NYHEDSBREV NR. 28 by Jeppe Aakjaer

作者: 野泊·奥客雅(JEPPE AAKJÆR) 野泊·奥客雅(JEPPE AAKJÆR) 歌词大意翻译: 歌词大意翻译: 童景

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

NYHEDS NYHEDS‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 28. & INFORMATIONSMAL NR. 28. UDKOMMER DEN. 21. FEBRUAR 2014. UDKOMMER DEN. 21. FEBRUAR 2014. Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dk Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på info@jenle.dk

Fra Formanden s. 2

Jeppe Aakjær på frimærke. s. 4

Brendekilde s. 7

Ar kel: Hans Mortensen, Weekendavisen s. 9

Confucius Ins tute s. 13

Digte på kinesisk s. 14 Arbejdet med Ulvens Søn s. 25

Aakjærs stemme s. 29

Bogsamlers hylde s. 32 Faktaside s. 36

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Boller (HB) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

2013 var et meget travlt mad og service op og ned i en år, hvor vi på næsten al‐ li . Det er en dyr, men nødvendig le områder fik pilen l at investering, som vi må søge vende opad. vende opad. sponsormidler l. Det var spændende og nogle gange også nervepirrende. Kommer der gæster l arrangementet. Ja! Det gjorde der! Og enkelte gange må e vi melde alt udsolgt! Selskaber, der kontakter os delig på sæsonstart, kan ikke al d forstå, at der kan være optaget. Både i begyndelsen af sæsonen og i slutningen har vi kun 60 pladser i varme lokaler l rådighed. Her fra 2014 begynder det at lysne. Lo et over det nuværende museum er ved at blive isoleret og gjort parat l selskaber. Der bliver 60 pladser mere i et dejligt opvarmet og lyst rum. For at det kan blive helt perfekt, er det nødvendigt, at der bliver li mulighed fra stuen l lo et. Personalet kan ikke servere noget uden de kan transportere

Desuden vil det også være nødvendig med et handicaptoilet på lo et, da den eksisterende har adgang udefra og ikke kan frostsikres. Vi vil derfor om vinteren være afskåret fra besøg af handicappede, hvilket er uacceptabelt, da vi hvert år bliver gæstet af flere grupper med handicappede og nu gerne hele året. Vi har søgt 2 fonde, men har fået afslag. Vi er parate l endnu flere forsøg. Som du kan se af Nyhedsbrevet, så er den præget af kinesiske oversæ elser. Vi håber på sigt, at finde penge l en bogudgivelse på kinesisk. Vi tror på, at vi i år finder pengene l den engelske oversæ else også.

Henning Linderoth

Vi har et projekt om at sende an mobbesangen Det du gi'r kommer al d lbage ud l alle skoler i Danmark

VIL DU STØTTE DET?

Så indsæt et beløb på Nordea 2280 5950055498 og skriv i beskedfeltet: "Indsamling", dit navn, og evt. din mail‐adresse.

Det går ud på, at få frems llet en masse CD'er med sangen, få trykt tekster og noder, pakke det hele, og sende det l hver enkelt af alle landets 1.885 skoler. Vi vil gerne gøre arbejdet, hvis du vil hjælpe os med at dække ud‐ gi erne. Vi har et budget på 35.000 kr, og har i skrivende stund samlet ca. 14.000, kr. så...

Der findes heldigvis et hav af gode ltag på an mobbe-området, men der kan ikke være for mange, så derfor klør vi på som den lille, men meget væsentlige dråbe, der er med l at gøre et hav l et hav. "Det du gi'r kommer al d lbage, lbage, og det du får har du givet selv engang. og det du får har du givet selv engang. Ja, det at være en ven, det kommer al d igen; d igen; det er det, hele verden skal forstå!" det er det, hele verden skal forstå!"

Vi er på vej ‐ og stø er du os kommer Kærlig hilsen Bente og Leif www.benteogleif.dk vi også i mål!

JEPPE AAKJÆR PÅ FRIMÆRKE JEPPE AAKJÆR PÅ FRIMÆRKE Sidste uge [25. aug. 2010] overrakte Lene Reipuert, der er chef for Post Danmark Frimærker, en signeret fotostat af frimærket l Turèll‐samlingen på Vangede Bibliotek. Bibliotekar Per Ginsborg og afdelingsleder Peter Strøm var de glade modtagere. Fotostaten er signeret af designeren Torben Skov og gravøren Mar n Mörck.

Aakjærselskabet har en række ltag, som vi ønsker markeret i forbindelse med Jeppe Aakjærs 150 150‐‐året. året. Mange er allerede gennemført andre er på vej! andre er på vej! Et frimærke er et af de frem dige store ønsker. store ønsker.

DU KAN HJÆLPE! DU KAN HJÆLPE! Aakjærselskabet får rig g mange mails. Nogle af disse mails passer rig g godt ind i Aakjærselskabets poli k. Vi har meget længe arbejdet på, at der skulle komme et frimærke i anledning af 150-året for Aakjærs fødsel. De første spæde ltag gjorde vi i 2009 gennem en turistkonsulent, men uden resultat. Vi forsøgte igen i 2013, men denne gang kom der intet svar. Men i dag ved vi, at andre også har påvirket postvæsnet. Vi fik den 29. januar 2014 en mail fra Esben Overgaard Jensen. Kære Aakjærselskab. Jeg henvender mig, da jeg har et forslag i forbindelse med 150 året for Jeppe Aakjærs fødsel i 2016. Som frimærkesamler igennem flere år har det

t undret mig, at der endnu ikke er udgi‐ vet et frimærke med Jeppe Aakjær. I 1966 havde anledningen jo så bestemt været oplagt, også fordi, at der i den peri‐ ode blev udgivet flere mærker i forbindel‐ se med kendte danskere. Jeg har henvendt mig l PostDanmark med mit forslag, hvor det blev registreret inden senere vurdering. Hvis I må e synes om et frimærke i forbin‐ delse med 150‐året for Aakjærs fødsel i 2016, vil jeg opfordre l en henvendelse l PostDanmark fra jeres side. Jo flere henvendelser med samme forslag, jo større chance har vi for at det lykkes! Med venlig hilsen, Esben Jensen. Jeg skrev selvfølgelig l Esben Overgaard Jensen den 3. feb. 2014 med følgende: 4

Kære Esben Jensen. Aakjærselskabet har for et år siden arbej‐ det på et frimærke i anledning af 150‐ året. Vi skrev l PostDanmark, men fik aldrig svar retur. Hvem har du henvendt dig l? Er der en mailadresse? Jeg fik følgende svar: Kære Henning Linderoth. På PostDanmarks hjemmeside var der et link, hvor man kunne henvende sig ang. forslag. Jeg henvendte mig allerede 10.12.2010, og fik svar den 16.10.2010. Jeg har kopieret svaret l dig, så alle op‐ lysningerne er der. Jeg håber, at det vil lykkes for os! Men sam dig fik jeg nedenstående mail: Kære Esben Overgaard Jensen Tak for dit forslag om udgivelse af et frimærke i 2016 i anledning af 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel. Dit forslag er nu noteret og vil blive behandlet sammen med øvrige emner, der kny er sig l 2016. For en god ordens skyld skal jeg oplyse, at vi modtager et meget stort antal forslag om frimærkeudgivelser. Da vi sam dig kun udgiver et begrænset antal frimærker årligt, kan jeg derfor ikke umiddelbart s lle en frimærkeudgivelse i udsigt. Med venlig hilsen

Jesper Tveden Frimærkekoordinator Post Danmark A/S Frimærker Telegrafvej 7 2750 Ballerup Tlf.: 33 61 09 24 Fax: 33 61 09 77 E-mail: jesper.tveden@post.dk Web: www.postdanmark.dk ——

Det er et meget flot forarbejde Esben Overgaard, her har leveret, og det bør rig g mange følge op på. Ikke bare Aakjærselskabets bestyrelse, men også alle Aakjær-elskere i Danmark—ja hele verden!

Når man så ved, hvor mange breve Aakjær selv skrev, så er der ingen tvivl: Se her. h p://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/HA/ brevbase.html I arkivet er der ca. 500 adresser med Jeppe Aakjær som afsender, hvoraf mange adresser har modtager 50 eller flere breve. Det bliver mange tusinde breve. Aakjær bør have lidt lbage!! På forhånd tak for hjælpen!

Henning Linderoth

KAN DU PUBLISHER?

KAN DU GL. HÅNDSKRIFT?

Vi søger en frivillig, der kan bruge Publisher l layout på vore NYHEDSBREVE. Layoutdelen tager 1 l 2 dage pr. nr.

Vi søger en frivillig, der kan læse håndskri fra omkring år 1900—specielt breve l og fra Jeppe Aakjær. 5

Jeg vil derfor meget gerne, om nogen i Aakjær Selskabet kan hjælpe mig med svar på spørgsmål som: 1. Er der nogen forbindelse mellem Aakjær og Brendekilde ? 2. Vides der noget om, hvorvidt Aakjær I bogen "Gertrud Hvidberg-Hansen: kender l "En Landevej", da han skriver Jens Brendekildes Billedverden, Odense Bys Vejmand ? Museer" kan man p. 81 se Brendekildes berømte maleri af "En Landevej" (1893), hvor 3. "En Landevej" var uds llet fx på mo vet er en fa g skærveslagerfamilie. Som Charlo enborg i 1893 og fik ldels Eckersberg Medaljen. kommentar l billedet skriver forfa eren bl.a. p. 82, at Jens Vejmand kan ses som en 4. Brendekilde har også malet billeder med tlerne "Stensamlere" (ca. 1888) og parallel l de e maleri, som hang som "Udslidt" (1889) reproduk on i mange hjem dengang.

Kære Henning Linderoth Kære Henning Linderoth Tak for en giv g samtale i telefonen. Mit emne er "H.A. Brendekilde og hans betydning". Brendekilde og hans betydning".

2) Jeppe Aakjær nævner dog heller ikke noget om stensamlere og vejmænd i sine ungdomserindringer, hvorfor hans interesse for Jens Vejmand Nielsen meget vel kan være inspireret af Brendekildes maleri. Kære Henning Linderoth Jeg håber, du/selskabet kan belyse alt de e Ja, jeg har pløjet mig igennem snarest belejligt. Desuden vil jeg gerne vide, Livserindringer og meget mere uden noget om der på Jenle i dag hænger en konkret resultat om forbindelsen Brendekilde reproduk on af "En Landevej", og om det - Aakjær eller om man vil "En Landevej" - fremgår, hvornår den blev hængt op eller "Jens Vejmand" og "Stensamlersken". Men hvornår den er trykt. Det kan jo være en slags når man læser Livserindringer, kan jeg ikke fingerpeg. Det ligger trods alt ligefor, at der lade være at tænke på: må være en inspira on/forbindelse. 1) Jeppe Aakjær forekommer ikke optaget af Mange hilsener fra Ralph Sonne, Tulipanvej malerkunst som 18-19 årig, men han ligesom 8, 3600 Frederikssund. antyder, at han siden blev det. Dog uden at Tel.: 35133874 være konkret (om Brendekildes værk). Ralph Sonne: pia.ralph@gmail.com (Vi har ikke kunnet hjælpe Ralph Sonne!) Prøv at Google "En Landevej" og man ser straks ligheden med Jens Vejmand. Håber meget, du/I kan hjælpe mig.

H.A. Brendekildes maleri Udslidt fra 1889. Fyns Kunstmuseum. 8

n Weekendavise 28.12.2012

e 7 Sek on: Kultur Sid fra Weekendavisen adelse Bringes med ll

Jens Vejmand og kineserne Oversat. En kvinde fra Skive, Hester Jin, oversæ er Jeppe Aakjær l kinesisk. De kan bruge ham l meget, men vil næppe have ham, mener hun. Af Journalist ved Weekendavisen HANS MORTENSEN

Hester Jin i Shanghai, Kina.

Dyre du og dig! dingeli Dyre du og dig! dingeli‐‐og lej, dikkedu og dikkedei, og dingelu og lej, dikkedu og dikkedei, og dingelu‐‐og lej. og lej. Egentlig kunne det jo godt lyde som en, der forsøger at fremstå kinesisk i en halvdårlig skolekomedie. i en halvdårlig skolekomedie.

Hans Mortensen, skærmdump DR2.

Men i hvert fald folk med visse jy‐ ske aner vil vide, at det er omkvæ‐ det på Jeppe Aakjærs sang om An‐ na, der var i Anders kær, men kysk alligevel. alligevel. Hun mødte som bekendt sin elskede ved rugmarkens skel, og forsøgte i sin kyskhed at koncentrere sig om sit sytøj. Det sidste gik selvfølgelig ikke - Anders havde andre planer, hvilket i skyndingen kostede Annas nye fingerbøl. Alt vender sig dog l sidst l idel lykke, da: »gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl«. Sådan set er der jo ikke meget kinesisk over hverken den episode eller over Aakjær som sådan: Men det kan der komme - eller re ere; det kommer der.

I Skive sidder en kvinde og nørkler med at oversæ e en halv snes af Jeppe Aakjærs tekster l sit hjemlands sprog. Foreløbig er Jens Vejmand og Jeg er havren forvandlet l kinesiske skri tegn. Men hvorfor dog? »Vi kan bruge Jeppe Aakjær som inspira on l at oplyse både folket og dem, der sidder på magten. Lige nu foregår det hele i Kina utrolig kortsigtet, og man er ved at ødelægge landet. Vi ser masser af protester og lokale oprør for den.

Der skal meget l, før det sker. Vi kinesere er meget tålmodige, og når vi begynder at protestere, er det, fordi vi ikke kan se nogen udvej og nogen frem d overhovedet. Jeppe Aakjærs digte har for mig to sider. Den ene er hyldesten l naturen, og den kan vi kinesere sagtens genkende.

Jeg er selv vokset op på landet. Den anden er den samfundsmæssige side. Det, at en

digter bruger sin kunst l at få folk i tale og opfordre dem l at lave samfundssystemet om, er noget, vi kan lære meget af. Det danske samfund har ændret sig l et fantas sk samfund, mens der i Kina er mange, der lever som på Jeppe Aakjærs d. Samfundet er meget skævt og nogle mennesker har utrolig mange penge, som man ved stammer fra korrup on og andet, som ikke er i orden. Vores miljø bliver ødelagt, vandet er forurenet, og folk har svært ved at trække vejret i de store byer,« siger Hester Jin, som Aakjærs kinesiske oversæ er hedder.

Hun har boet en årrække i Skive, som ligger en halv snes kilometer fra Jeppe Aakjærs gård Jenle i Salling. Gården er i dag ramme om en række kulturelle ak viteter - blandt andet den årlige Jenlefest - en begivenhed, som Aakjær selv startede, og hvor han præsenterede prominente gæster som Thøger Larsen og Mar n Andersen Nexø.

Ak viteterne varetages i dag af Aakjærselskabet, der i medlemstal er landets største li erære selskab. Alene Jenlefesten, der blev genoptaget i 1980 e er at have ligget s lle siden Aakjærs død, samler omkring 1.000 mennesker hvert år. Det er også Aakjærselskabet og dets allestedsnærværende formand, Henning Linderoth, der står stø ende bag projektet med en kinesisk oversæ else. Linderoth håber, at digtene om et års d kan udgives sammen med en engelsk, en tysk og muligvis en japansk version, der også er under udarbejdelse.

LINDEROTH mødte første gang Hester Jin ved årets Jenlefest, hvor hun var sammen med et kinesisk tv-hold, som hun ville vise denne særlige kulturbegivenhed i den nye hjemegn.

Hester Jin er lokalt gi . Hun mødte sin mand sad bag skærmen med klude om hænderne, i Kina, hvor han var udsta oneret, og da han der bevægede hende. fik hjemve, drog hun med l Skive, hvor hun e er endt danskkursus forsøgte sig på det »Jens Vejmand er et digt, der giver en me‐ lokale lærerseminarium. Hun må e dog get detaljeret beskrivelse af sit emne. Man stoppe e er to år, da danskkundskaberne kan se billederne for sig og høre lydene fra ikke rakte helt. I dag arbejder hun på en hammeren. Og så historien om, at han virksomhed, der producerer maskiner l fihuggede sten hele livet, men ikke selv fik skeindustrien. Sideløbende leverer hun nynogen på sin grav. Det er en så enkel og heder l en London-baseret kinesisk avis og le orståelig måde at uds lle ure ærdig‐ l en tv-sta on. heden på. I Kina er der for eksempel mennesker, der »Selv om jeg ikke fuldførte seminariet, fik arbejder hele livet med at grave e er kul. jeg utrolig meget ud af det. Jeg lærte me‐ De er stadig fa ge, når de dør. get om dansk kultur, jeg ikke kunne have De oplever, at deres landsbyer bliver solgt lært på andre måder. I begyndelsen var l fabriksgrunde. Så har de ingen jord at det svært at vænne sig l, at man selv dyrke ‐ l gengæld bliver deres område og skulle bidrage så meget og diskutere em‐ deres drikkevand forurenet. nerne. Det er på mange måder samme historie.« I Kina handler det om at høre e er og lære det, der bliver sagt. Det er en kulturfor‐ Men selv om der er fællestræk mellem skel, jeg har genfundet på arbejdsmarke‐ den nuværende kinesiske landbefolkning det. I Kina skal man bare gøre, hvad che‐ og dansk almue på Aakjærs d, er det ikke fen siger. Men her må man gerne komme uden udfordringer at oversæ e teksterne. med ideer, og man bliver respekteret. Selv om Hester Jin har fået godt greb om I Kina må man endelig ikke vise, hvis man det danske sprog, løber hun jævnligt paner klogere end chefen ‐ i Danmark bliver den mod Aakjærs jyske dialekt, og hun må man opmuntret l at blande sig. Det er o e bede naboen eller sin svigermor om derfor, danske produkter er blevet så go‐ hjælp. de. Det behøver man nu ikke være kineser for Jeg elsker den kultur. Og det er vig gt, at at opleve. Allerede på Aakjærs sam d havman ikke går på kompromis med den. Det de mange af hans landsmænd vanskevig gste danske ord er e er min opfa el‐ ligheder. Da han fyldte 60 i 1926 skrev forse: ' ordentlig' ‐ ngene skal være ordentli‐ fa eren Viggo Barfoed under mærket ge. I Kina handler alt om, at det går hur‐ »ærbødigst« et hyldestdigt i B. T., der gt.« slu ede med ordene: Tak, Jeppe Aakjær Sivensnak, vi hvister dig en særlig tak, forHester Jin s ede første gang bekendtskab di du duget har vort bord med mærkelige med Aakjær på seminariet, hvor den lokale udsagnsord, som dels sprang frem fra digters tekster havde en betydelig rolle. Og bondens sjæl, og som du dels har lavet det var især sangen om Jens Vejmand, der selv.

Den sidste påstand - om de hjemmelavede udsagnsord - er dog ikke ganske korrekt. For få år siden beviste redaktør ved »den jyske ordbog«, Torben Arboe, at samtlige de verber, Barfoed parafraserer, fak sk har eksisteret i det jyske sprog. Det gælder for eksempel. »pojer«, »sorler«, »virmer«, »gjalmer« og »hwilrer«. Mens Barfoed var kærligt drillende, var der andre, der var mere uforsonlige over for de e bondedigteri, hvilket fik Aakjær l at forsvare sig i en tale om

»Jysken og højdansken«. »Kri kerne ‐ de minder alt for o e om de kustoder, der i museernes forhaller træn‐ ger sig ind på publikum for med anmas‐ sende ord og gebærder at pånøde folk de‐ res vejledning. Men disse kri kere ‐ hvem den jyske almue o e stod ernere end manden i månen ‐ de har skudt sig ind mellem os og vore læsere og fået dem l at tro, at vi vil det gode danske sprog l livs; vi vil spli e og spalte og målstræbe, siger de. Lu er uvederhæ ig tale. Vi vil hverken spalte eller klø e ‐ vi vil kun brin‐ ge den dannede læseverden l at udvide sine rammer, så de også omslu er os. (...) Og jeg er mig bevidst, at jeg blandt den mængde af nye ord, jeg har indført i min digtning, aldrig har brugt et eneste, som ikke den dag i dag står i folkets jord med grønne skud og lange rødder ud l sider‐ ne.« OM Aakjær havde tænkt, at disse rødder en dag skulle blive lange nok l at nå ned l kineserne skal være usagt, men han har næppe ha noget at indvende mod oversæ eriet, for selv var han en fli g oversæ er af andres ord.

Mest kendt i den forbindelse er selvsagt »skuld gammel venskab rejn forgo«, der er en gendigtning af sko en Robert Burns' »should auld acquaintance be forgot«. Aakjær var en stor beundrer af Burns, hvis fødehjem han besøgte. I Aakjærs samlede digte optræder 20 gendigtninger eller oversæ elser af Burns. Derudover har han forsøgt sig med blandt andre Kipling, R. L. Stevenson, Goethe, Heinrich Heine og Bellman. Om kineserne så får glæde af Aakjæroversæ elserne er imidler d et åbent spørgsmål. »Jeg er ikke sikker på, at vi får lov at udgi‐ ve det i Kina. Der er jo i nogle af teksterne en kra ig opfordring l at demokra sere og lave samfundet om, og det tror jeg ikke regeringen vil bryde sig om. Man er i hvert fald nødt l at finde et eller andet samar‐ bejde med myndighederne, hvis det skal ud, og det har jeg ikke den store ltro l, at man kan. De vil formodentlig erne no‐ get af det, inden de giver lladelse l, at det udkommer,« forudser Hester Jin. Heller ikke den del ville have været fremmed for Aakjær, der selv i en ung alder må e lbringe 17 dage i Viborg arrest, mens herredsfogeden forsøgte at bevise, at han på møder i private hjem og i skolen i Fly syd for Skive havde »ført ophidset poli ske Tale og bespo et Folkekirken«. Blandt andet havde han kaldt kirkerne for »Skuespilhuse« og talt posi vt om den franske revolu on. Også når det gælder ytringsfriheden er der lsyneladende ligheder mellem Aakjærs Danmark og nu dens Kina, selv om man nok her ville mene, at 17 dages arrest var billigt sluppet.

Foto HL ‐ Havnefronten i Shanghai.

Er dine oversæ elser blevet udgivet? Eller kan man få fat på dem på anden vis?

Jeg [Thorsten] har talt med for‐ manden for Danmarks kinesisklæ‐ rerforeningen, og hun var enig med mig I, at dine [Hester Jin] oversæ elser af Jeppe Aakjærs tekster (er usikker på, om det kun er Jens Vejmand eller om du også har oversat andet), fint kunne bru‐ ges l at bygge bro mellem kine‐ sisk og danskdagene i gymnasiet. sisk og danskdagene i gymnasiet.

Mange hilsner Thorsten Thorsten Budde Haensel 韩涛声 Deputy Director | Confucius Ins tute for Innova on and Learning Department of Learning and Philosophy

Man kunne eksempelvis gennemgå teksten først i danskundervisningen og dere er læse den på kinesisk i kinesiskundervisningen. Der l kan eleverne så prøve at sæ e teksten (teksterne) ind i en kinesisk kontekst, fx hvordan kan Jens Vejmand bruges l at beskrive kinesiske arbejders (især 农民工) situa on i Kina, osv. Foto HL ‐ Beboelsesområde i Shanghai.

作者: 野泊·奥客雅(JEPPE 野泊·奥客雅(JEPPE AAKJÆR)

严思修路人

歌词大意翻译: 歌词大意翻译: 童景

（诗词大意） Jens Vejmand Jens Vejmand 破旧挡风屏障后一只缠布的手一只被遮护的眼鞋子绑住脚头那是严思修路人被生活所逼走用锤子锤打石头换面包总不够

Hvem sidder der bag Skjærmen med Klude om sin Haand, med Læderlap for Øjet og om sin Sko et Baand? Det er saamænd Jens Vejmad, der af sin sure Nød med Ham'ren maa forvandle de haarde Sten l Brød.

一日清晨你醒来东方刚露朝彩叮当锤子在锤打一声一声复来那是严思修路人老骨头一把在锤打露湿的顽石迸出火星光彩

Og vaagner du en Morgen i allerførste Gry og hører Ham'ren klinge paany, paany, paany, det er saamænd Jens Vejmand paa sine gamle Ben, som hugger vilde Gnister af morgenvaade Sten.

农夫彪马的背后你进城有事谋遇到了一个老头他的双眼湿透那是严思修路人膝腿麦草绑厚因为找不到一处躲避严寒刀口

Og ager du l Staden bag Bondens fede Spand, og møder du en Olding, hvis Øjne staar i Vand — det er saamænd Jens Vejmand med Halm om Ben og Knæ, der næppe ved at finde mod Frosten mer et Læ.

风雨交加的时候你回家路上走金星在西南颤抖只因难敌寒流锤打声再次响起就在马车背后那是严思修路人路边锤打石头

Og vender du lbage i Byger og i Blæst, mens A enstjærnen skjælver af Kulde i Sydvest, og klinger Hammerslaget bag Vognen ganske nær — det er saamænd Jens Vejmand, som endnu sidder dér. 14

Saa jævned han for andre den vanskelige Vej, men da det led mod Julen, da sagde Armen nej; det var saamænd Jens Vejmand, han tabte Ham'ren brat, de bar ham over Heden en kold Decembernat. Der staar paa Kirkegaarden et gammelt frønnet Bræt; det hælder slemt l Siden, og Malingen er slet. Det er saamænd Jens Vejmands. Hans Liv var fuldt af Sten, men paa hans Grav — i Døden, man gav ham aldrig én.

他为别人补缺口铺平艰难道路而圣诞来临时候臂膀拒绝锤揍那是严思修路人他的锤子跌落他被朋友们抬走腊月寒夜当口

S lle hjerte sol går ned

寂静心房日西沉

S lle, hjerte, sol går ned, sol går over heden, dyr går hjem fra dagens béd, storken står i reden. S lle, hjerte, sol går ned. Tavshed over hedes og langs veje krumme. En forsinket humlebi ene høres brumme. S lle, hjerte, sol går ned.

寂静心房日西沉太阳走过荒埂家畜牧草迟归棚鹤鸟巢中立稳寂静心房日西沉

墓地寂寞一地带有一破烂板块歪歪地倒向一边涂料也已损坏那是严思修路人一生多多石在但他死后的墓地没人给他一块

荒野小路寂无声蜿蜒曲折无人一只迟归小蜜蜂唯一的嗡嗡声寂静心房日西沉

Viben slår et enligt slag over mosedammen, før den under frytlens tag folder vingen sammen. S lle, hjerte, sol går ned. Fjerne ruder østerpå blusser op i gløden, hededamme bi esmå spejler a enrøden. S lle, hjerte, sol går ned.

凤鸟展翅独迎风掠过池塘无痕飞入芦草屋檐缝才收翅膀栖身寂静心房日西沉东方远处窗户门渐渐似火烧焚荒野池塘点点灯折射满天黄昏寂静心房日西沉

”Som dybest brønd”

r. 120,‐ k

I Kanten Af Den Gule Lupin

Pr. cd

牧童之歌

Ole sad på en knold og sang Ole sad på en knold og sang, la la la la la, la la la la la får og beder omkring ham sprang Tra la la la la, la la la la la Lyngen sused, og skyen gled udflugtslængsler i hjertet sved. Heden stænged, og mindet spandt moders øjne dog stærkest bandt. Snart den ng dog blev åbenbar minder gør ikke sagen klar. Stak så Ole en dag i trav stod med eet ved det store hav. Øjet skinnede , tåren randt, intet mere i verden bandt.

欧乐坐在土堆上唱啦啦啦啦啦，啦啦啦拉啦围他而跳的是群羊嚓啦啦啦啦，啦啦啦啦啦绿恩草嗖嗖云滑翔心中渴望游走他乡荒野围栏记忆捆绑难舍母亲深深目光此事终将明白曝光思念难以拴住渴望。终于欧乐急走他乡驻足于蓝色大海洋眼睛闪亮，泪水出框这个世界已无牵肠

Over havene hyrden fór fårene står der endnu og glor. Ej kan bede og får forstå længslers tog over bølgen blå.

牧童游走过海飘洋羊儿依然伫立而望羊群怎能懂得渴望如火车驰骋蓝海浪

Se dig ud en sommerdag

夏日出门去看看

Se dig ud en sommerdag, når de bønder tromler: land æfor og by æbag, lærkesang og humler. Byg i skred og bær i blost, barneleg om frønnet post; rugens dræ med du af most, i dri om brede gårde!

夏日出门去看看农夫平整田间城市渐远大地现雀鸟蜜蜂相伴大麦似绸莓结果孩童嬉戏旧井畔黑麦花粉带香味农庄周围来扩散

Danmark er et lidet land, strakt fra nord l sønder, har dog brød l alle mand, købstadsfolk som bønder. Rugen med det svulne knæ vokser langt i bakkens læ. Humlekop og pæretræ får sol mod hvide gavle. Færgen med det brede bryst, klædt i stål og plade, pløjer vej fra kyst l kyst over bæltets flade. Kobberspir og tag af tegl ser sig selv i havets spejl. Langvejs ude hvide sejl mod grønne øer bovner. Toget stønner tungt af sted, højt sig røgen lø er- plagen står ved vangeled, slår sig løs og snø er. Hyrden kobler sine kø'r; a ensuk i siv og rør- fra den åbne smededør går lange skumrings-gnister. – Slider byen, danske mand, alt for stærkt din trøje, tag et mål af Danmarks land fra dets egne høje: Synet – ernt af banker lukt – bliver frit mod bælt og bugt – stemningsfyldt som hejreflugt om kvæld, når sol går under.

丹麦国家多苦难从北一直到南幸好人人有面包无论农民商贩厚膝盖的黑麦秆斜坡背后长得欢啤酒花和梨子树倍享阳光白墙前轮渡胸怀敞开宽穿戴钢盔铁板劈开水道岸到岸驰骋美丽峡湾铜色尖顶砖瓦屋海面明镜顾自盼远方水上飘白帆驶向绿岛船慢慢火车轰轰汽笛添白烟随之高攀马驹自由在呼吸那有安全护栏牧人聚集起牛群芦苇草中黄昏叹傍晚长长之火星铁匠大门齐射散丹麦城市丹麦男穿着耐磨衣衫量一量丹麦国土登上丹麦高山直击远方丘陵景延入峡湾尽无拦苍鹭飞迁黄昏里情溢心间意满滩

”Rugens Sange”, der fortsat er kommet i flest oplag og udgivelser. 18

68,‐ kr.

Jeg bærer med smil min byrde

我笑着将责任承担

Tekst: Jeppe Aakjær, 1906 Melodi: Carl Nielsen, 1915 Jeg bærer med smil min byrde, jeg drager med sang mit læs, jeg er som den vilde hyrde, der genner sit kvæg på græs. Se, duggen driver fra norden hen over det bøjede korn, mens solen s ger af jorden imellem oksernes horn! Jeg ser over ndrende marker og langt mod den blånende ord, jeg s rrer på sejlende arker, men finder ej tolkende ord. Jeg slænger skalmejen for munden, jeg trækker så lang dens lyd, at kilderne klukker i lunden, og bukkene bræger af fryd! Hvor kan I dog gruble og græde, så længe Guds himmel er blå! Mit hjerte skælver af glæde, blot duggen dynker et strå.

我笑着将责任承担我唱着将沉重搬我是野地的放牛郎把牛群往草地赶看，朝雾从北方扩散笼罩弯腰的麦秆太阳从地平上升起牛角间展现灿烂我眺望无际的麦田直至那湛蓝海湾我注目着点点船帆词不达意而无言我拿起木笛到嘴边笛声长长天籁延唤起了林中小溪泉激起羊群欢乐言为何你们踌躇伤感当天空依旧蔚蓝我的心被欢乐震撼只要滴雾罩一秆

HESTER JIN LAVER AND HESTER JIN LAVER ANDET END OVERSÆTTELSER ET END OVERSÆTTELSER. ET END OVERSÆTTELSER. Hester Jin planlægger en "Kend Kina" forretning. Hendes inten oner l Danmark. er at planlægge en "Rige i Midt" tur l Danmark. Jeg ved ikke om det er muligt at ltrække kineserne her l, men mange af mine gamle klassekammerater er interesserede. Planen er, at de flyver fra København l Billund. De skal opleve den ægte dansk kultur og natur, erhverv og kunst, osv. De skal selvfølgelig besøge Jenle. Jeg er så glad for, at mange er posi ve over for idéen.

Jeg er havren 我是燕麦 Jeg er havren, jeg har bjælder på mer end tyve tror jeg på hvert strå Bonden kalder dem for mine fold. Gud velsigne ham den bondeknold.

我是燕麦，铃铛挂身上每枝二十有余的模样农夫称之为我的产量上帝保佑农夫的粗旷

Jeg blev sået, mens glade lærker sang over grønne banker dagen lang. Humlen brumled dybt sin melodi og et rylefløjt gled ind deri Viben fløj om brak og pløjemand Og slog kryds for både plov og spand Kryds slog bonden også over mig For at gi mig helse med på vej

我被播撒时喜鹊歌唱歌声整日绿坡上回荡蜜蜂嗡嗡低声地回响不时有鹬鸟高音闪亮

凤鸟飞翔在耕夫身旁飞出十字在犁和桶上也划在农夫和我上方带来一路问候心愿长晨露中我节节地上长歌曲牢固长在我根上如果您细心听我歌唱歌中有云雀颤音高亢

Mens i dug jeg groede fod for fod groede sangen sammen med min rod den, som ydmyg lægger øret l hører lærkens triller i mit spil.

Det kan kolde hjerner ej forstå Jeg er lærkesangen på et strå, livets rytme døbt i sommerdræ mer en gumlekost for øg og fæ Søndenvinden, o! han har mig kjær Derfor kan han aldrig la mig vær´ Smyger sig med hvisken l mig ind Nu ved højre, nu ved venstre kind

听不懂是冷漠的心房我是云雀歌在麦草上夏日生命旋律的流淌不只是给咀嚼的食粮哦南风我是他的最爱因此他无法将我离开温柔地附在我的耳边时右时左细语来坦白

Når han puster på min gule top Må jeg vugge med ham ned og op Ind l alle mine bjælder går Som når gyldne hamre sammen slaar

当他吹着我的金穗麦我随他上下起舞摇摆直到所有铃铛一起摇就象金斧一起锤起来

Juniregnen gjorde myg min muld Julisolen gav mig af sit guld Sundhed risler mig i top og ska Det er derfra plagen har sin kra

六月雨使蚂蚁成沃壤七月太阳为我把金镶营养流满麦秆冲顶房是吃尽百苦后的能量

Jeg er ven med dug og grødevejr ven med landets lyse bøgetræer ven med al den danske sæd, der gror øst for hav og vest for sund og ord.

我的朋友朝雾伴我长全国的新榉树伴我旁丹麦精气伴我永向上东临大海西至峡湾旁

太阳落于黄色悬崖旁我获得他最后的光芒傍晚的钟声开始回荡我也努力将铃铛摇响我摇着孩子进入梦乡摇起沼泽草地水雾茫摇来和平入室又登堂

Jeg får solens sidste lange blink før den dukker ned bag gullig brink og når a enklokken ringer fred står jeg på min tå og ringler med.

Jeg skal ringle barnet l dets seng ringle tågen på af sump og eng ringle freden over hjemmet ind ringle bønnen frem i fromme sind

摇出祈祷在虔诚心房

Jeg er havren. Mine bjælder går over lyse vange år for år ringler om, hvor sang og kærve gror herligt sammen på den danske jord

我是燕麦，铃铛走得忙年年走在翠绿田野上歌声和农物慢慢成长精彩呈现丹麦大地上

”Jeg er havren” Statuen er skabt og skænket l Jenle af kunstneren Elisabeth Zeuthen på Jeppe Aakjærs fødselsdag den 10. september 2011. Statuen er ops llet i kan‐ ten af Jenles Nordskov. Foto: Janne Klerk. Postkort sælges på Jenle.

Der dukker af disen min fædrene jord

祖国大地处处起朝雾我的祖国大地处处起朝雾田野、草地还有山谷她背向着南面，脚朝着北方整理着沙地的床铺那可不是为了安睡而服务大地难得安宁顺服风暴来又去大浪汹涌逐重锤海岸边的门户

Tekst: Jeppe Aakjær, 1904 Melodi: Carl Nielsen, 1916 Der dukker af disen min fædrene jord med åser og agre og eng. Med ryggen mod syd og med tåen mod nord den redte bag sander sin seng. Dog ej for at sove re ærdiges søvn, thi sjældent er landet i ro, men stormene går, og brændingen slår på kysten med djærveste kno.

Der ruller de bække så tungt gennem dal, langmodigt ta'r åen imod og skrider l havs i en sindig spiral, forinden den drev det l flod. Men hvor den kan glitre en sensommer kvæld når laksen går op mod dens strøm, når siv og når flæg får dugstænk i skæg, og dagen går bort som en drøm.

De bredeste enge, jeg nogen d så, her duger det mossede svær. Blankhornede høvder på ravgullig tå går rundt i de knortede kær. Her vokser sig plagen så trind om sin lænd i højengens vældende sa , så rød er dens lød, dens mule så blød, dens koder de edrer af kra .

Og ræven han slikker bag diget sit ben og soler sin syndige krop, og haren hun snuser l agerens sten og gør over stubberne hop, og odderen plumper i favnedybt høl for jæger og hund i behold, 22

小溪慢慢悠悠穿越低洼谷缓缓来到小河汇入河水哗哗蜿蜒着流向大江再向大海展开舞步她在仲夏的黄昏闪烁前途当鲑鱼逆水而上路灯心草、芦苇如须戴水雾日子如梦逝去不复曾见宽广的草地此起彼伏层层叠叠起满朝雾光号角的牛群琥珀黄的蹄不平田间来回踱步这里的绿色高地水分充足马驹背脊膘壮成弧马嘴厚而软鬃毛泛红朱马腿充满奔腾力度狐狸在晨雾中整理着腿部袒露有罪的身子骨野兔嗅着地上的顽固石头障碍大跳而不踌躇宽大的水洞水獭迅速坠入避开猎人和狗追逐但金鸻编伍

men hjejlernes hær, den flokker sig der, hvor hugormen lurer i knold.

成群盘旋处有极北蝰土堆中藏身潜伏农物的海洋上现黑色圆凸蓝莓和绿恩草满布在草籽间雀鸟挺身抬起头

Mørkt s ger en høj over kornhavet op, med blåbær og lyng er den klædt. Blandt risenes ranker en lærke med top sig gynger og kvidrer så spædt. Det bølger af rug imod kimingens rand, i dale, på banker den står, får runding og form i godtvejr og storm som barnet, mens gængerne går.

荡着唱着稚气十足在天际边、在斜坡上、在低谷黑麦似浪涛般起伏阳光风暴助圆满果丰富如孩童摇篮中摇出风吹绿恩草，风卷黑麦一路田野麦草爆裂破竹高空云朵倒悬成漆黑大肚晴空顿时乌云满布蜜蜂乱撞农庄墙角寻归途蜂窝甘蓝洋葱后筑在偏僻农屋木栅栏门处

Det lu er i lyng, og det ringler i rug, det sprager i agrenes strå, højt skyerne drejer den dampspændte bug og skygger en stund for det blå. Vildt bierne tørner om husmandens gavl mod kuben bag grønkål og løg. I udfly ergård mod porthjaldet slår et ekko af rimmende øg.

回荡老马叹息无数在那长满杂草的农田深处曾有烟囱歪斜房屋房梁上只挂有一排肉香肠除此只有贫困、债务幸有燕子在客厅后把巢筑房屋周围鲜花满簇艾篙墙上束母鸡蛋常出藏于弯曲的接骨木这里曾坐着我的驼背老母头上是长长的梁柱我们兄弟分享过她的乳汁那时她吟唱着悲苦如今睡于这石坝下的泥土角落有开放的罂粟世界多受苦

Her lå der engang på en spergelgrøn to et hjem med sin skorsten på hæld. Det havde en enkelt rad pølser på lo , men ellers kun armod og gæld. Dog havde det svaler bag forstuedør og blomster om sokkel og syld og malurt på væg, og hønen la' æg i skjul af den krogede hyld.

Her sad hun og spelted, min bøjede mor, ind under den bjælke så lang, og delte sit bryst mellem mig og min bror, imens så vemodigt hun sang. Nu ligger hun hist under stendigets hæld i krogen, hvor valmuer står. Gør verden fortræd, 23

tog sorgen min fred, så sagte med lågen jeg går. Hvad var vel i verden det fa ge liv med al dets fortærende tant, om ikke en plet med en dal og lidt siv vort hjerte i skælvinger bandt! Om ikke vi drog fra det yderste hav for bøjet og rynket at stå og høre de kluk, de mindernes suk fra bækken, vi kyssed som små!

悲痛我自抚合上栅栏寂静归途人世间生命将是如此凄苦事事物物消逝即无如无一点低谷一些灯心草将颤抖的心们绑住如果不是我们从远方归故满脸皱纹驼背驻足听水流汩汩让记忆倾诉儿时亲吻的溪水乳暴风雨中上帝保佑的国土历经了贫困的民族我未曾拥有你的一寸泥土流浪的我曾离故土秋夜你从多石的灌木深处送给我一根弯拐柱拐柱将无助生命会结束

Velsignede land, hvor i stormvejret bor et folk, som er øvet i savn, jeg ejed vel aldrig et gran af din jord, som hjemløs jeg kvi ed min stavn. Du rakte mig ud fra dit stenede krat en høstnat så kroget en stav. Når staven er brudt, og livsgangen slut, kanske du da skænker en grav.

也许你会送我一墓

Aakjærselskabet arbejder på at skabe nogle alterna ve ak vitetsformer. Vi vil derfor gerne se resultaterne af dine poe‐ ske årer ‐ eller dine sociale og poli ske indigna o‐ ner som digte eller noveller! Ak viteten sæ es i gang inden sommerperioden. Be ngelserne for at være med bliver snart oﬀentliggjort.

Forfa er Knud Kramshøj er manuskrip orfa er på ”Ulvens Søn”, der skal opføres på Jenle, som frilu steater den 8. l 10. august 2014. 1. audi on fandt sted 8. feb. og næste bliver 8. marts på Tambohus i Skive.

OM AT ARBEJDE MED ”ULVENS SØN”. ”ULVENS SØN”. AF KNUD KRAMSHØJ AF KNUD KRAMSHØJ

Knud Kramshøj klar l re elser i manuskriptet.

Jeppe Aakjærs dramaer har li era‐ ”Ulvens søn” udkom i 1909. Stykket blev opført samme år på Århus teater og i Ålborg turhistorisk ikke samme status som 1910. Det har ikke opnået samme popularitet hans lyrik. Men at de ikke har væ‐ som de to nævnte, hvilket kan skyldes forskelret ganske overset, bevidnes af tal‐ lige forhold. Tyngden i stykkets indigna on rige professionelle opsætninger af over tyendehusmænds og landarbejderes vilkår har sikkert gjort sit. stykkerne i København og andre større byer i Danmark i de første ”Ulvens søn” handler i korte træk om de opår er e er at de var udkommet. brud i de sociale mønstre i bondesamfundet, der finder sted i slutningen af 1800tallet. Det Især stykkerne ”Livet på Hegns‐ er et poli sk stykke med en hel klar tendens, gård ” fra 1907 og ”Når bønder El‐ båret af vrede over den behandling af tyendesker” 1911 opnåede en høj grad af husmænd og landarbejdere, der finder sted i et samfund, hvor livegenskabet i sparsom forpopularitet og blev opført også klædning stadig er herskende. uden for Danmarks grænser, i Nor‐ I centrum for handlingen befinder sig godset ge eksempelvis. ge eksempelvis. Glø rup – med en vis navnelighed med Men navnlig har begge stykker ha en bemærkelsesværdig levedyg ghed i forbindelse med dile an ore llinger på lokalscener og i forsamlingshuse landet over langt op i forrige århundrede.

Spø rup. Ejeren af gården er enkefru Pro , som har sin søn Erik Pro som bestyrer. At navnet leder tanken hen på Profit, er det sikkert lsigtet. I deres brød har de udover de tjenestegørende i huset en hel del daglejere og tyendehusmænd og nogle polske frem-

medarbejdere l sæsonarbejde, fire kvinder. Erik Pro kører sin folk med standsmæssig arrogance og hensynsløshed. Til de e lille, fastlåste samfund kommer Goj, dvs. han vender hjem e er mange års ophold i Australien, hvor han har oparbejdet en formue. Den formue vil han bruge og er i gang med bruge på at opkøbe områder omkring Glø rup, for at sæ e gang i en tørveproduk on. Det er imidler d ikke med profit for øje. Hans overordnede og erklærede mål er at frigøre landarbejderne for slaveriet under godset. En mere personlig årsag l hans planer og sæ en sig op mod Pro familien er hævn. Gojs familie har lidt under pro ernes vilkårlige tyranni. I sær Eriks far, den gamle herremand, udfoldede sit feudale væsen: han voldtog Gojs mor, fik Gojs far sendt i fængsel, gjorde Gojs bror blind ved en såkaldt jagtulykke og fordrev ved sin brutalitet Goj fra godset. Stykkets drama ske omdrejningspunkt er konfronta onen mellem Erik Pro og Goj, eller på et mere overordnet plan konflikten mellem den gamle d og den ny d, mellem de store jordbesiddere og tyendehusmændenes og landarbejdernes befrielse. Sideløbende med Gojs revolu onære virksomhed er der en kærlighedshistorie. Pigen Dorre og Goj var barnekærester. Selv om de har tænkt på hinanden i de mange år Goj var i Australien, har der ikke været kontakt mellem dem. Imidler d er Dorre blevet voksen har fået plads på godset og i mere end en forstand accepteret styrets og Erik Prosts be ngelser. Det er et trekantsdrama hvor de individuelle følelser spiller sammen med de sociale og poli ske modsætninger, en spli else som fører l Dorres død. ”Ulvens søn” har desuden flere mindre sidehandlinger og skæbner, som karakteriserer miljøet og de grove misforhold.

I sin originale længde er stykket voluminøst. Jeppe Aakjær har meget på hjerte, men dramaet er rigeligt mæ et med lange samtaler og indslag også af lyrisk art og kræver stramning, hvis en drama sk stringens skal bevares. At bearbejde eventuelt ændre en forfa ers færdige værk kræver imidler d mange overvejelser, ikke mindst når han ikke længere kan gøre indsigelser, hvis redigeringen går for vidt. Mine ændringer – og der er en del – har jeg i tankerne forsøgt at forklare Jeppe Aakjær undervejs i mit arbejde med stykket, ligesom jeg vil forsøge at redegøre for dem her. Ændringerne, der er foretaget har både noget at gøre med det formelle og det indholdsmæssige. Det altovervejende formelle spørgsmål drejer sig om dialekten. Ligesom i ”Livet på Hegnsgård” og ”Når bønder elsker” bruger Jeppe Aakjær dialekt her. Dialekten er med l at fremme ægtheden i miljøtegningen, den berører nogle lag i mentaliteten og i samtaleformer som rigsprogsnormer ikke levner plads for. Det har været væsentligt for Jeppe Aakjær at lade dialekten komme l ”orde”. Som Niels Hausgård siger, er dialekten et samfunds lyd. Og ved at fastholde dialekten fastholdes lige præcis det samfund og de mennesker der lever der. Jeppe Aakjærs arbejde med sproget og ikke mindst dialekten er præget af overordentlig omhu, som han siger et sted ”siden lod jeg knap en sætning gå gennem min pen, før jeg havde vejet den mod folkesproget”. Så der er flere gode grunde l at fastholde dialekten. En forståelig holdning vil være, at skal man opføre stykket, bør man fastholde den oprindelige form i respekt for digteren og for dialektens miljøskabende ægthed. Li erære værker på dialekt er sjældne, de indeholder væsentlige sammenhænge l bevarelse netop af dialekterne og skal af den grund behandles med fuld respekt.

Men fastholder man det synspunkt, må man mændene og daglejerne l opgør med Pro også se i øjnene at de lskuere der har glæde familien og hvad den står for. Til styrkelse af af at se stykket fremført på en scene vil være det forløb trækkes Jens Romlen og hans kamp af begrænset omfang. Skal man have bredere for hans ”be e hysling” og frem dshåb frem. kredses opmærksomhed, er det nødvendigt at En anden styrkelse af er at lade en kulmina bearbejde sproget, men dog sam dig at beva- on på spændingen mellem parterne være det re en eller anden form for dialektal tone. sted hvor Goj som led i etableringen af en fælles front lærer folkene at synge ”Kommer I I min gennemskrivning og redigering af ”Ulvens søn” har jeg for en stor del normalise- snart, I husmænd”. ret sproget. Det betyder ikke at dialekten er Et barskere indgreb over for Jeppe Aakjærs værk er at skære ned på antallet af personer. totalt forsvundet. Bevaret et småord og formuleringer, som skulle være umiddelbart for- Det er også sket her. Det er f.eks. gået ud over ståelige som ”be e”, ”møj”, eller ord som kan en bifigur som Villads Vedhud, hvis dialekt forstås ud fra sammenhængen som ”be e indimellem nærmer sig sort tale, og hvis lstehysling”, ”anskrøwen”. Denne farvning skulle deværelse er et komisk indslag af samme art som Chris an Arhoﬀs og Peter Malbergs var helst slå igennem, så dik onen får dialektdet i ældre danske film. Hans lstedeværelse klang. Om det lykkes, kan kun den sceniske er ikke befordrende for dramaet, og de komifrems lling vise. ske indslag, som stykket i øvrigt er krydret Det er en praksis som Jeppe Aakjær har anvendt mange steder i sin digtning. Ud over med, må andre tage sig af. s lfærdigheden og underdrivelsen styrker han atmosfæren med enkelte dialektord. Som ek- Et er at skære i Jeppe Aakjærs tekst, noget ansempel kan nævnes det kendte digt ”Når Ru- det er at føje noget l dramaet, at være meddigter. gen skal ind”, hvor ord som ”limens”, ”væltningen”, ”rugens tvilling”, ”hveger” un- I ”Ulvens søn” indgår tre sange: Dorres sang: Jeg går i tusind tanker, Kommer i snart I hus‐ derstreger, hvor vi er i verden. mænd og Vi træder hinanden i dyndet ned. Indholdsmæssigt er det også nødvendigt at Her som andre steder i prosaforfa erskabet vægte mo verne og at foretage nogle valg. og dramaerne bruger Jeppe Aakjær sange l i Det er nødvendigt – ikke blot for at begrænse lyrisk form at udtrykke det der brænder på for stykkets længde, men også for at styrke fokus. den enkelte eller for fællesskabet. Sangen og det at synge den kan rumme de følelser, som Vælger man at se det poli ske som det centrale – hvad der er sket her – kommer hævn- ellers har svært ved at komme l udtryk. mo vet og kærlighedshistorien l at spille en ”Ulvens søn” slu er med Dorres død og Gojs mindre, men væsentlig rolle. Det betyder at udbrud over det endelige tab af hans barnreplikker og dialoger forkortes. Eksempelvis dom kærlighed, men også med det nye håb om at ”handlingen lever”. Det udtrykker han har Goj i sine monologer både i forbindelse med Dorre og sin hævnhistorie lange lyriske sam dig med at han står side om side med sin blinde bror som det blinde oprør - og ham forløb som har deres poe ske værdi, men bremser den drama ske fremdri . På den an- selv som den bevidste og målre ede frem den side styrkes det drama ske med vægten dens mand. lagt på de åbenlyse, sociale urimeligheder og Gojs anstrengelser for at vække tyendehus27

Til en understregning af denne handling er lføjet ”Tyendesangen” l at udtrykke det nye fællesskab og frem dsdrømmene. Mod at fastholde det poli sk/sociale som det centrale kunne måske indvendes at stykket ikke viser større imødekommenhed over for en moderne lskuer, når det viser konflikter og sammenhænge, der i vidt omfang er historiske. Men mo ver med aktuelt perspek v, kan da også trækkes frem i lyset i ” Ulvens søn” – en kærlighedshistorie som trekantsdramaet mellem Goj, Dorre og Erik er evig aktuel. Det

samme er konflikten mellem selvrealisering og fællesskab og behandlingen af fremmedarbejdere. ”Ulvens søn” med miljøtegning, konflikter, skæbner og løsninger er en del af vor historiske hukommelse. Men stykket kan med god rimelighed perspekveres l modsætninger mellem samfundsgrupper i vore dage.

KUN FOR MEDLEMMER

DER INDBYDES HERMED DER INDBYDES HERMED TIL GENERALFORSAMLING I TIL GENERALFORSAMLING I AAKJÆRSELSKABET AAKJÆRSELSKABET ‐‐ TO TORSDAG DEN 22. MAJ 20 RSDAG DEN 22. MAJ 2014 RSDAG DEN 22. MAJ 2014 KLOKKEN 19.30 TIL CA KLOKKEN 19.30 TIL CA. 22:00 . 22:00 ‐ . 22:00 ‐ JENLES FORSAMLINGSHUS/LOFT, JENLEVEJ 6, 7870 ROS FORSAMLINGSHUS/LOFT, JENLEVEJ 6, 7870 ROSLEV LEV LEV Inden generalforsamlingen udsendes nye vedtægter l medlemmerne. Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på 3 år.

Der skal desuden vælges suppleanter og en revision. 28

Helle Bretlau og Ole Berg på besøg på Jenle den 5. december, hvor stormen rasede over Danmark. Helle og Ole har sagt ja l at komme l generalforsamlingen den 22. maj 2014 og fortælle om deres jagt på Jeppe Aakjærs stemme. af Solvejg Bjerre: "Livet på Jenle" af Solvejg Bjerre: "Livet på Jenle" ‐‐ side 66. Vi lovede at komme lba‐ Under vort besøg på Jenle d. 23. ge l dig hvis vi fandt noget inte‐ ressant. august august ‐‐ 2013 havde vi den glæde ressant. at hilse på dig. Under vores samta‐ le omkring miniskulpturen af Jeppe Ingen anstrengelse er blevet sparet, for at finde frem l originale lydoptagelser af Jeppe Aakjær kom vi ind på mulige lyd‐ Aakjær. Mediearkivet i Danmarks Radio er blevet gennemsøgt gennem bibliotekarer i optagelser af forfa eren. På da‐ værende dspunkt var Helle og jeg Hovedstadsområdet, hvoraf den ene er en bekendt den anden bibliotekar i DR. Her værner blevet opmærksomme på, at i det man om sådanne sager. Oﬀentligheden har mindste en fonografoptagelse ek‐ derfor ikke direkte adgang. E ersøgningen sisterer. Her refererer jeg l bogen endte dog uden resultat, men skulle afprøves!

Kære Henning Linderoth. Kære Henning Linderoth.

Bedre gik det, da vi fornylig kom på uanmeldt skabet. E erfølgende bør lyden blive e errebesøg hos Statens Mediesamling i Aarhus. Det staureret så nålestøj og andre mislyde bliver skete mandag d. 4. november. Vi fik en utrolig bortelimineret mest muligt. Her skal nok søgod behandling. Kort d e er vores ankomst ges om legat, da et sådant arbejde er dskrækom tre forskere op for at modtage os. De vende og derfor kostbart. fortalte glædesstrålende, at de var i fuld gang med at e erforske de valser, som i sin d blev Helle havde snarrådighed nok l at optage såoverdraget l Det Kgl. Bibliotek i København. vel billede som lydmateriale på sit Canon digiDet er et arbejde som har stået på i længere talcamera. Det er faldet godt ud, - og står alled; og som sandsynligvis først bliver færdig- rede nu l din rådighed som en delvis råkopi. gjort i slutningen af februar 2014. Valserne Ønsker du derfor at gennemgå hvad vi allerebliver behandlet med fløjlshandsker og aflæst de har og høre yderligere om besøget er de e med laserlys for at skåne rillerne i de overra- muligt når og om belejligt. Senere bliver forskende intakte valser. Det føltes som noget af skerholdets færdige digitale arbejde l rådigen åbenbaring at få lov l at ly e l hvad for- hed sammen med skri lige notater. Holdet er modes at være Jeppes stemme, medens han ekstremt forsig ge for at undgå fejltolkninger. oplæste sidste vers af sit berømte digt "Karup Vi må derfor vente på de endelige konklusioå". "Mit digt", som vi opfa ede han indledte ner. med at sige. Desuden fik vi lov l at ly e l en anden valse. Her indtalte sønnen Svend en hilsen l Jeppes kone Nanna. Under indspilningen hørtes glimt af Jeppes faderlige deltagelse og la er i baggrunden. Dvs., at Jeppe Aakjærs stemme findes ikke på en men snarere to eller flere valser. Vi kan ikke fores lle os andet, end denne forskning bliver l stor glæde for Aakjærsel-

De venligste hilsener fra Helle Bretlau & Ole Berg

MELD DIG IND I AAKJÆRSELSKABET NU OG FÅ TILSENDT GRATIS BILLETTER ‐ SOM DU KAN ANVENDE I SOMMER‐ PERIODEN FRA JULI TIL AUGUST—DESUDEN FÅR DU MEDLEMSBOGEN GRATIS. DU FÅR OGSÅ GODE TILBUD! VI FORVENTER MEDLEM NR. 2000 I ÅR!!

Plakaten l en af de store begivenheder på Jenle er klar ‐ den 8., 9. og 10. august 2014 klokken 19:30 spilles

”ULVENS SØN” 31

Foto: SA

Alt Arbejde og alle Materialer ved Bogens Frems lling er ydet uden vederlag, saa hele Indtægten af Bogens Salg lfalder de tre Red‐ ningsmænd.” Udover de tre eksemplarer af digtet, som jeg er i besiddelse af, og hvoraf de to er med dedika oner, ejer jeg ét eksemplar, hvor der foran i bogen er Anført: ”Foruden det almindeli‐ ge Oplag, er der paa haandgjort Papir trykt 100 nummererede salgseksemplarer, af hvilke de e er Nr. 58.” De e eksemplar er (desværre) uden dedika on! Hvor mange ’almindelige’ eksemplarer digtet et trykt i, véd jeg desværre ikke. I det ene af de to eksemplarer af digtet med de 26 strofer har Jeppe Aakjær skrevet følgende dedika on: Ar klen blev trykt i Skivebogen for 1919, der udkom den 29. januar 1920. Jeppe Aakjær var ”Til mine elskværdige Værtsfolk fra forleden! dengang dens redaktør. Digtet ”En Daad” blev senere i løbet af 1920 En Sommerhilsen og en Foraarstak trykt og udgivet i kommission hos Gyldendal- Til Ulstrup‐Parret: ske Boghandels Sor ment, Købmagergade 8, Fru ‐ ‐ Forstander Bach! København K. Bagerst i det lille skri er anført: ”Denne Bog Med venlig hilsen er trykt i Kjøbenhavn i Chr. Cheristensens Bog‐ Jenle 7/6 1920 Deres ærbødige trykkeri, Dekora onerne er tegnede af Axel Jeppe Aakjær Nygaard, Clicheerne udføførte i ”Poli kes”s Reproduk onsanstalt, Papiret leveret af A/S L. Levinson junr., Bogbinderarbejdet udført i Ma‐ Her har Jeppe Aakjær rig g været i sit es: en rius Andersens Bogbinderi og Distribu onen af dedika on på vers, hvor fruens navn rimer på ordet ’tak’! Gyldendalske Boghandels Sor ment.

Jeppe Aakjær beskriver i en ar kel med overskri en ”En Rednings‐ daad”, som fandt sted lørdag den 20. december 1919. Redningsdå‐ den blev omtalt i Skive Folkeblad den 22. december 1919. Den 7. ja‐ nuar 1920 skrev Jeppe Aakjær et digt med overskri en ”En Daad” og ikke mindre end 26 strofer, der senere blev oﬀentliggjort i bl.a. Skive Folkeblad og Poli ken den 14. januar 1920. Jeg er i besiddelse af den forside af Skive Folkeblad, hvor digtet den 14. januar 1920 er trykt. trykt.

Da jeg købte bogen, skrev an kvariatet, der havde sat det l salg, at bogen var med en versefiseret dedika on, må jeg erkende, at jeg havde forventet en anden form for vers – men helt ærligt, så VAR dedika onen jo på vers!

Jeg er blot i tvivl om, hvilken skole i Ulstrup, det omtalte forstanderpar var forstandere for, idet, der jo både er et ’Ulstrup’ i Jylland på Randers-kanten og et Ulstrup på Sjælland?

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående overnatnings‐ steder samarbejder med Aakjærselskabet.

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk

5 onsdage i juli måned 2014 vil der være gra s guidet rundvisning l kulturple er i Jenles natur. Turen begynder klokken 10:00 og slu er ca. 11:00. Turen er på knap 2 km. på fug ge bakkede skovs er.

www.kirkeby‐feriehus.dk

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐ maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaﬀe‐ maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐ maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐ seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 35

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET “Aakjærselskabet”

Kopiering

er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐ fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐ bet.

OPLYSNINGER OM NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre. Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks. Fra denne mail kan du ak vere mai‐ len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐ cessen. Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐ cepteret , at du er på selskabets mailliste. Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen: Opdatere dine informa oner her Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐ selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐ hedsbrevets side!