrige dialoger om det gode liv. Kombinationen af praktiske handlinger og filosofiske dialoger udvikler din phronesis i form af praktisk visdom, livsduelighed og dannelse m.v. Det kræver noget af højskolen, det kræver noget af dig, og det kræver noget af det fællesskab, som I sammen har ansvaret for. Men når det lykkes, er det som om, at det er selve livet, vi lykkes med – ikke alene til glæde for os selv men i høj grad også til gavn og glæde for vores fællesskaber. Herunder er scholé, hexis og phronesis samlet i den praktiske filosofis trekant:
SCHOLÉ Fri tid til at filosofere
Hverdagen som træningsbane
Din evne til at træffe gode beslutninger
HEXIS
PHRONESIS
33
34
35
MIN HØJSKOLEDAGBOG Forfatter: Michael Højlund Larsen © 2020 Forlaget Højlund www.forlagethojlund.dk 1. udgave, 1. oplag 2020 Design & layout: Glyholt Grafisk Design Tryk: TopTryk Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. ISBN: 978-87-93485-05-1
144
145
MIN HØJSKOLEDAGBOG Af Michael Højlund Larsen
De fleste mennesker ser tilbage på deres højskoletid som en periode, der har haft afgørende betydning i deres liv. Nogle bliver klogere på, hvem de er, andre oplever hvor vigtige, vi som mennesker er for hinanden, andre bliver mere udadvendte og modige, eller dygtigere til kunsthåndværk, sport, musik eller noget helt andet. Hvad mon du kommer til at opleve? DIN HØJSKOLEDAGBOG hjælper dig til, at du får reflekteret grundigt over alle de mange ting, der sker hver eneste dag under dit ophold på højskolen. Her får du praktisk hjælp til gode dialoger og til at skrive nysgerrigt om dine oplevelser – både de vilde og uforglemmelige men også de mere almindelige og hverdagsagtige, for dem kan vi også lære utroligt meget af. At øve sig, at gøre sig umage, at tænke, at tale, at lytte og at skrive er vigtigt på en højskole, hvor målet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det giver ganske enkelt dit højskoleophold ekstra værdi at skrive dagbog – ikke alene mens du er på højskolen men i resten af dit liv!
ISBN: 978-87-93485-05-1
146
9 788793 485051