Når de voksne er nysgerrige - en guide til filosofiske samtaler i børnehøjde by Forlaget Højlund

NÅR DE VOK SNE

NYSGERRIGE EN GUIDE TIL FILOSOFISKE SAMTALER I BØRNEHØJDE

NÅR DE VOKSNE ER NYSGERRIGE En guide til filosofiske samtaler i børnehøjde Michael Højlund Larsen © 2016 Forlaget Højlund www.forlagethojlund.dk 1. udgave, 1. oplag 2016 Layout: Glyholt Grafisk Design Tryk: LF Skilte Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. ISBN: 978-87-93485-00-6

”

At møde verden åbent, lade sig gennemstrømme af den, bevare sit centrum, men være i bevægelse og bevæge andre, lade verden komme til syne og til stede gennem en selv – det er at eksistere, at leve.

Bo Jacobsen

DEL 1

IND

KOM HURTIGT OG GODT IGANG

• FILOSOFI MED BØRN – KORT FORTALT • GODE RÅD OG GODE SPØRGSMÅL • KONKRETE METODER DER VIRKER

10 12 14 30

DEL 2 DE STORE SPØRGSMÅL

• • • • • • • • • • • •

HVAD ER GODT? HVAD ER SANDT? HVAD ER SKØNT? HVAD ER RETFÆRDIGHED? HVAD ER VENSKAB? HVAD ER KÆRLIGHED? HVAD ER LYKKE? HVAD ER MENINGEN MED LIVET? HVAD ER DØDEN? HVAD ER ALENEVÆREN? HVAD ER FRIHED? HVAD ER IDENTITET?

38 42 52 60 68 72 78 82 88 94 98 102 108

HOLD DEL 3 AT BLIVE OG AT VÆRE EN GOD VOKSEN 104

• • • •

EN GOD VOKSEN – HVAD ER DET? DEN GYLDNE MIDDELVEJ HVAD ER PRAKTISK FILOSOFI? SCHOLÉ – FRI TID OG LIVSDUELIGHED

116 120 122 128

DEL 4 132

EN NYSGERRIG AFSLUTNING

• EFTERSKRIFT OM DET GODE LIV • BOGENS BAGGRUND • INSPIRATION TIL YDERLIGERE LÆSNING

134 138 142

FOR Denne bog er en opfordring og en praktisk hjælp til, at vi som voksne spørger lidt mere, lytter lidt mere, undrer os lidt mere – ja filosoferer lidt mere i vores samvær med børn. Bogen er fyldt med praktiske forklaringer, enkle metoder og konkrete eksempler, der kan hjælpe dig hurtigt og godt i gang. Du behøver ikke at vide meget om filosofi for at kunne have små filosofiske samtaler med børn. Det kræver lidt træning, men det virker som regel med det samme, og gevinsten er stor, når det lykkes. For både børn og voksne bliver klogere af at tale nysgerrigt sammen - klogere på sig selv og på hinanden, klogere på den verden vi lever i og ikke mindst klogere på konsekvenserne af den måde, vi vælger at leve vores liv på.

Hverdagens filosofiske samtaler er en del af den praktiske filosofi, hvor målet er at blive god til at leve et liv, som vi ikke senere fortryder. Her er det livsduelighed og dannelse, det handler om frem for at vide, hvad bestemte filosoffer har sagt eller skrevet. Derfor er den praktiske filosofi relevant for alle mennesker - både børn, unge og voksne. Men det er de voksnes ansvar, at de filosofiske spørgsmål, tanker og samtaler får tilstrækkelig plads i børnenes liv – og det får du hjælp til i denne bog. Ja det er faktisk derfor, jeg har skrevet den! Og du vil hurtigt opdage, at det er både sjovt og lærerigt at filosofere med børn.

ORD Bogens opbygning – 4 dele der hjælper dig hurtigt i gang Bogen er bygget op, så du hurtigt kommer godt i gang med de filosofiske spørgsmål og samtaler i din hverdag med børnene. I første del af bogen får du både en kort introduktion, gode råd og konkrete metoder. I bogens anden del kan du læse mere om 12 udvalgte filosofiske temaer og få inspiration til en masse gode spørgsmål, som du kan stille. Bogens tredje del giver dig mulighed for at blive klogere på din rolle som voksen og få en dybere indsigt i den praktiske filosofi. I fjerde og sidste del af bogen finder du en kort beskrivelse af de mange erfaringer og forskningsresultater, som bogen bygger på samt nogle tanker om, hvad det betyder at være god til at leve livet. Er du fortsat nysgerrig og har lyst til at læse mere, kan du i litteraturlisten finde henvisninger til en række andre bøger, der er værd at læse.

Bogens baggrund – både forskning og praktiske erfaringer Denne bog bygger på mere end 10 års erfaringer med at gøre den praktiske filosofi anvendelig og tilgængelig i vores hverdag. Internationalt findes der en række undersøgelser og forskningsresultater, der også er inddraget i arbejdet med bogen. Både forskning og erfaringer peger på, at børn bliver bedre til at leve et godt liv som følge af de filosofiske samtaler. De udvikler både deres personlighed og deres karakter samtidig med, at de bliver styrket både sprogligt, matematisk-logisk og socialt.

FOR En praktisk bog til forældre og andre voksne Jeg har skrevet denne bog til forældre og andre voksne, der har tætte relationer til børn. Bogen er skrevet som en praktisk brugsbog i et lettilgængeligt sprog. Jeg har i hele bogen anvendt konkrete metoder og eksempler, som du kan bruge direkte i din hverdag. Bogen er skrevet for at blive brugt, og jeg vil anbefale, at du har den liggende fremme. Så vil bogen løbende minde dig om, hvor vigtigt det er, at filosofiske spørgsmål, tanker og samtaler er en del af hverdagen. For der er hver eneste dag masser af anledninger til at stille et enkelt eller to nysgerrige spørgsmål – og det er som regel en god start på en filosofisk samtale. Men spørgsmålene kan også ”bare” fungere som en kærlig udfordring af den måde, vi plejer at tænke på. Bogen kan også være god at slå op i, når du lige har glemt en metode eller gerne vil have inspiration til at stille andre spørgsmål, end dem du plejer.

Der er hver eneste dag masser af anledninger til at stille et enkelt eller to nysgerrige spørgsmål – og det er som regel en god start på en filosofisk samtale. 8

ORD Tak Jeg bruger mange timer alene, når jeg skriver en bog. Men for at kunne ende med en god bog, har jeg brug for sparring, feedback, opmuntring og kritik fra mange forskellige mennesker undervejs. I mit arbejde med denne bog har jeg haft stor glæde af feedback fra blandt andre Carina Jo Sivager og Susanne Bruhn Hansen – tusind tak for jeres grundige og konstruktive indsats. Min gode filosofiske samarbejdspartner Thomas Ryan Jensen, skal have en stor tak for endnu en gang at have bidraget med gode råd både som filosof og som forælder. Mie Ejlersen og Lance Brædder har været en stor hjælp og inspiration - både når det gælder idéudvikling, trykning og markedsføring af bogen. Endelig har Mette Glyholt på fornemste vis forenet kunst og håndværk i det grafiske arbejde med bogen. Jeg skylder jer alle en stor tak. Til sidst vil jeg også takke min nærmeste familie – Anna, Kristian og Irene. I har endnu en gang givet mig den nødvendige med- og modvind, det kræver at skrive en bog. Uden jer kunne alt dette slet ikke lade sig gøre. Filosofien er væsentlig, hvis vi ønsker at blive gode til at leve et liv, som vi ikke senere fortryder – det gælder både børn og voksne. Denne bog er skrevet som en praktisk guide, der kan hjælpe os voksne til at være lidt mere nysgerrige på livets store spørgsmål, når vi er sammen med børn. Jeg ønsker dig rigtig god spørge- og samtalelyst i samværet med børnene i dit liv! Nykøbing Falster, april 2016 Michael Højlund Larsen

FILOSOFI med børn - kort fortalt Det er godt at vide bare en lille smule om filosofi, inden du går i gang med at bruge de metoder, der er beskrevet senere i bogen. Derfor kan du i dette kapitel læse lidt mere om, hvad filosofi er, og hvor den praktiske filosofi stammer fra. Du vil sikkert hurtigt opdage, at du allerede har stillet en række filosofiske spørgsmål og tænkt mange filosofiske tanker i forhold til dit eget liv. Det betyder, at du sandsynligvis allerede har erfaringer, som du kan have glæde af, når det gælder de nysgerrige og filosofiske samtaler med børnene.

Vi kan ikke komme uden om filosofien At hjælpe børnene i deres egen undersøgelse af, de filosofiske temaer som fx venskab, frihed, ansvar og retfærdighed, hører med til det at være en god voksen. Og filosofien kan hjælpe os til at gøre det på en måde, der er både værdifuld og overkommelig i hverdagen. Selvfølgelig skal vi ikke som voksne spørge og være nysgerrige hele tiden. For børn har også brug for tydelige voksne, der fortæller, hvad de mener og giver retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig i forskellige sammenhænge. Det gælder derfor om, at vi som voksne finder den rette balance mellem at give udtryk for, hvad vi mener - og at være lyttende og spørgende. Filosofisk set handler det om, at vi skal hjælpe børnene til, at de lærer sig selv, hinanden og deres omverden bedre at kende samtidig med, at de opnår en kritisk bevidsthed omkring deres egen tænkning.

At blive klogere uden at finde endelig svar Pointen i at filosofere er at blive klogere på de væsentlige spørgsmål i livet frem for at finde endelige svar. Vi er så vant til, at der hører et svar til et spørgsmål, men at få et svar er kun én måde at blive klogere på. At få nye tanker, nye perspektiver og at komme i tvivl er andre måder at blive klogere på. Og noget af det, der kendetegner de filosofiske spørgsmål er jo netop, at de ikke kan besvares endeligt. Det betyder, at vi hele livet igennem har mulighed for at filosofere over en række centrale spørgsmål som fx ”Hvad er kærlighed?”, ”Hvad er lykke?”, ”Hvad vil det sige at være et godt menneske?”, ”Hvad er et godt liv?” eller ”Hvad er livsglæde?”. Det er livstemaer, som de fleste mennesker gør sig erfaringer med hele livet igennem, og derfor har vi mulighed for at blive klogere på disse spørgsmål lige så længe, at vi er i stand til at tænke fornuftigt over tilværelsen. Endvidere er der fantastiske muligheder i, at vi som voksne bliver klogere ved at lytte til børnenes fordomsfrie tanker omkring de filosofiske spørgsmål.

Filosofi giver indsigt i, hvad det betyder at være menneske Formålet med den praktiske filosofi er, at børnene gennem filosofiske aktiviteter bliver klogere på en række væsentlige livstemaer som fx venskab, fælleskab, retfærdighed, kærlighed, identitet osv. Samtidig bliver de deres viden om sig selv, hinanden og deres omverden kritisk bevidst. I de næste kapitler får du konkrete metoder til at undersøge forskellige filosofiske temaer sammen med børn. Metoderne vil med stor sandsynlighed skærpe børnenes bevidsthed på en måde, der også fører til bedre trivsel – simpelthen fordi filosofien hjælper børnene til, at de bliver klogere på, hvad det betyder at være et menneske. Dermed bliver de også klogere på det ansvar, vi som mennesker har for hinanden og den verden, vi lever i. Endvidere kan de filosofiske samtaler hjælpe børnene til, at de bedre kan forlige sig med nogle af de eksistentielle dilemmaer, der hører med til at være menneske, fx at vi skal dø, at vi i en vis udstrækning er alene, at vi er frie, og at der ikke nødvendigvis er en mening med alle dele af livet.

GODE RÅD

og gode spørgsmål I dette kapitel får du de første redskaber til at komme godt i gang med de filosofiske samtaler i hverdagen. Det er selvfølgelig vigtigt, at du kan skelne de filosofiske fra de ikke-filosofiske spørgsmål. Det er ikke let, men ved at svare på 3 enkle spørgsmål, er du godt på vej. Du får også konkret hjælp til at stille nysgerrige spørgsmål til børnenes spørgsmål og til at udfordre det, de siger på en konstruktiv måde. Endvidere kan du i dette kapitel læse mere om, hvor vigtigt det er med pauser, og hvordan filosofiske samtaler med børn kan minde om en god leg. Endelig får du også en række gode råd om, hvordan du kan træne børnene i at tænke selv.

Pas på med at dele dine egne erfaringer og idéer Vi kender kun ganske lidt til den fremtid, som vores børn kommer til at leve i. Alene den teknologiske udvikling har gennem de seneste generationer vist, at mange af de ting, der er en naturlig del af voksnes hverdag, ikke var opfundet i deres barndom. Det betyder, at vi skal være meget varsomme med hvilke erfaringer og idéer fra vores eget liv, vi giver videre til børnene. Ja vi skal i det hele taget være meget opmærksomme på, at vi med vores gode intentioner ikke risikerer at blive en begrænsning for børnenes udvikling. Som voksne skal vi hjælpe børnene til at blive

så livsduelige som muligt. Vi skal med andre ord give dem gode forudsætninger for at kunne leve et godt liv. Men hvordan gør vi det, når vi kun kender ganske lidt til den fremtid, som de skal lykkes i? Når voksne hjælper børn, sker det ofte ved, at vi som voksne fortæller børnene det, de skal vide eller viser og træner dem i det, de skal kunne. Det gælder fx, hvad hovedstaden hedder i Frankrig, hvor mange minutter der er på en time, hvordan man binder sine snørebånd, eller hvordan man lapper en cykel. Det fungerer fint, når det gælder spørgsmål, hvor der er entydige svar. Det fungerer også fint, når det handler om færdigheder, hvor børnene kan have glæde af at kunne det samme som os og på samme måde. Men når det gælder de filosofiske spørgsmål, er det vigtigt, at børnene bliver trænet i selv at kunne undersøge dem.

Et let børneliv er ikke nødvendigvis et godt børneliv De filosofiske spørgsmål er kendetegnet ved, at de ikke kan besvares entydigt eller en gang for alle. Når vi ønsker at blive klogere på spørgsmål omkring kærlighed, ansvar, frihed og retfærdighed m.v., kræver det, at vi hver især løbende forholder os nysgerrigt til både vores egne og andres erfaringer og tanker. Og det kræver, at vi tænker grundigt over de mulige svar, der kan være på de filosofiske spørgsmål. Men at gøre det på en måde, hvor vi ikke som voksne kommer til at stå i vejen for børnenes egen udvikling og dannelse kræver træning og opmærksomhed. De fleste af os voksne vil jo gerne hjælpe børnene og gøre livet let for dem. Men måske er det lette liv ikke altid et godt liv, og måske vil et børneliv, der er for let, ligefrem gøre det svært at få et godt liv som voksen. Når vi ønsker at hjælpe børnene, skal vi være meget opmærksomme på, hvad det er muligt at lære af andre, og hvad vi nødvendigvis må lære selv gennem vores egne erfaringer. At lære selv er ikke det samme som at lære alene, for børnene behøver ikke - ja de skal måske helst ikke være alene - når de lærer selv. Men at vide hvornår vores egne holdninger, viden og færdigheder ikke længere er relevant for børnene, og vi derfor skal hjælpe dem til at lære selv – det er en kunst!

Flere

spørgsmål og færre svar

Selvfølgelig er der som tidligere nævnt en række væsentlige praktiske færdigheder, hvor vi som voksne kan være børnenes ”trænere”. Der er også en række mentale færdigheder, hvor vi kan støtte børnenes udvikling ved på samme tid at være rollemodeller og udfordre deres tanker, så de bliver bedre til at tænke selv. Det betyder blandt andet, at vi som voksne skal være meget opmærksomme på at spørge frem for at svare. For det er nysgerrige spørgsmål til det, børnene oplever, tænker og siger, der i langt højere grad end konkrete svar er med til at udvikle børnenes egen tænkning og dermed deres livsduelighed i en filosofisk forstand. Det handler dybest set om, at vi som voksne stiller spørgsmål, der på et passende niveau og med en tilstrækkelig omsorg udfordrer det, som børnene tænker, og dermed hjælper dem til at tænke endnu dybere og mere grundigt.

Begynd med enkle øvelser Når vi anvender den praktiske filosofi i vores samvær med børn, er det sjældent noget, der lykkes perfekt hverken første eller anden gang, vi prøver. Det kræver træning, og derfor er det også min anbefaling at begynde i det små. Begynd gerne med nogle af de enkle øvelser, der er angivet senere i bogen og acceptér, at børnene måske slet ikke har lyst eller kun synes, at det er sjovt i 3 minutter de første gange. Efterhånden som både børn og voksne bliver mere fortrolige med filosofien i hverdagen, bliver det muligt at holde ved i længere tid ad gangen og i flere forskellige sammenhænge. Det har også en tendens til at blive sjovere at filosofere sammen, jo mere man gør det.

Pauser og langsomhed er vigtigt Noget af det vanskeligste for os voksne er at lade være med at svare eller give forslag til mulige svar, når vi er sammen med børn. Det gælder ikke kun, når børnene selv stiller spørgsmål men i høj grad også, hvis børnene synes, at det er svært at svare på vores spørgsmål, eller hvis de er lang tid om at svare. Men det er jo ikke sikkert, at det hurtigste, der bliver sagt, også er det klogeste. Når vi har fat i de filosofiske temaer, er det jo netop spørgsmål, hvor der ikke findes endelige svar, og det kræver tid at få styr på sine tanker om de store spørgsmål i livet. Derfor er det vigtigt med pauser.

De filosofiske samtaler med børn kan både opstå spontant, i forbindelse med noget børnene siger, og de kan være mere eller mindre planlagt på forhånd. På de følgende sider kan du se en række praktiske eksempler på begge dele.

Hvad er et filosofisk spørgsmål? Børn er nysgerrige, og de stiller rigtig mange spørgsmål. Ofte stiller de spørgsmål, fordi de har et reelt ønske om at blive klogere, nogle gange spørger de for at drille, og nogle gange spørger de af helt andre grunde. Det er naturligvis mest oplagt at anvende filosofien, når de spørger ud fra en ægte undren og nysgerrighed. Hvis du er i tvivl om, hvorfor et barn spørger, kan det være en god idé ganske enkelt at spørge barnet: ”Hvorfor stiller du det spørgsmål?” Inden vi begynder at stille spørgsmål til det, barnet har spurgt om, er det vigtigt, at vi vurderer, om det er et filosofisk spørgsmål, som barnet har stillet eller, om det har et vist filosofisk indhold. For vi skal passe på med at anvende filosofien på ikke-filosofiske spørgsmål. Det kræver lidt træning, at kunne vurdere det. Men som udgangspunkt kan vi stille os selv følgende tre spørgsmål:

• Kan vi finde svaret på internettet fx på Google eller YouTube? • Kan vi finde svaret ved at spørge andre mennesker? • Kender jeg selv svaret på det, barnet spørger om?

Hvis vi kan svare nej til alle 3 spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om et spørgsmål med et vist filosofisk indhold. Og herefter handler det om at begynde at spørge og nysgerrigt undersøge spørgsmålet sammen med barnet frem for at prøve at svare som voksen. Hvis vi kan svare ja til et af de tre ovenstående spørgsmål, kan vi sammen med barnet prøve at finde svaret, eller vi kan hjælpe barnet til selv at finde svaret. Men vi ved jo allerede på forhånd, at vi kan finde et svar – og det er en af de store forskelle på de filosofiske og de ikke-filosofiske spørgsmål.

At stille spørgsmål til et spørgsmål Her er tre konkrete eksempler på, hvad vi kan stille af spørgsmål, når børnene fx spørger om, hvor tankerne kommer fra, om de er kloge, og om man kan være venner med en, man ikke kan lide. Tænk på eksemplerne som en inspiration til, at du selv kommer i gang med at stille spørgsmål til et spørgsmål. Det primære kriterium for et godt spørgsmål i denne sammenhæng er, at det udfordrer vores tanker og på den måde hjælper os til at blive lidt klogere på de væsentlige spørgsmål i livet. Det er selvfølgelig også væsentligt, at børnene ikke synes, at det er alt for mærkeligt og har lyst til at være med.

BARN VOKSEN

HVOR KOMMER TANKERNE FRA? Hvad er egentlig en tanke? Hvor mange forskellige slags tanker findes der? Kommer forskellige tanker forskellige steder fra? Hvad betyder vores humør for vores tanker? Bestemmer vi selv, hvad vi tænker?

BARN VOKSEN

ER JEG KLOG? Hvad betyder det at være klog? Hvad kan man være klog på? Hvordan bliver man klog? Hvordan kan man vide, hvor klog man er?

BARN VOKSEN

KAN MAN VÆRE VENNER MED EN, MAN IKKE KAN LIDE?

Hvad betyder venskab? Hvordan kan man kende en ven? Hvad gør en ven? Hvad gør en ven ikke? Hvordan kan man vide, hvem der ens venner? Hvem kan man være venner med? (unge, gamle, familie, dyr …) Er der forskellige former for venskab? Er venskab godt? Er det altid godt? Hvad nu hvis der ikke var venskaber i verden – hvordan ville verden så se ud? 19

At stille spørgsmål til et udsagn Filosofiske samtaler med børn behøver ikke at begynde med, at børnene stiller et spørgsmål. Der er hver eneste dag masser af anledninger til at udfordre børnene på deres egen tænkning ved at stille nysgerrige spørgsmål til det, de siger. Herunder er der et par eksempler på udsagn fra børn suppleret med forslag til de spørgsmål, vi som voksne kan stille, når vi ønsker at dreje samtalen i en mere filosofisk retning.

BARN VOKSEN

JEG VIL GIVE EN GAVE TIL MORMOR!

Hvad er en god gave? Hvilke gaver bliver du mest glad for at få? Hvilke gaver kan du bedst lide at give? Hvilke forskelle er der på gaver til voksne og børn? Er der gaver man ikke bør give? Hvilken gave ville være den bedste fra dig til mormor? Hvordan kan du vide, at mormor bliver glad for gaven?

BARN VOKSEN

DU MÅ IKKE LYVE

BARN

Hvad betyder det at lyve? Hvordan kan man vide om man lyver? Må man aldrig lyve? Kan det nogle gange være godt at lyve? Er der forskel på, om det er børn eller voksne? Skal man altid sige sandheden? Hvis jeg siger sandheden, kan jeg så være sikker på ikke at lyve?

VOKSEN

JEG ELSKER SØREN! Hvad betyder det egentlig at elske? Hvordan kan vi vide, at vi elsker nogen? Hvor meget/lidt kan man elske? Hvad er det modsatte af at elske? Hvordan kan man se, når nogen elsker hinanden? Er det godt at elske? – og hvorfor? Hvem/hvad kan man elske? 21

BARN VOKSEN

DU ER DUM! Hvad betyder det egentlig at være dum? Hvordan kan vi vide, at nogen er dum? Hvor lidt dum skal man være, for at man helt sikkert er dum? Hvad er det mest dumme et menneske kan gøre? Hvilken forskel er der på dumme mennesker og dumme dyr? Er dum noget man gør eller noget man er? Hvad er det modsatte af at være dum? Kan det være godt at være dum? – og hvorfor?

Spørgsmål der fører til eftertanke Når vi ønsker at hjælpe børnene i deres udvikling mod mere livsduelighed, bør vi omsorgsfuldt udfordre dem ift., hvordan deres tænkning hænger sammen. I mange af vores samtaler med børn, kan det derfor være en god idé at lade børnene forholde sig til det, de lige har sagt. Det skal naturligvis foregå på en måde, så børnene oplever, at det sjovt. Måske vil de også ind i mellem opleve disse spørgsmål som irriterende, men det er helt afgørende for succes, at børnene ikke oplever sig selv som dumme og utilstrækkelige.

Det er min anbefaling, at vi begynder i det små og løbende øver os samtidig med, at vi er særdeles opmærksomme på, hvordan børnene reagerer på vores spørgsmål. Det afhænger naturligvis både af den konkrete situation, som spørgsmålet bliver stillet i og det enkelte barns robusthed og modenhedsniveau. Og så er det vigtigt at huske, at det for langt de fleste voksne og børn er nyt at tale sammen på en mere filosofisk måde, og derfor er det noget, vi skal øve os i og vænne os til. Vi kan fx udfordre børnenes egen tænkning ved at stille spørgsmål af denne type:

• Du sagde at …, hvad betyder det egentlig? • Hvad er det vigtigste i det, du lige har sagt? • Du brugte ordet altid, er det virkelig altid sådan, at …? • Kan du give et eksempel på det, du lige har sagt? • Kan du give et eksempel på det modsatte af det, du lige har sagt? • Før sagde du …, nu siger du …. • Hvad er der af ligheder og forskelle på det? • Betyder det, du siger nu, at du er enig/uenig med …? • Betyder det, du siger nu, at du har ændret mening? • Du brugte ordet … Hvad kendetegner et menneske, der er sådan? • Hvordan kan man vide, at et menneske er sådan? • Hvad kendetegner et menneske, der er det modsatte af …? • Hvilke grunde kan der være til at mene det samme som dig? • Hvilke grunde kan der være til at mene det modsatte af dig?

(Tilrettet efter Heltskog og Ribe 2009: 70-71, min oversættelse)

Gode spørgsmål kræver timing Spørgsmål fungerer bedst, når de er stillet med den rette timing, indstilling og formål. Derfor er det som hovedregel ikke nogen god idé, at planlægge sine spørgsmål alt for meget på forhånd. Men når vi skal øve os i at stille mere filosofiske spørgsmål, er de fleste voksne nødt til at forberede sig lidt for at kunne være mere nysgerrige, end vi plejer. Ofte vil det dog være forberedelse nok, at vi husker os selv på et eller to gode spørgsmål og minder os selv om, hvor vigtigt det er at stille spørgsmål fremfor at svare eller fortælle, hvad vi selv tænker og mener. Gode spørgsmål udspringer af situationen og dermed af vores nærvær og indre dialog. I de filosofiske samtaler er vi i gang med at lave en grundig undersøgelse af et væsentligt spørgsmål eller tema. Det kræver, at vi ikke stiller os tilfreds med de første og/eller de umiddelbart bedste svar, som børnene finder. Og med tiden skal børnene lære, at de heller ikke selv skal stille sig tilfreds med hurtige eller skråsikre svar på de store spørgsmål i livet. En helt grundlæggende forudsætning for god filosofi er evnen til at blive ved med at spørge nysgerrigt til alt det, vi tror, at vi ved og alt det, vi tager for givet – og det er ofte en hel del.

”

Spørgsmålets kunst er kunsten at fortsætte med at spørge... Gadamer

Pausen er

mindst lige så vigtig som gode spørgsmål Pauser – det vi også kalder for stilhed eller tavshed – er ofte nødvendige og meget effektive i de filosofiske samtaler med børn. Når vi undersøger de store spørgsmål i livet, er der brug for tid til at tænke, både før, under og efter, vi taler. I mange sammenhænge giver pauser med stilhed plads til, at vi kan tænke. Og det kan i sig selv give anledning til nye tanker og erkendelser og dermed grobund for nye spørgsmål. Når vi spørger, retter vi fokus på noget bestemt og svækker dermed vores fokus på meget andet. Når vi er stille, giver vi plads til et langt bredere fokus og plads til, at noget nyt kan dukke op. Men det ved de fleste af os jo allerede godt – det kniber bare med at huske os selv på det, når vi har allermest brug for det. Og derfor kan det være en god idé at træne både os selv og børnene i ikke alene at spørge og at lytte nysgerrigt til hinanden, men også i at være stille sammen og nogle gange vente med at sige noget, til vi har tænkt os om. Mange af os oplever, at vi har gode samtaler med både børn og voksne, når vi kører i bil, går en tur eller laver rutinepræget praktisk arbejde. Det er situationer, hvor vi kan være stille sammen uden, at det bliver pinligt eller underligt. Det er ofte også situationer, hvor vi ikke sidder direkte over for hinanden med en mere eller mindre konstant øjenkontakt. Det kan være godt at minde sig selv om, for måske egner netop disse situationer sig særligt godt til de mere filosofiske samtaler.

Praktisk filosofi – en leg? Når vi filosoferer, kan vi opleve at blive opslugt af samtalen. Vores undren bliver pludselig til en leg, og vores leg bliver til undren. I legen kan vi opnå den psykologiske tilstand, der kaldes for flow. Det er i disse situationer, at vi ud over at ”glemme os selv” også oplever, at vores almindelige tidsfornemmelse bliver sat ud af kraft. Nogle mennesker forklarer, at de i denne tilstand oplever en form for lykke. I legen er vi trygge ved at stå i det åbne sammen med andre. Vi er trygge ved, ”at vi ved, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske”. Sådan er det jo med leg. En god leg er ikke planlagt i detaljer, vi har ikke en tids- eller handlingsplan for legen. I legen er vi kreative, vi lader det uventede ske, og ikke mindst er vi impulsive og intuitive. Vi siger, hvad vi tænker, og vi tillader os selv at gå med på de indfald, vi får, og på samme tid er vi også villige til at forkaste idéer og tanker, der efter at være afprøvet i legen viser sig ikke at være gode nok. Et andet vigtigt aspekt af legen er, at vi ikke kan tvinge hinanden til at lege. At lege forudsætter frivillighed, hvis den skal lykkes. Sådan er det også med de filosofiske samtaler. Og vi kan sandsynligvis lære meget om at filosofere ved at tænke på filosofi som en leg. For det kan både være sjovt, glædesfyldt og inspirerende at filosofere sammen på tværs af generationer. Vi bliver nemlig ikke kun klogere på de filosofiske temaer, vi lærer også hinanden bedre at kende.

Gode råd – når børn skal lære at tænke selv Det er ikke let at udvikle nye vaner. Men måske kan et par gode råd være med til at minde os om, hvad det er væsentligt at huske på, når vi gerne vil være mere nysgerrige og filosofiske i vores samvær med børnene. Derfor har jeg på næste side samlet en række gode råd, der forhåbentlig kan være med til at udvikle vores rolle som voksen.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT SPØRGE FREMFOR AT SVARE OG FORESLÅ LØSNINGER LAD BØRNENE LEDE EFTER OG ARGUMENTERE FOR DERES SVAR BEDØM KVALITETEN AF ET SVAR ALENE UD FRA, HVOR VELGENNEMTÆNKT DET ER DEL KUN DINE EGNE TANKER OG HOLDNINGER M.V., NÅR DET FREMMER BØRNENES UNDREN BRUG PAUSER OG STILHED KONSTRUKTIVT LAD FOR DET MESTE BØRNENE TÆNKE FØR DE TALER HJÆLP BØRNENE TIL AT FINDE DERES EGNE SVAR HELLERE LIDT MEN GODT – FORVENT IKKE LANGE FILOSOFISKE SAMTALER I BEGYNDELSEN

9 788793 485006