Skønlitteratur
Nonfiktion
Velkommen til People’s efterår/vinter 2024.
Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldt
Fødselsdagen
Højeffektiv pageturner fra nyt stærkt makkerpar
Et forsvundet barn. En ødelagt familie. Et døgn på jagt efter sandheden.
Sangen forstummer med ét, da døren til fødselsdagsbarnets værelse går op.
Sengen er tom, og vinduet står på klem. Politiet bliver tilkaldt, og eftersøgningen går i gang. Den allerede dårlige stemning mellem ekskonen, faren og stedmoren spidser til.
Alle har de tilsyneladende noget at vinde ved at få den syvårige Samuel ud af billedet, og det viser sig hurtigt, at deres individuelle historier ikke holder vand. Men hvad er der egentlig sket med Samuel?
Fødselsdagen er første bind i serien om journalisten Frida von Engen.
Solgt til filmatisering til Nordisk Film
Sofie Sarenbrant er en af Sveriges mest solgte krimiforfattere, og hendes populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld har solgt mere end 6 millioner eksemplarer. Sarenbrant har tre gange vundet prisen som bedste krimiforfatter i Sverige og det seneste bind i serien om Emma Sköld, Parasitten, var den bedst sælgende krimi i Sverige i 2023. Carina Bergfeldt er journalist, forfatter og tv-vært. Hun har vundet flere priser for sin journalistik og har skrevet både krimier og fagbøger, der er solgt til 15 lande.
Krimi
Udgivelsesdato 12. september 2024
Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen Hardback med smuds
Format 135 x 210 mm, 400 sider
ISBN 9788775935482
Omslagsgrafiker Carinde Charlett Bjerre efter originalt omslag Vejl. 279,95 kr.
Sofie Sarenbrants & Carina Bergfeldts
Fødselsdagen har solgt mere end 100.000 eksemplarer alene i Sverige
Johanne Bille
Sommer i Boghandel Blåregn Vinter i Boghandel Blåregn
Sommerkærlighed i København
De to første sprudlende hjertevarme bind i serien om Mille og Boghandel Blåregn – en sommerbog og en julebog.
Mille er ved at gå død i sit job som instruktørassistent. Da hun ser et ledigt butikslokale indrammet af en henrivende blåregn, bliver hun straks forført, og en stor drøm tager form. Hun vil starte på en frisk og åbne Boghandel Blåregn med alle sine yndlingsbøger!
I arbejdet med at åbne boghandlen finder Mille mere og mere hjem til sig selv, og hurtigt indfinder der sig en enorm lettelse over at have forladt filmbranchens spidse albuer og høje tempo. Men en prisbelønnet Netflix-serie bringer alligevel Mille tilbage til sin tid i den hæsblæsende filmbranche – for minder seriens plot ikke mistænkeligt meget om hendes families fortid?
Alt imens begynder hverdagen i Boghandel Blåregn, hvor Mille får hjælp af sine tre bedste veninder til indretningen. Da hun er ved at være på plads, får hun uventet besøg. Hendes store barndomskærlighed Silas har værksted og rammebutik lidt længere oppe ad den pulserende gade, og det slår straks gnister imellem dem igen. Men havets store bølger og jagten på frihed trækker i Silas. Hvad betyder det for deres mulighed for kærlighed?
I de to første bind lærer vi Mille at kende, og serien vil sidenhen bevæge sig videre til andre karakterer fra det charmerende miljø omkring boghandlen til hverdag og fest, igennem kærlighed og længsel.
Johanne Bille (f. 1993) er forfatter med flere romaner bag sig, kulturredaktør hos Aller og stifter af forlaget Harpyie.
Romance
Udgivelsesdato 29. august 2024 og 30. november 2024
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN Sommer i Boghandel Blåregn: 9788775939718
ISBN Vinter i Boghandel Blåregn: 9788775939732
Omslagsgrafiker Sofie Winding Vejl. 249,95 kr.
Jonas Eriksson
Af stumper og skår
Faderopgør og arvestrid
Jonas Eriksson skriver i sin anden roman om at give slip på længslen efter sin fars kærlighed og anerkendelse.
Jonas kører fra København og gennem natten til Stockholm for at tage afsked med sin afdøde far. Han møder en kold hånd og starten på et opgør, som trækker tråde tilbage til et omtumlet liv fyldt med svigt, bedrag og en kamp for overlevelse.
Læseren følger en arvesag og får indblik i en familie, der udadtil fremstår som sta-
bil og omsorgsfuld, men som bag facaden har et helt andet ansigt. Fortidens begivenheder får liv igen efter årtiers dvale og skaber en fortælling om en ung dreng og det, der har formet ham, til den han er.
Romanen stikker ned i minder fra børnefængsler, opdragelsesanstalter og et liv i samfundets skygge og viser os, hvordan selv de største brud kan kræve forsoning.
Jonas Eriksson (f. 1974) Anbragt på Godhavn i tre år som ung. Har ernæret sig som dørmand på københavnske natklubber. Medstifter af flere kampsportsklubber og blandt den første generation af danske professionelle MMA-kæmpere. Blev i 2019 kandidat i historie fra KU. Debuterede i 2023 med den anmelderroste roman Vejen hjem.
Autofiktiv roman
Udgivelsesdato 6. september 2024
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN 9788775933624
Omslagsgrafiker Ida Balslev-Olesen Vejl. 299,95 kr.
Pressen om Jonas Erikssons Vejen hjem – Ekstra Bladet – Politiken ”En imponerende debutroman” – Information
Roxana Kia Månen i min kuffert
Hvem er man uden sin historie? En bog om at finde hjem
Roxana Kia debuterer med en sanselig bog om blodsbånd, kvindekamp og en families storhed og fald.
Roxana er 10 år, da hun alene må flygte fra revolutionen i Iran og mister alt – sin familie, sit sprog, sit land, sit hjem.
Årtier senere, velintegreret med karriere og familie, men på fremmed jord i Danmark, vækkes den fortrængte fortid og længsel efter at finde hjem af kvindeoprøret 'Kvinde, liv, frihed” i Iran. Hun vil skrive et kampskrift, men i stedet vælder scener fra barndommens tabte Teheran frem.
Vi møder Kia-slægtens stærke og tragiske karakterer: Farfar – efterretnings-
chefen bag Shahen og en af Irans mest magtfulde mænd; farmor – den barmfagre diva og kvindesagsforkæmper, opvokset ved hoffet med poeter og mullaher; far – det rodløse geni, der gennem livet drømmer, spiller og lyver sig fra alt; mor – den svenske skønhed fanget i et Iran af vestlig modernisering og reaktionær mandschauvinisme.
Et kalejdoskop af scener om kærlighed, tab og svigt og hjemløshed og tilhørsforhold, der inviterer os med på forfatterens egen rejse tilbage – og frem til et nyt ståsted
Roxana Kia er født og opvokset i Iran, har en svensk mor og iransk far, og har boet i en række lande, før hun som 29-årig landede i Danmark. Månen i min kuffert er hendes debutroman.
Erindringsroman
Udgivelsesdato 24. oktober 2024
Indbundet med smuds
Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN 9788775935659
Omslagsgrafiker Alette Bertelsen
Vejl. 299,95 kr.
Roxana Kia
Månen i min kuffert
SKITSE 1 – 19. april 2024
”Jeg får et chok. Foran mig spiser store stålmonstre sig ind på mit barndomshjem og spytter indholdet ud som et kræsent barn.” – citat fra bogen
Hanne Richardt Beck
Vartegn
Spændende og tankevækkende om bedrag og stor natur
En fortælling om skrald og overforbrug, klimakrise og griskhed – og om en kvindes søgen efter sin egen fortid.
Lena har et vikariat som meteorolog i Grønland. Hun har været der én gang før. Som tiårig var hun en uge i Nuuk med sin mor, der var udsendt af miljøministeriet i København og mere optaget af forurening og affaldsproblemer end af sin datter.
Siden forsvandt moren sporløst i Grønland. Det har sat sit præg på Lena, og da en storm forhindrer hende i at flyve til København, sætter hun sig for at finde ud af, hvad der skete med moren.
På sin rejse til grønlandske byer og bygder kommer hun tættere på sandheden om morens død, samtidig med at hun får et nyt syn på, hvem moren egentlig var. Samtidig spindes hun ind i et net af farlige intriger i en verden, hvor intet er, hvad det synes at være.
I romanen blandes realisme og myte, og den grønlandske natur taler i bogstavelig forstand med, mens Lena nærmer sig gåden om morens død.
Hanne Richardt Beck (f. 1959) debuterede med romanen De brune øjne, Arthur i 1993. Brød igennem med romanen Om så det gælder (2007), der foregår i besættelsestidens Danmark med krydsklip til nutiden. Seneste udgivelser er romanerne For enden af perronen (2018) samt Otto og Louise (2022).
Roman
Udgivelsesdato 4. oktober 2024
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 320 sider
ISBN 9788775934591
Omslagsgrafiker Henriette Mørk Vejl. 299,95 kr.
Hanne Richardt Beck Vartegn
Hanne Richardt Beck skriver i sine romaner aktuelt og begavet om livet og verden
People’sCæcilia Holbek Trier
Mit menneskeliv
Gribende og poetisk erindringsmosaik
Kort før sin død satte instruktør og kunster Cæcilia Trier det sidste punktum i erindringsværket Mit menneskeliv.
Cæcilia fødes ind i en kreativ og frisindet familie, men hendes sorgløse barndom ender brat, da hun som niårig sammen med sine små søskende anbringes på en katolsk klosterskole drevet af strenge nonner. De næste fem år bliver kun afbrudt af sporadiske ferier med moren og hendes nye ægtemand, forfatteren Aksel Sandemose, dybt inde i de mørke, norske skove. Op gennem sin opvækst bevidner Cæcilia sin mors desperate søgen efter både kreativ og religiøs identitet, alt imens hun selv får succes som filmskaber og stifter familie. Men en
dramatisk skilsmisse ripper op i fortidens traumer og tvinger Cæcilia til at forholde sig til sin egen historie og forlige sig med fortiden.
Kontrasterne er skarpt trukket op i dette katalog over et levet liv, hvor dybe svigt og livsbekræftende eventyr beskrives med både humor og intellekt. Historier og relationer væves sammen på kryds og tværs og betragtes med et kameras nøgterne ærlighed dog uden forsøg på at forklare, men kun for gennem erindringen at indkredse et menneskeliv.
Cæcilia Holbek Trier (1954-2023) får som 15-årig hovedrollen i en norsk spillefilm, og det bliver startskuddet til en lang karriere i filmens verden. I 1997 debuterede hun med den anmelderroste spillefilm
Nonnebørn og har siden lavet en lang række børneog dokumentarfilm.
Erindringsroman
Udgivelsesdato 13. september 2024
Indbundet med smuds
Format 135 x 210 mm, 250 sider
ISBN 9788775934485
Omslagsgrafiker Ida Balslev Olesen
Vejl. 299,95 kr.
Holbek Trier
Mit menneskeliv Cæcilia
People’s
Erindringsroman
En autobiografi om livet som barn, kvinde og kunstner
Katrine Nørregaard
Pleje og omsorg
Omsorgens mange ansigter
Inspireret af arbejdet i børnehaver, på plejehjem samt egne erfaringer som pårørende til en søster med handicap.
Rigmor skal dø. Marius skal tæmmes. Anne-Grethe skal gå med den hund. En engel skal findes.
Kollegaer i børnehaven, ansatte på plejehjemmet, mødre og døtre, unge og gamle, naboer og dyr, alles hjerter sprættes åbne. Irritation og magtkampe, jalousi og misundelse, ensomhed og helbredsangst slippes løs. Sorg skal lettes. Relationer skal heles.
I mødet mellem unge og gamle, syge og pårørende, udsatte og ansatte skildres relationerne mellem dem, der yder omsorg, og dem, der modtager. Gennem fjorten noveller udfoldes omsorgens væsen med alt, hvad det indebærer af overvindelser og ubehag, magt og afmagt.
Katrine Nørregaard (f. 1994) debuterede i 2016 med vinderen af Politikens romankonkurrence, Løgnerens
Hus. Hun har siden skrevet den autofiktive roman
Søster, min søster (2019) og har de seneste år arbejdet i børnehave og på plejehjem, hvilket har inspireret til en samling noveller om omsorgens væsen.
Søster, min søster er en kærlig og humoristisk fortælling om opvæksten med tvillingesøsteren, der er spastisk lammet. En roman om at være givet det samme liv, men aldrig at have de samme muligheder.
Novellesamling
Udgivelsesdato 11. oktober 2024
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 200 sider
ISBN 9788775938155
Omslagsgrafiker Simon Lilholt Vejl. 279,95 kr.
Delphine de Vigan
En aften i december
Kærligheden genopdaget
En poetisk fortælling om, hvordan kærlighed kan forandre et menneskes tilværelse.
Matthieu Brin er 45 år gammel, har et godt job i reklamebranchen, en smuk hustru og to børn. Desuden er han forfatter til en bog, som har sikret ham både stor succes og indbragt ham en litteraturpris. Nu kæmper han med en skriveblokering.
Han modtager jævnligt breve fra sine beundrere, men en dag dukker et brev op, som skiller sig ud. Afsenderen er kvinden Sara, som han engang har elsket og aldrig har glemt. Matthieu læser hendes
brev flere gange og beslutter sig for at gemme det.
Da Sara fortsætter med at sende ham sine længselsfulde breve, bliver der snart vendt op og ned på hele hans tilværelse.
En aften i december er historien om en mands livsforandrende fejltagelse og om det skrøbelige øjeblik, hvor al vished forsvinder, hvor fortiden genopstår, og hvor erindringen skabes på ny.
Delphine de Vigan (f. 1966) fik sit internationale gennembrud med romanen Alt må vige for natten, der lå på bestsellerlisterne i mere end et år og har solgt over 1,5 millioner eksemplarer alene i Frankrig. Efterfølgeren Baseret på en sand historie var nomineret til den prestigefyldte Goncourtpris. På dansk er yderligere udkommet No og mig, Dage uden sult, De loyale, De taknemmelige, Underjordiske timer og Børnene er konger.
Roman
Udgivelsesdato 20. september 2024
Oversat fra fransk af Victoria Westzynthius Hæftet med flapper
Format 138 x 220 mm, 200 sider
ISBN 9788775935444
Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 249,95 kr.
”Delphine de Vigan skildrer helt uden
fordømmelse to sårede kvinder og en rådvild mand, mens hendes klare sprog akkompagnerer karakterernes melankoli.” – Le monde des livres
Toshikazu Kawaguchi Før minderne forsvinder
Hjertevarm
japansk TikTokbestseller
Hvad ville du gøre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?
Café Donna Donna, der ligger et stykke oppe ad Hakodate-bjerget i det nordlige Japan, er kendt for sin blændende udsigt over Hakodates havn. Men det er ikke caféen eneste tilbud – café Donna Donna giver også sine gæster den enestående mulighed at rejse i tiden.
Fra forfatteren af Før kaffen bliver kold og Før det er for sent kommer endnu en rørende fortælling om fortabte sjæle, der drømmer om at gøre brug af caféens tilbud om at rejse i tiden.
Vi møder datteren, der er vred på sine afdøde forældre, som har efterladt hende forældreløs. Komikeren, der længes efter sin elskede og deres fælles drømme. Lillesøsteren, hvis sorg er blevet altopslugende, og den unge mand, der alt for sent indser, at han elsker sin barndomsven.
Før minderne forsvinder er fuld af Toshikazu Kawaguchis karakteristiske bevægende hjertevarme.
Toshikazu Kawaguchi (f. 1971 i Osaka, Japan) har tidligere produceret, instrueret og skrevet teater. Før kaffen bliver kold var hans debutroman og er baseret på et prisbelønnet teaterstykke. Den blev fulgt op af Før det er for sent og Før minderne forsvinder, der er tredje bind. Serien er en international bestseller og et BookTok-fænomen.
Roman
Udgivelsesdato 1. november 2024
Oversat fra japansk af Lillian Kingo Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 200 sider ISBN 9788775935178
Omslagsgrafiker Omslagsgrafiker: Carinde Charlett Bjerre efter engelsk omslag Vejl. 179,95 kr
Kawaguchis serie om cafeén Donna Donna har solgt millioner af bøger verden over
Emilia Hart Kvinderne fra Weyward Cottage
Tre kvinder. Fem
århundreder.
En særlig evne.
Mænd har forsøgt at tæmme dem, men Weywardkvindernes magt og modstand bryder alle lænker.
Kate, 2019: Kate flygter fra sin voldelige kæreste i London til det lille, faldefærdige hus Weyward Cottage, som hun har arvet fra sin grandtante Violet. Her opdager Kate en omhyggeligt bevogtet hemmelighed, der fører hende dybt ind i sine for fædres historie, helt tilbage til heksejagternes tid.
Violet, 1942: Violet elsker træer og insekter og drømmer om at blive naturforsker. Men samfundets konventioner og en streng far er en spændetrøje om hende. Hun savner sin afdøde mor, der rygtes at
være blevet gal og som det eneste har efterladt Violet en medaljon med bogstavet W indgraveret. På Violets værelse er navnet Weyward ridset ind i panelet.
Altha, 1619: Altha er anklaget for hekseri og for at have dræbt en fribonde. Hun er kendt i landsbyen for at leve et afsondret liv med en særlig forbindelse til dyr og for at hjælpe mennesker i nød med helbredende urter. Altha gav sin mor et løfte om at holde noget skjult for ikke at blive bragt i stor fare. Men nu risikerer hun alligevel galgen …
Emilia Hart er en britisk-australsk forfatter. Hun er født i Sydney og studerede engelsk litteratur og jura ved University of New South Wales, hvorefter hun arbejdede som advokat i Sydney og London. Kvinderne fra Weyward Cottage er hendes debutroman, som er blevet en stor succes blandt læsere og kritikere.
Historisk roman
Udgivelsesdato 3. oktober 2024
Oversat fra engelsk af Marie Louise Bisgaard Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 350 sider
ISBN 9788775938179
Omslagsgrafiker Lonnie Hamborg Vejl. 299,95 kr.
TikToksensationen har vundet Goodreads Choice Awards for bedste debut og bedste historiske roman
Sarah J. Maas
Crescent City 1 Når mørket vågner
Forbundet af blod, drevet af begær, udvalgt af skæbnen
Mørke kræfter truer indbyggerne i Crescent City i første bind af Sarah J. Maas’ nye fantasytrilogi.
Bryce Quinlan lever sit liv på natklubberne i byen Lunathion, som også kaldes Crescent City. Til de natlige fester smelter de ellers skarpt opdelte grupper af mennesker, engle, formskiftere og feer sammen i et hav af smukke kroppe.
Indtil en dæmon dræber Bryces tætteste venner, og hendes verden styrter i grus.
Den formodede morder bliver sat bag tremmer, men efter to år truer nye forbrydelser de rystede indbyggere i Lunathion.
Byens magthavere beder Bryce om at efterforske sagen, og til at passe på hende hyrer de den slavegjorte, faldne engel Hunt Athalar.
Mens Bryce kæmper for at afdække sandheden, må hun samtidig forsøge at kontrollere sine følelser for den tiltrækkende engel, som står ved hendes side. Og snart peger efterforskningen på spor, som fører dem begge tilbage til en mørk fortid. En ondskab, der længe har ligget i dvale, er begyndt at røre på sig.
Sarah J. Maas (f. 1986) er den ukronede dronning af romantasy og står bag bag de globale succeser Throne of Glass og A Court of Thorns and Roses (Et rige af torne og roser, da). Hendes bøger er solgt i over 38 millioner eksemplarer på engelsk og er derudover oversat til 38 sprog. Hun har en stadigt voksende fangruppe, ikke mindst på TikTok.
Romantasy
Udgivelsesdato 30.10.2024
Oversat fra engelsk af Niels Henning Krag Jensby Hæftet med flapper
Format 155x230 mm, 800 sider
ISBN 9788775939381
Omslagsgrafiker Carinde Charlett Bjerre efter originalt omslag Vejl. 230 kr.
”Forestil dig en blanding af Game of Thrones og Buffy the Vampire Slayer med et hint af Fifty Shades of Grey.”
– Telegraph
Søren og Lotte Hammer Jagten på Casanova
Spionage og terror i Vestberlin
Krimiserien
Dengang i Berlin bliver afsluttet med et blodigt koldkrigsdrama i et delt Europa.
Vestberlin, 1970’erne. Johann Braunmann er gået på pension og lever en rolig tilværelse. Men da en gammel ven, Ralph Woodridge, melder sig hos Johann, kan han ikke afslå at hjælpe ham. Den amerikanske senator er kommet til Tyskland i et prekært anliggende: En muldvarp med dæknavnet Casanova likviderer ansatte ved CIA samt amerikanske kilder i både DDR og Sovjetunionen.
Emely Lewis er en talentfuld ung skulptør, og så er hun som et barnebarn til Johann. Da hendes far bliver henrettet af
terrorbevægelsen Rote Armee Fraktion (RAF), tvinges hun til at revurdere sit syn på det venstreorienterede miljø, hun selv er en aktiv del af. Pludselig har hun ladt sig rekruttere som agent for den amerikanske efterretningstjeneste med det formål at bekæmpe RAF, hævne sin far og afsløre Casanovas sande identitet.
Emely hvirvles ind i en kaotisk verden af fortielser og bedrag, mens hun af al magt forsøger at holde fast i sig selv, sine idealer og sin identitet som kunstner – uanset omkostningerne.
Søren og Lotte Hammer er søskende. Siden krimidebuten Svinehunde (2010) er forfatternes bøger udgivet i 22 lande. Foruden serien Dengang i Berlin har Hammer & Hammer skrevet 10 bind i serien om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen samt den historiske spændingsserie Venner og Fjender, der udspiller sig i årene 1939-45.
Historisk roman, krimi
Udgivelsesdato 15. august 2024 Indbundet med smuds Format 155 x 230 mm, 630 sider ISBN 9788775932894 Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 299,95 kr.
”Hammerparret fortæller som sædvanlig en historie med imponerende dygtighed.” – JyllandsPosten om Snesmil
Albert Sneppen og Jonas Kuld Rathje
Sorte huller. Jagten på universets smukke hemmeligheder
Albert Sneppens opdagelser fra fysikkens yderste grænser
Tag med et af Danmarks største forskningstalenter på jagt efter universets smukke hemmeligheder.
Den unge, men allerede internationalt anerkendte, astrofysiker Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet beretter i bogen om sine bestræbelser på at aftvinge universet dets hemmeligheder ved den kendte fysiks yderste grænse.
Vejen går forbi sorte huller, kolliderende neutronstjerner og den slags kosmiske
eksplosioner, hvor livsnødvendige grundstoffer skabes.
Albert Sneppen bringer på overraskende poetisk vis læseren dybt ind i egne forskningsresultater og deler gavmildt ud af sine opdagelser om og observationer af vores gådefulde univers og dets smukke hemmeligheder.
Albert Sneppen (f. 1998). Astrofysiker og ph.d. ved Niels Bohr Institutet. Har sin unge alder til trods publiceret sin originale forskningsresultater i nogle af verdens førende naturvidenskabelige tidsskrifter.
Jonas Kuld Rathje (f. 1977). Journalist og forfatter. Chefredaktør hos Illustreret Videnskab.
Faglitteratur, biografi
Udgivelsesdato 29. oktober 2024
Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN 9788772388076
Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 299,95 kr.
En rejse i universets og fysikkens grænseland
Stephanie og Kasper Fisker & Jobbe og Hans
Pilgaard i samarbejde med Rikke Hyldgaard
Den gule bog
Håb. Leg. Del. Mig.
Fire venner inviterer dig indenfor i deres støjende, selvvalgte familie
En samtalebog om vennevanvid, tryghedstimer og stjernestunder.
De er larmende, udadvendte, inspirerende – og ofte lidt for meget.
En personlighedstest har vist, at alle i parrene Fisker og Pilgaard er gule typer. Når de mødes, går snakken, og der er plads til alt. ALT.
Den gule bog inviterer læseren med i sommerhus, hvor parrene snakker hæmningsløst og nysgerrigt om at være venner.
Med meget på hjerte runder de kunsten at lytte og rumme. På tværs af alder,
køn og familieliv har parrene bygget et ubrydeligt bånd, hvor kernen er accept.
De blotter sig og deler tanker og oplevelser om at være hinandens livsvidner, når de taler om svigt, konflikter og tilgivelse.
Om børn og barnløshed. Om at finde sin sti og vælge sin egen familie. Om loyalitet, aldersforskel, selvværd, usikkerhed – og om at blive ved med at lege.
Undervejs lærer de nyt om hinanden og sig selv, overvældes af frygt for at miste og erfarer endnu en gang, at de stærkeste relationer er aldeles uperfekte.
Stephanie Fisker (f. 1988), podcastvært og influencer, forfatter til flere koge- og børnebøger og mor til tre. Kasper Fisker (f. 1988), podcastvært og influencer, tidligere professionel fodboldspiller, børnebogsforfatter, Vild med Dans-vinder 2023 og far til tre. Jobbe Pilgaard (f. 1988), kandidat i pædagogisk filosofi, fotograf, kunstner og influencer, forfatter til bog om demens og børnebogen om frøen Frede. Hans Pilgaard (f. 1963), uddannet journalist, tv-vært og foredragsholder, forfatter til erindringsbogen Støj og fortielser.
Faglitteratur, Livsstil, biografi
Udgivelsesdato 2. september 2024
Hardback
Format 220 x 220 mm, 250 sider
ISBN 9788775937820
Omslagsgrafiker Maria Bramsen
Vejl. 299,95 kr.
DEN GULE BOG
Fisker & Pilgaard
Hvis du leder efter en fejlfri ven, forbliver du ensom. Velkommen indenfor i en fejlfyldt familie
Rane Willerslev og Frederik Lindhardt
Efter livet
Lige
dele samtalebog, idéhistorie og debat
Spørgsmål om efterlivet – findes det, og hvad kan vi bruge det til?
Vi skal alle dø. Så meget ved vi. Men heller ikke mere. Hvad der sker efter livet, er en af livets største gåder. Trods den store gåde har mennesker til alle tider dog aldrig været tilbageholdende med at komme med bud på, hvad efterlivet er og rummer.
Og hvad nu, hvis der faktisk var noget?
Kom med, når Rane Willerslev og Frederik Lindhardt tager dig med ind i efterlivets verden – i jagten på umulige svar, og med håbet om at starte en fælles samtale, som kan udvide vores perspektiv og måske endda gøre vores liv før døden rigere.
Samtalerne begynder de allerede i bogen. De taler med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og dykker ned i emner som det evige liv, nærdødsoplevelser, menneskets bevidsthed og kunstig intelligens.
Samtidig kigger de i historiebøgerne og ser på udviklingen i opfattelsen af efterlivet igennem tiderne for at blive klogere på det som fænomen. For tidligere var døden – og det mulige derefter – en større del af livet, end tilfældet er i dag.
Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet. Han har gennem store dele af sit arbejde som antropolog og forsker beskæftiget sig med døden – både i sig selv og som den er blevet opfattet hos oprindelige folk.
Frederik Lindhardt, retoriker og forfatter. Han har gennem årerne været en yderst aktiv stemme i demensdebatten, ligesom han har skrevet og talt om sygdom og død. Til daglig er han medstifter af og Director of Learning i virksomheden Virtio.
Faglitteratur
Udgivelsesdato 10. oktober 2024
Hardback med smuds
Format 155 x 230 mm, 200 sider
ISBN 9788775934300
Omslagsgrafiker
Vejl. 249,95 kr.
Rane Willerslev og Frederik Lindhardt går på opdagelse i efterlivets forunderlige og dragende verden
Marianne Jelved og Simon Emil Ammitzbøll Bille
Jelved. Som det var
En markant stemme i dansk politik taler ud
Hun var Schlüters fortrolige, Nyrups stærke økonomiminister, Foghs hårde kritiker og Thornings løftede pegefinger.
Det går op og ned i politik, men Marianne Jelved er konstant. Altid den samme integritet, stædighed og troværdighed gennem sine 35 år i Folketinget og på fire forskellige ministerposter.
Som en af de første kvindelige partiledere fører hun Radikale Venstre til den største valgsejr i mere end tre årtier. Senere forlader flere profiler partiet, hun taber den radikale magtkamp, men får comeback som både gruppeformand og minister.
Vi er med, når Marianne Jelved udmanøvrerer den gamle garde i partiet og selv overtager ledelsen. Når hun afviser
et borgerligt tilbud om at blive statsminister, og da hun truer med af forlade regeringen. Vi er med, da hun ensom står fast på at afskaffe det toldfrie salg i EU, selv om både Tony Blair og Gerhard Schröder spræller i nettet.
Men vi er også med, når hun med bøjet hoved taber EURO-folkeafstemningen, mister indflydelse og nær bliver fyret som minister.
Marianne Jelved fejer ikke noget ind under gulvtæppet. Hun hverken glorificerer eller overdriver. Hun fortæller det bare, som det var. Og det er danmarkshistorie.
Marianne Jelved (f.1943), medlem af Folketinget 1987-2022, politisk leder hos Radikale Venstre 19902007, fire ministerposter, blandt andet økonomiminister 1993-2001. Simon Emil Ammitzbøll-Bille (f. 1977), medlem af Folketinget 2005-2022, først for Radikale Venstre, senere for Liberal Alliance, for hvem han var økonomi- og indenrigsminister. Nu radiovært, foredragsholder og forfatter til blandt andet Insider – fire år med Løkke.
Biografi, faglitteratur
Udgivelsesdato 22. oktober 2024 Hæftet med flapper Format 135 x 210 mm, 300 sider ISBN 9788775936939 Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 299,95 kr.
Kom med på første række til et stykke af danmarkshistorien
Manu Sareen
Håndbog for familier med ADHD
Hjælp jeres barn til ikke at føle sig forkert, men i stedet højt elsket
Forældre og eksperter viser genveje til overskud og rart samvær oven i alt det, der ellers driller.
Manu Sareen kaster i denne bog lys på familielivet med ADHD og ADD. Gennem samtaler med forældre og eksperter åbnes der op for håb og strategier, som kan få hverdagen til at glide bedre.
En række familier fortæller i denne bog ærligt om de sårbarheder og udfordringer, der er i en presset hverdag med ADHD og ADD: Når en eller flere i familien bare ikke kan rumme flere krav, når der er brug for pauser til at tanke energi
eller et kærligt kram på trods af den vulkan af vrede, der lige er eksploderet.
Hver familie er unik og ingen kan slavisk følge alle råd. Men det er en kæmpe hjælp at forstå sin egen og den fælles situation. Og at finde de små eller større justeringer, der passer bedst til ens egen familie.
Bare små ændringer kan gøre en verden til forskel. Tydelig struktur, anerkendelse og kærlighed er guld værd for alle i fami-
Manu Sareen (f. 1969) er forfatter, coach, foredragsholder, landsformand for ADHD-foreningen og tidligere minister. Han har desuden været statsrevisor og medlem af Borgerrepræsentationen. Han er uddannet socialpædagog, konfliktmægler og coach. Han er som voksen blevet diagnosticeret med ADHD.
Faglitteratur
Udgivelsesdato februar 2025
Hæftet med flapper
Format 155 x 230 mm, 256 sider
ISBN 9788775937790
Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 299,95 kr.
Håndbog for hele familien
Matias Seidelin Game Over There. Hvad sker der hvis supermagten kollapser?
En personlig fortælling om USA bag den glitrende facade
Skæbnestund i en dybt splittet nation i krise, som kan få stor betydning for et Europa i flammer.
Amerikanerne er hinandens værste fjender, og nu er tiden kommet til at gøre regnebrættet op. For dem og os.
Europa står i brand, og med Putin i offensiven er der brug for de amerikanske muskler. Men hvad sker der, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident?
I denne personlige fortælling tager USA-korrespondent Matias Seidelin dig med til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet
og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt.
Det er en grum fortælling om et stort land, der ikke kan komme overens med sig selv. En must-read for folk, der gerne vil forstå det USA, der kan afgøre Europas skæbne i de kommende år.
Her er den skræmmende vej til GAME OVER THERE, og hvad det betyder for os.
Matias Seidelin (f. 1970) har siden 2021 været Jyllands-Postens korrespondent i USA. Tidligere har han vundet flere priser både internationalt og i Danmark for sin journalistik. Han har tidligere været ansat på både Politiken og TV2 og bl.a. skrevet freelance for Weekendavisen og Euroman.
Faglitteratur, biografi
Udgivelsesdato 19. september 2024 Hæftet med flapper
Format 125 x 180 mm, 200 sider ISBN 9788772381305
Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 249,95 kr.
Hvad sker der hvis supermagten USA kollapser?
Emma Østergaard i samarbejde med Rikke Huan Clemmesen
Viljestyrke
Kampen på Everest
Emmas Everest
Emma skriver sig ind i danmarkshistorien, som den yngste danske kvinde til at stå på toppen af Mount Everest.
Kulden bider, ilten forsvinder og kræfterne er væk. Det nemmeste vil være at give op, vende rundt og gå ned. Det er jo bare et bjerg. Who cares. Men viljestyrken driver hende videre. Op. Det handler om så meget mere end et bjerg.
Den 26-årige Emma Østergaard fortsætter op ad Mount Everest, selvom det er et spørgsmål om liv og død. 18 mennesker dør på verdens højeste bjerg i 2023, og fem personer er fortsat savnet. Men Emma klarer den.
Som den yngste danske kvinde bestiger hun Everest i maj 2023. Forud ligger flere års træning og intens forberedelse. For lige siden Emma var lille, har hun haft en særlig styrke.
Når hun sætter sig et mål, går hun all-in, og efter en tur til Kilimanjaro får Emmas drømme tunnelsyn. Hun vil bestige Mount Everest. Koste hvad det vil.
Kom med på Emmas mentale og fysiske rejse fyldt med blod, sved og tårer. Smil, frygt og frustration. Det her er historien om en ung dansk kvinde og hendes ubegribelige vilje og styrke.
Emma Østergaard, 27 år, yngste danske kvinde til at bestige Mount Everest. Emma er uddannet inden for marketing, men lever af at være professionel bjergbestiger og guide, foredragsholder og fortaler for kvindestyrke.
Biografi, Faglitteratur
Udgivelsesdato 8. oktober 2024 Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 250 sider
ISBN 9788775937684
Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 279,95 kr.
18 mennesker døde på Mount Everest i 2023
Kristian Kornø
Kriger. Dansker i Ukraines specialstyrker
Rå skildring af livet ved fronten som soldat for Ukraine
Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.
Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.
Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.
Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.
Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.
Mike er et pseudonym, og han er anonym af hensyn til sin sikkerhed. Han har gjort tjeneste i det danske forsvar og arbejdet i den private sektor. Han er født i 1992 og opvokset i København.
Kristian Kornø (f. 1974) er kriminalreporter på Ekstra Bladet. Han har tidligere været på TV2, 24timer m.fl. Han har også udgivet romanerne Exit Pusher Street og Galarland.
Faglitteratur, true crime, biografi Udgivelsesdato 3. oktober 2024 Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN 9788775937240 Omslagsgrafiker Rasmus Funder Vejl. 279,95 kr.
Her taler han ud
Niklas Kämpargård
Krisehåndbogen. Alt hvad du behøver for at klare dig
Den ultimative håndbog når krisen rammer
Konkrete tips til at forberede kriseberedskabet uanset hvor du er.
Hvordan holder du dig varm, hvis strømmen går midt om vinteren? Hvad gør du, hvis der pludselig ikke kommer vand ud af vandhanen? Eller hvis du får noget galt i halsen? Og hvad betyder det egentlig, når den officielle varslingssirene lyder?
Krisehåndbogen giver dig uvurderlig viden om, hvordan du kan håndtere en katastrofe eller en uforudset situation. Det handler helt enkelt om at være forberedt. Det er den bedste hjælp, når noget uventet sker.
Niklas Kämpargård (f. 1976) er journalist, forfatter, sygeplejerske og har sit eget jordbrug. Han har arbejdet under en række katastrofer rundt om i verden og har fået et enestående indblik i, hvad der sker, når et samfund holder op med at fungere. Han har uddannet virksomheder og privatpersoner i overlevelse og førstehjælp.
Fagbog, gør det selv, friluftsliv
Udgivelsesdato 26. september 2024
Oversat fra svensk af Nikolaj Steen Møller Indbundet
Format 170x240 mm, 184 sider
ISBN 9788775938810
Omslagsgrafiker Carinde Charlett Bjerre efter originalt omslag
Vejl. 249,95 kr.
”Man må hjælpe hinanden og forberede sig sammen. Ingen kan klare sig helt på egen hånd.” – fra bogens forord
Aarstiderne
SPIS. Lyst til mere grønt
25 år med Aarstiderne
I 25 år har Aarstiderne inspireret os i køkkenet. Det fejrer vi med en stor, smuk samling af alle de bedste opskrifter.
Få ideer har haft så stor gennemslagskraft de sidste 25 år som den, Søren Ejlersen fik med Aarstiderne. Med et ønske om at gøre verden til et grønnere sted introducerede han danskerne for måltidskasserne, der for første gang gjorde den økologiske tanke oprigtigt tilgængelig i hverdagen og køkkenet. Siden fulgte mange nye, succesfulde initiativer, og i dag er Aarstiderne kendt af næsten alle danskere. Men 25 år er ingen alder, og Aarstiderne er nu på en gang en klassiker og under evig forandring.
Det fejres her med en stor samling af Aarstidernes allerbedste opskrifter i indbundet pragtudgave. På over 600 sider dækker vi alle måltider til hverdag og fest med fokus på det, der ligger Aarstiderne nærmest: det grønne, lækre måltid, der både er en fryd for øjet, ganen og planeten, så vi holder CO2-regnskabet nede og nydelsen helt i top.
Aarstiderne har i 25 år arbejdet for at gøre danskernes køkkener grønnere og fulde af smag. Virksomheden er grundlagt af Søren Ejlersen, som er en af de mest indflydelsesrige aktører bag revolutionen i det nordiske køkken.
Madlavning
Udgivelsesdato 10. oktober 2024 Indbundet
Format 177 x 247 mm, 600 sider
ISBN 9788775938933
Vejl. 349,95 kr.
25 år til bords med Aarstiderne
Aarstiderne
Den store grundbog om fermentering
Alt hvad du har brug for at vide for nemt at fermentere derhjemme
Fermentering er trendy, men Aarstiderne har gjort det længe. Her er alle tips, tricks og opskrifter samlet på ét sted.
I 2015 udgav Aarstiderne den første danske bog om fermentering, som på det tidspunkt var under genopdagelse i køkkenerne hos nogle af de mest trendsættende restauranter i Norden, heriblandt Noma. Siden fulgte Fermentering 2.0 og Det fermenterede køkken, og alle tre bøger har nået et stort publikum.
Siden er interessen for fermentering eksploderet, i takt med at madlavningselskere har fået øjnene op for, hvor nem og lækker en metode det er til at fordybe smagsoplevelserne i køkkenet, mens holdbarheden forlænges markant med
naturlige processer. Men mange tror stadig det er komplekst og tidskrævende, og det er dét, Aarstiderne gerne vil gøre op med her, for ALLE KAN FERMENTERE.
Vi har samlet alt det bedste fra de tre fermenteringsbøger i Den store bog om fermentering, en smuk, farverig, grundig, men let tilgængelig kogebog om alt det, der kan skabes hjemme i køkkenet, når fermentering bliver en del af hverdagspaletten.
Aarstiderne har i 25 år arbejdet for at gøre danskernes køkkener grønnere og fulde af smag.
Virksomheden er grundlagt af Søren Ejlersen, som er en af de mest indflydelsesrige aktører bag revolutionen i det nordiske køkken.
Madlavning
Udgivelsesdato 10. oktober 2024 Indbundet
Format 177 x 247 mm, 400 sider
ISBN 9788775938919
Vejl. 299,95 kr.
Alle kan lære at fermentere!
Thea Vesterby Strik i struktur
Skylet varme på pindene
Thea Vesterbys opskrifter er en verden af hulmønstre og snoninger, bølger og bobler.
Fra den dag Thea Vesterby søsatte @vesterbycrea på Instagram, har hun haft et stort publikum til sine smukke, detaljerige strikkeopskrifter. Dem samler vi nu et udvalg af – med fokus på strukturstrik. Hver opskrift understøttes af stemningsfulde billeder og en let tilgængelig, velformidlet strikkeopskrift, så både garvede strikkere og de mere uerfarne inspireres og har mulighed for at lære noget nyt. Bogen er smukt indbundet
og appellerer både til hånden og øjet, hvilket gør den til en smuk gave både til andre og strikkeren selv.
Thea strikkede sig vej ud af en alvorlig stress-sygemelding, så hun kender om nogen processens potentiale til at skabe ro, fokus og klarhed, og det er netop det, hun ønsker at dele med de mange danske strikkere igennem sine opskrifter.
Thea Vesterby (f. 1973) er ekspert i digitale løsninger og har gennemført ti maratonløb, to Ironman og besteget Mount Everest, men hun har også været alvorligt nede med stress. Strik blev et skridt væk fra det målrettede liv og ind i processen, nydelsen og det bare at være til.
Håndværk, strik
Udgivelsesdato 30. august 2024
Indbundet
Format 210 x 270 mm, 200 sider
ISBN 9788775938834
Omslagsgrafiker Sofie Winding Vejl. 299,95 kr.
Thea Vesterby har over 40.000 følgere på Instagram som @vesterbycrea, og hendes opskrifter er bragt i blandt andet Alt for Damerne og det internationale strikkemagasin Laine
Veronika Lindberg
Strik det!
Skøn
og feminin strik
21 smukke projekter til både øvede og begyndere.
Strik det! er en samling af smukke strikkeopskrifter i en enkel, skandinavisk stil med finurlige detaljer. Stilen er moderne, feminin og elegant, og mønstrene er designet med øje for komfort. Bogen indeholder også anvisninger til strikketeknik og strikketips.
Strik det ! inkluderer projekter for både øvede og begyndere. Mange af opskrifterne er på store pinde, hvilket gør dem hurtige at strikke. Der bliver brugt fluffy mohair til mere rustikke former for uld i varme, naturlige farver og med pastelfarvede godbidder imellem. Uanset om man er nybegynder eller erfaren strikker, er der spændende projekter at kaste sig over.
Veronika, eller Kika, lærte at strikke som femårig. Hendes første arbejde var en pink pony med flere huller end intakte sting. Hun startede sin instamgram-profil @kutokakika (der betyder strikkende Kika på finsk) i 2017 og sin youtubekanal i 2019. I dag deler hun sin lidenskab med mere end 330.000 aktive følgere.
Håndarbejde, strik
Udgivelsesdato 10. oktober 2024 Oversat fra finsk af Stine Radicke Indbundet
Format 210 x 270 mm, 200 sider
ISBN 9788775938872 Vejl. 299,95 kr.
Forfatteren har 200.000 følgere på Instagram som @kutovakika
Superuge
Cyklussens underbelyste superkræfter
Hvordan den bedste uge i cyklussen hjælper dig på arbejdet, med kreativitet, træning og sex.
Hvorfor er der ingen, der fortæller os, at ægløsning er som naturlig kokain?
Der bliver talt meget om PMS og menstruationssmerter, men ikke om den glæde, energi og selvtillid, du mærker efter menstruationen. I Superuge forklarer Line Tiller på en indsigtsfuld og humoristisk måde, at den bedste uge i dit liv indtræffer hver måned.
Superuge vil hjælpe dig med at forstå, hvordan alle med en biologisk cyklus
bedst muligt udnytter den positive og kreative uge før ægløsningen i forskellige områder af deres liv.
Menstruerendes kroppe og hjerner forandrer sig både psykisk og fysisk fra uge til uge, men langt de fleste er klar over det. Tiller tager læseren med ind i den nyeste forskning på området og interviewer verdens førende cyklusforskere i denne bog, der burde være pensum for alle menstruerende.
Foto
Line Tiller (født i 1983) er opvokset i Trondhjem i Norge og har arbejdet som journalist og fotograf i over 25 år. Hun har boet både i New York, L.A. og Barcelona og derfra leveret hundredvis af featureartikler til en lang række magasiner. Superuge er hendes første bog.
Faglitteratur, populærvidenskab Udgivelsesdato 1. oktober 2024
Oversat fra norsk af Julie Rosendahl Hæftet med flapper
Format 135x210 mm, ca. 250 sider ISBN 9788775939350
Omslagsgrafiker Carinde Charlett Bjerre efter norsk original Vejl. 249,95 kr.
”Strong enough to bear the children, then get back to business.” – Beyoncé
Jens Høy & Christian Frost
Den store bog om Rolex
Den ultimative bog om Rolexuret og dets historie
Ny udgave af verdens bedst sælgende bog om Rolex.
Verdens bedst sælgende bog om Rolex er skrevet af danske Jens Høy og Christian Frost, oversat til flere sprog og solgt i mere end 50.000 eksemplarer siden udgivelsen i 2015. Nu er Den store bog om Rolex klar i tredje udgave, opdateret med alle de nyeste Rolex- modeller.
Rolex er et ikon og symbolet på et klassisk armbåndsur fra Schweiz med en historie, som strækker sig over mere end et århundrede. Det var et Rolex, som sir Edmund Hillary bar, da han besteg Mount Everest. Og det var et Rolex Deep Sea Special, som fulgte Jacques Piccard
ned i dybet, da han dykkede ned i Marianergraven.
I bogen indvies du i historien og anekdoterne bag alle Rolex-modeller som Submariner, Explorer og Daytona. Du finder ud af hvordan du investerer i et Rolex og ikke mindst hvordan du undgår de mange forfalskninger.
Den store bog om Rolex er smukt illustreret med fantastiske billeder af de mange ure, som er lige dele blær, stil og klassiske dyder og rendyrket begejstring over den fascinerende mekanik.
Jens Høy er mode- og livsstilsjournalist, kendt fra bl.a. Berlingske, Erhvervsbladet og TV 2, og inkarneret Rolex-kender. Christian Frost er journalist og forfatter og har tidligere lavet Den store bog om ure sammen med Kristian Haagen.
Livsstil
Udgivelsesdato 1. oktober 2024
Indbundet uden smuds
Format 225 x 265 mm, 200 sider
ISBN 9788775930630
Omslagsgrafiker Christian Frost
Vejl. 399.95 kr.
Den perfekte undskyldning for at investere i et
Rolex
Spørge Jørgen
100 ting du ikke vidste om dyr
Der er ingen dumme spørgsmål hos
YouTuberne fra Spørge
Jørgen
Flot illustreret børnebog til de 5 10 årige med sjove og spændende fakta om dyr.
Hvorfor prutter en søko så meget? Hvad er Danmarks farligste dyr? Og hvorfor er blobfisken egentlig så grim? Kristina og Jørgen elsker at spørge, og derfor har de sammen lavet YouTube-kanalen Spørge Jørgen, som nu udvides til en børnebog fyldt med spændende top-10-lister med i alt 100 utrolige dyr, som lever i verden omkring os.
Læs for eksempel om den lille palmeruller, hvis lort er hovedingrediensen i en af verdens dyreste kaffer. Eller om den farverige søknæler, hvis slag pisker
vandet omkring sig så hurtigt, at det i et kort øjeblik opnår den samme temperatur som solens overflade og begynder at koge!
100 ting du ikke vidste om dyr er bogen, hvor ingen spørgsmål er for mærkelige, og svarene bliver præsenteret på en sjov og lærerig måde, som børnene kender det fra YouTube. Så gør jer parate til at blive lidt klogere på verdens dyreliv i en interaktiv oplevelse sammen med dine to yndlings-youtubere fra Spørge Jørgen.
Vejl. 249,95 kr. Foto:
Kristina Øland Iskov (f. 1993) og Jørgen Bjørn Hansen (f. 1988) er kendt fra YouTube-kanalen Spørge Jørgen, hvor de sammen udforsker verden gennem facts-videoer til børn og unge om alt lige fra sjove dyreprutter til universets store hemmeligheder.
Børnebog
Udgivelsesdato 31. oktober 2024
Hardback
Format 200x250 mm, 200 sider
ISBN 9788794490061
Omslagsgrafiker Jørgen Bjørn Hansen og Kristina Iskov
Den populære YouTube kanal Spørge Jørgen har op til en million visninger om måneden og har netop modtaget fuld 3 årig støtte fra Novo Nordisk til at udvikle endnu mere indhold til børn
August
Søren & Lotte Hammer
Johanne Bille
Thea Vesterby
September
Fisker & Pilgaard
Jonas Eriksson
Jagten på Casanova
Sommer i Boghandel Blåregn
Strik i struktur
Den gule bog
Af stumper og skår
Sofie Sarenbrant & Carina Bergfeldt Fødselsdagen
Cæcilia Holbek Trier
Matias Seidelin
Delphine de Vigan
Niklas Kämpargård
Veronika Lindberg
Aarstiderne
Aarstiderne
Oktober
Line Tiller
Jens Høy & Christian Frost
Mit menneskeliv
Game Over There
En aften i december
Krisehåndbogen
Strik det!
SPIS
Den store grundbog om fermentering
Superuge
Den store bog om Rolex
Emilia Hart Kvinderne fra Weyward Cottage
Kristian Kornø
Kriger
Hanne Richardt Beck Vartegn
Rane Willerslev & Frederik Lindhardt Efter livet
Katrine Nørregaard
Pleje og omsorg
Marianne Jelved & Simon Emil Ammitzbøll-Bille Jelved
Roxana Kia
Albert Sneppen & Jonas Kuld Rathje
Sarah J. Mass
Månen i min kuffert
Sorte huller
Crescent City 1
Emma Østergaard & Rikke Huan Clemmesen Viljestyrke
Spørge Jørgen
November
Toshikazu Kawaguchi
100 ting du ikke vidste om dyr
Før minderne forsvinder
Manu Sareen
Håndbog til familier med ADHD
Albert Sneppen & Jonas Kuld Rathje
Delphine de Vigan
Fisker & Pilgaard
Sofie Sarenbrant & Carina Bergfeldt
Sarah J. Mass
Johanne Bille
Søren & Lotte Hammer
Veronika Lindberg
Manu Sareen
Roxana Kia
Hanne Richardt Beck
Kristian Kornø
Cæcilia Holbek Trier
Katrine Nørregaard
Thea Vesterby
Toshikazu Kawaguchi
Niklas Kämpargård
Rane Willerslev & Frederik Lindhardt
Emilia Hart
Jonas Eriksson
Matias Seidelin
Marianne Jelved & Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Line Tiller
Aarstiderne
Jens Høy & Christian Frost
Emma Østergaard og Rikke Huan Clemmesen
Spørge Jørgen
Sophia OrbeckPR og Digital Promotion Manager
M +45 6095 8836
Sophia.orbeck@peoplespress.dk