Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 27 Jenle, den 6. nov. 2013
MØD OS PÅ C2‐045
Fra Formanden s. 2 Aakjærs tekster og steder i li eratur‐ undervisningen. s. 3 Et spændende år på— Jenle Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem s. 20 Fakta om Aakjærselskabet s. 24
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk
AAKJÆR OG SKOLEN. AAKJÆR OG SKOLEN.
Meget hur gt blev drengen Jeppe Jensen klar over, at skolen var en vig g ins tu on, der kunne bringe ham ud af et lukket snævert sam‐ fund. Hvis han ikke tog visdom l sig, så kunne han blive stedbundet og ikke få perspek v på det sted han kom fra.
Tegning lavet af vennen Kr. Bjerre fra Bovbjerg Hotel.
På forsiden har vi anbragt et billede af lærer Niels Jacobsen og kone, der kom l at betyde der skulle afdrages på. Om a enen begyndte alt for ham. Gennem lærer Jacobsens under‐ han indsamlingen af folkeeventyr, der blev visning, der var præget af grundtvigske for‐ sendt l folkemindesamler Evald Tang Kri‐ tællinger, blev han først og fremmest oplivet stensen. for dere er i samspil med andre at gøre sig Håndværket i indsamling af viden blev her oplyst. grundlagt. Det blev for Aakjær et vig gt red‐ Det var lærer Jacobsen, der blev lærer på Fly skab, som blev fundamentet for den doku‐ skole det sidste år den ”lille” Jeppe skulle gå mentaris ske og realis ske li eratur, som i den ordinære skole. Læreren fandt hur gt han senere blev en mester i. ud af, at drengen var usædvanlig begavet, ”Missionen og dens høvding”, kunne ikke dyg g, fli g og allerede medvidende om være skrevet, hvis ikke han var i besiddelse mange funk oner i samfundet. af håndværkets iag agelse, indsamling, ana‐ Lærer Jacobsen besøgte Jeppes forældre og lyse og præcis nedskrivning. Det samme blev fortalte, at han kunne anbefale, at drengen drivkra en i Blicherstudiet, men her lføjes en tænkning i netværk, hvor han hele den kom på Staby E erskole, hvor lærer Jacob‐ støder ind i knudepunkter, der for nogen sen selv havde gået. Forældrene talte på knappe, men følte ikke, ville blive et valgsted, men for Aakjær blev differen erede muligheder, som alle må e at de havde råd. Det var dyrt og der var in‐ afprøves. Denne skriveform kræver en ar‐ gen lskud. bejdshest, hvor forfa eren hele den er på Men Aakjær kom af sted og det blev ganske vej af mange forskellige tråde, hvor de sub‐ afgørende for ham. Han sugede viden l sig. I jek ve og objek ve effekter indfældes i et stedet for bondedreng kunne han måske bli‐ hele. Det fremmer heller ikke al d læsningen ve degn i stedet. Det var helt nye perspek ‐ og forståelsen, men det giver i den stedbun‐ ver på livet. dene li eratur mange nuancer og gør den Hjemvendt fra Staby blev han bondedreng auten sk. om dagen. Der var en gæld l forældrene, 2
3
AAKJÆRS TEKSTER OG S AAKJÆRS TEKSTER OG STEDER I TEDER I LITTERATURUNDERVISNINGEN LITTERATURUNDERVISNINGEN Af Dorte Eggersen, Lektor i dansk, VIA UC i samarbejde med Vinnie Linderoth, Aakjærselskabet Dere er går den l Kongenshus Hede, som
Historien om Jeppe Aakjærs liv og værk formidles gerne som en rejse eller som ”En tur i Jeppe Aakjærs fodspor”. En tur, som går l en række steder og lokaliteter rundt omkring i Salling og Fjends.
har været inspira onskilde og scene for en stor del af Aakjærs digtning. Karup Å og enge‐ ne, der omgiver og omgav den, kan med Aak‐ jærs egne ord beskrives som selve årsagen l,
Turen kan begynde i landsbyen Aakjær, hvor at han blev digter. Åen og engene var scene Jeppe Jensen blev født i 1866, og hvor han si‐ for hans barndom og barndomsminder, og de leverer bl.a. scenarier l hans mange natur‐
den sa e en mindesten for sine forældre.
mens han forsøgte at være både bondemand og digter. Her døde han, og her boede Nanna, ind l hun døde i 1962. Turen i Aakjærs fod‐ spor kan også gå l kirkegården i Fly, hvor Aakjærs forældre samt hans første kone, Ma‐ rie Bregendahl, ligger begravet. Rundt omkring i Salling kan man desuden se monumenter af og omkring Jeppe Aakjær. På Frederiksdal Allé i Skive kan man se et mo‐ nument kaldet Aakjær‐pigen; en ung pige ud‐ hugget i granit, der med himmelvendt blik lig‐ ger henslængt i en rugmark og ly er l natu‐ ren. I byen Jebjerg har man rejst en statue af Aakjær for at mindes ham og hans produk ve ophold hos byens mejerist Esper Andersen. Johanne Rambusch
Her skrev han de nok allermest kendte sange ”Jens Vejmand” og ”Ole sad på en knold”. På
digte. Lægeboligen i Jenle blev der så sent som i 2011 rejst en sta‐ Sjørup var stedet, tue af Jeppe Aakjær. Den er placeret, så Aak‐ hvor Aakjær i 1906
jærs blik er re et dels mod hans grav, og dels
skrev ”Rugens san‐
op mod gården.
ge”, mens han var på længere besøg der. Aakjær boede en stor del af sit liv på gården Jenle i Salling med sin an‐ den hustru, Nanna,
Turforslagene fra Skive Bibliotek, fra Skive Er‐ hvervs‐ og Turistcenter og fra Aakjærselska‐ bet er henvendt bredt l alt fra turister, bør‐ nefamilier og pensionis oreninger, li erater og lægfolk, l skoleklasser og deres lærere, og de er som sådan rig g inspirerende at læse. Min ar kel er primært re et mod en bestemt
5
danne mere generelle steder kan alle betrag‐ tes og anvendes som li erære knudepunkter i forhold l Aakjærs skriverier og digtning i det, der li eraturdidak sk kan kaldes for stedba‐ seret læsning.
Li eratur‐ og læseundervisning i Aakjærs fodspor Der er forskel på at være en ivrig Aakjær‐ læser, der i sin e erårsferie vælger at lægge vejen forbi Jenle for at se, hvor yndlingsfor‐ fa eren har boet, og så en dansklærer i grundskolen eller gymnasiet, der tager sin klasse med på en obligatorisk tur ud på ste‐
Foto: H.L.
der, der på den ene eller den anden måde kan forbindes l en forfa er og hans værk. For‐
del af denne brede målgruppe, nemlig dansk‐
skellen er først og fremmest, at turen for læ‐
lærere i grundskolens ældste klasser og gym‐ nasiet. Jeg håber dog, at også andre li eratur‐ og stedsinteresserede kan blive inspireret af mine tanker om at bruge li erære steder i læ‐ seundervisningen og i arbejdet med ældre tekster i danskfaget. I princippet kunne man lægge vejen forbi en kirke, en kirkegård, et missionshus, en rug‐ mark, et børnehjem, en bondegård, en mose eller et du ende syrenhegn hvor som helst i landet, når man som lærer skal arbejde med
reren og hans elever skal have et lærings‐ fremmende formål, og ak viteterne ude i fel‐ ten skal være bestemt af nogle klare faglige læringsmål. Turistens deltagelse er derimod ikke bestemt af formelle krav, men af nogle personlige og individuelle forventninger, som han ikke nødvendigvis skal stå l regnskab for, når han kommer hjem, men som, hvis de ind‐ fries, kan give ham oplevelser, erkendelse og indsigt. Når en lærer og hans elever vælger at bruge en eller flere dage på at følge i Jeppe
Jeppe Aakjærs tekster i sin undervisning. Så‐ 6
Foto: H.L. Aakjærs fodspor, skal det gerne give eleverne Stedbaseret læsning gør for det første brug af nogle kompetencer og færdigheder, som de
udeskolens didak k. Udeskole er en skole‐ og
kan bringe med sig videre i skoleforløbet, læ‐ undervisningsform, hvor man regelmæssigt seindlæringen og livet. De e er, som jeg ser
bevæger sig uden for skolens mure, ud i natur
det, forskellen på stedbaseret læsning og li e‐ ‐ og kulturmiljøer og i samfundslivet og dets rær turisme. Jeg håber dog som sagt, at li e‐
ins tu oner. Tilegnelse af viden og færdighe‐
raturturisten og Aakjærlæseren også kan få
der søges skabt gennem oplevelser, handlin‐
noget ud af mine tanker om måden at læse og ger, dialog og refleksion omkring problemori‐ undervise i li eratur på, for de to lgange har enterede arbejdsmåder og elevintegrerende da også en del l fælles.
ak viteter. Man sæ er kroppen, sproget og
sanserne i spil med omverden for at skabe
Stedbaseret læsning
nysgerrighed og auten citet som veje l er‐ kendelse og læring. Hvis man som lærer vil 7
Stedbaseret læsning og teorier om steder Stedbaseret læsning baserer sig for det andet på stedteore sk li eraturvidenskab som vi‐ denskabsfagligt grundlag. Stedteori er et Foto: H.L. bredt videnskabeligt felt af tanker om steder som eksisten elle forankringspunkter for udny e udeskoledidak kkens principper og
mennesker. Grundlæggende tænker man ste‐
muligheder, skal en undervisning på li eratu‐ det som noget dynamisk og subjek vt, idet rens steder ikke kun være en fornøjelsestur man kan definere et sted som en lokalitet, der ud i det blå med madpakker og fællesskab,
møder et subjekt, altså en beskuer. Et sted er
hvor man af og l standser og hører på, at læ‐ altså ikke bare et sted. Et sted bliver l, når et reren holder et foredrag om, hvornår og hvor‐ menneske bevæger sig ud på en lokalitet og for forfa eren var lige netop her, og hvilke
sanser og oplever den. Man iag ager passivt,
tekster han så skrev. Elever er ikke nødven‐
og man skaber ak vt, når man sanser lokalite‐
digvis så mo verede som li eraturturister, så ten, for mennesket bærer jo al d sine erken‐ stedbaseret læsning sæ er af fra andre mo ‐ delser, forventninger og erfaringer med sig, va onsfaktorer end den li erære turisme.
når det sanser. Steder omfa er altså med
Stedbaseret læsning skal i praksis s lle krav l denne defini on også d; både lokalitetens eleverne om at lære at blive ak ve læsere af sted og tekst, så stedet og teksten kan bru‐ ges som nøgler l forståelse af hinanden. Altså, teksten skal bruges som nøgle l for‐ ståelse af stedet, og stedet skal bruges som nøgle l for‐ ståelse af teksten. 8
Foto: H.L.
Foto: Steen Agger og beskuerens d. Tid er et vig gt, men også af nogle tekster. Det er det samme sted som et meget abstrakt begreb, som kan være
dengang – men alligevel et andet, fordi den
svært at arbejde med sammen med børn og
er gået. Jenles vægge og stuer rummer gen‐
unge, for vi kan ikke se den, men på stedet
stande fra en svunden d, som man forsøger
kan vi se dens gang. Hvert menneske møder at fastholde, men enhver besøgende møder stedet på et givent dspunkt og med sin aktu‐ de e sted med sin aktuelle erfaring og for‐ elle viden, forventning og erfaring. Når man
ventning, som oplevelsen – også – præges af.
besøger Jenle i dag, er det dét sted, hvor Aak‐ Li eraturen har al d forholdt sig l og er ud‐ jær har boet, og hvor han sad og skrev nogle
sprunget af steder, for den interesserer sig jo
af sine værker, men det er også ramme for
for menneskelig eksistens. Nogle tekster og
dagens udflugt og undervisning og for læsning forfa erskaber kan naturligvis have større 9
”omverdensømfindtlighed” end andre, såle‐
selv og deres ophav i digtenes samspil mellem
des kan Aakjærs digtning med dens halv‐
menneske og natur.
auten ske personer og de genkendelige land‐ Et forfa erhjem er et sted, der opleves for‐ skaber fra Salling og Fly ses som en li eratur skelligt af forskellige besøgende. Nogle har in‐ med stærk lokal forankring, men i princippet den besøget læst hele forfa erens værk i har stedteore sk læsning relevans for alle
form af skønli eratur, breve, dagbøger og ar‐
værker og forfa erskaber.
kler, og disse besøgende vil formentlig søge
I stedbaseret læsning forsøger man altså at
og finde nogle tegn på værkernes udspring og
udny e det poten ale og den fascina ons‐
genklang i de e sted. Andre besøgende hører
kra , der kan være i ak viteter såsom at følge måske om forfa eren for første gang, når de i en forfa ers fodspor med elever ved at be‐
besøger hans hjem, og de kan tage deres ind‐
søge hans hjem, hans gravsted, hans inspira ‐ tryk af stedet med sig ind i oplevelsen af vær‐ onskilder, og de steder, hvor hans tekster fo‐
kerne, hvis de e er besøget giver sig l at læ‐
regår eller kunne foregå, hvor de er blevet
se dem. Således er vores opfa else af steder
læst, kri seret, diskuteret, publiceret eller ka‐ præget af tekster, og vores opfa else af tek‐ noniseret.
ster er præget af steder, når vi henholdsvis
Fores l dig, at man læser ”Rugens sange”,
sanser og læser dem. Det gælder de steder,
mens man sidder i en solbeskinnet kornmark. li eraturen udspringer af, og de steder, den Herfra kan digtenes naturbeskrivelser og de‐
foregår, men også de steder som er lagret i
res centrering omkring bondelivet komme i
vores erindringer og fores llinger, og hvor vi
fokus. Fores l dig dernæst, at man sidder et
opholder os, mens vi læser teksten.
sted på Nørrebro og læser de samme digte. Her kunne deres recep onshistorie måske komme i fokus, hvis man inddrager en viden om, at Aakjærs digte fak sk for den stor del blev læst af københavnere i hans sam d, nemlig første genera ons indvandrede land‐ arbejdere, som måske kunne genkende sig
Stedbaseret læsning i praksis – et forslag Og hvad er det så for nogle ak viteter, der kan bringe sted, tekst og læser i meningsfuld og læringsre et dialog med hinanden i et un‐ dervisningsforløb? Dét kommer der aldrig no‐ get endegyldigt svar på, for vi skal blive ved 10
I.
Vi tager ud l Jenle. Tag stedet i øjesyn: bevæg jer omkring og iag ag (inddrag evt. en rundvisning, men giv også plads l elevernes egne obser‐ va oner). To og to noterer eleverne: Hvad sanser I? Hvad ER her? To og to noterer eleverne: Hvad VAR her mon? Hvilke tegn ser I på, hvad der har været før? Notér også spørgsmål, og hvad I undrer jer over. II. Find et godt sted at sidde, og læs digtet: ”Jeg lagde min gård i den rygen‐ de blæst”. Kan teksten hjælpe jer med at svare på spørgsmålene om ste‐ det? Hvordan? Hvordan præger teksten stedet før/nu? (er stedet fx blevet kendt pga. teksten? Hvad var/er stedet kendt for? Hvordan præger teksten din ople‐ velse af stedet?) Hvordan præger stedet teksten før/nu? Hvordan præger stedet din ople‐ velse af teksten? III. Læs Aakjærs erindring/brev om digtet og stedet, og vurdér fik onsgraden i læseteksten fra spørgsmål 4. Diskuter fx om navnet ”Jenle” stadig ”slår an” for gården som du oplever den i dag?
med afsøge de muligheder der er. Jeg vil alli‐
ikke give os troværdige faktaoplysninger om
gevel forsøge at tænke stedbaseret læsning i et sted, så denne brug af teksten som forkla‐ tre faser. For det første en førlæsningsak vi‐
rende og oplysende element skal suppleres og
tet, hvor man ini erer elevernes sansninger
problema seres i tredje fase, hvor eleverne
og umiddelbare oplevelser af stedet og dets
sæ es l at læse en faktatekst om stedet.
tegn på d. Disse skal læreren hjælpe elever‐
Her kommer et forslag l, hvordan man kun‐
ne med at fastholde, før de læser fik onstek‐ ne lre elægge et sådant forløb – med læs‐ sten. Sansningerne drages for det andet med ning af digtet ”Jeg lagde min Gård i den rygen‐ ind i læsningen, hvor de skal virke som nøgler de Blæst” fra ”Rugens sange” (1906) og et l forståelse af både teksten og stedet og de‐ brev/en erindring med brug af Jenle som sted. res historicitet. En fik onstekst kan imidler d 11
Uddrag af Jeppe Aakjærs Erindring fra 1906 (in Solvejg Bjerre: ”Livet på Jenle”, Hans Reitzels Forlag 1985, side 39)
”hvor stolt jeg var den Dag, da jeg kom l Rambusch´ og sagde, at nu vidste jeg, hvad jeg ville kalde min Gaard, den skulle hedde ”Jenle”. Navnet er slaaet ret godt an, saa det har nok været noget af et Fund, og der var dengang ensomt, udover enhver Beskrivelse, ikke et Hus laa der Nærheden, ingen Vej var der derned, ikke engang en Cykels ; det var et øde Sted med grønt Græs, hvor der bare drev nogle brogede Kreaturer. Mos Øst var der 2½ Mil over Fjorden l Gedsted Land. Lundø Kirketaarn stod som en kridhvis Varde i Sollyset, ellers kun blaanende Hedebanker ligefra Sydskellet og videre ud mod Horizonten. Kort e er jeg havde købt den bare Jord, skrev jeg i Vinteren min Sang: Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst ‐. Det var hele Forventningens Glæde ved at komme l at eje sit eget Hjem og faa det rejst paa de e Skjønne Sted, der lagde mig de runde rytmer paa Læberne” læsning kan give anledning l at lære noget om fik ve og fak ske udsagn i tekster, om teksters udsigelsesposi oner i d og sted, teksters makro‐ og mikroniveau, og om gen‐ rer. I det hele taget kan det i bedste fald give anledning l at stø e elevernes sproglige ud‐ vikling fra et umiddelbart hverdagssprog
brugt om det sansede l et fagsprog l at tale
Forløbets og teksternes lærings‐ og fortolkningsmuligheder
om sprog, tekster og læsning med. Da jeg besøgte Jenle i foråret 2012 sammen
I det følgende vil jeg skitsere nogle mulighe‐
med et linjehold fra Læreruddannelsen i Sil‐
der for danskfaglig og læringsmæssig fokus i keborg, oplevede jeg et stemningsfuldt sted. undervisningsforløbet ved at gennemskrive
Som magister i li eraturvidenskab har jeg
en stedteore sk analyse af digtet. Og jeg vil
egentlig aldrig været synderligt optaget af
give et bud på, hvordan den stedbaserede
forfa ere, deres hjem og familier og deres liv
12
Foto: Steen Agger og levned. Jeg har al d været mere optaget
pe Aakjærs og Nannas gravsteder, var det
af li erære værkers leg med læseren, deres
svært at få vendt blikket væk fra orden, men
spil med mine forventninger og med andre
den lille lund lukkede sig om os, når vi s llede
værker og af spørgsmålet om, hvad li eratur os ved stenen for at læse dens inskrip on. egentlig er for noget. Men Jenle fascinerede Hovedhusets indretning og dets mange man‐ mig. Det var en lun forårsdag med knaldblå
ge genstande fortalte os både forfa erens og
himmel og høj sol. Hovedhusets gulmalede
værkernes historie, og væsentlige dele af
vægge og høje gavl lyste om muligt endnu
dansk kulturhistorie trådte med den engage‐
mere op i landskabet, og rundt omkring var
rede rundvisers hjælp også frem mellem n‐
der grønt og frodigt. Astrup Vig stod blank, og gene. Jeg husker nu tydeligt Jeppe Aakjærs landskabet var bakket og blødt. Kaffen var ny‐ dobbelte figur som den stærke og maskuline lavet, den du ede og blev serveret i papkrus. bonde og samfundsrevser og som en smuk Åh. På vejen forbi den nye statue, ned l Jep‐ 13
Foto: Steen Agger naturpoet; og den erindring møder jeg nu,
hvordan han arbejder med dyrene og ”Ploven
hver gang jeg læser noget, han har skrevet.
og Ageren” hver dag og vender træt og l‐
Hvis man opholder sig på Jenle, mens man læ‐ freds hjem om a enen ”ved Arnelysenes kal‐ ser (eller synger) digtet ”Jeg lagde min Gaard i den” l ”sin kvinde”, ”mens Øgene gumler i den rygende blæst” enten for første gang el‐
Stalden”. Jeg vil i min analyse lave en lille un‐
ler som et gensyn, vil det nok falde de fleste
dersøgelse af digtets ordvalg, som er tæt for‐
naturligt at læse digtet som Jeppe Aakjærs
bundet l dets d og sted.
beretning om dengang, han havde bygget går‐ Digtets d angives primært med verbernes den og levede et harmonisk bonde‐ og digter‐ tempus og ikke så meget ved hjælp af egentli‐ liv der sammen med sin kone Nanna. Der var ge dsangivelser. Første linje ”Jeg lagde min ingen rygende blæst, den dag jeg var på Jenle, Gaard” bruger da d og anslår dermed en be‐ men gården er rig gnok placeret på et højde‐ retning om stedets lblivelse: Før var der en drag, og ved Lim orden går blæsten jo som
bar og forblæst mark, og her byggede jeg´et
bekendt t frisk. I digtet besynger Aakjær,
sin gård, som nu er ramme for hans bondeliv, 14
Foto: Steen Agger det daglige trummerum, som hænger sam‐
re”, en lstand der gentager sig og varer dag
men med ”mit Kald og min Kvinde”. Digtets
e er dag, år e er år.
næste linjer er skrevet i nu d og handler om
Mens der som sagt kun er få egentlige dsan‐
livet på og omkring dyrene og gården, hvor
givelser (hver evige Vaar, i Sommer og tø,
ageren ”spæ es” ”hver evige Vaar” og dage‐
mens, da) og dermed ikke den store fremad‐
ne rinder ”i Sommer og Tø”. Anlæggelsen af
skriden i d og handling, er der en langt stør‐
gården i det forblæste landskab er altså en af‐ re mængde af stedsangivelser i digtet. Strofe slu et handling; noget der HAR fundet sted,
1 fortæller os ”hvor” i landskabet gården blev
mens de øvrige linjer og vers med deres præ‐ placeret, nemlig ”i den rygende Blæst”, ”mod sensform og deres kun to dsangivelser ”hver Sønder”, ”højt om min skæggede Hest”, ”hvor evige Vaar” og ”i Sommer og Tø” beskriver
Viberne ruger, og Lærken er Gjæst” og ”hvor
noget uafslu et; en cyklisk fremadskridende der er Bønder”; og de næste tre strofer viser handling ”med alt, som den Bonde maa gjø‐
alle lbage l denne placering og de e sted i naturen, fordi de begynder med ordet ”Dér”,
15
hvore er de fortæller om livets og landbru‐
det Jenle, og hvis man som læser lige har op‐
gets gang på de e sted, som er placeret i
levet de e sted og dets omgivelser med dets
landskabet af en strøm af temmelig konkrete tydelige præg af naturen og af, at en for‐ stedsangivelser såsom ”om min Gaard”, ”i
fa erpersonlighed har levet der, er det ikke
blankeste Strand”, ”fra Land”, ”i Mælk og i
svært at nikke genkendende l en sådan har‐
Spand”, ”fra Taget”, ”bag sit øre”, ”mellem Pi‐ monisk selvfrems lling. Jeppe Aakjær fandt lene frem”, osv. Fra strofe 5, hvor bondeman‐ sjælero og inspira on på Jenle sammen med den/jeg´et/Jeppe vender hjem fra marken og Nanna; en ro, han ifølge breve savnede, da dyrene og går ind l konen/Nanna og hjem‐
han var i København, og når han rejste rundt
met, ski es de foregående strofers ”dér” ud
og holdt foredrag. Dét kan jeg egentlig godt
med et ”Her”, som om jeg´et sidder inde i stu‐ forstå. Som læser kommer jeg derfor hur gt l at sæ e lighedstegn mellem digtets jeg og
en, mens han taler; og nogle lidt mindre kon‐
krete og mere inderlige stedsangivelser bliver Aakjær selv. brugt om a ens‐ og indelivet i de to sidste
strofer, som fx ”hjem”, ”derinde”, ”i mit Foto: Steen Agger
Sind”, ”ved Arnelysenes Kalden” og ”hos hen‐ de”. Jeg´et placerer sig selv meget centralt i digtet. Ordet ”jeg” bruges 4 gange, ”mig” 2 gange, og ”min/mit” bruges hele 11 gange, især for‐ tæ et omkring de første linjer i strofe 5, hvor jeg´et opsummerer de mange konkrete ind‐ holdselementer udtrykt i navneord fra strofe 1‐4 med nogle mere abstrakte og overordne‐ de i: ”Her har jeg min Lykke, her har jeg mit Hjem, her har jeg mit Kald og min Kvinde”. Jeg´et og ejerforholdet er altså ret fremtræ‐ dende og dominerende i beskrivelsen af ste‐
16
Foto: Steen Agger deres valg af en sådan læsning, og dermed
Fik v og fak v læsning af digtet Som sådan kan man altså vælge at læse digtet
ståelse.
nærmest som en fak v tekst, med Jeppe Aak‐
Når eleverne i fase 1 har ”oplevet” Jenle, som
jær selv som det lyriske jeg, der fortæller om
stedet nu træder frem for dem dén dag, de er
sit liv og sin lykke på Jenle sammen med ko‐ nen Nanna. Biografiske læsninger er jo lnær‐ melsesvis en form for fak v læsning af li e‐ rære værker, i hvert fald mere fak v end an‐ dre læsninger, fordi man o e l dels vælger at prøve at iden ficere jeg´et/fortælleren med forfa eren. Mit forslag l stedbaseret læsning af de to tekster i den angivne række‐ følge er et forsøg på at drille eleverne lidt i
udfordre deres steds‐, li eratur‐ og genrefor‐
der, blæsevejr og rundvisning eller ej, skal de i fase 2 læse digtet og overveje sammenhænge mellem sted og tekst før og nu. Måske får de eller har de fået øje på gård, hjem, blæst, en skrånende bakke, tamme og vilde dyr, lærke‐ sang, den blanke strand, arnelys, græs, blom‐ mer, agre og stalde. Og måske ser og hører de noget helt andet. Jeg fores ller mig, at deres
17
Foto: Steen Agger oplevelse af stedet Jenle før læsningen vil le‐
nu. Erindringen er ifølge Solvejg Bjerre skre‐
de dem ud i en læsning som ovenstående,
vet ”Mange år senere”, altså e er 1906, og
hvor ”min” og ”mit” i digtet læses som ”Jeppe fortæller om, da Jeppe Aakjær lige havde købt Aakjærs”, fordi vi ved, at han har skrevet dig‐ jorden, hvor gården skulle bygges, og hvor tet og levet sit bondeliv på Jenle. Ini eret af
han tog hen l sin ven Rambusch og fortalte,
læreren kan det også give anledning l en
at han havde fundet på et navn l gården. I
læsning af digtets mikroniveauer med blik for erindringen kan man formentlig bedre sæ e hvordan d, sted og jeg kommer l udtryk i
lighedstegn mellem jeg´et og forfa eren.
ordvalget og rela vmængden af pronominer, E er en beskrivelse af marken og byggegrun‐ ds‐ og stedsangivelser, verbernes der, mm. den som et øde og forblæst sted, som viste Når eleverne i fase 3 sæ es l at læse Jeppe
sig at passe godt l navnet Jenle, fortæller
Aakjærs erindring om gården og om digtet, er han lidt om digtets lblivelse. ”Jeg lagde min det for at vende deres første fak ve læsning
Gaard…” blev skrevet ”kort e er at jeg havde
lidt på hovedet. I erindringen kommer der fle‐ købt den bare jord”, hvilket må være i begyn‐ re der og steder i spil end bare Jenle før og
delsen af 1906. ”Det var hele Forventningens 18
Foto: Steen Agger Glæde ved at komme l at eje sit eget Hjem
sket og den domes cerede natur. Og kan man
og få det rejst på de e skønne Sted, der lagde så bruge det som udtryk for hvordan Jeppe mig de runde rytmer på læberne”. Gården var Aakjærs liv som bonde og poet udspillede sig altså slet ikke bygget endnu, da digtet blev
på Jenle? Egentlig ikke rig g. Stedsangivelser‐
skrevet.
ne ”her” og ”der” handler jo i princippet ikke
Hvis de e udsagn tages for pålydende, hviler om jeg´et placering på et fak sk, men der‐ vores biografiske læsning af digtet som en er‐ imod på et fores llet sted. Det er disse over‐ indring pludselig på et lidt spinkelt historisk
vejelser jeg gerne vil bringe eleverne ud i, så
grundlag, for den gård og det landmandsliv,
de kan iag age grundlæggende forskelle på
digtet beskriver, fandtes slet ikke endnu, da
fakta og fik on og på fak v og fik v læsning.
det blev skrevet. I hvert fald ikke for Jeppe i
Det er sjovt at lege med disse tanker og oplys‐
hans konkrete liv. Digtets gård er en ren fore‐ ninger om digtet, dets udsigelsessitua on og s lling og fik on, og hvis jeg´et i digtet skal
dets der og steder. Stedbaseret læsning kan
iden ficeres med Aakjær, ville de frem ds‐
bruges både l at adskille og forene fik v og
re ede verber i børnesangen ”Jeg en gård
fak v læsning, l at betragte tekstens mikro‐
mig bygge vil” have været mere dækkende.
niveau i lyset af dens makroniveau, og – må‐
Faktatekstens oplysninger om udsigelsessitua‐ ske – l at vække elevers nysgerrighed for onen og digtets lblivelse kan give eleverne teksters og læsningers sammenhæng med en mere fik onskompetent erkendelse af, at omverden. Steder og stedbaserede læsninger digtet er udtryk for ikke bare en bestemt bon‐ kan give anledning l at se både det konkrete demands stemning og tanker om sit bondeliv, og det universelle i læsetekster, for stedet er men det er en global og universel frems lling både et konkret og et universelt sted i d. af dens bondeliv og harmoni mellem menne‐ 19
ET SPÆNDENDE ET SPÆNDENDE ÅR PÅ JENLE ÅR PÅ JENLE ÅR PÅ JENLE – NANNA OG JEPPE AAKJÆRS KUNSTNERHJEM. AAKJÆRS KUNSTNERHJEM. Pressemeddelelse Aakjærselskabet
Af Henning Linderoth
Per Mouritsen med de 22 bøger.
Foto: H.L.
Jebjerg, den 5. november 2013
Pressemeddelelse.
Aakjærselskabet har på Brun Rasmussens ak‐ oner købt 22 bøger, der har lhørt Jeppe Aakjærs da er Solvejg Bjerre. Aakjærselska‐ bet havde bedt Aakjæreksperten Per Mourit‐ sen, Roslev om at byde på bøgerne. Per Mou‐ ritsen har et indgående kendskab l li eratur af og om Aakjær, da han selv personligt har en meget stor samling, om ikke den største i Danmark, af signerede førsteudgaver af Aak‐ jær. Per Mouritsen er rundviser på Jenle og sidder i Lim ordsegnen Li eratursamvirke som repræsentant for Aakjærselskabet. Pri‐ sen på de 22 bøger kom noget længere op
end forventet, men bestyrelsen fandt indkø‐ bet så vig gt, at de skulle på Jenle. O e har vi ikke den nødvendige kapital, hvilket bl.a. re‐ sulterede i, at et brev fra Jeppe Aakjær l Træhandler Sørensen i Lihme må e opgives. Sørensen var en vig g person i etablering af Skive kulturhistoriske forening og Skive Muse‐ um. Priserne på arkivalier af Aakjær er steget rig g meget de sidste par år. De 22 bøger er alle signerede med personlige hilsner fra Jeppe Aakjær l da eren Solvejg Bjerre. Imellem de 22 bøger er der flere rig g spændende udgivelser. Der er bl.a. et lille skri , der fortæller hvordan en foredragsa en med Jeppe Aakjær forløb. Der var det tradi o‐ nelle med oplæsning, fortælling og sange,
20
men også det specielle med punch og kaffe samt et personligt møde med forfa eren. Udover de købte bøger har Aakjærselskabet i år fået rig g mange dona oner i form af arki‐ valier, så som breve, fotos og bøger. Et ægte‐ par fra Skjern besøgte Jenle den 21. august og medbragte 5 bøger som gave. De 5 af bøger‐ ne er af Jeppe Aakjær dedikeret l hans gode ven skuespiller Henrik Malberg (1873 – 1958). Bøgerne har lhørt Gi e Glimø, barnebarn l Henrik Malberg og da er af Erik Malberg. Udover de li erære dona oner, så kommer der også effekter som billedskærer Nanna Aakjær har frems llet. Det drejer sig om teg‐ ninger, smykker og træarbejder. Over Jenles nuværende museum udbygges uds llingspladsen med et lo areal på godt 100 kvm, så vi gerne skulle kunne få plads l uds lling af flere genstande og her selvfølge‐
lig de 22 bøger fra Brun Rasmussens auk on og de 5 bøger med dedika oner l Henrik Malberg. 2013 har været et godt år for Aakjærselska‐ bet. Medlemstallet er steget l godt 1800 mod forventet 1600 ‐ og vi forventer at passe‐ re de 2000 i 2014. De nuværende lokaler har betydet, at vi har må et melde ”udsolgt” l flere hundrede gæster de sidste par år. Vi havde forventet, at vi skulle passere 10.000 i år, men ender på en svag s gning fra 9200 i 2012 l 9300 i 2013. Med udbygning af loka‐ lerne får vi mulighed for at udvide åbnings ‐ den fra godt 4 måneder l 6 måneder fra 2015 og dermed også et poten elt større be‐ søgstal. 2014 ser bestemt også lovende ud, da forudbes llinger af selskaber og skoler er det største nogensinde.
21
Foto: K.M.R
Boggiverne Helle Husted og Knud Jeppesen fra Skjern, Indsat Henrik Malberg.
I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet.
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.
BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk
AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐ ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.
DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive
Tlf.:+ 45 9752 5444 skive@danhostel.dk 22
WWW.DANHOSTEL‐SKIVE.DK
www.kirkeby‐feriehus.dk
Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)
Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev
Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐ maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐ maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐ maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐ seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 23
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør
“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN
Selskabets formål:
NI‐mailen er en automail, der kun Selskabets formål er at bidrage l og koordinere læses teknologisk. Man kan derfor forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe ikke anvende mail‐adressen l kon‐ Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved takt med Aakjærselskabet. udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l vare‐ Adressen er kun beregnet l lmel‐ tagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og ding og afmelding af ni‐mailen. Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐ pris. Uddrag af indholdet i nyheds‐
Kopiering
Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.
Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐ skabet.
Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail er planlagt l decem‐ ber og vil bl.a. indeholde noget om Aak‐ jærs oversæ elser l mandarin. Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 24
Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Foto: Hans Frederiksen Per Mouritsen (P.M.)